Bestandsundersøgelse af flagermus i Svanninge Bjerge

Bestandsundersøgelse af flagermus i Svanninge Bjerge Analyser af eksisterende lydfiler og rapport af Biologiformidling.dk

Indhold Udfordringer ...................................................................................................................................................... 3 Optagelse og lokationer .................................................................................................................................... 3 Lokationer ...................................................................................................................................................... 4 Årsvariation ....................................................................................................................................................... 7 Flagermusarter i Svanninge Bjerge .................................................................................................................... 7 Dværgflagermus (Pipistrellus pygmaeus) ...................................................................................................... 8 Troldflagermus (Pipistrellus nathusii) ............................................................................................................ 9 Vandflagermus (Myotis daubentonii) .......................................................................................................... 10 Brunflagermus (Nyctula noctula) ................................................................................................................ 12 Sydflagermus (Eptiscus serotinus) ............................................................................................................... 13 Langøret flagermus (Plecotus auritus)......................................................................................................... 14 Flagermusvenlig natur ..................................................................................................................................... 16 Nye tiltag ..................................................................................................................................................... 16 Referenceliste .................................................................................................................................................. 17

2

Udfordringer Stationære optagelsesbokse kan give stor indsigt i antal flagermusarter i specifikke områder. Der er dog visse begrænsninger og udfordringer ved kun at bruge de stationære bokse, som kort gennemgås her.

Flagermus har forskellige nicher og findes derfor i forskellige habitattyper. Afhængigt af hvor boksene placeres vil der være mere eller mindre sandsynlighed for at finde specifikke arter. Alle 4 af stationerne er i nærheden af vand, et åbent område og en gruppe af træer. Ingen af boksene er dog placeret således, at de optog direkte ud over vandet. Derfor er der ingen lydoptagelser af vandflagermus, som jager over vandet.

Begrundelsen for dette valg var, at den cirklende jagtadfærd hos vandflagermus vil bevirke at der vil komme hundredvis af optagelser fra samme flagermus, hvilket ikke vil give nogen særlige brugbare oplysninger.

For alle arter gælder det, at antallet af kald ikke direkte kan give os et billede af hvor mange af den pågældende art der er. Man kan på enkelte optagelser se flere kald-sekvenser og derved udlede at der er mere end en, men de fleste optagelser vil være med en enkelt kaldsekvens. Om denne stammer fra det samme individ gentagende gange eller om hver optagelse er et nyt individ, har vi ingen mulighed for at undersøge. Her vil visuelle observationer være en uvurderlig tilføjelse til analyserne, som anbefales hvis andre undersøgelser skal foretages.

Flagermus kan modulere deres ekkolokationskald. Det gøres for at tilpasse kaldet til deres omgivelser. Dvs., at i forskellige scenarier vil deres kald variere. Er de i et område med meget vegetation, vil kaldet være anderledes end, hvis de er i et åbent område. Flyver de mange sammen, kan de også ændre deres kald, så der ikke sker så store overlap. Derudover er der en del støj på optagelserne fra både vind og regn, men også fra insekter og fugle, som også udskiller lyde i samme frekvens som flagermusene. Disse faktorer gør, at man ikke umiddelbart kan automatisere artsidentifikationen, og det kræver erfaring og ikke mindst meget tid at gennemgå hver enkel lydoptagelse.

Fordi flagermus kan modulere deres kald, vil der i nogle tilfælde være tvivl om, hvorvidt en damflagermus har kaldt i en lidt højere frekvens end normalt, eller hvorvidt en vandflagermus har kaldt i en lidt lavere frekvens end normalt. Det samme gælder kald fra frynseflagermus og vandflagermus (se figur 1).

Figur 1. Spektrogram, hvor moduleringer af kald fra henholdsvis vandflagermus (Myotis daubentonii) og frynseflagermus (Myotis nattereri) ses.

Her er visuelle observationer af adfærden ofte en værdifuld hjælp.

De har der ikke været til rådighed her, da andre har stået for indsamling af data, og derfor er artsidentifikationen sket efter et forsigtighedsprincip.

Nedenfor ses fordelingen af flagermuskald på de forskellige lokationer.

Optagelse og lokationer I perioden 2017-2018 blev der foretaget kontinuerlige optagelser hen over 10 måneder. Der var desværre ingen optagelser i april-maj.

Optagelserne blev foretaget med to Song Meter SM3BAT og to Song Meter SM4BAT FS, som blev sat op enkeltvis på fire forskellige lokationer. Alle lydfiler blev først gennemgået af et computerprogram for at finde

3

frem til de lydfiler, som indeholdt flagermuskald. En stor del optagelser indeholdt andre lyde fra fx insekter, fugle eller lyde fra vind og omgivelserne. Yderligere blev der i sorteringen specificeret et krav til, at der skulle være minimum tre flagermuskald og at de skulle være af en fornuftig lydstyrke. Opfyldte de ikke disse krav, blev de kasseret. Kravene var sat for at sikre artsidentificeringen kunne blive præcis og korrekt.

Artsidentificeringen er derefter udført manuelt for hver lydfil ud fra spektrogrammer samt oscillogrammer.

Disse to typer grafisk afbildning af lyd viser specifikke karakteristika for flagermuskaldene, såsom frekvensinformation, længde på kaldet og puls/kald-interval, som alle er artsspecifikke lydparametre for flagermus. Yderligere har hver lydfil et identifikationsnummer, tid og optagelsesdato, som er brugt til at analysere aktivitetsniveauet gennem forsøgsperioden for hver lokation.

I alt blev der analyseret omkring 23.890 lydfiler.

Lokationer Troldekær Troldekær er et åbent, bakket overdrev afgrænset øverst af nåleskov og løvskov nederst. I lavningen er der en sø, som er meget tilgroet. Fra midt december til i slut januar er der ikke nogen data, grundet SD-kort fejl. Ærtedalen Ærtedalen er et lille vådområde afgrænset af løvskov med tæt bevoksning. Der er passager/sti, som benyttes af både af dyr og mennesker. Fra september til oktober er der ingen data, formentlig pga. fejl i med SD-kortet.

Figur 2. Til venstre ses Troldekær og til højre Ærtedalen.

Brændelung Brændelung er et stort åbent område med en stor sø. Området er afgrænset af løvskov (primært bøgeskov) og pyntegrøntplantage.

4

Lergraven Lergraven er et større, åbent område med græssende køer og beboelse tæt på. Terrænet indeholder en sø og bliver afgrænset af løvskov og pyntegrønt.

Figur 3. Til venstre ses Brændelung og til højre Lergraven.

Efter grundig og dybdegående analysering af alle lydfilerne, er der med sikkerhed fundet 6 forskellige arter af flagermus. Det drejer sig om dværgflagermus (Pipistrellus pygmaeus), troldflagermus (Pipistrellus nathusii), vandflagermus (Myotis daubentonii), brunflagermus (Nyctula noctula), sydflagermus (Eptiscus serotinus) og langøret flagermus (Plecotus auritus). Se beskrivelse af de 6 forskellige arter side 8-15. Grundet forskellige udfordringer (se foregående afsnit) er der muligvis optagelser af 2 andre arter; damflagermus (Myotis dasycneme) og frynseflagermus (Myotis nattereri). Pga. af et forsigtighedsprincip er de dog ikke inkluderet i analyserne.

Der blev optaget flest flagermuskald ved Brændelung, dernæst Troldkær, Lergraven og til sidst Ærtedalen.

Det kan skyldes flere ting, bl.a. fordi både Ærtedalen og Lergraven er mere tilvokset og derfor tiltrækker arter som fx langøret flagermus. Det er en flagermus, der har kald med meget lav intensitet og derfor er det langt svære, at optage dem. Fordelingen af kald fra de seks flagermusarter kan ses på figur 4.

Figur 4. Oversigt over fordelingen af flagermuskald analyseret på de forskellige lokationer.

5

Figur 5. Artssammensætningen baseret på antal kald på de fire lokaliteter.

Artssammensætningen er domineret af dværgflagermus, hvilket også er den mest almindelige flagermusart i Danmark.

Ved Brændelung er ca. ¼ af kaldene fra brunflagermus, hvilket sandsynligvis skyldes, at det er et åbent område, som brunflagermusen ynder som fangstområde. Lergraven har også store åbne områder i nærheden. Umiddelbart er Troldekær også et åbent område, som burde have haft flere brunflagermuskald, men her skal grunden nok findes i placeringen af optageren. Den var rettet ned i retning mod den tilvoksede sø. Havde optageren peget mere ud i det åbne område, forventedes et større antal brunflagermuskald.

Ved Troldekær ses flere kald fra Sydflagermus end ved de andre lokaliteter. Det kan evt. skyldes at der især i sommerperioden er stor aktivitet her (se afsnittet årsvariation). Muligvis er det et godt fangstområde.

I Ærtedalen er der, i forhold til antallet af de andre arter, en del kald fra vandflagermusen. Det skal dog nævnes at der er flest vandflagermuskald i Brændelung, når man kun kigger på vandflagermuskald (se figur 5).

6

Årsvariation Brændelung

Troldekær

Lergraven

Ærtedalen

Figur 6. Samlet oversigt over antal kald over et år ved de fire forskellige lokationer. Y-aksen er antal kald.

Som kan ses på figur 6 er der stor forskel på, hvornår på året der er flest kald på de fire lokaliteter. Især i Brændelung er der flest kald i sommerperioden (juni-august).

Ved Troldekær ses, at der for langøret flagermus, brunflagermus, vandflagermus og troldflagermus er et nogenlunde kontant antal kald fra juni-november/december, mens der for sydflagermus er et peak i juli og august og for dværgflagermus i oktober-november.

Ved Lergraven ses et nogenlunde konstant antal flagermuskald fra juni-december, dog med et peak for dværgflagermus omkring midt august til midt oktober. Der er fundet flest kald fra brunflagermus ved Lergraven i juni.

I Ærtedalen er der et nogenlunde konstant antal kald fra juni til november, dog med et peak i antal kald fra dværgflagermus i midt august til november. Antal kald fra sydflagermus er begrænset til juni-september.

Antal kald af vandflagermus er forholdsvist højt helt indtil januar, som muligvis betyder at, der er en koloni af vandflagermus i nærheden.

Flagermusarter i Svanninge Bjerge Der er fundet seks forskellige arter i Svanninge Bjerge. De er her beskrevet med udseende, ekkolokationskald, levevis og -sted samt hvor de i Svanninge Bjerge er fundet og hvilke trusler, de kan stå over for.

Der er dog med stor sandsynlighed otte forskellige arter i Svanninge Bjerge. De er ikke inkluderet i figurerne, og skal bekræftes af yderligere undersøgelser. Visuelle observationer koblet med lydanalyserne er nødvendige for med sikkerhed at kunne vide, hvorvidt damflagermus og frynseflagermus er i området.

7

Dværgflagermus (Pipistrellus pygmaeus) Dværgflagermusen er formegentlig Danmarks mest almindelige flagermus, hvilket også er tilfældet i Svanninge Bjerge. Ud af de fire lokaliteter er der optaget flest klad fra dværgflagermus i Brændelung (se figur 7).

Figur 7. Diagram over fordelingen af kald fra dværgflagermus på de fire lokaliteter.

Det er Danmarks næstmindste pattedyr, med et vingefang på 18-22 cm og en vægt på 4-7 g (2). De har korte snuder, korte, afrundede ører og korte tragus (ørelåg) med afrundede spidser. Pelsen er mørkebrun, og bugpelsen er lidt lysere brun.

Dværgflagermusenes skrig har en startfrekvens på omkring 80 kHz og en slutfrekvens på omkring 55 kHz. Det er i slutfrekvensen, der er mest energi (55 kHz).

Dværgflagermus er knyttet til frodig løvskov og parkagtige bevoksninger med løvtræer. De findes ikke i områder uden relativt store områder med løvtræer. Dværgflagermus flyver tidligt ud for at jage (10- 30 min efter solnedgang) og kommer derfor ud allerede før det bliver helt mørkt. De flyver først ind, hvor der allerede er mørkt fx skovstier, langs trækanten og i små åbninger mellem træerne, og først senere flyver de til mere åbne områder. De jager ikke mellem de enkelte træer dybt i skoven, men foretrækker at jage langs ydre og indre skovbryn og i åbninger mellem træerne. Dværgflagermus jager flyvende insekter, og føden består primært af tovinger, såsom myg, netvinger, døgnfluer og årevingede insekter.

Dværgflagermus bruger i nogen grad ledelinjer i landskabet. De følger ofte den samme rute, fx langs en trærække eller på en skovsti. Her jager de også. De jager i højder mellem 1,5 - 15 m, og er man i området kan man ofte se dem flyve lige over hovedet på én.

Kolonier findes i gamle, hule træer samt i huse. De benytter som regel det samme sted til ynglekolonien år efter år, men kan flytte mellem steder for at finde det optimale sted til ungerne. I nogle tilfælde benyttes det samme sted både om sommeren og vinteren. Vinterkvarteret er hovedsageligt huse, men også gamle hule træer kan bruges.

Dværgflagermus er ikke truede i Danmark, men de er sårbare for ødelæggelser af deres sommer- og vinterkvarterer. I Svanninge Bjerge kan følgende forstyrrelser have indvirkning.

1. Forringelser eller mistet adgang til sommer- og vinterkvarterer.

8

Dværgflagermus bruger ofte huse som både sommer og vinterkvarter. Ofte er det beboelseshuse og ikke bygninger som lader og lign. De er afhængige af at deres ynglested er placeret i nærheden af løvskov og derfor er sådanne huse ekstra værdifulde. De er meget sjældent til gene i bygningerne.

Dværgflagermus har muligvis tilpasset sig livet i huse, i takt med at der er færre hule veterantræer.

Derfor kan det være at de vil benytte hule træer mere, hvis de er til rådighed. Som vinterkvarter, er huse dog stadig bedre isolerede og ofte det de foretrækker.

2. Fældning af veterantræer.

Forskellige hule træer bruges om sommeren. Det er ikke nok med enkelte træer, da dværgflagermus ofte bruge mange forskellige.

3. Store ændringer i placering og forløb af skovkanter, levende hegn og lign.

Dværgflagermus jager langs skovbryn, læhegn og i åbninger mellem træer. Ændres disse radikalt, vil deres jagtområder forstyrres. Især i ynglesæsonen er dette et problem, da ynglekolonien er afhængig af at være tæt på et godt jagtområde.

4. Ensartet skov.

Det varierer fra nat til nat og mellem sæsoner, hvor der er flest insekter. Det skyldes, at forskellige træer har forskellige blomstringstidspunkter og derfor også tiltrækker insekter på forskellige tidspunkter. For at et område har stor værdi for dværgflagermus, skal der derfor være variation i løvskoven. Fx en blanding af eg, lind, ask, bøg, ahorn osv.

Troldflagermus (Pipistrellus nathusii) Troldflagermus er i familie med dværgflagermus og er knyttet til ældre løvskov. I Svanninge Bjerge fandt vi troldflagermus på alle 4 lokationer (se figur 8).

Figur 8. Diagram over fordelingen af kald fra troldflagermus på de fire lokaliteter.

Det er en lille flagermus med et vingefang på 22-25 cm og en vægt på 5-11 g (2). Troldflagermus ligner andre pipistrelarter, med kort snude, korte, afrundede ører og korte tragus med afrundede spidser. Pelsen er mørkebrun, men kan om sommeren være rødbrun. Bugfarven er lysere.

Troldflagermusenes skrig har en startfrekvens på omkring 52 kHz og en slutfrekvens på omkring 36 kHz og er derfor dybere end dværgflagermusenes. Den stærkeste intensitet ligger omkring 40 kHz. Udover skrig til ekkolokation, bruger troldflagermus også højfrekvente lyde, som sociale kald. I parringstiden fra midt august sidder hannerne i hule træer og ”triller” for at lokke hunnerne til. Trillen ligger med frekvens på omkring 1520 kHz, og kan høres af unge mennesker med god hørelse.

9

Troldflagermus er tæt knyttet til ældre løvskov. Her både yngler og jager den. De flyver ud omkring 20-30 min efter solnedgang og jager under trækronerne hos højstammede løvtræer. Senere på natten flyver den til åbninger i skoven, såsom skovstier, lysninger og langs skovkanten, og kan også ses i det åbne og ved søer og åer. De jager primært i 5-20 meters højde. Troldflagermus bruger i nogen grad ledelinjer, og de følger ofte de samme ruter både til og fra kolonien, men også under jagt. De jager primært flyvende insekter, fx stikmyg, dansemyg og kvægmyg, men også vårfluer, bladlus og netvinger.

Både gamle, hule træer, og huse bruges som sommer- og vinterkvarter. I enkelte tilfælde kan flagermuskasser også benyttes af troldflagermus. Om vinteren trækker en stor del af troldflagermusbestanden. Viden herom er dog meget begrænset, da vi ikke ringmærker eller på anden måde mærker flagermusene.

Troldflagermus er ikke truede i Danmark, men de er sårbare for ødelæggelser af deres habitat. I Svanninge Bjerge kan følgende forstyrrelser have indvirkning.

1. Forringelser eller mistet adgang til sommerkvarterer, herunder fældning af veterantræer.

Troldflagermus bruger både træer og huse som sommerkvarter. De er afhængige af at deres ynglested er placeret i nærheden af løvskov og derfor er sådanne huse ekstra værdifulde. De er meget sjældent til gene i bygningerne. Troldflagermus har muligvis tilpasset sig livet i huse, i takt med at der er færre hule veterantræer. Derfor kan det være, at de vil benytte hule træer mere, hvis de er til rådighed.

Forskellige hule træer bruges om sommeren. Det er ikke nok med enkelte træer, da troldflagermus ofte bruge mange forskellige.

2. Store ændringer i placering og forløb af skovkanter, levende hegn og lign.

Troldflagermus jager under trætoppene, langs skovkanten og i lysninger. Ændres disse radikalt, vil deres jagtområder forstyrres. Især i ynglesæsonen er dette et problem, da ynglekolonien er afhængig af at være tæt på et godt jagtområde.

Troldflagermus er desuden knyttet til brugen af ledelinjer i landskabet til transport og jagt. Disse korridorer skal derfor vedligeholdes. Store ændringer af skovkanter, levende hegn og lign. kan være med til at ændre ledelinjerne og skal derfor undgås.

Vandflagermus (Myotis daubentonii) Vandflagermus er en Danmarks mest almindeligste flagermus, hvilket giver også giver sig til udtryk i Savnninge Bjerge (se figur 9).

Det er en af Danmarks små til mellemstore flagermus med et vingefang på 23-28 cm og en vægt på 7-15 g (3). Pelsen er på ryggen brungrå, sommetider med et rødligt skær og på bugen er pelsen hvidlig/lys grå.

Fødderne er forholdsvis store, da de er tilpasset til at fange bytte fra vandoverflader. I jagtadfærd bruges membranen mellem hale og bagben også. Sammenlignet med andre Myotis arter er ørene kortere og tragus (ørelåget) er ca. halvt så langt som øret.

Vandflagermusenes skrig er s-formede med en startfrekvens på omkring 81 kHz og en slutfrekvens på omkring 34 kHz. Skriget er kraftigst ved omkring 45 kHz. Navnet vandflagermus kommer af deres jagtadfærd, hvor de jager efter insekter over vandoverflader. De kan dog også fange insekter i luften, men foretrækker (90% af tiden) at jage lige over vandspejlet. Dette skyldes måske, at den tredje dimension derved elimineres, og vandflagermus derfor har nemmere ved at jage insekterne (4). Vandflagermus kan observeres og optages ved næste alle nogenlunde beskyttede og åbne vandoverflader. Det indebærer både søer, damme, åer, voldgrave og selv brakvandsområder, såsom vige,

10

nor, bugter og havnebassiner. Dog undgår vandflagermus vandflader med vegetation, som fx andemad eller åkander, da det gør det sværere for flagermusene at skelne deres bytte vha. ekkolokation (5). Hvor et ubrudt vandspejl hjælper vandflagermusene med at finde insekterne vha. ekkolokation, kan ekkoer fra vandplanter og andet på overfladen maskere ekkoet fra insektet. Derfor er det ikke den store overraskelse, at der blev fundet flest vandflagermus ved Brændelung, som har den største åbne vandoverflade. Det skal dog påpeges, at ingen af lydoptagerne var peget direkte ned til vandet.

Figur 9. Diagram over fordelingen af kald fra vandflagermus (Myotis daubentoni) på de fire lokationer.

Føden består hovedsageligt at akvatiske insekter og deres larver. Det er fx dansemyg, stankelben, stikmyg, netvinger, vårfluer og døgnfluer.

Vandflagermus flyver forholdsvist sent ud om aftenen (40-50 min efter solnedgang) og som regel direkte ud til den nærmeste sø eller å. Derfra kan de sprede sig til andre nærliggende vandflader. De bruger ofte de såkaldte ledelinjer, som de følger fra kolonien til jagtområdet og tilbage igen.

I Jylland overvintrer 20.000 vandflagermus i kalkgruber, men vandflagermus har ikke noget tilsvarende på Fyn og Sjælland. Det formodes at vandflagermus her overvintre i mindre bestande i bunkere, slotkældre, gamle iskældre, brønde og store, gamle, hule træer.

Vandflagermus er ikke truede i Danmark, men de er sårbare for forstyrrelser i deres jagtområder og overvintringssteder. I Svanninge Bjerge kan følgende forstyrrelser have indvirkning.

1. Fældning af veterantræer.

Vandflagermus har i løbet af sommeren kvarterer i hule træer. Derfor er de ekstra sårbare, hvis sådanne træer fældes. Især hule træer i nærheden af deres jagtområder er efterspurgte i yngleperioden. Det kan heller ikke udelukkes at vandflagermus kan bruge store hule træer til overvintring. Derfor tilrådes det, at lade veterantræer stå.

2. Forringelse, brud på eller nedlæggelse af ledelinjer i landskabet.

Vandflagermus er afhængige af ledelinjer i landskabet til at komme fra kolonien og til jagtområder, samt mellem jagtområder. Disse korridorer skal derfor vedligeholdes. Store ændringer af skovkanter, levende hegn og lign. kan være med til at ændre ledelinjerne og skal derfor undgås.

3. Reducering af vandflader.

11

Tilgroning af vandspejlet kan have konsekvenser for lokale bestande. Især hvis der ikke er alternative vandflader i nærheden. Derfor kan det være nødvendigt, aktivt at sørge for at søer og vandløb renses op.

Brunflagermus (Nyctula noctula) Brun flagermusen er relativt almindelig i Danmark, især i Østjylland, samt på Fyn og Sjælland. I Svanninge Bjerge er de også optaget på alle 4 lokaliteter (se figur 10).

Figur 10. Diagram over fordelingen af kald fra brunflagermus på de fire lokaliteter.

Brunflagermusen er en af Danmarks store arter, med et vingefang på 35-40 cm og en vægt på 17-44 g (2).

Pelsen er karakteristisk blank og kastanjebrun. Ørerne er afrundede og tragus er paddehatformede. Den har smalle vinger og kan flyve hurtigt, men er ikke særlig manøvredygtig. Derfor jager den højt oppe i åbne områder, gerne omkranset af træer. Brunflagermus flyver ofte 10 meter eller højere oppe. De er observeret i helt op til 1200 meters højde. De flyver i lange lige stræk, med skarpe drej og dyk.

Brunflagermus er tidligst ude, allerede få minutter efter solnedgang. Der er også observeret brunflagermus ude i dagslys. Føden består især af store insekter, såsom biller og natsommerfugle (6).

Brunflagermusenes skrig er blandt de kraftigste, og kan med detektorer høres på 100-200 meters afstand.

Deres ekkolokation er også meget karakteristisk, da de udsender alternerende skrig med to forskellige peakfrekvenser. På en håndholdt batdetektor lyder det som ”plip-plop”. Plip-skrigene er QCF skrig (næsten konstant frekvens) med en slut frekvens på omkring 22-25 kHz, mens plop-skrigene er CF skrig (konstant frekvens), med en slutfrekvens på 17-22 kHz. I efterårets parringstid ”synger” hannerne til forbipasserende hunner. Sangen består af over 100 ms lange triller, hvor frekvensen svinger mellem 17 og 35 kHz (6).

Sommerkolonier findes i hule træer, ofte forladte spættehuller, men også i huller opstået af andre grunde.

Brunflagermus er derfor afhængige af veterantræer, men ikke nødvendigvis skov. Enkeltstående træer eller en gruppe træer i det åbne kan også bruges. Der skal helst være god plads omkring indgangshullet, da brunflagermus ikke er specielt manøvredygtige og lade sig falde ud af hullet før de får luft under vingerne.

Enkelte individer er også set i huse, men det har primært været hanner. Vinterkvarter er også primært hule træer. Her er ofte mange flagermus samlet for at varme hinanden. Desuden trækker et stort antal brunflagermus både forår og efterår, men det vides ikke hvortil de danske brunflagermus flyver, og hvorvidt de overvintrende kommer fra andre lande eller er en del af den danske population.

12

Brunflagermus er relativ almindelig, men udviklingen af bestanden er ukendt. Brunflagermus er ikke truede i Danmark, men de er sårbare for ødelæggelser af deres sommer- og vinterkvarterer. I Svanninge Bjerge kan følgende forstyrrelser have indvirkning.

1. Fældning af veterantræer.

Brunflagermus bruger gamle hule veterantræer til både sommer og vinterbolig, og de er derfor meget vigtige. Fældes veterantræerne fjernes deres kvarterer og arten vil forsvinde fra området.

2. Store ændringer i placering og forløb af skovkanter, levende hegn og lign.

Selvom brunflagermus ikke er direkte knyttet til skovbryn eller levende hegn, jager den ofte i åbne områder omkranset af træer, da de giver læ og der her findes mange insekter.

3. Overgroning af enge og andre åbne områder.

Brunflagemus foretrække at jage på åbne områder, pga. deres ringe manøvredygtighed, og vil derfor ikke kunne søge føde, hvis deres jagtområder gror helt til med træer. Det er også vigtigt, at der ikke vokser for meget høj vegetation omkring deres kvarterer. Brunflagermus har brug for god plads til at komme til og fra kolonien.

Sydflagermus (Eptiscus serotinus) Sydflagermus er en af Danmarks almindeligste flagermus. Den er dog først kommet til Danmark de sidste 150 år, men spreder sig fortsat. I Svanninge Bjerge fandt vi sydflagermus på alle 4 lokationer, se figur 11.

Figur 11. Diagram over fordelingen af kald fra sydflagermus på de fire lokaliteter.

Det er en af Danmarks store flagermus med et vingefang på 33-39 cm og en vægt på 15-35 g (7). Pelsen er gråbrun på ryggen, men mere gulbrun på bugen. Ørene er trekantede og kraftige med afrundet spids. I forhold til brunflagermus har sydflagermus bredere vinger, hvilket bevirker, at den ser større ud i luften.

Sydflagermusenes skrig har en karakteristisk form, med en startfrekvens på omkring 59 kHz og en slutfrekvens på omkring 24-28 kHz. Skriget er kraftigst ved slutfrekvensen (24-28 kHz). Der er en hurtig rytme mellem skrigene (130-160 ms) afbrudt af pauser (ca. 280 ms).

Sydflagermus kommer frem 15-30 min efter solnedgang og søger til skovkanter, omkring enkeltstående træer, over haver med ældre træer og lignende steder for at jage. De søger også ofte mod lygtepæle for at udnytte, at insekterne søger mod lyset. De flyver i 2-20 meters højde og benytter ofte faste flyveruter til jagt også ude i det åbne. Deres fødevalg består af især biller, fx oldenborre og skarnbasse, men også natsommerfugle. Sydflagermus har en relativt kort aktiv periode, da de både kommer frem sent på året (maj)

13

af deres vinterhi og samtidig relativt tidligt påbegynder vinterhi (september). Dette ses også i resultaterne af undersøgelserne i Svanninge Bjerge. Både sommer- og vinterkvarterer er i bygninger. De kan godt benytte parcelhuse, men ses ofte i større villaer og i huse på landet, og foretrækker huse med tagudhæng.

Sydflagermus bruger ikke åbne strukturer, som lader og lignende.

Sydflagermus er ikke truede i Danmark og er en af de arter, der har udnyttet mennesket ændring i landskabet.

På trods af det, er de sårbare ved visse forstyrrelser. I Svanninge Bjerge kan følgende forstyrrelser have indvirkning.

1. Forringelse af de bygninger der bruges til sommer- og vinterkvarterer Sydflagermus bruger udelukkende bygninger som bolig, og er derfor meget afhængig af disse. De fleste steder er de ikke til gene, og har man konstateret sydflagermus i huset, er det derfor vigtigt, fortsat at sikre at de har adgang.

2. Store ændringer i placering og forløb af skovkanter, levende hegn og lign.

Sydflagermus er en af mange arter flagermus, der jager langs skovbryn eller levende hegn, samt i åbne områder mellem træerne. Et jagtområde er især værdifuldt for sydflagermus, hvis det ligger i nærheden af deres ynglepladser, dvs. tæt på den bebyggelse de bruger. Derfor er det især her at ændringer ska ske varsomt.

Langøret flagermus (Plecotus auritus) Det er langørede flagermus i det meste af Danmark, men det kan være svært at estimere denne arts reelle forekomst pga. dens svage ekkolokation. I Svanninge Bjerge blev der fundet langøret flagermus på alle 4 lokationer, se figur 12. Der kan dog have været en del kald, som batdetektoren ikke har været i stand til at opfange.

Figur 12. Diagram over fordelingen af kald fra langøret flagermus på de fire lokaliteter.

Langøret flagermus er en mellemstor flagermus med et vingefang på 24-29 cm og en vægt på 6-9 g (8). Ørene er karakteristisk store og lange (33-39 mm), og også tragus er stort og langt (14-17 mm). Det er dette karakteristiske træk, der har givet navn til denne flagermus. Pelsen på ryggen er relativt lang og brunlig, nogle gange med et rødligt skær. Pelsen på bugen er lysere.

Ekkolokation hos langøret flagermus består af meget svage og korte FM (frekvens modulerede) skrig. Der er to toner (grund- og overtone), som begge bruges i ekkolokationen. De indeholder begge så meget energi, at

14

de tydeligt ses på spektrogrammet. Der er et mindre overlap mellem grundtonens højfrekvente del og overtonen lavfrekvente del. Skrigene er så svage, at de kun kan registreres på få meters afstand.

Deres jagtadfærd bevirker, at de ikke har brug for kraftige skrig. Langørede flagermus bruger de store øre til at lytte efter passive lyde, som biller og andre insekter udsender, når der fx går hen over bark, eller basker med vingerne. De er eksperter i langsom og manøvredygtig flyvning, og kan stå næsten stille i luften, som en kolibri. Herfra kan den lytte efter insekter og tage dem direkte fra overflader. Deres jagtområder er derfor især inde i skove, hvor de både afsøger højt og lavt, mellem træer og indeni vegetation. De søger også føde langs murer eller inden i bygninger, som lader og andre strukturer. Langørede flagermus kan dog også jage insekter fra luften, som de fleste andre flagermus.

Føden består især af natsommerfugle, men også sovende dagsommerfugle, små biller, græshopper, samt edderkopper, mejere og ørentvister (2).

Om sommeren holder langørede flagermus til i hule træer, men lidt atypisk også i gamle bygninger, som lader og andre åbne konstruktioner. De gemmer sig her ved spær eller i revner og sprækker. De langørede flagermus er også en af de flagermusarter, som kan finde på at bruge fugle- eller flagermuskasser. Om vinteren er langørede flagermus solitære, og finder bygninger eller hule træer til at overvintre i.

Langørede flagermus er ikke truede i Danmark, men de er sårbare for ødelæggelser af deres habitat. I Svanninge Bjerge kan følgende forstyrrelser have indvirkning.

1. Forringelse af bygninger til sommer- og vinterkvarterer.

Rives gamle bygninger ned, fjernes potentielle kvarterer for den langørede flagermus. Især bygninger med store åbne rum er værdifulde.

2. Fældning af veterantræer.

Sommer- og vinterkvarter kan også være gamle hule veterantræer, og disse er derfor vigtige, også for den langørede flagermus.

3. Store ændringer i placering og forløb af skovkanter, levende hegn og lign.

Langørede flagermus jager langs og indeni skovbryn, læhegn og mellem vegetation. Ændres disse radikalt, vil deres jagtområder forstyrres.

4. Ensartet skov.

Det varierer fra nat til nat og mellem sæsoner, hvor der er flest insekter. Det skyldes, at forskellige træer har forskellige blomstringstidspunkter og derfor også tiltrækker insekter på forskellige tidspunkter. For at et område har stor værdi for de langørede flagermus, skal der derfor være variation i løvskoven.

15

Flagermusvenlig natur Følgende er et kort oprids over anbefalinger af hvordan de flagermusarter der allerede er i området bevares, samt hvordan man generelt kan skabe en mere flagermusvenlig natur.

1. Veterantræer.

Store, gamle og gerne hullede træer er vigtige for mange af flagermusarterne, da de bruges som sovesteder. Derudover er der flere insekter, både i arter og antal, der er knyttet til veterantræerne sammenlignet med unge træer.

2. Flyvekorridorer.

Mange af flagermusarterne bruger ledelinjer, når de flyver i områderne samt under jagt.

Flyvekorridorerne kan også åbne et større område op, ved at give flagermusene nemmere mulighed for at flyve fra ét jagtområde til et andet, eller fra deres sovested til et jagtområde og tilbage.

3. Åbne vandspejl.

Flere af flagermusarterne er afhængige af åbne vandspejl. Det er fx vand- og damflagermus. Gror små søer til, vil flagermusene forsvinde for at søge bedre steder at jage.

4. Varieret natur.

Generelt giver en varieret natur bedre betingelser for forskellige arter af flagermus. Hver flagermus har specialiseret sig til en bestemt niche. Derfor skal der både være variation i skovens arter (løvtræer, nåletræer, buske osv.) men også en variation af alderen på træerne. Derudover er variation af naturtyper også vigtig. De større flagermusarter (brun- og sydflagermus) foretrækker de åbne eng- og overdrevområder, mens den langørede flagermus fx foretrækker tæt varieret skov og vandflagermusen foretrækker søer og lignende med vandspejl. Frynseflagermusen vil gerne jage i højt græs eller lignende.

Nye tiltag Her præsenteres en kort liste over nye tiltag, der kunne gøres udover de ovennævnte naturindsatser.

1. Samarbejde med hasselmusprojektet om dataindsamling af flagermus, der sover i hasselmuskasserne. Her tænkes både hvor, hvor mange og hvilke arter, der findes. Det kræver sandsynligvis billeder, eller træning af dem, der tjekker kasserne.

2. Opsætning af flagermuskasser. De skal sættes op strategisk, og tjekkes 2-3 gange om året.

3. Ny flagermusundersøgelse, helst med visuelle observationer til at understøtte lydfilerne. Det kan både gentages på områderne, eller der kan udvides med andre områder.

16

Referenceliste 1. Obrist M.K, Boesch R. and Flückiger P.F. 2004. Variability in echolocation call design of 26 Swiss bat species: consequences, limits and options for automated field identification with a synergetic pattern recognition approach. Mammalia 68(4).

2. Dietz C., Helversen O. V. and Nill D. 2009. Bats of Britain, Europe & Northwest Africa. A&C Black publishers Ltd., London. ISBN: 9781408105313 3. Roer H., and Schober W., 2001. Handbuch der Säugetiere Europas. Krapp, F. (Hrsg.): Bd. 4 Fledertiere.

Teil 1: Chiroptera 1. Wiebelsheim: Aula-Verlag. ISBN 3-89104-638-3.

4. Hulgard, K and Ratcliffe, J.M. 2016. Sonar sound groups and increased terminal buzz duration reflect task complexity in hunting bats. Scientific Reports volume 6, Article number: 21500 5. Boonman A., Boonman M., Bretschneider F. and Van de Grind W. A. 1998. Prey detection in trawling insectivorous bats: Duckweed affects hunting behaviour in Daubenton's bat, Myotis daubentonii.

Behavioral Ecology and Sociobiology 44(2):99-107 6. Gebhard J. and Bogdanowicz W. 2004. Handbuch der Säugetiere Europas, Band 4/II: Fledertiere II F. Krapp editor. AULA-Verlag, Wiebelsheim. ISBN: 9783891046395 7. https://mst.dk/natur-vand/natur/artsleksikon/pattedyr/sydflagermus/ 8. Horacek I. and Dulic B. 2004. Handbuch der Säugetiere Europas, Band 4/II: Fledertiere II F. Krapp editor.

AULA-Verlag, Wiebelsheim. ISBN: 9783891046395

17