Guide til Björk

September 2015 Bjรถrk

Månedens tema på DR P6 Beat Hør udsendelsen "P6 Beat elsker Björk" på DR P6 Beat (Udsendelsens varighed: 359 min.)

Månedens tema i GAFFA PLUS GAFFA, nordens største musikmagasin, har tidligere bragt anmeldelser og artikler om Rolling Stones, som du kan læse på GAFFA.dk.

Find mere om Björk på GAFFA.dk samt tilbud på musik og merchandise i GAFFAs medlemsklub GAFFA Plus.

Månedens tema på Bibzoom Læs artikler om månedens tema og lyt til musikken.

Redaktion: Niels Mark

Björk: Maratoninterview med GAFFA Af: Ole Rosenstand Svidt, GAFFA (Kilde: GAFFA.dk—oprindeligt udgivet i oktober 2011) Björk er tilbage med sit hidtil mest ambitiøse projekt. Hendes nye album "Biophilia" er ikke kun ti nye sange, men et sammenhængende, ekspanderende univers af musik og iPad-applikationer, der skal fusionere natur, musik og videnskab.

Det skal åbenbart ikke være helt let for GAFFA at få Björk i tale.

Sidst vi forsøgte, tilbage i 2007, da hun udgav albummet Volta, var udgangspunktet et interview på tomandshånd i Reykjavik. Det blev først flyttet til New York og siden aflyst, da Björk havde mistet stemmen, og erstattet af et noget mindre personligt, men til gengæld langt mailinterview.

Denne gang lykkedes det os ikke at få aftalt et møde med hende personligt, selvom vi forsøgte, men vi fik stillet et telefoninterview i udsigt. Det var bare svært at finde en dag, hvor den travle Björk havde tid.

Omsider, en dag i begyndelsen af oktober, forlød det så fra Björk-lejren, at hun var klar til at give telefoninterview et par dage senere, men ak. På interviewdagen aflyste Björk, da hun var bange for, at hun var ved at miste stemmen, hvilket ville være katastrofalt kort før hendes kommende koncerter på Island, og hun tilbød igen at give et mailinterview – hvis vi da ellers stadig gad tale med hende.

Det gjorde vi selvfølgelig. Og så benyttede vi ellers lejligheden til at sende hel en kaskade af spørgsmål af sted med beskeden om, at Björk bare kunne svare på så mange, hun lystede – de første spørgsmål var de vigtigste. Men Björk svarede tålmodigt og udførligt på dem alle og har efter eget udsagn brugt mere end to en halv time på interviewet – hvilket er meget for en kunstner af hendes størrelse, som man ofte kun har i audiens i 20-30 minutter.

Det er nu også et omfattende projekt, Björk har kastet sig ud i – og betydeligt mere højteknologisk end GAFFAs mailinterview. Biophilia er nemlig ikke kun et album, men også en række applikationer til både iPad og iPhone. Apps, som tematisk hænger tæt sammen med sangene på albummet. De henvender sig primært til børn og unge og har til hensigt at undervise dem – på en kreativ og interaktiv vis – i både musikvidenskab og naturvidenskab på samme tid. To ting, der for Björk hænger tæt sammen.

Som om dette ikke var ambitiøst nok, har Björk på det nye album anvendt en lang række sjældne og hjemmebyggede instrumenter, der ligesom albummets overordnede tematik tager deres udgangspunkt i en fusion af natur, musik og videnskab – som eksempelvis en Tesla-transformator, hvis knitrende lyn skaber en baslinje, ligesom albummet byder på et digitaliseret pumpeorgel og en harpe reguleret af et pendul.

Apps er ikke så anderledes Björk, hvorfor har du besluttet dig for at skabe et helt univers omkring dit nye album med iPad- og iPhone-applikationer i stedet for "bare" at udgive et album til 10 nye sange? Er "bare" et nyt album ikke godt nok længere, eller?

– Vi må ikke glemme, at "bare" et album også er et format, og at intet format er "korrekt". Det er ikke noget tilfælde, at albums fra 70'erne og 80'erne, med kunstnere som Genesis og Fleetwood Mac, havde den længde og det format, de havde. Det var vinylens tid, og de plader var barn af deres tid. Jeg har givet livekoncerter, har skabt videoer, cd'er og dvd'er, og apps er ikke så meget anderledes for mig. For mig er det stadig min musik.

– Jeg begyndte at skrive dette album på en touchskærm i efteråret 2008. I foråret 2010 blev jeg færdig med sangene og havde besluttet mig for at involvere naturelementer, musikvidenskab og interaktivitet på albummet, i form af programmer til touchskærme. Jeg havde arbejdet på det i to år. Så blev iPad'en lanceret, og det virkede som et spild ikke at udgive albummet på en touchskærm, når det var skrevet på en touchskærm.

Albummet ”Biophilia” handler i høj grad om at kombinere natur med musik og videnskab, såvel i tekst som lyd og melodi.

Kan du fortælle lidt mere om, hvorfor du finder den kombination så fascinerende?

– Efter at jeg var blevet fascineret af at arbejde med touchskærmen – som var en JazzMutant Lemur, da iPads ikke var kommet ud endnu dengang – skulle jeg finde ud af, hvordan jeg skulle udarbejde musikken, og hvad jeg ville arbejde med på skærmen, og den mest naturlige ting for mig er naturen. Så vi programmerede en sang, som vokser som krystaller, en sang, hvor gamelan-arrangementet (gamelan er en samling af indonesiske instrumenter, red.) formerer sig som vira, en sang, hvor basgangen er et pendul, en sang, hvor lyn spiller bassen og så videre. Hvis opgaven var at skabe mønstre, jeg kunne skabe musik med, så var det letteste for mig at tage udgangspunkt i simple referencer fra naturen.

Tyngdekraften spiller med På albummet bruger du en række hjemmelavede instrumenter og meget sjældne instrumenter såsom musikalske penduler, et gamelan-celesta, en Teslatransformator, et digitalt pibeorgel og så videre. Hvorfor alle disse "mærkelige" instrumenter?

– Tjah, rockbands og rockinstrumenter har altid været mærkelige for mig; sådan er vi så forskellige. Men det har praktiske årsager. Efter at jeg havde bestemt sangenes strukturer på touchskærmen, skulle jeg lægge mig fast på, hvilke lyde sangene skulle udsende. Så jeg fik ganske enkelt fat i et pibeorgel, som kan forstå digital information, så jeg kunne plugge det ind i touchskærmen. Det er tilsvarende for gamelan-celesten. Jeg havde ikke råd til en gamelan, så jeg tog et gammelt celesta (klaver med stålstænger i stedet for strenge, red.) og tog indmaden ud af det og erstattede tonerne med bronze-tangenter som dem i gamelanen. Det er derfor, vi kalder det et gamelesta. Og så sørgede vi for, at det kunne forstå digital information, så vi kunne koble det til touchskærmen.

– Pendulet var mere kompliceret. Jeg kontaktede folk på MIT (Massachusetts Institute of Technology, prestigefyldt teknisk universitet, red.) i Boston, som hjalp mig med at bygge en pendul-harpe. Det virkede som en naturlig ting på mig at have tyngdekraften til at drive det, især efter at have spillet elektronisk musik så lang tid, hvor det mønster, du arbejder med – four on the floor – ikke er særlig fleksibelt. Pendulet gennemgik adskillige stadier gennem to år, indtil det var klart en uges tid inden den første koncert. Men det var det hele værd, da jeg stod ved siden af det i Manchester og spillede det fra min iPad og sang løs.

Synes du, at folk generelt ved for lidt om natur og videnskab? Eller om musik for den sags skyld? Og hvis ja, er det så et problem?

– Jeg tror ikke, at jeg er bange for det, at man ved for lidt. Jeg er mere bange for, at musikken bliver pakket forkert ind, at du får den forkerte information. Det budskab, jeg fik fra min musikskole (hvor Björk gik, fra hun var fem, til hun var 15, red.) var, at jeg var nødt til at have disciplin til at øve mig på mit instrument flere timer om dagen, og så måske, efter 15 år, kunne jeg blive medlem af et symfoniorkester. Det var, som om de fabrikerede musikere til symfoniorkesteret på samlebånd. Der var ikke plads til individualitet, sangskrivning, eller hvad du ville udtrykke.

– Jeg har derfor forsøgt at skabe apps'ene på en kreativt udfordrende måde. Instrumenterne i touchskærmen har til hensigt at give børn evner til at skabe. Og de får dig til at føle, at det at lære musikvidenskab ikke er noget særligt, det er mere som at lære alfabetet. Klassiske musikskoler har det med at få dig til at føle dig lille, som om musikvidenskab kun er for de udvalgte få.

For både børn og voksne Du har fortalt i tidligere interview omkring "Biophlia", at en af idéerne omkring apps-projektet var at opfordre børn til at lære om musik og naturvidenskab på samme tid, men har du også tænkt på, om de kan appellere til voksne mennesker?

Jeg har prøvet dem, og som musikjournalist ved jeg ikke meget om naturvidenskab, og du har blandt andet fået mig til at tænke på, hvad et krystal egentlig er, og hvordan en virus formerer sig. Har du også haft i tankerne, at voksne kan få noget ud af dem?

– Jeg blev introduceret til touchskærmen og ønskede at visualisere min musik på den. Det sendte mine tanker tilbage til min musikskole. Jeg gik på musikskole fra 5 til 15 år og var glad for det, men også ofte frustreret. Så på en måde er "Biophilia" at skabe den musikskole, jeg ønskede at gå på, at jeg var omkring otte år, men du har ret, du behøver ikke at være et barn, bare en begynder. Så du kan sig, at det er en introduktion til musikvidenskab for begyndere.

Du gik ud af skolen forholdsvis ung, og du har aldrig gået på universitetet. Hvor kommer din interesse i de temmelig komplekse naturvidenskabelige strukturer fra?

– Jeg har altid elsket natur og videnskab. Du behøver ikke at gå i skole for at "lære" det. Jeg kunne godt lide at gå i skole, men gik ud af skolen som 20-årig, fordi jeg hellere ville gøre noget frem for at være en passiv modtager. Noget af "Biophilia" handler også om at tage ting, som er blevet gjort bog-agtige, men som ikke er det, og frigøre dem. Jeg følte, at undervisningen var blevet 95 procent bog-agtig, og kun for fem procents vedkommende handlede om at skabe noget.

Jeg syntes, det skulle være mindst en 50/50-fordeling. Touchskærmen er meget behjælpelig til at tage ting, som er stagneret i to dimensioner, og gøre dem til tredimensionelle, hvor du kan røre dem, dreje dem rundt som cirkler og kaste dem rundt. Nogle ting skal forblive i bøger, er skabt til bøger; der er intet galt med bøger. Men nogle ting har det aldrig været meningen, at man skulle mase ind i bøger. Det er ikke noget tilfælde, at de bedste apps er ligesom "elementerne" eller "solsystemerne", ting som helt klart er tænkt til at skulle være i tre dimensioner. Og det samme gælder musik, selvfølgelig.

Et håndtryk mellem natur og teknologi Verden i dag står over for mindst to store udfordringer: Finanskrisen og klimaforandringer. En masse politikere, i Island, i Danmark, i USA og alle mulige andre steder siger, at løsningen på finanskrisen er én ting: Økonomisk vækst. Andre siger, at vækst vil true den globale økologiske balance. Tror du, der er en måde, vi kan øge væksten uden at ødelægge planeten – og ser du "Biophilia" som del af den diskussion?

– Jeg vil ikke lade, som om jeg har en løsning. Men min inderste følelse er, at det 21. århundrede handler om at forene.

Om at skabe et håndtryk mellem natur og teknologi. Ikke alene kan vi gøre det, vi skal gøre det. Det er alarmerende nødvendigt.

Ser du hele dette projekt som en form for mission, du er på? Føler du dig forpligtet til at påpege noget om verden for dine fans for at åbne deres øjne? Eller er det bare, fordi det keder dig at lave det samme for længe ad gangen, sådan som du sagde, da jeg interviewede dig i 2007?

– Jeg tror, det mest handler om, at jeg ikke vil kede mig. Jeg har arbejdet på dette projekt i tre år, og nu har jeg talt om det i tre måneder. Når du taler om noget, som er meget intuitivt, er det altid kluntet i begyndelsen. Du ved virkelig ikke, hvorfor du gør det, du gør. Du reagerer på fornemmelser, og så bliver du spurgt igen og igen, og så giver det langsomt mening for dig, du får et overblik over processen, og mod slutningen beskriver du processen som en sportskommentator ved en kamp. Efter dette interview er der kun et tilbage!!! (Björks udråbstegn, red.) Det (at tale om projektet, red.) er godt for mig, det er sundt, det holder mig på tæerne og sørger for, at tingene ikke stikker af for mig. Men jeg er klar til det ubevidste igen.

Du har kaldt dette projekt "ADD i sin kerne" (ADD = Attention Deficit Disorder, opmærksomhedsforstyrrelse i familie med ADHD, red.) og antyder dermed, at en af årsagerne til, at du har kastet dig ud i dette projekt er, at du ikke kan holde fokus på én ting for længe ad gangen. Men har det trods alt ikke krævet en masse koncentration fra dig og alle dine samarbejdspartnere?

– Jeg jokede med ADD, fordi projektet startede ud som meget små frø, men så voksede det meget hurtigt, og i et par år føltes det, som om jeg havde tre hjerner. Absolut ikke fordi jeg følte mig ekstremt klog, men fordi der var så mange sammenflettede tråde i mit hoved, som jeg var nødt til at holde styr på. Jeg var nødt til at være sikker på, at jeg kunne give næring til albummet og få det hele hjem på en måde, så det kunne forblive simpelt. Og du har ret, det krævede også meget koncentration.

Du nævner ord som "Gud" og "guderne" nogle gange på det nye album. Tror du på, at der er en kraft bag universets skabelse, eller holder du dig til Big Bang-teorien?

– Sagen er, at Big Bang-teorien er en myte. Fordi vi tror på den er den videnskab. Faraoerne troede på mumier og pyramider.

Det var videnskab for dem. Først bagefter bliver det mytologi.

Alene det faktum, at man kan bevise, at der er ting, der bevæger sig hurtigere end lyset, får Einsteins teori til at vakle. Jeg tror, der er en kraft bag skabelsen af universet – jeg ville dog ikke bruge de ord – og den kraft skabte big bang-teorien og den nordiske skabelsesberetning og Navajo-indianernes skabelsesberetning og alle de myter, der findes.

Rigtig mange mennesker er dybt bekymrede omkring planetens fremtid. Dit album synes mig at være ret positivt, ikke mindst det sidste nummer, "Solstice", der slutter med ordene "then you remember / that you are a light-bearer / receiving radiance from others". Er du enig?

– Jeg tror, vi finder ud af det…

Albumkonceptet under forandring En ganske anden ting: Albummet som fænomen er under forandring i disse år. Folk synes at lytte til numre med mange forskellige kunstnere i form af playlister, streams, downloads etc. snarere end at lytte til ét album fra begyndelse til slutning. Ser du "Biophilia" som en måde at fokusere på et album som et helstøbt univers, ved at gøre det til et album med et overordnet koncept?

– Jeg tror, det er op til musikerne, hvad de vil gøre. Folk vil lytte til et helt Radiohead-album, fordi de ved, at bandet skrev det sådan. Det er sådan, jeg lyttede til det nye James Blake-album, eller Joanna Newsoms album for eksempel.

Hvis en musiker skriver en stribe singler, vil det blive udgivet som singler, og det behøver ikke at være dårligt. Kassettemixtapes ødelagde ikke vinyl. Hvorfor denne paranoia?

Du har i et tidligere interview omkring "Biophilia" sagt, at du kan bruge apps'ene til at skabe nye sange fra "Biophilia"processen som en fortløbende proces – "man kan skrive 5000 sange," har du sagt. Tror du, det er måden, du vil skabe musik på i fremtiden? Og måske også for andre artister? Er iPad-albums musikkens fremtid?

– Jeg ved, at jeg er nødt til at lægge nogle flere sange ind i "Biophilia", men jeg kan ikke se ud over det punkt. Jeg er nødt til være spontan, når det engang er færdigt. Jeg ved, at det vil passe for nogle folk at lave touchskærm-album, og ikke for andre. Igen er jeg nødt til at sige: Det handler ikke om formatet. Det handler om musikken!

Hvordan hører du egentlig selv musik? Hører du vinylplader, cd'er, streams, downloads, iPod, iPad, iPhone, kassettebånd, hvad? Og hvor? Derhjemme og/eller på landevejen? Er der en særlig type afspilningsenhed, som du fortrækker? Og kan vi få at vide, hvad der ligger på din playliste lige nu, hvis du har en?

– Jeg hører mest musik på iPhone, iPad og cd. Downloads og streams. Jeg har vinylplader og kassettebånd, men for at være ærlig, så hører jeg dem ikke ret meget. Jeg har ikke tid til at skrive en playliste, for jeg har allerede brugt to en halv time på at svare på dine spørgsmål. Det er en lang liste, og jeg kan se, at der er fire spørgsmål tilbage.

Formatet er irrelevant Jeg blev for nylig bedt om at skrive et debatindlæg til kulturportalen Have Backstage om, hvordan jeg så musikbranchen i 2020. Jeg skrev blandt andet, at jeg tror, at folk vil høre streamet musik fra alle mulige steder, at en masse kunstnere vil udsende enkeltnumre i stedet for hele albums, og at nogle folk vil holde fast i både vinylplader, cd'er og kassettebånd for den sags skyld, af nostalgiske årsager. Hvad tror du?

– Jeg tror ikke, jeg har stærke meninger om dette, fordi jeg synes, formatet er irrelevant. Der vil altid være folk, som vil lytte til musik, og folk, som vil skabe det, og det er det, det handler om. Jeg har muligvis mere tiltro end dig til ting, som er længere end singler. Folk kan godt lide film, at få fortalt historier, de vil tage ud på en rejse, og om det bliver streamet eller kommer på kassettebånd er lige meget. Og playlister er gode. Slå ikke på dem. De er interaktive!

Din måde at spille live på er også forskellig fra de fleste øvrige kunstnere. Du har besluttet dig for ikke at turnere, men vil give udvalgte koncerter flere dage i træk på bestemte, særlige lokaliteter. Hvorfor denne noget alternative måde at spille live på, og har du nogle andre steder i tankerne ud over Manchester, hvor du spillede i juli, og Iceland Airwaves, hvor du spiller medio oktober. Måske i Danmark?

– Jeg tror, jeg gerne ville have dette til at blive mere, som hvordan teatertrupper arbejder. De tager til en by og bliver der, mens de sælger billetter. Dels på grund af undervisningsprogrammer (Björk vil gerne samarbejde med musikskoler omkring "Biophilia"-projektet, red.), dels fordi det er svært at flytte instrumenterne, og dels fordi jeg er træt af at have jetlag ved hver eneste koncert. Jeg ved ikke med Danmark. Vi får tilbud, men intet er blevet bekræftet.

Tror du, at dette bliver måden, du vil optræde på i fremtiden, eller vil du gå tilbage til at turnere på traditionel vis på et tidspunkt?

– Det ved jeg ikke. Jeg tænker virkelig ikke så langt ud I fremtiden.

Og til sidst: Oven på dette enorme projekt har du så nogen idé om, hvad dit næste kunstneriske skridt bliver?

– Jeg er ked af det, men dette er virkelig sandheden: Jeg har ingen anelse.

Tusind tak for svarene og god fornøjelse med koncerterne i Island. Jeg håber, vi snart kan se dig i Danmark.

– Mange tak og tak for indsatsen.

Overblik

Diskografi

Om Bjรถrk

All Music <Link>

Bjรถrk - hjemmeside <Link> Engelsk Wikipedia <Link> All Music <Link>

Uddybende information

Inspiration

Bøger

Udvalgte YouTube videoer

Reinholdt Nielsen, Per Björkmusik Kbh., Tiderne Skifter, 2006. - 270 sider, illustreret (nogle i farver) Om Björk (f. 1965). Den unikke stemme i de seneste års musikhistorie. Bogen kortlægger, hvordan den islandske sangerinde og komponist udvikler sig til en af tidens helt centrale stemmer og musikere

Inside Bjork, the documentary BBC-produced documentary on the Icelandic artist and musician Bjork. <Link>

DVD

Part 2 <Link>

Björk Greatest hits : Volumen 1993-2003 Wellhart/One Little Indian Bjork514DVD A great collection of Bjork videos. Great director collaborations. Way ahead of it's time

Modern Minimalists: With Björk, BBC Documentary, (1997) Part 1 <Link>