Guide til Carl Nielsen og hans værker for blæsere

Tema Marts 2015

Carl Nielsen Blæs på Carl Nielsen Blæserkvintet, opus 43 - og andre værker for blæsere

Månedens tema Blæs på Carl Nielsen Blæserkvintet, opus 43 - og andre værker for blæsere

Tekst og Redaktion: Vibeke Løvig Halvorsen og Marianne Ljungberg

Fakta Carl Nielsen, dansk komponist og dirigent 9. juni 1865 – 3. oktober 1931 Blæserkvintet, opus 43 (Kvintet for fløjte, obo, klarinet, horn, og fagot) Skrevet til Københavns Blæserkvintet (senere Det Kongelige Kapels Blæserkvintet) Komponeret 1922. Uropført 30. april 1922 ved en privat koncert.

Første offentlige fremførelse 9. oktober 1922.

3 satser: Allegro ben moderato Menuet Præludium - Tema med Variationer Der kan forekomme variationer i satsbetegnelserne.

Periode/stilart: Senromantik. Neoklassik.

Links og litteraturhenvisninger Links & litteratur er udvalgt specielt til brug i bibliotekernes lytteklubber.

Listen er ikke udtømmende - der findes andet, som man selv kan opsøge, hvis man vil.

Månedens tema: CARL NIELSENS BLÆSERKVINTET Af Jens Cornelius, DR Det er ikke for meget sagt, at Carl Nielsen med sin Blæserkvintet fra 1922 var med til at genføde en genre, der havde ligget stille i 100 år. Og nu har Carl Nielsens Blæserkvintet selv i snart 100 år stået som en af de bedste, der nogensinde er skrevet af slagsen. Faktisk er den et af Carl Nielsens mest udbredte værker, indspillet over 50 gange og kendt af kammermusikere over hele verden.

Hvad er en blæserkvintet?

De fem blæsere, man sætter sammen i en kvintet, er fløjte, obo, klarinet, fagot og horn. Meget forskellige instrumenter, der ikke klinger så tæt som f.eks. strygeinstrumenterne i en strygekvartet. Til gengæld kan blæserne i højere grad tage form af et helt miniatureorkester, og sammensætningen giver også rige muligheder for solistisk spil.

Blæserkvintetten som genre dukkede op omkring år 1800. At det skete lige da, skyldtes især at selve instrumenterne havde nået et nyt stadie i den tekniske udvikling. Omsider kunne man bygge stabile og ensartede blæserinstrumenter, som med fiffige tekniske løsninger i form af klapper og ventiler gav musikerne nye muligheder.

En genres fødsel og død Blæserkvintetgenren toppede i de første årtier efter år 1800, da den bøhmiske komponist Anton Reicha skrev 24 blæserkvintetter og tyskeren Franz Danzi skrev ni. De værker udgør kernen af det klassiske blæserkvintetrepertoire – i mangel på blæserkvintetter af Mozart, Haydn og Beethoven.

Men så gik det i stå. Kvintetterne fik de efterfølgende generationer til at tænke på gammeldags blæserserenader, den tids ”morfar-musik”. Og i det meste af 1800-tallet blev der ikke skrevet ret mange værker for blæserkvintet. Derfor leder man forgæves efter kvintetter af alle de store, populære romantiske komponister. Ingen blæserkvintetter af Schumann, Brahms, Tjajkovskij, Mahler osv.

Først efter 1. Verdenskrig skete der noget igen. De klassiske komponister gik på jagt efter ny inspiration i den gamle musik. Stramhed og gennemsigtighed kunne bruges til opgøret med den svulmende romantik, der var gået under sammen med den gamle verden. Derfor blev små besætninger interessante igen.

I 1922 skrev både Carl Nielsen og den yngre tysker Hindemith hver deres Blæserkvintet, og kort efter fulgte en af Arnold Schönberg. Trolden var ude af æsken, og især franske komponister skrev i mellemkrigsårene mange sprøde værker for blæserkvintet. Siden har blæserkvintetten været en etableret besætning i klassisk musik, også i de moderne afarter.

Inspiration i telefonen Gode musikere inspirerer altid komponister, og sådan var det også for Carl Nielsen. Historien om hvordan hans Blæserkvintet blev til er næsten en myte, men den er sand og fortjener at blive fortalt igen: I efteråret 1921 ringede Carl Nielsen til sin gode ven, pianisten Christian Christiansen, der tilfældigvis holdt øveaften i sit hjem. Sammen med fire af de fem blæsere fra Det Kgl. Kapels Blæserkvintet indstuderede han Mozarts Sinfonia concertante for fire blæsere og orkester, K297. Da Nielsen og Christiansen talte i telefon, fortsatte blæserne med at spille i baggrunden. Nielsen hørte det og bad om at måtte komme over og lytte med.

Han svømmede helt hen over musikken, især sidste sats, som er udformet som et tema med variationer, og over en øl sidst på aftenen erklærede han i begejstring, at han ville skrive en blæserkvintet til de fem musikere.

På det tidspunkt var Carl Nielsen ellers i færd med at komponere sin voldsomme Symfoni nr. 5, der er alt andet end Mozart-agtig. At han kunne rumme begge dele på samme tid fortæller om alsidigheden i hans musikalske univers, hvor stort og småt, folkeligt og avantgardistisk, fortid og nutid, naivitet og gådefuldhed trives fint sammen. Nogle gange helt tæt, skulder ved skulder.

De tre satser Carl Nielsen brugte gerne gamle, klassiske former, f.eks. symfoni, koncert, sonate og fuga. I Blæserkvintetten er rammerne for de tre satser helt igennem efter lærebogen, men indholdet får lov til at leve meget frit. Et eksempel hører man i de allerførste takter af 1. sats. Den lægger ud med et naivt tema, som typisk for Nielsens sene værker straks bliver udfordret: Inden fagotten er færdig med åbningsfrasen har den allerede været en tur ude af den toneart, den begyndte i, og antydet en parallelverden i mol.

Fra begyndelsen er der også gang i et meget livligt vekselspil mellem instrumenterne. De nøjes ikke med pæne gentagelser, men svarer igen, rotter sig sammen, vender ryggen til, falder i staver – i det hele taget opfører instrumenterne sig som personer.

2. sats er en menuet, den arketypiske 1700-tals musikform, der mere end nogen anden signalerer ”gamle dage”. Kun denne ene gang skrev Carl Nielsen en regelret menuet, og også for ham har menuetten en uskyld over sig. Den uskyld forbinder han tydeligvis også med sin barndoms spillemandsmusik – Carl Nielsen voksede op med en far, der var landsbyspillemand, og som tog ham med ud at spille til bal fra han var ganske lille. I 2. sats er det klarinetten, der fører an, fordi Carl Nielsen havde et nært forhold til den fra folkemusikken.

3. sats er udformet som tema med variationer. Endnu en gammel form, som Nielsen forelskede sig så meget i, at han senere brugte den som slutsats i sin 6. Symfoni. Begge satser er noget af det bedste, han overhovedet skrev, fordi formen befordrer hans fantasi, der hele tiden er i stand til at få en ny god idé.

I Blæserkvintetten bruger Nielsen sin egen salmemelodi ”Min Jesus, lad mit hjerte få” som tema. Den afslører her sit sande væsen som godtroende og enkel, og er derfor velegnet til at blive udfordret og skubbet omkuld.

Variationerne er drastisk forskellige, og det er i denne sats, man tydeligst hører Nielsens plan om også at karakterisere de fem musikere, ikke kun deres instrumenter. Fagotten er sindig og jysk, fløjten flagrende, oboen spids og koket, hornet lidt ensomt og klarinetten både grædende og hysterisk.

Satsen har en typisk Nielsen’sk skævhed i form af en langsom introduktion inden selve temaet præsenteres.

Her skal oboisten spille på engelskhorn (en dyb obo). Kun her - derefter skal den lægges væk. Carl Nielsens Blæserkvintet er altså en kvintet med seks instrumenter!

Alvor, ynde, lune var nogle af de ord, aviserne beskrev musikken med ved uropførelsen i 1922. Tre kerneord, der gælder for meget af Carl Nielsens musik. Her tilsat en åbenlys kærlighedserklæring til arven fra de gamle klassikere, og det har været med til at gøre Blæserkvintetten så populær. Ved Carl Nielsens bisættelse i 1931 samledes de fem københavnske blæsere ved graven og spillede ”Min Jesus, lad mit hjerte få” for deres ven, der havde givet dem et mesterværk.

Anbefalede indspilninger Nielsen, Carl, f. 1865 Kvintet for fløjte, obo, klarinet, horn og fagot, opus 43 / DiamantEnsemblet (Ulla Miilmann, fløjte ; Max Artved, obo ; Søren Elbo, klarinet ; Henning Hansen, horn ; Jens Tofte-Hansen, fagot). – 6 cd’er + 1 kommentarbilag.

(Dacapo).

Indspillet i Dronningesalen, Det Kongelige Bibliotek, 2006/07.

CD’ens titel: The masterworks, vol.2 : chamber and instrumental works.

FAUSTNR.: 29424829 Nielsen, Carl, f. 1865 Kvintet for fløjte, obo, klarinet, horn og fagot, opus 43 / Ensemble MidtVest. - 1 cd + 1 kommentarbilag.

(CPO).

Indspillet i HEART, Herning, 2013 CD’ens titel: Complete chamber works for winds.

FAUSTNR.: 50838366 Nielsen, Carl, f. 1865 Kvintet for fløjte, obo, horn og fagot, opus klarinet, 43 / Emmanuel Pahud, fløjte ; Jonathan Kelly, obo og engelskhorn ; Sabine Meyer, klarinet ; Radek Baborák, horn ; Stefan Schweigert, fagot.

(EMI).

Indspillet i Berlin 2006.

CD’ens titel: Clarinet & Flute Concertos. Wind Quintet.

FAUSTNR: 26928184 Hør også Søndagsklassikeren En violinist, en organist og en journalist vælger den bedste indspilning af Carl Nielsens Blæserkvintet. Fra udsendelsen 27. april 2014.

Carl Nielsens familie

Overblik Om Carl Nielsen og hans musik Dansk Wikipedia Til det hurtige overblik. Kort biografi og omfattende værkfortegnelse, herunder en alfabetisk titelfortegnelse over Carl Nielsens sange med kompositionsår.

10 Klassikere / Carl August Nielsen Meget overskuelig komponistbiografi med spændende billedmateriale. Vigtige værker nævnes undervejs, og der sluttes med selektiv værkfortegnelse

Den Store Danske - Gyldendals åbne encyklopædi Kort oversigtsartikel om Carl Nielsen med selektiv værkfortegnelse.

Carl Nielsen Museet Billeder, værkoversigt, tidstavle og anden info fra Carl Nielsen-museets hjemmeside. Giver godt overblik.

Carl Nielsen 150 år Internetportal, etableret af DR og en række kulturinstitutioner i anledning af Carl Nielsens 150 års fødselsdag.

Indeholder bl.a. tidslinje over Carl Nielsens liv, komplet værkoversigt med lytteprøver og nodeeksempler samt en oversigt over arrangementer i anledning af jubilæumsåret.

Carl Nielsen i sit arbejdsværelse

Uddybende læsning Rasmussen, Karl Aage Om perioden Myten, manden og musikken : et portræt i seks dele.

Indgår i Carl Nielsen 150 år-portalen.

Gads musikhistorie . – Gad, 2007. – 612 sider, illustreGod introduktion til Carl Nielsen med fint billedmateriret. ale samt lyd- og nodeeksempler til de omtalte værker.

(78.9) FAUSTNR.: 07054602 Dürrfeld, Peter Heri side 437-39: Situationen i Nord- og Sydeuropa. Den lille Carl Nielsen. - Information, 2014. - 139 sider, Om Carl Nielsens egenart i lyset af samtidens musik. illustreret (99.4 Nielsen, Carl, f.1865) Vinther, Orla FAUSTNR.: 51306686.

Musikhistorien / redaktion: Ib Thorben Jensen og JørLille velskrevet og personligt farvet indføring i Carl Nigen Andresen. - Folkeskolens Musiklærerforening, elsens baggrund, liv og karriere som musiker og kom2001-. - bind + \cd'er\ ponist. Med korte introduktioner til udvalgte værker, Bind 10: Dansk musik 2. - Heri side 90-(107): Dansk muherunder Blæserkvintetten. sik i 1900-tallet.

(78.9) Eskildsen, Karsten FAUSTNR.: 43658220. Også med andre Faustnumre.

Carl Nielsen : livet og musikken. - 2. let reviderede opAlment tilgængelig indføring i perioden med kapitler lag. - Odense Bys Museer : i kommission hos Odense om Carl Nielsen, samtidige komponister og Carl NielUniversitetsforlag, [2001]. - 95 sider : ill. (nogle i farsens arvtagere. ver). - (Fynske fortællinger) (99.4 Nielsen, Carl, f.1865) FAUSTNR.: 22737198 Let tilgængelig, rigt illustreret bog om Carl Nielsens liv og musik.

Steensen, Steen Chr. Musik er liv: en biografi om Carl Nielsen. - Fisker & Schou, 1999. - 388 sider : ill. + 3 cd'er (99.4 Nielsen, Carl, f.1865) FAUSTNR.: 22725971 Dybdegående, levende fortalt biografi om Carl Nielsen og den tætte forbindelse mellem hans liv og musik.

Indeholder værkliste med sidehenvisninger til omtaler af værkerne.

De tilhørende cd’er omfatter kun symfonierne.

Om Blæserkvintetten Pling! – Klassisk for begyndere Sjov lille introduktion til Carl Nielsens Blæserkvintet.

NB Linkene til radioudsendelserne fungerer ikke.

En hel stabel arbejder Carl Nielsen Selskabets fortælling om tilblivelsen af Blæserkvintetten.

Engelsk wikipedia Oversigtsartikel om Blæserkvintetten og dens baggrund med kort karakteristik af de enkelte satser.

10 Klassikere Uddybende gennemgang af alle variationerne i Blæserkvintettens 3. sats. Med lytte- og nodeeksempler samt tilblivelseshistorie.

For særligt interesserede: Ray Ashley Musikalsk analyse af alle Blæserkvintettens satser. Privat side.

La Cour-Harbo, Anna Lyt til Carl Nielsen. - Folkeskolens Musiklærerforening, 1993. - 68 sider, illustreret. - (Dansk sang B-serien, B 115).

(99.4 Nielsen, Carl, f.1865) FAUSTNR.: 20466839.

Pædagogisk tilrettelagt for folkeskoleelever med lytteog opgaveforslag.

Heri side 60-67: Regimentsmusiker. Med fokus på Blæserkvintetten.

Meyer, Torben Carl Nielsen : Kunstneren og Mennesket : en Biografi / Nyt Nordisk Forlag, 1946-1947. - 2 bind, illustreret. Gennemgang af Værkerne: Frede Schandorf Petersen.

(99.4 Nielsen, Carl, f.1865) FAUSTNR.: 07602383 Heri bind 2 side 214-221: om Blæserkvintetten. Med nodeeksempler.

Carl Nielsen Udgaven Praktisk/videnskabelig, samlet udgave af Carl Nielsens værker, udgivet af Det Kongelige Bibliotek. Primær kilde til noder og historien bag værkerne.

Heri side XXXV-XI om værket og dets tilblivelse. Partitur side 107.

.

Carl Nielsen og Københavns Blæserkvintet

Inspiration Klassisk Top 50 Carl Nielsens Blæserkvintet blev nr. 32 i DR’s Klassisk Top 50. Læs begrundelserne og lyt til programmet fra 19. maj 2013, hvor værket præsenteres.

Blæserkvintetten Carion spiller hele værket uden noder – meget visuel fremførelse. Man kan tydeligt både se og høre ”diskussionen” mellem klarinetten og fagotten (variation 5), og naturhornet (variation 9).

Læs Carl Nielsens tanker om musik i Nielsen, Carl, f. 1865 Levende musik. – Ny udgave. – Fisker, 1991. – 90 sider.

– (Fiskers kulturbibliotek, 5).

Originaludgave 1925. - (78.04).

FAUSTNR.: 07326238 Et udvalg af Carl Nielsens artikler og essays om musik.

Se Erik Clausens film om Carl Nielsen Min fynske barndom (DVD) / manuskript og instruktiBlæserkvintetten, opus 43 med oprindelige kvintet LP-optagelse fra 1936. Med Holger Gilbert-Jespersen, on: Erik Clausen. som afløste den oprindelige fløjtenist, Paul Hagemann. FAUSTNR.: 50996751 Spillefilm med inspiration i Carl Nielsens erindringsbog om hans barndom og ungdom.

Min Jesus, lad mit hjerte få Vokalgruppen Concert Clemens synger salmen, som ligger til grund for Blæserkvintettens variationssats.

Bemærk at Carl Nielsen har tilføjet nogle takter til salmen i Blæserkvintetten.

Hør andre værker for blæsere af Carl Nielsen Fløjtekoncerten

Kammermusik med blæsere

Koncert for fløjte og orkester, komponeret 1926.

Læs om Fløjtekoncerten i Steen Chr. Steensen: Lyt til Carl Nielsen, side 32-34.

Tågen letter For fløjte og harpe. Fra skuespillet Moderen, skrevet i anledning af Genforeningen i 1920.

Læs om Tågen letter i Anna La Cour-Harbo: Lyt til Carl Nielsen, side 36-39.

Læs om, hvad Tågen letter i virkeligheden handler om på DRs Lyt og Læs!

Hør Fløjtekoncerten på cd, fx Den originale indspilning med Holger GilbertJespersen, som Fløjtekoncerten blev skrevet til, med DR Symfoniorkester, dirigeret af Thomas Jensen. Indspillet 1954. - (Cedar).

FAUSTNR: 21316431

Serenata in vano For klarinet, fagot, horn, cello og kontrabas. Komponeret 1914.

Hør Fløjtekoncerten på YouTube, fx Læs om Carl Nielsens musikalske spøg i Steen Chr. Eva Østergaard som solist sammen med DR Symfonior- Steensen: Musik er liv, side 209-10. kestret, dirigeret af Paavo Berglund, 12.februar 1999.

2 Fantasistykker for obo og klaver, opus 2 Carl Nielsen Fløjtekonkurrence 2014 Komponeret 1889. - Romance. Humoresque.

Hør de tre finalister spille Carl Nielsens Fløjtekoncert Læs om fantasistykkerne for obo i Steen Chr. Steensen: Ca. 13.46: Sébastian Jacot (Vinder) Musik er liv, side 64.

Ca. 46.48: Yaeram Park (3.pris) Ca. 1.22.20: Yukie Ota (2.pris) Miss Butterfly En sommerfugl sætter sig på prisvinderen Yukie Otas ansigt, mens hun spiller Sancans Sonatine under Carl Nielsen Fløjtekonkurrence 2014.

Find flere kammermusikværker med blæsere på internetportalen Carl Nielsen 150 år

Klarinetkoncerten Koncert for klarinet og orkester, opus 57, komponeret 1928.

Læs om Klarinetkoncerten i Steen Chr. Steensen: Lyt til Carl Nielsen, side 35-37. .

Hør Klarinetkoncerten på YouTube, fx Martin Fröst som solist i Carl Nielsens Klarinetkoncert (ca. 20:20-44:02). Radio Kamer Filharmonie, dirigeret af Michael Schønwandt. 22. januar 2011.