Guide til thrash metal

Thrash metal

Thrash metal — en kort introduktion Thrash betyder ”at tærske”. Thrash metal blev født i de første år af 1980’erne blandt en håndfuld unge amerikanske undergrundsbands. De var inspireret af britiske navne som Venom og Motörhead og prøvede at køre den punkede, primitive lyd og det galopperende tempo endnu længere ud. En ny stil inden for heavy udviklede sig og slog forbløffende hurtigt an. Musikken var kendetegnet ved rasende fart (thrash blev i begyndelsen også kaldt ”speed metal”) og en vred, aggressiv holdning hos udøverne (et andet udtryk i den første tid var ”punk thrash metal”). Punk-indflydelsen var dog snart fortid, idet thrash udviklede sig mod teknisk dygtighed, komplicerede sangstrukturer, pludselige temposkift og præcise riffs.

De førende navne blev kendt som ”The big four”: Slayer, Metallica og Megadeth fra Californien samt Anthrax fra New York. Størst af alle var Metallica, ”den tænkende mands metal” med danske Lars Ulrich bag gryderne.

Fra USA bredte thrashen sig gennem tape trading til Mellem– og Sydamerika, til Europa (især Tyskland) og resten af verden. Også Danmark fik en langtidsholdbar thrash-scene.

Thrash var dominerende i et tiår, så skiftede moden. Men genren døde ikke. Selv om Metallica blev mainstream og rådvilde, og Dave Mustaine fra Megadeth blev genfødt kristen, kom der nye generationer af unge bands, der lod sig inspirere af thrashens energi. Efter årtusindskiftet kunne man ligefrem tale om en ny bølge af thrash metal.

På de følgende sider tager vi en tur omkring thrashens højdepunkter: de vigtigste navne og plader.

Tekst: Jens Laigaard, Herning Bibliotekerne Redaktion og Layout: Niels Mark og Jens Laigaard

De fire store

Metallicas fem første plader er alle milepæle i thrashhistorien. På nr. to, Ride the lightning, fandt gruppen sin form med tungt savende rytmeguitar, akustiske introer, dystre tekster og lange instrumentalnumre.

Et overvældende værk. Indspillet og produceret på Amager i 1984 af Flemming Rasmussen.

Reign in blood fra 1986 kæmper med Metallicas Master of puppets om pladsen som verdens bedste thrashplade. Slayers udspil er klart det vildeste og mest brutale. 28 minutters fræsende inferno, indledt med det kontroversielle nummer “Angel of death” om nazilægen Joseph Mengele.

Dave Mustaine blev sparket ud af Metallica lige før gruppens lp-debut. Han dannede straks Megadeth og tog konkurrencen op. Mustaine havde speederen i bund med sit knivskarpe guitarspil på en lang række plader. Bl.a. mesterværket fra 1986, Peace sells … but who’s buying?

Anthrax kom i modsætning til de tre andre “store” fra USAs østkyst. De blandede punk og metal med rap, bermudashorts og tegneserier, og deres polerede rifforgier fik et stort publikum. Et tidligt højdepunkt er Among the living fra 1987.

Guldalderen: 1980’erne

Exodus var en del af Vestkystens metalscene samtidig med ”de fire store”, men de nåede aldrig helt til tops, bl.a. fordi Metallica snuppede deres guitarist. Ikke desto mindre lavede de en bunke fine plader. Hør nogle af deres bedste numre i forrygende liveudgaver på Another lesson in violence fra 1997.

Storbritannien blev taget på sengen, da den amerikanske bølge af thrash kom væltede ind. Bands som Atomkraft og Onslaught prøvede at svare igen, men de blev bremset af tynde budgetter og dårlig produktion. Briterne fik dog lært et og andet, som man kan høre på denne opsamling med Atomkraft.

Med Kreator, Destruction og Sodom i spidsen fik Tyskland en livskraftig thrashscene, som kunne høres vidt omkring. Især Kreator havde stor indflydelse, og deres to første plader regnes for milepæle i thrash.

Hør f.eks. Pleasure to kill fra 1986. Donnerwetter!

Death Angel spillede teknisk kompliceret vestkystthrash, men efter kun tre albums gik gruppen i opløsning. Efter 11 år fandt de sammen igen og tæskede videre med fantastiske shows og plader.

Anbefalet skive: The ultra-violence fra 1987.

Flere bands fra guldalderen

Californiske Testament kom på banen samtidig med Metallica og lød i starten meget som dem. Hen ad vejen har de indarbejdet elementer fra bl.a. death og traditionel heavy—og de spiller stadig! Debuten The legacy fra 1987 blev straks udråbt til et mesterværk inden for thrash.

Et af genrens fineste værker er Alice in hell, udsendt 1989 af canadiske Annihilator. De blev kendt for en stram, pågående og ret melodisk guitarlyd, og blev ved så længe, at de endte med at spille retro-thrash.

Men i 2006 lukkede festen.

Latinamerika har haft mange metalbands, men kun et enkelt har hævet sig over undergrunden. Sepultura fra Brasilien brød internationalt igennem i 1989 med Beneath the remains og lavede endnu to klassikere, inden Roots gjorde dem til et verdensnavn. Men da havde de forladt thrashen.

Voivod fra Canada hører til den teknisk-progressive thrash. Jazzede riffs, indviklede sangstrukturer, højt teknisk niveau og en hang til science fiction—det er typiske træk ved Voivod. De er blevet sammenlignet med Rush og Pink Floyd. Anbefalet skive: Killing technology fra 1987.

De nye kuld

Bedst som man troede, thrashen var død (den satans grunge!) dukkede Machine Head op i 1994 med Burn my eyes. Det var en geoplivning, der var til at tage og føle på. Pladen satte en ny standard for ekstrem metal. Desværre var den også en bjergtop, hvorfra bandet styrtede ned i kedelig nu metal a la Korn.

The Haunted blev dannet i 1996 på ruinerne af det legendariske Göteborg-band At The Gates (teknisk thrash/death). De bragte den gamle lyd af thrash tilbage og viste, at den stadig kunne sætte gang i headbangingen. Et frisk pust på metalscenen! Anbefalet skive: rEVOLVEr fra 2004.

Efter årtusindskiftet er der opstået masser af nye bands, som tager udgangspunkt i de glade 80’er-dage og spiller rå og brutal thrash. Evile, Lazarus A.D. og ikke mindst amerikanske Warbringer ruller det tunge skyts ud, så det er en fryd. Et godt sted at starte er War without end fra 2008.

Et andet navn i den nye thrash-bølge er norske Blood Tsunami, hvis debut ligefrem hed Thrash metal. Det var lidt af en vits, da lyden også bar præg af death og NWOBHM. Men allerede på toeren Grand feast for vultures (2009) havde de lært deres Slayer, og nu leverer de den rene vare.

Danske bands

Danmark har kun få bands at byde på, når det gælder thrash. Artillery fra Høje Taastrup blev dannet helt tilbage i 1982 og er landets største navn i genren. De har lavet fremragende plader, som desværre ikke fik den udbredelse, de fortjente. Anbefalet opsamling: Deadly relics fra 1998.

Esbjerg-bandet Invocator var på banen fra 1987 og lod sidst høre fra sig i 2010. De fik aldrig et navn i udlandet, men i Danmark kom de til at varme op for Sepultura, og deres få plader har legendestatus i dansk metal. Hør debuten Excursion demise (1991), en rasende omgang thrash med et skvæt død oveni.

Furious Trauma fra København var et stort navn i undergrunden i starten af 1990’erne. De spillede god gammeldags thrash, som den lød i San Francisco ti år tidligere. Det blev til tre plader, hvor den afvekslende og flot producerede Eclipse (1995) kan anbefales.

Og der kommer stadig nyt blod til. F.eks. Essence, fire unge ålborgensere, som i 2011 smed deres debut på markedet. Inden længe spillede Essence på Roskilde, Copenhell og varmede op for Megadeth. De er med andre ord godkendt. Hør Lost in violence og nyd det!