Guide til Rued Langgaard

November 2025

Rued Langgaard Sfærernes musik

Månedens tema Rued Immanuel Langgaard : Sfærernes musik, BVN 128 Rued Langgaards værk Sfærernes musik fra 1918 er tema for DR Klub Klassisk i november.

Værket opføres i DR Koncerthuset den 23. oktober 2025.

Tekst: Esben Tange Redaktion: Niels Mark

Fakta Rued Immanuel Langaard Dansk komponist. Født: 28. juli, 1893 i København, død 10. juli, 1952 i Ribe Sfærernes musik, BVN 128.

For kor, orgel, orkester, fjernorkester og sopran. Komponeret 1916-1918, udgivet 1919, uropført i Karlsruhe, Tyskland i 1921. Første gang opført i Danmark i 1969 i forkortet udgave, i 1980 i fuld udgave.

En livs- og dødsfantasi for solostemme, kor, stort orkester og fjernorkester.

"Den himmelske og jordiske kaotiske musik fra røde, glødende strenge, som livet spiller på med rovdyrklør – dette liv med dets regnbuefarvede krans om sit marmoransigt og det stereotype, dog levende, dæmoniske smil som fra liljekinder."

Overskrifter til de enkelte afsnit efter programbladet til uropførelsen i Karlsruhe 26/11 1921: 1: Som Solstraaler på en Baare dækket med duftende Blomster 2: Som Stjernernes blink på den blaa Himmel ved Solnedgang 3: Som Lys og Afgrund 4: Som Genskinnet af Sollyset i Bølgerne 5: Som Dugperler blinker i Solen på en skøn Sommermorgen 6: Længsel – Fortvivlelse – Ekstase.

7: Verdens Sjæl – Afgrund – Alle Sjæles Dag 8: Jeg vil…!

9: Kaos – Ruin – Fjern og nær.

10: Blomster visner 11: Glimt af Solen efter Taarer 12: Klokker synger: Se! Han kommer.

13: Blomsterevangeliet – Langvejs fra

Sopran solo: "Når jeg sænker min sjæl i dybet af smerter og fryd, dybt et blik, da er det, som hører jeg toner fra en fjern og forklaret musik; som om hele luften genlyder af toner, så fulde af kval, som et ekko af suk af klage fra al jordens jammerdal, som den duftende, klingende bølge, som de levende, tonende strømme, fra et sorgens og glædens land, hvor min sjæl kan hvile og drømme."

(Ida Lock)

14: Den nye dag 15: Slutningen: Antikrist – Krist

Rued Langgaard: Sfærernes musik (1916-18) Af Esben Tange, DR P2 Sfærernes Musik af Rued Langgaard er et af de mest visionære nordiske værker i det 20. århundrede, og Langgaard var godt klar over, at han med denne musik havde skabet noget enestående: "Et saadant Værk kan kun skabes éngang, og aldrig mere. Det hele er som en Plaskregn der kom over Hovedet."

Ordene stammer fra 1917, hvor den 23-årige Rued Langgaard er i fuld gang med at komponere Sfærernes Musik, der er for solister, kor, stort orkester og fjernorkester. Alt i alt mere end 150 musikere og med en utraditionel brug af koncertsalen, da fjernorkestret placeres uden for scenen, på afstand af hovedorkestret.

Musikken i Sfærernes Musik er også usædvanlig. Den består af i alt 22 selvstændige afsnit, hvoraf mange har en selvstændig overskrift, og værket kan bedst beskrives som en musikalsk mosaik. Ofte kontrasterer afsnittene hinanden, og de kan veksle fra det inderligt romantiske til radikal moderne musik, hvor den traditionelle durmol-harmonik og den sædvanlige tidsfornemmelse er ophævet. De enkelte afsnit har karakter af musikalske syner, hvor musikken er bærer af en særlig stemning, der sætter sig som et aftryk i sindet. Hver afsnit har altså en egen musikalske identitet. Og overgangene mellem de enkelte afsnit har karakter af en forvandling.

Hæver vi os lidt over de enkelte afsnit viser det sig, at værket falder i tre faser, der tilsammen udgør en dramaturgi. Så til trods for de mange selvstændige afsnit er Sfærernes Musik præget af både en musikalsk udvikling og en indholdsmæssig udvikling, for Rued Langgaard var mere end blot komponist. Han havde et spirituelt budskab med sin musik.

Den første fase indledes med afsnittet ”Som solstråler på en kiste dækket af duftende blomster”, og er præget af sanselige klangbilleder og en rolig puls. De samme musikalske vendinger gentages igen og igen. Musikken vokser indefra og slår lidt efter lidt rod i lytteren. Det gælder også titlerne, der er præget af skønhed og mystik og hvoraf den anden er ”Som stjerneskær på en blånende himmel ved solnedgang”. Her er musikken en form for klanglig flade skabt ud fra en enkelt tone i fløjternes og violinernes høje leje.

Sfærernes Musik anden fase er præget af konflikt og eksistentielle spørgsmål, og indledes med ”Længsel – fortvivlelse – ekstase”. Her viser der sig en afgrund af lyd, idet orgelet bryder ind med voldsomme dystre klange i samspil med voldsomme hvirvler fra de alt fire sæt pauker. Dramaet intensiveres i det følgende afsnit ”Jeg vil”, hvor koret bryder ind anført af to altsolister, der igen og igen gentager ordene ”Do re mi fi sol la” i et insisterende, pågående tonesprog.

Den sidste fase er præget af religiøse tanker og stemninger. Det begynder med ”Klokkerækker: Se, han kommer”, hvor strygere og pauker med gentagne tonemønstre skaber en stigende intensitet og forventning. Siden følger ”Blomsterevangelium – langt borte fra”, hvor fjernorkestret høres i en magisk himmelmusik i det fjerne, og hvor sopranen synger om ”et sorgens og glædens land, hvor min sjæl kan hvile og drømme."

Det er som om vi aner en paradisisk verden, men det forbliver en drøm, og i stedet spidser dramaet til med ”Afslutning: Antikrist – Krist”. Her udvikler musikken sig radikalt. Med et minuts uafbrudt øredøvende paukehvirvel og et tremolo i strygerne er der tale om en musikalsk nedsmeltning, hvorefter der følger tavshed. Her efter viser der sig en helt ny klangverden, der introduceres i harpen og langsomt vokser frem. Musikken er fortsat ladet af spændingsakkorder, men samtidig med en sødmefuld instrumentation præget af lyse træblæsere og strygere. På samme tid urovækkende og salig.

Forløber for György Ligeti Rued Langgaard var forud for sin tid med Sfærernes Musik, der er komponeret fra 1916-18. Ligesom i John Williams Star Wars musik bevæger vi os ud i det ydre rum. De musikalske virkemidler er dog langt mere radikale hos Langgaard. Det er derfor forståeligt, at Rued Langgaards samtid så med undren på Sfærernes Musik. Det blev kun til to opførelser i Langgaards levetid, og begge i Tyskland. Både Det Kgl. Kapel og Statsradiofoniens Orkester (forløberen fra DR Symfoniorkestret) afviste at spille værket, så det blev aldrig spillet i Danmark i Langgaards levetid. Selv i Berlin, der også dengang var en scene for den musikalske avantgarde, stod man uforstående overfor Sfærernes Musik efter en opførelse i 1922: En mærkværdig sfæremusik, som opløser alle slags mere eller mindre prægnante motiver i en fabelagtig larm med ni (!) pauker og en komisk hurtig klokkebimlen. Stilen: her Mahler, her Schreker, der Strauss, men alle tre misforståede.

Tiden forstod kort sagt ikke Rued Langgaards Sfærernes Musik, og først da Per Nørgård i 1968 præsenterer en af den tids førende avantgarde-komponister György Ligeti for partituret, skete der noget. Efter at have set nærmere på Langgaards på det tidspunkt 50 år gamle noder udbrød Ligeti: ”Jeg vidste ikke, at jeg er – Langgaardepigon”. Den anerkendelse førte til at Sfærernes Musik fik sin nordiske førsteopførelse i Stockholm, og året efter – i 1969 – blev Sfærernes Musik endelig spillet i Danmark, i Aarhus.

Evighedens hvilende akkord Selv i dag kan man føle sig hensat til en fremmed planet i de første takter af Sfærernes Musik. Med ganske enkle midler - alle tonerne i en Es-Dur skala foldet ud som en vifte og spillet samtidig af sitrende strygere - skaber Langgaard et klangbillede, der både er moderne og tidløst. På en lap papir, med et citat af forfatteren Karl Gjellerup, gav Langgaard i 1940’erne et indblik i, hvad der skjuler sig bag begyndelsens sfæremusik.

"I Sfærernes Musik har jeg i Nat og Fortvivlelse fuldstændig opgivet alt hvad der forstaas ved Motiver, Gennemarbeidelse, Form og Sammenhæng. Det er ”Musik” indhyllet i sorte Slør og uigennemtrængelige Dødstaager. Paa denne ”Musik” passer Gjellerups Ord: ” – hvil Verdens Ocean, det store stille, det som bruser dybt i Sfærernes Musik: – Livsmelodien toner saligt bort i Evighedens hvilende Akkord."

Døden er altså på spil i Sfærernes Musik, og ifølge Langgaard er det en forudsætning for, at nyt liv kan spire frem. Ser vi nærmere på tonerne i de afsluttende himmelske klange - der følger efter musikken er gået i sort, og orkestret har tordnet i et minut - viser det sig endvidere, at det nye er forbundet med det gamle. Den paradisiske slutmusik bygger på de samme principper (alle tonerne i en dur-skala) som åbningens sfæremusik, men nu tilført langt flere instrumentale farver.

Så til trods for at Sfærernes Musik er en musikalsk mosaik med kontrasterende afsnit, er musikken cyklisk. På samme tid rodfæstet og under forvandling, i en musikalsk verden hvor evigheden spiller med.

Om komponisten

Om værket

Dansk Wikipedia Kort overblik med fokus på centrale tematikker hos Langgaard

Engelsk Wikipedia Kort gennemgang, også med fint oprids af opførelser og indspilninger

Engelsk Wikipedia Noget mere dybdegående artikel med referencer, værkfortegnelse mm.

Lex—Danmarks Nationale Leksikon Godt overblik

Anbefalede indspilninger Langgaard, Rued, f. 1893 Sfærernes musik, BVN 128 / Sopran: Inger Dam Jensen ; DR Symfoniorkesteret ; DR Vokalensemblet ; DR. Radiokoret ; dirigent: Thomas Dausgaard (DaCapo) Liveoptagelse, Koncerthuset DR-byen, 3.september 2009 CD’ens titel: Rued Langgaard: Music of the Spheres FAUSTNR.: 28398514 Langgaard, Rued, f. 1893 Sfærernes musik, BVN 128 / Sopran: Edith Guillaume ; DR Symfoniorkesteret ; DR Radiokoret ; dirigent: John Frandsen ; Dirigent for fjernorkester: Peter Weis (Danacord) Liveoptagelse, Radiohuset, 20. marts, 1980 (Første komplette opførelse i Danmark) CD’ens titel: Symfoni nr. 4, BVN 124 FAUSTNR.: 08457190 Langgaard, Rued, f. 1893 Sfærernes musik, BVN 128 / Sopran: Gitta-Maria Sjöberg ; DR Symfoniorkesteret ; DR Radiokoret ; dir: Gennadij Rosjdestvenskij; dirigent for fjernorkester: Jesper Grove Jørgensen (Chandos) Indspillet i Radiohusets Koncertsal 1996 CD’ens titel: Langgaard: Music of the Spheres / Four Tone Pictures FAUSTNR.: 29009821 Sfærernes musik på YouTube

Overblik og uddybende læsning Om komponisten Langgaard.dk Uden sammenligning den største og bedste samling af pålidelig information og den bedste inspirationskilde vedrørende Langgaard. Siden er vedligeholdt af Langgaardselskabet og teksterne skrevet af Langgaardkenderen Bendt Viinholt Nielsen. Fyldt med informationer om værker, interviews, lydklip, biografiske informationer, taler, fotografier, tegninger, manuskripter og meget mere Bendt Viinholt Nielsen Rued Langgaard : 1893-1952 2. udgave Frederiksberg, Multivers, 2024 144 sider, illustreret Viinholt Nielsen, Bendt Rued Langgaard: Biografi. – Engstrøm & Sødring, 1993.

- 334 sider, illustreret.

(99.4) FAUSTNR.: 20371536 Med fortegnelse over Langgaards værker Rasmussen, Karl Aage Har verden en klang: essays om musik og mennesker. Gyldendal, 2000. – 283 sider.

(78.9) FAUSTNR.: 23223171 Heri side 102-120: Dobbeltnaturer – Rued Langgaard, Carl Nielsen Wenzel Andreasen, Mogens Musikalske vidunderbørn, Olufsen, 2015. – 215 sider.

(78.9) FAUSTNR.: 52026504 Heri side 187-177: Rued Immanuel Langgaard (18931952)

Mellergård, Mogens Psykiatrisk portrætgalleri, Psykiatrifondens Forlag, 2001. – 132 sider, illustreret (61.642) FAUSTNR.: 23577070 Heri side 113-116: Komponisten Rued Langgaard

Om værket Esben Tange Øjeblikkets evighed : stemning og montager i Rued Langgaards musik og tidens kunst 1. udgave Frederiksberg, Multivers, 2024 Langgaard.dk: Sfærernes musik / Bendt Viinholt Nielsen God og letforståelig gennemgang af værkets vigtigste tematikker. Med dansk oversættelse af sangteksten.

Forord til Rued Langgaard Udgaven: Sfærernes musik / Bendt Viinholt Nielsen Edition Wilhelm Hansen, 2016. – Illustreret.

Grundig gennemgang af hvad vi ved om værkets tilblivelse og opførelser, bl.a. med uddrag fra programmet fra uropførelsen i Karlsruhe.

Viinholt Nielsen, Bendt Rued Langgaard: Biografi – Engstrøm & Sødring, 1993.

- 334 sider, illustreret.

(99.4) FAUSTNR.: 20371536 Heri side 77-81

Om perioden Rasmussen, Karl Aage Musik i det tyvende århundrede. - Gyldendal, 2011. – 367 sider.

(78.914) FAUSTNR.: 28724810 Heri specifikt om Langgaard side 89-92

Inspiration Tange, Esben Mod Lyset: Rued Langgaard, musikken og symbolismen. - Taarnborg, 2014. – 86 sider, illustreret (99.4) FAUSTNR.: 51461711 Om Langgaard og symbolikken i udvalgte værker (dog ikke Sfærernes musik) Viinholt Nielsen, Bendt Rued Langgaard: Langgaard versus Laub. - Taarnborg, 2013. – 26 sider, illustreret (99.4) FAUSTNR.: 50677583 Om Langgaards virke i Ribe Domkirke 1940-1952 marstal:lidell: Al Graad Grunde Elektroduoen marstal:lidell har genkomponeret og omfortolket Sfærernes musik. Her kan høres første del. Hele værket uropføres på Rued Langgaard Festival 2016. Titlen Al Graad Grunde er i øvrigt et anagram over navnet Rued Langgaard.

Musica universalis (sfærernes harmoni) Harmonilære fra Pythagoras’ tid, som er baseret på planeternes og sfærernes bevægelse.

Sfærernes musik (digt) / Thøger Larsen Digteren Thøger Larsens digt om sfærerne og musikken

YouTube Carl Nielsen – vor store komponist Langgaard komponerede dette dybt sarkastiske værk som en hån af Carl Nielsen og det danske musikliv.

Læs om værket på Langgaard.dk Rued Langgaard: Symfoni nr. 9 Glimrende gennemgang af værket på dansk med lydprøver af de enkelte satser.

Joep Franssens: Harmony of the Spheres Langgaard er ikke den eneste som har skrevet musik inspireret af sfæren. Her er hollandske Joep Franssens smukke bud for kor og strygeorkester.

György Ligeti: Atmosphères Værket som, ifølge Ligeti selv, minder om Sfærernes musik Per Nørgård om Ligeti som Langgaard-epigon DaCapo har interviewet Per Nørgård om Langgaard.

Nørgård fortæller om, da Ligeti blev narret til at læse Sfærernes musik, og da han proklamerede sig som Langgaard-epigon