Guide til Beethoven og pastoralesymfonien

Oktober 2020 Ludwig van Beethoven: 6. symfoni i F-dur (opus 68) (Pastoralesymfonien)

MĂĽnedens tema Ludwig van Beethoven: 6. symfoni i F-dur (opus 68) (Pastoralesymfonien)

Tekst: Jens Laigaard / Redaktion: Niels Mark

Ludwig van Beethoven — en kort introduktion (Af: Jens Laigaard) Beethoven var udmærket klar over sit værd. Men han har næppe forestillet sig, at hans navn senere skulle blive synonymt med klassisk musik for millioner af mennesker. Klassisk musik, det er et bragende orkester og en dirigent, der pisker med taktstokken. Skæbnesymfonien! Komponisten er et mandfolk, han hersker over lyn og torden, og han er også mand for at servere søde småting som ”Für Elise”.

Beethovens musik har både en lys og en mørk side. Det er ikke Skæbnesymfoni alt sammen. Ofte strømmer tonerne så let, elegant og melodiøst, at man må tænke på Haydn og Mozart. Beethoven blev født i 1770 og voksede op i wienerklassikens tid, og det præger hans tidlige værker.

Men efter år 1800 sker der ting og sager. Han begynder at eksperimentere med rytme, form og tonalitet. Han bryder grænser ned for, hvordan musik må lyde og hvor længe et værk må vare. Han lægger personlige følelser og budskaber ind i musikken. Med andre ord, han tager hul på den romantiske periode i musikhistorien.

Og han går endnu længere. De sene værker, især klaversonaterne og strygekvartetterne, lyder som noget, der er skrevet hundrede år senere. De er usammenhængende, mystiske, skiftevis brutale og blidt svævende. Samtiden var ikke videre begejstret. Schuppanzigh-kvartetten, som skulle uropføre kvartet nr. 13 i 1826, nægtede at gøre det, fordi sidste sats stillede helt umulige tekniske krav. Hvilket udløste et af Beethovens mange raserianfald: ”Jeg er ligeglad med jer og jeres skide violiner.”

Der er naturligvis en grund til, at Beethovens sidste værker bliver så indadvendte og tidløse. Han er fuldstændig døv. De fleste kender den store tragedie i Beethovens liv: det værste, der kan ramme en komponist. Allerede før han er fyldt tredive begynder han at få problemer med hørelsen, og efter at have overvejet selvmord og afprøvet diverse klodsede hørerør beslutter han at tage kampen op mod skæbnen og komponere på trods. Det resulterer i en lang række mesterværker. Men de sidste ti år af sit liv hører han intet af, hvad han har skrevet.

Beethoven var ikke nogen nem person at omgås. Han var hidsig, stædig, selvsikker og urenlig. Han levede for sin musik, ikke for at gøre andre mennesker glade (og det gjorde han så alligevel i rigt mål).

Beethoven blev et forbillede for de efterfølgende komponister i romantikken. Geniet, som plaget af indre dæmoner og med rod i privatlivet går sine egne veje, vender autoriteterne ryggen og skaber stor og følelsesladet musik.

Beethoven fik aldrig en stilling ved kirken eller noget hof, men han var alligevel afhængig af overklassen, da de udgjorde det betalende marked. Det var i deres saloner, han spillede klaver, og det var dem, han tilegnede mange af sine værker. Men han kunne rejse sig og gå midt i en musikaften, hvis de adelige var ukoncentrerede.

Som for at sige: Vi er alle sammen mennesker, men det er mig, der er geniet!

Beethoven blev berømt endnu mens han levede, hvilket ikke var nogen selvfølge for den tids komponister.

Ved hans begravelse i Wien i 1827 stod 20.000 mennesker opstillet i byens gader. En noget anden afsked end for Bach og Mozart, der kom i jorden i al ubemærkethed.

Beethoven og pastoralesymfonien Kilde: Wikipedia Den 6. symfoni i F-dur , Op. 68, også kendt som Pastoral Symphony (tysk: Pastorale ), er en symfoni komponeret af Ludwig van Beethoven og afsluttet i 1808. Et af Beethovens få værker indeholdende eksplicit programmatisk indhold , symfonien blev først udført i Theater an der Wien den 22 December 1808 i en fire-timers koncert.

Beethoven var en naturelsker, der tilbragte en hel del af sin tid på vandreture i landet. Han forlod ofte Wien for at arbejde i landdistrikter. Komponisten sagde, at den sjette symfoni er "mere udtryk for følelse end maleri", et punkt understreget af titlen på den første sats.

De første skitser af Pastoral Symphony dukkede op i 1802. Den blev komponeret samtidigt med Beethovens mere berømte - og mere ildfulle - femte symfoni . Begge symfonier blev ført til premiere i en lang og undervurderet koncert i Theater an der Wien i Wien den 22. december 1808.

6. symfoni i F-dur (opus 68) - også kendt som Pastoralesymfonien - er en symfoni skrevet af Ludwig van Beethoven.

Symfonien blev uropført ved en fire timer lang koncert (sammen med bl.a. 5. symfoni) på Theater an der Wien i Wien den 22. december 1808 med titlen "Erindringer om landlivet" (forsynet med Beethovens tilføjelse "...mere udtryk for følelse end maleri").

Symfonien har fem satser hver med en titel (nedenfor angives de enkelte satsers længde på en CD-optagelse med symfoniorkestret Concertgebouworkest fra Amsterdam (fra serien Classical Gallery). Hele symfonien varer ca. 45 minutter.

Erwachen heiterer Empfindungen bei der Ankunft auf dem Lande, (Behagelige følelsers opvågnen ved ankomsten til landet) - Allegro ma non troppo - (10:28 min.)

Szene am Bach, (Scene ved bækken) - Andante molto mosso - (13:23 min.)

Lustiges Zusammensein der Landleute, (Bøndernes muntre samvær) - Allegro - (5:12 min.)

Gewitter, Sturm, (Uvejr, storm) - Allegro - (3:49 min.)

"Hirtengesang" Frohe und dankbare Gefühle nach dem Sturm, (Hyrdesang. Glade og taknemmelige følelser efter stormen) - Allegretto - (10:35 min.)

Beethoven lod sig inspirere af sine følelser til naturen og livet på landet. Symfonien indledes med en fredfyldt og opmuntrende sats, som skildrer komponistens følelser, da han kommer på landet. Andensatsen, som Beethoven kalder "Ved bækken", anses ofte for en af hans smukkeske og mest fredfyldte kompositioner. Den begynder med strygernes motiv, som efterligner et vandløbs rislende lyde.

Tredje sats er symfoniens scherzosats, som skildrer landsbyens dans og lystighed. Fjerde sats i f-mol skildrer et voldsomt uvejr med ufortrøden realisme, i begyndelsen blot nogle dråber regn, der fører til satsens højdepunkt med torden og lyn, kraftig vind og regnvejr.

Lige som mange klassiske finaler har femte og sidste sats et symmetrisk tema i 6/8 takt, der gradvist bygges op til en ekstatisk kulmination med alle instrumenter. Temaet viser her hyrdernes lovsang og taknemmelighed.

Stemningen er umiskendeligt fyldt med glæde og fryd.

Fakta Ludwig van Beethoven - Tysk komponist og pianist 1770 - 1827 - Født i 1770 i Bonn - Død 1827 i Wien Genre: - Symfonier - Koncerter - Sonater mm.

Inspireret af: - Wolfgang Amadeus Mozart - Joseph Haydn

Overblik og uddybende læsning Om komponisten Den Store Danske Gyldendals åbne encyklopædi <Link>

FAUSTNR.: 5 187 344 0 La Cour-Harbo, Anna Lyt til Ludwig van Beethoven FAUSTNR.: 2 118 707 0

Wikipedia (Dansk) <Link> Wikipedia (Engelsk) <Link>

Om værket Wikipedia (Dansk) <Link>

Graff, Søren Beethovens klaver I ord og billeder berettes om musiklivet på Beethovens (1770-1827) tid, om klaverets historie og om Beethovens liv - opvæksten, kampen mod døvhed og om kærligheden. Med tidstavle. Tilhørende cd med musik af Beethoven FAUSTNR.: 2 188 207 0

Wikipedia (Engelsk) <Link>

DVD Bøger Lockwood, Lewis Beethoven : livet og musikken Om Ludwig van Beethovens (1770-1827) liv og virke, om den musik, som han skabte på trods af at han mistede hørelsen og led af adskillige sygdomme mod slutningen af sit liv, samt om den tid han levede i, præget både af Napoleonskrige og romantikkens fremblomstring FAUSTNR.: 2 961 337 0 Wenzel Andreasen, Mogens Ludwig van Beethoven : fortællingen om et geni FAUSTNR.: 5 225 148 6 Hartung Nielsen, Jørgen Beethoven Niveau: folkeskoleniveau Om hvordan komponisten Ludwig van Beethoven (1770-1827) som barn og ung kom i gang med at spille og komponere musik

Beethoven Symphonies 1, 6 & 8; Berliner Philharmoniker; Abbado (DVD) FAUSTNR.: 4 408 035 4

Podcast fra DR Sådan kan du høre det er Beethoven Kom tæt på lyden og bliv klogere på lige netop det, der kendetegner Beethovens musik.

Tilrettelæggelse: Svend Rastrup Andersen.

[Link] De bedste klaverkomponister - ifølge Hammer & Cornelius (1:6): Beethoven I seks udsendelser præsenterer Mathias Hammer og Jens Cornelius musikken af seks store klaverkomponister, der er umulige at komme uden om. Denne gang Beethoven.

[Link]

Bibzooms guide til Beethoven Fremragende guide til Beethoven og højdepunkterne i hans produktion