British invasion 2015

LYTTEGUIDE

BRITISH INVASION 2 GUIDE TIL BANEBRYDENDE BRITISKE DEBUT-ALBUMS UDGIVET I 1965

BIBZOOM - BIBLIOTEKERNES DIGITALE MUSIKTJENESTE

TEKST: STEFFEN KRONBORG REDAKTION: JENS LAIGAARD & NIELS MARK LAYOUT: JENS HJØRNE

BIBZOOM - BIBLIOTEKERNES DIGITALE MUSIKTJENESTE

DEN BRITISKE INVASION FORTSÆTTER

1964 var året, hvor den såkaldte ”britiske invasion” ramte populærmusikkens publikum overalt i verden, ikke mindst i England og USA. Dette år albumdebuterede en lang række grupper og solister, som siden var med til at definere pop- og rockmusikkens udvikling mange år fremover. Navne som The Hollies, The Kinks, The Rolling Stones, The Animals osv. udsendte deres første album i 1964 – hvilket man kunne læse om i en artikelserie på Bibzoom gennem hele 2014.

Men perlerækken af fine britiske popog rocknavne, der udsendte deres første album, var ikke færdig med udgangen af 1964. Om man kalder albumdebutanterne fra 1965 for ”Den anden britiske invasion” eller blot ser 1965-udgivelserne som en fortsættelse af den første bølge af skelsæt-

tende musik fra en stribe markante grupper og solister kan i princippet være lige meget. Debutanterne var der, og rækken af navne fra 1965 er ikke meget mindre imponerende end stjernegalleriet fra 1964: grupper som Spencer Davis Group, The Moody Blues og The Who udsendte deres debutalbum i 1965, ligesom langtidsholdbare sangere som Cilla Black, Sandie Shaw og Marianne Faithfull udgav deres første album dette år.

I den følgende oversigt har jeg samlet en stribe af de pop- og rocknavne, der var med til at gøre 1965 til et – næsten – lige så godt år for britisk populærmusik som 1964 og dermed er med til at gøre 2015 til et – næsten – lige så fint jubilæumsår for britisk invasionsmusik som 2014.

BIBZOOM - BIBLIOTEKERNES DIGITALE MUSIKTJENESTE

JOHN MAYALL

Der er efterhånden en del rockmusikere, der har opnået at få tildelt den ærefulde britiske orden OBE (Order of the British Empire) – men der er ikke så mange bluesmusikere blandt de dekorerede. I 2005 fik John Mayall imidlertid tildelt OBEordenen for lang og tro tjeneste inden for bluesmusikken – og han er som 81-årig fortsat aktiv som udøvende musiker.

John Mayall kom fra et musikerhjem og lærte tidligt at spille flere instrumenter. I 1963 besluttede han sig for at få en professionel karriere som musiker, og med bandet The Bluesbreakers begyndte han i slutningen af 1963 at spille på den prestigefyldte Marquee Club i London. Men det var klubben Klooks Kleek, der dannede rammen om Mayalls første liveindspilning: John Mayall plays John

(1933 - )

Mayall, der blev udsendt på plade i marts 1965.

John Mayall har haft betydning for en lang række britiske musikere, bl.a.

Peter Green, Mick Fleetwood, Mick Taylor, Aynsley Dunbar – og Eric Clapton. Da Clapton i 1965 sluttede sig til The Bluesbreakers, var det begyndelsen til en lang og ubrudt succeshistorie for både Mayall og Clapton selv.

Læs mere om John Mayall på hjemmesiden: www.johnmayall.com

Lyt på Bibzoom

BIBZOOM - BIBLIOTEKERNES DIGITALE MUSIKTJENESTE

MARIANNE FAITHFULL

Marianne Faithfull har aldrig været en sanger, der gik ind for at gøre ting halvhjertet. Da hun i maj 1965 debuterede som albumsolist, var det da heller ikke bare med ét, men med hele to albums, udsendt samtidig.

LP´en med titlen Come my way rummer udelukkende akustiske indspilninger af kendte folkemusiknumre som ”Portland Town” og ”House of the rising sun”, mens Marianne Faithfulls andet debutalbum, Marianne Faithfull, indeholdt coverversioner af nyere popsange fra nogle af tidens store komponister.

Marianne Faithfulls sangkarriere var nært forbundet med gruppen The Rolling Stones. Det var med Jagger-Richards-sangen ”As tears go by” (også med på debut-LP´en), Marianne Faithful fik sit første store hit i 1964, og da hun i 1966 forlod sin mand for at indlede en affære med Mick Jagger, boede hun i en periode hos Brian Jones og hans kæreste.

Ved en fest hos Keith Richards blev Marianne Faithfull arresteret for narkotikabesiddelse, og den episode

(1946 - )

blev starten på en lang periode med misbrug og personlige kriser. Forholdet til Jagger sluttede i 1970.

Efter et langt styrtdyk i Marianne Faithfulls kunstneriske karriere op gennem 1970´erne lykkedes det hende at vende tilbage til det musikalske spotlight, nu med en hæs og rå stemme, der var ødelagt af for meget spiritus, narkotika og cigaretter. I 1980´erne forsøgte Faithfull sig med held som jazz- og bluessanger, og hun er fortsat aktiv på musikscenen.

I 1996 blev hun optaget i The Rock and Roll Hall of fame.

Læs mere på hjemmesiden: www.mariannefaithfull.net

Lyt på Bibzoom

BIBZOOM - BIBLIOTEKERNES DIGITALE MUSIKTJENESTE

CILLA BLACK

(1943 - )

Priscilla White voksede op i Liverpool, hvor hun på The Cavern Club mødte tidens største musiknavne, bl.a. The Beatles. Under kunstnernavnet Cilla Black og med støtte fra Beatles-manageren Brian Epstein udsendte sangerinden i 1963 sin første hitsingle, ”Love of the loved”, skrevet af Lennon & McCartney.

Cilla Black havde det held at få lov til at indspille en række originale Lennon-McCartney-sange, som ikke kunne få plads på the Beatles´ egne plader, og disse numre indbragte hende flere hitlisteplaceringer. Men det var en Burt Bacharach-sang, der ikke bare gav Cilla Black hendes første nr. 1-placering, men som også var – og er – den bedst sælgende single nogensinde med en kvindelig britisk sanger: ”Anyone who had a heart”.

Cilla Black opnåede de fleste af sine hits med sange, andre kunstnere tidligere havde haft succes med, og det er også denne type numre, der kendetegner hendes debut-LP fra januar 1965: Cilla. Cilla Blacks rolle var først og fremmest fortolkerens, og til det formål var hendes store og klangfulde stemme et uvurderligt aktiv.

Læs mere om Cilla Black og hendes karriere på www.cillablack.com

Lyt på Bibzoom Lyt på Bibzoom BIBZOOM - BIBLIOTEKERNES DIGITALE MUSIKTJENESTE

Donovan

(1946 - )

Skotske Donovan Leitch begyndte at spille guitar allerede som 14-årig, og i starten af 1960´erne spillede han på klubber rundt omkring i England med et repertoire bestående af folkemusik, især inspireret af Woody Guthrie. I 1964 fik Donovan en pladekontrakt med selskabet Pye, som i starten af 1965 udsendte en single med hans nummer ”Catch the wind”.

Nummeret var med på Donovans debut-LP fra maj 1965, What´s bin did and what´s bin hid, der også rummede andre Donovankompositioner. Både singlen og den efterfølgende LP blev pæne publikumssucceser, og udgivelserne førte samtidig til en uundgåelig sammenligning med et andet af tidens store singer-songwriter-navne, Bob Dylan.

Betegnelsen ”Den nye Bob Dylan” blev hængende på Donovan i nogle år, men snart blev sammenligningen

glemt, ikke mindst fordi Donovan ændrede musikstil.

I 1966-67 var Donovans musik kraftigt påvirket af den nye flower power-bølge, som ramte både USA og England fra den amerikanske vestkyst. Donovans musik kom nu både til at indeholde elementer af psykedelisk musik, indisk musik og jazz-musik, som man kan høre det på hans plade fra 1966, Sunshine Superman. Donovans sange har holdt sig godt, og i 2012 blev sangeren optaget i The Rock and Roll Hall of Fame.

Læs mere på Donovans hjemmeside: www.donovan.ie

Lyt på Bibzoom

BIBZOOM - BIBLIOTEKERNES DIGITALE MUSIKTJENESTE

The Pretty Things Da The Rolling Stones dukkede op på den britiske musikscene i 1962, troede man, at nu kunne det ikke blive mere råt; men det kunne det.

Medlemmerne i The Pretty Things tog gruppenavnet efter en sang af Willie Dixon, ”Pretty thing”, og i gruppens første leveår gjorde de 5 musikere, hvad de kunne for at erobre råhedstronen fra grupper som The Rolling Stones og The Animals. Faktisk var flere af gruppens medlemmer i en periode omkring 1962 en del af det, der kort efter skulle udvikle sig til The Rolling Stones, men det var i 1963, gruppen The Pretty Things kunne mønstre sin blivende besætning.

The Pretty Things spillede en blanding af blues og rhythm and blues – som så mange andre grupper på det tidspunkt – men det var måden, det blev gjort på, der adskilte The Pretty Things fra deres nærmeste kolleger.

Alle, der har hørt indledningen til indledningsnummeret på gruppens debut-LP, ”Roadrunner”, vil huske lyden af Dick Taylors hvinende og skærende bottleneck-guitar til deres dages ende. Så bliver – og blev - det ikke mere råt!

Det var med LP´en The Pretty Things fra marts 1965 og efterfølgeren fra samme år, Get the picture?, at gruppen opnåede sine største succeser.

BIBZOOM - BIBLIOTEKERNES DIGITALE MUSIKTJENESTE

BIBZOOM PÅ

FACEBOOK Nyheder, konkurrencer, guides, support og meget mere...

Efter de to formidable udspil med et indhold af covernumre og selvskrevne sange, kneb det for The Pretty Things at leve op til debutudgivelsernes høje niveau, bl.a. på grund af et udeblevet gennembrud i mulighedernes land, USA. Gruppen fortsatte dog ufortrødent med at indspille plader og var sågar i 2013 på en 50 års jubilæumstur i Europa.

Læs mere på gruppens hjemmeside: www.theprettythings.com

www.facebook.com/bibzoom

Lyt på Bibzoom BIBZOOM - BIBLIOTEKERNES DIGITALE MUSIKTJENESTE

Al den musik du elsker.. og 25 millioner andre numre Til dig - fra dit bibliotek

BIBZOOM NYHEDER

FÅ BIBZOOM NYHEDSBREV Få anmeldelser, nyheder, anbefalinger, guides og meget andet godt fra bibzoom direkte på din smartphone eller i din mailboks

TILMELD BIBZOOM NYHEDSBREV

Sandie Shaw Sandie Shaw (med det borgerlige navn Sandra Ann Goodrich) indledte sin sangkarriere ved en velgørenhedskoncert i London, hvor sangeren Adam Faith blev så begejstret for hendes stemme, at han introducerede hende til sin egen manager, Eve Taylor. Det var Taylor, som i 1964 gav hende Burt Bacharach-sangen ”Always something there to remind me”, og med den fik Sandie Shaw sit første nummer 1-hit på de engelske hitlister. Nummeret er dog ikke med på Sandie Shaws debut-LP fra februar 1965, Sandie.

Derefter fulgte hit på hit, bl.a. med flere numre skrevet af den succesrige Chris Andrews, og i 1965 fik Sandie Shaw sin anden topplacering på den engelske single-hitliste med Andrews-nummeret ”Long live love”. I 1967 vandt Sandie Shaw det

(1947 - )

europæiske Melodi Grand Prix med sangen ”Puppet on a string”, som blev hendes største publikumssucces nogensinde.

Sandie Shaws navn er nært forbundet med begrebet The Swinging Sixties, og i 1968 supplerede sangeren sin musikkarriere med en karriere indenfor mode. Hun startede sin egen mærkevarelinje med tøj og sko og fik også sit eget tv-show: The Sandie Shaw Supplement.

Læs mere om Sandie Shaw og hendes karriere på www.sandieshaw.com

Lyt på Bibzoom

BIBZOOM - BIBLIOTEKERNES DIGITALE MUSIKTJENESTE

The Zombies Til trods for, at The Zombies i samtiden fremstod som en af de mest lovende grupper i den britiske invasion, og til trods for, at gruppen via sine iørefaldende og nyskabende sange fik stor betydning for senere musikgrupper, er der i dag kun få, der husker navnet The Zombies. Til gengæld er der nok en del flere, der har hørt (om) numre som ”She´s not there” og ”Tell her no” – to af forsangeren og klaviaturspilleren Rod Argents absolutte højdepunkter som komponist.

The Zombies blev dannet i 1961 i London, hvor de deltog i en lokal musikerkonkurrence, som de vandt.

Efterfølgende fik de kontrakt med pladeselskabet Decca og indspillede her debutsinglen ”She´s not there”, som var mere jazz-præget end tidens øvrige hits. Singlen blev nr. 12 på den engelske hitliste og nåede helt op på

andenpladsen på den amerikanske liste.

Hit-singlen var med på The Zombies´ debut-LP, Begin here fra marts 1965, der dog også rummede en række mere anonyme standardversioner af klassiske numre som ”Summertime” og ”I got my mojo working”. I modsætning til gruppens originale kompositioner var coverversionerne ikke specielt interessante, hvilket måske var en medvirkende årsag til The Zombies´ relativt korte levetid: 1961-1967.

Læs mere på gruppens hjemmeside: www.thezombies.net

Lyt på Bibzoom Lyt på Bibzoom

BIBZOOM - BIBLIOTEKERNES DIGITALE MUSIKTJENESTE

Tom Jones

Da Thomas Jones Woodward begyndte at synge på dansesteder og i små klubber i Wales, hvor han stammede fra, stod det ikke skrevet, at han skulle blive en af de mest succesrige sangere i britisk populærmusiks historie. Men da hans manager Gordon Mills i 1964 omdøbte ham til Tom Jones (for at lukrere på den popularitet, filmen af samme navn nød i samtiden) og samtidig skaffede ham en pladekontrakt med selskabet Decca, var Tom Jones´ lykke gjort.

Med sin blot anden single, ”It´s not unusual”, fik Tom Jones et gigantisk hit i England i starten af 1965, og singlen var med til at gøre sangerens debutalbum, Along came Jones fra maj 1965, til en stor publikumssucces samme år. Også et par efterfølgende singler med titelmelodierne fra to populære film – ”What´s new Pussycat?” og ”Thunderball” - var med til at slå Tom Jones´ navn fast hos musikpublikummet; og da hans

(1940 - )

popularitet begyndte at dale en smule i 1967, relancerede Mills ham som crooner – og succesen kunne fortsætte.

Tom Jones var ven med sit store idol Elvis Presley frem til dennes død i 1977, og ligesom Elvis spillede Jones i sin sceneoptræden kraftigt på de seksuelle over- og undertoner, hvilket skaffede ham kælenavnet ”Tyren fra Wales”. Jones har opnået en lang række hædersbevisninger, heriblandt en OBE i 1999, og i 2006 blev han slået til ridder af dronning Elizabeth for sin ”indsats for musikken”.

Læs mere på hjemmesiden www.tomjones.com

Lyt på Bibzoom

BIBZOOM - BIBLIOTEKERNES DIGITALE MUSIKTJENESTE

The Moody Blues The Moody Blues fik ét stort singlehit i gruppens levetid som R&B-gruppe, nemlig nummeret ”Go now!”, som blev nr. 1 på de engelske hitlister, og som også var med på gruppens første LP: The Magnificent Moodies.

Hitnummeret var hentet i USA, hvor Bessie Banks havde haft et mindre hit med sangen, men med The Moody Blues’ version kom nummeret til at indgå i 1960’ernes britiske invasion, og det har siden vist sig at være sædeles langtidsholdbart. Denny Laine fra det oprindelige Moody Blues spiller stadig sangen ved sine koncerter.

Single-nummeret ”Go now!” var med til at sikre albumudgivelsen fra juli 1965 en femteplads på hitlisterne i august. The Magnificent Moodies indeholdt ud over ”Go now!” et par traditionelle R&B-sange (af bl.a. James Brown) samt et antal numre skrevet af Denny Laine og

Mike Pinder fra gruppen, og disse numre pegede fremad mod en ny og særdeles succesrig fremtid for The Moody Blues.

I 1967 omdannede de medlemmer, som ikke havde forladt gruppen på grund af manglende succes, The Moody Blues i retning af et mere symfonisk lydbillede, og det blev starten på en ny æra for gruppen.

Albummet Days of future passed fra november 1967 var et af de tidligste koncept-albums, og albummet blev en pæn succes i England, bl.a. i kraft af nummeret ”Nights in white satin”.

Derefter gik det kun fremad, og de følgende albums med The Moody Blues blev store salgssucceser. www.moodybluestoday.com

Lyt på Bibzoom Lyt på Bibzoom

BIBZOOM - BIBLIOTEKERNES DIGITALE MUSIKTJENESTE

The Spencer Davis Group

The Spencer Davis Group har taget navn efter gruppens guitarist, Spencer Davis, som også var initiativtageren til gruppedannelsen i 1963.

Angiveligt var årsagen til valget af netop dette navn, at Spencer Davis var den eneste af de fire gruppemedlemmer, som kunne lide at give interviews; så hvis han lagde navn til gruppen, var det også ham, pressen ville opsøge.

I starten af karrieren kaldte gruppen sig The Rhythm and Blues Quartette og optrådte på klubber med et repertoire bestående af R&B-numre.

Standardnumre som ”Midnight train” og John Lee Hookers ”Dimples” udgjorde da også størstedelen af materialet på gruppens første LP fra juli 1965, Their first LP; men pladen indeholdt også tre numre skrevet af gruppemedlemmerne selv. Det var dog tre sange af komponisten J. Edwards, der skulle give The Spencer Davis Group det afgørende gennembrud. ”Keep on running”, ”When I come home” og ”Somebody help me” blev alle giganthits for gruppen,

og numrene var med til at gøre dens anden og tredje LP til store publikumsucceser.

Selv om The Spencer Davis Group var opkaldt efter gruppens guitarist, var det dens forsanger Steve Winwood, der var dens hovedattraktion – både musikalsk og scenemæssigt. Derfor var det en indlysende katastrofe for gruppens karrieredrømme, da Steve Winwood i 1967 forlod den for at søge nye udfordringer i gruppen Traffic. Til gengæld fik Traffic stor succes, og denne gruppe blev i 2004 optaget i The Rock and Roll hall of Fame.

Spencer Davis forsøgte – uden det store held - at fortsætte den oprindelige gruppe, og han turnerer fortsat med en (ny) version af The Spencer Davis Group. spencer-davis-group.com

Lyt på Bibzoom

BIBZOOM - BIBLIOTEKERNES DIGITALE MUSIKTJENESTE

The Who

Da rivaliseringen mellem de to subkulturer Mods og Rockers var på sit højeste i England i midten af 1960’erne, havde gruppen The Who en central placering i konflikten.

Gruppen samlet såvel som dens fire medlemmer enkeltvis fremstod nemlig som nogle af de førende eksponenter for Mods-kulturen, der primært var kendetegnet ved dens dyrkelse af elegant mode og moderne musik.

Som man kan se på coverfotografiet af The Who på gruppens debut-LP fra december 1965, My generation, var de fire gruppemedlemmer særdeles stil- og modebevidste. Og som man kan høre det af musikken på LP’en, var det ikke bare mode, de fire unge mænd gik op i. Pladen indeholdt foruden nogle formidable versioner af kendte R&B-numre, en række lige så forrygende og iørefaldende nye sange, skrevet af gruppens guitarist Pete Townshend.

My generation var en bragende publikumssucces og gik hurtigt ind

på den engelske Top Ti-liste, hvor den opnåede en femteplads som den højeste placering. En del rockkritikere anser pladen for at høre til blandt alle tiders bedste rockplader.

The Who blev en overvældende succes fra starten, og gruppen regnes i dag som en af de mest indflydelsesrige rockgrupper gennem tiderne. Enhver, der har overværet en tidlig koncert med The Who, vil aldrig glemme det kaos, som hurtigt blev en uomgængelig del af gruppens sceneoptræden: smadrede guitarer, væltede trommesæt samt bulder og brag fra instrumenterne.

Sceneshowet var dog kun en gimmick, som ikke var lige så holdbar som gruppens musik. The Who blev optaget i The Rock and Roll Hall of Fame i 1990. thewho.com

Lyt på Bibzoom

BIBZOOM - BIBLIOTEKERNES DIGITALE MUSIKTJENESTE

Lulu

Lyt på Bibzoom Den skotske sangerinde Lulus navn forbindes først og fremmest med tre sange, som har været centrale pejlemærker i hendes karriere, og som tilsammen giver et indtryk af spændvidden i hendes repertoire.

Popsangen ”Shout” fra 1964 gav Lulu hendes første store hit, melodien ”To Sir with love” fra 1967-filmen af samme navn blev et kæmpemæssigt hit i USA, og med sangen ”Boom bang-a-bang” vandt Lulu det europæiske Melodi Grand Prix i 1969.

Disse tre sange alene er nok til at skaffe Lulu – med det borgerlige navn Marie McDonald McLaughlin Lawrie! – en plads i populærmusikkens historie. Men Lulu har mange andre hits på samvittigheden i sin mere end 50-årige karriere, ligesom hun har lagt stemme og ansigt til

flere TV-serier i England. Desuden har hun været tæt på mange af tidens store musiknavne, bl.a. Maurice Gibb, som hun var gift med fra 1969 til 1973. Lulu fik tildelt en OBE i 2000 for sin indsats for musikken.

Lyt på Bibzoom

Lulu begyndte at synge i en meget ung alder og udsendte sit debutalbum, Something to shout about fra 1965, i en alder af blot 17 år. Albummet indeholdt ud over singlehittet ”Shout” en stribe R&B-sange, som alle blev leveret med Lulus rå og raspende stemme i forgrunden.

Jimmy Page fra gruppen The Yardbirds spillede guitar på flere af albummets numre.

Læs mere på: www.luluofficial.com

BIBZOOM - BIBLIOTEKERNES DIGITALE MUSIKTJENESTE

BIBZOOM

LYTTEGUIDES

Bibzoom guider dig kyndigt gennem festivaler, begivenheder, bands og musikgenrer.

Med Bibzoom som redaktion skriver en gruppe musikfaglige ildsjĂŚle fra de danske biblioteker dig vej gennem musikjunglen og giver dig tips til godbidder, nyskabelser, sikre satsninger, og meget mere fra musikkens forunderlige verden.