Skip to main content

Næstekærlighed (uddrag)

Page 1

NIELS NYMANN ERIKSEN

BIBELSELSKABETS FORLAG


SPØRGSMÅLET: “HVEM ER MIN NÆSTE?” KAN KUN BESVARES VED AT SIGE: “VENT OG SE!”

Fra bogen


NÆSTEKÆRLIGHED


NIELS NYMANN ERIKSEN

BIBELSELSKABETS FORLAG


Næstekærlighed © 2026 Niels Nymann Eriksen og Det Danske Bibelselskab 1. udgave, 1. oplag, 2026 ISBN 978-87-7232-402-9 Forlagsredaktion: Mathias Anker Kure Omslag og grafisk tilrettelægning: Sune Ehlers/River Tryk og indbinding: Specialtrykkeriet Arco Sat med Plantin, Futura og håndtegnet typografi og trykt på 100 g Munken Print Cream Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node, og at tekst og grafisk materiale ikke må indgå i tekst- og datamining. Bibelselskabets Forlag Frederiksborggade 50 1360 København K www.bibelselskabet.dk info@bibelselskabet.dk


Næstekærlighed handler ikke om, at jeg skal give mit medmenneske noget af “min” kærlighed, men om at lade mit medmenneske træde frem i lyset fra Guds kærlighed. Fra bogens forord, “Indgang”


INDHOLD

9

Indgang

21

Lignelsen om den barmhjertige samaritaner

25

Hvad er der sket med kærligheden?

51

Jesus og den lovkyndige

73

Præsten, levitten og samaritaneren

105

Kristus som samaritaneren

121

Blikkets betydning

145

Samaritaneren som robot

175

Udgang

181

Noter


INDGANG

H

os bageren er man ikke i tvivl om, hvad “næste” betyder. Det betyder den næste i køen, den, hvis tur det er blevet. “Hvad skulle det være?” “Et rugbrød og en pakke smør, tak.” Man betaler, ekspedienten takker, ser op og gentager: “Næste!” og et nyt menneske træder frem foran disken. Når ordet så bruges i kirken eller i samfundsdebatten til at betegne medmennesket i en dybere

9


moralsk forstand, henter det betydning fra hverdagssproget. Fra bagerbutikken ved vi, at ordet betegner det menneske, man er på vej til at møde. Hverdagens sprogbrug forærer os dermed en indsigt i betydningen af det ord, som skal blive omdrejningspunktet i denne bog: Din næste er den næste. På engelsk kaldes næsten neighbour, altså en, som man bor i nærheden af, en nabo. Det giver en anden betydningsnuance. Man tager udgangspunkt i det sted, hvor man har hjemme, og næsten bliver så et menneske, som bor inden for en vis radius af ens eget hjem. Passerens stift placeres der, hvor man har hjemme, og så trækkes der en cirkel med en vis radius omkring det punkt. Som om vores forbundethed med mennesker er som ringe, der breder sig i vandet og aftager i styrke, jo længere de kommer fra centrum. Derimod tager det danske ord “næste” ikke udgangspunkt i det sted, hvor du har dine rødder, men i den tid, du gennemlever. Næsten er altid konkret, og du kan ikke på forhånd udelukke nogen fra at være din næste. Spørgsmålet: “Hvem er min næste?” kan kun besvares ved at sige: “Vent og se!” Det

10


kan derimod ikke besvares ved på forhånd at definere en periferi eller en grænse, geografisk, etnisk eller nationalt, og sige: Hvis du befinder dig på den anden side af denne grænse, er du ikke længere min næste, og jeg er ikke forpligtet til at elske dig. Noget tilsvarende kan siges om ordet “ansvar”. At tage an-svar indebærer bogstaveligt talt at svare igen eller at give svar på tiltale. Ansvar er, kunne man sige, pligten til at svare. Ordet “svar” kommer af samme rod som ordet “svær” i betydningen tung. Ansvar handler således forstået om at lade nogen eller noget få tyngde og fremtræde med vægt og betydning. Disse to ord, “næste” og “ansvar”, peger altså i samme retning: Det handler ikke om principper, vi kan gøre til grundlag for en moralsk teori, som kan bestemme vores prioriteringer, men om konkrete møder, der skal tages alvorligt og gives vægt. Næsten kan ikke på forhånd defineres eller afgrænses, men kommer til syne i det øjeblik, hvor et andet menneske træder frem og kalder på et svar. Vi er hermed nået frem til en vigtig pointe

11


i Jesu undervisning om næstekærlighed. Jesus fortalte lignelsen om den barmhjertige samaritaner som et svar på spørgsmålet: “Hvem er så min næste?” Den lovkyndige, som ifølge Lukasevangeliet stillede spørgsmålet, ville gerne have defineret en tydelig grænse for, hvem der skulle regnes med til denne gruppe. Han ville gerne have en tydelig angivelse af grænsen for hans ansvar. I stedet fik han en historie om tre personer, der ser det samme sårede medmenneske. To af dem går videre, og én tager ansvar, standser op og hjælper. Og helten i historien er ikke jøde, men samaritaner, dvs. en, der ikke er hjemmehørende der, hvor situationen udfolder sig. Historien udfordrer den lovkyndiges præmis: Du kan ikke forud definere næsten ved at trække grænser omkring dig selv. Du må i stedet lære at være opmærksom på de mennesker, som kommer din vej. Når jeg har sat mig for at skrive om den barmhjertige samaritaner og den kristne forståelse af næstekærlighed, er det af to grunde. For det første fordi denne lignelse bliver ved med at tale til mig på nye og overraskende, reglementerede og ureglementerede måder. Billedet af de to, der

12


passerer forbi, og den ene, der standser op ved et såret medmenneske, adresserer noget universelt menneskeligt på en enkel og indsigtsfuld måde, som kan oversættes på stadig nye måder, hvoraf nogle måske kan virke ret fantasifulde, men ikke desto mindre formår med stor klarhed at kaste lys over aktuelle situationer. Den anden grund er, at jeg mener, lignelsen har noget særligt at sige i vores tid. Kort sagt er det min (og andres) opfattelse, at kærligheden i vores tid er truet af markedets kræfter. Hermed mener jeg, at vores måde at forholde os til andre mennesker på risikerer at blive reduceret til et spørgsmål om, hvilket udbytte vi får af at være sammen med hinanden. Relationer bliver investeringer. Deres betydning måles på gevinsten. Problemet er ikke nyt. Det kommer allerede til syne i lignelsen og Jesu dialog med den lovkyndige. “Hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?” spørger han. Med dette udgangspunkt kommer næsten til at indgå i hans strategi for at nå det højeste gode, evigt liv. Næsten bliver med andre ord et middel, og den lovkyndige er allerede, om end på en mere religiøst betinget måde, fanget i

13


det samme spørgsmål om nytte og udbytte, som har besat vores tid. Forskellen er, at den lovkyndige anså kærligheden for at være en investering i sit evige liv, mens vor tid oftere ser kærligheden som en investering i en jordisk fremtid. Men mekanismen er den samme, og præmissen for mødet med medmennesket er i begge tilfælde: What’s in it for me? Denne bog er skrevet ud fra en overbevisning om, at den kristne kærlighedsforståelse har noget at sige i denne situation. Budskabet er, at Gud er kærlighed, og at vi er elskede af ham. Kærligheden er der allerede som en forudsætning og en præmis for tilværelsen. Næstekærlighed handler derfor ikke om, at jeg skal give mit medmenneske noget af “min” kærlighed, men om at lade mit medmenneske træde frem i lyset fra Guds kærlighed. Opgaven er altså ikke først at definere, hvem der er min næste, og dernæst at handle ansvarligt og kærligt over for det menneske, men i det næste menneske, jeg møder, at se et menneske, som allerede er elsket. Kærligheden er kort sagt et udgangspunkt, før den bliver et mål, en gave, før den bliver en opgave.

14


Det er med kærlighed som med liv: Liv kommer af liv, og kærlighed kommer af kærlighed. Der findes en lykkelig cirkel, hvori et menneskeliv kan modnes og udfoldes ved at modtage og vise kærlighed. Og der findes også en ond cirkel, som består i at lade, som om man elsker for at blive elsket. Det er ved at lade kærligheden komme os i forkøbet, at vi kan undslippe denne cirkel. Hermed flyttes kærligheden fra den indre produktionsafdeling over i gavesektionen, hvor der ikke regnes på indsats og udbytte. Denne bevægelse kommer ikke af sig selv. Det kræver en opmærksomhedskorrigerende indsats at få øje på det gådefulde og dyrebare og elskelige ved de mennesker, som vi møder på vores daglige vej gennem verden. Man kan også sige, at det forudsætter, at vores blik bliver fornyet, så vi ser mennesker, som Jesus så dem. Eller sagt med apostlen Paulus’ ord: Det sker ved, at Kristus “tager bolig i vores hjerter”, eller ved, at vi “får Kristi sind”, så vi “ikke længere lever selv”, men at “Kristus lever i os”.1 Med denne tilgang til næstekærlighedsbuddet bliver bogen her også et indlæg i en samtale,

15


som har fundet sted blandt teologer, siden K.E. Løgstrup i 1956 udgav bogen Den etiske fordring. Det er en grundtanke hos Løgstrup, at der ikke findes en særlig kristen etik, men at den etiske fordring i næstekærlighedsbuddet er universel. Min udlægning af næstekærlighedsbuddet ser i modsætning hertil buddet i lyset af den særlige kristne tanke om, at Gud er kærlighed, og at denne kærlighed er åbenbaret i Jesus Kristus. Buddet “Du skal elske” bør altså i min læsning ikke adskilles fra budskabet “Du er elsket”. Formuleret med den lutherske teologis begreber: Loven eller buddet giver først mening i lyset af evangeliet. Eller som den schweiziske teolog Karl Barth udtrykte det: Lovens tavler ligger gemt i pagtens ark.2 Det betyder, at næstekærlighedsbuddet først kommer rigtigt til syne, når vi forstår det i lyset af “pagten”, dvs. af budskabet om Guds kærlighed, som det viser sig i Jesus Kristus. Fordringen er ganske vist universel, men den er ikke forudsætningsløs.

16


Et par ord om denne bog En lærer fra teologistudiet gav mig engang det råd, at jeg i mine opgaver ikke skulle bruge citater, som en fuld mand bruger lygtepæle. Det råd har jeg forsøgt at følge i denne bog. Til gengæld må jeg indrømme, at de eksempler, jeg bruger, af og til fungerer som sådanne lygtepæle. Jeg tænker åbenbart gennem billeder og historier snarere end begreber og abstraktioner. Hvad dette angår, har jeg det som de to drenge i rabbi Elias af Vilnius’ historie. De skød til måls med bue og pil. En forbipasserende herre lagde mærke til, at de hver gang havde ramt plet, og komplimenterede drengene for deres dygtighed. “Det er nu ikke så vanskeligt,” svarede en af drengene, “man skyder først, og så maler man skiven bagefter.”3 Det er også min metode. Først kommer historien, så følger pointen. Læseren må kort sagt bære over med den lidt slingrende gang. Vi skal nok komme hjem! Her er, hvad du kan forvente: I første kapitel gør jeg rede for min påstand om, at næstekærlighedsbuddet har noget særligt at sige i vores tid. De følgende kapitler udlægger vores tekst, lignelsen om den barmhjertige samaritaner fra

17


Lukasevangeliet, kapitel 10, vers 25-27: Kapitel 2, “Jesus og den lovkyndige”, gennemgår tre temaer fra den indledende samtale mellem Jesus og den lovkyndige, som sætter lignelsen i sammenhæng. Kapitel 3, “Præsten, levitten og samaritaneren”, udlægger selve lignelsen som en etisk eksempelfortælling, mens kapitel 4, “Kristus som samaritaneren”, genopliver en gammel tolkningstradition, der ser Jesus som samaritaneren. Hermed sættes buddet om næstekærlighed i sammenhæng med budskabet om Guds kærlighed. Kapitel 5, “Blikkets betydning”, sammenfatter de indsigter, udlægningen af lignelsen har givet, mens kapitel 6, “Samaritaneren som robot”, sætter næstekærlighedstanken i forbindelse med udviklingen af kunstig intelligens. Lignelsen kan læses i sin helhed på side 21-22, hvor den er gengivet i den autoriserede bibeloversættelse fra 1992. Denne bog har en lang tilblivelseshistorie, og der er mange, som gennem årene med eller uden deres vidende har bidraget til at give lignelsen om den barmhjertige samaritaner nyt liv for mig. Nogle af dem vil jeg gerne sige en særlig tak. Tak

18


til Patricia og Dan Biswas, som gennem deres arbejde med flygtningebørn i Athen har været med til at tydeliggøre kroværtens betydning. Tak til deltagerne på Refugee Highway Roundtable i Malmø i 2021 for opmuntring og afklarende spørgsmål, da jeg gennemgik lignelsen ved de daglige morgensamlinger. Tak til Saeed og gruppen af teenagere på den årlige sommerlejr for farsitalende kristne i 2025, som hjalp mig til at tænke meget konkret om betydningen af næstekærlighed. Tak til fængselspræst Erik Adrian og en gruppe indsatte i Vestre Fængsel, Toke, Brage, Ahmed, Anders og Jesper, som læste en tidlig udgave af mit manuskript igennem og gav værdifulde kommentarer. Tak til min nevø Rasmus Vævest Nymann Eriksen for vejledning og referencer til science fiction og til Michael Agerbo Mørch for gode kommentarer til det afsluttende kapitel. Og ikke mindst tak til min redaktør, Mathias Anker Kure, for at tænke med og bidrage til at give bogen form.


NOTER 1 2

3

4

Galaterbrevet 2,20 og Efeserbrevet 3,17. Karl Barth: “Gospel and Law” i Community, State, and Church. SCM Press 1960, s. 71-72. Anekdoten er gengivet i Poul Borchsenius’ Bag muren. Hirschsprung 1957, s. 233. “If thou must love me, let it be for nought” står som sonet nr. 14 i Elizabeth Brownings Sonnets from the Portuguese (1850).

181


Eva Illouz: Why Love Hurts. Polity 2012, s. 246. 6 Ezra Pound: ABC for læsere. Arena 1960, s. 35. 7 Jeg tillader mig at anvende dette udtryk om den profetiske handling, selv om Franz Kafka oprindeligt anvendte det om bøger (Franz Kafka: Briefe 1902–1924. S. Fischer Verlag 1966, s. 28). 8 Troels Engberg-Pedersen: Antikkens etiske tradition. Akademisk Forlag 2017, s. 14. 9 Platon: Symposion, 211d–212a, i Otto Steen Dues oversættelse. 10 Anders Nygren: Den kristne kærlighedstanke. Munksgaard 1965, s. 57. 11 Matthæusevangeliet 22,39. 12 Martin Luther: Store Katekismus. Credo 1996, s. 42. 13 Karl Ove Knausgård: Natskolen. Lindhardt og Ringhof 2023, s. 435. 14 Søren Kierkegaard: Kjerlighedens Gjerninger i Søren Kierkegaards Skrifter, bind 9. Gads Forlag 2004, s. 30. 15 John M. Darley og Daniel Batson: “‘From 5

182


Jerusalem to Jericho’: A study of situational and dispositional variables in helping behavior” i Journal of Personality and Social Psychology, vol. 27. no. 1, 1973, s. 100-108. 16 C.S. Lewis: Fælles kristendom. Pro Rex 2021, s. 350-351. 17 K.E. Løgstrup: Etiske begreber og problemer. Gyldendal 1996, s. 54. 18 Colin Chapman: Cross and Crescent: Responding to the Challenge of Islam. InterVarsity Press 1995, s. 42-43. 19 Søren Ulrik Thomsen: En hårnål klemt inde bag panelet. Gyldendal 2016, s. 42-43. 20 Søren Kierkegaards Skrifter, bind 9. Gads Forlag 2004, s. 160. 21 Søren Kierkegaards Skrifter, bind 9. Gads Forlag 2004, s. 165. 22 Jean-Paul Sartre: Væren og intet. Forlaget Philosophica 2013, s. 317. 23 H.C. Andersen: Samlede eventyr og historier. Hans Reitzels Forlag 1994, s. 239. 24 Magasinet Medicoteknik, september 2021, s. 32-34.

183


25 Isaac Asimov: I, Robot. Random House Worlds 2008, s. 31. 26 www.npr.org/2024/07/18/nx-s1-5040583/ china-ai-artificial-intelligence-dead-avatars 27 https://www.gpb.org/news/2024/07/23/ chinese-companies-offer-resurrect-deceased-loved-ones-ai-avatars?utm_ source=chatgpt.com 28 Kazuo Ishiguro: Klara and the Sun. Faber & Faber 2021, s. 402. 29 Søren Kierkegaards Skrifter, bind 9. Gads Forlag 2004, s. 225. 30 Jeg fortæller denne historie om “Erik”, fordi jeg tror, at det er i overensstemmelse med hans ønske, at jeg deler dette minde. Dog har jeg i sagens natur ikke kunnet tale med ham og få dette bekræftet.


NIELS NYMANN ERIKSEN

f. 1966, er sognepræst på Vesterbro. Både som forfatter og præst er han kendt som en jordnær stemme, der med afsæt i det velkendte formår at pege på tilværelsens dybder. Om hans seneste bog, Bønnens vej, skrev Information, at han er “en af de mest åndfulde skrivende, vi har i dansk teologi i dag”.


HVEM ER MIN NÆSTE?

I denne bog går præst og forfatter Niels Nymann Eriksen på jagt efter næstekærlighedens væsen. Omdrejningspunktet er den historie, som mere end noget andet har defineret begrebet, nemlig lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Nymann Eriksen forbinder det velkendte billede af samaritaneren, der standser op, med spørgsmålet om kærlighedens vilkår i dag: Hvor kan næstekærligheden hente sin kraft? Kan vi lade være med kun at elske, når vi selv får noget ud af det? Lignelsen åbner ifølge forfatteren for et syn på kærlighed, hvor det afgørende ikke bliver at finde nogen, man kan elske, men at se ens medmennesker som allerede elskede. På spørgsmålet “Hvem er min næste?” lyder lignelsens enkle svar: den næste på din vej. er en livsklog bog om at kende sin begrænsning og samtidig leve i forventning til, at dagligdagens små møder kan få stor betydning. NÆSTEKÆRLIGHED

BIBELSELSKABETS FORLAG

9 788772 324029


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Næstekærlighed (uddrag) by Bibelselskabet - Issuu