Bibelhistorier (Uddrag: Skabelsen)

Bibel historier af Ida Jessen og Hanne Bartholin

D E T G A M L E T E S TA M E N T E

Begyndelsen side 10

Adam og Eva side 20

Kain og Abel side 34

Noas ark og tĂĽrnet i Babel side 44

Abraham og Isak side 56

Jakob og Esau side 66

Josef bliver slave side 80

Josef fĂĽr magt side 92

Moses side 100

Moses, Guds ven side 114

David side 126

Job

side 138

Jonas

side 150

Ventetid side 160

D E T N Y E T E S TA M E N T E

Guds søn side 166

Den kloge dreng side 182

I ørkenen side 190

Hjem til Nazaret side 200

Disciple side 208

Til fest side 218

Da Jesus gik på vandet side 226

Hos Martha og Maria side 240

Lazarus side 250

Den første sten side 260

Jerusalem! side 268

Døden side 284

En ny tid side 294

Helligånden kommer side 304

Paulus og kærligheden side 310

Be gyndel sen Da Gud skabte verden

I begyndelsen var der kun et stort tomt ingenting.

Verden fandtes ikke, jorden fandtes ikke, himlen, stjernerne, solen og månen, træerne og blomsterne, menneskene og dyrene, de fandtes ikke. Kun Gud fandtes.

Gud var helt alene, og der var mørkt overalt.

Gud længtes efter lys. Han længtes efter verden.

Gud var Gud. Han kunne skabe en verden, som han syntes, den skulle være.

Gud sagde: “Der skal blive lys.”

O

g så blev der lys.

Nu kunne Gud se.

Lyset skal hedde dag, sagde han, og mørket skal hedde nat.

Det var den første dag, Gud skabte dagen og natten.

Så blev det morgen den anden dag. Gud sagde: “Der skal være en himmel, og nedenunder himlen skal der være vand.”

Om morgenen den tredje dag fik Gud vandet til at trække sig sammen, så der kom jord til syne. Jorden kaldte han for jord, og vandet kaldte han for hav.

På jorden fik han træer og græs og buske til at gro. Bær og frugter og planter skabte han også. Jorden blev grøn og frodig.

12

P

å den fjerde dag skabte han månen til at lyse om natten og solen til at lyse om dagen. Men der manglede noget.

Gud var stadig alene.

Da Gud vågnede den femte dag om morgenen, sagde han: “Der skal være liv på jorden.

I vandet skal der være fisk, og på himlen skal der være fugle.”

Sådan skabte Gud fiskene og fuglene, de svømmede, og de fløj, og de sang.

Men de var ikke særlig interesseret i ham, de ville helst passe sig selv.

Der skal noget mere til, tænkte Gud. Men det må jeg se på i morgen.

14

D

en sjette dag sagde Gud: “Der skal være store vilde dyr og tamme dyr og slanger og krybdyr.” Nu vrimlede det frem med dyr på jorden, fra den mindste mus til den største bjørn. De var anderledes end fuglene og fiskene, for når han kaldte på dyrene, kom de.

Gud var glad, fordi han ikke længere var alene. Verden var næsten færdig, og Gud kunne snart tage sig en hviledag.

Men der manglede alligevel stadig noget: når han talte til dyrene, kunne de ikke svare ham, og de forstod heller ikke, hvad han sagde.

Så fik han en idé.

G

ud sagde: “Jeg vil skabe et menneske, som jeg kan tale med.”

Gud lavede et menneske af jord og bøjede sig over det og pustede luft i dets næsebor.

Mennesket slog øjnene op.

Det var blevet levende.

Det var en mand, og han hed Adam.

Den syvende dag hvilede Gud sig.

18

“Hvordan er det, I ser ud?” spurgte Gud. “Ja, altså, vi har gjort det så godt, vi kunne,” sagde Eva. “Men det er svært at lave ordentligt tøj af figenblade.” “I har spist af æblerne,” sagde Gud. “Adam! Havde jeg ikke sagt til dig, at du ikke måtte?”

“Jamen det var ikke mig, Gud,” sagde Adam.

“Det var hende der. Hun fik mig til det.”

Læs hvordan det går menneskene og Gud i denne rigt illustrerede genfortælling af Bibelen.

ISBN 9788775237777

9 788775 237777