1 minute read

BG’s resultater

BG’s resultater 2021-22

STX og HF

Set ud fra en eksamensvinkel var skoleåret 2021-22 næsten tilbage ved normalen. Dette års 2.HF- og 3.gårgang betegnes som de sidste “corona-årgange”, og der var derfor særlige regler for deres eksamener. Således var 3.g-eleverne kun til eksamen i skriftlig dansk, det mundtlige forsvar af SRP og yderligere to mundtlige eksamener i A-niveaufag.

Eleverne i 2.HF kunne vælge mellem at gå til eksamen på helt almindelig vis, nemlig eksamen i alle fag, eller en reduceret form med kun fire eksamener: skriftlig dansk samt tre mundtlige eksamener efter et særligt udtræk fra Ministeriet. I de afsluttende fag, der var trukket ud, men hvor der ikke skulle gås til en eksamen, blev årskarakteren ophøjet til eksamenskarakter.

Eleverne i 1.HF, 1.g og 2.g var til eksamen med det helt sædvanlige antal eksamener og eksamensudtrækninger.

Det samlede snit for for de 196 STX-elever blev på 8,6 og var dermed en forbedring ift. de 8,2, der var gennemsnittet året før. Det samlede snit for de 48 HF-elever blev på 6,3 sammenlignet med de 6,7, som var resultatet i skoleåret 2020-21.

IB

Igen i år har IBO (International Baccalaureate Organization) taget hensyn til de udfordringer, som COVID-19 har givet afgangseleverne verden over, gennem deres toårige uddannelse.

IBO meldte derfor meget tidligt ud, at man i May 2022 exam session ville have de samme vilkår som i May 2021 med bl.a. reducerede eksamenssæt. Denne reducerede eksamensform, kombineret med en arbejdsom og dygtig årgang samt lærernes hårde arbejde i den svære COVID19-situation, resulterede i at BG’s IB-elever endnu en gang præsterede at opnå nogle af de bedste IB-resultater, som vi har haft på BG.

Vi havde 123 3u-elever, der gik op til eksamen, og heraf fik 115 diplom. Dermed havde vi en beståelsesgrad på 93,5 %, hvor verdensgennemsnittet normalt ligger på omkring 85 %.

Vi ønsker alle vores elever et stort tillykke med de flotte resultater efter et par meget krævende år!

This article is from: