Issuu

Livlægens Besøg er baseret på PER OLOV ENQUISTs roman og iscenesat af EMMET FEIGENBERG

Livlægens Besøg

Paa Betty Nansen

Livlægens Besøg er baseret på PER OLOV ENQUISTs roman og iscenesat af EMMET FEIGENBERG 17 Nov – 31 Dec 2016

Elliott Crosset Hove, Nicolai Dahl Hamilton

MEDVIRKENDE Elliott Crosset Hove KONG CHRISTIAN VII Signe Egholm Olsen CAROLINE MATHILDE Troels Thorsen JOHANN FRIEDRICH STRUENSEE Tina Gylling Mortensen ENKEDRONNINGEN, JULIANE-MARIE Ole Lemmeke CHRISTIAN DITLEV REVENTLOW / VOLTAIRE Tom Jensen SCHACK CARL RANTZAU Nicolai Dahl Hamilton OVE HØEGH-GULDBERG Asbjørn Krogh Nissen ENEVOLD BRANDT Julie Agnete Vang FRU VON PLESSEN Rikke Westi STØVLET-CATHRINE Sander Asbjørn Thorlaksen ARVEPRINS FREDERIK Jonathan Westphal Stennicke ARVEPRINS FREDERIK

Livlægens Besøg

MANUSKRIPT EFTER P.O Enquists roman Livlægens Besøg DRAMATISERET AF Erik Norberg og Johanna Garpe BEARBEJDET AF Emmet Feigenberg og Karen-Maria Bille INSTRUKTØR Emmet Feigenberg SCENOGRAF og KOSTUMEDESIGNER Karin Betz DRAMATURG Karen-Maria Bille LYSDESIGN Christian Alkjær LYD Troels Møller KOREOGRAF Jørgen Schou-Pedersen 3

Livlægens Besøg

Der er blevet skrevet lærde afhandlinger, fagbøger og kronikker i massevis om den højdramatiske historiske periode, Livlægens Besøg udspiller sig i. For det var her, fundamentet blev støbt til den åbne, moderne stat, vi kender i dag.

Magten i danmarksrummet Livlægens Besøg fabulerer frit over et stykke danmarkshistorie, hvis menneskelige drama er dybt fascinerende. Men det er den underliggende politiske fortælling, der gør den ekstremt vigtig lige nu, mener instruktøren EMMET FEIGENBERG. For fundamentet under vores humanistiske samfund ryster.

Men når Betty Nansen Teatret nu skaber teater over emnet, er det for at undersøge det mentale rum inde bag den officielle historieskrivning: Danmarksrummet, som instruktøren Emmet Feigenberg og scenografen Karin Betz kalder det.

Af ME LUND

På scenen genopstår dette rum ikke som Christiansborg. Ikke som et byrum med Københavns skyline i horisonten. Og slet ikke som en lys og ubekymret bøgeskov. Det er et dunkelt erfaringsrum, der i denne periode oplyses af en majestætisk lysekrone eller flakkende fakler, og som nu – måske – er i fare for at formørkes igen. Det er smukt og dystert på én gang, fuld af spændinger og drømme, idealer og kynisme, erotisk løssluppenhed og afsvalet kontrol. Kort sagt: Et rum, som vi både som samfund og på individniveau bærer med os. ”Genremæssigt befinder Livlægens Besøg sig et sted midtvejs mellem kongedramaet og eventyret ,” siger Emmet Feigenberg om P. O. Enquists fabulerende fantasi over den danske fortid. ”Vi tror, det er fortiden, vi betragter. Og det er det jo også. Men vi står samtidig midt i den. Vi lever i et samfund baseret på de oplysningstanker, som Struensee bragte med sig, og som Christian VII formelt gennemførte. For mig har det været tankevækkende at blive mindet om, at Danmark i 1771-72 kun var nogle få kongelige underskrifter fra at realisere de frihedstanker, som først adskillige år senere blev gennemført under den franske revolution.” Samtidig undersøger forestillingen sammenhængen mellem normbruddene inden for intimsfæren ved hoffet og de politiske reformer i samfundet udenfor. De to niveauer af frihedskamp afhang af hinanden, mener han. ”Forholdet mellem Christian VII, dronning Caroline Mathilde og livlægen Struensee er bestemt ikke bare en celeber og højdramatisk trekantshistorie. De havde et fælles projekt, som rakte langt ud over det private.” De fremkaldte nemlig ikke bare følelser, men også skjulte evner i hinanden, og derfor supplerede de hinanden i det politiske spil, mener Emmet Feigenberg. Han anser kongen for at være dybt neurotisk og have et følsomt sind, der var ødelagt af en brutal opdragelse. Hvis han havde levet i dag, havde han formodentlig haft

Interview med instruktør EMMET FEIGENBERG Livlægens Besøg

Interview med instruktør EMMET FEIGENBERG

mindst en af de mange bogstavdiagnoser. Når han fik ord for at være sindssyg, er det først og fremmest udtryk for, at folk omkring ham havde interesse i at holde ham ude af magtspillet. Forestillingens udgangspunkt er derfor, at han ikke var sindssyg, og selv om hans bidrag til den nye statsdannelse lå på et drømmende, idealistisk plan, var der både mening og plan i det, han gjorde og lod andre gøre. Han vidste således udmærket, hvad der foregik mellem dronningen og Struensee. Han opfordrede selv Struensee til at overtage de erotiske forpligtelser over for dronningen, som han ikke selv magtede.

Livlægens Besøg

Polyamory el. polyamori (betydning) ”Praksis, tilstand eller evne til at føre flere kærlige og seksuelle forhold på samme tid, med alle involveredes fulde indforståelse og viden”

Kostumetegninger af scenograf og kostumedesigner Karin Betz

”Deres eksperimenterende privatliv fik betydning for deres politiske mod, og når deres forhold endte så dramatisk med konsekvenser for hele landets historie, var det bl.a., fordi hoffet var voldsomt provokeret af, at dronningen ikke bare havde et forhold til Struensee, men at der var tale om et trekantsforhold, hvor Christian VII indgik aktivt. Jeg mener, det er en delvis overset pointe, at der var tale om slags polyamori1 – hvor de alle tre havde stærke følelser for hinanden. Måske har også det været medvirkende til Struensees fald, som ændrede landets historie.”

Demokratiet er skrøbeligt Nu skal man ikke tro, at det var Struensees mening at indføre demokrati, sådan som vi kender det i dag, påpeger Emmet Feigenberg. Han ønskede et oplyst enevælde. At monarken lod sig rådgive fornuftigt. Og når han mente, at bønderne skulle sættes fri, var det ikke, fordi de skulle være med til at stemme om landets ledelse. Det var, fordi de skulle blive bedre bønder. ”Den politiske situation i Livlægens Besøg er meget kompleks. Struensee er en politisk uerfaren idealist, og han er oppe imod drevne politiske kræfter, der manipulerer stærkt med både adelen og folket for at forhindre oplysningstankerne i at blive realiseret.” Guldberg er en af dem, hvis hele verden vakler konfronteret med oplysningsidéerne, nævner Feigenberg. Ud fra sin egen indre overbevisning puster han derfor til det ulmende fremmedhad i det forarmede folkedyb, hvor voksende økonomisk desperation er blevet et grundvilkår. Og hadet rammer også den tyske læge med de utugtige tanker om frihed og retfærdighed. ”Det minder jo om, hvordan visse meningsdannere i dag – både herhjemme og i udlandet – skævvrider debatten og manipulerer med den proletariserede vælgermasse, der føler sig forladt af magten. De forsøger bl.a. at skabe en fortælling om, at flygtningene er årsag til alle de problemer, vi har i Europa nu. Og det er noget vrøvl.” Selv om oplysningstankerne blev forsinket af Guldberg og co., endte de jo med at slå rod i Danmark. Er du seriøst bekymret for, at vi er på vej tilbage til den mørke Middelalder? ”Nej. Men Livlægens Besøg viser, at vores del af verden, altså det vi plejer at kalde den frie verden, er et samfund, der er spændt ud mellem to poler: på den ene side er det påvirket af en drift mod frihed og retfærdighed eller man kunne kalde det en skrøbelig menneskelig tillidsfuldhed; På den anden side råder den robuste grådighed og frygten for at miste eller blive løbet over ende.” Som samfund har vi bevæget os mellem de to poler siden Struensees tid, mener Emmet Feigenberg. Og med røsterne om, at vi bør melde os ud af konventionerne, rulle frihedsrettighederne tilbage eller begrænse ytringsfriheden er han bange for, at vi i dag nærmer os det punkt, hvor frygtens pol har vokset sig så stærk, at den igen bliver virkelig farlig. 7

Interview med instruktør EMMET FEIGENBERG

”For mig er dét, der gør P.O. Enquists historie så nærværende i dag, at vi i disse år bliver konfronteret med kræfter, der truer den humanistiske verden, som blev skabt af oplysningstankerne. Vi har næsten troet, at den var urørlig. Men det er den ikke. Demokratiet, som vi kender det, er faktisk skrøbeligt og skal forsvares.” Og så er vi tilbage ved danmarksrummet, og altså også ved, hvem der har og har haft magten over vores selvbillede og det, vi anser for etisk korrekt. I forestillingen efterlader en begavet, oplyst, men psykisk ustabil monark et tomrum i magtens centrum. Og det er beskrivelsen af kampen om at udfylde dette magttomrum, der på én gang gør forestillingen historisk forankret og almengyldig. ”I stykket lader Enquist Voltaire sige, at der altid er nogen, der vil gribe magten, hvis der er et tomrum. Det kan være adelen og embedsmændene – alle dem, der er vant til at gå efter indflydelse. Eller det kan være en anden, som f.eks. Struensee. For mig illustrerer det grunddilemmaet ved begrebet magt, som jo også kan være at tage et chef– eller ledelsesansvar på sig: Verden findes ikke uden magt. Den er der. Så enten gør jeg det, eller også er det en anden, der gør det.” ”Magt er jo sådan et ladet ord. I min generation har vi altid været meget kritiske over for magthaverne, men det er ikke det samme som at ville afskaffe magten, for det kan man ikke. Den er der. Selv i organisationer med helt flad ledelsesstruktur er der nogen, der bestemmer mere end andre.” Som sceneinstruktør lever du af at tage magten over en forestilling. Du har endda været skuespilchef på landets største teater. Alligevel er du kritisk over for magten?

Livlægens Besøg

Kostumetegninger af scenograf og kostumedesigner Karin Betz

”Jeg synes, det handler om, hvad man vil bruge den til. Hvis man griber ud efter magten for at tilfredsstille sig selv, for at blive stivet af eller berige sig, er det farligt og bør kritiseres. Men hvis man bruger den til det fælles bedste, bliver magten – i hvert fald i de lykkeligste tilfælde – noget, man deler. Det er faktisk muligt at gøre magt til en fælles bestræbelse på at tage den rigtige beslutning. Den type magtudøvelse er teatret et glimrende eksempel på.”

Interview med instruktør EMMET FEIGENBERG

Om forestillingen Livlægens Besøg

Den gale konge

Kostumetegninger af scenograf og kostumedesigner Karin Betz

EMMET FEIGENBERGs iscenesættelse af Livlægens Besøg er baseret på PER OLOV ENQUISTs roman af samme navn. I 2012 udkom filmen En kongelig affære, der ligeledes berørte historien om Christian VII, Caroline Mathilde og Struensee. I filmen var omdrejningspunktet kærlighedshistorien imellem Struensee og Caroline Mathilde, men på Betty Nansen Teatret er fokus nu flyttet til Christian VII.

Kærlighedshistorien er stadig vigtig, men det er en kærlighed, der rummer både Caroline Mathilde, Struensee og Christian VII. Det gør ikke historien til et trekantsdrama, for kærligheden i Livlægens Besøg er mere rummelig end som så. Livlægens Besøg

I mange historiebøger bliver Christian VII betegnet som psykisk syg, flere mener endda, at han led af ungdomssløvsind, det man i dag kender som skizofreni. Skizofreni er en alvorlig psykiatrisk lidelse, der bryder ud i ungdomsårene og blandt andet giver sig udslag i symptomer som bl.a. apati, sløvhed, vrangforestillinger, rodede tanker og tale. Skizofreni er til dels arveligt betinget, og fælles for patienter med diagnosen er, at de har en høj grad af følsomhed i hjernen, der gør dem mere udsatte overfor traumer og svigt. Det betyder, at sygdommen også kan opstå som følge af et stort psykologisk eller socialt pres på barnet. Det kan være mobning, overgreb, omsorgssvigt eller dødsfald i den nærmeste familie. Vi ved at, Christian VII var et følsomt og intelligent barn. I dag ville man måske kalde ham for et særligt sensitivt barn. Men det følsomme blev banket godt og grundigt ud af ham. Han skulle hærdes, og det fik store menneskelige konsekvenser. Intelligensen kunne ingen tage fra ham, og igennem hele sit liv vedblev han at have øjeblikke, hvor han udtrykte sig utroligt klart og skarpsindigt. VIDSTE DU? Struensee indførte den såkaldte ”babyklappe” i Danmark. En ”babyklappe” er en lem ind til et opvarmet rum, hvor mødre til spædbørn anonymt og sikkert kunne efterlade et uønsket spædbarn. I Tyskland findes der stadig ”babyklapper” i flere store byer. 11

Om forestillingen

Lægen, magten og lovene

Polyamori En af det vigtigste grunde til, at befolkningen ikke syntes om Struensee var, at de anså ham for at være moralsk anløben. Hans meget kendte forhold til dronningen gjorde den sag klar for enhver. Og hans amoralske adfærd forsøgte han endda at pådutte befolkningen via en forfærdelig lovgivning, der skulle lovliggøre utroskab.

Kostumetegninger af scenograf og kostumedesigner Karin Betz

Johann Friedrich Struensee var Christian VII’s livlæge. Det bragte ham tæt på en uligevægtig konge – og tæt på magten. Og han var ikke sen til at gribe en mulighed for næsten uindskrænket magt over en konge og over en nation. Struensee udstedte på omkring to år i omegnen af 2000 love. De fleste blev trukket tilbage, inden de overhovedet var trådt i kraft. Struensee var idealist, men han ville for meget for hurtigt, og der var ikke opbakning til hans love hverken blandt befolkningen eller i samfundets top. Desuden var han en mand uden politiske alliancer og med ringe politisk tæft. I sidste ende kostede det ham først hånden og sekunder efter hovedet.

STRUENSEES REFORM TOP 3 1

Indførsel af trykkefrihed (Indføres sammen med Junigrundloven i 1849)

Afskaffelse af tortur inden for retsvæsnet (Tortur indenfor retsvæsnet bliver endeligt afskaffet i Danmark i 1837)

Uægte børn skal have samme rettigheder som ægte. (I 1960 ophæves sondringen imellem ægte og uægte børn i lovgivningen) Livlægens Besøg

I dag er utroskab ikke længere ulovligt, men for de fleste er det stadig ikke god stil. For andre behøver verden ikke at være så sort/hvid, og i 1990’erne blev begrebet ”polyamori” født. Ordet er sammensat af det græske ord for mange ”poly” og det latinske ord for kærlighed ”amor”. Mennesker, der lever polyamorøst lever, i flere kærlighedsforhold på én gang. I modsætning til utroskab er polyamorøse forhold kendetegnet ved fuld åbenhed overfor de involverede parter. 13

Om forestillingen

Oplysningstid, trykkefrihed og et brev fra Voltaire Voltaire skrev et offentligt brev til Christian VII, hvor han hyldede landets nye trykkefrihed. Den gamle oplysningsmand havde set, at noget var på færde i det danske kongerige – der var nye tider på vej. Da kongen i 1770 skrev under på Struensees trykkefrihedslov, skrev han samtidig under på den lov, der i en kort periode gjorde Danmark til en af de mest moderne nationer i Europa. Den oplysningsflamme, der havde brændt i store dele af Europa i over 50 år, havde endelig fået tag i Danmark. Det var ikke tilfældigt, at Voltaire valgte at hylde trykkefrihedsloven. For det frie ord, og ikke mindst muligheden for at dele det igennem tidsskrifter og bøger, var en central del af oplysningstidens tankesæt. Kun via oplyste borgere kunne samfundet udvikle sig og opnå sit fulde potentiale. Tanken om at det var borgerne, og ikke Gud, der skabte samfundet, rokkede imidlertid ved den grundpille, som de fleste monarker stod på. De mente nemlig, at de var indsat af Gud! Af samme grund var de færreste af Europas herskere særlig begejstrede for trykkefriheden.

VIDSTE DU? Struensee var efter sigende en af de første i Danmark til at bruge tandpasta ved sin daglige tandbørstning. Livlægens Besøg

Efter henrettelserne – Epilog Efter Johann Friedrich Struensee og Grev Enevold Brandt mistede hovedet, fortsatte livet for andre. Nogle levede længe, andre døde kort tid efter, og enevælden som styreform var stadig intakt. I Danmark startede en relativt rolig periode i historien, men ude i Europa raslede borgerskabet med sablerne, og tronerne begyndte at vakle under de enevældige monarker. CAROLINE MATHILDE, 1751–1775 Efter affæren med Struensee blev den unge, nu ex-dronning, sendt til Celle i Tyskland, der hørte under den engelske trone. Her levede hun standsmæssigt, men ensomt frem til 1775, hvor hun døde knap 24 år gammel. Hun så aldrig sine børn igen. KONG CHRISTIAN VII, 1749–1808 Der var ikke meget, der ændrer sig for Christian efter Struensees død og Caroline Mathildes deportering. Han var enevældig konge, men i praksis var han fanget på slottet. Hans tiltagende sindssygdom, eller ødelagte sind, forhindrede ham i at lede landet. Det var eliten omkring ham ikke sen til at udnytte. Han døde af et slagtilfælde som 59 årig, og bliver husket som en bitter og bidsk mand. Enkedronningen, JULIANE-MARIE, 1729–1796 Efter Struensees død og Caroline Mathildes forvisning blev enkedronningen et centralt medlem i kongefamilien og hun holdt sig tæt til magten og Guldberg. Magten gled hende af hænde i 1784 sammen med Guldbergs, da hendes stedsøn 15

Om forestillingen

den senere Frederik VI blev konfirmeret og benyttede samme lejlighed til at få afskediget statsrådet. KRONPRINS FREDERIK (senere Frederik VI), 1768–1839 Den unge prins var kun 4 år gammel, da hans mor blev sendt i eksil. Han var alene tilbage med Guldberg som lærer og en sindssyg far. Han voksede op og blev en egenrådig, men også fremsynet konge. Under ham blev stavnsbåndet ophævet og Struensees vision blev til virkelighed. Han indførte også folkeskolen, men indskrænkede trykkefriheden. Demokratiet blev først indført med den første Grundlov i 1849. ARVEPRINS FREDERIK, 1753–1805 Efter Struensees død fik Arveprinsen i en periode ny magt sammen med sin mor. Det var dog hele tiden Guldberg, der trak i trådene. Den meget lidt karismatiske arveprins blev kørt fuldstændig ud på et sidespor i 1884 til sin store fortrydelse. Han blev gift og fik fire børn, men den store karriere blev det aldrig til. PRINSESSE LOUISE AUGUSTA, 1771–1843 Christian VII accepterede den lille prinsesse selvom hun i folkemunde blev kaldt ”la petite Struensee”. Louise Augusta voksede op og blev mor til en dronning, da hendes datter Caroline Amalie blev gift med Christian VIII. OVE HØEGH-GULDBERG, 1731–1808 Kort tid efter at Struensee var blevet henrettet, blev Guldberg udnævnt til Stats- og gehejmekabinetssekretær. Han blev i de

Livlægens Besøg

følgende år rigets mest magtfulde mand. Han genindførte ikke den censur, som Struensee havde ophævet, men opretholdt dog en streng censur-lignende kontrol med alt, hvad der blev skrevet. I 1784 sluttede den politiske fest imidlertid for Guldberg. Den unge kronprins Frederik sikrede sig Kongens underskrift på en ordre, der afskedigede hele statsrådet. FRU VON PLESSEN, 1725–1799 Louise von Plessen blev i 1768 smidt ud af slottet og fordrevet til Celle i Tyskland. Indflydelsesrige personer på slottet var bange for den magt, hendes tætte forhold til dronning Caroline Mathilde kunne bringe hende. Da Caroline Mathilde senere blev fordrevet til Celle, genoptog de to et nært venskab, der varede frem til Caroline Mathildes alt for tidlige død. STØVLET-CATHRINE, 1745–1808 Efter sine destruktive ture rundt i det københavnske natteliv sammen med kongen, blev Støvlet-Cathrine fængslet i Hamborg i 1768. Hun blev frigivet igen i 1770 og modtog derefter 500 rigsdaler om året i pension. CHRISTIAN DITLEV REVENTLOW, 1712–1783 Reventlow blev fyret af Struensee i 1770 og tilbragte sine sidste år på sit gods i Holsten. Han blev aldrig siden en del af hoflivet. Hans søn Christian blev en af hovedmændene bag stavnsbåndets ophævelse. SCHACK CARL RANTZAU, 1717–1789 Efter Struensees fald var Rantzau i en overgang en del af

Om forestillingen

Gehejmestatsrådet, men han var hverken dygtig eller populær, så han blev fyret i 1772. Han tog til Frankrig med 8000 rigsdaler og sin elskerinde. Han boede i Frankrig frem til sin død.

Livlægens Besøg

Om forestillingen

Troels Thorsen, Signe Egholm Olsen

Asbjørn Krogh Nissen

VOLTAIRE, 1694–1778 Hed egentlig Francois-Marie Arouet og var fransk filosof, forfatter og dramatiker. Da han mødte Christian VII var han en ældre herre, der igennem mange år havde kritiseret enevælden og talt indædt og passioneret for ytringsfrihed og menneskerettigheder. Voltaire døde i Paris i 1778.

Tom Jensen Julie Agnete Vang, Elliott Crosset Hove, AsbjĂ¸rn Krogh Nissen

Ole Lemmeke

Signe Egholm Olsen, Nicolai Dahl Hamilton

Elliott Crosset Hove, Troels Thorsen, Signe Egholm Olsen

Elliott Crosset Hove, Troels Thorsen, Tom Jensen, AsbjĂ¸rn Krogh Nissen, Julie Agnete Vang, Nicolai Dahl Hamilton, Ole Lemmeke,Tina Gylling Mortensen, Signe Egholm Olsen

Jonathan Westphal Stennicke, Tina Gylling Mortensen, Nicolai Dahl Hamilton

Tom Jensen, Ole Lemmeke, Elliott Crosset Hove, AsbjĂ¸rn Krogh Nissen

Nicolai Dahl Hamilton, Ole Lemmeke, Elliott Crosset Hove, Rikke Westi

ELLIOTT CROSSET HOVE Uddannet fra Statens Teaterskole, 2015

SIGNE EGHOLM OLSEN Uddannet fra Statens Teaterskole, 2003

Elliott har medvirket i filmen 9. april (2015) og senest i I Blodet (2016), som fik premiere d. 15. september. Derudover har han medvirket i forestillingerne Onde Ånder (2013) og Kendte folk og kendte folks børn (2014) på Det Kongelige Teater. Elliott har netop været aktuel i forestillingen Dekalog På Betty Nansen Teatret. Livlægens Besøg

Signe har haft roller i blandt andet Hamlet (2003) på Kronborg, På Den 2. Side (2004) på Plan B, Don Juan (2010) på Grønnegårds Teatret, og spillet rollen som Lisbeth Salander i teaterversionen af Mænd der hader kvinder (2010) på Nørrebro Teater. I 2009 modtog hun Ove Sprogøe Prisen. På Det Kongelige Teater har hun været med i Sult (2008), Revy 08 (2008), Bygmester Solness (2009), Onde Ånder (2013), Romeo & Juliet (2014) og senest King Lear (2016). Signe vandt i 2010 Reumert-prisen for Året Kvindelige Hovedrolle for rollen i Bygmester Solness. Signe er en del af kunstnerkollektivet Sort Samvittighed, der opførte teaterkoncerten Hvid Magi på Edison (2011) og Tove!Tove!Tove! på Det Kongelige Teater (2015). Desuden har Signe medvirket i DR-serien Borgen (2010-2013), og på det store lærred har man kunne opleve hende i Nordkraft (2005), Lossens Time (2013) og senest i Fuglene over sundet (2016), der handler om 2. Verdenskrig. 27

Medvirkende

TROELS THORSEN Uddannet fra Skuespillerskolen ved Århus Teater, 2004

Troels har medvirket i adskillige forestillinger på Det Kongelige Teater, blandt andet Onde Ånder (2013), Et Dukkehjem (2014), Romeo og Julie (2014) og senest Vintersolhverv (2016). Derudover har han haft roller i Texas (2009) på Teater Grob og Æblet (2013) fra Mammutteatret på Edisonscenen, hvor han i sidstnævnte forestilling spillede sammen med Tina Gylling Mortensen. Desuden har han medvirket i Thomas Vinterbergs film Jagten (2012). Troels har også været en del af en lang række radioproduktioner på DR, blandt andet det prisvindende radiodrama Asylland (2013), og som en fast del af satireprogrammet Laika på P1 (2014-2015). I øjeblikket kan han opleves i satireserien Torben Ka’ Ta’ Det, hvor der kommer et nyt afsnit hver tirsdag på dr.dk. I 2015 var han én af værterne på Årets Reumertshow. Senest har han spillet rollen som Geoff i Den Danske Borgerkrig 201824 (2016) på Nørrebro Teater, hvor også Asbjørn Krogh Nissen og Nicolai Dahl Hamilton medvirkede. Livlægens Besøg

TINA GYLLING MORTENSEN Uddannet fra Statens Teaterskole, 1979

Tina er medstifter af Mammutteatret, hvor hun har medvirket i utallige forestillinger, blandt andet Mammutteatrets gæstespil Æblet (2013) og Catering (2015) på Betty Nansen Teatret. Tina har haft roller i adskillige forestillinger på Det Kongelige Teater, for eksempel Horisonten (2015) og senest Barselstuen 2.0 (2016). Fra 2006-2007 var hun del af Det Kongelige Teaters faste TurboTown-ensemble i Turbinehallerne. Et utal af gange har man kunnet se hende på fjernsynsskærmen i film og TV-serier, for eksempel Tomgang på TV2 Zulu. Derudover arbejder hun som vejleder på Statens Scenekunstskole. I 2008 modtog hun Lauritzen-prisen for sine unikke skuespilpræstationer. Senest har man kunnet opleve hende i Frøken Jensens Kogebog (2016) på Riddersalen. 29

Medvirkende

OLE LEMMEKE Uddannet på Statens Teaterskole, 1984

TOM JENSEN Uddannet fra Statens Teaterskole, 1991

Ole har medvirket i utallige forestillinger på de danske teatre. Han har bl.a. optrådt på Det Kongelige Teater som sheriffen af Nottingham i Robin Hood (2013), På Betty Nansen Teatret i As You Like It (1997), Morderenglen (1998) og Maria Stuart (2008), og på Folketeatret i Bang og Betty (2012) og Et Dukkehjem (2009). På film har Ole også spillet mange roller, bl.a. Den russiske sangerinde (1992), De nøgne træer (1990), Magnetisørens femte vinter (2000), Nynne (2006), og Himmel og helvede (1988). På tv kender man Ole fra serierne Taxa (1997), Rejseholdet (2001), Anna Pihl (2008) og Forbrydelsen 2 (2009). Ole har modtaget en lang række legater og hædersbevisninger for sin skuespillerindsats og blev i 2007 også Ridder af Dannebrog. Livlægens Besøg

Tom har været med i en række forestillinger på Betty Nansen Teatret, blandt andet Woyzeck (2000), Norén (2005), Hedda (2006) og The Black Rider (2015). Derudover har han været med Tjener for to herrer (1996) på Det Kongelige Teater, My Fair Lady (1999) på Det Ny Teater, og Den Stundesløse (2014) på Folketeatret, hvor han blev nomineret til en Reumert som Årets Mandlige Birolle. Senest har han spillet med i Melodien der blev væk (2016) på Nørrebro Teater, hvor han også blev nomineret til en Reumert-pris for Året Mandlige Birolle. Derudover har man kunne opleve Tom i en lang række revyer, blandt andet Tivoli Revyen, Sønderborg Sommer Revy og Hjørring Revyen, hvor han også har været instruktør. I 2010 modtog han Årets Dirch. Tom har desuden lagt stemme til et hav af roller i tegnefilm, medvirket i flere radiospil, og været med i TV2-satiren I Hegnet (2012). 31

Medvirkende

NICOLAI DAHL HAMILTON Uddannet fra Statens Teaterskole, 2002

JULIE AGNETE VANG Uddannet fra Statens Teaterskole, 2008

Nicolai har været en del af Det Kongelige Teaters ensemble Det Røde Rum, og har haft roller i en lang række forestillinger på Det Kongelige Teater, blandt andet Darwins Testamente (2008), De tre Musketerer (2010), Fanny og Alexander (2011), Macbeth (2012), Robin Hood (2013), Hedda Gabler (2014), Metamorfoser (2014) og Nordisk Fjer (2016). Derudover har han været med i Den Politiske Kandestøber (2008) på Grønnegårds Teatret og Modern Life (2008) på Café Teatret. I 2009 vandt Nicolai Reumert-prisen som Årets Mandlige Birolle. Han kunne også ses i forestillingen Maria Stuart på Betty Nansen Teatret i 2009. På TV har han medvirket i TV2-serien Rita (2015) og DR1-serien Forbrydelsen 2 (2009). Senest kunne Nicolai opleves på Nørrebro Teater i Den Danske Borgerkrig 2018-24 (2016), sammen med Troels Thorsen og Asbjørn Krogh Nissen. Livlægens Besøg

Julie har haft roller i Faust (2006), Fanny & Alexander (2011-12) og Kollektivet (2012-13) på Det Kongelige Teater. Desuden har hun været med i Festen (2015) på Folketeatret og senest spillet på Nørrebro Teater i Melodien, der blev væk (2016). På TV har hun haft roller i Live fra Bremen (2009), Forbrydelsen 2 (2009) og Borgen 3 (2013). På det store lærred har man senest kunnet opleve Julie i Tordenskjold & Kold (2016) og i Thomas Vinterbergs Kollektivet (2016). 33

Medvirkende

ASBJØRN KROGH NISSEN Uddannet på Statens Scenekunstskole, 2012

RIKKE WESTI Bliver uddannet fra Statens Scenekunstskole i 2018

Asbjørn har været en del af Det Kongelige Teaters ensemble Det Røde Rum, og har medvirket i flere forestillinger på Det Kongelige Teater, blandt andet Kollektivet (2012), Onde Ånder (2013), Hærværk (2014), Hedda Gabler (2014), Nordisk Fjer (2016) og Kunsten Altid At Få Ret (2016). I 2014 vandt Asbjørn Talentprisen ved Årets Reumert for sin præstation i Hærværk og Onde Ånder. På TV har han blandt andet medvirket i DR-serien Broen 3 (2015) og i TV-serien Nordskov (2015). Han har også medvirket i La Bëte (2011) på Grønnegårds Teatret. Derudover har han været med i DR-radiodramaerne Migranten (2016), Kong Juni (2015) og Kineserne kommer (2014). Senest har Asbjørn medvirket i Den Danske Borgerkrig 2018-24 (2016), sammen med Troels Thorsen og Nicolai Dahl Hamilton, på Nørrebro Teaters skrå brædder. Livlægens Besøg

Rikke Westi er 3. års studerende på Den Danske Scenekunstskole i Købehavn og havde sin debut i sommer, hvor hun spillede med i Den Lille Prins (2016) på Grønnegårds Teatret, sammen med syv af hendes klassekammerater. 35

Medvirkende

JONATHAN WESTPHAL STENNICKE Går i 7. klasse på Nordsjællands Grundskole og Gymnasium

Christian VII, Caroline Mathilde, Struensee på scenen og film Struensee var her, drama af Sven Holm, Folketeatret, 1977 Caroline Mathilde, ballet af Flemming Flindt, Det Kongelige Teater, 1991 & 2007 Hofskandalen, musical af Niels Brunse og Bent Fabricius Bjerre, Aalborg Teater, 2001 Livlægens Besøg, opera af Bo Holten efter P.O. Enquists forlæg, Operaen, 2009 & 2011 En kongelig affære, film af Nikolaj Arcel, 2012 Seneste bøger om stoffet P.O. ENQUIST Livlægens besøg, roman, 2000 BODIL STEENSEN-LETH Prinsesse af blodet, en roman om Caroline-Mathilde, 2000 ULRIK LANGEN Den afmægtige - En biografi om Christian VII, 2008 DARIO FO Der er en skør konge i Danmark, 2015 KAROLINE STJERNFELT I morgen bliver bedre, 2015

Jonathan har spillet sønnen i Medea (2016) på Betty Nansen Teatret, og spillet med i Shrek (2016) og Emil fra Lønneberg (2015) ved Mastodonterne. Desuden har han spillet violin i 5 år.

SANDER ASBJØRN THORLAKSEN

Kilder Denstoredanske.dk http://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/ekstremisten-der-blevgehejmekabinetsminister http://videnskab.dk/kultur-samfund/struensee-var-en-elendig-politiker http://www.teatermuseet.dk/sites/default/files/Teatermuseet-webtekst15_1.pdf

Sander er 12 år og går i 6. klasse. Fritiden bruger han blandet andet på Frederiksberg Teater, hvor han har spillet Oliver Twist og i foråret 2016 spillede Sander med i Medea på Edison. Sander har boet størstedelen af sit liv i London, hvor han bl.a. spillede med i Alice in Wonderland i sin engelske skole. Livlægens Besøg

Produktionsholdet

Produktionsledere Christian Hinnerup Steen Reither Scenemester John Jensen Værksted Morten Lindboe Löwén Erik Berthelsen Peter Laubjerg Værkstedsassistent Martin Jensen Regissører og forestillingsledere Ken Nielsen Birgitte Stokholm Skræddersal Henrik Børgesen Anne Jørgensen Lone Friis Mette Morild Kapper Tove Nielsen Winnie Christiansen WeirdWear v. Bente Nielsen Hår og makeup Lis Kasper Bang Teatermaler Deco X v. Liselotte Møller

Livlægens Besøg

Teknisk afvikler Jacob Dahl

Skolemateriale Katrine Axlev

Instruktørassistent Alex Hein

Layout Wrong Studio

Regissørelev Alice Sjurkalina

PR foto Claus Peuckert

Lysassistent Johan Chris Engel

Forestillingsbilleder Natascha Thiara Rydvald

Spotførere Delphine Bechard Melou Vanggaard

Trykkeri Frederiksberg Bogtryk Teaterforlag Nordiska ApS – København

Elever og afviklere Mark Balder Nørskov Magnus Poulsen

Teatersekretær Linda Holm

Presse Line Bilenberg Kommunikationsansvarlig Marie Lundgaard Kommunikationsmedarbejdere Laila Skjerning Celina Jarnit Petersen Sabrina Skyborg Programtekster Katrine Axlev Me Lund 38

Regnskab Kristine Marholt Forhuschefer Louis Southwick Emil Rostrup Billetkontor Clara Lindstrøm Gleerup Camilla Legald Trine Balle

Kontrollør- og barpersonale Oscar Vossen Al Harth Al-janaby Sebastian Henriksen Johannes Mandal Christian von Horsten Oscar Aguilar Vargas Alex Bøge Marholt Mathias Schack Grundahl Alice Esther Bier Zandén Økonomichef Leif Kingo Teaterchef Vibeke Windeløv Tak til Det Kongelige Teater L´Oreal Gert Skød Sørensen

Livlægens Besøg

40 bettynansen.dk

Forestillingens varighed: 2½ time