Issuu

Dekalog af KRZYSZTOF KIEÅšLOWSKI og KRZYSZTOF PIESIEWICZ i KOEN TACHELETS sceneversion

Dekalog

Paa Betty Nansen

Dekalog af KRZYSZTOF KIEŚLOWSKI og KRZYSZTOF PIESIEWICZ i KOEN TACHELETS sceneversion

Medvirkende: Flemming Enevold Søren Sætter-Lassen Bodil Jørgensen Marie Louise Wille Thomas Levin Molly Blixt Egelind Elliott Crosset Hove Jakob Åkerlind Instruktør og scenograf Jacob F. Schokking Dramaturg og oversætter Karen-Maria Bille Kostumedesigner Stine Gudmundsen-Holmgreen Komponist Gert Skød Sørensen Video Alexander Fog Lysdesign Christian Alkjær Dekalog

Dekalog

Da han havde set det første afsnit af Krzysztof Kieślowski Dekalog på TV2 i foråret 1989, opdagede Jacob F. Schokking, at han - i stedet for rutinemæssigt at være faldet i søvn foran sit fjernsyn – var blevet spilvågen.

”Man kan jo ikke sidde og fedte med overvintret 80’er-ironi, når verden er fuld af moralske dilemmaer, vi må forholde os til,” siger Dekalogs instruktør, JACOB F. SCHOKKING, der insisterer på, at teatret er et refleksionens rum.

” Indtil da havde jeg set TV som en pose chips: Man bliver ved at spise, selv om der ingen næring er i det, man putter i munden. Det sætter sig ingen spor – bortset fra, at man bliver fed, åndeligt fed. Men med Dekalog opdagede jeg, at TV er et fantastisk billedmedie,” siger han.

Af Me Lund

”Dekalog var i virkeligheden et dogmeprojekt, før dogmefilmene officielt blev opfundet: De Ti Bud omskabt til ti film fra et trøstesløst boligkompleks i Warszawa. Det var så stærkt både i form og indhold, så gennemarbejdet, så helstøbt i sit resultat, at jeg med det samme var overbevist om, at det ville have en lang eftervirkning i mig.” Jacob F. Schokking var straks fascineret af, at mens Kieślowski skabte Dekalog med de små dybt menneskelige historier, var Gdansk lige ved at eksplodere med Lech Walesa og den uafhængige fagforening Solidaritet som tændsatserne. Han kunne have lavet alle de ti film i den aktuelle politiske virkelighed, men det gjorde han ikke. Heldigvis, mener Schokking, der sætter pris på dokumentarisme og socialrealisme inden for journalistikken, men ikke mener, den fører noget positivt med sig i kunsten. ”Jeg har altid opfattet Dekalog sådan, at Kieślowski med vilje har nedtonet det politiske og forsøgt at gøre skæbnehistorierne almengyldige, selv om de emmer af østblok.” Da Dekalog tog det europæiske TV- og filmpublikum med storm, havde den hollandskfødte Jacob F. Schokking boet og arbejdet i Danmark i 8 år. Han er uddannet på Kunstakademiet i Gent og havde fra billedkunsten bevæget sig ind i performancen og installationen, altid konceptuelt tænkende, altid optaget af musikkens ritualer og sprogets grænseområder, og efterhånden blev han optaget af at udvikle en stærk visuel og musisk form for teater. Med sin opvækst i et præstehjem var han nu udover at være imponeret af den stilistisk sikre billedside i Dekalog – også slået af Kieślowskis sublime måde at behandle forlæggets enorme stof på.

Interview med instruktør JACOB F. SCHOKKING Seks fortællinger, der holder sammen på tilværelsen. Dekalog

”I vores del af verden, herunder også i det katolske Polen, er vi dybt påvirkede af De Ti Bud, og derfor taler hans fortællinger umiddelbart til os. Buddene er jo ikke mejslet i sten, sådan som myten fortæller. De er genskabt gang på gang, efterhånden reproduceret på pergament og 5

Interview med instruktør JACOB F. SCHOKKING

papir, hvis man kan sige det sådan. Gennem årtusinder er de fortolket og omskrevet, brugt og misbrugt af mange forskellige religiøse retninger. Så Kieślowski og hans medforfatter, advokaten Krzysztof Piesiewicz, har fortsat en lang tradition for at skabe deres egne fortællinger med udgangspunkt i de oprindelige bud.” Det gælder også fortællingerne i billedkunsten, teatret, litteraturen og musikken. Selv om mange mennesker i dag tror, vi lever i et sekulariseret samfund, er vores kultur gennemsyret af den kristne tankegang. Jacob F. Schokking har qua sin opvækst altid kunnet spotte og aflæse den religiøse sprogbrug i kunsten, men har været mange år om at nå til professionelt at beskæftige sig med De Ti Bud. Faktisk har han været i ’loop ud omkring det ydre rum’, som han siger, inden han vovede at nærme sig dem.

det konventionelle teaterformsprog. Genrerne har varieret – opera, oratorium, performance, radioteater, teater - men det gennemgående træk har været en majestætisk konceptuel konsekvens, som bl.a. har udløst flere Reumert-priser. Ofte har han brugt sin særlige teknik til at kaste lys over kontroversielle emner. Alene i år har han med Kinder K sat sin kunstneriske kraft ind på at afbilde den nazistiske racehygiejne med vores egen tids fostervandsprøver som ekkorum, og til december har han premiere på Det som diktatoren ikke sagde på Takkelloftet i Operaen – et stykke politisk teater, der undersøger de bristede illusioner, som revolutionerne under det Arabiske Forår medførte. Er det Dekalogs reference til vores kristne baggrund, der interesserer dig i dag, hvor vi bliver voldsomt konfronteret af andre trosretninger? ”Jeg er så meget præstesøn, at jeg aldrig har været fristet af en missionerende attitude. Jeg er ikke ude på at fælde moralske domme over de mennesker, vi møder i Dekalog. Det var Kieślowski heller ikke. Han lader dilemmaerne stå åbne som i en bog, man efterlader slået op. Han er solidarisk med karaktererne og rydder plads til, at de repræsenterer mange forskellige chatteringer af gudsforholdet.”

Hvorfor har det været så svært for dig at nå dertil? ”Når man kommer fra konceptkunsten, og når man som jeg var ung i 80’er-ironiens tid, er der lang vej til den ægte patos. Man må først lægge det ironiske filter af sig – dét, at man dels opfatter verden med ironisk distance; dels selv dækker sig bag en ironisk facade, så man aldrig helt hænger på det, man har sagt.”

Operaen Nuit des Hommes (1996) blev et vendepunkt for ham i den udvikling. Med ny musik af Per Nørgård brugte Jacob F. Schokking Guillaume Apollinaires tekster om Første Verdenskrig som afsæt for et svimlende visuelt billeddigt om krigens gru.

I virkeligheden er det slet ikke det religiøse eller de moralske dilemmaer i sig selv, der taler til Jacob F. Schokking i Dekalog. I de fleste af sine teaterprojekter har han undersøgt fortællingens mangfoldige væsen og dens mange funktioner. Den er et centralt element i vores måde at få greb om vores eget liv, forstå virkeligheden på. Og det er vores stadige trang til at skabe fortællinger for at kunne tackle tilværelsen, han ønsker at sætte fokus på med forestillingen.

”De digte var så voldsomme, at man ikke længere kunne sidde og fedte med sin ironi,” husker Jacob F. Schokking, der i det hele taget ikke har meget pænt at sige om 1980’ernes fremherskende doktrin, postmodernismen, hvor alle synspunkter angiveligt skulle tillægges samme værdi med det resultat, at alt ikke bare var lige gyldigt, men også blev ligegyldigt. ”Det var en rodløs tid. Jeg satte mig i et hjørne og arbejdede, mens jeg ventede på at postmodernismen ville drive over. Det var dér, jeg sad, da Dekalog vækkede mig.” Siden har Jacob F. Schokking gennem det, man kunne kalde ’visuel grundforskning’ opfundet sit eget billedsprog med brug af avanceret computergrafik, som først fra sidelinjen og siden inde på de centrale teatre herhjemme og i udlandet har udfordret Dekalog

”Vi må holde fast i, at dét at skabe og udveksle nuancerede fortællinger er et af de væsentligste civilisatoriske projekter, vi har. Tillader vi forenklinger, eller forbyder vi visse fortællinger, har vi mistet noget meget væsentligt i vores kultur.

ivet er jo sådan, at den ene dag lever du lykkeligt i en harmonisk fortælling L om far, mor og barn, men så rammer katastrofen – trafikuheld, sygdom, krig – og alt er forandret. For at få orden oppe i dit hoved er du nødt til at snakke med vennerne eller med en psykolog om din situation. Når du har fået fortællingen om den nye virkelighed til at hænge nogenlunde sammen, kan du fungere normalt igen.” På den måde giver vi den række af tilfældigheder, som tilsammen danner vores liv, 7

Interview med instruktør JACOB F. SCHOKKING

en form for mening – ellers dør vi. Men de mennesker, der ikke evner det, går i stykker. De magter kun at gennemgå katastrofefortællingen om og om igen. På den måde risikerer de aldrig at komme ud af deres traumatiske oplevelse. ”Mennesker i psykose oplever, at verden kommer ufiltreret til dem. De kan ikke sortere det væsentlige fra det uvæsentlige. Vi andre bruger fortællingen, og det vil i vid udstrækning også sige kunsten i dens mange former, som filtreringsmekanisme og som en måde at give begivenheder og forløb mening og indhold.” Men hvad nu, hvis der vitterlig ikke er en mening?

Er det de første sætninger af sådan en brugsanvisning, du håber at skrive med din version af Dekalog? ”Jeg håber, at vores forestilling eksponerer fortælleakten, sådan at det bliver transparent nok – og krystallinsk nok - til, at publikum kan bruge det som et refleksionsrum. Sameksistensen af de mange fortællinger viser, hvor kompliceret livet er, og hvor vigtigt det er, at vi giver plads til og sætter os ind i hinandens synspunkter. Forestillingen er som et kalejdoskop, der - for hver gang scenen drejer - viser et nyt rum med et nyt moralsk dilemma. Forhåbentlig skaber refleksionen en lang eftervirkning i publikum.”

”Så prøver vi at lave dén fortælling: Kieślowskis historie om taxamordet, hvor en mand bliver slået ihjel uden nogen grund, skaber en fortælling om meningsløs vold. Kieślowski konstaterer det bare, han tager ikke stilling, men han bruger dog den meningsløse hændelse til at undersøge fælleskabets ret til at gengælde dette mord med et andet: dødsstraffen. Hans fortællinger understreger det lemfældige i, hvordan et menneskes skæbne udvikler sig. Bortset fra de religiøse fundamentalister, som mener, at alt er del af en guddommelig plan, har de fleste af os en fornemmelse af, at noget bare sker tilfældigt. Og så er det, at vi med fortællingerne forholder os til vores sorg eller glæde. Vi sætter de uforståelige begivenheder ind i en ramme.” Du kalder det skæbne? ”At tingene sker, som de sker? Ja, hvad ellers?” Tilfældigheder, slet og ret. Med ordet skæbne lyder det som noget, der er forudbestemt. ”Noget skæbnesvangert? For mig er skæbne ikke ensbetydende med, at der er en bagvedliggende kraft, som styrer begivenhederne. Skæbne er, når ting har så store konsekvenser, at ordet ’tilfældigt’ virker afmægtigt og ikke slår til. Derfor har vi mennesker opfundet et begreb, som ikke nødvendigvis hænger sammen med en gud eller med evil forces, eller hvordan man vil male billedet op. Grækerne beskæftigede sig med det, den nordiske mytologi gjorde det. Skæbne beskriver den mystiske afdeling af tilværelsen, hvor mennesket ikke har adgang til brugsanvisningen.” Dekalog

Interview med instruktør JACOB F. SCHOKKING

Dekalog

”TV-industrien bryder sig ikke om at se verdens kompleksitet i øjnene. Den foretrækker simple rapporteringer med simple budskaber: Det her er hvidt, det dér er sort; det her er godt, det dér er dårligt” Krzysztof Kieślowski

Af præcis de samme grunde som gjorde mig interesseret i Dekalog. I ti sætninger, ti bud der udtrykker det essentielle i livet. Og de tre ord ”frihed, lighed og broderskab” gør det samme. Millioner af mennesker er gået i døden for disse idealer. Vi ville finde ud af, hvordan disse idealer opleves i praksis, og hvilken betydning de har i dag.

Seks spørgsmål til KRZYSZTOF KIEŚLOWSKI

Krzysztof Kieślowski (1941-1996), polsk filminstruktør og manuskriptforfatter. En storrygende, gådefuld mand, hvis snørklede forklaringer og store uvilje mod korte og lette svar fik en engelsk journalist til at sammenligne ham med en professor-terning. For Kieślowski var der ingen lette svar - kun spørgsmål, etiske problemer og komplekse menneskelige følelser. Han mente, at det var kulturens opgave at beskæftige sig med følelser. Ifølge Kieślowski er følelser nemlig det eneste, der binder os sammen som mennesker. I 1996 døde Kieślowski, kun 54 år gammel. En gigant i europæisk filmkunst og en af sin generations største filminstruktører var blevet tavs. Men det er ikke for sent at blive klogere på Kieślowski. Her på Betty Nansen Teatret har vi samlet uddrag af forskellige interview med Kieślowski i ét. Måske kan de gøre os klogere på manden bag Dekalog. Dekalog

Du har lavet mange film, både Dekalog og filmtrilogien Blå, Hvid og Rød, der tager udgangspunkt i store temaer, fx det franske motto: Frihed, lighed, broderskab. Hvorfor var det interessant for dig?

Hvad får dig til at kaste dig over mega-projekter som for eksempel Dekalog, der indbefatter ti film af en times varighed?

Jeg ved ikke, om det var så stort et projekt. Udfordringen var at kaste sig over noget, der er så velkendt og godt beskrevet og så se det fra et nyt perspektiv. Der er blevet skrevet så meget om De Ti Bud i både kristne, jødiske og filosofiske tekster. Vi tænkte, at det ville være interessant at gå til De Ti Bud på en helt anden måde. Og vi fik den ide at gøre hvert af De Ti Bud til en udfordring for et menneske, for derigennem at finde ud af om mennesket ville være i stand til at møde udfordringen. Spørgsmålet var, om det moderne liv ikke er for kompliceret, til at det overhovedet er muligt at følge De Ti bud? I Dekalog betyder tilfældigheder meget, eller kan man tale om skæbne? 13

6 spørgsmål til KRZYSZTOF KIEŚLOWSKI

Skæbne kan du godt kalde det, men det er også i høj grad tilfældigheder og vores egen frie vilje. Jeg tror, de tre ting hænger sammen: Tilfældigheder, skæbne og den frie vilje. Men de påvirker vores liv i forskellig grad på forskellige tidspunkter.

rigtigt historien, billederne indeholder bare de elementer, der bliver til historien.

Du har lavet film i hele Europa og på flere sprog. Føler du dig som europæer?

Nej. Jeg føler mig som polak. Specifikt føler jeg, at jeg er fra en lille landsby i det nordøstlige Polen, hvor jeg har et hus, og hvor jeg elsker at være. Men jeg arbejder ikke der. Jeg kløver brænde.

Hvad er din største inspirationskilde?

Livet og litteratur

I starten af din karriere lavede du dokumentarfilm, hvordan har det påvirket dine senere film?

Jeg tror, at livet er mere intelligent end litteratur. Og det, at jeg har arbejdet så meget med dokumentarfilm har været både en velsignelse og en forhindring i mit arbejde. I en dokumentarfilm er manuskriptet kun et afsæt til at lede dig i en bestemt retning. Man ved aldrig, hvordan historien vil folde sig ud. Derfor er det vigtigt at få så meget materiale som muligt. Det er derfor i klipperummet, at en dokumentarfilm bliver til. Jeg arbejder stadig på den måde. Hvad jeg indspiller er ikke Dekalog

6 spørgsmål til KRZYSZTOF KIEŚLOWSKI

Dekalog

Baggrunden for Dekalog Dekalog er titlen på Krzysztof Kieślowskis serie af film lavet til polsk TV i 1988. Manuskriptet til serien er skrevet i samarbejde med Kieślowskis faste samarbejdspartner Krzysztof Piesiewicz. Dekalog består af ti kortfilm baseret på De Ti Bud. Filmene udspiller sig alle i det samme triste boligkompleks i det sensocialistiske Warszawa. Efter filmene var blevet vist på TV, udviklede Kieslowski episoderne 5 og 6 til fuldt format, der herhjemme blev vist i biograferne under titlerne En lille historie om kunsten at dræbe og En kærlighedshistorie.

Dekalog

Elliott Crosset Hove, Thomas Levin

Dekalog har modtaget utallige internationale priser og er gået over i filmhistorien som et hovedværk. I 1990 udgav Kieślowski og Piesiewicz manuskriptet til Dekalog, men nu omformet til en novellesamling, hvor de i prosatekst fortæller de enkle historier. Novellesamlingen har i lige så høj grad som filmmanuskripterne dannet forlæg for forestillingen. Det er første gang, værket opføres på et teater her i Norden.

Flemming Enevold

Flemming Enevold, Marie Louise Wille

Søren Sætter-Lassen, Marie Louise Wille, Jakob Åkerlind

Bodil Jørgensen, Molly Blixt Egelind, Thomas Levin, Søren Sætter-Lassen

Bodil Jørgensen

Molly Blixt Egelind, Flemming Enevold

Bodil Jørgensen, Molly Blixt Egelind, Elliott Crosset Hove, Thomas Levin, Jakob Åkerlind, Flemming Enevold, Marie Louise Wille, Søren Sætter-Lassen

Elliott Crosset Hove

Bodil Jørgensen, Søren Sætter-Lassen

Molly Blixt Egelind

Kort om de seks bud, der optræder i forestillingen

Du må ikke have andre guder end mig Pawel er 11 år gammel og bor sammen med sin far, Krzysztof, der er matematikprofessor og lidenskabeligt optaget af sin computer. Da Pawel netop har fået nye skøjter, afventer han utålmodigt, hvornår isen på søen kan bære. På grundlagt af Metereologisk Instituts tal lader Krzysztof computeren udføre de nødvendige beregninger for isens bæreevne. Jo, den er god nok, alle beregninger viser, at isen kan bære – men kan den nu også det? Du må ikke misbruge Herren din Guds navn En ældre læge bliver en dag opsøgt af den unge Dorota. Hendes mand – Andrej - er indlagt på lægens afdeling, og hun ønsker at vide, hvorvidt manden vil overleve. Da lægen bedyrer, at man ikke kan forudsige den slags, fortæller Dorota, at hun venter et barn med sin elsker. Hvis Andrej skal dø, vil hun beholde barnet, overlever han, vil hun have det fjernet. Lægen er således presset til at fælde en dom – enten over den kræftsyge Andrej eller barnet i Dorotas mave. Kom hviledagen i hu, at du holder den hellig Det er juleaften, og Janusz har netop afført sig sit julemandskostume efter gaveuddelingen, da det ringer på døren. Det er hans tidligere elskerinde, Ewa: Hendes mand er sporløst forsvundet, og hun beder nu Janusz om hjælp til at finde ham. Janusz, der stadig har en svaghed for Ewa, stikker konen en plade og tilbringer julenat sammen med Ewa i et forgæves forsøg på at finde hendes mand. Til sidst går Ewa til bekendelse. Dekalog

Du må ikke slå ihjel En taxachauffør vasker sin bil og samler en kunde op en kold vinterdag. Kunden er en ung mand, der dirigerer vognen ud til et øde sted uden for byen, hvor han slår taxachaufføren ihjel. Piotr, der netop har fået sin bestalling som advokat, debuterer nu som forsvarer for morderen. Som glødende modstander af dødsstraf forsøger hun at redde morderen fra galgen.

Du må ikke bedrive hor Tomek er nitten år og belurer sin smukke genbo, Magda, med en kikkert. Især når hun har herrebesøg, hvad hun tit har. Selv har han ikke nogen erfaringer med det modsatte køn, så hans kluntede forsøg på at nærme sig hende består i telefonopkald og tilbageholdelse af post. Da Tomek endelig bekender, at han elsker hende, forsøger Magda at bevise for ham, at sex og kærlighed er to væsensforskellige størrelser. Det ene er biologi, det andet findes slet ikke.

Du må ikke begære din næstes hustru Da Roman får vished for, at en sygdom har gjort ham uhelbredeligt impotent, siger han til sin kone Zofia, at hun må tage sig en elsker. Ikke så snart har han sagt det, før han opdager, at konen allerede har en elsker i skikkelse af ”den strålende Mariusz.” Halvt vanvittig af jalousi får han lavet en kopi af nøglen til den lejlighed, hvor konen mødes med elskeren. Da Zofia en dag overrasker Roman, mens han står på lur i lejligheden, forstår hun, hvor stærkt hun har såret sin mand. Men var det ikke Roman selv, der netop opfordrede hende til at få sig en elsker? I Kieślowskis dialog med det 9. bud kredser han om en tricky problemstilling: Er kærlighed noget, der findes i hjertet og ikke mellem benene? 29

FLEMMING ENEVOLD Uddannet fra Statens Teaterskole i 1975

SØREN SÆTTER-LASSEN Uddannet fra Odense Teater i 1978.

Flemming Enevold har medvirket i et væld af forestillinger på Betty Nansen Teatret, heriblandt Blanche & Marie fra 2006/07, Voices fra 2010/2011, Engle i Amerika fra 2012/13. Derudover spillede han hovedrollen i Rød fra 2011/2012, og han spillede en af hovedrollerne i Tribadernes Nat fra 2012/2013. Flemming har også medvirket i musicals og har blandt andet spillet den mandlige hovedrolle i The Phantom of the Opera, hvor han vandt en Reumert for Årets Mandlige Hovedrolle. Han har tidligere fungeret som direktør for Gladsaxe Teater og Rialto Teatret. På TV har han blandt andet medvirket i serierne Nikolaj og Julie, Forbrydelsen 2 og i filmen Kartellet fra 2014. I 2016 vandt han en Reumert for Årets Mandlige Birolle for sin rolle i Vintersolhverv på Det Kongelige Teater. Han er lige nu aktuel i TV2-serien Dicte 3, hvor han spiller Dictes nyopdagede rigmandsfar Christian Oxholm. Flemming vil senere på efteråret spille med i Livlægens Besøg på Betty Nansen Teatret. Dekalog

Søren Sætter-Lassen har spillet en lang række roller på teatret. Han har blandt andet medvirket i forestillinger på Odense Teater, Det Kongelige Teater, Aveny Teatret og var i 1982 med til at stifte Grønnegårds Teatret. Han har siden 1991 været fastansat i Det Kongelige Teaters ensemble og har haft roller i blandt andet Don Carlos fra 1999, Jean de France fra 2001, Onkel Vanja fra 2002, Tartuffe fra 2007, Richard III fra 2009, Den Gerrige fra 2011, Faderen fra 2013 og Erasmus Montanus fra 2014. Søren vandt en Reumert for Årets Mandlige Birolle med sin præstation i Don Carlos, og I 1999 modtog han Teaterpokalen. I 2003 blev han tildelt Lauritzenprisen. I 2010 og 2014 vandt han en Reumert for Årets Mandlige Hovedrolle med sin præstation i henholdsvis Richard III og Faderen på Det Kongelige Teater. På TV er han blandt andet kendt for at have medvirket i serierne Bryggeren og Forbrydelsen 3. Derudover spillede han rollen som Skagensmaleren P. S. Krøyer i Bille Augusts Marie Krøyer fra 2012 og medvirker i filmen Der kommer en dag fra 2016. 31

Medvirkende

MARIE LOUISE WILLE Uddannet fra Statens Teaterskole i 2002.

BODIL JØRGENSEN Uddannet fra Statens Teaterskole i 1990.

Bodil Jørgensen har medvirket i talrige danske film, TV-serier og teaterstykker. Fra 1990-1992 var hun ansat på Jomfru Ane Teatret, og hun fik i 1992 sit gennembrud i Den menneskelige stemme på Betty Nansen Teatret. I 1997 blev Bodil ansat på Det Kongelige Teater og har i mange år været fast del af ensemblet, hvor hun bl.a. har medvirket i Skybrud, Menneskereden, Mephisto, Galskab og i Faderen. Hun er også kendt fra sine roller i Anna Sophie Hedvig (2001) og Kirsebærhaven (2007) på Det Kongelige Teater. Over 40 film og tv-roller er det blevet til siden 1992, bl.a. hendes store succes i rollen som Karen i Lars von Triers Idioterne (1998), Smukke mennesker (2010), Hvidsten Gruppen (2012), Den skaldede frisør (2012), All Inclusive (2014) og Mænd og Høns (2015). Hun har medvirket i TV-serier som Krøniken (2003-2006), Lærkevej (2010), Lykke (2011-2012) og Badehotellet (2013-2016). Bodil er ikke mindst kendt for sit store komiske talent, der har banet vej for skæve roller i TV-serier og satire som Rytteriet (2010) og Det slører stadig (2013). Hun er også kendt fra sin Lulu Ziegler Cabaret Den Sidste Turist på Cafe Liva fra 2013. Bodil har modtaget mange priser i løbet af sin karriere, herunder både en Bodil og en Robert for Bedste kvindelige hovedrolle for Idioterne i 1999, en Robert for Bedste kvindelige birolle for Smukke mennesker og en Robert for Bedste kvindelige hovedrolle i Hvidsten Gruppen i 2013. Derudover har hun modtaget Teaterpokalen i 2011 samt været nomineret til en Robert i 2000 for Bedste kvindelige birolle i Klinkevals og i 2001 for Bedste kvindelige hovedrolle i Fruen på Hamre. I 2014 modtog hun Årets Dirch. Dekalog

Marie Louise Wille var i starten af 90’erne med til at skabe Teater Grob, og hun var en årrække vært og tilrettelægger på ungdomsprogrammet Marie Louises organismes univers. I 2005 modtog hun en Reumert for Årets Kvindelige Birolle for sin præstation i Frk. Julie i Rolf Heims instruktion og for sin Kitty i Anna Karenina på Aalborg Teater. Marie Louise har på Det Kongelige Teater blandt andet medvirket i Kong Arthur, King Lear, Forbrændt og Kamilla Wargo Breklings undskyld. Hun har spillet en række hovedroller på Aarhus Teater bl.a. i Hedda Gabler, Farlige forbindelser, Rosmersholm, Det normale liv, Fanny og Alexander samt All My Dreams Come True. For den sidste blev hun nomineret både til en Teaterpokal og Årets Reumert 2014. På TV og film er hun set i større roller i Sommer, satire-serien Wulffs Magasin og i spillefilmen Dreng. Hun har tidligere spillet Nora i Katrine Wiedemanns opsætning på Betty Nansen Teatret og Baronesse de Simiane i Stefan Larssons opsætning af Madame de Sade. Senest har man på Betty Nansen Teatret kunnet opleve hende i Peter Asmussens Reumertvindende Soli Deo Gloria. 33

Medvirkende

THOMAS LEVIN Uddannet i New York ved David Gideon og The William Esper Studio.

MOLLY BLIXT EGELIND Uddannet fra Skuespillerskolen i Odense i 2015.

Thomas Levin debuterede på Teater Grob i 1997, hvor han fra 2009 – 2015 også fungerede som kunstnerisk leder. Siden sin debut har han spillet et væld af teaterroller på bl.a. Det Kongelige Teater, Aarhus Teater, Grønnegårds Teatret, Mungo Park og Husets Teater. På filmlærredet kom det store gennembrud i 2004 med Familien Gregersen. Han har også medvirket bl.a. i de populære DR1-serier Taxa, Rejseholdet, Krøniken, Sommer, Lykke og i alle 3 sæsoner af Borgen. På TV2 har han bl.a. medvirket i Den Som Dræber, Lærkevej samt spillet hovedrollen som Tom Noack i serien Norskov, som han i år var nomineret til en Robert for. Thomas fik i 2003 en Reumert Talent pris, og i 2012 fik han Reumert prisen for Årets Dramatiker for forestillingen Peter og Elgen. Han har på Betty Nansen Teatret senest medvirket i forestillingen Soli Deo Gloria. Dekalog

Molly Blixt Egelind debuterede i 2002 i rollen som teenagedatteren Katrine i Jesper W. Nielsens film Okay og har siden medvirket i flere film, bl.a. Fighter fra 2007. Hun blev dog særlig kendt i rollen som datteren Astrid i Susanne Biers Den skaldede frisør fra 2012. Hendes præstation indbragte hende blandt andet en Robert-nominering, og i 2013 modtog hun Svend prisen for Nye Danske Håb. Molly spillede Madame de Sades søster Anne i Betty Nansen Teatrets opsætning af Madame de Sade i 2015 - rollen var Mollys teaterdebut som nyuddannet skuespiller. Senere samme år spillede hun Orgons datter Mariane i den tyske instruktør Milan Peschels iscenesættelse af Molières Tartuffe på Betty Nansen Teatret. I slutningen af 2015 modtog hun Marguerite Vibys Jubilæumslegat. I 2016 modtog hun H.K.H. Prins Henriks kulturpris for sit hidtidige virke som skuespiller. 35

Medvirkende

ELLIOTT CROSSET HOVE Uddannet fra Statens Teaterskole i 2015.

JAKOB ÅKERLIND Bliver uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i København i 2018.

Elliot Crosset Hove har medvirket i filmen 9. april fra 2015 og i forestillingerne Onde Ånder fra 2013 og Kendte folk og kendte folks børn fra 2014 på Det Kongelige Teater. Han er også med i filmen I Blodet, som har premiere d. 15. september. Elliott vil senere på efteråret spille Christian VII i Livlægens Besøg på Betty Nansen Teatret. Dekalog

Jakob Åkerlind er 3. års studerende på Den Danske Scenekunstskole i Købehavn og debuterede i sommeren 2016 med forestillingen Den Lille Prins på Grønnegårds Teatret. Dekalog er hans første forestilling på Betty Nansen Teatret og hans praktik. 37

Medvirkende

Produktionsholdet

Produktionsledere Christian Hinnerup Steen Reither

Lysassistenter Johan Chris Engel Flora F.E Brandt

Scenemester John Jensen

Produktionsassistent Anna-Kathrine Madelung Fries

Værksted Morten Lindboe Löwén

Sufflør Hanne Mathiesen

Værkstedsasistent Martin Jensen

Instruktørassistent Rebecca Victoria Lund Olsen

Forestillingsledere Ken Nielsen Birgitte Stokholm

Presse Line Bilenberg

Tonemester Troels Møller Skræddersal Stine Terp Lone Nyby

Kommunikationsmedarbejder Celina Jarnit Petersen Programtekster Katrine Axlev Karen-Maria Bille Me Lund

Teatermaler Liselotte Møller

Skolemateriale Katrine Axlev

Teknisk afvikler Bibi Deva Sabbrin

Layout Wrong Studio

Forestillingsbilleder Thomas Petri

Christian von Horsten Johannes Mandal Alex Bøge Marholt Oscar Vossen Alice Esther Bier Zandén

Trykkeri Frederiksberg Bogtryk

Økonomichef Leif Kingo

Teaterforlag Nordiska ApS – København

Teaterchef Vibeke Windeløv

Teatersekretær Linda Holm

Tak til Naturbutikken, Vesterbrogade Mike Antik

Regnskab Kristine Marholt

Markedsføring og Kommunikation Marie Lundgaard

Hår og makeup Lis Kasper Bang Louise Bruun

Dekalog

PR foto Noam Griegst

Billetkontor Trine Balle Clara Lindstrøm Gleerup Camilla Legald Katrine Skjoldelev Forhuschefer Emil Rostrup Loui Southwick Kontrollør- og barpersonale Al Harth Al-janaby Oscar Dreymann Mathias Schack Grundahl Sebastian Henriksen

Dekalog

40 bettynansen.dk

Forestillingens varighed: 2,5 timer inkl. pause