Issuu

FRIVILLIG Beredskab NR. 5/2023

Har fingrene på fjernbetjeningen

Højspændt DM for brandfolk

FRIVILLIG Beredskab Nr. 5/2023 ISSN 2794-3429 (papir) ISSN 2794-3437 (online) Udgivet af: Beredskabsforbundet Bag Rådhuset 3, 3. sal, 1550 København V Tlf. 3524 0000 - bf@beredskab.dk www.beredskab.dk Protektor: Hendes Majestæt Dronningen

FRIVILLIG Beredskab er et medlemsmagasin, som udkommer seks gange om året. FRIVILLIG Beredskab fortæller om frivillige og frivillighed i det danske redningsberedskab. Vi har også artikler om Beredskabsforbundets arbejde med BorgerBeredskabet og BlivBrandmandNu. FRIVILLIG Beredskab er gratis og kan læses af alle. Medlemmer af Beredskabsforbundet får besked på mail, når magasinet udkommer. Har du en sød, sjov eller vigtig historie eller flotte billeder, du vil dele med andre frivillige i landet, så send idé, billeder eller historie til: frivillig@beredskab.dk Forsiden: Frederik Skovgaard Jacobsen er frivillig dronepilot og har bla. styret den under Roskilde Festival. (Foto: Emil Frej Hansen) Find kontaktoplysninger til Beredskabsforbundets fem regionale afdelinger her:

INDHOLD

Ansvarshavende redaktør: Tom Kampman, tom@beredskab.dk

Kommentar fra præsidiet 03 Rammeaftalens fornyelse

Beredskabsforbundet 10 20 26 28

Ruster beredskabet til klimahændelser Frederik har fingrene på fjernbetjeningen Frivillige passede på 8000 gæster Tanker til de omkomne

BlivBrandmandNu 04 14

Højspændt DM for brandfolk Brandfolk bliver sendt direkte i bad

Kort Nyt

33 Frivillige får ikke lov til at køre egentlig udrykningskørsel i privatbiler 33 Bliver ikke trukket i løn for at være deltidsbrandmand 34 Omfattende undersøgelse af PFAS 34 Brandmænd fik sved på panden 35 Beredskabsforbundet havde stand på årsmøde

Af Carsten Iversen, direktør | Beredskabsforbundet

KOMMENTAR FRA PRÆSIDIET

Rammeaftalens fornyelse

023 er det sidste år med den nuværende rammeaftale, som løb fra 2019 til 2023. Der skal inden udgangen af 2023 ske en fornyelse af den egentlige rammeaftale og de to bilag. Bilag 1 er ståsted for de frivillige og handler i hovedtræk om det at være ståsted samt sikre en fastholdelse og rekruttering af frivillige til de statslige- og kommunale beredskaber. Bilag 2 er de aftaler, som Beredskabsforbundet har indgået med Forsvarsministeriet om opgaver, som i øvrigt har gavn for borgere og samfund. I den kategori ligger BorgerBeredskabet, BlivBrandmandNu og BlivFrivilligNu. Det er ikke nyt, at Beredskabsforbundet skal igennem processen med fornyelsen af rammeaftalen. Det sker hvert 5. år, og det er sket i flere årtier. Det, der er afgørende for en fornyelse er, at opgaverne er relevante og at dem, som betaler ønsker op-

gaven løst. Det er vigtigt, at organisationen er tidssvarende og ikke mindst, at der er tillid til, at organisationen løser opgaverne effektivt og på billigst mulige måde til den bedste kvalitet. Når vi modtager penge fra det offentlige, ligger der en forpligtigelse i netop at være relevante og at man er fulgt med tiden. Organisationen og ledelsesstrukturen skal følge med den udvikling, som er i resten af beredskabet. Af den grund er der i landsledelsen indgået en aftale med konsulentfirmaet Next Step om at undersøge, om kunderne og bidragsyderne synes. vi løser relevante opgaver på den bedste måde og med den mest effektive struktur. Med andre ord; at ledelserne på alle niveauer sætter organisationen højest og at man til stadighed tilpasser sig de samfundsudfordringer og krav, som stilles.

Når vi modtager penge fra det offentlige, ligger der en forpligtigelse i netop at være relevante og at man er fulgt med tiden.

I landssekretariatet kører der en tilsvarende proces for at sikre, at landssekretariatet er effektivt med en høj kvalitet med færrest mulige udgifter, så man er den foretrukne samarbejdspartner for både organisationens egne frivillige og ikke mindst de eksterne samarbejdspartnere, som modtager vores ydelser. Det bliver, efter min opfattelse, en af hovedopgaverne i forhandlingerne at vise, at vi i Beredskabsforbundet har modet til at lave de ændringer, som skal til for at leve op til ovenstående krav. Det er ikke nyt for os, at vi skal tilpasse os. Det har vi igennem de sidste år drøftet på mange niveauer, og nu skal drøftelserne og resultaterne af vores organisationsanalyser og forslag til organisationsændringer stå sin prøve. Med den fart samfundet har, kan man med ret stor sikkerhed slå fast, at der sker rigtig meget på 5 år. En tilpasning til den nye virkelighed kræver derfor både mod og evne til at tage de svære beslutninger. Det er nemt at drøfte og få de gode ideer, men det er først når ’hvordan’ kommer på bordet, at det bliver vanskeligt. Der skal vi alle sætte organisationen foran os selv og medvirke til en fortsat eksistens.

FRIVILLIG Beredskab nr. 5 • 2023

Tekst: Tom Kampman | Beredskabsforbundet Foto: Lasse Olsson/WEcreate

FRIVILLIG Beredskab nr. 5 • 2023

Højspændt DM for brandfolk Parkeringspladsen foran Odense Congress Center var rammen om det første DM i FireFit. Brandfolk fra hele landet dystede om titlen til Danske Beredskabers årsmøde. ”Førstepræmien er en rejse til FireFit-mesterskaberne i Nordamerika. Men jeg tror måske, at I skal vente lidt med at bestille flybilletter”, var den ironiske besked fra speakeren Søren Benthin, da beredskabsdirektør Jakob Vedsted Andersen fra Hovedstadens Beredskab sammen med sin kollega fra Bornholm, beredskabschef Louise Lyng Bojesen, havde gennemført FireFit-banen. Det skulle vise sig i høj grad at holde stik, da der afholdt DM i disciplinen i forbindelse med Danske Beredskabers årsmøde i Odense Congress Center på den sidste augustdag. De to chefer havde fået lov til at indlede løbene, og med tiden 12:55:52 forudsagde den veloplagte Benthin, at de nok ville blive udfordret i løbet af dagen. FireFit består af en bane med en længde på 42 meter, hvor der skal udføres fem

FRIVILLIG Beredskab nr. 5 • 2023

Beredskabsdirektør Jakob Vedsted Andersen fra Hovedstadens Beredskab sammen med sin kollega fra Bornholm, beredskabschef Louise Lyng Bojesen, efter de har gennemført FireFit-banen.

RESULTATET AF DM I FIREFIT 1. Hovedstadens Beredskab Niels Oluf Lausen Brandmand Hovedstadens Beredskab 01:44.87 Simon Frimand Nielsen Brandmand Hovedstadens Beredskab 01:59.76 Samlet tid 03:44.63 2. Beredskabsstyrelsen Nico Ehm Heesch Sergent/Uddannelsesbefalingsmand/ Frivillig ansvarlig Beredskabsstyrelsen 02:06.04 Beredskabschef Louise Lyng Bojesen fra Bornholm bjærger den cirka 80 kilo dukke op ad banen.

Oliver Hamilton Almind Sergent/Kursusinstruktør Beredskabsstyrelsen 01:59.73 Samlet tid 04:05.77 Der deltog i alt 16 to-mands hold. Du kan se alle resultaterne fra DM i FireFit ved at klikke/trykke på den her QR-kode eller bruge din smartphone til at scanne den.

FRIVILLIG Beredskab nr. 5 • 2023

Dukken bjærges 30 meter og skal trækkes bagud under redningen i en såkaldt RAUTEK-manøvre. Deltagerne må ikke hive fat i hverken tøjet eller kropsdelene på dukken. Tiden stoppes i det øjeblik, dukkens fødder har krydset målstregen.

brandmandsdiscipliner på tid. Banen har to spor; et til hver deltager. FireFit Championships Europe gæster hvert år forskellige byer. I år var turen kommet til Odense, hvor deltagerne på årsmødet kunne opleve de nærmest semiprofessionelle deltagere i den særlige disciplin.

Fokus på fysikken Flere af deltageren var helt færdige, efter de havde gennemført banen.

I år havde Danske Beredskaber besluttet, at der også skulle afholdes et Danmarksmesterskab i FireFit. Konceptet bag FireFit kommer fra Canada, hvor den første konkurrence fandt sted i 1994. Og særligt i Tyskland er der en lang tradition for brandmandskonkurrencen.

I Danmark var det dog første gang, at brandfolk kunne stille til start. ”Jeg synes, FireFit-eventen giver især to ting til faget. For det første skaber den en god eksponering – uanset om man er fuldtid, deltid eller frivillig, så kaster den et positivt lys på den mennesker, der bidrager til at slukke brand. For det andet kan den måske medvirke til at skabe fokus på vores fysiske formåen i beredskaberne. Det kan måske inspirere stationer til at gå sammen og træne op til noget, gerne med øvelser/ opgaver, som er relevante for faget, ligesom de gør i FireFit”, udtalte beredskabsdirektør og medlem af arrangørgruppen, Klaus Vibe Hebsgaard fra Midtjysk Brand & Redning, tidligere på året til FRIVILLIG

FRIVILLIG Beredskab nr. 5 • 2023

DISCIPLINERNE Disciplin 1: Trappeløb Trappeløb består i al sin enkelthed i, at deltagerne skal løbe op i et cirka 12 meter højt tårn, mens de bærer på en 19 kilo slangepakke. Når de er kommet op i toppen, går man videre til disciplin 2. Disciplin 2: Hiv slangepakken op Når deltagerne er kommet op i tårnet, skal de hive en cirka 19 kilo slangepakke op til toppen så hurtigt de kan og derefter løbe ned ad trappen igen. Disciplin 3: Slagmaskinen Nede fra trappen skal deltagerne løbe hen til en slagmaskine, hvor der i midten er placeret en metalskinne. De skal slå på skinnen med en fire kilo tung hammer, så skinnen flytter sig mindst 25,4 centimeter. Disciplin 4: Slalomløb og slangetræk Nu skal deltagerne løbe ned for enden af banen i slalom, hvor de finder et fyldt C-rør, som de skal trække over en afstand på 23 meter. De skal løbe hen til en station på banen, hvor du skal ramme et mål med en stråle. Røret skal efterfølgende slukkes. Disciplin 5: Bjærgning af dukke Den sidste disciplin består af en simulation af en menneskelig redning. På banen finder deltagerne en cirka 80 kilo dukke. Den skal de bjærge i 30 meter op ad banen. Dukken skal trækkes bagud under redningen i en såkaldt RAUTEK-manøvre. Deltagerne må ikke hive fat i hverken tøjet eller kropsdelene på dukken. Tiden stoppes i det øjeblik, dukkens fødder har krydset målstregen.

FRIVILLIG Beredskab nr. 5 • 2023

”Den brandslange vejer 19 kilo, men det ligner jo nærmest en yoyo med den fart”. Søren Benthin fra Beredskabsstyrelsen var en veloplagt speaker under arrangementet. Og trods en stadig mere hæs stemme på andendagen kommenterede han troligt mesterskaberne time efter time.

Beredskab, da arrangementet blev offentliggjort.

Lyntempo på banen

Til høj dakke dak-musik og opmuntrende råb fra både publikum og stadionspeakeren Søren Benthin fra Beredskabsstyrelsen blev alt fra deltagernes side sat ind på at få den hurtigste tid. ”Det er lyntempo, det kører i der. Hvis I tager billeder, så husk at have en hurtig lukketid på kameraet”, lød det fra Benthin udover stadion, mens de danske brandfolk fra beredskaberne kæmpede alt, hvad de kunne for at komme igennem banen. Efter de indledende runder gik de to hurtigste hold videre til finalen. Her stod dysten mellem holdet fra Beredskabsstyrelsen og holdet fra Hovedstadens Beredskab. Efter finaleløbet stod det klart, at de to brandfolk fra Specialtjenesten i Hovedstadens Beredskab, Simon Frimand Nielsen og Niels Oluf Lausen, var de hurtigste.

Niels Oluf gennemførte finalen i tiden 01:44:87 og Simon i 01:55:76, hvilket gav en samlet holdtid på 03:44:63. Andenpladsen gik til holdet fra Beredskabsstyrelsen, der kom ind i en holdtid på 04:05:77. Niels Oluf Lausen var den hurtigste til at gennemføre banen ved Danmarksmesterskabet.

I alle konkurrencerne bæres fuld branddragt og iltflaske.

Mange af de kommunale redningsberedskaber havde stillet hold til mesterskabet. De udgjorde feltet sammen med hold fra Beredskabsstyrelsen.

Slangen skal trækkes 23 meter, før dysen åbnes for at sprøjte vand på et mål.

FRIVILLIG Beredskab nr. 5 • 2023

Tekst: Flemming Kyster Foto: Lars Jensen, Kent Rasmussen/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix, Jesper Kristensen/Ritzau Scanpix og Maria Tuxen Hedegaard

Ruster beredskabet til klimahændelser Kampagne gav solid frivillig forstærkning. Op imod 50 nye frivillige ruster Sydvestjysk Brandvæsen til stigende antal klimahændelser og andre opgaver.

Da jeg startede min karriere for 30 år siden, tænkte vi ikke meget i klimahændelser. Men det gør vi i den grad nu. ’Klima’ er kommet for at blive - klimaforandringerne er her, og vi kan se på vores udrykningsstatistikker, at der er et støt stigende antal klimahændelser år for år”. Sådan lyder det fra beredskabschef Jens Mølgaard i Sydvestjysk Brandvæsen (SVJB), som på samme baggrund iværksatte en stor hvervekampagne i foråret for at gøre det frivillige beredskab endnu mere robust. I Varde, Esbjerg og på Fanø var der fremvisning af køretøjer, materiel og snak med interesserede. Senere blev der afholdt informationsaftener samme steder, bakket op af blandt andet Facebook-opslag, reklamer på infostandere ved indfaldsveje etc. ”I alt meldte cirka 130 personer sig til infomøderne. Det var ikke alle, der faktisk mødte frem, men ikke desto mindre fik vi knap 50 potentielt nye frivillige. Vi havde håbet på cirka 20, så det oversteg alle vores forventninger”, konstaterer beredskabsmester Lars Jensen, som er daglig leder for de frivillige i SVJB og var initiativtager til kampagnen.

Dronerne trækker

Det sydvestjyske beredskab tilbyder uddannelse inden for fire tjenestegrene: Klimatjeneste, indkvartering/forplejning, stabstjeneste og droneberedskab

HVAD ER SYDVESTJYSK BRANDVÆSEN? FOTO: KENT RASMUSSEN/GONZALES PHOTO/RITZAU SCANPIX

Sydvestjysk Brandvæsen er det fælleskommunale beredskab for Esbjerg, Fanø og Varde kommuner. Beredskabet blev etableret i 2015 og råder over brandstationer i Agerbæk, Bramming, Esbjerg, Nordby, Nørre Nebel, Oksbøl, Sønderho, Varde, Ribe og Ølgod.

FRIVILLIG Beredskab nr. 5 • 2023

Højvande mod port på Fanø.

FOTO: JESPER KRISTENSEN/RITZAU SCANPIX

Stigende vandmængder og stigende havvandsstand risikerer at give kraftigere og hyppigere tilfælde af stormfloder de kommende årtier.

(til f.eks. eftersøgninger eller overvågning af større brande, red). ”Det skal ikke være nogen hemmelighed, at særligt dronerne trækker gevaldigt i mange. Cirka to ud af tre var interesserede i det område, men vi har meldt ud, at så mange dronepiloter har vi ikke brug for. Så der kommer en lille udvælgelse - det er jo en lidt uvant luksussituation, men vi håber, de resterende kan lokkes over i andre tjenestegrene”, siger Lars Jensen. Han tilføjer, at der allerede er et godt korps med 80-85 frivillige, som gør en stor indsats. ”Men vi kan se, at mange af de opgaver, de frivillige dækker, kommer oftere og oftere. Det her med 10-, 20-, 50- og 100-års hændelser inden for klima - jamen, de kommer næsten år efter år og måske endda flere gange årligt. Så vi får brug for flere

FRIVILLIG Beredskab nr. 5 • 2023

folk, så vi ikke belaster den enkelte for meget”, påpeger beredskabsmesteren.

Værdifuld ressource

Jens Mølgaard understreger, at beredskabet VIL de frivillige og anser dem som en værdifuld ressource. ”Vi har to fuldtidsmedarbejdere, som står for det frivillige område, og det er et godt signal om, at vi prioriterer de frivillige højt. Det er vores kongstanke, at selv om der er skybrud eller det stormer, så kan der stadig godt ske færdselsuheld eller opstå brande. Og der udgør de frivillige et fantastisk supplement til vores akutberedskab, så det kan holdes klar til de rette opgaver”, siger beredskabschefen. SVJB har ifølge Jens Mølgaard fokus på, at de frivillige kommer ud og bruge deres

kompetencer, så de ikke bare øver og øver - og så er det ordentligt udstyr, de har, ikke bare noget ’aflagt’ grej. Blandt andet er der investeret markant i nyt klimaudstyr til de frivillige de seneste år, fortæller Jens Mølgaard.

Fanø er speciel

Det sydvestjyske område har på nogle punkter nogle særlige klimamæssige forhold, og ikke mindst Fanø skiller sig ud. De stigende vandmængder og den stigende havvandsstand risikerer at give kraftigere og hyppigere tilfælde af stormfloder de kommende årtier. ”På Fanø har frivillige ansvaret for at lukke stormflodsporte ved højvande, og det sker allerede nu typisk tre-fire gange om året. De er også med til at kontrollere

SVJB bestræber sig på at have mange og afvekslende opgaver, for hvis de frivillige ikke bliver brugt, forsvinder de.

Cirka to ud af tre aspiranter var interesserede i at blive dronepiloter.

og vedligeholde portene, og hvis der kommer ’bagvand’, sørger de for, at det pumpes ud igen”, fortæller Lars Jensen. Hvis færgen ikke kan sejle, er øboerne selvsagt lidt isolerede, men de frivillige på Vangled er uddannede til at kunne klare sig selv i en periode, og så kan de også trække på et borgerberedskab bestående af 15-16 fastboende, oplyser beredskabsmesteren. De store sommerhusområder i Blåvand, Henne med videre giver også travlhed i tilfælde af oversvømmelser eller storme, mens skybrud giver hovedpine i større byer som Esbjerg og Varde med store asfalt- og flisebelagte områder. Større naturbrande - særligt ved en tørkesituation som i juni - kan også tære på beredskabet. Sidste sommer var en natur-

brand opstået ved den populære badestrand Houstrup Strand, og styrker fra en håndfuld stationer samt Beredskabsstyrelsen og militæret i Oksbøl måtte kæmpe for at få ilden under kontrol.

Bred vifte af opgaver

Men det er naturligvis ikke klima det hele, betoner Jens Mølgaard. Frivillige betjener blandt andet også en elbils-container - et ’badekar’, hvor el- og hybridbiler kan sænkes ned i tilfælde af ild. Enheden kan også hjælpe udenfor området, for eksempel var den for nylig i aktion på Haderslev-kanten, oplyser han. I forbindelse med Ren Brandmand-initiativet er det også frivillige, der kommer ud med en container med bade- og toiletfaciliteter, samt med rene branddragter,

underbeklædning, luftflasker etc. Og i lyset af den usikre situation med krig i Europa har beredskabet også indkøbt to store nødstrømsgeneratorer, som frivillige kan sendes ud med i tilfælde af strømafbrydelser. ”Vi bestræber os på at have mange og afvekslende opgaver, for hvis de frivillige ikke bliver brugt, så forsvinder de”, mener beredskabschefen, som priser samarbejdet med Beredskabsforbundet. ”Vi har tæt kontakt med Henning Skallebæk (seniorkonsulent i BF, red.), som bare er hammerdygtig til sit job, og generelt vil jeg gerne fremhæve det daglige samarbejde med Beredskabsforbundet. Vi sikrer det faglige, og forbundet hjælper med det sociale, som jo er en vigtig faktor i det være frivillig, og det samspil sætter vi stor pris på”, understreger Jens Mølgaard.

FRIVILLIG Beredskab nr. 5 • 2023

Tekst: Tom Kampman | Beredskabsforbundet Foto: Tom Kampman, William Koch og Casper Dalhoff/Ritzau Scanpix

Det kan redde menneskeliv

BRANDFOLK BLIVER SENDT DIREKTE I BAD Det handler for brandmænd om at få så få sodpartikler på sig som muligt. Derfor er der flere steder i landet en ’vaskevogn’ med på brandstedet, så dragterne kan komme af med det samme. Det er også tilfældet på Bornholm, hvor områdelederen nu efterlyser flere frivillige til at være med på en opgave, som i sidste ende kan redde brandfolks liv.

FRIVILLIG Beredskab nr. 5 • 2023

FOTO: CASPER DALHOFF/RITZAU SCANPIX

et var en udrykning til en maskinfabrik, som for alvor gjorde William Koch opmærksom på, hvad du bliver udsat for som brandmand og hvor vigtigt det er ikke tage farligt sod med hjem. På maskinfabrikken, hvor der var brand, blev der slebet aluminium, og det ‘pulver’, der kom ud af slibningen, blev suget ud af nogle filtre og drysset ned i en kasse. Kassen var blevet overfyldt, og der var gået ild i filtrene. “Vi tager røgdykkerapparat på og går ind på fabrikken. Der er vand på gulvet og det der metalpulver; det ligger som små øer og syder og sejler rundt og brænder. Dengang tænkte jeg, at det ikke var noget særligt. Men da vi kommer hjem bagefter, så virker

Traileren der kører med ud til større og længerevarende brande.

lygten ikke på min brandhjelm”, fortæller William Koch. Da lygten bliver åbnet på brandstationen, viser det sig, at alt indmaden inden i den er gået i opløsning. Det samme er tilfældet med kollegaens lygte. Det viser sig, at det er svovldampene fra branden, der er skyld i, at lygterne er gået helt i opløsning. “Der tænkte jeg, at det er altså meget godt, at vi tager branddragterne af og rengør dem. Forestil dig alle de her partikler, der kunne suse rundt. I 80’erne og 90’erne gjorde du ikke noget ved dragterne, når du kom hjem efter en udrykning. Du hængte dem bare på plads. Vi var bare ikke klogere dengang”, fortsætter William Koch.

Brandmænd døde af kræft

William Koch er områdeleder for Falck på Bornholm, som siden 2021 har sat fokus på rengøring af brandmændenes udstyr. Sammenhængen mellem brandmænds arbejde og kræft har været på dagsordenen i mange år. I 2018 satte en politisk aftale gang i en kampagne for at forbedre arbejdsmiljøet for brandmænd. Røgen fra en ildebrand kan indeholde kræftfremkaldende stoffer som f.eks. benzen, formaldehyd og sod. Og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, har med et omfattende forskningsprojekt, BIOBRAND, vist at der kommer tjærestoffer på huden under brandslukning, og at mængden af tjærestoffer på huden følger

FRIVILLIG Beredskab nr. 5 • 2023

En chip i udstyret registrerer, hvor mange gange det er blevet vasket og om det er blevet tid til, at det skal imprægneres.

optagelsen af tjærestoffer og dna-skader i blodceller. Mange brandfolk sidder i bilerne med tilsodede dragter og får dem ikke vasket bagefter. Der er også eksempler, at de bliver vasket i folks private hjem. “Brandmænd døde jo i stort antal af kræft i slutningen af 90’erne og starten af 00’erne. Jeg havde mange kollegaer, vi mistede, som kun var i starten af 50’erne. Vi er kommet et stykke videre siden da, men vi er ikke kommet helt i mål. Det er jo ofte vanetænkningen, der styrer os. Men man skal altså have hovedet med. Man skal f.eks. også huske at tørre støvlerne af, selv om det for en brandmand kan virke som om, at det er en bagatel. Men der er ikke noget, der er bagateller i vores arbejde”, pointerer William Koch.

Det tilsodede brandudstyr bliver pakket ned i specialposer som den her på brandstedet. Gennemluftningsbøjle fra tørreskabet.

FRIVILLIG Beredskab nr. 5 • 2023

Poserne med branddragterne bliver ikke sendt videre til et vaskeri. De bliver vasket på stationen, hvor brandfolkene er blevet oplært i, hvordan man gør.

TAG IKKE SOD MED HJEM I midten af december 2019 lancerede Arbejdstilsynet en kampagne til brandfolk. Hovedbudskabet i kampagnen er, at brandfolk skal tage bad, når branden er slukket. Baggrunden for kampagnen var en undersøgelse foretaget af forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Københavns Universitet, Arbejdsmedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital og Teknologisk Institut. Den viste, at deltagerne i et røgdykkerkursus blev udsat for partikler, når de tog røgdykkerudstyret af for at modtage instruktion og feedback i de zoner, der blev anset for sikre. Forskerne konkluderede, at det tyder på, at de DNA-skader, der blev fundet hos forsøgspersonerne, hovedsageligt skyldtes tjærestoffer, som blev optaget gennem huden. Det er et problem, hvis kroppen ikke selv kan reparere skaderne, fordi det kan være første trin på vejen til at udvikle kræft.

Trailer kører med ud til brandstedet

Brandstationen hos Falck i Rønne på Bornholm er udstyret med en trailer, der kører med ud til større og længerevarende brande. Det betyder, at brandfolkene ude på brandstedet kan afføre sig deres dragter, tage et brusebad med det samme og bagefter rent tøj på. Det tilsodede brandudstyr bliver pakket ned i specialposer på brandstedet. “Jeg skal ikke lægge hovedet på blokken og sige, at vores procedure bliver fulgt minutiøst i alle afkroge, når man er derude. Men det gør det sikkert om 10 år. Lige nu er der en udvikling i det her, og vi er gået

i gang med det. Og det er jo superfint, når man nu ved, at der har været en overdødelighed blandt brandmænd”.

Vaskeri på brandstationerne

Poserne med branddragterne bliver ikke sendt videre til et vaskeri. De bliver vasket på stationen, hvor brandfolkene er blevet oplært i, hvordan man gør. “Vi ligger jo ude i Østersøen, og vi turde ikke binde an med, at vi skulle sende vores branddragter med GLS til Lolland-Falster. Og vores erfaring med industrivaskerier var, at det er for hårdt for branddragterne. De blev simpelthen vasket for industrielt; refleksstriberne blev brændt

http://www.at.dk

Du kan læse mere om kampagnen ved at klikke/trykke på den her QR-kode eller bruge kameraet på din smartphone til at scanne den.

FRIVILLIG Beredskab nr. 5 • 2023

Det er ofte vanetænkningen, der styrer brandfolk. Men man skal altså også have hovedet med, mener William Koch. Han er glad for, at der er fokus på rengøring af udstyr.

FRIVILLIG Beredskab nr. 5 • 2023

Proceduren for ‘ren brandmand’ kræver altså ofte, at der kører en ekstra vogn med ud på udrykningsstedet, som kan fragte traileren.

HVOR MEGET SOD TAGER EN BRANDMAND MED HJEM? Forskningsprojektet BIOBRAND II skal nu undersøge, hvad der kan gøres for at forebygge hudens eksponering for tjærestoffer og vise, om den øgede opmærksomhed nedsætter udsættelsen for tjærestoffer. Magasinet Arbejdsmiljø har skrevet om det nye forskningsprojekt. Du kan læse artiklen ved at klikke/ trykke på den her QR-kode eller bruge kameraet på din smartphone til at scanne den.

af og klikstropperne gik i opløsning”, siger William Koch. Derfor har brandvæsenet på Bornholm lavet to vaskerier selv; et på stationen i Rønne og et på stationen i Nexø. Når poserne med branddragten skal vaskes, scanner en vaskeansvarlig den først. Der sidder nemlig en chip i udstyret, der registrerer, hvor mange gange det er blevet vasket og om det er blevet tid til, at det skal imprægneres. Efter vask bliver dragterne hængt ind i et stort tørreskab med gennemluftningsbøjler.

I tørreskabet bliver dragterne tørret hurtigt og effektivt ved 75 grader. Når skabet er lukket, går der halvanden time. Så slukker skabet selv, og dragterne er tørret.

Brug for frivillige på brandstedet

Proceduren for ‘ren brandmand’ kræver altså ofte, at der kører en ekstra vogn med ud på udrykningsstedet, som kan fragte traileren. I den forbindelse siger William Koch, at han meget gerne så, at frivillige inden for beredskabet kunne tage den opgave på sig og være med til at sikre, at brandmændene kommer rene hjem. Det er f.eks. tilfældet hos Nordsjællands Brandvæsen, hvor det er det frivillige beredskab, som bliver rekvireret, når deres Ren Brandmand-trailer skal køres ud til et skadested. Og det samme er også tilfældet hos Sydvestjysk Brandvæsen (læs mere side 10-13). Kristine Grønbech Jensen er kredsleder for Beredskabsforbundet på Bornholm. Hun er desuden selv deltidsbrandmand. Hun synes, at det vil være oplagt for frivillige at være en del af den indsats. “Det er jo ikke alle, der har stort kørekort eller anhænger på bilen, som der er brug for, når traileren skal ud til brandstedet. Men det kan jo også være frivillige, der hjælper med at klargøre den og lægge tøj frem til brandfolkene”, siger hun. Beredskabsforbundet har lige nu omkring 10 aktive på Bornholm, men Kristine kan godt forestille sig, at den her type opgave kunne være med til, at flere blev interesserede i at yde en frivillig indsats. “De frivillige vil jo gerne have nogle opgaver. Hvis man ikke har nogle opgaver, kan man ikke beholde dem. Så det her er da en kærkommen mulighed for, at vi kan sige til de frivillige, at du faktisk kommer ud til brandstederne, og at du kommer til at stå med noget ansvar”, pointerer Kristine.

Kredsleder Kristine Grønbech Jensen synes, det vil være oplagt for frivillige at deltage i arbejdet med traileren ved større og længerevarende brande.

William Koch åbner traileren.

FRIVILLIG Beredskab nr. 5 • 2023

Tekst: Tom Kampman | Beredskabsforbundet Foto: Tom Kampman og Emil Frej Hansen

FRIVILLIG Beredskab nr. 5 • 2023

Frederik har fingrene på fjernbetjeningen Frederik Skovgaard Jacobsen er frivillig dronepilot og har bla. styret dronen under Roskilde Festival.

FRIVILLIG Beredskab nr. 5 • 2023

Da Roskilde Brandvæsen har fået nyt udstyr, har Frederik lige færdiggjort en ny uddannelse som dronepilot.

Hey - var det ikke dig, der inviterede alle gæsterne nede på Mulligans Pub hjem i din lejlighed?” Frederik smiler lidt overrasket og kommer så i tanke om, at den er god nok. Jo, der var en aften, hvor han inviterede gæsterne på den irske pub med hjem. “Det er typisk for Roskilde Festival. Man kommer i kontakt med så mange mennesker og så bliver der rodet rundt i noget, du egentlig havde glemt”, siger han og sætter sig bag rattet i den lille brandbil, der kører rundt på festivalpladsen. Frederik Skovgaard Jacobsen er frivillig brandmand på Roskilde Festival. Sammen

FRIVILLIG Beredskab nr. 5 • 2023

med en kollega kører han rundt og tjekker, om alle brandforskrifter bliver overholdt i de forskellige områder. “Jeg synes, at det er sjovt at køre rundt og snakke med mennesker. Du får en helt anden kontakt på den her måde. Folk kommer hen og vi skal skrive i deres studenterhue eller have taget et billede foran bilen”, siger han. Kort efter bliver der banket på bilruden, og to piger spørger, om de kan få et plaster, da den ene har skåret sig i sin finger.

Drone måler varmetemperaturer

25-årige Frederik startede i rednings-

beredskabet for godt halvandet år siden. “Jeg har en ven, der er pressefotograf og har været med at ude at køre med ham nogle gange og set lidt brandbiler og andet sjov og ballade. Så da jeg så et opslag, hvor brandvæsenet søgte frivillige, så var det ret oplagt for mig, da jeg har blå blink i øjnene”. Frederik startede som ledelses- og logistikassistent. Sidste vinter fik han tilbudt brandmandsuddannelse og er i maj startet som deltidsbrandmand. Udover det har han uddannet sig til at være frivillig dronepilot og sidste år kunne han kombinere glæden ved at være frivillig

25-årige Frederik startede i redningsberedskabet for godt halvandet år siden.

DE FRIVILLIGE HOS ROSKILDE BRANDVÆSEN Roskilde Brandvæsens supplerende beredskab består af frivilligkompagniets 1. og 2. deling:

Dronen har en funktion, hvor den kan måle temperaturer og så kan den give udslag ved en given temperatur, der er valgt.

1. deling løser opgaver ved: Klimahændelser Udvendig brandslukning Miljøhændelser 2. deling løser opgaver ved: Ledelsesstøtte Logistikstøtte Droneberedskab

på Roskilde Festival med interessen for droner. “Vi havde en drone på festivalen, hvor vi kunne koble en ledning på, så den kunne hænge i luften konstant. Så cirkulerede den 360 grader og målte temperaturer over pladsen,” fortæller han. ”Dronen har en funktion, hvor den kan måle temperaturer og så kan den give udslag ved en given temperatur, der er valgt. På Roskilde Festival sidste år var den sat til at give udslag på 75 grader. Når dronen registrerede, at temperaturen var over det, blev der sendt et runderingskøretøj ned for at kontrollere, hvad det var, der gav varmeudslaget”.

“Ofte var det nede i madteltene. De bliver ret hurtigt varme, når der står produktionsapparater indeni”, siger Frederik.

Har præventiv virkning på festivaler

Han oplevede dog også, at dronen kunne bruges i andre sammenhænge på festivalpladsen i Roskilde. “Der er et grønt område, hvor der ikke står telte og som er beregnet til, at publikum bare kan opholde sig på det. Der var dronen ret god til at spotte, hvis der lå nogle i græsset om natten. På min vagt havde vi nogle, der havde lagt sig på græsset og ikke havde det så godt. Så fik vi lige nogle

FRIVILLIG Beredskab nr. 5 • 2023

Frederik synes, at man får kontakt med folk på en helt anden måde som frivillig på en festival.

Som sædvanlig blev dette års Roskilde Festival indledt med det traditionelle indløb på festivalpladsen.

til at tjekke, om de var okay. Så på den måde kan dronen jo også bruges præventivt”, fortæller Frederik. Han fortsætter: “Det er egentlig ikke vores opgave, men vi supporterer selvfølgelig, når vi er der. Så giver vi en hånd med og får rekvireret nogle samaritter, og så tager de over derfra”.

Kan målrette indsatsen

Det er dog især i forbindelse med store brande, at dronen har vist sig at være en uvurderlig hjælp for redningsberedskabet. “Jeg var været ude til et par brande. For nyligt oppe i Veksø var der en gårdbrand, hvor vi var ret hurtigt fremme med dronen og kunne konstatere med varmekameraet hvilken vej, branden bredte sig. Derved kun-

FRIVILLIG Beredskab nr. 5 • 2023

Frederik bliver på festivalpladsen mindet om en hændelse, han egentlig havde glemt.

ne vi hjælpe indsatsledere med at iværksætte en førsteindsats, sådan at vi kunne stoppe udbredelsen af branden. Det betød, at det var meget lidt af taget, der brændte ned, fordi vi kunne gå foran branden og stoppe den. Vi kunne se direkte ned i spærene, hvor der var varmt”, siger Frederik og tilføjer:

“Det gjorde en kæmpe forskel, at vi kunne se, hvor vi skulle sprøjte. Vi fik ramt ind på branden i stedet for at stå og sprøjte ved siden af den. Det er også mit indtryk, at indsatslederne synes, at dronen gør en forskel. De kan fokusere på andre ting i stedet for hele tiden at gå rundt om bran-

Sammen med en kollega kører Frederik rundt og tjekker, om alle brandforskrifter bliver overholdt.

den for at se, om den breder sig. Så det frigiver vedkommende til nogle andre opgaver”.

LÆREBOG OM TAKTISK ANVENDELSE AF DRONER I REDNINGSBEREDSKABET

Bedre termisk målesystem

Frederik har lige færdiggjort en ny uddannelse som dronepilot, da brandvæsenet I Roskilde har fået nyt udstyr. “Den nye drone er noget større; har mere batterikapacitet, et bedre kamera og et bedre termisk målesystem. Den kan give et meget mere præcist billede og udslag på, hvad der brænder og hvor, der er varmt. Vi kan livestreame, og der er bedre signal. På alle parametre er den bare meget bedre”, siger Frederik, der udover jobbet som deltidsbrandmand og frivillig dronefører er i gang med en bachelor inden for katastrofe- og risikomanagement.

Beredskabsstyrelsen har udgivet en lærebog om taktisk anvendelse af droner i redningsberedskabet. Feltforsøg foretaget ved Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole har vist, at jo bedre taktisk forståelse en dronepilot er i besiddelse af, desto større er merværdien af dronen, der anvendes i en brandindsats. Du kan læse lærebogen ved at klikke/trykke på den her QR-kode eller bruge din smartphone til at scanne den.

FRIVILLIG Beredskab nr. 5 • 2023

Tekst: Kristian Baggesgaard, regionsleder, Region Syddanmark Foto: Kristian Baggesgaard og Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Frivillige passede på 8000 gæster Da F-35 flyene skulle overdrages til det danske forsvar, stillede Region Syddanmark med to førstehjælpshold. Her fortæller regionsleder Kristian Baggesgaard om opgaven.

øndag den 1. oktober var over 8000 flyinteresserede og indbudte gæster samlet på Fighter Wing Skrydstrup. For at passe på de mange gæster var Beredskabsforbundet Region Syddanmark blevet forespurgt, om vi kunne stille med to førstehjælpshold. En opgave som blev videregivet til Kreds Tønder og Kreds Kolding, som i alt stillede med 10 førstehjælpere.

FRIVILLIG Beredskab nr. 5 • 2023

Interesse for BorgerBeredskabet

På pladsen blev der opstillet et telt, hvorfra førstehjælperne runderede på pladsen. I den bageste del af teltet var der indrettet behandlerrum, mens den forreste del blev brugt til at gøre reklame for BorgerBeredskabets kursus Kriseparat Basis. Der var heldigvis mange flere gæster, som var interesserede i at vide mere om BorgerBeredskabets kurser, end der var

tilskadekomne. Men der var alligevel brug for førstehjælperne og deres tasker flere gange inde på pladsen.

Bemandet First Respons-enhed

På Fighter Wings brandstation havde vi under hele arrangementet en bemandet First Respons-enhed, som skulle dække området udenfor udstillingsområdet. De indgik også i flyvepladsens sikkerheds-

F-35 er et såkaldt 5. generations-kampfly, hvilket blandt andet betyder at det er stealth (svært at opdage på radar) Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

F-35 er et kraftfuldt og avanceret kampfly, som kan løse mange opgaver i luften.

Der var opstillet et telt på pladsen, hvorfra førstehjælperne kunne rundere på pladsen.

Det meste af dagen foregik i tørvejr og med mulighed for at hilse på Kronprins Frederik og flere folkevalgte politikere.

Kronprins Frederik var også til stede, da F-35 flyene blev overdraget til det danske forsvar.

plan og kunne indsættes sammen med brandstationens øvrige personel. Heldigvis undgik vi de større hændelser og enheden blev ’kun’ brugt i forbindelse med gæsters tilskadekomst på parkeringsområdet.

Ros til de frivillige

Det meste af dagen foregik i tørvejr og med mulighed for at hilse på Kronprins Frederik

og flere folkevalgte politikere. Vi var også så heldige, at mange frivillige kiggede forbi vores telt. Alt i alt en sjov og hyggelig dag, som startede kl. 7 og sluttede kl. 14 på Fighter Wing Skrydstrup. Fighter Wings brand- og redningschef roste de frivilliges indsats under evaluering af dagen og lovede, at det ikke var sidste gang, de ville benytte sig af Beredskabsforbundet til deres arrangementer.

FRIVILLIG Beredskab nr. 5 • 2023

Tekst og foto: Tom Kampman | Beredskabsforbundet

FRIVILLIG Beredskab nr. 5 • 2023

TANKER TIL DE

OMKOMNE Omkomne brand- og redningsfolk blev traditionen tro mindet i Holmens Kirke i København den første fredag i oktober. Ved samme lejlighed uddelte forsvarsminister Troels Lund Poulsen Den Danske Redningsberedskabspris.

FRIVILLIG Beredskab nr. 5 • 2023

Beredskabsforbundets Musikkorps havde taget opstilling uden for kirken.

Regionsleder Finn Månsson fra Midtjylland havde et stort hold med til mindehøjtideligheden.

egnen dalede stille ned uden for Holmens Kirke i København, da der traditionen tro blev afholdt mindehøjtidelighed for omkomne brand- og redningsfolk. Der blev sendt tanker afsted til dem, der har ofret deres liv for at redde andres. Og forsvarsminister Troels Lund Poulsen satte ord på indsatsen: ”Jeg vil tillade mig at kalde jer, der er her i dag, for hverdagens helte. Ja, det lyder måske lidt fortærsket, når man siger det. Men den er god nok – I er hverdagens helte. For I yder en indsats, hvor I gør en kæmpe forskel. Og I sætter jeres liv på spil, mens I redder andres liv. Vel at mærke uden at tænke på den fare, I udsætter jer selv for. Det kræver en særlig personlighed - og den har I. Det er derfor, vi er samlet her i dag. Jeg er stolt over, at vi har så dygtige, vel-

FRIVILLIG Beredskab nr. 5 • 2023

Fanerne var fundet frem til mindehøjtideligheden i Holmens Kirke i København.

Kransenedlæggelse af formanden for Danske beredskaber Jarl Vagn Hansen og Falcks koncernchef Jakob Riis.

uddannede og modige brand- og redningsfolk. Både frivillige og lønnede. I dag hylder vi en række personer herinde, som har ydet en ekstraordinær indsats det seneste år. Men vi er her også for at sige tak til de tusinder af brand-, rednings- og ambulancefolk, der hver dag året rundt rykker ud til redningsaktioner. Samtidig mindes vi også dem, som gennem årene har givet alt. Livet. De, som har givet deres liv for at redde andres. Dem sender vi en tanke. Ligesom vi sender tanker til deres pårørende”, sagde han i sin tale ved mindehøjtideligheden, hvor han også uddelte Den Danske Redningsberedskabspris. Efter mindehøjtideligheden forsamlede deltagerne sig ved mindestenen for omkomne brand- og redningsfolk.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (tv) og Beredskabsforbundets præsident, Jan Johansen.

Der blev taget mange fotos i kirken.

Ved mindehøjtideligheden overrakte forsvarsminister Troels Lund Poulsen Den Danske Redningsberedskabspris 2023 til otte medarbejdere fra Specialtjenesten i Hovedstadens Beredskab for deres indsats ved skuddramaet i storcentret Field’s i København. De otte medarbejdere er: Overbrandmester Michael Drud, brandmester Thomas Vedsmand samt brandmændene Lars Rasmussen, Anders Falsig, Anders Sødring, Claus Ballegaard, Brian Cederkvist og Martin Wünsche. Fanen blev båret ind i Holmens Kirke.

FRIVILLIG Beredskab nr. 5 • 2023

Konference: Hvor meget viden skal befolkningen have om trusler? Torsdag den 2. november 2023 kl. 10.00-15.45 Fællessalen på Christiansborg

Oplægsholdere • Rosanna Farbøl, Lunds Universitet • Michael Bang Petersen, Aarhus Universitet • Christina Andersson, Myndigheten för Samhällsskydd och Beredskap (MSB) • Kristoffer Albris, Københavns Universitet • Michael Zilmer-Johns, formand for analysegruppen, ’Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035’ (med forbehold for ændringer)

FRIVILLIG Beredskab nr. 5 • 2023

KORT NYT

Omfattende undersøgelse af PFAS FOTO: LASSE OLSSON/WECREATE

Op imod 900 nuværende ansatte og frivillige, der arbejder med brandskum og derfor potentielt kan være udsat for det farlige såkaldte evighedskemikalie PFAS kan deltage i en omfattende undersøgelse, der vil foregå de kommende måneder. Undersøgelsen er finansieret af Sundhedsstyrelsen og bliver varetaget af Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, skriver cs.dk. I praksis vil der ske det, at forskere fra Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling vil besøge en række arbejdspladser med særligt fokus på PFAS.

I en række lande har brandskum vist sig at udgøre en væsentlig kilde til forurening med de såkaldte evighedskemikalier, PFAS. Det er derfor vigtigt at få belyst mulig udsættelse for PFAS blandt brandfolk – også i Danmark, lyder en af bevæggrundene for undersøgelsen. Forskerne håber, at godt 900 ansatte og frivillige fra en række forskellige arbejdssteder vil deltage i undersøgelsen, skriver cs.dk. Det er dog ikke noget, du selv kan melde dig til. De mulige deltagere i undersøgelsen vælges ud og modtager besked i deres e-Boks.

FRIVILLIG Beredskab nr. 5 • 2023

KORT NYT

Brandmænd fik sved på panden FOTO: CHRISTINA S. JOHANSEN

Det er en fast tradition, at hestemarkedet i Hammel bliver skudt i gang medafviklingen af Frijsenborgløbet. I år har tre deltidsbrandmænd så sat gang i noget, der også kunne blive en tradition. Lars Guldmann, Henrik Støvring og Hans Øster fra brandstationen i Hammel løb nemlig med på 5 km-ruten iført 18 kg brandudstyr og røgdykkerapparat. De gjorde det som en sjov gimmick, der kunne skabe opmærksomhed omkring det at være deltidsbrandmand. ”Vi mangler jo kollegaer, og så snakkede vi om at gøre noget lidt anderledes, som samtidig er noget socialt. Der dukkede idéen med at løbe i brandtøj op”, fortalte Lars Guldmann inden løbet til Lokalavisen Favrskov. Det blev Hans Øster (billedet), som først kom over mållinjen af de tre i tiden 28 minutter og 53 sekunder.

FRIVILLIG Beredskab nr. 5 • 2023

FOTO: LASSE OLSSON/WECREATE

Som led i et samarbejde mellem Østjyllands Brandvæsen og Skanderborg Kommune har kommunen truffet en principbeslutning om, at ansatte i kommunen gives ret til at være deltidsbrandfolk i arbejdstiden uden modregning i deres almindelige løn, samtidig med at de fortsat får honorar for virket som deltidsbrandfolk. Det skal styrke rekrutteringen af deltidsbrandfolk, skriver beredskabsinfo.dk. Samarbejdet mellem Østjyllands Brandvæsen og Skanderborg Kommune indebærer også, at der i den kommende tid bliver afviklet møder – med deltagelse af kommunaldirektøren – for de ledere og medarbejdere, der er tilknyttet kommunale enheder, som ligger inden for 5-minutters afstand af brandstationerne. I første omgang indledes en møderække i Ry, hvor der i dag mangler en del brandfolk – særligt i dagtimerne. Erfaringerne fra Skanderborg vil blive delt med de øvrige ejerkommuner bag Østjyllands Brandvæsen.

FOTO: LASSE OLSSON/WECREATE

Bliver ikke trukket i løn for at være deltidsbrandmand

KORT NYT

Frivillige får ikke lov til at køre egentlig udrykningskørsel i privatbiler

Transportministeriet arbejder på en forsøgsordning med grønne opmærksomhedslygter til frivillige, som udfører livreddende indsatser. Men der bliver ikke tale om, at frivillige kan få lov til at køre egentlig udrykningskørsel med blå blink i deres privatbiler, skriver beredskabsinfo.dk. For her vejer hensynet til færdselssikkerheden og de øvrige trafikanters sikkerhed tungest, fastslår transportministeren. I et svar til Folketinget bekræfter transportminister Thomas Danielsen, at Transportministeriet er ved at se nærmere på muligheden for at tilrettelægge en forsøgsordning med grønne opmærksomhedslygter til frivillige, som udfører livreddende indsatser. ”De grønne opmærksomhedslygter vil ikke give ret til at fravige færdselsreglerne, men skal efter hensigten øge de frivilliges mulighed for at gøre opmærksom på sig selv og dermed forbedre øvrige trafikanters mulighed for at vise særligt hensyn til de frivilliges fremkommelighed i trafikken”, skriver ministeren. Samtidig afviser han dog, at der kan blive tale om, at frivillige får mulighed for at køre egentlig udrykningskørsel i deres privatbiler. Transportministeren understreger, at et motorkøretøj for at kunne foretage udrykningskørsel skal være godkendt hertil og være registreret som udrykningskøretøj. Det vil sige, at en synsvirksomhed skal have godkendt køretøjet som udrykningskøretøj, hvor det for eksempel vurderes, om de gældende krav til bremser, udrykningssignaler mv. er opfyldt, skriver beredskabsinfo.dk. ”Som reglerne er i dag, er det således ikke muligt for frivilligt redningspersonel at køre udrykningskørsel og dermed tilsidesætte færdselsreglerne i deres egen private bil på vej til redningsstationen. Selvom jeg til fulde forstår, at det kan være tidsbesparende, at frivilligt redningspersonel kan køre hurtigere, mener jeg alligevel, at ovenstående hensyn til blandt andet færdselssikkerheden og de øvrige trafikanters sikkerhed vejer tungere”, siger transportministeren.

Beredskabsforbundet havde stand på årsmøde Hvert år afholder Danske Beredskaber sit årsmøde. Det er den største beredskabskonference på dansk jord og har op mod 1.000 besøgende og 70 messestande. Over to dage blev beredskabsudstillingen kombineret med faglige oplæg, der gav deltagere ny viden og inspiration til arbejdet i beredskabet. De faglige oplæg blev afviklet fra tre scener, der var placeret i messehallerne. Det betød, at der hele tiden var liv omkring messestandene, og deltagerne kunne veksle mellem at høre oplæg og besøge udstillerne, der leverer materiel og serviceydelser til beredskabet. Beredskabsforbundet havde som sædvanlig en stand på årsmødet, og her kunne du også høre mere om både BorgerBeredskabet og BlivBrandmandNu. Temaet for årsmødet var i år arbejdsmiljø. Det var muligt at høre om brandfolks helbred og betydningen af APV på en arbejdsplads. Udover det var der bla. oplæg om de nye trusselsbilleder og kravene til fremtidens beredskaber samt Studstrup-branden set fra flere perspektiver. Du kan læse mere om årsmødet ved at klikke/trykke på den her QR-kode eller bruge kameraet på din smartphone til at scanne den.

FRIVILLIG Beredskab nr. 5 • 2023

På Danske Beredskabers årsmøde blev der i år afholdt et Danmarksmesterskab i FireFit. Du kan læse om og se fotos fra begivenheden på side 4-9.