Alt om videnskab: Kroppen

ALT OM VIDENSKAB

DIN KROP FRA TOP TIL TÅ

KROPPEN LÆS OM

ANATOMI KROPPEN PÅ ARBEJDE STAMCELLERNES HEMMELIGHED

SPÆNDENDE

FACTS • Alt om VIDENSKAB – KROPPEN •

OM KROP OG SUNDHED

SMITTE-

EPIDEMIER KAN MAN VIRKELIG LÆSE TANKER? HVAD SKER DER, NÅR VI BLIVER GAMLE?

aller.dk

VI SER NÆRMERE PÅ GENTEKNOLOGI SÅDAN ARBEJDER DIT BLOD Untitled-1 1

DIN FANTASTISKE HJERNE

BEDRE HELBRED

HVAD BØR JEG SPISE?

ALT OM FRIE RADIKALER 03.12.2018 15:11 14:14 07.11.2018

www.aller.dk

KROPPEN Ansvarlig udgiver: Aller Media AS Havneholmen 33, 1561 København V info@aller.dk

Redaktion Redaktør: Inger Marit Hansen Grafiker: Bens Aarø Oversættelse: Maria Louise Bak

2018 © Aller Media AS ejer alle rettigheder til indholdet af denne bog. Kopiering eller digital gengivelse er ikke tilladt uden forudgående aftale. Det er ikke tilladt at offentliggøre hele eller dele af bogen på internettet eller ved anden elektronisk gengivelse. Tilladelser kan udstedes efter aftale med redaktørerne hos Aller Media AS.

Produceret af Orage AS Jarlsøveien 50 3124 Tønsberg Norge +47 47 46 60 00 post@orage.no www.orage.no

Trykt af Artko AS Alle Orages produkter trykkes på svanemærkede trykkerier.

Udgivet på licens af Future Plc. This bookazine is published under licence from Future Publishing Limited. All rights in the licensed material belong to Future Publishing Limited and it may not be reproduced, whether in whole or in part, without the prior written consent of Future Publishing Limited. ©2014 Future Publishing Limited.

Future Plc. Richmond House, 33 Richmond Hill Bournemouth, Dorset BH2 6EZ Web: www.futureplc.com

Original tittel How It Works Book of the Human Body Second Revised Edition © 2014 Imagine Publishing Ltd

Untitled-1 2 Omslag_KROPPEN1_opptrykk_2018.indd 2

03.12.2018 14:14

Alt om VIDENSKAB

KROPPEN Vores krop er et mesterværk. Den kan opnå en imponerende hurtighed, smidighed og styrke, samtidig med at den er finstemt i dens kompleksitet. Alt dette gør menneskekroppen til enestående blandt alle arter på Jorden. Den overgår tilmed alt, som vi mennesker nogensinde har skabt.

I dette bokasin om kroppen hylder vi menneskekroppens evner og skønhed, og vi analyserer, hvordan den kan blive skadet eller udfordret. Du kommer til at lære om alt fra, hvordan du bruger dine sanser, til hvordan musklerne virker, og hvordan hjertet pumper blodet rundt i din krop. Du vil lære, hvordan du oplever følelser og bevægelser, og hvordan hormonerne, der raser rundt i kroppen, virker. Bokasinet indeholder flotte illustrationer af kroppens anatomi, detaljerede billeder og enkle forklaringer, som er lette at forstå.

I Alt om VIDENSKAB – Kroppen finder du masser af fascinerende facts, som måske vil få dig til at se dig selv i et helt nyt lys.

3

Kroppen_dansk_revidert.indd 3

03.12.2018 14:18

ÂťMenneskekroppen er den mest komplekse organisme, vi kender tilÂŤ

4

Kroppen_dansk_revidert.indd 4

03.12.2018 14:18

5

Kroppen_dansk_revidert.indd 5

03.12.2018 14:18

INDHOLD 10

40 hurtige facts om kroppen

20

Din fantastiske hjerne

Anatomi 10 40 hurtige facts om kroppen

18 Cellernes anatomi

20 Din fantastiske hjerne

26 Hvad er neuroner?

26 Hjernekort med fMRI

27 Hvordan fungerer nerverne?

27 Hvad har vi i rygmarven?

28 Hvordan virker lugtesansen?

29 De fem grundsmage

30 Det gør dit skelet for dig

32 Hals og nakke

34 Brystkassen

36 Sådan arbejder musklerne

38 Under huden

39 Forskellige hudfarver

39 Hudtransplantation

40 En kig ind i hjertet

41 Hjerteinfarkt

42 Blodkarrene

44 Fordøjelsen

46 En rejse gennem tyndtarmen

48 Pas godt på din lever

50 Gennem marv og ben

51 Sådan fungerer milten

52 Overflødige kropsdele

53 Mandlerne

54 Æggestokkene

56 Barn i maven

58 Akillessenen

58 Sure tæer

59 Hvad er en vabel?

59 Krampe i fødderne

Kroppen på arbejde 62

65

Hormoner

66

68

70

74

76

Stamcellernes hemmelighed

Cellernes brændstof Celledeling Immunforsvaret Hvordan virker de hvide blodlegemer?

Immunforsvarets motorvej

6

Kroppen_dansk_revidert.indd 6

03.12.2018 14:18

122

Aldring

78

56

Genforskning

Barn i maven

Nysgerrig?

78

Genforskning

83 Frie radikaler

84 Gensplejsning

88 Sådan arbejder dit blod

92 Vi studerer sansesystemet

96 Højre og venstre hjernehalvdel

98 Lykkeforskning

102 En jungle af muligheder

106 Mad for kroppen

114 Smitteepidemi

122 Aldring

126 Hjernekirurgi

130 Ørepropper / Fregner /

Ondt i halsen

131 Minder / Tandpasta / Epidural

132 Rødmen / Koffein / Svimmelhed

133 Øjenbryn / Ørevoks / Bevidsthed 134 Kan vi lese tanker?

136 Hvor hurtigt gror håret?

137 Probiotika eller prebiotika?

137 Findes der en kur mod forkølelse?

138 Glat hår eller krøller /

Kan børn løfte vægte?

138 Hvorfor spiser vi for meget?

139 At korrigere hjerterytmen

139 Salt / Adamsæble 140 Hjernekontrol / Latter

141 Kalkunarme / Skæl / Øjets

tilpasning til mørket

Kroppen_dansk_revidert.indd 7

142 Allergi / Eksem

143 Koffeinfri kaffe / Vandallergi / Kolesterol 144 72-timers deodorant 144 Moderne fyldninger 145 Supermad / Gigt

173 Ømme muskler / Fedthormonet 174 72-timers deodorant

174 Moderne fyldninger

175 Supermad / Gigt 173 Ømme muskler / Fedthormonet 174 72-timers deodorant

174 Moderne fyldninger

175 Supermad / Gigt

7

03.12.2018 14:18

ANATOMI 10

40 hurtige facts om kroppen

18

Cellernes anatomi

20

Din fantastiske hjerne

10

40 hurtige facts om kroppen Alt det, du skulle have spurgt lægen om.

27

Hvad har vi i rygmarven?

Den gamle hjerne, som vi deler med krybdyr.

38

Under huden Bliv klogere på kroppens største organ.

18

Cellernes anatomi Hvordan er vi skruet sammen?

Hvordan virker lugtesansen?

Vi lugter bedre, end du tror.

39

Forskellige hudfarver Hvad er melanin?

20

Din fantastiske hjerne Moderne neuroforskning løser gåderne bag kroppens mest komplekse organ.

28

29

De fem grundsmage Sådan virker de forskellige smage på dig.

39 Hudtransplantation

Når vores største organ har brug for hjælp.

30

Det gør dit skelet for dig Hvordan hænger vi sammen?

32

Hals og nakke En kompleks konstruktion.

40 Et kig ind i hjertet

Sådan pumpes blodet rundt i kroppen.

34

Brystkassen – din indre katedral.

36

Sådan arbejder musklerne Musklerne, der former din krop.

26

Hvad er nerveceller?

Et elektrokemisk kredsløb fra top til tå.

26

Hjernekort med fMRI Se unikke billeder af hjernen.

27

Hvordan fungerer nerverne?

Vores kemiske motorvej.

41

42

Hjerteinfarkt Når blodet ikke kommer frem.

Blodkarrene Menneskekroppens rørsystem.

8

Kroppen_dansk_revidert.indd 8

03.12.2018 14:18

32 Hals og nakke

52 Overflødige kropsdele

54

© SPL; Thinkstock

Hvordan virker æggestokkene?

44 Fordøjelsen

Hvordan omdannes mad til energi?

46

48

En rejse gennem tyndtarmen Her bliver de fleste næringsstoffer nedbrudt og optaget i kroppen.

Pas godt på din lever Denne multitasker har flere opgaver, end du tror.

50

Gennem marv og ben Stamcellernes hjemsted.

51

Sådan fungerer milten Ukendt, men vigtig.

52

Overflødige kropsdele Rester fra tidernes morgen.

53

Mandlerne Vores frontforsvar mod infektion.

54 Æggestokkene

Udvikling og frigørelse af ægget.

58 Sure tæer

Hvorfor lugter fødderne?

59 Hvad er en vabel?

De små væskebobler, der

beskytter huden.

56

Barn i maven Kvindekroppens største under.

58

Akillessenen Er den dit svage punkt?

59 Krampe i fødderne

Når muskelspændinger ikke stopper.

9

Kroppen_dansk_revidert.indd 9

03.12.2018 14:18

ANATOMI

40

hurtige facts om kroppen Måske har du en masse spørgsmål om kroppen, som du bare aldrig får stillet eller undersøgt nærmere – men det kan være, du finder nogle af svarene her!

M

enneskekroppen er den mest komplekse organisme, vi kender til. Hvis man forsøgte at bygge en kunstig menneskekrop, ville den højst sandsynligt blive ret mislykket. Der er mere, vi ikke ved om kroppen, end hvad vi ved.

Det gælder især mange af de mærkværdige og tilsyneladende unyttige egenskaber, som menneskeracen har. Men det er ikke alle disse træk, der er så bizarre, som de umiddelbart kan synes, og mange af dem har en evolutionær historie bag sig.

At stille disse undringsspørgsmål er helt naturligt, men de fleste af os er enten for generte eller får aldrig muligheden – så her er der en chance for at få klarhed over nogle af de ting, du altid har undret dig over. Vi ser nærmere på de mere mærkværdige sider af menneskets fysiologi – lige fra at rulle med tungen til, hvorfor vi er kildne, og hvorfor vi drømmer.

10

Kroppen_dansk_revidert.indd 10

03.12.2018 14:18

VIDSTE DU AT? Vores overflødige kropsdele omfatter blindtarmen, halebenet og visdomstænderne.

1

Hvordan tænker vi?

Hvad er tanker? Det spørgsmål vil holde forskere, læger og filosoffer beskæftiget de næste mange år. Det hele afhænger af, hvordan man definerer begrebet »tanker«. Neuroforskere kan fortælle os, hvordan nervecellerne dannes og virker, og hvordan gitterceller danner mønstre i hjernen, så hjernen ved, hvor du er, og hvor du har din krop.

Filosoffer, og også mange forskere, vil hævde, at et netværk af nerveceller ikke kan forklare de tusindvis af tanker og følelser, vi må håndtere. En idrætsfysiolog vil kunne fortælle, at når du vælger at løbe, aktiverer du en række velkendte stier, som fører fra hjernen til musklerne, på mindre end et sekund.

Der er nogle detaljer i hjernen, vi kender til, for eksempel hvilke områder af hjernen, der er ansvarlige for forskellige typer af tanker og beslutninger. Men der er stadigvæk meget tilbage at forske i.

Frontallappen

Det er her, de centrale dele af din personlighed sidder.

Her dannes dine tanker og følelser. Fjernes eller beskadiges frontallappen, kan det ændre din personlighed.

Premotor cortex

Cortex er latin for »bark« og betegner altså det yderste lag af hjernen. Det er her, nogle af kroppens bevægelser koordineres.

Primær motorisk cortex

Primær motorisk cortex og primær somatosensorisk cortex er de områder, der modtager sanseindtryk og efterfølgende koordinerer dine bevægelser.

Isselappen

Isselappen er ansvarlig for kroppens komplekse sansesystem.

Brocas område

Primær auditiv cortex

I Brocas område danner du komplekse ord og talemønstre.

Primær auditiv cortex ligger lige ved siden af øret, og det er her, hjernen fortolker lydbølger til meningsfuld information.

© SPL

Tindingelappen

Tindingelappen bestemmer, hvad du skal stille op med den lyd, du hører, og kombinerer den med visuel information.

Nakkelappen

Wernickes område

Nakkelappen sidder bagerst i hjernen. Den tolker lyssignalerne i dine øje til former og mønstre.

Wernickes område (imellem isselappen og temporallappen) er relateret til sprogforståelsen, og her fortolker hjernen det, du hører.

5 © Dora Pete

3

2

Vågner vi mentalt op først, eller åbner vi øjnene først om morgenen?

Søvn er en gave fra naturen, som er vigtigere og mere kompliceret, end du tror.

Vi har fem søvnstadier, som betegner en stadig dybere søvn. Når du pludselig er lysvågen, og dine øjne slår op, sker det ofte efter en naturlig opvågning. Hvis du kommer direkte ud af Rapid Eye Movement (REM)-søvn, vil du være i stand til at huske dine drømme. Hvis du bliver vækket, for eksempel fordi dit vækkeur ringer, og kommer ud af en anden søvnfase, vil det tage længere tid at huske dine drømme. Så har du måske ikke lyst til at åbne dine øjne lige med det samme.

Vokser øjenæblet som resten af kroppen?

Ja, men kun en lille smule. Det er derfor, babyer er så smukke – deres øjne er lidt ude af proportion, så de virker større.

Hvorfor piller vi 4 ubevidst? Jeg leger konstant med mit hår!

Dette er en adfærdsrespons – nogle af os leger med håret, når vi er nervøse eller keder os. For de fleste er dette helt normalt, men hvis det begynder at forstyrre din hverdag, kan du få hjælp af en adfærdspsykolog.

Der er dog kun lille sandsynlighed for, at det bliver nødvendigt.

Hvorfor kan nogle mennesker rulle med tungen, mens andre ikke kan?

Selvom vi lærer i skolen, at »tungerulning« skyldes gener, er sandheden sandsynligvis mere kompliceret. Det skyldes formentlig en kombination af genetiske faktorer og miljøpåvirkning. Studier af familier og tvillinger har vist, at det ikke kan skyldes simpel genetisk arv. Det faktum, at vi kan lære at gøre det, tyder derimod på, at det for nogle af os skyldes miljø, dvs. at det er en tilegnet evne snarere end en genetisk disposition, altså en medfødt evne.

6

Hvad er puls?

Når du mærker din egen puls, mærker du den direkte overførsel af din hjerterytme i en blodåre. Du kan mærke pulsen, hvis du presser den store blodåre ved håndleddet mod en knogle. Halspulsåren kan føles mod ryghvirvlen, men vær forsigtig! Trykker du for hårdt, kan du faktisk besvime ved det.

Trykker du på begge sider samtidigt, kan du faktisk stoppe blodtilstrømningen til hjernen. Og som en forsvarsreaktion vil du temmelig sikkert besvime!

11

Kroppen_dansk_revidert.indd 11

03.12.2018 14:18

ANATOMI

“ The tonsils are collections of lymphatic tissues which are thought to help fight off pathogens”

7

Hvor mange grader er mit synsfelt?

2D-feltet

De områder, der er inden for 120-180 grader, bliver set todimensionelt, fordi kun det ene øje bidrager – vi bemærker det bare ikke.

3D-feltet

© Matt Willman

Det centrale 120-graders område er den tredimensionelle del af vores syn, fordi begge øjne bidrager. Det er denne del, vi bruger mest.

Menneskets synsfelt er omtrent 180 grader.

Den centrale del af synsfeltet (cirka 120 grader) virker som en kikkert eller et stereoskop, dvs. at begge øjne bidrager. Sådan får vi dybdesyn, og vi kan se tredimensionelt. Yderkanterne er monokulære, hvilket betyder, at der ikke er noget overlap af det andet øje. Dermed ser vi kun todimensionelt her.

8

Hvor hurtigt cirkulerer blodet rundt i kroppen?

Du har omtrent fem liter blod, som cirkulerer rundt i din krop. Hver røde blodcelle skal fra dit hjerte, ned ad motorvejslignende blodårer (arterier), gennem »sidegaderne«, som former kapillærerne, og derefter tilbage gennem »myldretids-blodårerne« (venerne) for at komme tilbage til dit hjerte. Dette tager omtrent et minut. Når du er »gearet« eller stresset, og pulsen stiger, går det endnu hurtigere. I det tilfælde »dropper« blodet de mindre vigtige kropsdele (eksempelvis tarmene) for at give masser af oxygen til musklerne. »Du kan løbe fra løven!«

1. Det vigtigste organ

2. Under tryk

Blodet bevæger sig hurtigst og har højest tryk, når det forlader hjertet og går ind i den elastiske aorta, hovedpulsåren.

Hjernen har sin egen specialforsyning af blod, som er ordnet i et særligt kredsløb.

4. Nedre hovedvene

5. Længst væk

© SP L

Denne tykke vene sidder bag aorta og gør et vigtigt arbejde. Uden den ville blodet nemlig ikke kunne komme tilbage til dit hjerte.

3. Nyrerne

Disse kræver så meget som 25 % af blodet fra hvert hjerteslag!

Disse arterier og vener er længst væk fra hjertet, og blodstrømmen her er træg.

Efterhånden som du bliver ældre, kan disse årer få en fedtbelægning (som kan føre til blodprop).

11

Hvorfor bøvser vi?

En bøvs er en naturlig frigørelse af gas fra maven. Denne gas har du enten slugt, eller den er et resultat af noget, du har indtaget, eksempelvis kulsyreholdige drikke. Lyden kommer fra vibrationer i mavemunden, knude­ punktet mellem spiserøret og mavesækken.

er 9Hvad læberne til?

Læberne bruges primært som et sanseorgan, for det meste når man spiser, men de er også til glæde, når man kysser. De bruges desuden til at finjustere vores stemmer, når vi taler.

10

Er det muligt at holde øjnene åbne, når man nyser?

Når du nyser, forbliver dine øjne lukket som en forsvarsmekaniske for at forhindre, at spyt og næsebakterier kommer ind i og inficerer dine øjne. Den gamle myte om, at dine øjne vil falde ud, hvis du holder dem åbne, er yderst usandsynlig. At holde øjnene lukket giver derimod blot en vis beskyttelse imod stygge bakterier og virus.

12

Hvorfor har vi forskellige farver i vores hår?

Dette skyldes primært gener. Nogle hårfarver vil dominere (typisk de mørkeste), mens andre (for eksempel blonde) er mindre stærke.

12

Kroppen_dansk_revidert.indd 12

03.12.2018 14:18

13

Hvorfor er vores fingeraftryk forskellige?

Dit fingeraftryk er fine riller i huden øverst på fingrene (og tæerne). De er nyttige, idet de forstærker følelsen af små vibrationer og giver friktion for bedre greb. Ikke to fingeraftryk er ens – hverken på dine egne hænder eller mellem to mennesker.

Det skyldes vores unikke sæt af gener.

14

Hårsækkene i forskellige dele af din krop er programmeret af dine gener til at gøre forskellige ting.

Hårene på dine arme vokser meget langsommere end dem på hovedet. Mænd kan blive skaldede på grund af en kombination af gener og hormonelle ændringer, hvilket ikke sker på andre områder (for eksempel næsehår). Dette er dog forskelligt fra person til person.

Jo længere det yderste led i fingeren er, desto hurtigere vokser neglen. Men der er også mange andre påvirkninger, for eksempel ernæring, soleksponering, aktivitet og blodtilførsel.

©

Tr

is

ta

nb

© Frettie

Hvorfor bliver vores hårvækst så uberegnelig, eftersom vi bliver ældre?

15

Hvorfor vokser fingerneglene hurtigere end tåneglene?

16

Hvad giver mig min personlighed?

Forskere har brugt uendelige mængder af tid på at prøve at finde svar på dette spørgsmål. Din personlighed dannes i de forreste hjernelapper, og der findes klare personlighedstyper. Personlighed skyldes primært miljø, herunder opvækst, uddannelse og omgivelser. En del af personligheden er genetisk, men det er uklart, hvor stor en del. Den bedste forskning på området kommer fra tvillingestudier. Hvad er det, der gør, at nogle tvillinger vokser op som sjælevenner, mens andre tvillinger udvikler sig ganske forskelligt, og den ene eksempelvis bliver professor og den anden morder? Vi ved det endnu ikke.

17

Hvorfor har mænd brystvorter?

Mænd og kvinder vokser ud fra den samme skabelon, og brystvorter er rester fra mandens tidlige udvikling.

18

Hvorfor husker vi kun nogle drømme?

Drømme har fascineret mennesker i tusindvis af år. Nogle mennesker mener, at drømmene er ubetydelige, mens andre tror, at de er afgørende for vores følelsesmæssige velbefindende.

De fleste mennesker har fire til otte drømme pr. nat. Drømmene er påvirket af stress, angst og ønsker, men du husker kun ganske få af dem. Der findes forskning, som kan bevise, at hvis du vågner fra Rapid Eye Movement (REM)-søvn, vil du sandsynligvis huske dine drømme bedre.

13

Kroppen_dansk_revidert.indd 13

03.12.2018 14:18

ANATOMI

19

Hvorfor fungerer nogle blodtyper ikke sammen, mens andre er universale?

Du har A-antigener og B-antistoffer. Du kan modtage blodtyperne A og O, men ikke B. Du kan donere til A og AB.

B

Du har B-antigener og A-antistoffer. Du kan modtage blodtyperne B og O, men ikke A. Du kan donere til B og AB.

AB

Du har A- og B-antigener og ingen antistoffer. Du kan modtage blodtyperne A, B, AB og O (universal modtager), og du kan donere til AB.

O

Du har ingen antigener, men har A- og B-antistoffer. Du kan modtage blodtype O, men ikke A, B eller AB. Du kan donere til alle: A, B, AB og O.

© SPL

Blodtypen bestemmes af proteinmarkører, kaldet antistoffer, på overfladen af de røde blodceller. Du kan have A-antigener, B-antigener eller ingen – og i sidstnævnte tilfælde er du blodtype O (udtales nul).

Hvis du ikke har antigen, vil dine antistoffer angribe fremmed blod. Hvis du har blodtype A, og du får blod af typen B, vil dine antistoffer angribe B-antigenerne. Hvis du derimod har blodtype AB, kan du trygt modtage alle blodtyper. Personer, som har blodtype O, har ingen antigener, så de kan give blod til alle. Men de har antistoffer imod A og B, så de kan kun selv modtage O!

A

21

Hvorfor rykker Hvorfor min krop i bliver huden søvne? gul, hvis man får er helt almindeligt og en leversygdom? Dette er kendt i den medicinske

© SPL

20

22

Denne gule misfarvning af huden eller det hvide i øjnene kaldes for gulsot. Det skyldes en ophobning af galdefarvestof (bilirubin) i kroppen.

Normalt udskilles dette i urinen (derfor har urinen gul farve).

Sygdomme som leverbetændelse og galdesten kan føre til en lignende ophobning af bilirubin. Det skyldes blandt andet ændrede fysiologiske processer.

verden som »myoklone rykninger«. Nogle forskere mener, at disse rykninger er forbundet med stress eller koffeinforbrug, mens andre mener, de er en naturlig del af søvnprocessen. Hvis du selv oplever det, er det sandsynligvis helt normalt.

23

Hvilket Hvad er organ opkastbruger mest refleksen? oxygen?

Hjertet er det mest effektive – det trækker 80 % af oxygenet ud fra blodet. Men leveren får mest blod – 40 % af minut-volumen i forhold til nyrerne, som får 25 %, og hjertet, som kun får 5 %.

3. Vagusnerven 1. Fremmedlegemer

Opkastrefleksen er en beskyttende mekanisme, som forhindrer, at mad eller andre fremmedlegemer kommer ind på bagsiden af halsen på andre måder, end ved synkning.

Vagusnerven (»den vandrende nerve«) bliver stimuleret, hvilket fører til kraftig sammentrækning af mavesækken og membranen for at presse objektet fremad.

4. Opkast 2. Den bløde gane

Den bløde gane (den kødfulde del bagerst i munden) bliver stimuleret og sender signaler ned ad glossofaryngeal-nerven (også kendt som den 9. kranienerve).

Presset fører til, at man brækker sig, og nogle gange kan man kaste indhold i mavesækken op.

14

Kroppen_dansk_revidert.indd 14

03.12.2018 14:18

fortsætter øjen25Hvorfor vipperne ikke med at vokse?

Dine øjenvipper dannes i små hårsække, nøjagtigt ligesom håret på hovedet, armene og kroppen. Hver hårsæk er genetisk programmeret til at fungere på en bestemt måde. Øjenvipperne er programmeret til at vokse til en vis længde og tilmed til at vokse ud igen, når de falder af. Men de vil ikke vokse ud over en vis længde, hvilket er praktisk for at kunne se godt!

24

Hvorfor er vi kildne?

Lette berøringer fra fjer, edderkopper, insekter eller andre mennesker kan stimulere følsomme nerveender i huden. Disse sender impulser til den somatosensoriske hjernebark. Enkelte områder, eksempelvis fødderne, er mere kildne end andre, hvilket kan tyde på, at det er en forsvarsmekanisme over for uventede rovdyr. Når denne type stimuli kommer uventet, oplever du det som kilden, og du griner. Selvom du kan give dig selv gåsehud gennem let kilden, kan du ikke få dig selv til at grine.

27

28

Hvorfor får vi høj temperatur, når vi er syge?

26

Kan vi overleve udelukkende på vitaminer?

Nej! Du har brug for en varieret kost med kulhydrater, protein, fedt, vitaminer og mineraler for at overleve. Du kan ikke helt droppe en af disse og forvente at holde dig rask. Det er mængdeforholdet imellem dem, der holder os sunde og raske, og du får dem via de fem store fødevaregrupper.

Fødevarediagrammer kan hjælpe med at forstå denne balancegang.

Immunforsvarets reaktion fører til en betændelse og frigørelse af betændelsesfaktorer i blodet. Dette giver øget hjertefrekvens og blodgennemstrømning, hvilket øger kropstemperaturen – ligesom hvis kroppen træner. Dette kan igen føre til øget varmeproduktion og dermed dehydrering.

Derfor er det vigtigt at indtage rigeligt med væske, når du føler dig syg.

Hvorfor er jeg venstrehåndet?

© Jeinny Solis

Forskere ved universiteter i England og Holland har fundet sammenhæng mellem den tidlige fosterudvikling og , hvilken hånd man bruger – om man er højre- eller venstrehåndet – og de har opdaget et gen ved navn PCSK6. Dette gen er involveret i den biologiske proces, hvor et tidligt embryo udvikler sig fra at være en lille celleklump til at blive en voksende organisme med en defineret højre og venstre side.

15

Kroppen_dansk_revidert.indd 15

03.12.2018 14:18

ANATOMI Hvad får hjertet 29 til at slå – og fortsætte med det?

2. Ventrikulær-systolen

Ventriklerne trækker sig derefter sammen, og det øgede tryk lukker op for klapperne mod forkamrene og pumper blod ud i pulsårerne for at forsyne kroppen med blod.

Atrierne er lavtryksforkamrene og er de første til at trække sig sammen og tømme blod ind i ventriklerne.

3. Ventrikulær-diastolen Hjertet er nu afslappet og kan blive fyldt op igen, klart til næste hjerteslag.

Definitioner

Systolen = sammentrækning Diastolen = afslapning

30

Hvorfor bliver blå mærker lilla og gule?

Et blåt mærke opstår, når et blodkar under huden sprækker og lader blodet sætte sig i det omkringliggende væv. Når hæmoglobinet i de røde blodceller er brudt ned, giver biprodukterne en mørk gul, brun eller lilla misfarvning. Det kommer an på mængden af blod og farven på huden over. Mange tror, at blå mærker kan ældes, men det er ikke korrekt. Forskellige personers blå mærker ændrer farve på forskellig tid.

1. Skader på blodkar Efter en skade, ved for eksempel et fald, er de små kapillærer revnet og brister.

3. Misfarvning

Hæmoglobin nedbrydes til dets enkelte komponenter.

Det er det, der giver den mørke misfarvning af det blå mærke.

2. Blod lækker ind i huden

Blodet lægger sig i vævet rundt om blodårerne. Presset fra det blå mærke hjælper med at stoppe blødningen.

Hvad er den 32 lille trekantede ting på siden af øret?

© David Benbennick

Dette er tragus. Den har ingen større kendt funktion, men det er muligt, at den bidrager til at reflektere lyde ind i øret for at forbedre hørelsen.

31

© Lali Masriera

3x © SPL

1. Atrial-systolen

Hjertet slår af sig selv. Sinusknuden (SAN) sidder i hjertets højre forkammer, og det er her, hjerteslagene starter. De opstår på grund af ændringer i de elektriske impulser, når kalcium, natrium og kalium bevæger sig over membranerne. Hjertet kan slå med 60 slag i minuttet hele tiden, hvis ikke der er noget, der påvirker det. Men vi har ofte brug for, at det slår hurtigere. Det sympatiske nervesystem sender hurtige signaler fra hjernen for at stimulere hjertet til at slå hurtigere, når vi har brug for det i »kamp eller flugt«–situationer.

Hvis sinusknuden svigter, kan en pacemaker sende kunstige elektriske signaler for at holde hjertet i gang.

Hvorfor græder vi, når vi skærer løg?

Løg får dine øjne til at løbe i vand på grund af enzymer, der frigøres, når vi piller eller skærer i det. Når vi skærer i et løg med en kniv, ødelægges mange af dets indre celler. Dette får enzymerne, de såkaldte allinaser, til at reagere med svovlholdige aminosyrer og danner syn-propane thial-S-oxid, som er en gas.

Denne flygtige gas spreder sig i luften omkring løget og når til sidst øjnene på den, der skærer i det. Der fortsætter den med at aktivere sensoriske neuroner og skabe en sviende fornemmelse. Øjnene reagerer ved at øge tåreproduktionen for at fortynde og fjerne irritationen. Gassen, der opstår, når vi skærer i løg, kan reduceres væsentligt ved at lægge løget i vand, før du skærer i det. På den måde vil vandet absorbere noget af det, som vil irritere øjnene.

34

Hvorfor bliver flere mænd end kvinder skaldede? »Almindelig« skaldethed skyldes en kombination af genetiske faktorer og hormoner. Hormonet, der påvirker mest, er testosteron, hvilket mænd har høje niveauer af, mens kvinder har lave. Dermed vinder (eller taber?) mændene oftest denne særlige hormonkonkurrence!

Hvorfor får vi 33 poser under øjnene, når vi er trætte?

Blodet cirkulerer ikke lige så effektivt rundt i kroppen, når vi sover. Derfor kan overflødigt væske samle sig i huden under øjnene og danne poser. Træthed, ernæring, alder og gener kan ligeledes være årsag til poser under øjnene.

16

Kroppen_dansk_revidert.indd 16

03.12.2018 14:18

36

37

Hvorfor klør vi?

Kløe skyldes et hormon, som hedder histamin. Det frigives fra mastceller, som cirkulerer rundt i kroppen. Disse celler frisættes som en reaktion på en stimulus, eksempelvis et bistik eller en allergisk reaktion. Det fører til betændelse og hævelse. Hjernen får også impulser via nerver, som giver os lyst til at klø os.

Hvorfor springer nogle arvelige forhold en generation over?

Gener arbejder i par. Nogle gener er »recessive«, og hvis de bliver parret med en »dominerende« makker, vil de ikke komme til udtryk. Men hvis to recessive gener kombineres (én fra mor og én fra far), vil den recessive egenskab træde frem.

38 35

Hvorfor kan man nogle gange føle smerte i amputerede lemmer?

Hvorfor blinker vi?

Dette fænomen kaldes for »fantomsmerter« og kan variere fra en mild irritation til en invaliderende smerte. Hjernen kan nogle gange kæmpe med at tilpasse sig tabet af en kropsdel, og den tror derfor fortsat, at den amputerede kropsdel er der. Eftersom nerverne er blevet skåret over, tolker hjernen disse signaler som smerte. Der er foreløbig ikke noget at stille op over for fantomsmerter, men med tiden kan de blive mindre udprægede, ligesom specialmedicin kan hjælpe med at dæmpe dem.

Blinkningen holder øjnene rene og fugtige.

Blinkene spreder sekreter fra tårekirtler (tårevæske) hen over overfladen på øjeæblet og holder det fugtigt, samtidig med at de visker små partikler, eksempelvis støv, væk.

40

Hvilken muskel laver den kraftigste sammentrækning i forhold til dens størrelse?

Gluteus maximus er kroppens største muskel og udgør størstedel af endeballen. Hjertet (hjertemuskulatur) er den mest hårdtarbejdende muskel, idet det slår konstant og aldrig kan holde pause! Men den stærkeste muskel, baseret på vægt, er tyggemusklen. Det er den muskel, der lukker kæben. Hvis du placerer en finger over den nederste ydre del af din kæbe og bider tænderne sammen, kan du mærke den.

Myosin

Aktin

1. Det første skridt

En muskelsammentrækning starter med en impuls, som modtages fra de nerver, der forsyner musklen med stimuli – et aktionspotentiale. Dette aktionspotentiale gør, at kalciumioner strømmer på tværs af muskelfibre. Muskel­ fibrene er dannet af to vigtige proteiner: aktin og myosin.

39

Hvorfor har de fleste én fod, som er større end den anden?

De fleste har fødder i forskellige størrelser – faktisk er de to halvdele af vores kroppe ret forskellige! Vi starter alle fra én celle, men efterhånden som cellerne formerer sig, giver generne dem varierende egenskaber.

Aktin-proteinet bliver bundet

2. Forberedelse

Kalcium bindes til troponin, som er en receptor på aktin-proteinet. Denne binding ændrer formen på tropomyosin, et andet protein, som er bundet til aktin.

Disse ændringer i formen fører til starten på en serie af bindinger på aktinproteinet.

Musklene trekker seg sammen

3. Binding

Nu, hvor bindingsstederne er frie for aktin, knytter myosinhovederne stærke bånd i disse punkter. Dette fører til sammentrækning af det nyligt dannede proteinkompleks – når alle proteinerne trækker sig sammen, trækker muskelbundtet sig sammen.

Myosinet har fået ny energi

4. Opløsning

Når energien rinder ud, mister proteinerne deres stærke bånd og løsner, og derfra kommer de tilbage til den oprindelige hviletilstand.

17

Kroppen_dansk_revidert.indd 17

03.12.2018 14:18

ANATOMI

Dine celler på nært hold Menneskekroppen består af omkring 75 trillioner celler – men hvilken slags celler er det, og hvordan virker de?

C

eller er liv, og celler lever. Du er her, fordi hver eneste celle i din krop har en særlig funktion og en meget specifik opgave at udføre. Der findes mange forskellige celletyper, og hver eneste af dem arbejder for at holde kroppens funktioner i gang. En celle er den mindste levende enhed i kroppen, som kan opretholde en selvstændig metabolisme.

Når cellerne sættes sammen i lag eller klynger, vil celler med lignende opgaver danne væv som eksempelvis hud eller muskler. Hele tiden udspiller der sig tusindvis af kemiske reaktioner for at opretholde cellernes funktion.

Alle dyreceller har en kerne, der fungerer som cellens kontrolcenter og giver cellen besked om, hvad den skal gøre. Cellekernen indeholder også cellens genetiske information (DNA). Det meste af materialet inde i en celle består af en gelélignende substans, som kaldes for cytoplasma (cyto betyder »celle«).

Cytoplasmaet cirkulerer rundt i cellen og holdes på plads af en tynd udvendig membran, som består af to lag. I cytoplasmaet ligger der forskellige små enheder, som kaldes for organeller (bittesmå organer). Disse har forskellige opgaver, som eksempelvis at producere proteiner, cellens hovedbestanddel. Et typisk eksempel på en organel er ribosomerne – talrige strukturer, som enten flyder rundt i cytoplasmaet eller sidder fast på indre membraner. Ribosomerne er uundværlige i produktionen af proteiner fra aminosyrer.

Proteinerne er helt essentielle i dannelsen af nye celler og i udførelsen af de biokemiske reaktioner, som kroppen er afhængig af for at kunne vokse, udvikle sig, reparere sig selv og bekæmpe sygdomme.

Cellemembranen Hver celle er omgivet af en plasmamembran (cellemembran), som holder cellen samlet og kontrollerer alle de stoffer, som skal ud og ind af cellen.

Nucleus (cellekernen) Kernen er cellens »hjerne« eller kontrolcenter. Inde i cellekernen ligger DNA’et (arvestoffet), som forklarer, hvordan cellen skal producere de vigtige proteiner, den har brug for for at drive sig selv.

Ribosomer Disse bittesmå strukturer producerer proteiner og findes enten flydende rundt i cytoplasma eller fastgjort som pigge til det endoplasmatiske reticulum. Det endoplasmatiske reticulum er en slags samlebåndsmembran, som transporterer proteinerne rundt i cellen.

Endoplasmatisk reticulum Grupper af foldede membraner (kanaler), som forbinder kernen med cytoplasma, kaldes for endoplasmatisk reticulum (ER). Hvis det endoplasmatiske reticulum er dækket af små »ribosompigge«, kalder vi det for ru ER. Hvis ikke, kaldes det for glat ER. Begge former for endoplasmatisk reticulum hjælper til med at transportere forskellige stoffer rundt i cellen, men de har også andre funktioner.

Glat endoplasmatisk reticulum Ru endoplasmatisk reticulum (dækket af ribosomer)

Mitokondrier Disse organeller forsyner cellen med den energi, den har brug for til at udføre sine opgaver. Mængden af energi, som hver enkelt celle bruger, måles i ATP-molekyler (adenosintrifosfat-molekyler).

Mitokondrierne bruger produkterne fra forbrændingen af glukose som brændstof til at producere ATP.

Golgiapparatet Golgiapparatet er et andet organel, som behandler og pakker proteiner, blandt andet hormoner og enzymer, transport. Disse bruges enten inde i selve cellen, eller de transporteres mod membranen for at blive udskilt af cellen, så de kan komme ind i blodbanen.

18

Kroppen_dansk_revidert.indd 18

03.12.2018 14:18

VIDSTE DU AT? Bakterier er den enkleste form for levende celler og den mest udbredte form for liv på Jorden.

Forskellige typer menneskeceller Foreløbig har man identificeret cirka 200 forskellige celletyper. Hver af dem har sin egen specielle opgave at udføre. Læs om de forskellige hovedtyper og deres funktion.

NERVECELLER Cellerne, der udgør nervesystemet og hjernen, kaldes for nerveceller eller neuroner. Elektriske beskeder går fra nervecelle til nervecelle langs lange fibre, som kaldes for aksoner. For at passere mellemrummet imellem nervecellerne (dette mellemrum kaldes for en synapse) bliver det elektriske signal omdannet til et kemisk signal. Det er disse celler, der gør os i stand til at sanse eksempelvis smerte.

Derudover sørger de for, at vi kan bevæge os.

Pore

De celler, der danner knoglevævet – den hårde struktur, som gør vores skelet stærkt – består primært af tre celletyper. Din knoglemasse forandres og omformes hele tiden, og disse tre celletyper spiller en vigtig rolle i denne proces.

Først har vi osteoblasterne, som dannes i knoglemarven og opbygger vores knoglemasse.

Efterhånden bliver disse celler fanget i vævet, og vi omtaler dem så som osteocytter. Osteocytterne udgør cirka 90 % af cellerne i skelettet og har ansvaret for at opretholde knoglemassen.

Osteoblasterne opbygger altså vores skelet. Til sidst har vi osteoklasterne, som kan nedbryde knoglevævet, således at det kan vokse.

© Science Photo Library

LYSFØLSOMME SANSECELLER (FOTORECEPTORERNE)

© SPL

© SPL

KNOGLECELLER

De stave og tapper, der sidder på retina (nethinden) bagerst i øjet, kaldes for fotoreceptorer. De indeholder pigmenter, som er følsomme over for lys, og som omdanner de impulser, øjet opfatter, til nervesignaler, som hjernen tolker som billeder. Stavene gør, at du kan opfatte lys, mørke og bevægelser, mens tapperne sætter farve på tilværelsen. © SPL

LEVERCELLER Cellerne i leveren er ansvarlige for at regulere blodets sammensætning. Disse celler filtrerer giftstoffer ud, og derudover regulerer de niveauet af fedt, sukker og aminosyrer. Cirka 80 % af leveren består af hepatocytter – specialiserede celler, som er aktive i produktionen af proteiner og galde.

MUSKELCELLER

Lysosomer Dette fordøjelsesenzym nedbryder uønskede substanser og udslidte organeller, der kan skade cellen. Denne nedbrydning sker ved, at lysosomerne fordøjer substansen, før de skiller den ud af cellen.

Der findes tre typer muskelceller: skeletmuskulatur, hjertemuskulatur og glat muskulatur. Disse muskeltyper har forskelligt udseende og funktion.

Skeletmuskulatur indeholder lange fibre, som sidder fast på skelettet. Når de bliver stimuleret af et nervesignal, vil

musklen trække sig sammen og trække den knogle, den er fæstnet til, med sig, således at du bevæger dig. Vi kan kontrollere skeletmuskulaturen, fordi den er viljestyret. Hjertemuskler er derimod ikke viljestyrede, hvilket er vores held, da disse muskler sørger for, at hjertet slår. Denne type muskulatur findes i hjertevæggene og sørger selv for stimuli, så den trækker sig sammen uden påvirkning fra hjernen. Glat muskulatur, som er relativt langsom og heller ikke viljestyret, udgør væggene i hule strukturer som blodårerne og fordøjelseskanalen. De bølgelignende sammentrækninger hjælper til med at fordøje maden og med at transportere blodet rundt i kroppen.

FEDTCELLER Disse celler, som også kaldes for adipocytter eller lipocytter, udgør det adipøse væv eller fedtvævet. Det isolerer kroppen og virker støddæmpende. Dette væv sidder lige under huden og rundt om de indre organer.

Størrelsen på hver enkelt fedtcelle kan forøges eller formindskes afhængigt af den mængde energi, den har lagret. Hvis man tager på i vægt, vil cellerne blive fyldt med mere vandholdigt fedt, og til sidst kan også antallet af fedtceller blive forøget. Der findes to typer af adipøst væv: hvidt og brunt. Det hvide fedtvæv lagrer energi og isolerer kroppen ved at holde på varmen. Det brune fedtvæv kan faktisk producere varme og bliver ikke brugt som energi. Dette er grunden til, at enkelte dyr kan gå i hi i flere måneder i træk uden at indtage næring.

EPITELCELLER Epitelcellerne danner epitelvævet, som ligger rundt om de indre organer og beskytter dem. Det er også disse celler, der er grundmaterialet i vores hud. Epitelvævet danner en barriere imellem de vigtige organer og andre væsker eller uønskede patogener (sygdomsfremkaldende organismer). Ud over i huden er der også epitelceller i næsen, rundt om lungerne og i munden. © SPL

Cytoplasma Denne gelélignende substans består af vand, aminosyrer og enzymer, som findes inden for cellemembranen. I cytoplasma finder vi kernen og organeller som mitokondrierne og ribosomerne. Alle har en specifik rolle, som forårsager kemiske reaktioner i cytoplasma.

RØDE BLODCELLER Til forskel fra alle andre celler i kroppen har de røde blodceller (erytrocytterne) ikke nogen kerne. Et menneske indeholder omkring 25 trillioner røde blodceller (cirka en tredjedel af alle kroppens celler), hvilket gør dem til de almindeligste celler i kroppen. Erytrocytterne dannes i rygmarven og er ekstremt vigtige, fordi de transporterer oxygen til alle de andre celler i kroppen. Oxygen transporteres ved hjælp af hæmoglobin, et pigmenteret protein, som giver erytrocytterne den røde farve.

19

Kroppen_dansk_revidert.indd 19

03.12.2018 14:18

ANATOMI

DIN FANTASTISKE

Moderne neuroforskning løser güderne bag kroppens mest komplekse organ, og forskere bygger modeller af hjernen fra bunden.

20

Kroppen_dansk_revidert.indd 20

03.12.2018 14:19

Hjernekort

Overførsel af information CORPUS CALLOSUM

... betyder »kraftig krop« på latin og er mødepunkt for højre og venstre hjernehalvdel. Al information, som går mellem hjernehalvdelene, krydser dette område.

Hjernen kan deles op i forskellige områder med hver deres specialiserede funktioner.

Hukommelse

Belønning

HJERNEBARKEN

MIDTHJERNEN

Hjernebarken udgør størstedelen af menneskehjernen.

Den deles op i fire forskellige lapper, som står for de mest komplekse opgaver som hukommelse, planlægning og syn.

Midthjernen ligger mod midten af hjernen og er selve hjernens belønningscenter.

Her styres produktion af dopamin, som giver os motivation til megen af vores adfærd. Det giver os også afhængighed.

Temperatur og væskebalance

Koordinerede bevægelser

HYPOTHALAMUS

Hypothalamus har til opgave at opretholde kroppens ligevægt. Den overvåger og justerer flere værdier, heriblandt kropstemperatur og væskebalance.

Hormoner HYPOFYSEN

Denne kirtel på størrelse med en ært er koblet til hypothalamus og producerer hormoner. Den sender altså kemiske signaler, ikke elektriske.

M

LILLEHJERNEN/ CEREBELLUM

Sansning

THALAMUS

Søvn og drømme

Thalamus virker som et centralbord for vores sansesignaler.

Den sammenkobler de dele af kroppen og hjernen, som er ansvarlige for sansning og bevægelse.

Hjernebroen er også en slags centralbord, som gør, at lillehjernen og hjernebarken kan kommunikere. Den er også vigtig i forhold til at kontrollere søvn og drømme.

enneskehjernen er det mest komplicerede, vi kender til. Den har fået sin form efter flere hundrede millioner år med evolution og har tredoblet sin størrelse i løbet af de seneste syv millioner år. Hjernen vejer cirka det samme som en pose sukker, men indeholder omkring 86 milliarder nerveceller.

Disse kommunikerer med hinanden gennem mere end 100 billioner sammenkoblinger i netværk, der er så kraftige, at selv de mest avancerede supercomputere ikke kan følge med.

Den klart største del af hjernen er forhjernen, og som hos de fleste pattedyr er den dækket af et tykt lag nerveceller, kaldet hjernebarken. Mennesket skiller sig ud fra resten af pattedyrene, ved at hjernebarken har vokset sig enormt stor. Vores hjernebark har mere end 1.000 gange så mange nerveceller som hjernebarken hos en mus, og den udvikler sig fortsat.

De mindste prosecenheder i hjernebarken kaldes for neokortikale kolonner, og hver kolonne har tusindvis af forskellige sammenkoblinger.

Gennem evolutionen har de neokortikale kolonner fordoblet sig masser af gange, helt indtil kraniet begyndte at blive fyldt. Hjernebarken udviklede da dybe hulrum og folder for at få plads til mere

HJERNEBROEN

Cerebellum betyder »lille hjerne«. Den er ansvarlig for koordinerede bevægelser og finjusterer bevægelsessignalerne, før de når rygmarven.

Åndedræt MEDULLA

Medulla styrer livsvigtige, automatiske aktiviteter som at trække vejret, sluge, og at hjertet slår.

»processorkraft« på samme trange plads. Hvis man bredte en hjerne ud, ville den faktisk dække et areal på to kvadratmeter.

De nerveceller, der udgør hjernen, ligger på kryds og tværs af hinanden i et komplekst netværk, og hver enkel hjernecelle kan have helt op til 10.000 sammenkoblinger. Dette er utvivlsomt det mest komplekse netværk nogensinde.

I 2013 undersøgte et forskerteam fra Centre for Regenerative Therapies i Dresden i Tyskland, hvordan neuronkoblinger bliver dannet hos klonede mus. Målet var at finde ud af, hvor meget af hjernens struktur der forandres som følge af livserfaringer. Eftersom musene var klonede, var de genetisk identiske, således at enhver forskel mellem deres forskellige hjerner kunne tilskrives omgivelserne. Musene levde i store bure med et hav af legetøj og steder at udforske. Allerede efter et par måneder blev forskellene i musenes hjerner tydelige. De mest aktive, udadvendte og nysgerrige mus havde mange flere nye neuroner (nerveceller) og sammenkoblinger end de lade og inaktive kloner – hjernerne havde altså udviklet sig som følge af læringen.

De grundlæggende byggematerialer er ganske vist de samme, men hvert eneste neuron i hver

Kobler nerverne sammen HJERNESTAMMEN

Hjernestammen kobler nerverne sammen i rygmarven. Den har to dele: medulla og hjernebroen.

Find roen Meditation har været brugt til afspænding, fokusering eller opnåelse af spirituelle mål i tusindvis af år. Nu arbejder et internationalt forskerteam med baser i Norge og Australien på at forstå, hvordan meditation kan være så kraftfuldt et værktøj.

Der findes to former for meditation: koncentrationsmeditation, hvor man fokuserer på en bestemt tanke, og ikke-direktiv meditation, hvor man lader sindet vandre frit.

Forskerteamet har studeret fMRI-billeder af personer, der mediterer, og har fundet ud af, at når man lader tankerne løbe løbsk i ikke-direktiv meditation, øges hjerneaktiviteten, særligt i områder, som forbindes med emotionel bearbejdelse.

21

Kroppen_dansk_revidert.indd 21

03.12.2018 14:19

ANATOMI eneste hjerne er unik. Hvert neuron går i sin egen specielle retning. Hver hjerne er sammenkoblet på sin egen måde, og koblingerne er baseret på erfaringer. At kortlægge menneskehjernens koblinger er en enorm opgave, og arbejdet pågår fortsat. The Human Connectome Project blev lanceret i 2009 og går ud på at kortlægge de intrikate sammenkoblinger mellem alle neuronerne i hjernen – på samme måde som Human Genome Project kortlægger gener.

Computere programmeres til at spore hver enkelt nervecelle i flere hjernescanningsbilleder, men selv de mest avancerede computere laver fejl, og alt må derfor dobbelttjekkes af menneskets kritiske blik.

Enkelte forskerteams prøver nu en alternativ tilgang. I stedet for at benytte computere til at analysere dataen, bruger de frivillige. I 2011 fik spillet Foldit stor opmærksomhed verden over, da spillerne formåede at løse store biologiske gåder, som forskere havde undret sig over i flere årtier.

Ved at udnytte spillernes færdigheder lykkedes det at løse tredimensionelle proteinpuslespil, som en computer havde kæmpe med længe. Ved at spille dette underholdende spil samarbejdede hundredvis af mennesker om at kortlægge strukturen på et protein, som opstod som følge af en simiansk retrovirus. Dette protein forårsagede AIDS-lignende symptomer hos aber.

En lignende tilgang overføres nu til neuroforskningsfeltet, og crowd-sourcing bruges til at kortlægge koblingerne mellem nervecellerne på bagsiden af øjeæblet. At spore en nervecelles indviklede løb er vanskeligt for en computer.

Mennesker er faktisk meget bedre til at opdage mønstre.

EyeWire er et projekt, som efter planen skal kortlægge nervekoblingerne i nethinden.

Spillerne får uddelt et halvfærdigt neuron,

Søvnforskning

Thalamus

Ved at registrere hjernens elektriske signaler kan forskere løse søvnens mysterier.

Når du er vågen, sender thalamus information til hjernebarken, men signalerne bliver færre, når du sover. Så kommer der kun enkelte signaler gennem i rytmiske svingninger.

Hypothalamus

Pinealkirtlen

Hypothalamus er sammenkoblet med hjerneområder, der kontrollerer vågenhed og opvågnen. Når du sover, deaktiverer den disse områder.

Denne lille kirtel er koblet til nethinden via hypothalamus. Når det bliver mørkt, udsender den hormonet melatonin, som gør, at kroppen synkroniseres med omgivelserne og fortæller dig, at du skal sove.

Døgnrytmekernen

Hjernebarken

Denne kerne er vores indbyggede ur. Den har kun 50.000 neuroner og er koblet til øjnene. Når det er lyst, udsender den et kraftigt »hold dig vågen«-signal.

Det er her, de mest avancerede processer i hjernen finder sted. En stor del af hjernebarken er deaktiveret, når vi sover, men enkelte områder aktiveres, når vi drømmer – faktisk endnu mere, end når vi er vågne.

STADIE 1 STADIE 2 STADIE 3 STADIE 4 STADIE 5

22:00

23:00

01:00

02:00 03:00 04:00

05:00 06:00

07:00

08:00

Stadie 1

Stadie 2

Stadie 3

Stadie 4

Stadie 5

Det første søvnstadie er overgangsfasen.

Her sover du let, og den er kortvarig.

Idet hjernen »slår sig fra«, kan du opleve rykninger i kroppen, når den slapper af.

Når du går ind i det andet stadie, sænker pulsen, åndedrættet og kropstemperaturen sig. Omkring halvdelen af natten tilbringes i dette søvnstadie.

Tredje stadie kaldes ofte for den dybe søvn og kendetegnes af et trægt mønster, som kaldes for deltabølger.

Dette mønster opstår som følge af underliggende aktivitet i hjernestammen.

Cirka 10 % af natten tilbringes i dette stadie. Her trækker man vejret rytmisk og bevæger sig kun en lille smule.

Blodtrykket falder, og restitution, reparation og vedligehold af kroppen finder sted.

Op til fem gange i løbet af en nattesøvn går vi ind i Rapid Eye Movementsøvn, også kaldet REMsøvn. Hjernen synes i dette stadie at være helt vågen, og vi har drømme, som varer imellem 5 og 30 minutter.

Hjernen i udvikling

Baby

Barndom

Ungdomstid

For at kunne passere gennem fødselskanalen må babyer fødes længe inden, deres hjerner er fuldt udviklet. I løbet af de første leveår vokser hjernen hurtigt videre.

Oplevelser og erfaringer danner grundlaget for etablering af nye koblinger mellem nerveceller, og inden barnets andet leveår har det halvanden gange så mange synapser som en voksen.

Støtteceller (gliaceller) beskytter, isolerer og leverer næring til hjernens nerveceller. Igennem hele barndommen flytter de på sig og vokser. I løbet af de to-tre første leveår begynder den beskyttende »hvide substans« at udvikle sig.

Inden barnet fylder 11 år, er den hurtige udvikling af nye koblinger i hjernen som regel aftaget, og en periode med finjusteringer og nedskæringer begynder.

I stedet for at etablere flere koblinger fokuserer hjernen nu på at styrke og isolere de informationsveje, som bruges oftest, og skille sig af med de overflødige.

22

Kroppen_dansk_revidert.indd 22

03.12.2018 14:19

Vores hukommelse

Din hjerne har en imponerende evne til at lagre minder.

SANSEHUKOMMELSEN

OVERFØRSEL

KORTTIDSHUKOMMELSEN

Du bombarderes hele tiden med nye sanseindtryk. De allerfleste af disse lagres i mindre end et sekund, før de bliver filtreret væk.

Hippocampus integrerer indkommende sanseindtryk og organiserer dem til en samlet opfattelse. Den samarbejder med hjernebarken om, hvilke indtryk der til enhver tid skal prioriteres.

Uden at være specielt koncentreret kan du huske omkring syv forskellige ting i 20-30 sekunder. Ved at organisere ting i grupper eller billeder kan man øge denne kapacitet.

AT HUSKE

IMPLICITTE MINDER

EKSPLICITTE MINDER

Denne type minder bruger vi underbevidst som eksempelvis fysiske færdigheder. Ved at repetere ting tilstrækkeligt mange gange bliver de til sidst automatiske – som at lære at cykle.

Eksplicitte minder kan vi aktivt få tilgang til. De kan lagres som episoder, der er knyttet til en speciel hændelse eller et sted, eller mere kategorisk som abstrakt viden.

Menneskets hukommelse er assoscierende – den virker ved at koble brudstykker af information sammen.

Minder lagres ikke som en enkelt enhed, men bliver sammensat af signaler fra flere forskellige steder i hjernen.

AKUSTISK KODNING NERVEBANER I FORANDRING Hvis en synapse bliver aktiveret ofte, bliver den styrket.

Flere modtagere bliver etableret, og tærsklen for, hvornår den viderefører et signal, bliver lavere.

Korttidshukommelsen er som oftest baseret på lyd og også kendt som »ekoisk hukommelse«.

Når man prøver at huske eksempelvis et telefonnummer, bør man altså repetere det højt for sig selv.

STYRKELSE Når et minde er lagret, kan det styrkes ved gentagen brug. Jo mere et minde tages i brug, jo mere tilgængeligt er det. Derfor er det vigtigt med repetition, når du skal lære noget nyt.

SEMANTISK KODNING GENKENDELSE

ASSOSCIATION

Vores hjerne er særligt god til at assosciere, og al ny information sammenlignes med tidligere information. Sådan genkender vi let situationer, vi tidligere har været i.

Minder lagres sjældent alene. De er som regel lange netværk, hvor et enkelt minde også aktiverer flere andre.

I stedet for auditiv kodning plejer langtidsminder at blive lagret på en svagere måde som koncepter.

Andre minder lagres som sanselige ekkoer, så oplevelserne kan genopleves gang på gang.

LANGTIDSHUKOMMELSE Hippocampus er vigtig for overførsel af minder fra korttil langtidshukommelsen. En del af denne overførsel sker, imens du drømmer, og hjernen bearbejder dagens hændelser.

Teenage-årene

Voksenliv

Alderdom

Vedligehold og nedskæringer af koblinger i hjernen begynder bagerst og fortsætter langsomt fremad.

Processen pågår fortsat i teenageårene. Frontallappen, som står for planlægning, dømmekraft og rationel tænkning, bliver sidst færdig. Forskere tror endvidere, at teenageres indre ur endnu ikke er færdigudviklet, og at de derfor både går senere i seng og står senere op.

Langt det meste af væksten og vedligeholdet er udført i starten 20’erne, men nye koblinger fortsætter med at etablere sig i den voksne hjerne, dog i et meget lavere tempo end hos børn. At have en aktiv livsstil og at give hjernen den nødvendige stimulering styrker ikke kun de eksisterende koblinger, men etablerer også nye, når vi lærer.

Skader på hjernen er meget vanskelige at reparere, hvilket især gør sig gældende, når man bliver ældre.

Koblinger forsvinder, idet nerveceller svinder hen, eller når reststoffer hober sig op mellem synapserne.

Hjernefunktionen kan også gradvist blive dårligere og føre til sygdomme som Alzheimers og Parkinsons.

23

Kroppen_dansk_revidert.indd 23

03.12.2018 14:19

ANATOMI og deres opgave er at gå igennem en række hjernebilleder og farvelægge koblingerne én efter én. Hvert hjernebillede bliver dobbeltjekket af mange forskellige spillere, så skulle nogen tegne forkert, vil det blive opdaget af nogle andre. Mere erfarne spillere ser arbejdet efter og kan tilføje ændringer, hvis det er nødvendigt. Denne tilgang er mange tusinde gange hurtigere end at bruge en computer.

Til trods for at projekter som EyeWire giver et biologisk nøjagtigt og detaljerigt billede af, hvordan menneskehjernen arbejder, vil det fortsat tage flere årtier at opbygge en komplet model af hjernen. Alternativt kan man lave en foreløbig efterligning af hjernen baseret på det, vi allerede ved om den, og på grundlag af den viden modellere de dele, vi ikke kender lige så godt. Ved hele tiden at gå tilbage og teste modelhjernen i forhold til faktiske data kan forskere tjekke, om den efterlignede hjerne virker, som den skal.

Den japanske K Computer er en af de hurtigste og kraftigste i verden, og i 2014 blev 83.000 af processorerne kombineret for at simulere 1 % af 1 sekunds hjerneaktivitet hos et menneske. Dette var en vigtig milepæl, selvom maskinen brugte 40 minutter på at efterligne en lille brøkdel af menneskehjernens egentlige kraft.

Problemet ligger i, at de fleste moderne computere er konstrueret på en måde, som er vidt forskellig fra menneskehjernen. Hjernen er baseret på forskellige proceskerner, som er udviklet og specialiseret til at udføre helt specifikke opgaver. De er mindre præcise, men mere fleksible, og vigtigst af alt: De har stor kapacitet til at lære. Minder bliver ikke opbevaret et enkelt sted, men er fordelt over hele netværket. Det står i modsætning til moderne computere, som bruger programmer til at bestemme, hvad de skal gøre, og opbevarer elementer i en hierarkisk organiseret hukommelse.

I 2013 modtog Human Brain Project 1 milliard euro til viderudvikling af datateknologi med det formål at forstå hjernen bedre. Det svært ambitiøse ti år lange projekt skal udvikle dataværktøj til at hjælpe forskere med at forstå forskellige hjernefunktioner. Projektet kombinerer videnskab fra flere forskellige fagfelter og skal levere et kort over hjernen, hvis lige ikke tidligere er set. The Human Brain Project skal efter planen gøre brug af denne nye information til at bygge en supercomputer, som skal kunne simulere det enorme komplekse netværk af nerveceller, som menneskehjernen udgør. Forskerne estimerer, at det vil kræve cirka én bærbar computer for hver nervecelle,

At fotografere hjernen Dette er de mest almindelig måder at scanne en hjerne på, imens den er i brug.

CT

fMRI

Computed Tomography-scanning (CT) bruger røntgenstråler til at opbygge et tredimensionelt billede af hjernen. Strålerne bevæger sig gennem forskelligt væv i forskellig fart, således at et tæthedskort kan tegnes.

Scanningen laver en udelukkende strukturel model og er meget effektiv til at opdage eventuelle svulster.

Functional Magnetic Resonance Imaging måler mængden af oxygen i blodet i specifikke områder for på den måde at kortlægge hjerneaktiviteten. Når hjerneområder aktiveres, bruger de mere oxygen, og dette kan ses på billedet. Denne metode giver et komplet billede af hjernen hvert andet sekund.

PET

EEG

Positron Emission Tomography bruger radioaktive isotoper til at måle hjerneaktivitet. Blodomløbet i hjernen måles ved at markere oxygen eller sukker med radioaktive mærker. Mærkerne udsender svag stråling, og idet blodet bevæger sig til aktive hjerneområder, kan denne stråling vise dette tydeligt på billedet.

Elektroencefalogrammer (EEG) bruger de elektriske signaler, som nervecellerne producerer, til at kortlægge hjerneaktiviteten. Der placeres elektroder på patientens hoved, og disse opdager mønstre af nerveaktivitet under kraniet. Denne metode er specielt nyttig ved søvnstudier.

og de samarbejder tæt med IBM omkring udvikling af kraftige neuromorfiske computere.

Neuromorfiske chips er computerchips, der er bygget efter samme mønster som menneskehjernen. IBM lancerede den første chip af denne type i 2014. Chippen kaldes for »SyNAPSE chip«og har en million »neuroner«, som er koblet sammen med 256 millioner »synapser«. Disse er sorteret i 4.096 »synaptiske kerner«, der virker parallelt med hinanden, nøjagtigt ligesom proceskernerne i hjernen. Og nøjagtigt ligesom i hjernen bruges de forskellige kerner kun, når der er behov for det, og de kan kompensere hinanden, hvis en af dem ikke skulle virke.

Teknologiske nyskabelser er nøglen til at kunne modellere et så komplekst organ som

24

Kroppen_dansk_revidert.indd 24

03.12.2018 14:19

Hjerneskade ALVORLIG

Skader i forskellige områder af hjernen har forskellige følger.

Ved alvorlig hjerneskade reagerer patienten ikke længere. Han/ hun er bevidstløs og registrerer ikke indkommende sanseindtryk.

Slagskade

Blodmangel

Kraniet er tykt og tåler meget, men direkte stød mod hovedet kan skade eller i værste fald gå gennem kraniet og ind til hjernen.

Sådanne skader er som regel begrænset til et enkelt område.

Hvis blodtilførslen til hjernen bliver forhindret på grund af skade eller sygdom, eksempelvis hjernehindebetændelse, kan store områder blive skadet.

Isselappen Skade på isselappen fører til problemer med rum- og retningsopfattelsen.

Man får

vanskeligheder med at sanse tredimensionelle rum, enten med syn eller bevægelser.

MODERAT

Frontallappen Ved mere alvorlig hjerneskade mister patienten evnen til at kommunikere og reagerer ikke normalt på smerte.

Skade på frontallappen påvirker højere kognitive funktioner som social interaktion, planlægning og emotionel kontrol.

MILD

Tindingelappen Ved mild hjerneskade er patienten forvirret, men fortsat ved bevidsthed og kan kommunikere.

Nakkelappen

Skade på tindingelapperne kan forhindre etablering af visuelle- og langtidsminder og forhindre organiseringen af indkommende sanseindtryk.

menneskehjernen, og flere internationale projekter har som mål at lykkes med det.

Præsident Barack Obama annoncerede Brain Research through Advancing Innovative Neurotechnologies (BRAIN) i 2013. Britiske NIH (National Institutes of Health) uddelte 24 millioner pund i 2014 til ny teknologi inden for hjerneforskning. For virkelig at få en dybdeforståelse af hjernen, og for at kunne bygge en nøjagtig model, skal NIH-projektet gøre brug af en kombination af siliciumbaseret teknologi, seneste fremskridt inden for stamcelleteknologi, hjernescanning og medicinsk udvikling.

De potentielle brugsområder for denne slags forskning er mange, og vi har allerede taget hjerneteknologi i brug. Lysfølsomme nethindeimplantater kan genoprette noget af synet hos mennesker, som ikke kan se, ved at sende elektriske signaler til synsnerven, mens auditive hjernestammeimplantater kan sende lydsignaler direkte til hjernen hos døve patienter.

Den mest imponerende teknologiske innovation af dem alle er alligevel BrainGatesystemet. Dette system blev første gang lanceret i 2006 og er fortsat under kliniske tests. Denne teknologi gør brug af en sensor, som implanteres i hjernens motoriske center. Implantatet registrerer elektriske signaler, som skabes, blot

Nakkelappen er ansvarlig for synet. En skade på baghovedet kan derfor medføre alt fra permanent blindhed til synsforstyrrelser med stjerner eller mørke pletter.

Kan hjernen repareres?

Det er begrænset, hvor meget menneskehjernen kan repareres, så hvis et område er blevet skadet, kan det ikke erstattes. Beskadigede celler bliver fjernet, og støtteceller, som astrocytter, deler sig og laver en slags væg rundt om tomrummet, som fungerer som en forsegling. Tomrummet fyldes efterhånden med væske, men alt er ikke tabt.

Hjernen er et bemærkelsesværdigt organ, og selvom den ikke kan reparere sig selv fuldstændigt, er den fleksibel og

tilpasningsdygtig. Nerver har ikke faste funktioner, men kan ændre opgave akkurat ligesom de koblinger, de har imellem sig. Hvis et hjerneområde er skadet, kan nye koblinger etableres som en slags omkørsel rundt om skaden. Hvor meget af funktionaliteten, der kan genoprettes, afhænger af, hvor i hjernen skaden er sket, og hvor alvorlig skaden er.

Denne proces kan gå væsentlig hurtigere, hvis man gennemgår rehabilitering, som gør, at nye koblinger dannes hurtigere.

ved at patienten tænker på at bevæge en del af kroppen. Disse signaler bliver afkodet af et computerprogram og videresendt til en protese.

Gennem grundig oplæring lærer programmet at genkende specifikke signaler, således at patienten kan bevæge bioniske hænder (neuromotoriske proteser) udelukkende ved hjælp af hjernen.

Ved University of California, San Diego tager man hjerneteknologien endnu et skridt videre.

Her prøver et forskerteam at slette specifikke minder ved hjælp af elektricitet. Forskernes arbejde har vist, at de ved at bruge elektrisk strøm ved enkelte frekvenser kan foretage varige ændringer i rottehjerner. De kan på den måde slette traumatiserende hændelser fra deres

hukommelse.

Når vi stadig lærer mere om, hvordan hjernen virker, finder vi flere og flere måder at interagere med den på. Neuroforskningen bevæger sig fremad med stormskridt, og gennembruddene sker hurtigere end nogensinde. Omfattende internationale samarbejder som Human Brain Project og BRAIN har gjort store mængder forskningsdata tilgængelige for forskerne. Dette er med til at revolutionere neuroforskningen.

Hjernens utallige gåder har været kilde til hovedbrud hos forskere, læger og filosoffer i tusindvis af år og at få en fyldestgørende forståelse af den er måske den største udfordring, videnskaben nogensinde har stået overfor.

25

Kroppen_dansk_revidert.indd 25

03.12.2018 14:19

ANATOMI Neuroner Et neuron er en nervecelle i hjernen, som kan aktiveres for at koble sig sammen med andre neuroner. På den måde igangsættes en handling i hjernen.

Neurotransmitter Dette er en kemisk substans, som overfører signaler i synapserne mellem nervecellerne .

Synapse En synapse er en mikroskopisk spalte imellem to nerveceller.

Neurotransmittere som dopamin og serotonin sørger for, at det elektriske signal videreføres.

Hvad er neuroner?

Neuroner i elektrisk kredsløb.

Neuroner eller nerveceller er kroppens specialiserede hjerneceller.

Mennesker har mange forskellige celler i kroppen, eksempelvis fedtceller, nyreceller og kirtelceller. Et neuron er som et knudepunkt, der samarbejder med nærliggende neuroner for at skabe en elektrisk og kemisk ladning. Dr. Likosky, neurolog ved Swedish Health Services, beskriver neuroner som en basketball og aksonerne, udløberne, der binder dem sammen, som elektriske ledninger. Dette skaber en slags lukket kredsløb i kroppen. Dr. Paula Tallal, leder af neuroforskningen ved Rutgers University i New Jersey, i USA, forklarer, at det er beskeder fra sanserne, der får neuronerne til at »tænde«.

– Jo oftere en samling neuroner bliver stimuleret samtidigt, jo mere sandsynligt er det, at de bindes sammen, og jo lettere og lettere bliver det for klyngen af neuroner at tænde synkroniseret og sekvenseret, fortæller Tallal.

© DK Images

TrackVis laver unikke kort over hjernen.

»...hjernen minder egentlig mere om en fetaost«

TrackVis er et gratis program, som neurologer bruger til at få et kort over hjernen, som viser fibrenes koblinger. I hver eneste hjerne hjælper disse neurale stier med at koble en del af hjernen til en anden. Den følelse, du registrerer i én del af hjernen, kan blive overført og behandlet i en anden del af hjernen. Det kan være et andet sted, hvor du afgør, om en berøring er behagelig eller skadelig. TrackVis bruger fMRI-billeder af virkelige patienter til at skabe disse farverige billeder. Programmet kan bruge flere timer på at bygge kortene op og bestemme nøjagtigt, hvordan de forskellige fibre ligger og er forbundet i hjernen.

Hvordan ser hjernen ud?

Forestil dig, at du kunne holde den i hånden!

På billeder ser hjernen ofte ud som en rosa svamp.

Ifølge Dr. William Likosky, neurolog ved Swedish Health Services (www.swedish.org), er hjernen helt anderledes, end hvad de fleste tror. Likosky fortæller, at hjernen egentlig minder mere om en fetaost. Den er et mærkeligt organ, som vejer halvandet kilo og bevæger sig næsten som en pose med vand. Inde i kraniet er hjernen godt beskyttet af knoglevæv og stærk hud, men det meste af fedtvævet i hjernen, som hjælper kemikalierne og andre stoffer med passere igennem membranerne, er betydeligt mere ømfindtligt.

Computerprogrammet, som laver TrackVis-kortene, kan benytte op til 1.000 grafiske processorer til at behandle dataene.

26

Kroppen_dansk_revidert.indd 26

03.12.2018 14:19

Nogle nervesignaler har lang vej gennem kroppen, andre har kort vej.

Uanset bruger de de-polarisering til at sende en elektrisk ladning langs nervecellens aksoner. De-polarisering er som en spændt fjeder, der frigør lagret energi, idet den bliver igangsat.

Nerverne fører signaler gennem hele kroppen – som en slags kemisk motorvej.

– Nerverne er overførselskabler, som fører signaler til og fra hjernen gennem hele kroppen, fortæller Sol Diamond, professor ved Thayer School of Engineering i Dartmouth. Ifølge Diamond kommunikerer nerverne disse signaler på samme måde fra ét punkt til et andet, uanset om det er fra tåspidsen til hjernen eller blot fra højre til venstre hjernehalvdel.

Igangsættere Når mange neuroner bliver aktiveret samtidigt, får nerven en elektrisk ladning – det er for eksempel, når vi kan mærke en berøring eller lugte en bestemt duft.

Med og uden myelin Nogle nerver har myelinskeder, et isolerende fedtlag rundt om aksonerne. De bevirker, at de elektiske signaler går hurtigere. Andre nerver er ikke myeliniserede og er dermed uisolerede. Disse nerver går over kortere afstand.

© DK Images

Hvordan fungerer nerverne?

Nervesignaler

Hvad har vi egentlig i rygmarven?

Rygmarven er central for kroppen og en vigtig del af hjernen.

Forskere har de seneste 100 år vidst, at rygmarven er en del af hjernen. Den kaldes også for reptilhjernen, fordi vi har den tilfælles med reptiler. Dr. Robert Melillo, som er professor i børneneurologi, forsker i autisme, ADHD og andre neurologiske lidelser. Han fortæller, at den grå substans ligger yderst i hjernen, beskyttet af kraniet på ydersiden og hvid subsans på indersiden.

Dette er modsat i rygmarven. Her er den grå substans inderst, mens den hvide substans er yderst.

Grå substans (grøn på illustrationen) Her ligger nervecellerne. Disse celler kan ikke genskabes, hvilket er grunden til, at personer med alvorlige rygmarvsskader ikke kan blive helt sig selv igen. Den hvide substans kan derimod genskabes.

Hvid substans Den hvide substans består af aksoner fra nerveceller, og den hvide farve skyldes, at nervefibrene har overvægt af aksoner med myelinskeder. De hvide nervefibre i rygmarven fører elektrokemiske impulser til hjernen. Hvis du eksempelvis bliver sparket i læggen, opfatter du smerten, og din hjerne fortæller dig, at du skal flytte hånden for at dække området til og beskytte det.

Rygmarvens kerne Kernen i rygmarven indeholder den grå substans, som ligger formet som et H. Den tilsvarer det ydre lag i hjernen og sender besked til hjernen om eksempelvis berøring, smerte og bevægelse.

Sidenorn »De grå horn«

Nerverødder Spinalnerven

Neurogenese Ved gentagende hjerneaktivitet – for eksempel hvis du siger det samme til dig selv mange gange eller gentager en bevægelse om og om igen, så nervecellerne genkender og automatiserer de elektriske impulser – kan der vokse nye nerveceller frem i spinalnerven og op til hjernen. På den måde kan man skabe nye »stier«, og man kan faktisk ændre, hvordan man tænker om sig selv, andre og livet generelt.

Neuroplasticitet I rygmarven og i hjernen kan cellerne forynge sig, hvis du øver, træner og bliver stærkere.

Det gælder også »psykisk træning«. Denne proces kaldes for neuroplasticitet.

27

Kroppen_dansk_revidert.indd 27

03.12.2018 14:19

ANATOMI Duftcenteret

Hvordan virker lugtesansen?

I dette område af hjernen modtages og behandles signalerne. Mange andre dyrearter har meget større duftcentre end mennesker og kan derfor opfatte et bredere spekter af lugte.

Disse dyr bruger også lugtesansen meget mere aktivt end mennesker.

Evnen til at lugte er en af vores vigtigste sanser, som påvirker alt fra, hvad vi spiser, til hvem vi forelsker os i …

V

i indånder faktisk bittesmå partikler af lugt. Disse partikler rammer »det olfaktoriske epitel«, en hinde i næsehulen, hvor der sidder millioner af lugtestave. Dette er specialiserede nerveceller. Disse sanseceller er dækket af små fimrehår, cilia, som reagerer på lugtene og sender signaler videre til lugtenerverne, som så sender information til hjernen, således at vi opfatter lugten.

Mennesker kan genkende over 10.000 forskellige lugte, og to mennesker vil aldrig have det nøjagtigt samme sanseindtryk.

Lugteceller

5 TOP FAKTA LUGT

1 Kvinder lugter bedre!

Kvinder gør det bedre end mænd på alle områder, når det gælder lugtesansen. Forskning har vist, at kvinder kan genkende duften af deres egen baby blot få dage efter fødslen.

2 Lugt påvirker smag

Lugtenerverne sender information om de partikler, der kommer ind i næsehulen, til hjernen, hvor disse signaler opfattes som en bestemt lugt.

Næsehulen

Det er her, de mikroskopiske lugtpartikler kommer ind.

Luft trækkes ind gennem næsehulen for så at komme ned i lungerne ved hjælp af bevægelser i mellemgulvet.

Olfaktorisk epitel

Her sidder lugtecellerne. Hos et menneske dækker dette område et areal på cirka 10 cm2.

Næsen er faktisk det primære organ, når det gælder opfattelse af smag. Smagsløgene på tungen kan kun opfatte umami, sødt, surt, bittert og salt – alle de andre smagsoplevelser snuser du dig faktisk til!

Blinde mennesker har

3 ikke bedre lugtesans

Mange tror, at blinde har bedre lugtesans end seende, men det er aldrig blevet bevist. Det meste af forskningen tyder faktisk på, at det ikke forholder sig sådan.

ugtesansen bliver bedre med 4 Likke alderen

Celler, der lugter Vi kan skelne mellem 10.000 forskellige lugte!

Området med sanseceller i næsehulen består af flere forskellige dele.

Slimlag Langs dette område ligger der et slimlag, som indfanger lugtpartiklerne.

ugtesansen bliver 5 Lbedre i løbet af dagen

Lugteceller

Disse lugtfølsomme celler stimuleres af fimrehårene. Cellerne sender beskeder op til hjernen.

Når du vågner om morgenen, er din lugtesans meget dårligere, end den er om aftenen.

Fimrehår

Disse reagerer på partikler i luften. Der sidder 8-10 fimrehår på hver lugtecelle.

© Chabacano, 2007

Lugtesansen peaker ved otteårsalderen og bliver gradvist dårligere, efterhånden som du bliver ældre.

28

Kroppen_dansk_revidert.indd 28

03.12.2018 14:19

Hvordan fungerer smagsløgene?

Sådan skelner vi mellem smage.

S

magsløg er sanseorganer, som ligger i de strukturer – papiller – der dækker tungens overflade. Tungen har omkring 8.000 smagsløg, som primært sidder på siderne og bagtil, og som fornyes cirka hveranden uge. Følsomme mikroskopiske hår på smagsløgene opfanger opløste kemikalier fra maden og sender elektriske signaler til hjernen, som dernæste skelner mellem fem forskellige smage: sødt, surt, bittert, salt og umami. Over hele tungen vil der være varierende følsomhed over for disse smage. Smagsløgene kan dog ikke alene fortælle os nøjagtigt, hvordan maden smager.

Andre faktorer som lugt, krydderi, temperatur og tekstur bidrager også til den endelige smag, hvad enten du opfatter den som god eller dårlig. Så hvis du holder dig for næsen, imens du spiser, får din hjerne altså ikke hele smagsoplevelsen med.

De fem grundsmage Sådan virker de forskellige smage på dig.

»Faktorer som lugt, krydderi, temperatur og tekstur bidrager også til den endelige smag« Smagsløgene findes over hele tungen, men enkelte områder er mere følsomme end andre.

Smagsløgene har bittesmå følsomme hår, som kaldes for mikrovilli. Disse sender beskeder til hjernen om, hvordan noget smager.

D

er er bred enighed om, at mennesket har fem grundlæggende smage, selvom den femte smag, umami, har en meget kortere historie end de fire andre. Sødt, bittert, surt og salt blev akkompagneret af umami så sent som i 2002. Der er også identificeret flere andre fornemmelser, som tungen kan genkende, men disse er ikke klassificeret som egentlige smage.

Sødme forbindes primært med enkle kulhydrater – hvoraf sukker er blandt de mest almindelige. Måden, som sødme opdages på, er kompleks, og det er først for nylig, at den gældende model, der beskriver bindingerne mellem receptorerne og den søde substans, er blevet beskrevet og accepteret. En sød smag indikerer en stor koncentration af energi, og studier har vist, at især nyfødte, der har brug for mange kalorier for at vokse, foretrækker eksempelvis sukkervand, som er sødere end laktosen i brystmælk.

Bitterhed kan opfattes selv i meget små mængder. De fleste oplever det bitre som en ubehagelig og skarp smag. Mange giftige planter og dyr smager bittert, og mange forskere hævder, at sensitiviteten over for bitterhed har været en evolutionær forsvarsmekanisme. Efter vi begyndte at koge og stege vores mad, kan vi imidlertid spise mad, som tidligere blev anset for at være giftigt.

Den salte smag skyldes indhold af natriumioner eller andre nært beslægtede alkalimetal-ioner. Kalium og lithium kan også skabe en lignende smag, da disse grundstoffer er nært beslægtet med natrium.

Surhed afslører madens syreniveau. Måden, vi måler surhedsgrad på, er ved at sammenholde sure substanser med fortyndet saltsyre. De mekanismer, vi bruger til at opdage surt og salt, minder om hinanden, da begge smage skyldes en koncentration af ioner – i dette tilfælde hydrogenioner.

Umami er den sidst opdagede af de grundlæggende smage. Denne smag finder vi i proteiner fra kød og alger. Det er aminosyrerne glutamat og nosinat, der giver denne smag. Tilsætningsstoffet MSG (E621/natriumglutamat) er umamismag i koncentreret form og bruges som smagsforstærker i processeret kød og fisk. Natriumglutamat er også et signalstof i hjernen, og dyreforsøg har vist, at stoffet øger kaloriebehovet og sultfølelsen. Dyrene spiser mere og tager altså på . I eksempelvis soyasauce er der et højt indhold af natriumglutamat.

29

Kroppen_dansk_revidert.indd 29

03.12.2018 14:19

ANATOMI

Det gør skelettet for dig

Skulderbladet

Kravebenet

Brystbenet

Uden skelettet kan du ikke holde dig oprejst.

Det giver kroppen form og struktur, så du kan fungere. Desuden er skelettet fascinerende at studere, fordi vi derved kan se, hvordan vi ligner alle andre – levende og uddøde – hvirveldyr.

S

kelettet er helt afgørende for dit liv. Det holder din krop oppe, og de muskler, der sidder fast til skelettet, sørger for, at du kan bevæge dig. Samtidig beskytter skelettet dine livsvigtige organer. I din knoglemarv produceres der blodlegemer, og skelettet er et depot for mange af de mineraler, der er nødvendige for at kunne fungere i hverdagen.

Som voksen har du 206 knogler i kroppen, men da du blev født, havde du over 270.

Knoglerne forsætter med at vokse og blive stærkere, og de vokser fra fødslen, til man er omkring 18–20 år.

Skelettet er lidt forskelligt fra person til person, og der er forskel på mænd og kvinder. Et af de mest åbenbare områder er bækkenet. For at kvinder skal kunne føde børn, har de kortere og bredere hofter. Og eftersom mænd ofte har en større muskelmasse end kvinder, vil nakke­benet, hvor halsmusklerne sidder fast i kraniet hos mænd, gerne danne et markant frem­spring.

Mænd har desuden mere fremtrædende kindben og øjenbrynsbuer. En kvindes skelet er generelt lettere og »finere« end en mands.

Knogler består af flere forskellige grundstoffer. I livmoderen består fosterets skelet først af brusk, som siden forkalker og udvikler sig i løbet af svangerskabet.

Den vigtigste bestanddel i knogler og knoglevæv er egentlig mineraliseret Kalciumfosfat, men andre dele af vævet

Håndroden 4. Underarmen De to knogler i underarmen hedder albueben og spoleben. De forbinder håndleddet med albuen.

5. Brystkassen Brystkassen beskytter alle organer i brystkassen. Ribbenene sidder bagtil fast på ryghvirvlerne og fortil fast på brystbenet.

Knæskaller som marv, brusk og blodkar findes også i den generelle struktur. Mange tror, at knoglerne er hårde og tætte, men i virkeligheden er de porøse og fulde af små huller.

Efterhånden som du bliver ældre, ældes dine knogler også. Selvom cellerne stadig fornyes, og ingen celler i din krop er ældre end 20 år, bliver de ikke erstattet med perfekte og identiske nye celler. Cellerne indeholder fejl i deres DNA, og i modsætning til vores knogler bliver de derfor svækket med alderen. Lidelser som gigt og knogle­ skørhed rammer ofte, når man bliver ældre.

Skelettet bliver svagere, og man bliver stivere og mindre bevægelig.

30

Kroppen_dansk_revidert.indd 30

03.12.2018 14:19

VIDSTE DU AT? Cirka 5 % af alle dyr har rygrad og bliver derfor klassificeret som hvirveldyr.

Skelettet på indersiden Sådan holder skelettet os oprejst.

1. Kraniet Kraniet beskytter hjernen, og det er her, de fleste sanseorganer er placeret.

2. Mellemhånden Hænder og fødder er bygget ret ens op. De lange knogler i mellemhånden kaldes for metacarpus på latin.

Vi krymper i løbet af dagen Tyngdekraften er skyld i, at du kan blive 1–3 centimeter kortere, når rygraden har holdt dig oppe en hel dag.

Mellem hvirvlerne i rygraden ligger der nogle små skiver af brusk. Disse er bevægelige, og i midten har de en støddæmpende geléagtig væske. Denne væske flyder lidt ud i løbet af dagen, fordi ryggen belastes. I løbet af natten kommer væsken på plads igen, og det bevirker, at du kan være mellem 1 og 3 centimeter kortere om aftenen i forhold til, hvad du er om morgenen.

Vores forskellige led Kroppen har mange forskellige typer led.

1. Kugleled

3. Kraniesøm

Både hofte- og skulderleddene er kugleled. Låret og skulderen har kugle­­formede endepunkter, som kan dreje i et hulrum, så knoglen kan bevæge sig i alle retninger.

Man tænker måske ikke på dem som »led«, men alle de steder, hvor knoglepladerne i kraniet er vokset sammen i løbet af barndommen, er faktisk ubevægelige led.

2. Rygsøjle og hvirvler Hvirvlerne passer sammen og støtter kroppen, så den står oprejst. Samtidig gør de det muligt for kroppen at bøje. De sidder sammen med brusk og kaldes for semimobile led.

»Kraniet består faktisk af syv forskellige plader, når vi bliver født«

Kraniet

Når vi bliver født, er mange af knoglerne i skelettet fortsat bløde og endnu ikke vokset sammen. Disse knogler vokser sammen i løbet af barndommen.

3. Hvirvlerne Der er tre hovedtyper af hvirvler i rygsøjlen: halshvirvler, brysthvirvler og lændehvirvler. Disse varierer i styrke og struktur og tåler forskelligt tryk i rygraden.

Den vigtigste grund til, at kraniet ikke er helt sammenvokset ved fødslen, er, at det skal være bevægeligt, når barnet bliver født. Der skal også være plads til den hurtige vækst, der sker i de første år. Kraniet består faktisk af syv forskellige plader, når vi bliver født, og i løbet af de første to leveår vokser disse dele langsomt sammen og bliver hårde. Pladerne begynder tidligt at vokse sammen, og den forreste fontanelle – kendt som »den bløde plet« – har brug for 18 måneder til at vokse sammen. Andre knogler, for eksempel de fem (i nogle tilfælde seks) knogler, som findes i lænden, vokser ikke ordentligt sammen før sent i teenageårene eller i starten af tyverne.

6. Bækkenet Dette er bindeled mellem overkroppen og benene. Det er desuden et af de områder, hvor man kan se forskel på mænd og kvinders skelet.

7. Lårbenet

8. Læg og skinneben Udgør den nedre del af benet og forbinder knæleddet med foden.

3 skulls © DK Images

Dette er den største og længste knogle i kroppen. Den sidder fast til bækkenet med en hoftekugle og et hofteled.

En babys kranie

4. Hængselled Både albuer og knæ er hængselled. Knoglerne i disse led kan kun bevæges i én retning. Det er muskler, der trækker og strækker knoglerne ud.

En seksårigs kranie

5. Glideled

6. Sadelled

Det eneste sted, vi ser Når flade knogler dette led på mennesker, glider over hinanden, er på tommelfingeren. kan knoglerne Bevægelsen er begræn­bevæges en smule.

Håndled virker på set i rotation, men det kan bevæge sig bagud, den måde og bliver fremad og til siderne. bevæget af ledbånd.

En voksens kranie

9. Mellemfoden Dette er de fem lange knogler i foden, og de er vigtige for balance og bevægelse.

31

Kroppen_dansk_revidert.indd 31

03.12.2018 14:19

ANATOMI

Hals og nakke

Udforsk en af vores vigtigste og mest komplekse kropsdele.

N

akken og halsen er en perfekt blanding af form og funktion. Konstruktionen har flere specifikke opgaver (som at gøre det muligt at dreje hovedet for at se sig omkring), samtidig med at det er en kanal for mange andre vitale aktiviteter (for eksempel at koble munden til lungerne).

Halsens anatomiske design vil kunne imponere selv moderne ingeniører. Fleksibiliteten i halsvirvlerne gør det muligt at dreje hovedet og bøje det frem og tilbage flere tusinde gange hver eneste dag.

Muskler og skelet sørger for styrke og fleksibilitet, men det mest imponerende design ligger i luftrøret, spiserøret, livsvigtige blodårer og rygmarvens utallige nervefibre. Alt dette skal der være plads til, og samtidig skal det hele fungere i perfekt samspil. Og så skal alle disse elementer tilmed opretholde form og funktion, selvom hals og nakke bevæger sig.

Disse strukturer er alle nøje tilpasset deres opgaver. Luftrøret beskyttes af en ring af stærkt brusk, så det ikke kollapser, samtidig med at det har tilstrækkelig fleksibilitet, når det bliver strukket ud. Oven over dette sørger strubehovedet for, at luften bevæger sig over stemmebåndene, så vi kan snakke. Længere bagud sidder spiserøret, et muskuløst rør, som mad og drikke passerer igennem på vej til maven. Inden for de støttende knogler i halsen sidder rygmarven, som indeholder vitale nerver, der faktisk kontrollerer hele kroppen. Samtidig sørger arterier og vener for at fragte blod til og fra hjernen.

På indersiden af halsen Få overblik over de vigtigste dele, der er pakket ind i koblingen mellem hovedet og overkroppen.

Sympatiske trunk

Brusk

Disse specielle nerver går langs rygmarven og kontrollerer sved, puls, åndedræt og andre vitale funktioner.

Dette stærke væv beskytter de ømfindtlige luftveje og strubehovedet.

Nakkehvirvler Mellemgulvsnerver Disse vigtige nerver kommer fra den tredje, fjerde og femte nakkehvirvel. De stimulerer diafragma, vores vigtigste vejrtrækningsmuskel.

Disse sørger for at støtte hals og nakke, så de ikke kollapser, holder hovedet oppe og beskytter nervefibrene indenfor.

Spiserør Dette rør kobler munden til maven og er klappet sammen, indtil du sluger noget, og de muskulære vægge udvider sig.

Strubehovedet Dette har to hovedfunktioner: at koble munden til luftrøret og at lave din stemme.

Arteria carotis Disse arterier fører oxygenrigt blod fra hjertet til hjernen. Der er to af dem (en til højre og en til venstre) i tilfælde af, at den ene er blokeret.

Hvordan er hovedet koblet til hals og nakke?

Det nederste af kraniet er forbundet med toppen af rygsøjlen. Den første ryghvirvel kaldes for atlas, og den anden kaldes for aksen. Sammen danner disse et specielt drejeled, som giver langt mere bevægelse end andre ryghvirvler. Aksen indeholder også en knoglekonstruktion opad, som atlas roterer på, således at vi kan dreje hovedet. Kraniet sidder på toppen af lidt fladere områder af atlas og giver en tryg og stabil platform, så vi også kan nikke med hovedet. Disse skeletkoblinger er forstærket med kraftige muskler, som giver yderligere stabilitet.

Desuden sørger denne fantastiske anatomiske udforming for, at hjernestammen, også kaldet reptilhjernen, får tryg passage nedad i rygraden.

Rygmarven sidder i midten af ryghvirvlerne, hvor den er beskyttet mod stød og slag. Den udsender nervetråde på alle niveauer (starter øverst) og sørger for kontrol over det meste af kroppen.

Rygmarven Den er skærmet af ryghvirvlerne, sender motoriske signaler gennem nerverne og modtager sanseinformation fra hele kroppen.

32

Kroppen_dansk_revidert.indd 32

03.12.2018 14:19

Alt hænger sammen

Bare ryst på hovedet …

Hovedet holdes på plads af en række knogler og muskler, som også beskytter den vigtige hjernestamme.

Fysiologien, som gør det muligt at sige nej uden at sige noget.

Atlas

Rotation

Denne del omkranser stiften, som går igennem den.

Atlas bevæger denne »stift« rundt, hvilket gør det muligt at dreje hovedet.

Tandlignende stift

Aksen Dette er den anden ryghvirvel, som giver den nødvendige stabilitet til knoglestiften.

Knoglekonstruktionen går parallelt med rygradens længdeakse.

Sternocleidomastoideus Atlas

Drej hovedet til til venstre og mærk på højre side af halsen.

Det er denne muskel, der gør selve vridebevegelsen mulig.

Den øverste ryghvirvel gør det muligt at nikke med hovedet.

Trapezmusklen Når du trækker på skuldrene, er det denne brede muskel, der trækkes op mellem skulder og hals.

Aksen

Jugularvene

Den anden ryghvirvel gør det muligt at rotere hovedet. Når du ryster på hovedet for at sige nej, kan du sende denne hvirvel en tak.

Denne store halsåre leder blod tilbage til hjertet.

Cervical plexus Disse nerver giver følelse i huden og kontrollerer også de fine bevægelser i halsen.

Rygmarven Ryghvirvlerne yder god beskyttelse til den livsnødvendige rygmarv indenfor.

Dette er det benede fremspring, som du kan mærke nederst i din nakke. Læger og kiropraktorer bruger denne som udgangspunkt, når de skal tælle sig frem til andre ryghvirvler.

Splenius capitis Denne muskel er et eksempel på en af de mange strop-agtige muskler, der styrer de mange finstemte bevægelser, som hoved og nakke kan udføre.

© SPL; Thinkstock

Syvende ryghvirvel

33 33

Kroppen_dansk_revidert.indd 33

03.12.2018 14:19

ANATOMI Inde i brysthulen Det ser måske ikke umiddelbart sådan ud, men brystkassen består faktisk af mere end to dusin knogler.

Krageben Dette knoglepar med lange ben giver støtte mellem brystben og skulderbladene.

Ægte ribben Ribbenene 1-7 sidder fast direkte på brystbenet via et stykke brusk.

Brystkassen – din indre katedral

Falske ribben Ribbene 8-10 er koblet til brystbenet via det syvende ribben.

Ribbenene er mere end blot en beskyttelse af dine indre organer.

D

et er let blot at betragte brystkassen, eller ribbenene, som en konstruktion, der beskytter lungerne, hjertet og andre vigtige organer. Men brystkassen har mange nøglefunktioner, som gør den til meget mere. Som del af skelettet yder den vigtig støtte til kroppen, og kort sagt ville det ikke være muligt at trække vejret uden den.

For at lungerne skal kunne udvide sig, må brystkassen være fleksibel. Den koniske form er ikke bare et stift system af knogler, men består også af en del brusk. Selve brystkassen har 24 ribben, som er koblet til 12 hvirvler på bagsiden – det er selvfølgelig rygsøjlen. Bruskdelen af ribbenene mødes forrest i den lange, flade trebenede plade, som kaldes for brystbenet. Det vil sige: De fleste mødes foran i brystbenet. Ribbenene

1-7 kaldes for »de ægte ribben«, fordi de sidder fast direkte på brystbenet. Ribbenene 8-10 er sidder indirekte fast gennem bruskstrukturer og omtales derfor gerne som »de falske ribben«. De sidste to ribben, »de flydende ribben«, er kun koblet til ryghvirvlerne på bagsiden.

Brækkede ribben er en almindelig og smertefuld skade, og de midterste ribben er ofte mest udsatte.

Et brækket ribben kan tilmed i yderste tilfælde være livsfarligt, fordi skarpe dele kan ramme hjertet eller lungerne.

Der findes også en tilstand, som kaldes for »flail chest«, hvor flere af ribbenene brækker og løsner, hvilket kan være dødeligt. Der er ikke meget, man kan gøre for at reparere et brækket ribben ud over at holde brystkassen stabiliseret, forholde sig i ro og give bruddet tid til at hele.

Hvad er hikke?

Hikke er en ufrivillig krampe i mellemgulvet, som kan opstå af en række forskellige årsager. Det kan være, at du spiser eller drikker for hurtigt, får en pludselig ændring i kropstemperatur eller får stød.

Enkelte forskere har antydet, at hikke hos præmature spædbørn – som plejer at hikke meget mere end fuldbårne spædbørn – skyldes deres underudviklede lunger. Det kan være et evolutionært levn, eftersom hikke hos mennesker minder om måden, amfibier trækker vand og luft ind i gællerne for at trække vejret.

34

Kroppen_dansk_revidert.indd 34

03.12.2018 14:19

VIDSTE DU AT?

Dødeligheden ved »flail chest« er næsten 50 %.

Håndtaget Denne bredeste og tykkeste del af brystbenet er forbundet med kragebenet og brusken mod de første to ribben.

Uægte led Dette »led« udgøres af samlingen mellem den øvre del »håndtaget«, og hoveddelen, »kroppen«.

Pust ind, pust ud ...

Tag en dyb vejrtrækning, og tænk på, at der er ti forskellige muskelgrupper, arbejder sammen for at gøre dette muligt. Musklerne, der bevæger selve brystkassen, kaldes for de interkostale muskler.

Hver af dem sidder fast på og sidder mellem ribbenene. Når du inhalerer, hæver de interkostale muskler ribbenene og brystbenet, så lungerne kan udvide sig, mens mellemgulvet (diafragma) sænker sig. De interkostale muskler sænker brystkassen, når du puster ud. Det tvinger lungerne til at trække sig sammen og dermed slippe luft ud. Hvis du puster forsigtigt ud, er det en passiv proces, som ikke kræver megen bevægelse i brystkassen. Ved dybe vejrtrækninger vil diafragma massere og stimulere de organer, der ligger nedenunder, hvilket de synes rigtig godt om.

Inhalation

Sammentrækning

Når du trækker vejret ind, udvider og løfter musklerne brystkassen.

Diafragma trækker sig sammen ved at flytte sig nedad, så lungerne kan fyldes med luft.

Kroppen Hovedelen af brystbenet er næsten flad og har bl.a. hulrum der, hvor brusken mellem ribben 3-7 sidder fast.

Flydende ribben (ikke på billede) Ribben 11-12 sidder kun fast på rygsøjlen, ikke brystbenet, så disse kaldes ofte for de flydende eller frie ribben.

Spids af brusk Den nederste del af brystbenet starter som brusk, men i voksenalderen stivner den til knogle, som fæstner til resten af brystbenet.

Brystkassen hos andre dyr skilpadder har 8 par ribben, som er »smeltet« sammen med skjoldet. En slanges brystkasse strækker sig næsten igennem hele kroppen og kan omfatte hundredvis af ribbenpar.

Til trods for disse variationer i udseende tjener alle brystkasserne de samme grundlæggende formål, som først og fremmest er at yde støtte og beskyttelse til resten af kroppen.

Udpustning

Slapper af Musklerne slapper af, Diafragma slapper af og når vi puster ud, flytter sig opad for at trækker sig sammen og tvinge luft ud af lungerne. sænker brystkassen.

© Thinkstock

De fleste hvirveldyr (dyr med rygrad) har en eller anden form for brystkasse, men de kan være meget forskellige fra dyr til dyr.

Eksempelvis har hunde og katte 13 ribbenpar, mens mennesker har 12. Pungdyr har endnu færre ribben, og nogle af dem er så små, at de blot er små knoglestykker, der stikker ud fra ryghvirvlerne. Hos andre hvirveldyr er der en stor variation. Fuglenes ribben overlapper hinanden med en kroglignende form, der sørger for at give øget styrke. Frøer har ingen ribben, mens

35

Kroppen_dansk_revidert.indd 35

03.12.2018 14:19

ANATOMI

Musklerne på arbejde Musklerne er uundværlige for os – vi har brug for dem for at kunne fungere. Men hvordan er de sat sammen, og hvordan laver de bevægelse?

E

n muskel er en samling af væv, som trækker sig sammen og løsner op for at kontrollere kroppens bevægelser. Vi har tre typer musker: glatte muskler, hjertemuskler og skeletmuskler. Skeletmuskler, også kaldet tværstribede muskler, er dem, vi normalt forbinder med muskler. De sidder fast til skelettet med sener.

Hjertemusklerne hører til hjertet og pumper blod rundt i kroppen. Blodet forsyner de andre muskler med oxygen og energi. De glatte muskler har først og fremmest ansvaret for sammentrækninger i eksempelvis blæren, spiserøret og tarmen. Disse muskler bliver ofte benævnt »ikkeviljestyrede«, fordi vi har lidt eller slet ingen kontrol over, hvordan de opfører sig.

Musklerne kontrollerer de fleste af kroppens funktioner som spisning, vejrtrækning og bevægelse. Musklernes struktur er ganske kompleks, og hver muskel er sammensat af flere fibre, som arbejder sammen om at give musklen styrke. Muskler bliver stærkere og vokser sig større, når de bliver trænet, og det sker oftest ved at musklen nedbrydes og påføres lidt skade, hver gang den bliver trænet. Du vil da kunne mærke, at musklerne bliver stive og ømme. Efterfølgende vil kroppen reparere denne lillebitte skade, og musklen ender med at være blevet lidt stærkere end før. Du har mere end 640 muskler, som er spredt ud over hele kroppen, for at dine arme og ben skal kunne bevæge sig, for at kropsfunktionerne skal virke, og for at forme kroppen, som du kender den.

6. Mavemusklerne Disse bygges ofte op af bodybuildere og støtter kroppens kerne. De refereres også til som »kernemuskulaturen« og er vigtige inden for eksempelvis roning og yoga.

7. Quadriceps Den store kødfulde muskelgruppe, som dækker forsiden og siderne af låret.

8. Sædemusklen

»Musklerne kontrollerer de fleste af kroppens funktioner som spisning, vejrtrækning og bevægelse«

Den største muskel i kroppen, som først og fremmest bruges til at bevæge lårene frem og tilbage.

9. Hamstring/ bagsidelår Består af en af de tre bagerste lårmuskler og senerne bag på knæet.

36

Kroppen_dansk_revidert.indd 36

03.12.2018 14:19

1. Skuldermusklerne

Hvad påvirker Hvordan bøjer vi muskelstyrken? armen?

Disse muskler strækker sig hen over skuldrene og hjælper ved løft.

2. Kappemusklen Stor overfladisk muskel i nakken og den øvre del af brystryggen.

Vores fysiske styrke er en kombination af arv og miljø.

3. Brystmusklerne Denne gruppe af muskler strækker sig hen over brystet.

Muskelstyrke refererer til mængden af den kraft, en muskel kan producere i én sammentrækning.

Størrelse og form på musklen er vigtig for muskelstyrken, og styrke kan måles på forskellige måder. Derfor er det vanskeligt at afgøre, hvilken muskel der er den stærkeste.

Vi har to typer muskelfibre: en variant, der støtter længerevarende, konstant brug, og en, der støtter kortvarig, hård anstrengelse. Den sidste type bruger vi under anaerob aktivitet, eksempelvis vægtløftning.

Anaerob træning er ganske enkelt træning, hvor musklerne ikke formår at forsyne sig med tilstrækkelig oxygen. Tænk på vægtløftere og sprintere – kortvarig, men intens aktivitet. Anaerob træning er effektivt til at opbygge muskelmasse.

Genetik påvirker også muskelstyrken, og det samme gør brug, kost og træningsvaner. Muskler bliver stærkere, når de trækker sig sammen, fordi sammentrækningen laver en lille skade i muskelfibrene. Når kroppen reparerer skaden, bliver musklen efterfølgende lidt stærkere .

4. Biceps/triceps Disse armmuskler arbejder sammen for at løfte armen op og ned. Begge trækker sig sammen og forårsager bevægelse i modsat retning af den anden.

5. Den brede rygmuskel En af de muskler, som bygges op ved vægttræning, og som bruges til at trække genstande ned ovenfra.

Hvad består musklerne af?

Musklerne består af flere cylinderformede fibre, som kontrollerer og trækker dele af kroppen sammen. Muskelfibrene er bundet sammen i bundter, og hvert bundt er dækket af et lag, en muskelhinde, som kaldes for perimysium. Derefter er bundterne sat sammen af endnu et lag, kaldet epimysium, og sammen danner de

en muskel.

Blodårer og nerver løber også igennem bindevævet for at give energi til musklerne, og for at de kan sende beskeder tilbage til hjernen. Muskler som biceps og triceps sidder fast til skelettet med sener, så musklerne kan bevæge de dele af kroppen, vi ønsker.

Epimysium

Blodåre

Det ydre lag, der dækker musklen og holder bundterne af muskelfibre sammen.

Blodårerne forsyner musklerne med oxygen og sørger for, at musklen får tilgang til den nødvendige energi for at kunne arbejde.

Perimysium Dette lag, muskelhinden, deler muskelfibrene op i muskelfiberbundter.

Filamenter Filamenter er tynde, trådformede strukturer, som er sat sammen af proteinerne aktin eller myosin.

Endomysium Sene

Myofibriller

Senerne fæstner musklerne til skelettet, hvilket gør, at musklerne kan bevæge de forskellige kropsdele.

Myofibriller er bundter af aktomyosinfilamenter. De er vigtige for, at musklen skal kunne trække sig sammen.

Dette lag holder filamenterne sammen.

Biceps og triceps er to muskler, som arbejder sammen for at bevæge underarmen op eller ned. Når biceps trækker sig sammen, slapper triceps af og strækkes ud. Som en konsekvens af det, bøjer armen sig. Når armen strækkes ud, sker det modsatte: Triceps trækker sig sammen, og biceps slapper af og bliver strukket ud. Biceps er en såkaldt »flexor«, fordi den bøjer albueleddet, når den løfter underarmen. Triceps er derimod en såkaldt »extensor«, fordi den retter leddet ud.

Hverken biceps eller triceps kan strække sig ud uden hjælp fra den anden. De er afhængige af hinanden for at fungere, som de gør. Der er flere muskler, der virker på samme måde, og muskler, der arbejder i par, kaldes for »antagonistiske muskler«.

1. Triceps hviler 2. Biceps trækker sig sammen

3. Armen bøjes 1. Biceps hviler 3. Armen strækkes 2. Triceps trækker sig sammen

Hvad er en forstrækning, og hvorfor sker det?

Det kan gøre voldsomt ondt at forstrække en muskel, så det er vigtigt at varme op!

En forstrukket muskel er en muskel, der har fået en rift i muskelfibrene. Ofte skyldes det en pludselig bevægelse.

Hvis ikke man varmer ordentligt op, kan man også få en muskelforstrækning, fordi musklen ikke er helt klar til den hårde brug, når træningen begynder. De muskler, der oftest forstrækkes, er Få kroppen lårmusklerne på i gang! bagsiden af låret. En forstrækning kan føre til ømhed og smerter, og der kan gå flere dage, før musklen har klaret at reparere sig selv. Den bedste måde at undgå forstrækninger på er ved at varme grundigt op.

37

Kroppen_dansk_revidert.indd 37

03.12.2018 14:19

ANATOMI

Under huden Bliv klogere på kroppens største organ.

1. Overhuden Det øverste, beskyttende lag. Det er vandtæt og beskytter bl.a. kroppen mod UV-stråler, sygdomme og dehydrering.

3. Nerveender Nerveenderne ligger i læderhuden og gør, at vi kan føle temperatur, smerte og tryk. Dette giver os information om omgivelserne og forhindrer, at vi skader os selv.

5. Underhuden Fedtlaget i underhuden sørger for, at vi kan holde på kropsvarmen, og beskytter knogler og muskler imod skade. Det er også her, kroppen lagrer sine energireserver vsom fedt.

2. Læderhuden Giver næring og bidrager til opretholdelse af overhuden.

Her ligger der hårrødder, nerveender og svedkirtler.

© DK Images

H

uden er det største organ i din krop. Den har et gennemsnitligt areal på omkring 2 m2 og står for op til 16 % af din totale kropsvægt. Du har tre forskellige lag med hud: overhuden (epidermis), læderhuden (dermis) og underhuden (subcutis).

Overhuden er det øverste, vandtætte lag. Ud over at hjælpe til med at regulere kropstemperaturen beskytter overhuden også mod infektioner. Den forhindrer virus, bakterier og andre mikroorganismer i at trænge ind i kroppen. Selvom vi normalt siger, at overhuden kun har ét lag, er der faktisk fem.

De øverste lag er døde keratinfyldte celler. Keratin er en slags protein. Dette hudlag sørger for, at huden og kroppen holder på væsken, ud over at fungere som beskyttelse mod omgivelserne. Nye hudceller produceres i de underliggende lag af overhuden, men får næring fra læderhuden. Hos andre arter, eksempelvis amfibier, består overhuden kun af levende hudceller. Da er huden generelt gennemtrængelig og fungerer som et stort vejrtrækningsorgan.

Overhuden har bindevæv og nerveender, indeholder hårsække, svedkirtler, lymfer og blodårer. Det øverste lag af overhuden er riflet og tæt forbundet med læderhuden.

Selvom underhuden egentlig ikke regnes som en del af huden, er dens opgave at forbinde de øvre hudlag med kroppens underliggende knogler og muskler. Blodårer og nerver passerer igennem dette lag til læderhuden.

Underhuden er også uhyre vigtig for at regulere temperaturen, da den indeholder 50 % af det isolerende kropsfedt i en sund og rask voksenkrop.

Disse lag ser man ikke så ofte hos andre arter, da mennesket er blandt de få, som har sådanne adskilte lag i huden. Ikke alene sørger huden for at beskytte muskler, skelet og indre organer, det fungerer også som en beskyttende barriere over for vores omgivelser. Temperaturregulering, isolering, udskillelse af sved og følesansning er blot nogle af de mange opgaver, som huden tager sig af.

4. Porer Regulerer temperatur.

Her udskilles sved for at nedkøle kroppen, når den bliver for varm.

Huden består af mange flere elementer, end de fleste er klar over.

38

Kroppen_dansk_revidert.indd 38

03.12.2018 14:19

Forskellige hudfarver

Melanin og hudfarve Overhudsceller Disse beskyttende celler dannes i de nedre lag af overhuden. De optager melanosomerne, som produceres af melanocytterne.

Overflade

Overhudsceller

Basale hudceller, som er dannet i de nedre lag af overhuden, vokser gennem huden til overfladen, hvor de til sidst falder af.

Overhudsceller hos mennesker med lys hud optager færre melasonomer.

MØRK

Hvad er melanin, og hvordan påvirker det vores hudfarve?

LYS

D

et lysabsorberende pigment melanin er et protein, som giver huden naturlige brune, røde eller gule farvetoner.

Hudfarven skyldes en kombination af gener med nedarvede egenskaber og mængden af sollys, som huden udsættes for. Det er også melanin, der giver farve til håret, øjnene og flere af kroppens organer, herunder hjernen og det indre øre.

Hudfarven afhænger af koncentrationen af melanin i huden og fordelingen af stoffet i de forskellige hudlag. Som udgangspunkt betyder det, at mindre melanin giver lysere hud, mens personer med meget af dette pigment har mørkere hud. Melanin produceres af celler, som kaldes for melanocytter, i de nedre lag af overhuden (det basale cellelag) og holdes på plads inde i små korn, melanosomer. Alle mennesker har cirka lige mange melanocytter, men de er mere aktive hos personer med mere farve i huden.

Når huden udsættes for UV-stråler, stimuleres produktionen af melanin. Melanosomerne bevæger sig ud mod hudens beskyttende lag med overhudsceller gennem forgreninger af dendritter. Melanin lagres derefter i overhudscellernes kerne.

Der beskytter de cellernes DNA imod mutationer.

Overhudsceller udgør hovedparten – omkring 95 % – af de ydre hudlag og danner en barriere mellem legemet og omverdenen. Melanin kan absorbere kræftfremkaldende UV-stråler, før de kommer ind i kroppens indre væv.

Melanocytter

Dendritter

Melanocytter

Melanin produceres i Disse celleforgreninger Mennesker med lys hud har færre melanocytterne. transporterer melanin til dendritter i de nedre hudlag.

Mennesker med mørk overhudscellerne.

Overhudscellerne er også hud, eller som udsætter mindre aktive.

Melanosomer Melanosomer huden for meget sollys, Disse pakker med melanin frigiver små Melanosomerne på lyse mennesker har flere aktive korn med melanin til overhudscellerne. frigiver langt færre korn med melanin. melanocytter.

Sådan udføres hudtransplantation Engang imellem har vores største organ brug for for hjælp til at komme sig efter store skader.

Gagebind Et sterilt kompres beskytter, imens huden fæstner sig, og nyt blodomløb etableres.

Syning Små hudområder sys på, mens større områder faktisk kan hæftes på plads.

Donorhud Donorhuden lægges hen over det beskadigede område . © Alamy

H

udtransplantation er en medicinsk procedure, hvor en del af huden bliver fjernet og syet på en anden del af kroppen. Der kan være mange kosmetiske og medicinske grunde til, at dette kan være nødvendigt: alvorlige forbrændinger, kirurgi, fjernelse af tatoveringer og en række medicinske tilstande som hudkræft eller diabetes.

En autograft er donorhud, som er hentet fra patientens egen krop, oftest fra bagdel, nakke eller underarm.

Afhængigt af størrelsen på det område, donorhuden er fjernet fra, bliver den entet syet eller hæftet sammen, imens huden lægges hen over det beskadigede område. Allografter og xenografter er derimod hentet fra andre personer eller dyr og er midlertidige transplantationer.

Det måske allermest interessante er imidlertid nok kunstig hud, kaldet Integra. Det er lavet af animalsk bindevæv, som giver det beskadigede område en organisk ramme, som den nye hud kan vokse ind i. Dette bruges ved ekstreme brandskader, hvor der ikke er tilstrækkeligt med frisk hud til at foretage en transplantation med autograft.

39

Kroppen_dansk_revidert.indd 39

03.12.2018 14:19

ANATOMI Øvre og nedre hulvene Disse store vener fragter blod tilbage til hjertet fra organer over og under hjertet. Dette blod er oxygenfattigt og har derfor en mørk rød eller blålig farve.

Kærlighedens organ Hjertet er din motor. En turboladet dobbeltpumpende muskel, som slår mere end 36 millioner gange om året.

Lungevenen Når blodet har fået oxygen fra lungerne, returnerer det til hjertet via lungevenen.

© DK Im

ages

Venstre forkammer Næringsrigt blod fyldt med oxygen samles her. Når forkammeret trækker sig sammen, bliver blodet presset igennem mitralklappen og ind i venstre forkammer.

Venstre hjertekammer Venstre hjertekammer må sende blodet på en længere tur end det højre hjertekammer. Det har derfor tykkere vægge og bruger omtrent tre gange så meget energi. Heldigvis sørger venstre forkammer for at øge styrken på udpumpningen med 20 %.

Højre forkammer Oxygenfattigt blod fra hulvenerne kommer ind i dette hjertekammer.

Trikuspidalklappen Når højre forkammer trækker sig sammen, opstår der et tryk, og blodet pumpes igennem trikuspidalklappen og ind i højre hjertekammer.

Højre hjertekammer Blodet kommer ind i højre hjertekammer under tryk fra forkammeret, omtrent som ved direkte indsprøjtning i en turbomotor. Hjertekammeret trækker sig sammen og pumper blodet mod lungerne gennem lungearterierne.

Et godt grin forlænger livet Latter får nemlig blodårerne til producere nitrogenoxid – et stof, der får blodårerne til at slappe af. Nitrogenoxid beskytter hjertet og er en vigtig bestanddel i flere typer hjertemedicin. Øget blodgennemstrømning er påvist op til 45 minutter efter et godt grin.

H

vis du knytter begge hænder og holder dem imod hinanden, har du størrelsen på dit hjerte.

Motoren, som holder dit liv i gang, arbejder utrætteligt og pumper på under et minut blod til hver eneste celle i kroppen. Hjertet vejer et sted imellem 220 og 340 gram – lidt mere, hvis du er en mand, og mindre, hvis du er kvinde.

Dets eneste formål er at presse blodet igennem det kredsløb, der forsyner dine organer med livsvigtigt oxygen og andre næringsstoffer.

Hjertet regnes for at være en dobbeltpumpe, fordi den højre halvdel sender oxygenfattigt blod til lungerne. Her skiller blodet sig af med et læs karbondioxid og opsamler friskt oxygen, som du har fået ned i lungerne ved at trække vejret. Derefter bliver friskt oxygenrigt blod ført til den venstre halvdel af hjertet. Denne »hjerte-tillunge-til-hjerte-igen«-tur kaldes for lungekredsløbet. Den venstre side af hjertet pumper efterfølgende dette oxygenrige blod til alle andre organer i kroppen end lungerne. Hjernen, huden, musklerne, milten – alt forsynes med blod, og dermed også oxygen, takket være dit hjerte.

Hjertemusklen har også brug for oxygen og andre næringsstoffer for at kunne fortsætte med at slå. Det får det gennem kranspulsårerne (også kaldet koronaarterierne). Desværre er de vigtige kranspulsårer ekstremt smalle, 1,7-2,2 mm i diameter, og hvis de bliver tilstoppet af kolesterol eller andre fedtaflejringer, ophører hjertet med at arbejde. Hvilket vil være dårligt nyt.

Det relativt enkle dobbeltpumpekoncept er naturligvis temmelig komplekst i praksis. En række ventiler kontrollerer blodgennemstrømningen til hjertets fire kamre, dette skaber nok blodtryk til at få arbejdet gjort og leder blodet til de rette vener og arterier.

40

Kroppen_dansk_revidert.indd 40

03.12.2018 14:19

Når hjertet svigter Diffuse symptomer på hjerteinfarkt er lette at overse.

D

u får smerter og trykken for brystet, føler dig måske lidt tung i pusten. Du er utilpas og har kvalme, og det hjælper ikke at hvile.

Selvom du ikke mærker udstråling til en eller begge arme, kan disse symptomer være tegn på hjerteinfarkt og blodprop i hjertet. Nogle mærker også smerter mellem skulderbladene, i maven eller i kæben. Dette skal du tage alvorligt. Særligt kvinder overser sådanne symptomer, og lidt stikken i brystet kan også være helt ufarligt.

Hjerteinfarkt opstår, når en blokering forhindrer blodet i at tilføre oxygen til hjertemusklen. Hvis der ikke hurtigt bliver rettet op på dette, kan hjertets muskelvæv blive beskadiget eller i værste fald dø. Omfanget af skaden afhænger af, hvor længe blokeringen bliver siddende, hvilken arterie der bliver ramt, og hvordan blodproppen behandles. Efter selve infarktet, kan du få hjertesvigt eller hjerterytmeforstyrrelser. Begge dele kan være livsfarlige. Får du behandling inden for 12 timer,

er chancerne for at blive helt rask og kunne leve et normalt liv gode, selv efter en stor blodprop.

Den mest almindelige årsag til hjerteinfarkt og blodprop i hjertet er åreforkalkning. Det er, når arterier indsnævres på grund af ophobning af plak (fedt- og kalkaflejringer). Det øges med mængden af kolesterol og mættet fedt i kosten, men arvelige dispositioner spiller også en rolle. Hjerteinfarkt kan også skyldes sammentrækninger af kranspulsårerne, hvilket dog er sjældent.

Risikoen for hjerteinfarkt reduceres, hvis du sørger for at spise sundt, er normalvægtig, undgår rygning og bevæger dig regelmæssigt.

4. Blokering En blokering bevirker, at oxygenholdigt blod ikke kommer igennem. Mangel på oxygen vil over tid føre til, at dele af hjertevævet dør.

1. Kranspulsårer Kranspulsårerne er tre arterier, som forsyner hjertet med blod. De er nødvendige, for at hjertet skal kunne fungere effektivt.

Rask hjertemuskel

Kranspulsårerne sørger for oxygen til hjertemusklen.

Blokeret blodstrøm

Ophobning af plak i arterien

Blodprop blokerer arterien

3. Plak-brud Plak hærdes, mens den bygger sig op, og kan sprække. Dermed vil blodplader samles for at koagulere rundt om bruddet, hvilket kan skabe en blokering.

Hjertemuskel

5. Dødt væv Enkelte dele af hjertemusklen kan dø som følge af mangel på oxygen. Det bevirker, at musklen bliver mindre effektiv.

2. Ophobning af plak Død hjertemuskel

Plak er betændte celler, proteiner, fedt og kalcium, som indsnævrer arterien og fører til dårligere blodgennemstrømning.

41

Kroppen_dansk_revidert.indd 41

03.12.2018 14:20

ANATOMI

Arterier og vener udgør menneskekroppens rørsystem, som fragter blodet igennem et indviklet system af årer i forskellige former og størrelser. Vi ser nærmere på, hvordan de virker.

N

etværket af blodkar i kroppen skal tage sig af forskellige mængder af blod, som bevæger sig under forskelligt tryk. Disse blodkar findes i mange forskellige størrelser og faconer – fra den store elastiske aorta ned til de fine kapillærer, som blot er én celle tykke.

Blodet klarer utroligt mange opgaver. Det medbringer oxygen til brug i forskellige væv, næringsstoffer for at skaffe energi, det fjerner affaldsstoffer og kan tilmed bidrage til at varme dig op og køle dig ned. Desuden indeholder blodet forskellige stoffer, der får det til at koagulere (størkne) og standse blødninger. Der findes kun to

typer blod: Oxygenrigt blod er det, kroppen bruger til at få energi, og det er dybrødt. Når det er brugt, bliver det nu oxygenfattige blod ført tilbage for at blive genbrugt, og nu er det mørkerødt (ikke blåt, som mange tror).

Blodet går i blodkar (blodårer), og her er der to forskellige typer: arterier (pulsårer) og vener.

Arterierne fører blod væk fra hjertet og har tykke elastiske vægge for at kunne tåle højt tryk.

Venerne fører blod tilbage mod hjertet og har tyndere vægge, tilpasset lavere tryk. Meget tynde kapillærer forbinder arterier og vener, nogenlunde på samme måde som de små sideveje, der

© Ed Uthman, MD

Blodkarrene

Amyloid er et stof, som kan dannes i vævene og kan give kroniske betændelsesagtige tilstande som leddegigt.

Dette billede viser den karakteristiske påvirkning på blodkarrenes vægge.

forbinder hovedveje.

Arterier og vener skal tåle forskellige trykforhold og er forskelligt opbygget, men de samarbejder fuldkomment og sørger for, at alt blodet kommer hen, hvor det skal. Alligevel kan der ske ting, som fører til særlige medicinske problemer: Fejl i flapperne (ventilerne) kan få vener til at falde sammen og give åreknuder; blodpropper langt inde i venerne kan give blodpropper, fordi blodet blokerer passagen; tilstoppede arterier kan give hjerteinfarkt; og svage arterievægge kan føre til hjerneblødninger, som kan være livsfarlige.

Bindevæv

Kapillarvæg Elastisk lag Muskel

Cellekerne

Inderbeklædning

Ydre venelag Ventil (flap)

Muskellag

Hvordan virker venerne?

Arterierne står under tryk!

Hvordan det hele hænger sammen

Venerne fører blod rundt under lavt tryk. De indeholder mange envejsventiler (flapper), som forhindrer blodet i at løbe den forkerte vej, hvilket kan ske, når trykket falder mellem hjerteslagene. Blodet løber mod hjertet gennem disse ventiler, men kan ikke løbe tilbage samme vej. Over tid kan der opstå fejl i ventilerne, særligt i benene.

Det kan føre til indsunkne, skæmmende vener, som kaldes for åreknuder.

Arterierne tåler alt det tryk, hjertet giver, og leverer oxygenrigt blod hen, hvor der er brug for det, 24 timer i døgnet. Væggene i arterierne har elastiske muskler, som gør, at de kan strække og trække sig sammen, alt efter det varierende tryk fra hjertet. Fordi trykket er højt, er der ikke behov for ventiler, som er nødvendige i venesystemet med dets lave tryk.

Kapillærerne er de bittesmå blodkar, der forbinder små arterier (arterioler) og vener (venoler). Årerne er kun én celle tykke, så dette er det ideelle sted for udveksling af stoffer med det omkringliggende væv. Røde blodceller i disse kapillærer fragter vand, oxygen, karbondioxid, næringsstoffer, affald og også varme. Eftersom disse årer blot er én celle tykke, må blodcellerne følge efter hinanden for at komme igennem.

42

Kroppen_dansk_revidert.indd 42

03.12.2018 14:20

Arterier Alle arterier fører blod væk fra hjertet. De fragter oxygenrigt blod – med undtagelse af lungearterien, som fører oxygenfattigt blod til lungerne.

HOVED OG ARME

Hos mennesker er hjertet en dobbelt pumpe, så kredsløbet har to sider.

Venstre side af hjertet pumper oxygen- og næringsrigt blod til hjernen, vitale organer og andre kropsvæv (den

Lungerne I lungerne bliver karbondioxid fjernet fra kroppen og udvekslet med friskt oxygen fra luften.

Sådant oxygenrigt blod har en frisk rød farve.

Det todelte hjerte

Aorta Aorta, hovedpulsåren, er en arterie, som fører oxygenrigt blod ud i kroppen. Den er kroppens største blodkar og modstår også det højeste tryk.

systemiske cirkulation). Højre hjerteside pumper blod med en lille smule tilbageværende oxygen til lungerne, så det kan optage nye oxygenmolekyler og blive genbrugt (lungecirkulationen).

»Plasma medbringer alle slags celletyper«

Hvad er der i blodet?

LUNGE

LUNGE

HJERTE Venstre side

Vener Alle vener fører blod mod hjertet. De fører oxygenfattigt blod med sig – med undtagelse af lungevenen, som fører oxygenrigt blod tilbage til hjertet.

Venstre side af hjertet pumper oxygenrigt blod ud i kroppen, direkte til hjernen og ud til andre kropsvæv.

Det er jernet i de røde blodceller, der gør blodet rødt – fjerner man disse celler, står man tilbage med en vandet og gullig opløsning, som kaldes for plasma. Plasmaet medbringer alle slags celletyper og indeholder også sukker, fedttyper, proteiner og salte.

De vigtigste celletyper er røde blodceller (dannet af jern og hæmoglobin, som fører oxygen rundt i kroppen), hvide blodceller (som bekæmper infektioner fra bakterier, virus og svamp) og blodplader (små cellefragmenter, som får blodet til at koagulere og stopper blødninger fra sår).

LEVER

Blodkar

Forskellige former og størrelser Kapillær-lukkemuskler

Højre side Højre side af hjertet pumper oxygenfattigt blod til lungerne, hvor karbondioxid i blodet udskiftes med friskt oxygen.

NYRE

Disse bittesmå muskler kan åbne og lukke sig, så blodstrømmen gennem kapillærvævet øges eller mindskes. Når musklerne arbejder, slapper lukkemusklerne af, og mere blod flyder ind i musklerne.

Kapillærnettet Dette er netværket af kapillærer, som forbinder de to systemer. Forskellige stoffer udveksles med omgivende væv gennem væggene, som kun er én celle tykke.

Venol

Kapillærerne Kapillærerne er bindeleddet mellem arterier og vener. De tillader udveksling af oxygen, næringsstoffer og affald i kroppens organer og væv.

OVERKROP OG BEN

Arteriol Vene

Arterie 43

Kroppen_dansk_revidert.indd 43

03.12.2018 14:20

ANATOMI

Fordøjelsen Hvordan forvandles mad til energi?

F

ordøjelsessystemet er en gruppe organer, der bearbejder mad til energi, som kroppen kan bruge. Det er et uhyre kompliceret system, som strækker sig hele vejen fra munden til anus.

De centrale organer, som udgør systemet, er munden, spiserøret, mavesækken, tyndtarmen, tyktarmen og endetarmen. Hvert organ har sin specifikke funktion, således at kroppen trækker så meget energi og næring ud fra maden som muligt. Affaldsstofferne skal også føres trygt ud af kroppen.

Andre organer som leveren, bugspytkirtlen og galdeblæren hjælper til med fordøjelsesprocessen sammen med celler i slimhinderne. Slimhinderne er kroppens »indre hud«, som dækker og beskytter alle hule organer på indersiden. I tarmene producerer de et sekret, som gør, at maden glider let igennem.

Muskelsammentrækninger i tarmene, kaldet »peristaltik«, bidrager også til at presse maden igennem hele systemet.

Hele fordøjelsesprocessen starter, idet maden indtages i kroppen gennem munden. Tygning nedbryder maden i mindre stykker og opblødes af slim og spyt. Allerede her starter spaltningen af kulhydrater. Når maden passerer igennem svælg og spiserør, bliver den liggende i mavesækken i op til fire timer. Her blandes maden med fordøjelsesenzymer og nedbrydes til enklere molekyler. Disse molekyler vil derefter langsomt forflytte sig ind i tyndtarmen, hvor den sidste fase af kemisk nedbrydning sker. Maden, som nu er en flydende og ugenkendelig masse, eksponeres for mavesyre og enzymer, som frigøres fra bugspytkirtlen, leveren og kirtler i tyndtarmen.

Næringsstofferne bliver herefter absorberet gennem tarmvæggene og transporteret rundt i kroppen via blodet.

Når alle næringsstoffer er absorberet fra maden gennem tyndtarmen, vil der altid være noget affaldsmateriale, primært ufordøjelige madrester og bakterier. Dette skubbes videre ind i tyktarmen, hvor det bliver liggende, indtil det forlader kroppen som afføring.

Tyktarmen I tyktarmen bliver affaldsmaterialet lagret, indtil det udstødes fra fordøjelsessystemet gennem rectum.

Tyndtarmen Næringsstoffer, der frigives fra maden, bliver absorberet gennem tyndtarmsvæggen og ind i blodbanen, så de kan transporteres til det sted i kroppen, hvor der er behov for dem. Videre nedbrydning sker her ved hjælp af enzymer fra leveren og bugspytkirtlen.

»Næringsstoffer bliver derefter absorberet gennem tarmvæggene og transporteret rundt i kroppen via blodet« Rectum

Mange forskellige organer er involveret i fordøjelsesprocessen.

Her forlader affaldsstofferne til sidst fordøjelsessystemet.

44

Kroppen_dansk_revidert.indd 44

03.12.2018 14:20

Mavesækken

Mund

Spiserør

Lukkemusklen

Maden føres gennem spiserøret og ned i mavesækken. På dette stadie er maden nedbrudt ved hjælp af tygning, slim og spyt.

Denne muskel fungerer som en styreventil til at slippe maden ned i maven.

© DK Images

Her kommer maden ind i kroppen og bliver først nedbrudt i mere håndterbare bidder. Spyt dannes i kirtlerne og begynder at nedbryde stivelse i maden.

Mavesækken er et af de vigtigste organer i fordøjelsessystemet.

Mavesyre I mavesækken produceres mavesyren, som sørger for at nedbryde maden og opløse faste partikler, før den kan behandles videre i tyndtarmen.

Slimhinder

Mavesækkens funktion er at nedbryde maden til enkle molekyler, inden den bevæger sig ind i tyndtarmen, hvor næringsstofferne absorberes. Organet består faktisk af fire adskilte dele, som alle har forskellige funktioner. Den øverste del er mavemunden, hvor maden først bliver lagret efter at have passeret gennem spiserøret. I mavesækken blandes maden med mavesyre og nedbrydes til enklere molekyler. Allernederst smalner mavesækken ind til den nedre mavemund, som fører molekylerne videre ind i tolvfingertarmen og tyndtarmen.

Disse celler dækker indersiden af alle fordøjelsesorganerne og gør, at maden passerer lettere.

Mavesækken Her nedbrydes maden i mindre molekyler, som kan behandles videre i tyndtarmen. Mavesyre og enzymer, som produceres i maven, hjælper til med denne proces.

Tolvfingertarmen Området øverst i tyndtarmen, hvor det meste af den kemiske nedbrydning foregår.

Vejen videre Tarmen er en vigtig del af fordøjelsessystemet og er involveret i nedbrydning og absorbering af næringsstoffer.

Rectum

Tarmtotter (villi) Disse celler er formet som tommeltotter og dækker indersiden af tyndtarmen for at øge arealet for næringsoptag.

© DK Images

Her lagres affaldsstofferne for en kort stund, inden de forlader kroppen.

Tarmen har to hoveddele: tyndtarmen og tyktarmen. Tyndtarmen er der, hvor maden går igennem slutfasen af fordøjelsen, og næringsstofferne absorberes i blodbanen, mens tyktarmen er der, hvor affaldet bliver lagret, indtil det forlader kroppen. Både tynd- og tyktarmen kan inddeles i flere sektioner: tolvfingertarmen, hungertarmen og krumtarmen er de tre dele af tyndtarmen, mens blindtarmen, den egentlige tyktarm og endetarmen udgør de tre hoveddele af tyktarmen. Ud over at lagre affald fjerner tyktarmen vand og salt fra affaldet, inden det ledes ud.

Muskelsammentrækninger og slimhinder er afgørende for, at tarmene kan fungere.

45

Kroppen_dansk_revidert.indd 45

03.12.2018 14:20

ANATOMI Tyndtarmens areal er enormt – faktisk så stort, at hvis man bredte den helt ud, ville den dække en hel tennisbane.

Tyndtarmens opbygning Anatomien i dette vigtige organ.

Lumen Dette er tomrummet inde i tyndtarmen – en indre passage – hvor maden føres videre og bliver fordøjet.

En rejse gennem tyndtarmen Hvordan virker dette organ, som er så afgørende for, at maden, vi spiser, bliver til næring?

T

yndtarmen er en af de vigtigste dele af vores fordøjelsessystem. Det er den, der behandler maden og optager næringsstofferne. En normal tyndtarm er godt 5 meter lang og 2,5-3 centimeter tyk. Den består af tre hoveddele: tolvfingertarmen (duodenum), hungertarmen (jejunum) og krumtarmen (ileum).

Tolvfingertarmen forbinder tyndtarmen til mavesækken. Det er her, maden nedbrydes yderligere til aminosyrer ved hjælp af galde fra

galdeblæren og enzymer fra bugspytkirtlen.

Selvom den er så uhyre vigtig for fordøjelsen, er tolvfingertarmen kun omkring 30 centimeter (tolv fingerbredder) lang. Det er den korteste del af tyndtarmen.

Efter tolvfingertarmen følger hungertarmen.

Her hjælper tarmsyren til, så kulhydrater og proteiner bliver optaget i lymfen og blodet. Dette kræver en stor overflade, og derfor er denne del af tyndtarmen lang og indvendigt beklædt med folder og 1-2 millimeter lange tarmtotter (villi). I

Mucosa Slimhinden på indersiden af tarmen. Her finder vi runde folder og tarmtotter.

Mucosafolder Disse folder øger tarmoverfladen og hjælper til med at transportere indholdet med ventiler, som forhindrer maden i at gå tilbage.

Submucosa Denne bærer mucosa (mucosa betyder »slimhinde«) og forbinder den med muskellagene, som udgør den ydre tyndtarmsvæg.

sidste del af tyndtarmen, krumtarmen, suges de sidste næringsstoffer op sammen med B12vitamin og galdesalte.

Peristaltiske bevægelser er bølgende muskelbe-vægelser i tarmene, som fører tarmindholdet mod den meterlange tyktarm.

Her suges vandet ud af tarmindholdet sammen med kalk, magnesium, jern og visse salte. De peristaltiske sammentrækninger og afslapningen skyldes en række muskler, som udgør den ydre del af tarmvæggen.

46

Kroppen_dansk_revidert.indd 46

03.12.2018 14:20

Serosa Dette beskyttende ydre lag forhindrer, at tyndtarmen ødelægges af andre organer.

Hvad er næring egentlig?

Der er tre hovedtyper af næring, som vi bearbejder i kroppen: lipider (fedtstoffer), kulhydrater og proteiner. Disse tre molekylegrupper nedbrydes til sukkerarter, stivelse, simplere fedtstoffer og små, simplere molekyledele. Alt dette kan kroppen optage gennem de tynde vægge i fordøjelsesorganerne. Derefter føres de med lymfe og blod til musklerne og andre dele af kroppen, hvis disse enten har behov for energi eller reparation. Vi har også brug for at spise og optage vitaminer og mineraler, som vi ikke selv kan bygge op i kroppen. Et eksempel er B12-vitamin (findes primært i kød og fisk).

Fedt

Kulhydrat

Protein Næringsstoffer Disse går igennem de rørformede organer, før de spredes i kroppen med lymfe og blod.

Blodkar Disse sidder tæt ved tyndtarmen for at optage næringsstoffer i blodet.

Vi ser nærmere på totterne

Tarmtotter Langsgående muskellag Rundt muskellag Sammen med de langsgående muskler presser det maden frem gennem peristaltiske bevægelser.

Disse trækker sig sammen og retter sig ud og hjælper det runde muskellag med madtransporten.

Bittesmå fingerlignende totter, som sidder overalt på mucosa. Sammen med mucosafolderne er de med til at forøge overfladen.

Hvilken rolle spiller disse fingerlignende udposninger i tarmen?

Epitelceller På hver enkelt epitelcelle vokser der mini-tarmtotter ud.

Mucosa Indersiden af tyndtarmsvæggen, hvor tarmtotterne sidder. Mucosa er latin for slimhinde.

Lacteal Dette er kapillærer med lymfevæske, som optager stoffer, der ikke kan gå direkte til blodet.

Mikrovilli

© Corbis; Thinkstock

Bittesmå totter på hver enkelt tarmtot-epitelcelle.

Kapillærer Disse passerer igennem epitelvævet i tarmtotterne og opfanger simple sukkerarter og aminosyrer.

47

Kroppen_dansk_revidert.indd 47

03.12.2018 14:20

ANATOMI

Pas godt på din lever !

Leveren er virkelig en »multitasker«, som laver mange ting på samme tid – og du behøver ikke engang at bede den om at gøre det.

D

e fleste ved, at leveren renser blodet, men den gør meget mere end det. Leveren er det største indre organ i kroppen og har utroligt nok over 500 forskellige funktioner. Faktisk er den vores næstmest komplekse organ efter hjernen. Leveren er særlig vigtig for stofskiftet. Dens vigtigste arbejdsopgaver er at producere energi, fjerne skadelige stoffer og producere livsvigtige proteiner.

Disse opgaver udføres i levercellerne. Næstefter hjertet er leveren kroppens vigtigste drivkraft. Den lagrer glykogen (en slags sukker), som den omdanner til

glukose, som kroppen kan bruge som »brændstof«.

Leveren er også depot for mange af de vigtigste vitaminer og mineraler som A-, D-, E- og K-vitamin, jern og kobber. Leveren er desuden ansvarlig for at nedbryde og omdanne fedtmolekyler til kolesterol og triglycerider. Dette er naturlige stoffer, som kroppen har brug for, men som ikke er gode i for store mængder.

I leveren produceres også galde, som er vigtig for fordøjelsen. Leveren fungerer som rensestation for blodet. Kroppens egne affaldsstoffer, giftstoffer, alkohol og narkotika bliver håndteret her og nedbrudt

Lever og galderegionen To halvdele Leveren har en venstre og en højre lap. Den højre lap er den største.

Otte dele

Galdeblæren

Leveren er inddelt i otte segmenter med forskellige vener.

Galdeblæren og leveren er nært beslægtede. Galde, som er med til at fordøje fedt, dannes i leveren og gemmes i galdeblæren.

Fælles galdegang Denne kanal er lille, men utrolig vigtig for kroppen. Den leder galden fra leveren og galdeblæren ind i tolvfinger­ tarmen, hvor fedtet fordøjes.

Mærk din lever Træk vejret dybt og mærk med hånden lige under brystkassen på højre side.

Nogle kan på denne måde mærke den nederste del af leveren.

Porta hepatis Galdegangen, leverarterien og portåren udgør porta hepatis, som betyder »leverens port«.

Den er et vigtigt indog udløb i leveren.

Det største organ Leveren er det største indre organ og sidder på højre side lige under brystkassen. Den sidder fast til undersiden af mellemgulvet.

Fordøjelse Når næringsstoffer fra maden er suget op i tyndtarmen, bliver de fragtet til leveren via portåren (ikke på illustrationen) for at omdanne dem til glukose. Glukose er en slags sukker.

48

Kroppen_dansk_revidert.indd 48

03.12.2018 14:20

»Leveren nedbryder gamle blodlegemer og genbruger hormoner som eksempelvis adrenalin« til former, som er nemmere for resten af kroppen at bruge eller udskille. Leveren nedbryder gamle blodlegemer, producerer antistoffer, som skal bekæmpe infektioner, og genbruger hormoner som eksempelvis adrenalin. Et så komplekst organ er desværre udsat for sygdomme. Kræft (oftest spredt fra andre steder), infektioner (hepatitis) og skrumpelever (en form for fibrose, som ofte er resultat af et højt alkoholforbrug) er blot nogle af de sygdomme, som kan ødelægge leveren.

Et helt unikt organ Leveren tager sig af en enorm mængde blod. Den er helt unik, fordi den har to blodforsyninger. 75 % kommer direkte fra tarmen via portvenen. Portvenen fragter næringsstoffer fra dine tarme.

Leveren behandler det, du har spist, og omdanner det til energi. Resten af blodet kommer fra hjertet via leverarterien, som

er en sidegren fra aorta. Herfra får leveren den nødvendige ilt til at lave denne energi.

Blodet flyder i små blodkar mellem levercellerne, hvor mange af arbejds­ opgaverne udføres. Blodet forlader derefter leveren via portvenen og strømmer videre ind i den største vene i kroppen, den nedre hulvene.

Leverlapper Her udføres leverens opgaver.

3. Sinusoider

© Science Photo Library

Blodkar, som sørger for overførsel af molekyler mellem blod- og leverceller.

Leveren kan betragtes som en kemisk fabrik, der omdanner små molekyler, Alle disse blodårer, som den får fra tarmen via blodet, til galdegange og leverceller store komplekse molekyler. Levervævet er leverens arbejdsplads. er inddelt i mange små lapper, som er sekskantede strukturer med blodkar og sinusoider. Sinusoiderne er de specialiserede områder, hvor blodet 2. Leverceller kommer i kontakt med hepatoDisse superaktive celler cytter, og hvor leverens biologiske udfører alle leverens vigtige processer finder sted.

1. Lapper

opgaver for stofskiftet.

4. Kupffer-celler 9. Centralvener Blod fra sinusoider, som nu indeholder alle de nye molekyler, strømmer ind i centrale vener og derfra videre til større vener, som til sidst munder ud i den nedre hulvene.

Sten

5. Leverarterien Blod herfra giver levercellerne ilt og fragter affald, som leveren udskiller.

Galdesten er almindeligt og skaber normalt ikke problemer.

Galdeblæren

Galde er en mørkegrøn slimet væske, som produceres i levercellerne og bidrager til fordøjelsen af fedt. Galden gemmes i et depot, som sidder på undersiden af leveren, så det kan bruges, når det er nødvendigt. Dette depot kaldes for galdeblæren. Der kan dannes sten i galdeblæren (galdesten). Ifølge sundhed.dk får kvinder tre gange oftere galdesten end mænd. 5 % af alle 25- årige har sten i galdeblæren, mens forekomsten er 40 % blandt 75-årige. Kun en mindre del af disse får symptomer.

Langt de fleste, der har galdesten, skal ikke have dem fjernet. Det kan dog være nødvendigt med kirurgisk behandling af sygdommen, altså operation. De fleste patienter klarer sig fint uden galdeblære og vil slet ikke mærke, at den er væk.

Disse specialiserede celler sidder inden for sinusoiderne og nedbryder eventuelle bakterier, som forurener blodet.

6. Galdegang Galden, som bidrager til at fordøje fedt, dannes i levercellerne og udskilles i galdegangene. Den strømmer derefter ind i galdeblæren.

Her gemmes den, inden den bliver udskilt i tolvfingertarmen.

8. Porta hepatis Leverarterien, portåren og galdegangen kaldes porta hepatis.

Den sidder på kanten af leverlapperne og er det vigtigste ind- og udløb i leveren.

7. Portåren Denne vene fragter næringsrigt blod direkte fra tarmen. Blodet løber ud i sinusoiderne for at give næringstoffer til levercellerne.

49

Kroppen_dansk_revidert.indd 49

03.12.2018 14:20

ANATOMI

Gennem marv og ben

Stamcellerne i knoglemarven kan forandre sig til det, vores krop måtte have brug for .

V

ores skelet holder ikke kun vores krop oprejst, det er også hjemsted for vores største samlede reserve af voksne stamceller.

Knoglemarv er blødt væv, som findes inden i alle lange og flade knogler som bækken, kranie og ribben. Det gemmer på en skat, som bærer det videnskabelige navn »hæmatopoietiske stamceller«. Disse celler er kun delvist knyttet til en forudbestemt funktion, så afhængigt af hvilke signaler de får, kan de blive til en hvilken

som helst type blodcelle – fra oxygentransporterende røde blodceller til bakteriespisende makrofager.

Flertallet af disse stamceller findes i den røde marv, som får sin farve fra et rigt netværk af blodårer. Stamcellerne støttes af en række andre celler med fællesbetegnelsen stroma.

Stromacellerne sørger for det rigtige mikromiljø til udviklingen af stamceller til blodet. Hos et voksent menneske er de fleste lange knogler fyldt med gul knoglemarv, som stort set kun

Knoglemarvens opbygning Hvad er der i de lange knogler i vores skelet?

Sammenpressede lag af mineralrigt knoglevæv på ydersiden sørger for afstivning og støtte.

De mindste funktionelle enheder i knoglevævet kaldes osteoner.

Knoglerne består af flere lag uden på hinanden.

Osteonerne omformes hele livet.

Blodtilførsel

Stamcellerne kan normalt ikke forlade knoglemarven, kun fuldt udviklede blodceller kan gå ind i blodbanen.

Hvor laves blodet?

Knoglemarven er en effektiv fabrik, som kan producere alle de forskellige celler, der udgør vores blod.

Kompakte knogler

Osteon

består af fedtceller. Disse kan forandres til rød knoglemarv for at stimulere produktionen af blodceller i tilfælde af en nødsituation.

Knoglemarv indeholder også en anden – mindre studeret – population af stamceller kaldet »mesenchymale stamceller« (MSC). Disse stamceller kan blive til både fedtceller, knogleceller og fibroblaster. Fibroblaster er de celler i læderhuden, som producerer proteiner som kollagen og elastin. Disse proteiner sørger for, at din hud er elastisk og fast.

1. Hæmatopoietiske stamceller

Hulrum

Vores lange knogler er for det meste hule, og knoglemarven er lagret i et hulrum i midten.

Denne stamcelle i rød knoglemarv kan udvikle sig til mange forskellige celletyper, afhængigt af hvilke signaler den modtager.

2. Forløber til blodceller HSC’en binder sig gradvist til at blive en speciel type celle. Jo længere den er i udviklingen, desto færre typer kan den transformeres til.

Knoglemarv

Hos en voksen er størstedelen af hulrummet fyldt med gul marv, mens rød marv findes i knoglernes ender.

3. Hvide blodceller

Stamcellen kan udvikle sig til en undergruppe af hvide blodceller som eksempelvis lymfocytter (celler, der udvikler antistoffer).

4. Makrofager

Hvilken type stamcellen bliver til, afhænger af, hvad kroppen har behov for.

Knogledannelse

4. Rød blodcelle

Røde blodceller er den mest almindelige blodcelletype og fragter oxygen rundt i kroppen.

Disse spiller en vigtig rolle i immunsystemet – de indfanger antigener fra væv og blod, og får andre immunceller til at skride til handling.

4. Blodplade

Blodplader er små cellefragmenter, som er vigtige, for at blodet skal kunne koagulere. De bliver dannet af fragmenter af større celler kaldet megakaryocytter. © Alamy

© Alamy

Knoglens indre overflade er dækket af celler, som laver en substans af knogledannende celler, kaldet osteoblaster. Disse hjælper også til med at give støtte til stamceller.

4. Celler med mange udløbere

50

Kroppen_dansk_revidert.indd 50

03.12.2018 14:20

Sådan fungerer milten

Den er måske ikke blandt de mest kendte organger, men milten har vigtige funktioner, som hjælper til med at holde dig rask.

M

iltens vigtigste funktioner er at fjerne gamle blodceller og bekæmpe infektioner. Røde blodceller har en gennemsnitlig levetid på 120 dage. De fleste er dannet fra stamceller i knoglemarven. Når de røde blodceller er »gamle«, er det miltens opgave at identificere dem, filtrere dem ud og nedbryde dem i mindre partikler. De mindre partikler bliver derefter sendt tilbage til blodbanen og enten recirkuleret eller udskilt fra kroppen. Dette sker i »rød pulpa«.

Rød pulpa er områder i milten med mange blodkar, og de udgør omtrent 3/4 af den.

Resten kaldes for »hvid pulpa«. Dette er områder, som er fyldt med forskellige immunceller (for eksempel lymfocytter).

De filtrerer og ødelægger patogener, sygdomsfremkaldende mikroorganismer, som har invaderet kroppen og cirkulerer i blodet. Hvid pulpa nedbryder dem til mindre partikler, som kroppen kan skille sig af med.

Milten er omgivet af en tynd og skrøbelig hinde og er derfor ikke så godt beskyttet imod skade. Den sidder under de nederste ribben på venstre side af kroppen. Den har en vis beskyttelse, men trafikuheld, idrætsskader og knivstik kan føre til, at der går hul på den. I de mest alvorlige tilfælde kan blodtabet være livstruende, og da er det nødvendigt at fjerne milten. Det reducerer kroppens evne til at bekæmpe infektioner, hvilket betyder, at personer, som har fået fjernet milten, ofte må tage antibiotika resten af livet for at øge deres immunforsvar.

Inde i milten Her kan du se de vigtigste dele af dette ofte glemte organ.

Hilus Indgangen til milten og stedet, hvor milt-arterien deler sig i mindre grene, og milt-venen dannes fra sideårerne.

Milt-arterien

Placering Milten sidder under det 9., 10. og 11. ribben (under diafragma) på venstre side af kroppen.

Ribbenene giver den en vis beskyttelse imod stød.

Milt-venen Affaldsprodukter efter filtrering og nedbrydning af patogener sendes tilbage til hovedkredsløbet, så kroppen kan skille sig af med det.

Milten forsynes med blod via denne arterie, som er en gren af aorta (hovedpulsåren), kaldet bindevævskapslen.

Immunsystemet Selvom det røde blod, der strømmer igennem vores krop, er immunsystemets superstjerne, så er den gennemsigtige lymfevæske lige så vigtig. Den har sit eget netværk i kroppen, som følger blodbanen og sørger for transport af fordøjet fedt, immunceller og andet.

Renser blodet for fremmede substanser, organismer, partikler og beskadigede eller gamle røde blodceller.

Brislen

Et lille organ, som sidder lige over hjertet bag brystbenet. Den lærer T-lymfocytter at identificere og ødelægge specifikke fremmedlegemer. Brislens udvikling er direkte relateret til hormonerne, så vi har den kun frem til og med puberteten, hvor den svinder ind. Voksne behøver den nemlig ikke.

Mandlerne

Mandlerne består af lymfevæv i svælget og kan ses, når du gaber. De udgør frontlinjen i forsvaret mod sygdomsfremkaldende organismer, der kommer ind i kroppen, når du trækker vejret. Men mandlerne kan også selv blive smittet, og så kan du få betændelse. Det kan være så plagsomt, at de skal fjernes ved operation. I så fald overtager andre dele af immunsystemet opgaven.

Polypper

Polypper er dele af mandelsystemet og er kun tilstede hos børn indtil femårsalderen. De giver os ekstra beskyttelse i vores første leveår.

© Alamy

Milten

Knoglemarv

Knoglemarven udgør den indre og bløde del af skelettet. Den er vigtig, fordi den producerer vores vigtigste cirkulerende celler som røde blodceller, hvide blodceller og blodplader. De hvide blodceller modnes til forskellige typer, eksempelvis lymfocytter og neutrofiler, som danner grundlaget i vores immunsystem.

Milthinde Hvid pulpa Dette er den hvide masse, hvori hvide blodceller identificerer og ødelægger alle slags invaderende patogener. Den hvide pulpa udgør ca. 25 % af milten.

Lymfeknuder

Dette er små (circa 1 centimeter i diameter) kugleformede knuder, som er fulde af makrofager og lymfocytter. De beskytter imod infektioner og er ofte knyttet sammen i kæder. Vi har lymfeknuder rundt på hovedet, i halsen, armhulerne og lysken.

Rød pulpa De røde blodceller filtreres og nedbrydes her. Rød pulpa udgør omkring 75 % af milten.

Hinden sørger til dels for beskyttelse, men den er temmelig tynd og relativt svag. Hårde slag eller knivstik kan derfor let beskadige den – og dermed milten – og føre til massive blødninger. Det kan være livstruende, hvis ikke milten i sådanne tilfælde fjernes.

Kapillærer I lighed med kapillærer i leveren sørger disse for, at store celler kan passere let ind til miltvævet for behandling.

51

Kroppen_dansk_revidert.indd 51

03.12.2018 14:20

ANATOMI

Overflødige kropsdele Hvorfor er mennesker og dyr holdt op med at bruge organer og funktioner, som engang var afgørende for at overleve?

C

harles Darwin er historiens nok mest berømte naturforsker. Han levede i 1800-tallet og er kendt for sine teorier om naturens udvikling fra evolutionen til stadig mere avancerede former. I sit banebrydende værk Arternes Oprindelse beskrev han, hvordan dyr, der ligner hinanden, er beslægtede og antageligt har fælles stamfædre. Når efterfølgende generationer bliver født, vil de, der er bedst tilpasset omgivelserne, overleve.

Individers egenskaber og funktioner, som ikke giver større chance for at overleve, vil over tid uddø. Det er evolutionsteorien i en nøddeskal.

Efterhånden som omgivelserne og behovene ændrer sig, bliver enkelte organer og egenskaber, som ikke længere har nogen funktion, heller ikke brugt. Dette gælder både

for mennesker og for andre skabninger. Nogle af vores fysiske egenskaber og adfærdsmæssige responser var engang i tidernes morgen nyttige for os. Nu behøver vi dem ikke længere. Disse rester fra tidligere udviklingstadier kaldes for vestigialorganer, selvom dette gælder lige så meget for adfærd og andre kropsfunktioner, som det gælder organer.

Evolutionen har også tilpasset nogle eksisterende funktioner for at hjælpe os på nye måder. Denne proces er kendt som »exaptation«. For eksempel hjælper fuglenes vinger dem ikke kun til at flyve, de holder dem også varme. Sådanne forandringer kan tage tusindvis af år, og i nogle tilfælde bliver et organs oprindelige rolle ubetydelig hos efterfølgende generationer.

Vi ser på blindtarmen Hvad sker der, når vi får blindtarmsbetændelse?

Evolutionens rester

1Blindtarm

Det mest kendte vestigiale organ, blindtarmen, bruges hos dyr til at hjælpe med at fordøje cellulose, som findes i græs. Men blindtarmen har ingen funktion hos mennesker.

2Haleben

Det hårde ben nederst på rygraden, halebenet, er rester fra vores forfædres haler. Det har ikke længere nogen funktion hos mennesker, men det kan brække, hvis du falder.

3Gåsehud Operation Når blindtarmen skal fjernes, starter kirurgen med at binde en knude ved roden for at forhindre tarmindholdet i at lække.

Derefter fjerner kirurgen hele blindtarmen.

Udvikling Betændelsen kan føre til, at blindtarmen sprænger, og så bliver det omkringliggende væv betændt.

Smerterne forværres og opleves stærkest nederst i højre side af maven.

Blokering En blokering, som enten skyldes små hårde knolde af afføring eller hævet lymfevæv i tarmvæggen, får blindtarmen til at svulme op.

Dyr bruger deres kropshår som isolation imod kulde ved at indfange et varmt luftlag rundt om kroppen. Hvert hår kan stå lodret op, når de små muskler trækker sig sammen, men eftersom mennesker har mistet det meste af deres kropshår, er en sweater i dag mere effektiv.

4Plica semilunaris

Den kødfulde røde fold i inderste krog af øjnene plejede at være et gennemsigtigt indre øjenlåg, hvilket fortsat er til stede hos krybdyr og fugle.

Betændelse Som følge af blokeringen opstår der betændelse, der fører til stærke mavesmerter.

Disse tænder kommer i slutningen af teenageårene.

Vores forfædre brugte dem til at tygge tæt plantemateriale med, men de har ingen funktion i dag.

Faktisk fører de ofte til betændelser og smerter for såefterfølgende at blive fjernet.

© SPL; Thinkstock

5 Visdomstænderne

52

Kroppen_dansk_revidert.indd 52

03.12.2018 14:20

Hvorfor har vi mandler?

Hvilken nytte har vi af disse kødfulde kirtler bagerst i halsen?

Hvor sidder de?

Hvor finder man disse tre par med mandler?

Ganemandler

Tungemandler

Disse er det mest velkendte par af mandlerne, fordi de er synlige bagerst i halsen.

De linguale mandler sidder bagerst i din tunge, en på hver side af underkæben.

Næse-svælgmandler Disse er også kendt som adenoider og er placeret bagerst i bihulerne.

Betændelse i mandlerne

Meget hvile, væske og smertestillende – sådan lyder anbefalingerne til at behandle betændelse i mandlerne.

Betændelse i mandlerne skyldes som regel en bestemt type bakterier, for eksempel A-hæmolytiske streptokokker. Nogle gange kan mandlerne ikke bekæmpe disse bakterier. En infektion kan føre til sår og hævet hals, feber, hvide prikker bag i halsen og synkebesvær. En antibiotikakur vil ofte gøre dig rask igen, men i nogle tilfælde er infektionen alvorlig og kan skabe problemer.

Den kan vende tilbage med hyppige mellemrum, og det er i disse tilfælde, man vurderer, om mandlerne skal fjernes. Tidligt i menneskets udvikling var vi nok afhængige af mandlerne, men i dag klarer kroppen sig helt fint uden. Andre dele af lymfesystemet i halsen overtager mandlernes opgaver, hvis de bliver fjernet. De »falske mandler« bliver sjældent inficeret, men hvis de bliver betændte og hæver op, bliver det vanskeligt at trække vejret gennem næsen. Dette forstyrrer dræningen fra bihulerne og kan føre til yderligere infektioner. Hos yngre mennesker, der vokser, kan det, at man hele tiden trækker vejret gennem munden, medføre, at knoglestrukturen i ansigtet bliver deformeret. På grund af denne risiko fjerner man nogle gange de andenoide mandler.

© Thinkstock; DK Images

V

i kalder dem gerne for mandler, fordi de minder mandler. Egentlig hedder de »tonsiller«, og de sidder bagerst i halsen hos mange pattedyr. Hos mennesker er »mandlerne« en betegnelse for tre par af dette lymfatiske væv: tungemandlerne, næse-svælg-mandlerne og de mere kendte ganemandler.

Mandlerne, der sidder bagerst i ganen ved palatum, er små ovale kirtler, som hænger ned fra hver side bagerst i halsen. Du kan se dem i spejlet, hvis du åbner munden på vid gab. Vi har endnu ikke forstået den fulde hensigt med ganemandlerne. De er fulde af hvide blodceller, som producerer antistoffer, og fordi de ligger så langt fremme i halsen, tror man, at de er det forreste forsvar mod en mulig infektion i både luftveje og fordøjelsessystem.

Næse-svælg-mandlerne, som sidder ved struben, kaldes ofte for »falske mandler«. De sidder ved overgangen mellem næsen og halsen og gør samme nytte som mandlerne i ganen. I modsætning til ganemandlerne krymper disse, når vi bliver voksne. Til sidst har vi tungemandlerne. De sidder bagerst på tungen, helt ned mod roden. Du kan se dem, hvis du rækker tungen lige ud. Disse bliver drænet af slimede kirtler, og netop derfor bliver de sjældent inficeret.

53

Kroppen_dansk_revidert.indd 53

03.12.2018 14:20

ANATOMI

Hvordan virker æggestokkene?

Udviklingen og frigørelsen af et æg er en bemærkelsesværdig proces.

K

vindens æggestokke er en afgørende del af reproduktionssystemet. Æggestokkene er to ovale kirtler, Ægløsning sker for det meste halvvejs i kvindens menstruationscyklus. som ligger på hver side af livmoderen. Her opbevares æggene, og hver måned frigøres mindst ét æg fra en af æggestokkene. I æggelederen afgøres æggets skæbne – ægget vil enten rejse alene ned til livmoderen, hvor det vil blive skyllet ud med resten af livmoderslimhinden under menstruation, eller det vil blive befrugtet i æggelederen inden.

Hvis det bliver befrugtet af en sædcelle i æggelederen, kan ægget sætte sig fast på livmodervæggen. Der vil det udvikle sig til et foster, og et nyt liv vil vokse frem.

Hver af æggestokkene er koblet til livmoderen gennem æggelederen.

Æggets udvikling og frigørelse

8. Corpus albicans – »Det hvide legeme« Hvis ægget, der kommer til livmoderen, ikke er befrugtet, vil »det gule legeme« blive erstattet af bindevævsceller og skrumpe ind. Dette område bliver bleget på grund af mangel på blodårer og kaldes derfor for »det hvide legeme«.

1. Kimceller (primitive kønsceller) Før puberteten indeholder æggestokkene mange hundredtusinde umodne æg.

Hver æggestok er omsluttet af mindst ét beskyttende lag næringsceller, som kaldes for æggefolliklen. Efter puberteten begynder de umodne æg at modnes, fordi hypofysen begynder at udskille en øget mængde hormoner.

2. Primærfollikler Før den månedlige ægløsning producerer hypofysen et follikelstimulerende hormon (FSH). Dette bevirker, at nogle af kimcellerne begynder at modnes og producerer østrogen.

3. Sekundære follikler I løbet af en måned vil folliklen vokse, indtil den bliver fuldt moden.

Her har et æg netop kæmpet sig igennem overfladen på æggestokken og påbegyndt sit livs eventyr på vej til livmoderen.

54

Kroppen_dansk_revidert.indd 54

03.12.2018 14:20

Æggefolliklen er nu tom. Den kaldes også corpus luteum, som betyder »det gule legeme«. Dette producerer progesteron i cirka 12 dage.

Progesteronet gør, at livmodervæggen tykner og forbereder sig på at tage imod et befrugtet æg. Når det befrugtede æg sætter sig fast på livmodervæggen, udskilles der hCG, som stimulerer det gule legeme til at fortsætte med at producere progesteron for at opretholde svangerskabet.

Hvis ægget ikke bliver befrugtet, inden det når livmoderen, eller det gule legeme ikke klarer at producere nok progesteron, vil ægget blive udstødt under menstruationen, befrugtet eller ej.

6. »Det løsnede æg« Æggelederen hjælper ægget ned mod livmoderen ved hjælp af frynsede tentakler (fangarme), som kaldes for fimbria. Fimbria svulmer op på grund af ændringerne i hormonniveauet lige inden ægløsningen. På indersiden er fimbra dækket af små fimrehår, såkaldte cilier. Det er disse, der fører ægget ned gennem æggelederen mod livmoderen.

Befrugtning i fokus Hvad sker der, når æg og sædcelle mødes i æggelederen?

1. Ægget Ægget tager sig god tid på sin rejse ned over æggelederen. Hvis man har haft samleje enten lige før eller lige efter ægløsningen, er der chance for, at ægget vil møde sædceller her.

2. Sædcellen Et æg er cirka 20 gange større end en sædcelle, så det er et stort mål.

Sædcellerne vil forsøge at trænge ind i æggets tykke skal ved hjælp af enzymer.

Den udvalgte sædcelle vil derefter smelte sammen med ægget.

Kvindens menstruation Menstruationscyklussen starter den første dag med blødning og varer i 28-32 dage.

Nogle kvinder har en kortere cyklus, mens andre har længere. Ægløsningen finder sted omkring dag 14.

Follikelfasen

Æggets cyklus

4. Moden follikel Fuldt udviklede æg opbevares i væskefyldte modne follikler. Der er flere follikler, der modnes samtidigt, men en af dem vil blive dominerende og bevæge sig mod overfladen af æggestokken og bryde ud.

Modne follikler producerer østrogen, som øger niveauet af luteiniserende hormon (LH), der sætter gang i selve ægløsningen.

Ægløsning

Lutealfasen

Her ser man udviklingen af follikler gennem kvindens månedlige cyklus.

5. Folliklen brister Ægcellen bryder ud af folliklen og igennem æggestokkens overflade. Så indfanges den af æggelederen, og alle de andre halvmodne follikler bliver nu nedbrudt. Efter ægløsningen reduceres østrogen- og LH-niveauet, og folliklen begynder at producere et andet hormon: progesteron.

3. Befrugtningen Når ægget har bestemt sig for, hvilken sædcelle det vil slippe ind, får det en hinde af enzymer, som forhindrer resten af sædcellerne i også at trænge ind. Den udvalgte sædcelles hale falder af, og alle de andre sædceller dør i løbet af et par døgn. Det befrugtede æg kaldes nu for en »encellet zygote«.

Luteiniserende hormon Follikelstimulerende hormon

Hormonernes cyklus

Østrogen

Progesteron

Her kan man se variationer i niveauerne af hypofysens og æggestokkenes hormonproduktion i løbet af måneden.

Livmoderens cyklus Her kan man se ændringer i livmodervæggens tykkelse, og når slimhinden udskilles gennem menstruation.

Temperatur Denne kurve viser, hvordan progesteron øger kvindens kropstemperatur.

Menstruationsfasen og proliferationsfasen (vækstfasen)

Sekretionsfasen (udskillelsesfasen)

37.5 37 36.5

© SPL; Thinkstock; Alamy

7. Corpus luteum – »Det gule legeme«

55

Kroppen_dansk_revidert.indd 55

03.12.2018 14:20

ANATOMI

Barn i maven Kvindekroppens største under.

Vægtøgning

Tekst: Line Therkelsen

S

FØRSTE TRIMESTER (uge 0-12)

Ansigtet begynder at ligne et menneskes, og hjernen udvikler sig med høj hastighed.

Uge 9

FU

I KROP PEN

0,4 kg

1,2 kg

VÆSK EANSA MLING ER

BR YS TE R

OD ER KA GE N

ANDET TRIMESTER (uge 13-27)

Det hele starter efter sidste menstruation, når et æg frigøres og bliver befrugtet. Det tager cirka ni uger for embryoet at udvikle sig til et foster. I denne periode kan kvinden have store humørsvingninger på grund af hormonelle forandringer.

Hoved

g 9k , 0

ST ØR RE

»Dette er den største præstation, en menneskekrop kan gøre. Derfor må man som gravid kvinde tage hensyn og lytte til kroppens signaler«

I ER KL US M

EN ER OD M LIV

FOST E

0,7 0,8 kRVAND g kg M

OR IL M DT BLO TRA EKS

Storage of fat (for breastfeeding): 4.0kg

FED TD

4,0 EPOT (TIL kg AMNIN G)

kg 1,2

vangerskabet er en unik periode i en kvindes liv og indebærer store fysiske og følelsesmæssige forandringer. Når du bliver gravid, sker der en omfattende ændring i balancen mellem hormonerne østrogen og progesteron. Hormonerne sørger for, at slimhinderne i livmoderen tykner, så det befrugtede æg kan sætte sig fast.

I starten er det kun en samling af embryonale celler på størrelse med et knappenålshoved.

I uge fire danner embryoet hjerne, rygmarv og hjerte inde i den nyligt væskefyldte fostersæk.

Godt beskyttet i denne væske får fosteret snart bittesmå menneskelignende træk og går efter uge otte ind i fosterstadiet.

Kroppen giver liv og vækst til et helt nyt menneske, hvilket byder på store udfordringer.

Dette er den største præstation, en menneskekrop kan gøre. Derfor må man som gravid kvinde tage hensyn og lytte til kroppens signaler. Alle graviditeter er unikke, men mange gravide kvinderThe oplever, debirth: bliver3.3kg stressede og mere trætte af både den fysiske og psykiske babyatat belastning. Andre oplever fluid graviditeten som den bedste i deres liv.

Amniotic surrounding the fetus:tid 0.8kg Når fødslen nærmer sig, får mange plukveer, som er en slags øvelsesveer, der klargør The placenta: 0.7kg livmoderen. Disse sammentrækninger kaldes for Braxton-Hicks og er livmoderens Extra blood volume: 1.2kg styrketræning. Livmoderhalsen bliver blødere og flader ud. I mellemtiden fyldes fosterets Fluid retention: 1.2kg lunger med et overfladeaktivt stof.

Dette stof gør, at lungerne, blødgøres, så de kan udvide sig, breasts: 0.4kg når barnet tagerLarger sit første åndedrag.

Til sidst sørger kemiske signaler fra fosteret for at gøre of uterus: 0.9kg livmoderen klarMuscle til selvelayer fødslen.

3, LDBÅR 3 EN kg BAB Y

Gennemsnitskvinden tager 12,5 kilo på under graviditeten. Men det er lige så naturligt at tage 10 som 20 kilo på.

Hjerte

Fosteret vokser hurtigt, og organerne modnes. Omkring uge Hår og tænder Fra uge 16 vokser 20 kan den gravide mærke, at fosteret bevæger sig – nogle der fint hår over mærker det som »sommerfugle i maven«. Fra uge 24 kan hele fosterets krop. barnet sutte på tommeltot, hikke og har gode chancer for at Fra uge 20 begynder overleve, hvis det skulle blive født nu. Hypothalamus styrer tænderne at forme kæben, og håret vores instinkter og giver kvinden en voksende moderfølelse.

Uge 16

Alle de indre organer udvikler sig, og hjertet pumper blod rundt i kroppen.

vokser på hovedet.

Bevægelse

Fra uge 16 kan fosteret bevæge øjnene, og hele dets krop kan lave store bevægelser.

Lyde og lys

Fosteret reagerer på lys og kan høre lyde – eksempelvis sin mors stemme.

4 x trimester images © Science Photo Library

Talg

Bevægelser

Fosteret bevæger sig rundt og stimulerer udviklingen af muskler.

Vægt

10 gram

Vægt

Uge 16: 140 gram Uge 20: 340 gram

Længde

5,5 centimer

Længde

Uge 16: 18 centimeter Uge 20: 25 centimeter

Fra uge 20 dækkes huden af et hvidt og voksagtigt stof, som beskytter fosteret mod fostervandet.

Sved

Øget blodcirkulation gør, at moderen vil opleve at svede mere.

56

Kroppen_dansk_revidert.indd 56

03.12.2018 14:20

Moderkagen

Geléagtigt bindevæv

Navlestrengens blodårer er dækket af en geléagtig substans og er beskyttet Moderkagen er en vigtig forbindelse mellem mor og foster. Den af en ydre membran.

sørger for, at det ufødte barn får den ilt og næring, det har brug for, selv når mor ikke spiser nok. Undersøgelser viser, at moderkagen kan nedbryde dens eget væv for at sikre, at fosterets hjerne har vigtige næringsstoffer, særligt under de kritiske udviklingsfaser.

Forskningen viser desuden, at hvis moren kaster meget op under graviditeten, får hun en ekstra god moderkage – hvis det er til nogen trøst ... Som fødende er det dig, der ejer din moderkage, og nogle ønsker at grave den ned i haven, mens andre spiser den for at forebygge fødselsdepression.

Moderkage Sidder godt fast på indersiden af morens livmoder.

Totter Blod fra mor bliver absorberet gennem totter og overført til fosteret.

Overflade Blodårer stråler ud fra navlestrengen og trænger sig igennem moderkagen. Overfladen er dækket af en tynd fosterhinde.

Navlestreng

Består almindeligvis af tre blodårer. To af dem fragter karbondioxid og affaldsstoffer, mens den sidste fragter oxygen og næringsstoffer fra moren til barnet. Man kan udtage stamceller fra navlestrengsblod og få dem opbevaret for at være garanteret et match, hvis det nogensinde skulle blive nødvendigt med en transplantation. © Science Photo Library

TREDJE TRIMESTER (uge 28-40) Åndedræt

Fra omkring uge 24 presser det stadig voksende foster på den gravides brystkasse, hvilket kan give besværet vejtrækning hos moren.

Uge 24

Bevægelse

Fra uge 28 er der trangt i livmoderen, og fosteret vil vride og dreje sig for at ligge behageligt.

Nu nærmer terminen sig, og fosteret kan genkende og reagere på lyde og ændringer i lys. Fedt begynder at blive lagret under huden, og lungerne er de allersidste organer, der modnes.

Hænder

Uge 32

Fosteret kan bevæge hænderne og røre ved navlestrengen fra uge 24.

Placering

Fra uge 28 har livmoderen flyttet sig opad og ligger nu mellem navlen og brystbenet.

»Som fødende er det dig, der ejer din moderkage, og nogle ønsker at grave den ned i haven« Under pres

Pres på mellemgulvet og andre organer kan føre til dårlig fordøjelse og halsbrand hos moren.

Placering

Vægt

Uge 24: 650 gram Uge 28: 1.250 gram

Længde

Uge 24: 34 centimeter Uge 28: 38 centimeter

Hoved

Fra uge 28 kan hovedet bevæge sig, og øjnene kan se.

Vægt

1.500 gram

Længde

41 centimeter

Hovedet vender – i de fleste tilfælde – nu nedad, og barnet gør sig klar til fødslen.

Søvnmønster

Fosteret sover og er vågen i cyklusser af 20 minutter.

57

Kroppen_dansk_revidert.indd 57

03.12.2018 14:20

KROPPENS ANATOMI ANATOMI

Hvorfor

får vi sure tæer?

Det er ikke så underligt, at fødderne stinker – de producerer en halv liter sved om dagen!

S

ved er faktisk rigtig vigtigt for at holde huden på vores fødder fugtig og fleksibel, så den kan takle de stadige trykforandringer, når vi går. Uden denne fugtighed ville huden tørre ud og sprække, og selv en kort gåtur ville være ekstrem smertefuld.

Til trods for det høje antal kirtler (250.000 pr. fod) og al den sved, der kommer fra vores fødder, skal du huske på, at der blot er tale om salte og vand.

Lugten kommer fra de bakterier, der lever på huden, og som – til trods for at de kan lugte lidt – er helt naturlige. Vores strømper er som mørke og fugtige festlokaler, hvor bakterierne kan vælte sig i sved og døde hudceller. Det er de affaldsprodukter, som disse udskiller, der skaber lugten. Jo mere bakterierne spiser, desto værre lugter fødderne. For at holde lugten væk, skal du skifte strømper dagligt og helst lade skoene få luft i mindst 24 timer imellem brug – hvis du kan. Vask fødderne ofte, og spray dem med en antiperspirant, hvis det er nødvendigt.

Hvad er det med akillessenen?

DYR OG PLANTER, SOM IKKE LUGTER AF BLOMSTER DYR

1. Stinkdyr

Fakta: Velkendt for deres evne til at udskille en kraftig og ildelugtende væske, som de bruger som forsvarsvåben. Stinkdyr kan skyde denne væske op til 5 meter.

STED

2. Rotorua, New Zealand

Fakta: Rotorua ligger i den geologisk mest aktive del af New Zealand og er omgivet af mudderhuller, gejsere og dampventiler.

PLANTE

3. T itan arum

Fakta: Denne kæmpestore tre meter høje plante lugter som en blanding af rådne æg og råddent kød for at tiltrække sig insekter.

Der findes ikke noget som duften af nyslået græs, margueritter og fødder …

Er den et svagt punkt? Og hvor vigtig er den?

D

enne sene er den stærkeste i din krop, og den er bindeleddet mellem læggen og hælen. Når den fungerer, som den skal, løfter den bagsiden af foden op, når lægmusklerne trækker sig sammen. På den måde hæver hælen sig, og din vægt lægges på tæerne. Det er akillessenen, der gør, at vi kan løbe og hoppe. Den lagrer også elastisk energi, så disse bevægelser udføres mere effektivt. Biologiske antropologer mener, at dette var uhyre vigtigt, da vi udviklede os til at kunne løbe rundt på to ben for at overleve.

Akillessenen er opkaldt efter den mytologiske græske helt Achilleus, som under den trojanske krig blev dræbt af en forgiftet pil, der ramte hans ubeskyttede hæl – deraf det kendte udtryk »akilleshæl«, som betegner en persons svage punkt.

58

Kroppen_dansk_revidert.indd 58

03.12.2018 14:20

Man bør ikke prikke hul på vabler, da de er kroppens måde at beskytte de dybere hudlag på.

Hvorfor får vi kramper?

Hvorfor spænder musklerne sig?

Hvad er en vabel?

Hvorfor opstår der bobler under huden, når vi brænder os, eller vores sko klemmer?

S

elvom vores hud giver os en enestående beskyttelse imod vejr og vind, kan den blive skadet af faktorer som varme, kulde, friktion, kemikalier, lys, elektricitet og stråling.

På den ene eller anden måde »brænder« dette huden. En vabel er ganske enkelt et resultat af en brandskade, som udvikler sig i hudens øverste lag.

Det almindeligste eksempel på en vabel, som du med garanti også selv har oplevet, skyldes friktion mellem skoen og huden på fødderne. Denne irritation skaber en vandvabel, som fyldes med en slags plasma og ligger under de øverste lag i din hud.

Plasmaet (eller serummet) er en komponent i dit blod. Det frigives fra skadet cellevæv og fylder rummet imellem hudlagene for at lindre den

© SPL

Vabler forårsaget af andengrads-forbrænding

underliggende hud og beskytte den imod yderligere skade. Efterhånden som mere og mere serum strømmer ind i vablen, begynder huden for alvor at svulme op. Herefter dannes der en lille ballon fuld af plasmavæske. Får huden fred og ro, vil den normalt reabsorbere plasmaen efter 24 timer.

En blodvabel er en variant af samme skade, som kan opstå, hvis huden er blevet voldsomt klemt eller knust, uden at der er gået hul på den. En sådan skade kan få små blodkar til at sprække, og blodet vil så lække ud i huden. Alle vabler kan være ømme, men man bør aldrig prikke hul på dem for at dræne væsken. For så er den underliggende hud helt ubeskyttet, hvilket øger risikoen for betændelse i det åbne sår.

K

rampe er en ufrivillig sammentrækning af en muskel, for eksempel lægmusklen, som kan føre til smerter og ubehag i sekunder, minutter eller – i ekstreme tilfælde – i flere timer.

Tilstanden er mest almindelig under eller efter træning, kombineret med lavt blodsukker, dehydrering og et højt tab af salte på grund af sved. Det vides ikke med sikkerhed, hvad kramper skyldes, fordi der er forsket for lidt på området. Men det antages, at kramper skyldes muskeltræthed. Hvis en muskel er blevet forkortet ved langvarig brug og stimuleres gentagne gange, kan den til sidst ikke finde ud af at slappe helt af. En refleks fra det centrale nervesystem instruerer musklen til at fortsætte med at trække sig sammen, når det ikke er nødvendigt. Dette fører til den smertefulde spasme, som vi kalder for krampe. Idrætsudøvere, der overskrider deres fysiske og normale grænser – eksempelvis fodboldspillere, der skal i forlænget spilletid under en kamp, eller kortdistanceløbere, som pludselig skifter til langdistance – vil oftere opleve at få kramper end andre.

Afslappet Under hvile vil musklen være i afslappet tilstand.

Stræk Når du eksempelvis går op på tå, vil lægmusklen trække sig sammen.

Plasma Væske bliver frigjort fra det beskadigede væv og danner puder i de øvre hudlag for at forhindre yderligere skade på underliggende hudlag. Væsken hjælper også på helbredelsesprocessen, og derfor bør du undgå at prikke hul på dine vabler.

Hud

Varighed

Ved alle typer brandskader vil overhuden udvide sig, fordi den modtager beskyttende plasma/ serum.

Normalt varer en krampe blot nogle sekunder, men kan i værste fald vare i flere timer.

Krampe Langvarig udstrækning af benet forhindrer lægmusklen i at slappe af, hvilket kan føre til krampe.

Skade I dette eksempel har forbrændingen forårsaget skade på keratinocytter i huden. En andengradsforbrænding skyldes som regel, at huden kommer i kontakt med en varm overflade, for eksempel et strygejern eller kogende vand.

Overdreven solbadning kan også give alvorlige forbrændinger.

Væsken absorberes Efter cirka et døgn vil plasmaen normalt være blevet absorberet tilbage i kroppen, og forhøjningen i huden vil tørre ud og det døde hud falde af.

59

Kroppen_dansk_revidert.indd 59

03.12.2018 14:20

KROPPEN PÅ ARBEJDE 68

Celledeling

70

Immunforsvaret

114

Smitteepidemier 62

Hormoner Bliv klog på hormonsystemet og de forskellige kirtler, som arbejder der.

65

Cellernes brændstof Mitokondrierne – vores biolo- giske multitaskere, som skaber forbrænding.

66

Stamcellernes hemmelighed Mirakelcellerne, der stadigvæk overrasker os.

68

76

Immunsystemets motorvej Lymfesystemets rolle i kampen mod de slemme bakterier.

78 Genforskning

Sådan lærer vi mere om vores arvestoffer.

83

Frie radikaler Når kroppen ruster indefra.

84

Gensplejsning Når vi roder med generne.

Celledeling Vi startede alle som én enkelt celle.

88

Sådan arbejder blodet Mirakelvæsken, der nærer, heler og slås for dit liv.

70

Immunforsvaret Kroppen er i konstant krig!

74

Hvordan virker de hvide blodceller?

Vore vigtigste soldater.

92 Vi studerer sansesystemet

Det komplekse samspil

mellem sanseorganer og nervesystemet.

96 Højre og venstre hjernehalvdel

Vi opklarer nogle sejlivede

myter om hjernen.

98

Lykkeforskning Vores følelsesliv er en kompleks affære. Lær om biologien, der styrer dit humør.

102 En jungle af muligheder

Hvilken type yoga passer til dig?

106 Mad for kroppen

En opdagelsesrejse på 8 meter

med fordøjelsessystemet.

114 Smitteepidemi Når virus og bakterier spreder sig.

60

Kroppen_dansk_revidert.indd 60

03.12.2018 14:20

102 Yoga

78

106

Š Alamy

Genforskning

Mad for kroppen

92

Vi studerer sansesystemet 61

Kroppen_dansk_revidert.indd 61

03.12.2018 14:21

KROPPEN PÅ ARBEJDE

Hormoner

Hypothalamus Frigiver hormoner til hypofysen for at fremme produktion og udskillelse af hormoner til resten af kroppen.

Det endokrine system har fuld kontrol over din krop.

H

ormoner er kemikalier, som kirtlerne i hormonsystemet bruger til at kommunikere med og styre celler og organer i vores krop. De kaldes for ductlesskirtler og frigiver forskellige typer hormoner direkte ind i blodbanen og i bestemte organer.

Målorganerne indeholder hormonreceptorer, som reagerer på de kemiske anvisninger, der gives fra hormonet.

Der er 50 forskellige slags hormoner i kroppen, og de består primært af tre hovedtyper: peptider, aminer og steroider.

Det mest kendte steroid er testosteron. Det udskilles fra binyrebarken, fra de mandlige og kvindelige kønsorganer og fra moderkagen hos gravide kvinder. Flertallet af

hormonerne er peptider, som består af korte kæder af aminosyrer. De udskilles fra hypofysen og parathyroid-kirtlerne.

Amin-hormonerne udskilles fra skjoldbruskirtlen og binyremarven og er knyttet til »kamp eller flugt«-responsen. Ændringer, som skyldes det endokrine system, optræder langsommere end nervesystemet, når de regulerer vækst, stemninger, stofskifte, reproduktive processer og et forholdsvist konstant stabilt indre miljø i kroppen (homeostase).

Hypofysen, skjoldbrusk- og binyrekirtlen kombineres for at danne de vigtigste elementer i kroppens endokrine system sammen med forskellige andre dele som testiklerne, æggestokkene og bugspytkirtlen.

Hypofysen Frigiver hormoner til de mandlige og kvindelige kønsorganer og til binyrerne. Stimulerer vækst i barndommen og opretholder knogle- og muskelmasse, når du er voksen.

Pinealkirtlen Udskiller melatonin, som styrer søvnmønsteret og produktionen af hormoner, der er knyttet til kønsorganerne.

Binyrerne

Binyrebarken

Binyremarven

Det endokrine system Brislen (Thymus) Image

s

Er en del af immunsystemet.

Den producerer thymosiner, som kontrollerer de hvide blodceller (T-celler).

© DK

Vi har to binyrer, som er placeret over begge nyrerne. Disse trekantsformede kirtler består hver af en to centimeter tyk ydre bark, som producerer steroidhormoner som testosteron, kortisol og aldosteron.

Den ellipseformede inderste del af kirtlen kaldes for binyremarven.

Her produceres noradrenalin og adrenalin. Disse hormoner øger blandt andet hjertefrekvensen og blodtryk. I marven produceres der hormoner, som passer på vores væskebalance og koncentration af forskellige mineraler og kemikalier i kroppen. Andre hormoner bidrager til at omdanne kulhydrater til glykogen, så kroppen får energi.

Det velkendte »stresshormon« kortisol dannes i binyrerne. Både for meget og for lidt af dette hormon kan på sigt føre til sygdom.

Binyrerne er også kendt som »kamp eller flugt«-kirtlerne, der styrer vores reaktion i stressende situationer. De forbereder kroppen ved at sende stress-signaler til musklerne, så vi enten kan slås eller stikke af.

Dette er godt i akutte situationer og i små doser. Og det var livsvigtigt, dengang vi måtte løbe fra løver eller kæmpe mod andre fjender for at overleve. I dag fører overbelastning af denne kirtel til anspændte muskler, nedsat funktion i indre organer og en række følgesygdomme.

Binyrerne Styrer forbrænding af protein og fedt og regulerer blodtrykket.

Marven udskiller adrenalin for at stimulere »kamp eller flugt«-respons.

Nyre Testikler

Disse to kirtler producerer testosteron, som er ansvarlig for sædproduktion, muskel- og knoglemasse samt sexlyst.

62

Kroppen_dansk_revidert.indd 62

03.12.2018 14:21

Hypofysen »Amin-hormonerne udskilles fra skjoldbruskkirtelen og binyremarven og er knyttet til ‘kamp eller flugt’responsen« Biskjoldbruskkirtel Fungerer i kombination med skjoldbruskkirtlen for at kontrollere kalcium-niveauer.

Skjoldbruskkirtel Vigtig for at opretholde forbrændingen i kroppen.

Den frigiver stofskiftehormonet thyroxin (T4), som får lever, nyre og milt til at frigive T3. Disse hormoner kontrollerer nedbrydning, lagring og omdannelse af mad til energi.

Bugspytkirtel Opretholder et sundt blodsukkerniveau i blodet.

Æggestokke Bliver stimuleret af hormoner fra hypofysen og kontrollerer menstruations-cyklussen.

Hypofysen er på størrelse med en ært og er en stor endokrin-kirtel, som fungerer under styring af hypotalamus. Disse to områder inde i hjernen arbejder sammen og formidler tilbagekoblingssløjfer i det endokrine system for at opretholde kontrol og stabilitet i kroppen.

Hypofysen er delt i to: forreste lap (forlappen) og bagerste lap (baglappen).

Forlappen udskiller væksthormoner, som stimulerer udviklingen af muskler og knogler. Den stimulerer også udviklingen af ovariefollikler (spirer, som kan blive til ægceller) i æggestokkene. Hos mænd stimulerer den desuden produktionen af sædceller.

Baglappen indeholder vasopressin og oxytocin, som frigives af hypotalamus.

Vasopressin gør, at du kan opbevare vand i nyrerne og undertrykker behovet for at skulle tisse hele tiden. Den øger også

blodtrykket ved at trække blodårerne i hjertet og lungerne sammen.

Oxytocin kaldes ofte for »kærlighedshormonet«. Det påvirker udvidelsen af livmoderhalsen før fødslen og sammentrækningen af livmoderen efter fødslen. Mælkekirtlerne bliver stimuleret af oxytocin, når nybagte mødre begynder at amme. Oxytocin er vigtigt for udviklingen af den enestående »mor-følelse«, som nogle kvinder er så heldige at opleve, når de får børn.

Ifølge forsker Predrag Petrovic ved Karolinska Institutet i Stockholm er oxytocin et anti-stress-hormon, som gør dig afslappet, tryg og åben for relationer med andre mennesker. Du stimulerer udskillelsen af oxytocin, når du stryger dig selv eller andre kærligt på huden, når du giver eller får et kram – og når du er forelsket.

Hypotalamus Hypotalamus’ neuroner Disse syntetiserer og sender hormoner til bagerste lap (baglappen).

Portalårer Hormoner fra hypotalamus bliver fragtet til den forreste lap (forlappen) gennem disse årer.

Forlappen

Baglappen 63

Kroppen_dansk_revidert.indd 63

03.12.2018 14:21

KROPPEN PÅ ARBEJDE

Skjoldbruskkirtlen T

o lapper af skjoldbruskkirtlen sidder på hver sin side af luftrøret og er knyttet sammen ved isthmus, en smal passage foran luftrøret. Den stimulerer mængden af kroppens oxygen og energiforbrug og styrer dermed kroppens stofskifte for at holde dig sund, aktiv og fuld af energi.

Det er hypotalamus og den forreste hypofyselap, der kontrollerer skjoldbruskkirtlen. De reagerer på ændringer i kroppen ved enten at undertrykke eller øge skjoldbruskstimulerende hormoner. En overaktiv skjoldbruskkirtel fører til overdreven svedtendens, vægttab og varmefølsomhed. En underaktiv skjoldbruskkirtel kan føre til, at du konstant fryser, taber hår og går op i vægt.

Skjoldbruskkirtlen kan hæve op i puberteten og under graviditet på grund af virusinfektioner eller mangel på jod i kosten.

De fire små biskjoldbruskkirtler regulerer kalcium-niveauet i kroppen og udskiller hormoner, når kalcium-niveauerne er lave. Hvis niveauet af kalcium er for højt, udskiller skjoldbruskkirtlen calcitonin for at reducere det. På den måde samarbejder skjold-bruskkirtlen og biskjoldbrusk-kirtlen.

»En overaktiv skjoldbruskkirtel fører til overdreven svedtendens, vægttab og varmefølsomhed«

FORAN

Venstre lap

Isthmus

behandles med insulininjektioner.

De to andre celler er gammaog deltaceller. Den første er med til at regulere appetitten, og sidstnævnte reducerer absorberingen af mad i tarmen.

Hvis du går og småspiser hele dagen, eller hvis du slet ikke spiser, forstyrrer du kroppens naturlige appetitregulering, der sørger for, at du føler sult, når du trænger til næring. Den er uhyre kompleks og påvirkes af mange psykiske og fysiske faktorer. På sigt kan en forstyrrelse af kroppens appetitregulering føre til, at du enten føler dig sulten og har lyst til mad hele tiden, eller at du mister lysten til mad og ikke orker at spise noget som helst.

»Hvis betacellerne dør eller bliver ødelagt, fører det til diabetes 1«

BAG

Højre lap

Bugspytkirtlens celler Bugspytkirtlen er placeret i bughulen over tyndtarmen. Den består af to slags celler: de eksokrine celler, som ikke udskilles i blodet, og de endokrine celler, som gør.

Endokrine celler findes i klynger kaldet De Langerhanske Øer. De tæller omtrent 1 million celler og udgør blot 1-2 % af det totale antal celler i bugspytkirtlen. Der er fire typer af endokrine celler i bugspytkirtlen. Der er betaceller, som udskiller insulin, og alfaceller, som udskiller glukagon. Begge stimulerer produktionen af blodsukker (glukose) i kroppen.

Hvis betacellerne dør eller bliver ødelagt, fører det til diabetes 1, som er livsfarligt, hvis det ikke

Skjoldbruskkirtlen (adamsæblet)

Luftrør

Biskjoldbruskkirtlen

De Langerhanske Øer

Røde blodceller

Acinære celler

Udskiller fordøjelsesenzymer til tarmen.

Kanalceller

Udskiller bikarbonat til tarmen.

64

Kroppen_dansk_revidert.indd 64

03.12.2018 14:21

Cellernes brændstof M

itokondrierne er cellernes batterier, som omdanner cellernes næring (glukose) og oxygen til energi.

Muskelfibre kræver energi, for at vi skal kunne bevæge os. Hjerneceller behøver energi for at kunne kommunikere med hinanden og resten af kroppen. Alle cellerne skal have energi for at dele sig og for at opretholde cellecyklussen, så de ikke dør. Mitokondrierne er i den grad biologiske multitaskere.

Mitokondrierne er bittesmå organer inde i cellerne, som skaber energi i form af adenosintrifosfat (ATP) ved at kombinere oxygen med næringsmolekyler som glukose.

Der foregår flere vigtige biokemiske reaktioner i mitokondrierne. De nedbryder fedtsyrer i citronsyrecyklussen. De styrer betaoxidationen og en række andre reaktioner, som fører til produktion af energi, her som ATP. Mitokondrier findes i næsten alle kroppens celler. De findes i de fleste eukaryote celler, dvs. celler, som har en kerne og andre organeller, og som er omgivet af en cellemembran. Røde blodceller og bakterier har dermed ikke mitokondrier – de har ikke en kerne. Antallet varierer også imellem celletyperne. Højenergi-celler, eksempelvis

Mitokondriet Få en guidet tur på indersiden af cellens kraftstation.

ATP-syntese ATP er den grundlæggende energienhed i en celle. Det produceres af ATPsynteseenzymer på indersiden af membranen.

Mitokondrialt DNA Mitokondriet har sit eget DNA og kan dele sig for at lave kopier af sig selv.

hjerteceller, har mange tusinde.

Mitokondrierne har fulgt med evolutionen, og de opstod sandsynligvis for over en milliard år siden af to forskellige celler, hvoraf den største omsluttede den mindste. Den ydre celle blev efterhånden afhængig af den indre til energitilførsel, mens den indre celle blev afhængig af den ydre for beskyttelse.

Denne indre celle udviklede sig og blev til et mitokondrie. De ydre celler udviklede sig til at udgøre byggeklodser for større cellestrukturer. Denne proces er kendt som endosymbiose, som på græsk betyder »leve sammen på indersiden«.

Fosfolipid dobbeltlag Mitokondriet har en dobbeltkerne, som består af fosfater og lipider.

Mitokondriet leverer det brændstof, vi har brug for til vores daglige aktivitet og træning.

Ydre membran Den ydre membran indeholder store indgangsproteiner, som kontrollerer indslippet af stoffer gennem cellevæggen.

Indre membran Dette lag indeholder de vigtige proteiner, som regulerer energiproduktionen på indersiden af mitokondriet, også ATP-syntesen.

I dette område er der ioner og proteiner, som regulerer, hvilke stoffer der kommer ind og ud af organellen, via koncentrationsforskelle og ionpumper.

Folder De mange folder på indersiden af membranen øger arealet, så der bliver større energiproduktion til højenergiceller.

Matrice Mitokondrie-matricen indeholder enzymerne, ribosomerne og DNA’et. Alle disse er essentielle for energiproduktionens komplekse reaktioner.

Hvor mange i hver celle?

Antallet af mitokondrier i en celle afhænger af, hvor aktiv den respektive celle er, og hvor meget energi den behøver for at kunne fungere. Som hovedregel kan cellerne enten være lavenergi-celler uden et eneste mitokondrie eller højenergiceller med tusinder pr. celle.

Eksempler på højenergiceller er hjertemusklerne og de hårdtarbejdende leverceller. Disse arbejder, selv når du sover, og det vrimler med mitokondrier inden dem. Hvis du træner en bestemt muskelgruppe, vil disse muskelceller efterhånden udvikle flere mitokondrier som en tilpasning til det øgede energibehov.

Vi ved jo, at øget muskelmasse giver øget forbrænding.

© SPL

Imellem membranerne

65

Kroppen_dansk_revidert.indd 65

03.12.2018 14:21

KROPPEN PÅ ARBEJDE

Stamcellernes hemmelighed Mød mirakelcellerne, der måske kan revolutionere medicinen.

S

tamceller er celler, som er unikke, fordi de kan blive til mange forskellige celletyper i kroppen. De fleste af dine celler er lavet til at udføre én bestemt opgave, hvad enten det er at fragte oxygen rundt i blodet eller at sende beskeder til og fra hjernen. Disse specialiserede celler kaldes for differentierede celler. Stamceller, derimod, har en helt anden fleksibilitet. I modsætning til de fleste differentierede celler kan de kopiere sig selv mange gange, og på den måde danner de flere stamceller, som kan udvikle sig til flere differentierede celler. De mest alsidige stamceller finder vi i embryoer, som er kun én uge gamle. Embryoniske stamceller (Embryonic Stem Cells, EMC) forvandler embryoet fra en lille klump med udifferentierede celler til en baby ved at lave alle de cirka 250 forskellige celletyper, som findes i menneskekroppen. De er som en blank biologisk tavle, og deres efterspurgte forvandlingsevne kaldes for »pluripotens«. Når barnet er skabt, udviklet og født, fortsætter stamcellerne med at spille en nøglerolle i kroppen. De er vores helt egen vedligeholds- og reparations-værktøjskasse. De kan bruges i hjernen, knoglemarven, leveren, hjertemusklerne, huden og indvoldene. Stamcellerne hos voksne er ganske vist mindre fleksible end de embryoniske stamceller og kan omdannes til et mere begrænset spekter af differentierede celler. De stamceller, vi finder i knoglemarven, kan eksempelvis kun omdannes til blodceller.

En stor hindring for forskningen i stamceller og de sygdoms-

kure, de kan lede til, er, at de er vanskelige at få fat i.

Embryoniske stamceller udtages fra embryoer, som doneres efter at være blevet tilovers ved assisteret befrugtning (IVF), men dette medfører en hel del svære etiske afvejninger.

Selvom det er mere udfordrende at arbejde med voksne stamceller, er det mere enkelt rent etisk. Dette får mange til at udtage og gemme det stamcellerige blod fra barnets navlestreng. Dertil kommer, at væv, der er dannet fra en patients egne stamceller, ikke risikerer at blive afvist af immunsystemet.

Farvelagt SEM (elektronmikroskopbillede) af et menneskeembryo på 16-cellersstadiet på tippen af en nålespids. Embryoniske stamceller er de mest fleksible og kan omdannes til alle de tre primære cellesubstanser: ektoderm, endoderm og mesoderm.

Milepæle Forskningen er fortsat i startfasen, men stamcellerne ser ud til at holde, hvad de lover. En af pionererne inden for feltet, kirurgen Paolo Macchiarini ved Karolinska Institutet i Sverige, udførte den første organtransplantation af et luftrør dyrket ud fra voksne stamceller i 2008. Siden da har han fremdyrket luftrør til flere patienter ved hjælp af et syntetisk stillads.

Forskning i diabetes 1 har også gjort imponerende fremskridt. Patienternes lymfocytter (en nøglekomponent i kroppens immunsystem) angriber bugspytkirtlen og forhindrer dermed produktionen af insulin. Ved at eksponere dem for raske lymfocytter, som man danner af stamceller fra navlestrengsblod, ser det ud til, at man kan »reformere« dem, så deres skadelige opførsel begrænses.

Inducerede pluripotente stamceller (iPSC), som fås ved at manipulere voksne specialiserede celler, kan meget vel løse de etiske problemer, der lægger restriktioner på forskningen i embryoniske stamceller. Allerede inden for et år kan vi måske få de første forsøg med iPSC på mennesker at se, udført af den amerikanske virksomhed Advanced Cell Technology (ACT). I første omgang vil forsøgene blive udført på raske frivillige, men håbet er, at man efterhånden vil kunne lave blodplader til patienter med kræft og andre blodsygdomme.

66

Kroppen_dansk_revidert.indd 66

03.12.2018 14:21

Hvad kan ESC bruges til?

1.Reagensglasbefrugtning (IVF) Æg og sæd mødes i laboratoriet. Det befrugtede æg udvikler sig gennem celledeling.

Inde i en lille klump embryoniske stamceller gemmer der sig et enormt medicinsk potentiale.

3. Blastocyst En uge efter befrugtningen kan der udtages embryoniske stamceller fra embryoet.

2. Morula I løbet af de første delinger er alle cellerne fortsat udifferentierede.

4b.

Laboratoriekultur Under de rette forhold kan disse stamceller give ophav til alle slags celler, der findes i menneskekroppen, så som hud, muskler, blod, neuroner og knogler.

4a. Differentiering Ved at ændre på cellernes genmateriale eller deres omgivelser kan forskerne manipulere celledifferentieringen.

Eksperten forklarer om stamcelleforskning Majlinda Lako, professor i stamcelleforskning ved Newcastle University, fortæller om supercellerne.

Hvad mangler vi at finde ud af om stamceller?

– Vi ved, at stamceller findes i alle livets stadier. Stamceller i embryoet har potentiale til at blive til forskellige celletyper, mens voksne stamceller er mere specifikke. Nogle af de spørgsmål, vi prøver at finde svar på, er: Kan vi identificere alle typer stamceller? Kan vi omdanne dem til en hvilken som helst celletype, vi ønsker?

Kan vi bruge stamceller til at behandle kræft, aldring og arvelige sygdomme?

Stamceller – til undsætning

Hvem opdagede stamcellerne først?

– Stamcellerne blev første gang omtalt af Valentin Haecker og Theodor Boveri i 1800-tallet. På samme tid brugte Artur Pappenheim, Alexander Maksimov, Ernst Neumann og andre dem til at lancere en teori om, hvordan blodsystemet opstod.

Efterhånden som feltet gjorde fremskridt, blev termen »stamcelle« ofte brugt til at beskrive såvel den kapacitet, en stamcelle har til at forny sig selv, som evnen til at give ophav til alle celletyper i kroppen.

Da vi kan observere celledifferentieringen udfolde sig for øjnene af os, giver stamcellerne os en unik mulighed for at forstå mange sygdomme og misdannelser. Stamceller deler mange karakteristika med kræftceller og kan måske afsløre nogle af deres hemmeligheder.

Nogle forskere mener, at kræft er forårsaget af løbske stamceller. Mange fremtidige behandlinger sigter efter at bruge stamcellernes genopbyggende kraft. Friskt væv og celler kan transplanteres og »lappe« patienter med forskellige sygdomme sammen – fra diabetes til

Skal stamcellerne have en form for signal for at reparere kroppen?

– Alle stamceller skal have besked om, at reparationer er nødvendige, og dette kan vi klare på laboratoriet. At give stamcellene dette signal inde i kroppen er vanskeligere, men det sker, når man får specifikke problemer eller skader.

5a. Muskelceller Forskere tror, at muskelceller, der dyrkes fra stamceller, kan nedsætte progressionshastigheden på muskelsygdomme og tilmed reparere skadede hjerter.

5b. Neuroner Sunde hjerneceller, som dyrkes i laboratoriet, kan behandle Parkinsons sygdom, multipel sclerose (MS) og skader i rygraden.

5c.

Knogletransplantation Embryoniske stamceller kan bruges til at dyrke knoglevæv, som måske kan hjælpe patienter med knoglebrud eller misdannelser.

Parkinsons. Nyere forsøg viser eksempelvis, at ved at injicere svage hjerter med stamceller kan man give forlænge hjertets levetid. Væv, som laves af stamceller, giver også anledning til at teste nye former for medicin på menneskeceller på et tidligt stadium af udviklingen. En dag kan vi måske i laboratoriet fremdyrke hele organer fra patientens egne stamceller og dermed reducere ventelisterne for organdonationer dramatisk.

Men indtil da har forskerne brug for mere tid til at undersøge, hvordan vi kan detaljestyre celledifferentieringen.

© SPL

Har alle flercellede organismer stamceller?

– Ja. Hos pattedyr findes der to hovedtyper af stamceller: embryoniske, som dannes i det tidlige embryo, og voksne, som findes i forskellige vævstyper og bidrager til reparation og vedligehold i kroppen.

Tidligere troede vi, at når en stamcelle var omdannet til en voksen celle, var det umuligt at få den tilbage til sin opprindelige tilstand. Men nobelprisvinderen Shinya Yamanaka viste i 2006, at voksne stamceller kan omdannes til embryoniske ved simpel genmanipulation.

67

Kroppen_dansk_revidert.indd 67

03.12.2018 14:21

KROPPEN PÅ ARBEJDE

Hvordan foregår celledeling?

Både store og små – alle flercellede organismer startede som én enkelt celle.

C

elledeling foregår i alle levende organismer. Selv bakterier, som kun består af én celle, deler sig. Når de deler sig, laver de en ny bakterie. Bakterier er det, vi kalder for prokaryote celler. De har ingen cellekerne, så DNA’et og andet genetisk materiale flyder rundt i selve cellen. Bakterierne reproducerer sig gennem binær fission eller en proces, som kaldes for »budding«. Vi mennesker – og alle andre flercellede organismer – er derimod meget mere avancerede. Menneskeceller er såkaldte eukaryoter, og vores celler gennemgår to slags celledelinger, afhængigt af, hvilken slags celler det drejer sig om. De to former for celledeling hedder meiose og mitose. Begge varianter er komplekse og består af flere trin.

For at reproducere os laver kroppen specielle kønsceller, såkaldte gameter. (Disse celler kaldes for sperm hos dyrehanner og for æg hos dyrehunner).Kønsceller er haploide celler, fordi de har et enkelt sæt med 23 kromosomer. Under reproduktion skabes der en ny celle, en diploid, som indeholder to sæt – altså 46 kromosomer.

Før dette deler meiosen de oprindelige diploide celler, mens kromosomerne duplikerer sig. Til sidst ender man op med fire unikke haploide celler.

Mitose skaber derimod to identiske diploide celler.

Denne proces er forskellig fra den prokaryote reproduktion. Hos mennesker og andre flercellede organismer fungerer mitosen som en slags vedligeholdelsesprogram. Der foregår hele tiden mitose i din krop, og alle slags celler dør og bliver erstattet med nye.

Vi mennesker består af mellem 50 og 75 trillioner celler og omkring 200 forskellige celletyper.

Mitose Den måde, vores krop laver nye celler på,

kaldes for mitose. Det starter med en diploid celle, som indeholder 46 kromosomer.

2. Profase De 96 kromosomer danner X-formede strukturer, de såkaldte kromatider. Væggen i cellekernen forsvinder.

1. Interfase

3. Metafase

Dette er cellens normaltilstand. Når cellen skal dele sig, begynder den at vokse, og DNA-trådene i cellen deler sig i to.

5. Telofase

Strukturer kaldet centrioler danner tynde tråde, som kommer ud fra hver side af cellekernen og fanger kromatiderne.

Kromatiderne placerer sig langs en imaginær delelinje.

Der dannes membraner rundt om kromatiderne, som nu hedder kromosomer. I den sidste fase, kaldet cytokinese, deler resten af cellen sig.

4. Anafase Trådene trækker kromatiderne fra hinanden, og cellen begynder at dele sig i to.

68

Kroppen_dansk_revidert.indd 68

03.12.2018 14:21

Meiose

Meiose er produktionen af kønscellerne, som kroppen behøver for at reproducere sig.

1. Forældrecelle Meiose begynder på samme måde som mitose – med en diploid celle, som indeholder 46 kromosomer.

DNA-trådene kopieres og deler sig.

© Nephron

2. Profase

En almindelig celle i et menneske kan kun dele sig 52 gange, før den dør. Dette kaldes Hayflick-grænsen.

Kromosomerne kobles sammen. Specielle enzymer og proteiner løsner dele af DNA’et på kromosomerne, og kromosomerne udveksler dele. Dette kaldes overkrydsning.

3. Metafase I mitose ville kromatiderne placere sig på linje i midten. Her placerer de sig på forskellige sider.

4. Anafase

Svulster

Svulster kan være ondartede (indeholde kræft) eller godartede. De er resultater af unormal cellevækst. Kernen i hver celle indeholder materiale, som fortæller cellen, når det er på tide at vokse, og når det er på tide at dele sig (mitose). Det er et finindstillet maskineri, som gør, at nye friske celler altid skal erstatter gamle, døende eller ødelagte celler. Nogle gange får cellerne derimod besked om at vokse og dele sig oftere, end de behøver. Dette sker som regel på grund af mutationer i generne – en slags programfejl.

Mutationer i generne kan skyldes alt lige fra miljøpåvirkning til virus. I kræftsvulster dør cellerne ikke, som de normalt gør. I stedet deler de sig uden stop.

Kromosomparrene deler sig. Halvdelen bevæger sig mod den ene side og resten mod den anden.

5. Telofase Cellekerner bygges rundt om hvert kromosom, efterhånden som cellen deler sig i to datterceller, hver med 46 kromosomer.

De to datterceller gennemgår hele processen igen, og til sidst bliver der fire datterceller, som hver indeholder 23 kromosomer.

3 x © SPL

6. Datterceller

69

Kroppen_dansk_revidert.indd 69

03.12.2018 14:21

KROPPEN PÅ ARBEJDE

Immunforsvaret – en enhed af specialagenter

Fysisk forsvar Vores hud består af tætpakkede celler og en antibakteriel oliebelægning.

Disse er vigtige forsvar imod sygdomsfremkaldende bakterier, så de de ikke trænger igennem huden og angriber de forskellige celler i kroppen.

Kroppens åbninger er også godt beskyttet. De bakterier, du indånder, møder en væg af slimhinder i luftvejene, som er skabt til at fælde bakterier. De bakterier, du fordøjer, ender deres dage i et bad af potent mavesyre. Tårer skyller bakterier ud af øjnene ved hjælp af et barskt enzym, som spiser bakterier til morgenmad.

Din krop ligger i konstant krig med en flydende hær.

I

mens du sidder og ser fjernsyn i aften, angriber milliarder af indtrængere de mange milliarder celler, der tilsammen udgør din krop. Under fællesbetegnelsen »patogener« inkluderer disse angribere bakterier, som er encellede skabninger, der kun lever for at spise og reproducere sig; protister, som er større encellede organismer; virus, som er pakker af genetisk information,

der overtager værtsceller og formerer sig inden i dem; og svamp, som er en form for planteliv.

Bakterier og virus er uden tvivl de værste fjender. Farlige bakterier slipper giftstoffer løs i kroppen, som forårsager sygdomme som E. coli-infektion, miltbrand og lungebetændelse.

Celleskader fra virus forårsager HIV, mæslinger, influenza og en række andre sygdomme.

Stort set alt i vores omgivelser er fuld af disse mikroskopiske indtrængere, inklusive dig selv. Alene bakterierne i maven overgår alle cellerne i din krop i antal med 10:1.

Alligevel sørger din egen mikroskopiske hær af soldater for at vinde kampen mod bakterierne, takket være en kombination af solide barrierer og et meget intelligent forsvar, som du bør sende en inderlig tak: dit immunsystem.

70

Kroppen_dansk_revidert.indd 70

03.12.2018 14:21

Immunsystemet tilpasser sig De hvide blodceller er på barrikaderne og kæmper for en god sag: dig.

Når patogener er stærke, listige eller mange nok til at overleve et ikke-specifikt forsvar, er det op til immunsystemet at rydde op i rodet. De vigtigste kæmper i denne del af immunsystemet er de hvide blodceller, som kaldes for lymfocytter. Lymfocytterne er forskellige »specialagenter«, som finder bakterier og andre uvelkomne gæster, danner antistoffer og husker, hvordan de skal nedkæmpe dem. Deres »fætre« er makrofagerne, som er »altædende«, men lymfocytterne kan kun angribe én type bakterier.

Der findes to typer af lymfocytter: B-celler og T-celler.

Disse celler går med i kampen, når makrofagerne varsler om en invaderende bakterie. Beskeden videregives gennem kemiske signaler, såkaldte interleukiner.

Etter at have uskadeliggjort en bakterie fortæller makrofagerne detaljer om bakteriens antigener – afslørende molekyler, som kendetegner en bestemt bakterie.

Ud fra denne information finder immunsystemet specifikke B- og T-celler, som er i stand til at genkende og bekæmpe lige præcis

Ikke-specifikt forsvar

Uanset hvor godt et fysisk forsvarssystem du har, vil bakterier, virus og svamp besøge dig regelmæssigt. Din krop vil så prøve at bekæmpe dem med et såkaldt ikke-specifikt forsvar, fordi forsvaret ikke er rettet imod en bestemt type angreb. Dette består af leukocytter og proteiner.

Frontlinjen i forsvaret er huden og slimhinderne. Her forsøger kroppen at holde en lav pH-værdi, for det kan de fleste bakterier ikke lide. Hjælper det ikke, må næste linje sætte stødet ind. Hjernen får besked og igangsætter øjeblikkeligt en række foranstaltninger. Blodårerne udvider sig, så blod og anden væske med leukocytter og proteiner kommer frem til »ulykkestedet«. De ofrer gerne livet for at redde dig. De største og sejeste i flokken er makrofagerne, hvide blodceller med en umættelig appetit efter fremmede partikler. Når en makrofag opdager en bakterie eller et virus, indfanger den sit offer, spiser og nedbryder det med kemiske enzymer, før den spytter de ufordøjelige dele ud. En enkelt makrofag kan spise cirka 100 bakterier, før dens egne fordøjelseskemikalier påbegynder nedbrydningen.

denne bakterie. Når det er gjort, reproducerer disse lymfocytter sig i et forrygende tempo og klargør en hær af celler, som er parate til at nedkæmpe angriberen.

B-cellerne fylder kroppen med antistoffer – molekyler, som enten afvæbner et bestemt patogen eller binder sig til det for at markere det som et mål for andre hvide blodlegemer. Når T-cellerne finder deres mål, fastholder de det og slipper giftige kemikalier løs, som vil ødelægge det. T-cellerne er særligt dygtige til at ødelægge celler i kroppen, som er inficeret med virus.

Hele denne proces tager flere dage at komme i gang med, og kroppen kan bruge endnu længere tid på at fuldføre den. Mens krigen pågår, kan det være, at du har det elendigt.

Heldigvis er immunsystemet udviklet til at huske sine tidligere kampe. Mens din krop producerer nye B-celler og T-celler til at bekæmpe bakterier, produceres der også hukommelsesceller kopier af disse celler.

Hukommelsescellerne opholder sig i immunsystemet, efter bakterierne er besejret – nogle i flere år, måske resten af livet.

Næste gang de samme bakterier dukker op i din krop, organiserer disse hukommelsesceller et lynhurtigt modangreb. Din krop kan dermed knække indtrængerne, inden en infektion får mulighed for at etablere sig.

Med andre ord: Du bliver immun.

Det er netop dette, vacciner bidrager med. Du bliver eksponeret for lige akkurat nok bakterier til, at kroppen udvikler hukommelsesceller, men ikke nok til at gøre dig syg.

4. Fanget bakterie Under den første betændelsesreaktion omslutter en makrofag bakterien.

2. Bakteriens antigener Immunsystemet genkender disse antigener. På den måde ved immunssystemet, at de ikke er nogle af kroppens egne celler.

3. Makrofag

1. Bakterier

Hvide blodceller fanger og spiser enhver bakterie, de støder på.

Alle bakterier, der kommer ind i din krop, har karakteristiske antigener på overfladen.

7. Inkompatible B-celler Andre B-celler, som er skabt til at angribe andre bakterier, genkender ikke antigenerne.

5. Formidler information Når makrofagerne har fanget en bakterie, kortlægger de bakteriens særegne antigener og formidler information om dette til B-cellerne.

6. B-celle klar til kamp Den specifikke B-celle, som genkender antigenerne, kan nu hjælpe til med at bekæmpe bakterien.

9. Hukommelsescelle Kompatible B-celler producerer kopier af sig selv, såkaldte hukommelsesceller. Disse er klar til kamp, hvis bakterien engang skulle komme tilbage.

11. Fagocyt Hvide blodceller, som kaldes for fagocytter, genkender antistofmarkøren, fanger bakterien og fortærer den.

10. Antistoffer Plasmacellerne frigiver antistoffer, som uskadeliggør bakterierne ved at fastlåse deres antigener.

Antistofferne markerer også, at bakterierne skal destrueres.

8. Plasmacelle Kompatible B-celler reproducerer sig og skaber en hær af plasmaceller, som bekæmper alle bakterier af denne type i kroppen.

71

Kroppen_dansk_revidert.indd 71

03.12.2018 14:21

KROPPEN PÅ ARBEJDE 1. Mandler

Mandlerne kan hjælpe til med at bekæmpe bakterier.

Lymfevæv fyldt med lymfocytter, som angriber bakterier, der kommer ind i kroppen gennem næse og mund.

Et overivrigt immunsystem Hvem vogter vogterne?

Immunsystemet er et kraftfuldt forsvar, og når det svigter, kan det gøre lige så meget skade som en sygdom. Allergi skyldes eksempelvis et overivrigt immunsystem. Som modangreb på noget forholdsvist ufarligt, for eksempel pollen, udløser immunforsvaret overdrevne tiltag for at fordrive patogenet.

I værste fald kan allergi føre til anafylaktisk chok, et potentielt livstruende dyk i blodtrykket, som nogle gange ledsagets af vejrtrækningsbesvær og bevidstløshed. Ved autoimmune sygdomme som leddegigt kan immunforsvaret ikke genkende kroppens egne celler og angriber dem, som om de var fjender.

© Ed Uthman, MD

© Klem 2007

2. Venstre subclaviavene En af to store vener, som fører lymfe tilbage til blodet.

6. Lymfeknuder

3. Højre lymfegang

Ligger langs lymfeårerne i hele kroppen og filtrerer lymfen, når den er på vej tilbage til blodbanen.

Passagen, der går fra lymfeårer til højre subclavia-vene.

4. Højre subclavia-vene Den anden af de to subclavia-vener.

Denne går i modsat retning.

7. Venstre lymfegang

5. Milt

Passagen, som går fra lymfeårer til venstre subclavia-vene.

Et organ, som indeholder hvide blodceller, der angriber patogener i kroppens blodomløb.

8. Brislen Organ, hvor lymfocytter produceret af knoglemarv kan udvikle sig til specialiserede T-celler.

9. Brystlymfegangen Den største lymfeåre i kroppen.

11. Peyers plaque Knuder af lymfevæv, som giver støtte til hvide blodceller, der bekæmper patogener i tarmen.

12. Knoglemarv

10. Lymfeårer

Her foregår al produktion af hvide blodceller.

Lymfe samler sig i små kapillærer, som udvider sig til større årer.

Skeletmuskulatur flytter lymfen gennem disse årer og tilbage ind i blodbanen.

Lymfesystemet

Sådan ser en lymfeknude ud Lymfeknuder fjerner patogener som i lymfeårerne.

Lymfesystemet er et netværk af organer og årer, der samler lymfe vævsvæske, som er drænet fra blodet, og returnerer det til blodet.

Lymfesystemet spiller også en central rolle i immunforsvaret ved at filtrere patogener fra lymfen, og det er desuden hjemsted for sygdomsbekæmpende lymfocytter. © DK Images

Under en allergisk reaktion kan kroppen få dig til at nyse.

Dit immunsystem er helt afhængigt af disse små bønner for at kunne bekæmpe mange slags patogener. Når lymfe løber igennem et netværk af fibre i knuderne, filtrerer hvide blodceller denne lymfe og dræber eventuelle patogener, de finder.

72

Kroppen_dansk_revidert.indd 72

03.12.2018 14:21

VIDSTE DU AT? Det skønnes, at der i dag er 6.000 mennesker i Danmark, der lever med en HIV-diagnose.

Kend din fjende:

1.

Bakterieflagel

3. Kapsel

Bakterien

Flagellerne sørger for, at bakterien kan bevæge sig.

Beskytter indholdet, ofte af slim.

2. Pili Gør, at bakterien kan sætte sig fast på celler.

Bakterier er den mindste og langt mest udbredte form for liv på Jorden. Lige nu kryber der billioner af de encellede skabninger rundt på din krop. Faktisk udgør de cirka 1,8 kilo af din totale kropsvægt! Til venstre tager vi et kig på bakteriens anatomi.

Hvad er HIV?

… og hvordan påvirker det kroppens immunforsvar?

4. Nukleoid Bakterier har ikke en kerne, men de har arveanlæg (DNA).

6. Cellevæg Cellens interne barriere.

7. Cytoplasma Væske, der omgiver nukleoiden.

5. Ribosomer Producerer proteiner.

På indersiden af mikroorganismerne.

1

Bakterieanatomi

Vigtige dele i lymfeknuden

3 2

4

1. Udgående lymfeåre

7. Sinus

Åre, som fragter filtreret lymfe ud af lymfeknuden.

En kanal, som bremser strømmen af lymfe, så makrofagerne får tid til at ødelægge patogener i omløbet.

2. Ventil

5

11

6

Forhindrer lymfe i at løbe tilbage til lymfeknuden.

3. Vene Passage for blod, der forlader lymfeknuden.

10

4. Arterie

7

Forsyner lymfeknuden med indkommende blod.

5. Retikulære fibre Deler lymfeknuden i enkeltceller.

9

6. Bindevævskapsel De beskyttende fibre, som omgiver lymfeknuden.

8

8 8

Humant Immunsvigtvirus (HIV) er et retrovirus (et virus, som fragter ribonukleinsyre eller RNA), som overføres via kropsvæsker. Ligesom andre dødelige virusser invaderer HIV-celler kroppen og mangedobler sig hurtigt.

HIV-cellerne angriber og inficerer især CD4-molekyler på overfladen, som inkluderer infektionsbekæmpende T-celler. HIV ødelægger værtscellen, og viruskopier fortsætter med at inficere andre celler. Immunsystemet svækkes gradvist, efterhånden som virusset ødelægger nok T-celler. Hvis tilstrækkeligt med T-celler går tabt, bliver kroppen meget udsat for en række infektioner, og man udvikler Acquired Immune Deficiency Syndrome (AIDS). I dag findes der medicin, som gør, at HIV-smittede lever omtrent lige så længe som ikke-smittede.

8. Indkommende lymfeåre En åre, som fragter lymfe ind i lymfeknuden.

9. Lymfocyt T-celler, B-celler og andre celler, som bekæmper infektionen.

10. Kimcenter Her modnes og repliceres lymfocytter.

11. Makrofag Store hvide blodceller, som sluger og ødelægger de patogener, de opdager.

Mikroskopisk billede af HIV-1, som har angrebet lymfocytter.

Billedet er farvet for at fremhæve de vigtigste funktioner. De mange grønne kugler på celleoverfladen viser områder med spirende viruspartikler.

73

Kroppen_dansk_revidert.indd 73

03.12.2018 14:21

KROPPEN PÅ ARBEJDE

Hvordan virker hvide blodceller?

Disse celler hører til kroppens vigtigste forsvar mod infektioner og eksotiske sygdomme. Hvordan passer de på os?

H

vide blodceller, også kaldet hvide blodlegemer eller leukocytter, er kroppens vigtigste forsvar imod sygdomme. De hvide blodceller går til angreb på flere forskellige måder, når kroppen rammes af en infektion. Nogle producerer antistoffer, mens andre lægger sig omkring sygdomsspirerne, de såkaldte patogener, og fordøjer dem.

Der er fem forskellige slags hvide blodceller. Hver slags virker på sin egen måde og beskytter os imod mange slags trusler. Vi kan samle typerne i to hovedgrupper: agranulocytter (»uden korn«) og granulocytter (»med korn«). I granulocytternes cytoplasma er der små korn, granula, som består af fordøjelsesenzymer. Disse nedbryder sygdomsspirerne. Der er tre slags granulocytter: neutrofile (hovedparten), eosinofile og basofile. Disse indeholder forskellige enzymer, som lader sig farve på forskellige måder.

Det er de neutrofile granulocytter, der først kommer til undsætning ved en infektion. Så snart mastcellerne i bindevævet opdager en infektion, udsender de et signal, som får massevis af neutrofile granulocytter til at bevæge sig mod det inficerede sted. Det gør de ved at udsende udløbere, ligesom amøber gør det. Så snart de når frem, fordøjer de bakterier og svampesporer, som er trængt igennem andre forsvarsværker som hud og slimhinder. Denne proces hedder fagocytose. Mange hvide blodceller dør i kampen. Det hvidlige puds i et betændt sår består af sådanne »faldne soldater«.

Lymfocytterne – den næststørste gruppe af hvide blodceller – omfatter tre slags forsvarsceller: B-celler, T-celler og naturlige dræberceller. B-cellerne danner antistoffer og aktiverer T-cellerne, som bliver dirigeret mod eksempelvis virus og svulster og angriber dem.

Specielle regulerings-T-celler sørger for at genoprette immunforsvaret, når angrebet er slået tilbage. De naturlige dræberceller hjælper T-cellerne ved at gå løs på svulstceller og virusinficerede celler, som mangler en markør, kaldet MHC. Resten af de hvide blodceller danner kemikalier som eksempelvis histamin og gør kroppen i stand til at møde fremtidige infektioner. Desuden angriber de andre patogener, for eksempel parasitter.

Monocytter Monocytterne hjælper os ved infektioner, som de eosinofile granulocytter ikke kan klare, ved at tilføre kroppen sygdomsspirer, som gør, at der dannes antistoffer.

Senere bevæger monocytterne sig fra blodet til vævene, hvor de udvikler sig til makrofager, som spiser inficeret væv.

Forskellige slags hvide blodceller De forskellige typer hvide blodceller har forskellige roller og supplerer dermed hinanden i forsvaret af kroppen.

Hvide blodceller Lymfocytter Disse frigør antistoffer, samtidig med at de selv angriber virus- og svulstceller med en styrke, der omfatter tre slags blodceller. Disse er blandt de mest sejlivede blodceller. De specielle hukommelsesceller kan leve i flere år og sørge for, at kroppen kan forsvare sig, hvis der skulle komme nye angreb.

Eosinofiler Eosinofiler er hvide blodceller, som især tager sig af infektioner fra parasitter. De spiller også en rolle i allergiske reaktioner.

Der er ikke så mange af denne slags »forsvarsceller« – de udgør kun omkring 2,3 % af alle hvide blodceller.

74

Kroppen_dansk_revidert.indd 74

03.12.2018 14:21

VIDSTE DU AT? Hvide blodceller er hvidlige, når blodet bliver centrifugeret, deraf navnet.

Hvide blodceller i aktion Kroppen har forskellige måder at værne sig imod infektioner på.

Huden er et ydre forsvarsværk, men hvad sker der, hvis den bliver forceret?

Sår i huden

Mastceller

Hvide blodceller kommer

Et fremmedlegeme går igennem huden, og bakterier (grønne på billedet) kommer ind i kroppen. Blodet i såret størkner for at standse flere bakterier.

Mastcellerne i bindevævet danner cytokiner (histamin, heparin) og tilkalder hvide blodceller for at standse angrebet.

Neutrofiler (neutrofile granulocytter) starter forsvaret, men dør snart. Makrofager (omdannede monocytter) bevæger sig via blodstrømmen og fortsætter kampen mod bakterierne.

Makrofagerne »æder« bakterierne Bakterierne bliver absorberet og nedbrydes af cytoplasmaet i makrofagen (makro = »stor«, fago = »jeg spiser«).

Såret heles Når bakterierne er væk, begynder kroppen at reparere det ødelagte væv, så den undgår nye infektioner.

Mikroskopisk billede af en neutrofil granulocyt, den almindeligste slags hvide blodceller.

Basofiler De basofile granulocytter er involveret i allergiske reaktioner ved at danne histamin og heparin i blodet. Vi ved ikke nøjagtigt, hvordan de virker, og de udgør kun 0,4 % af de hvide blodceller i kroppen. Deres granula (kornene) kan farves blå for bedre at kunne se dem under mikroskopet.

De neutrofile granulocytter er de almindeligste hvide blodceller. De har kort levetid, og nye bliver løbende dannet i knoglemarven. Deres granula (kornene) kan farves rosa, og cellerne har kerner med flere udløbere, hvilket gør dem lette at skelne fra andre hvide blodceller.

Immunsystemet kan svigte Hvis ikke vores immunsystem fungerer ordentligt, kan vi blive syge. Men der er også et andet problem: Immunsystemet kan faktisk gå over stregen og gå løs på kroppens egne celler, fordi det tror, de er sygdomsspirer. Der findes en række af denne slags autoimmune lidelser, eksempelvis Crohns sygdom, psoriasis, lupus, multipel sklerose (MS) og nogle typer leddegigt.

Vi kan ofte behandle sådanne sygdomme med immunosupressorer (immunitets-undertrykkere), som frakobler dele af immunsystemet, så kroppen ikke angriber sig selv. Denne form for behandling har imidlertid en ulempe: Skulle patienten senere blive udsat for en eller anden sygdomsspire, vil de hvide blodceller ikke reagere normalt, hvilket kan være yderst farligt.

© SPL; Thinkstock

Neutrofiler

75

Kroppen_dansk_revidert.indd 75

03.12.2018 14:21

KROPPEN PÅ ARBEJDE

Immunsystemets motorvej Lær om lymfesystemets rolle i kampen for at holde slemme bakterier i skak.

D

e røde blodceller, som transporterer oxygen rundt i kroppen, rejser gennem blodårerne i en væske, som kaldes for plasma. Blodet bevæger sig igennem blodårerne med en hastighed, der skaber så stort tryk, at noget af plasmaet lækker ud i vævet. Lymfesystemet hjælper med at fjerne plasma fra vævet og returnere det til blodbanen.

Lymfesystemet følger blodbanen og består også af et netværk af årer, som for det meste befinder sig i huden og rundt om de indre organer. Til forskel fra blodbanen danner årerne i lymfesystemet imidlertid ikke noget

kredsløb, og der er heller ikke en pumpe, der driver dette system. Væsken i lymfesystemet kaldes for lymfe, og den bevæger sig fremad i årerne ved hjælp af sammentrækninger i de nærliggende muskler. Til sidst tømmes lymfen ud i blodbanen i halsårerne nær kravebenet.

Lymfesystemet er også transportvej for immunsystemet. Hele vejen langs lymfekarrene ligger der lymfeknuder. Tilsammen er der faktisk mellem 600 og 700 lymfeknuder. Større organer som milten og thymus (brislen) er også en del af dette system.

Det er disse organer, der sørger for vores

immunsystem. Hvis en antigen præsenterende celle (APC) fra immunsystemet møder et smittestof, vil den straks returnere til nærmeste lymfeknude med information om indtrængeren. De specialiserede angrebsceller i immunsystemet, lymfocytterne, bevæger sig så gennem lymfesystemet på jagt efter en kode, som er egnet til at uskadeliggøre indtrængeren. Finder de en sådan kode, vil de bruge den aktuelle lymfeknude som base, mens de tilpasser sig og bliver flere. Resultatet er en hær af klonede lymfocytter, som er specialister i at uskadeliggøre den aktuelle fjende.

Hævede lymfekirtler er ofte et sikkert tegn på infektion eller sygdom.

Når lymfesystemet svigter Et af de hyppigste problemer i forbindelse med lymfesystemet er blokeringer. Hvis nogle af årerne stopper til, kan væsken ikke drænes effektivt væk fra vævet og begynder i stedet at hobe sig op. På fagsprog kaldes denne tilstand for lymfeødem.

Sådanne lymfeødemer fører til, at der ophobes væske i arme eller ben, og vi får hævelser.

Enkelte arter af parasitiske orme er afhængige af menneskets lymfesystem i dele af deres livscyklus. En infektion med sådanne orme kan være en årsag til lymfeødem. Tilstanden kompliceres yderligere af immunsystemet, som trigges af både ormen og enhver bakterie, den måtte være inficeret af, således at patientens hud gradvist bliver tykkere. Denne tilstand kaldes for elefantsyge.

Sygdom vil også påvirke lymfeknuderne.

Infektioner fører til, at disse hæver op, imens immuncellerne deler sig. Af og til kan der opstå ondartede forandringer i en af cellerne under denne celledeling, hvilket fører til lymfom (svulst) og efterfølgende kræft i den aktuelle lymfeknude.

76

Kroppen_dansk_revidert.indd 76

03.12.2018 14:21

VIDSTE DUDU AT? VISSTE AT?Lymfevæske strømmer gennem lymfeknuderne og medbringer immunceller fra lymfeknuderne tilbage til blodet.

Kapillær væskeudveksling i praksis Zoom ind for at se, hvordan lymfe overføres mellem blodbanen og lymfesystemet.

Kravebensvene

Arterie (blodåre, som fører blodet væk fra hjertet)

Lymfekapillær Kapillærerne (de mindste årer) i lymfesystemet ender i en blind vej.

Det betyder, at lymfesystemet ikke er et lukket kredsløb. I stedet fører alle årerne mod hjertet.

Lymfen returnerer til cirkulationssystemet ved hjælp af blodårerne omkring kravebenet.

Blodstrøm Hydrostatisk tryk

Kolloidosmotisk tryk Trykket skabes af partiklerne, der flyder rundt i en speciel væske.

Proteiner i blodet kan ikke passere gennem årevæggen i de mindste årer. Disse proteiner skaber derfor det, vi kalder for et kolloidosmotisk tryk, som sørger for, at væske løber fra vævet og tilbage i de små årer igen.

Kraften i hvert enkelt hjerteslag skaber tryk, når blodet forsøger at trænge sig frem gennem små og smalle blodårer. Dette tryk bevirker, at der lækker væske ud gennem små sprækker i årevæggene.

Blodcirkulation

Væskelækage Det interstitielle rum Udfyldende rum mellem indre organer, som består af væske, bindevæv og fedt.

Størstedelen af den væske, der lækker ud fra blodbanen, bliver samlet op igen ved hjælp af det kolloidosmotiske tryk. Resten samles i lymfesystemet.

Efferent lymfekar De efferente lymfekar er årer, som leder lymfen væk fra lymfeknuderne og tilbage til blodbanen.

Lymfesystemet Lymfesystemet består hovedsageligt af lymfekar i huden (vist i grønt) og følger næsten samme bane som blodbanen.

Lymfeknude Blodtilførsel Immunceller kan gå ind og ud af lymfeknuden via lymfeknudens egen blodtilførsel.

Dette centrale område indeholder antigenpræsenterende celler (APC). Lymfocytterne, der bevæger sig gennem medulla, aflæser informationen på de antigen-præsenterende celler for at spore mulige infektioner i kroppen.

Noduler (små lymfeknuder)

© SPL; Alamy; Thinkstock

Medulla (marven)

Lymfeknuderne ligger spredt langs lymfeårerne.

Af og til kan de føles som glatte, bønnelignende kugler i bl.a. nakken, armhulerne eller lysken.

Langs ydersiden af lymfeknuden ligger der mindre lymfeknuder, som indeholder antistof-producerende B-celler. Når disse bliver aktiveret, deler de sig for at kunne producere tilstrækkeligt mange celler til at bekæmpe en infektion.

77

Kroppen_dansk_revidert.indd 77

03.12.2018 14:21

KROPPEN PÅ ARBEJDE

VIDENSKABEN OM

GENETIK

Fra arv til genetiske sygdomme – hvilke hemmeligheder ligger der skjult i vores gener? Og hvordan bestemmer de, hvem vi er?

78

Kroppen_dansk_revidert.indd 78

03.12.2018 14:22

VIDSTE DU AT? Hvis alle 46 kromosomer i et menneste blev sat sammen og strukket ud, ville de måle næsten 2 meter.

G

ener definerer, hvem vi er. De udgør byggestenene i vores arvemasse, og hver især indeholder de et kodet sæt af instruktioner til at lave et protein. Mennesker har omkring 20.500 gener, som varierer i længde fra nogle hundrede til mere end to millioner basepar.

De påvirker alle aspekter af vores fysiologi og giver koden, som bestemmer vores udseende og de biokemiske reaktioner, der opstår i vores celler – og mange mener også, at vores personlighed er programmeret i generne.

Hvert individ har to kopier af hvert gen - ét arvet fra hver af forældrene. I hele verdens befolkning findes der flere varianter af hvert gen - altså forskellige former af samme kode med en række små variationer i sekvensen. Disse varianter udfører den samme underliggende funktion, men det er de små forskelle, der gør hver enkelt af os unik.

Inde i hver celle i kroppen (bortset fra i røde blodceller) er der en kerne, som indeholder vores genetiske information: deoksyribonukleinsyre (DNA). DNA er en kode på fire tegn, som består af baser: adenin (A), guanin (G), cytosin (C) og thymin (T). Som molekylærbiolog Francis Crick en gang sagde: »DNA skaber RNA, RNA skaber protein, og proteiner skaber os.« Vores gener ligger lagret i grupper på flere tusinde fordelt på 23 kromosompar i kernen, så når en celle har brug for at bruge et bestemt gen, laver den en midlertidig kopi af sekvensen i form af ribonukleinsyre (RNA).

Hvordan lagres vores genetiske kode?

Genetisk information er kodet ind i vores DNA ved hjælp af blot fire kernebaser: A, C, G og T.

Kromosom Mennesker har 46 kromosomer – 23 par, som indeholder cirka 20.500 gener.

Kerne Kernen er omgivet af dobbelte vægge og indeholder den genetiske information i cellen.

Dobbelte tråde DNA har to komplementære tråde – den ene bruges som skabelon til at lave den anden, så de bliver helt ens.

Basepar

Dobbeltspiral DNA er formet som en dobbelt spiral med baser, der danner stigelignende sprosser i midten.

DNA’ets kemiske struktur

Baser i DNA optræder altid i par: Adenin parres med thymin, og guanin med cytosin.

Nukleotider DNA er en polymer bestående af byggeklodser, som kaldes for nukleotider.

Vi lægger deoksyribonukleinsyre under mikroskopet.

Fosfat Fosfatgrupper kobler sukkerstoffer fra tilstødende nukleotider sammen, og danner en kæde.

T

Sukkerstof Hver base sidder fast på et 5-karbons sukkerstof kaldet deoksyribose.

A

Hydrogenbinding

Nukleobase

To baser interagerer gennem hydrogenbindinger (svage elektrostatiske interaktioner, som holder trådene i DNA’et sammen).

Hver nukleotide indeholder en base, som kan være en af de fire baser: adenin (A), thymin (T), guanin (G) eller cytosin (C).

79

Kroppen_dansk_revidert.indd 79

03.12.2018 14:22

KROPPEN PÅ ARBEJDE Kopien indeholder al den information, der kræves for at lave et protein – kroppens byggeklodser.

The Human Genome Project har som mål at kortlægge hele det menneskelige genom (genmasse) – det vil i praksis sige at finde opskriften på et menneske. Ved hjælp af information, som ligger skjult i vores genetiske kode har forskere kunnet identificere gener, der bidrager til forskellige sygdomme. Ved at logføre fælles genetisk variation i den menneskelige befolkning har forskerne formået at identificere over 1.800 sygdomsassoscierede gener, der påvirker sygdomme lige fra brystkræft til Alzheimers. De underliggende genetiske påvirkninger, der påvirker komplekse sygdomme som eksempelvis hjertesygdomme,

The Human Genome Project The Human Genome Project er et iganværende projekt, som blev påbegyndt i 1990. Projektet har til formål at kortlægge hele det menneskelige genom. Det indebærer blandt andet kortlægning af mere end 3 milliarder nukleotider og omrking 30.000 gener. Tolkningen af materialet er imidlertid så vidt begyndt, men det forventes, at det vil hjælpe forskere til at gøre store fremskridt inden for medicin og bioteknolog i nær fremtid.

Genom-kortet (til højre) viser et humant kromosom sammenlignet med andre dyr. Farverne er et »varmekart«, som viser områder, hvor genetisk information er blevet bevaret gennem evolutionen (jo mere fragmenteret mønster, desto flere forskelle er der i den genetiske koden).

forstår vi endnu ikke fuldt ud, men ved at kortlægge genomet vil opgaven med at identificere genetiske risikofaktorer være meget enklere.

Interessant nok opdagede projektet, at vi har langt færre gener end først antaget – faktisk koder kun 2 % af vores genom for proteiner. Det tilbageværende DNA er kendt som ikke-kodende DNA og tjener andre funktioner end at indeholde gener. I mange menneskegener hedder disse ikke-kodende regioner »introner«, og mellem generne er der intergenisk DNA. En foreslået forklaring er, at disse sekvenser fungerer som en buffer for at beskytte vigtig genetisk information fra at mutere.

Andet ikke-kodende DNA fungerer som afbrydere, der hjælper cellerne med at slå gener til og fra på rette tid og regulere genudtryk.

Genetisk mutation er kilden til variation i alle organismer. De fleste mutationer opstår, idet DNA bliver kopieret, når cellerne forbereder sig på at blive delt. Det molekylære maskineri, som er ansvarlig for duplikering af DNA, er udsat for fejl – og laver ofte fejl – hvilket resulterer i ændringer i DNA-sekvensen. Det kan være noget så simpelt som, at en base ved et uheld erstattes med en anden (for eksempel A med G), eller det kan være meget større fejl som at tilføje eller slette baser.

Celler har værktøjerne til at rette de fejl, der kan opstå, og tilmed dræbe celler, der laver store fejl, men det til trods kan enkelte fejl slippe igennem.

I løbet af dit liv sker der mange mutationer i dine celler. Mange af disse er helt ufarlige, hvad enten de forekommer i ikke-kodende regioner af DNA

Kortlægning af menneskets genom Hvordan ser vores genetik ud sammenlignet med andre levende væsener?

Zebrafisk Skellet mellem fisk og pattedyr skete meget tidligt i udviklingen, derfor er der uhyre få ligheder mellem menneskens og fiskenes gener.

Høns Til trods for at vi ikke er tæt forbundne med fugle, har høns stadigvæk DNA-regioner, som er ganske lig vores.

Menneske Denne ring repræsenterer generne i et menneskeligt kromosom, og tallene repræsenterer skalaen.

Hund Nogle regioner af hunde-genomet er meget uligt vores, men de rosa bånd viser områder, som er blevet bevaret.

Rotte

Chimpanse

Mus og rotter genomer har lignende mønstre og bekræfter, at disse gnavere har tætte evolutionære bånd.

En af vores nærmeste slægtninge. De tætte bånd bekræftes af det faktum, at vi deler omkring 98 % genetisk information.

Mus Vi har mindre tilfælles med mus (90 %), men vi er tilstrækkeligt ens til, at mus er gode videnskabelige modeller, når der forskes i menneskelig sygdom.

80

Kroppen_dansk_revidert.indd 80

03.12.2018 14:22

VIDSTE DU AT? Mennesker deler 98 % af vores gener med chimpanser, men kun 7 % med E. coli.

eller ændrer genet så nominelt, at proteinet praktisk talt er upåvirket. Men nogle mutationer fører til sygdom (se »Når generne slår fejl«, side 82).

Hvis mutationer foregår i sæd og ægceller, kan de sendes videre til næste generation. Men ikke alle mutationer er dårlige, og denne proces med tilfældigt indførte ændringer i DNA-sekvensen giver den biologiske understøttelse til Darwins evolutionsteori. Dette ser vi enklest hos dyr. Tag for eksempel birkemåleren (natsværmer-familien). Før den industrielle revolution havde de fleste af disse målere hvide vinger, så de kunne gemme sig i et miljø bestående af lys, træer og lav.

Men et mindretal havde et mutant gen, der gav dem sorte vinger; Det gjorde dem til et let mål for rovdyr, som holdt antallet nede. Da fabrikkerne

begyndte at udsende sod, som dækkede træerne, var det de lyse møl, der fik problemer, og dermed blomstrede de sorte møl. De overlevede meget længere, således at de fik videreformidlet deres mutation til deres afkom og dermed ændret grundgenerne.

Det er let at forestille sig, hvordan en genetisk ændring som den, der opstod hos birkemåleren, kan give en art fordele, men hvad med genetiske sygdomme? Selv disse kan arbejde til vores fordel.

Et godt eksempel er seglcelleanæmi - en genetisk lidelse, som forårsager anæmi (lav blodprocent), og som er almindelig blandt især visse etniske grupper, blandt andet afrikanere.

En enkelt nukleotid-mutation fører til, at hæmoglobin-proteinet, som er involveret i

Brug af genetik til at fælde forbrydere

binding af oxygen i røde blodceller – ikke udvikler sig rigtigt. I stedet for at danne sin rette form, klumper hæmoglobinet sig sammen og forårsager en deformation i de røde blodlegemer. De får dermed problemer med at komme igennem de trange kapillærer og bliver ofte skadet eller ødelagt i forsøget. Denne genetiske mutation eksisterer alligevel i befolkningen, fordi den har en beskyttende effekt over for malaria. Malariaparasitten tilbringer dele af sin livscyklus inde i røde blodceller, og når seglceller brister, forhindrer det parasitten i at reproducere. Individer med en kopi af dette seglcellegen og en kopi af det raske hæmaglobingen har symptomer på seglcelleanæmi, men er samtidig beskyttet mot malaria, således at de kan videreføre genet til sine børn.

Hvorfor ligner vi vores forældre?

Det er en almindelig misforståelse, at vi arver

Retsmedicinske forskere kan bruge spor af DNA til at identificere personer, som har været involveret i kriminel aktivitet. Kun cirka 0,1 % af genomet er forskelligt mellem individer, så i stedet for at studere hele genomet bruger forskere 13 DNA-områder, der er kendt for at variere imellem mennesker, til at skabe en DNA-profil. I hver af disse regioner er der 2 til 13 nukleotider i et gentagende mønster, som kan være hundredvis af baser lange – længden varierer mellem individer.

Små bidder DNA, kaldet prober, bruges til at identificere disse gentagelser, og længden af hver bestemmes ved en teknik, som kaldes for polymerase-kædereaktion (PCR). Oddsene for at to personer skulle have nøjagtigt samme 13-regions DNA-profil anslåes at være 1 til 1 milliard (1:1.000.000.000) eller endnu mindre, så hvis alle 13 regioner matcher, kan forskerne med uhyggelig stor sandsynlighed være sikre på, at de kan knytte en person til et åsted.

komplette egenskaber fra vores forældre – for eksempel, som når man får at vide: »Du har din fars øjne«. Faktisk er arv meget mere kompliceret. Flere gener arbejder sammen om at skabe træk i fysisk udseende – selv øjenfarve kræver kode fra flere gener. Kombinationer af gener fra begge vores forældre skaber en blanding af deres egenskaber.

Men der findes eksempler på enkeltgener, der dikterer en åbenbar fysisk karakteristik helt på egen hånd. Disse er kendt som »mendelske træk« efter forskeren Gregor Mendel, som studerede genetisk arv hos ærter i 1800-tallet. Albinisme er en sådan egenskab – fravær af pigment i huden, håret og øjnene på grund af en defekt i proteinet, der producerer melanin.

Bærende forældre Bærende barn To ud af fire vil være bærere ligesom deres forældre med et normalt og et defekt gen.

Hver af forældrene bærer på albinisme-genet (mørk rosa), men de har også et normalt gen (lys rosa), så de er i stand til at producere melanin.

Kønsceller Hvert barn arver et gen fra mor og et fra far.

Uberørt barn Et ud af fire børn vil få et raskt gen fra far og et raskt fra mor.

Berørt barn Et ud af fire børn vil få to kopier af det defekte gen, og som et resultat vil barnet være ude af stand til at producere melanin.

81

Kroppen_dansk_revidert.indd 81

03.12.2018 14:22

KROPPEN PÅ ARBEJDE Genetik er et forskningsfelt i hurtig udvikling, og nye informationer om DNA’s funktion bliver hele tiden opdaget. Nu ved man, at miljømæssige påvirkninger kan forandre måden, DNA’et pakkes på i cellen, hvilket begrænser tilgang til nogle gener og forandrer strukturelle mønstre i proteinet.

Dette er kendt som epigenetik, og disse modifikationer kan ikke ændre den underliggende DNA-sekvens, men regulerer, hvordan den kan nås og bruges af cellen. Epigenetiske forandringer kan overføres fra en celle til dens afkom og dermed give en ekstra mekanisme, som påvirker, hvordan genetisk information kan ændres hos kommende generationer.

At reparere genfejl

Se, hvordan donorceller kan bruges til at reparere eventuelle beskadigede gener i menneskekroppen.

Målgen Det raske gen isoleres fra donorens DNA.

Kamuflage Genet kamufleres som et virus, så det kan komme ind i målcellen.

Befrugtet æg Et befrugtet æg er en menneskelig kilde til udifferentierede stamceller, som kan blive til hvilken som helst type celle.

Transduktion

Embryoniske stamceller

Det nye gen indføres i stamcellerne, som produceres af det befrugtede æg.

Det befrugtede æg bliver en blastocyst, som indeholder udifferentierede embryonale stamceller.

Når generne slår fejl …

Kræft er ikke bare et resultat af en eller to genetiske mutationer – faktisk skal der en hel serie af fejl til, for at der skal danne sig en svulst.

Celler indeholder nemlig onkogener og tumorsuppressorgener, hvis egentlige funktion er at fortælle cellen, hvornår den skal og ikke skal dele sig. Hvis disse bliver skadet, ved cellen ikke, hvornår den skal stoppe sin celledeling, og den vil fortsætte med at lave kopier af sig selv i det uendelige. Hver gang en celle deler sig, er der en risiko for, at den vil lave en fejl, når den kopierer sit DNA, og gradvist vil cellen lave flere og flere fejl, og disse ophobninger af mutationer gør, at svulsten udvikler sig til ondartet kræft.

Differentiering Kemiske signaler bliver tilsat til stamcellerne for at tvinge dem til at differentiere til den ønskede celletype, eksempelvis leverceller.

Transplantation De nye celler, som bærer det raske gen, kan nu transplanteres ind i modtageren.

Kræftgener

Mutagener

Svulstdannelse

Spredning

Metastasering

Gener, der normalt er involveret i regulering af celleadfærd, kan være medvirkende til at forårsage kræft, hvis de bliver muteret.

Miljømæssige faktorer, eller mutagener – for eksempel stråling og kemikalier – kan beskadige DNA’et, hvilket fører til mutationer i vigtige gener.

Kræft starter oftes med blot én eller nogle få muterede celler.

Disse begynder at dele sig ukontrolleret i deres nærmiljø og skaber en svulst.

Mens svulsten vokser i størrelse, begynder den at invadere det omkringliggende område og sprede sig til andet væv.

Yderligere mutationer gør det muligt for cellerne i svulsten at løsrive sig og trænge ind i blodbanen. Herfra kan de sprede sig til hele kroppen.

© SPL; Alamy; Thinkstock

Hvordan kræft udvikler sig

82

Kroppen_dansk_revidert.indd 82

03.12.2018 14:22

Hvad er frie radikaler?

De får skylden for leddegigt, MS, slagtilfælde og kræft. De giver dig rynker, ødelægger hjernen og indre organer. Hvad er disse radikaler egentlig, og hvordan påvirker de os?

F

rie radikaler, eller bare »radikaler«, er enkeltatomer eller grupper af atomer med et ulige antal elektroner. Atomer vil have et lige antal elektroner omkring sig, og derfor er disse radikaler »ustabile«. For at stabilisere sig prøver de hele tiden at reagere med andre molekyler enten ved at stjæle en elektron eller ved at frigive en elektron. De kan også blande sig helt med andre molekyler. De oxiderer.

I kroppen kan dette ofte skade og tilmed dræbe cellerne, hvilket påvirker vigtige funktioner. For at begrænse potentielle skadevirkninger må

kroppen forsvare sig imod disse molekyler. Vores naturlige forsvar mod skader fra oxideringen kaldes derfor for anti-oxidanter. De neutraliserer og fjerner de frie radikaler. Typiske antioxidanter er A- og E-vitamin og mineraler som selen, zink, riboflavin og mangan. Dem får vi gennem vores kost, og det er en af de vigtigste grunde til at spise fruft og grøntsager flere gange om dagen. Urter, bær, grapefrugt, grønkål og rødbeder er blot nogle få eksempler på mad, som er rig på antioxidanter.

Ingen kan undgå frie radikaler uanset livsstil.

Radikalerne er et naturligt resultat af cellernes

Når kroppen »ruster« indefra Overskud af frie radikaler kaldes for oxidativt stress. Det skader kroppens celler og gør, at vi »ruster« indefra, på samme måde som et skrællet æble bliver brunt. Radikaler kan beskadige både indersiden og ydersiden af cellerne i kroppen.

Hvide blodceller

stofskifte.

En ledende teoretisk retning hævder, at frie radikaler er en central bidragsyder til aldring.

Forskerne mener, at de frie radikaler »stjæler« elektroner fra andre celler, opbygger sig over tid og reducerer cellernes funktion, så hele organet bliver mindre effektivt. Skader fra frie radikaler bliver også forbundet med mere alvorlige sygdomme som slagtilfælde, hjertesygdom og kræft, og det er bevist, at kognitive sygdomme som Parkinsons og Alzheimers kan forværres af radikaler.

Oxidering

Strømmen af frie radikaler oxiderer kolesterolet i blodstrømmen og forvandler det til en form for plak. Det kan føre til åreforkalkning – en hærdning af blodårerne, som er den hyppigste årsag til hjerteinfarkt.

De hvide blodceller er kroppens andet linjeforsvar, som opererer side om side med antioxidanter og »indkapsler« de potentielt skadelige oxiderede celler. En bivirkning er, at disse opsvulmede hvide blodceller kan blive siddende på blodårevæggene og indsnævre arterien.

Den første frie radikal blev opdaget af amerikaneren Moses Gomberg ved overgangen til det 20. århundrede. Han er i dag blandt forskere inden for organisk kemi kendt som grundlæggeren af dette forskningsfelt.

Moses Gomberg fandt den frie radikal ved en tilfældighed, da han prøvede at lave en karbonforbindelse. Hvad han i virkeligheden fandt, var triphenylmethyl.

Frem til 1930’erne var der fortsat mange forskere inden for feltet, som ikke anerkendte eksistensen af denne forbindelse – eller nogen anden radikal.

Etter eksistensen af disse reaktive molekyler er blevet stadfæstet, er der sket betydelige fremskridt inden for forskningen i frie radikaler. Radikaler er nu kendt for at spille en nøglerolle i kroppens forbrænding, polymerisering og andre kemiske processer. Denne viden bliver i dag brugt til at producere bedre plast og mange andre hverdagsmaterialer. Forskningen har derudover forbedret vores forståelse af kroppens metaboliske processer, således at vi i dag kan udvikle bedre behandlinger for skader forårsaget af radikalerne.

Strøm af frie radikaler

Radikaler trænger ind i en celle ved at skade dens ydre membran.

Så kan de påvirke celledelingen eller oxidere andre molekyler i kroppen.

Dette kan få alvorlige følger.

Kolesterol

LDL-kolesterol (Low Density Lipoproteinkolesterol) er oxideret af frie radikaler og bliver dermed tykkere, hvilket øger risikoen for blodprop.

Antioxidantforsvaret

C-vitamin (blå) og Evitamin (gul) forsvarer cellen og reducerer skaden ved at neutralisere de frie radikaler.

DNA-skade

De frie radikaler kan tilmed forstyrre vores DNA , så celledelingen bliver påvirket. Det kan føre til øget celledeling, så der dannes svulster, eller celledød, afhængigt af hvordan og hvor radikalerne skader DNA’et.

© SPL

En radikal historie

83

Kroppen_dansk_revidert.indd 83

03.12.2018 14:22

n k o e t l n

i og

Ge

KROPPEN PÅ ARBEJDE

Hvad er genteknologi, og hvilke fordele har det?

Hvorfor kan genmanipulering være risikabelt?

E

t gen er et stykke af et langstrakt kromosom inde i en cellekerne. Kromosomerne optræder altid i par, og hos mennesket har hver celle 2 x 23 kromosomer. Antallet af gener i en menneskecelle er omkring 30.000, og hvert gen er selvstændigt og bestemmer en vis arveegenskab.

Hver celle sørger for at kopiere, klippe og lime generne sammen i den rigtige rækkefølge. Genteknologi er en teknik, hvor mennesker gør det samme for at påvirke en organismes genetiske egenskaber.

Selve genet er et stykke DNA (deoksyribonukleinsyre), som er kode for et molekyle RNA (ribonukleinsyre). Et gen består af nogle tusinde til mange hundredtusinde såkaldte basepar. Hele samlingen af gener i cellen (og dermed alle cellerne) kaldes for organismens »genom«. Da den genetiske kode (med nogle undtagelser) er den samme i alle levende organismer, kan et gen fra et menneske blive

sat ind i en bakterie – eller omvendt. Med genteknologi kan man derfor lave medicin, virustyper, planter og dyr med enestående og nyttige egenskaber.

Afgrøder, eksempelvis ris, der let bliver overmodne, kan modificeres, så de tåler at stå længere tid i vand, hvilket øger høsten. En genetisk fejl, som nedarves hos mennesker, kan modarbejdes ved at indsætte en »ikke defekt« kopi af det defekte gen.

Man kan for eksempelvis få får til at producere et »korrekt« gen, som hos mennesket kan stoppe blødersyge (hæmofili) – når blodet ikke størkner/koagulerer, hvilket gør, at enhver lille skade er livsfarlig.

De stadig færre gas- og olieforekomster kan i dag suppleres med biobrændsel lavet af en genmodificeret variant af sukkerrør. Men sådanne sukkerrør beslaglægger marker, som kunne være blevet brugt til dyrkning af fødevarer. I Danmark (og andre lande) er der i dag en vis produktion af biobrændsel fra blandt andet gylle, halm, træflis og papir.

84

Kroppen_dansk_revidert.indd 84

03.12.2018 14:22

Genteknologi i medicin De dyr, der udsættes for mest genteknologi i dag, er almindelige husmus. De er svært nyttige, når der forskes i forskellige sygdomme hos mennesker.

En af de genetiske musevarianter er et såkaldt »knockout-dyr«, hvorfra man har fjernet et gen eller erstattet det med et kunstigt fremstillet gen.

Dette påvirker musenes fenotype, altså hvordan den ser ud, hvilke egenskaber den har, osv. Alle ændringerne bliver selvfølgelig registreret.

Disse »knockout-mus« er blevet brugt til at afdække årsagerne til lidelser hos mennesker, eksempelvis overvægt, hjertesygdomme og diabetes.

En af disse »knockout-mus-helte« er p53 (p53 er det gen, der blev fjernet). Denne mus har vist os, at p53 koder for et protein, som gør, at celler deler sig langsommere. Hvis genet svigter, kan det føre til den sjældne tilstand Li-Fraumeni-syndrom, en genetisk fejl, som øger risikoen for kræft.

Også andre dyr som aber og grise bliver brugt i forskningen i forskellige lidelser, eksempelvis Alzheimers syndrom – en tilstand, hvor hjernen langsomt svækkes. For nylig har japanske forskere skabt transgene silkeaber ved at splejse et bestemt protein ind, mens aberne udviklede sig. Resultatet blev, at aberne lyste grønt i mørket (billedet øverst til højre). Forskerne viste også, at egenskaben blev nedarvet til efterkommerne. Måske kan den slags forskning med tiden være med til at kurere en lang række sygdomme hos mennesker. Spørgsmålet er selvfølgelig bare: Hvad med dyrenes velfærd?

© Erika Sasaki

Mange er skeptiske over for disse teknikker, men man kan teste genteknologi på dyr – og måske kurere sygdom hos mennesker.

Både mus, grise og silkeaber bliver brugt til at afprøve mulige medicinske anvendelser af genteknologi.

»Når et fremmed gen bliver ført ind i en organisme, bliver den ’transgen’« Er dette noget af det mest fantastiske, videnskaben har givet os? Et problem ved at leve i tider med stadige fremskridt er, at vi ikke ved, hvad der kommer næste gang, og hvilke følger det kan få. Så snart vi begynder at manipulere med naturens egen udvælgelse og udvikling for at gøre naturen bedre, kan vi hurtigt komme til at gøre mere skade, end man kan forestille sig.

Hvordan kan det være? Problemet ligger i systemernes uoverskuelige kompleksitet. Hvad sker der for eksempel, når vi genmodificerer en afgrøde og gør den mere modstandsdygtig og levedygtig? Måske vil planten efterhånden dominere miljøet og udkonkurrere andre planter.

Det går ud over insekter, som er tilpasset lige nøjagtigt disse planter, og sådan kan man følge problemet op gennem hele fødekæden. Selv den mindste genetiske modifikation af en eneste art kan faktisk ændre et helt økosystem. Dette er blot et eksempel på, hvilke uønskede virkninger

genteknologi inden for jordbrug kan medføre.

Overfører man denne tanke til medicinsk og industriel genteknologi, kan det, der lignede vejen til et bedre liv, vise sig at føre til noget helt andet.

Hvad er genteknologi?

Det handler altså om en kunstig måde at forandre genomet i en plante eller et dyr på – eller en hvilken som helst organisme. Det gør man ved at tilføre et nyt genstof. Man kan tilføje det til de gener, der allerede findes, eller man kan sætte det ind i stedet for noget, der er defekt. På den måde kan vi få den genetiske kode til at ændre sig, så den for eksempel lagrer visse kemikalier, gerne proteiner, som er direkte nyttige for organismen. Måske kan vi også trække stoffet ud igen og bruge det andre steder, hvor det kan være til hjælp, for eksempel i form af medicin til mennesker. Eller vi kan få et gen til at blive mere aktivt, så en nytteplante

bliver modstandsdygtig over for sprøjtemidler, der dræber ukrudt.

Når et fremmed gen bliver ført ind i en organisme, bliver den »transgen«, forskellig fra sine forgængere, og vi kan få en ændret art af organismen. Noget lignende har vi gjort i tusindvis af år, når vi har forædlet husdyr og afgrøder ved planmæssig avl. Men der har vi kun udnyttet genmateriale, som allerede fandtes i organismen – vi har ikke tilført noget helt nyt, men blot udvalgt individer med visse egenskaber og så prøvet at rendyrke egenskaberne gennem de partnere, vi har ladet dyrene – og planterne – parre sig med. Vi har på en måde styret en naturlig udviklingsgang i en bestemt retning. Det er det, der for eksempel sker ved hesteavl – nogle ganske få araberhestes egenskaber er ført videre og er blevet forædlet i nutidens fuldblodsheste.

Genmodificering af organismer foregår i meget mindre målestok og på en mere indadrettet måde, selvom målet kan være det samme. Det begynder med genisolering – man identificerer og udvælger et bestemt gen, som er ansvarlig for en

85

Kroppen_dansk_revidert.indd 85

03.12.2018 14:22

KROPPEN PÅ ARBEJDE bestemt egenskab hos organismen. Så snart genet er isoleret, kan det klones ved hjælp af bakterier. Det kan også kopieres og forstærkes ved en polymerasekædereaktion (PCR, Polymeric Chain Reaction) i et specielt apparat, som kopierer det udvalgte stykke DNA og faktisk genskaber hele sekvensen. På den måde kan det blive analyseret og brugt igen. På dette stadie kan moderne PCR-apparater modificere sekvensen, så den får de ønskede egenskaber, og dermed øge virkningen af det udvalgte gen.

Når sekvensen er blevet kopieret og modificeret, bliver den kombineret med et udvalg DNA -byggesten, de såkaldte nukleotider, som er kunstige segmenter af nukleinsyre. Disse byggesten er specialister i at afkode, overføre og udtrykke genetisk information, og fremgangsmåden hjælper denne gensekvens, så den lettere bliver optaget af organismen. Nu kan vi føre hele blandingen af gener og byggesten ind i organismen.

Hos et dyr bliver blandingen indført ved mikroinjektion i et foster. Det vil så modificere genomet, så det udvikler egenskaben fra det indførte gen. I planter bliver blandingen injiceret i en enkelt celle – typisk ved hjælp af en biolistisk metode, hvor genet skydes direkte ind i plantevævet med en såkaldt gen-kanon.

Efterhånden bliver det nye gen en del af alle cellerne.

Bemærk, at når nyt genetisk materiale bliver indført, vil det normalt også blive placeret et bestemt sted i værtens genom. På den måde kan man kontrollere det nye gens virkemåde. Det kan for eksempel være, at man ønsker, at det kun skal gøre noget godt for denne bestemte celle, ikke nødvendigvis for alle cellerne i organismen. Det sikrer man sig ved at tilføre promotor-, terminator- og markør-gener sammen med nukleinsyren og den nyttige gensekvens.

Promotorgenet fortæller, hvor »oversættelsen« af et gen skal begynde – dette er første skridt hen imod, at genet kommer i gang. Terminatorgenet afslutter oversættelsen, og det valgte markørgen fortæller, om overførslen lykkedes, altså om det nye genmateriale faktisk blev en del af værten.

Meget ofte lykkes det ikke, men teknikken bliver stadig bedre. Går det godt, udvikler planten eller dyret sig til en transgen organisme. Når planten eller dyret er fuldt udvokset, kan man så vurdere, om det nye genmateriale kom godt på plads, og om det har haft den ønskede virkning. Er genet blevet integreret som ønsket, kan man parre dyret eller planten med en anden modificeret organisme for at se, om det nye gen bliver dominant. I så fald vil det betyde, at en ny egenskab er indført – også i fremtidige generationer.

Genetiske gennembrud Her kan du se nogle af gennembruddene i forskningen inden for moderne genteknologi.

Gensplejsning i jordbrug Når fødevarer bliver genmodificeret, kan høsten af afgrøder forøges dramatisk.

I dag er der pålagt stærke restriktioner på genteknologi inden for lægevidenskaben, men inden for jordbrug er metoden meget brugt. Resultatet er, at afgrøder verden over er blevet kraftigt forøget. I nogle lande har genmodificerede nytteplanter som majs, ris, bomuld, papaya og soyabønner allerede udkonkurreret deres ikke-modificerede forgængere. Den store vækst i afgrøder er selvfølgelig også til fordel for jordbrugene.

Væksten i afgrøder skyldes, at de forskellige plantetyper bliver mere modstandsdygtige over for dårligt vejr, insekter og sprøjtemidler, fordi de har fået splejset specielle proteiner eller bakterier ind i arvemassen. Et klassisk eksempel på dette er genmodificeret majs. Majsen har fået tilført fremmede proteiner, gener og varianter af jordbakterien Bacillus thuringiensis (Bt), og dermed er majsen blevet ekstremt modstandsdygtig over for

insektplager – for eksempel angreb af europæiske majsborer (majsmøl). Den tåler også mere glyfosfat- og glyfosinat-herbicider (plantegift). Nogle typer af genmodificeret majs har desuden fået genomer, som gør, at de laver større majskolber med et væsentligt højere indhold af C-vitamin og betakaroten.

Genmodificeret majs er godkendt af EU. En anden genmodificeret afgrøde, som kom i salg i 2013, er ris, som er blevet splejset med PSTOL1-genet i sit DNA. Dette gen – et akronym for Phosphorus Starvation TOLerance (fosformangel-tolerance) - får risplanterne til at udvikle et større rodsystem, så antallet af afgrøder forøges med omkring 20 %. Dette betyder, at jordbrug med fosforfattigt dyrkingsjord kan dyrke mere ris og dermed medvirke til, at den stadig voksende verdensbefolkning får nok at spise.

Debatten om designerbabyer Genmodificerede mennesker hører nok fremtiden til, men alene muligheden for noget sådant rejser en række etiske spørgsmål, og de teoretiske scenarier kan medvirke til at udpege kursen for fremtidig forskning.

Lad os starte i det små og se, hvad det fører til. Forestil dig et kæreste- eller ægtepar, som ønsker sig et barn med brune øjne – burde de få lov til at sikre sig dette ved genmodificering? I dette tilfælde ville de fleste formentlig svare nej. De ville pege på det ufødte barns rettigheder og sige, at disse ville blive tilsidesat for noget helt trivielt.

Men hvad så, hvis barnet kunne blive sikret øget immunitet over for forkølelse?

Den fordel ville vel afføde en anden vurdering? Nej, ikke helt. Man kunne let have argumenteret med, at barnet i

fremtiden så ville have lettere ved at blive smittet af andre og ukendte varianter af samme virus. Videre: Hvad nu hvis barnet som voksen selv gerne vil have et barn? Vil den genmodificerede mor eller far så være sikker på, at deres barn ikke vil få et svagere immunsystem?

Til sidst: Forestil dig et kommende forældrepar, hvor begge parter er i risiko for at få en arvelig sygedom – lad os sige cystisk fibrose, som især rammer lunger og tarme. Hvis nu de ønsker at fjerne risikoen for, at deres barn bliver født med samme svaghed. Skal vi så lade barnet risikere at få cystisk fibrose, eller skal vi tillade, at det bliver genmodificeret? Meningerne er delte, og det er nemt at forstå.

Genteknologi kan give store fordele, men vi kan altså ikke se bort fra hverken risici eller etiske overvejelser.

En umoden ægcelle fra et menneske.

1969

1972

1978

1982

Det første gen bliver isoleret i slutningen af 1960’erne. Året efter laver man det første kunstige gen.

Den amerikanske biokemiker Paul Berg (billede) udvikler en teknik til at splejse DNA-stykker og lave rekombinant DNA.

For første gang bruges bakterier til at producere insulin, et hormon, som regulerer blodsukkeret i kroppen.

Medicinalvirksomheden Eli Lilly markedsfører den første genetisk fremstillede medicin: menneskelig insulin udviklet af bakterier.

Isolering

Splejsning

Insulin

Eli Lilly

86

Kroppen_dansk_revidert.indd 86

03.12.2018 14:22

Genetiske særlinger © www.Glofisk.com

Bakterier, som kan lave cellulase (en gruppe enzymer, som kan hydrolysere cellulose til glukose) eller lignende enzymer, kan fermentere plantecellulose til ethanol (sprit), som kan bruges som brændstof.

Genmodificeret majs producerer selv en gift, som er farlig for europæiske majsborer.

1

GloFish

GloFish er et patenteret varemærke og en genmodificeret type zebrafisk, som udsender stærkt fluoriserende farver. De bliver stadig mere almindelige som akvariefisk.

Gensplejsning i industrien Genteknologi handler ikke bare om afgrøder og sygdomme – den revolutionerer også de måder, vi rejser på.

Ligesom i jordbruget har industrien også kastet sig over genmodificering af organismer. Her drejer det sig om at skabe et størst muligt potentiale for nye fremstillingsmetoder og brændstof.

Længst er industrien kommet, når det gælder biobrændsel, som i modsætning til fossilt brændstof er vedvarende. Biobrændsel kan laves på mange måder, men det meste kommer fra fermentering af kulhydrater i sukker- og stivelseafgrøder – for eksempel sukkerrør – eller fra planteolier og dyrefedt. Fremstillingen af biobrændsel sker ved, at man udskifter en organisk estergruppe med en alkohol.

Denne proces kaldes for transesterificering.

Hvis man modificerer disse kilder, så de producerer større mængder af kemikalier, som kan viderebehandles, kan man få

forskellige typer brændstof. Disse kan så bruges til at supplere eller erstatte dyrere og begrænsede kilder som jordolie.

Allerede nu kan man i mange lande købe biobrændsel – også i Danmark. Hvert år produceres der 100 milliarder liter biobrændsel, som bruges i alt fra biler til fly.

På dette område bruger man alligevel ikke genteknologi udelukkende til at udnytte flere kilder – den bruges også til at producere enzymer, katalysatorer og bakterier, som hjælper med at øge omdannelses-hastigheden og succesraten.

I 2009 frembragte en forskergruppe en række nye og ekstremt stabile svampe-enzym-katalysatorer. Disse øgede hastigheden på nedbrydningen af cellulose til sukker, hvilket igen kunne udnyttes til at producere biobrændsel mere effektivt.

2

Glødende mus

3

Edderkoppegeder

Da man tilførte almindelige mus et gen, som koder for et grønt fluoriserende protein, fik man mus med tynd hud, der fluoriserer med en stærk grøn farve i blå belysning.

Firmaet BioSteel har fået geder til at lave edderkoppespind af deres mælk. Af spindet kan man udtrække proteiner til eksempelvis skudsikre veste.

4

Menneskekøer

I 2011 fremavlede en kinesisk forskergruppe køer, der havde fået implanteret menneskegener, som er ansvarlige for mange af næringsstofferne i brystmælk.

5

Metabolske supermus

Disse mus er modificeret, så de har op til 100 gange mere PEPCK-C-enzym i musklerne end andre mus, hvilket gør, at de kan løbe hurtigere og leve længere.

1985

1990

2006

2012

Polymerase-kædereaktionen bliver opfundet. Nu kan DNA kopieres i store mængder og modificeres fra ét enkelt udgangspunkt.

Første genterapi gennemføres på en fireårig pige med svækket immunsystem. Virkningen er god, men kortvarig.

To patienter med metastatisk melanom bliver kureret med dræber-T-celler, som er genetisk tilpasset til bekæmpelse af kræftceller.

Det Europæiske Lægemiddelagentur tilråder for første gang at godkende en genterapi, som kompenserer for manglende lipoprotein.

Terapi © Karlmumm

PCR

Hudkræft

Godkendt © SPL; Thinkstock

Denne majssort er genmodificeret, så den er modstandsdygtig over for plantegift, i modsætning til ukrudt.

87

Kroppen_dansk_revidert.indd 87

03.12.2018 14:22

KROPPEN PÅ ARBEJDE Du har det i blodet ...

Sådan arbejder dit blod Der er meget at lære om mirakelvæsken, der giver næring, heler og slås for dit liv.

Hvide blodlegemer Hvide blodlegemer, leukocytter, er immunforsvarets frontsoldater og kroppens skraldemænd.

De finder og uskadeliggør bakterier og laver antistoffer mod virus. Du har fem forskellige hvide blodlegemer, som alle har hver deres opgave.

Blodplader Når de er aktiveret, er disse celle­stykker vigtige for blodets størkningsevne, hvis du begynder at bløde. Blodpladerne hæfter sig til åbne sår i blodåre­væggen, så blodet ikke kommer ud. De samarbejder med et protein, som hedder fibrinogen, og laver et net, som blodet ikke kommer forbi.

Røde blodlegemer De røde blodlegemer, med det latinske navn erytrocytter, er kroppens budsystem. De leverer ilt fra lungerne til alle levende celler i din krop og sender kuldioxid tilbage til lungerne, så vi kan puste det ud.

Blodårevæggen

Granulocytter

Arterier og vener er sat sammen af tre vævlag. Det giver en elastisk og tæt væg med små muskler, som trækker sig sammen, når nervesystemet giver besked om det.

De fleste hvide blodlegemer er granulocytter. De patruljerer blodbanen på jagt efter farlige bakterier, som de hapser i sig og fordøjer. Ofte dør de selv under dette »ædegilde«.

104 88

Kroppen_dansk_revidert.indd 88

© DK Images

03.12.2018 14:22

Det består blodet af

Monocytter Den største typen af hvide blodlegemer, monocyttene, bliver dannet i knoglemarven og cirkulerer gennem blodbanen, før de er klar til at blive makrofager, nogle rovdyragtige immunforsvarsceller, som findes i organ- og knoglevæv, og som »spiser« alt, hvad der er skadeligt for kroppen.

Blod er en blanding af fast og flydende stof, en blanding af højt specialiserede celler og partikler, som flyder i den proteinrige væske kaldet plasma. Der er flest røde blodlegemer i blandingen. De fragter ilt til levende væv og bringer kuldioxid tilbage til lungerne. For hver 600 røde blodceller har vi en enkelt hvid blodcelle, så dem skal vi passe godt på. Vi har fem forskellige slags hvide blodlegemer. Blodpladerne klistrer sig til blodårevæggene, når det er nødvendigt at tætne huller og sprækker .

54 % 54% plasma plasma 1 1% %

hvite hvide blodceller og blodlegemer blodplater og blodplader

45% 45 %

røde røde blodlegemer blodceller

Knoglemarven udgør 4 % af din totale vægt.

B

lodet er livets flod. Det forsyner levende celler med ilt og vigtig næring og fjerner affaldet. Blodet transporterer immunforsvarets »fodsoldater«, som finder og ødelægger virus, bakterier og parasitter, der er kommet ind i kroppen. Desuden kommer blodet med plader til sår eller skadet væv, så kroppen kan reparere sig selv på mirakuløs vis.

Blodet ser ud som en tyk rød væske, men det er egentlig mere som en vandig strøm af plasma – en gul proteinrig væske, som medbringer milliarder af mikroskopiske røde blodlegemer, hvide blodlegemer og cellefragmenter, som kaldes for blodplader.

Fordelingen er på ingen måde lige. Mere end halvdelen af blodet er plasma, 45 % er røde blodlegemer, og mindre end 1 % af blodet består af hvide blodlegemer og blodplader.

Der er så mange af de røde blodlegemer, fordi

© Bobjgalindo

Plasma Plasma består af 92 % vand og er en opløsning af sukker, salte, fedtstoffer og proteiner.

Blodlegemerne bruger plasma til at rejse igennem blodbanen.

Plasma hjælper til med at regulere mineraludvekslingen og pH-værdien og sørger for proteiner, når det er nødvendigt.

de har den vigtigste opgave: De skal levere ilt til hver eneste celle i kroppen og tage kuldioxiden med væk. Når man er voksen, bliver alle de røde blod­celler dannet i den røde knoglemarv.

Det er det svampede væv i den tykke ende af de lange knogler og i midten af flade knogler. I knogle­ marven ligger de røde blodceller som stamceller. Hvis kroppen mærker, at blodet har problemer med at fragte tilstrækkeligt med ilt, frigøres der et hormon fra nyrerne, som giver besked til stamcellerne om at blive til røde blodlegemer. Røde blodlegemer lever kun i 120 dage, så forsyningen skal konstant fyldes op.

Kroppen laver cirka to millioner røde blodlegemer hvert sekund.

En moden rød blodcelle har ingen kerne.

Kernen spyttes ud i løbet af de sidste stadier i de to dage, som blodcellen er om at udvikle sig,

før den tager form som en doughnut. Ligesom alle andre celler består røde blodlegemer overvejende af vand, men 97 % af deres faste stof er hæmoglobin. Det er en slags protein, som bærer fire jernatomer. Disse jern­atomer er som svage magneter, som både ilt og kuldioxid kan sætte sig på. Hæmoglobinet har en klar rød farve, når det er iltet, og det er det, der giver blodet dets velkendte røde farve.

For at forsyne hver eneste levende celle i kroppen med ilt må de røde blodlegemer pumpes igennem kroppens kredsløb. Den højre side af hjertet pumper blod med kuldioxid ind i lungerne, hvor det på et øjeblik smider affalds­gasserne af og samler ilt op.

Blodårerne, som fragter det »brugte« blod til hjertet, kaldes for vener, og de blodårer, som fragter det ny-iltede blod væk fra hjertet, kalder vi for arterier.

89

Kroppen_dansk_revidert.indd 89

03.12.2018 14:22

KROPPEN PÅ ARBEJDE Affaldsprodukter fra blodlegemer

6. Genbrug og genanvendelse Globin og andre cellemembraner bliver genanvendt som grundlæggende aminosyrer. Nogle af dem bliver brugt til at danne flere blodlegemer.

Affald, som er udskilt fra kroppen

1. Født i knoglerne

2. Et liv at leve

Når kroppen opdager, at den ikke fragter blod nok, frigøres der hormoner fra nyrerne, som sætter gang i produktionen af nye røde blodlegemer.

De laves på indersiden af den røde knoglemarv.

Modne røde blod­l­egemer mister deres kerner i slutfasen af udviklingen. Så kan de ikke længere dele sig for at blive flere.

De røde blodlegemers livscyklus

Hvert eneste sekund forfalder omkring to millioner blodlegemer og dør.

Kroppen er meget følsom over for blodmangel – når iltniveauet i blodet falder bare en lille smule, begynder nyrerne at frigøre et hormon, som hedder erythropoietin. Hormonet giver besked om, at der skal produceres flere røde blodlegemer i knoglemarven. Røde blodlegemer kommer ind i blodbanen og cirkulerer i 120 dage, før de så bliver slugt af omstrejfende makrofager i leveren, milten og lymfeknuderne. Makrofager trækker jern ud fra hæmoglobin i de røde blodlegemer og sender det tilbage til blodbanen. Her binder hæmoglobinet sig til et protein og fragtes tilbage til knoglemarven, klar til at blive genbrugt i en ny frisk rød blodcelle.

5. Jernioner Hæmoglobin nedbrydes til hæm og globin, hvor globin efterfølgende nedbrydes til aminosyrer. Hæm frigør jern og omdannes til bilirubin, som udskilles med galden i afføring.

3. I kredsløb

4. Indtag

Røde blodlegemer passerer fra knoglemarven og ind i blodbanen, hvor de cirkulerer i cirka 120 dage.

Specialiserede hvide blodlegemer i leveren og milten »spiser« døde røde blodlegemer og nedbryder dem til mindre dele, som kan bruges igen.

Den venstre side af hjertet pumper det friske iltede blod ud i kroppen gennem systemet af arterier, arterioler og kapillærer. Nogle af dem er så smalle, at blodlegemer står i kø for at komme igennem. Når det røde blod frigør sit ilt, samler det kuldioxidmolekyler op og sætter kursen tilbage gennem venerne mod hjertet, hvor kuldioxiden pumpes tilbage i lungerne, så det kan udåndes, og blodet er nu klar til en ny omgang ilt.

Der er langt færre hvide blodlegemer end røde, men de er afgørende for vores immunforsvar.

De fleste hvide blodlegemer produceres også i den røde knoglemarv, men hvide blodlegemer findes – til forskel fra de røde – i fem forskellige varianter. Alle med hver deres opgave. De første tre varianter hedder granulocytter. De sluger og fordøjer virus, bakterier og parasitter og spiller en vis rolle i allergiske reaktioner.

Lymfocytter er en anden type hvide blodlegemer, som laver antistoffer, så vi ikke bliver syge af den samme sygdom én gang til. Monocytter, de største

hvide blodlegemer, bevæger sig rundt i kroppen og bliver til makrofager – kroppens frontsoldater.

Dette er »ædeceller«, som trænger ind i farlige bakterier og »spiser« dem. De spiser også de ødelagte eller aldrende celler, de uskadeliggør fremmede og virusinficerede celler og nedbryder døde røde blodlegemer til brugbare dele. De kan endda spise kræftceller.

Blodplader er slet ikke celler, men små dele af meget større stamceller, som findes i knoglemarven. Den medicinske betegnelse er trombocytter, som kommer fra det græske ord thrombos og betyder »prop«. Normalt ser de ud som glatte ovale plader, men når de sættes i gang for at danne en prop, får de en uregelmæssig form med mange »arme«, der stikker ud til alle sider. Denne form hjælper dem til at klistre sig til væggen i blodkarret og til hinanden, så blodet stivner – det koagulerer.

Uden eller med for få blodplader ville du miste for meget blod fra selv et lille sår, nok til at kunne dø af det. Blødersygdom, leukæmi og strålebehandling

er nogle af grundene til, at blodpladerne i nogle tilfælde ikke kan gøre det arbejde, de skal.

Blødersygdommen hæmofili findes i to varianter, som begge er arvelige. I 1800-tallet led mange af Europas kongelige af hæmofili, fordi de ofte blev gift med familiemedlemmer.

Vi har nu set på tre vigtige opgaver, som blodet har: iltforsyning, immunforsvar og sårheling. Men det er kun at kradse lidt i overfladen af alt det, som blodet gør for os. Når blodet strømmer gennem tyndtarmen, binder det sukker fra fordøjet mad.

Sukkeret fragtes til leveren for at blive lagret som energi. Har du spist meget sukker, omdannes det først til fedt, for kroppen kan ikke lagre så meget sukker. Når blodet passerer gennem nyrerne, bliver det vasket for affald, som forlader kroppen som urin. Proteiner i plasmaet fragter vitaminer, hormoner, enzymer, sukker og elektrolytter. Prøv at tage en pause, og lyt til dit hjerte, der banker – og vær taknemmelig for den strøm af liv, som passerer gennem dine blodårer.

90

Kroppen_dansk_revidert.indd 90

03.12.2018 14:22

Thalassæmi

Hæmofili

En anden sjælden blodsygdom rammer hvert år cirka 100.000 nyfødte over hele verden. Thalassæmi forhindrer kroppen i at danne hæmoglobin og medfører alvorlig blodmangel. Mennesker, der er født med den mest alvorlige form af sygdommen, Cooleys anæmi, har forstørret hjerte, lever og milt samt knogleskør­hed. Den mest effektive behandling er blodtransfusioner. Nogle få heldige patienter er blevet raske ved knoglemarvstransplantation fra donorer med et helt perfekt match.

Denne arvelige blodsygdom er alvorlig og bevirker, at blodet ikke kan koagulere (størkne). Det fører til blødninger, blå mærker og andre problemer.

Blodpladerne er vigtige for koagulering og vævets helingsproces, fordi de producerer tråde af fibrin ved hjælp af proteiner i blodbanen. Det er overvejende mænd/drenge, der lider af hæmofili, da sygdommen er bundet til X-kromosomet, men kvinder/piger kan også være bærere af sygdommen og derved også have gener af den.

Hæmokromatose Seglcelleanæmi Anæmi er navnet på alle blodsygdomme, som fører til et farlig lavt niveau i antallet af røde blodlegemer.

Seglcelleanæmi rammer ét ud af 625 børn af afrikansk oprindelse. Sygdommen får de røde blodlegemer til at forlænges, så de ligner en segl (gammeldags høstredskab), når de har frigjort ilten. De seglformede celler dør for tidligt, hvilket fører til anæmi. Nogle gange bliver de liggende i blodårerne. Dette medfører megen smerte og tilmed, at organer dør. Det er imidlertid interessant, at mennesker, der bærer bare ét gen for seglcelleanæmi, er immune over for malaria.

Blodsygdomme Blodet rummer en hårfin balance, hvor kroppen konstant regulerer ilttilførsel, jernindhold og koaguleringsevne. Desværre er der flere genetiske dispositioner og kroniske sygdomme, som kan forstyrre denne balance. I nogle tilfælde med fatale konsekvenser.

Fra venstre mod højre: et rødt blod­legeme, en blodplade og et hvidt blodlegeme.

© Science Photo Library

Når såret heler Man kan forestille sig blodet som kroppens udrykningshold ved enhver skade. Blodpladerne sender besked til blodkar om at trække sig sammen for at hindre blodtab. Blodpladerne samler sig derefter omkring såret og reagerer med et protein i plasmaet for at danne fibrin. Dette er som en slags net. Såret tætnes, og vævet begynder at vokse. Blodstrømmen trækker sig tilbage, og hvide blodlegemer begynder deres jagt på bakterier.

Fibroblaster (celler, som findes i læderhuden) danner nyt kollagen, og kapillærer (de tyndeste blodkar) får hudcellerne til at vokse. Skorpen trækker sig efterhånden sammen og trækker de voksende hudceller nærmere hinanden, indtil det skadede vævet er repareret.

En af de almindelige genetiske sygdomme er hæmokromatose, det medicinske navn for jernoverskud. Sygdommen bevirker, at kroppen optager og gemmer for meget jern fra maden. Det er forskelligt, hvor alvorligt dette er.

Mange oplever få symptomer, andre får alvorlige leverskader eller skrumpelever, uregelmæssige hjerteslag, diabetes og tilmed hjertesvigt.

Symptomerne kan forværres, hvis man får for meget C-vitamin.

Dyb venetrombose Trombose er det medicinske navn for enhver blod­koagulering, som er stor nok til at blokere et blodkar, altså en blodprop. Når der dannes en blodprop i de store dybe vener øverst på lårene, kaldes det for dyb venetrombose. Hvis sådan en prop river sig løs, kan den cirkulere gennem blodstrømmen, passere hjertet og stoppe op i lungerne, så du får en blodprop i lungerne, en lungeemboli. En sådan blodprop kan påføre stor skade i den del af lungerne, der rammes, og flere embolismer kan være dødeligt.

Blodet er en vigtig brik i helingsprocessen.

1. STADIE

2. STADIE

3. STADIE

4. STADIE

SKADE

HÆMOSTASE

BETÆNDELSESSTADIE

NYE CELLER DANNES

Når hudens overflade har fået et snit, en afskrabning eller er revet dybt nok op, siver der blod ud fra det ødelagte blodkar , som fylder såret. For at standse blodstrømmen vil blodårerne omkring trække sig sammen.

Blodpladerne samler sig omkring sårfladen og får blodårerne til at trække sig mere sammen. Blod­ pladerne reagerer med et protein i plasma for at danne fibrin.

Så snart såret er dækket, vil blodårerne åbne sig igen, frigøre plasma og slippe de hvide blodlegemer ind til det sårede væv. Makrofagerne spiser skade­lige bakterier og døde celler.

Fibroblaster danner et nyt lag kollagen på indersiden af såret, og kapillærerne sørger for blod til dannelse af nye hudceller.

Fibrintråde og kollagen trækker siderne af såret sammen.

91

Kroppen_dansk_revidert.indd 91

03.12.2018 14:22

KROPPEN PÅ ARBEJDE Ørerne opfanger ikke kun lyd, de styrer også balancen.

Der er omkring 100 millioner fotoreceptorer i hvert øje.

Vi har 9.000 smagsløg på tungen og i halsen.

Næsen kan bearbejde over 10.000 forskellige lugte.

Berøring er den første af vores sanser, der udvikles i livmoderen.

Vi studerer sansesystemet Det avancerede samarbejde mellem sanseorganerne og nervesystemet er afgørende for den måde, vi lever på.

S

ansesystemet er det, der gør os i stand til at opleve verden. Det kan også advare os om farer, hjælpe hukommelsen og beskytte os imod skadelige ting som eksempelvis en brandvarm ovn. Vi kan opdage kemiske molekyler i luften og fortolke dem som dufte. Molekylers bevægelse af lyd fortolkes som støj, og tryk på huden oversættes som berøring. Vores sanser er faktisk så finjusterede, at de reagerer inden for et millisekund efter at have opdaget en ny følelse. Det er længe inden, du selv ved, at du har opdaget noget.

De fem klassiske sanser er syns-, høre-, lugte-, smags- og berøringssansen. Vi har brug for vores sanser både til at fortolke omgivelserne og for at kunne fungere i dem. Vores sanser sørger for, at vi kan justere vores tanker og bevægelser og nogle gange sende signaler direkte til musklerne. Nervesystemet, som styrer dette, består af receptorer, nerver og enkelte dele af hjernen.

Der er tusindvis af forskellige stimuli, som kan »tænde« sanserne, for eksempel forskellig

styrke og farve af lys, varme og kemikalier i mad og derudover også af tryk. Alt dette bliver opfanget af specielle receptorer i kroppen, som »oversætter« det til oplevelser som varmt eller koldt, smag, billeder eller berøring.

Vi har blandt andet sådanne receptorer i øjnene, ørerne, næsen, tungen og på huden.

Gennem evolutionen har de forskellige sanseorganer tilpasset sig for at kunne arbejde sammen uden problemer, og uden at vi behøver at være bevidste om dem.

Men nogle gange kan sansesystemet lave fejl. Der er hundredvis af sygdomme, som kan ramme sansesystemet på forskellige måder. Et tilstoppet øre kan eksempelvis påvirke din balance, og en forkølelse vil påvirke din lugtesans. Det er kortvarige tilstande, men for eksempel kan en skade i rygmarven efter en bilulykke gøre dig lam for livet. Sansesystemet kan give enkelte helt specifikke problemer.

Efter en amputation kan hjernen stadig opfatte signaler fra nerver, som tidligere var forbundet med det amputerede ben eller arm.

Disse oplevelser kan give det, vi kalder for

fantomsmerter, og kan være ganske forfærdelige.

Men sansesystemet kan også tilpasse sig forandringer således, at hvis du mister en sans, forstærkes de andre. Hvis du for eksempel mister synet, vil dine andre sanser som hørelse, lugt og smag blive forstærket. Dette gælder ikke for alle, som bliver blinde, men er mere almindeligt hos mennesker, som enten er født blinde eller blev blinde i en tidlig alder.

Det er det samme, der sker, når man lukker øjnene for at høre musikken bedre, eller når smerter i kroppen opleves værre, når du har lagt dig ned for at sove. Når man får mindre synsindtryk, forstærkes lyd- og smerteoplevelser.

Selvom menneskets sanser er veludviklede, kan det variere, hvor dygtige vi er til at lytte til dem. Og menneskets sansesystem udkonkurreres desuden af mange dyrs sansesystemer.

En hund kan for eksempel opfatte langt flere lyde i de høje frekvenser, og hajer har en meget bedre lugtesans end os. De kan faktisk lugte én dråbe blod blandt millioner dråber vand!

92

Kroppen_dansk_revidert.indd 92

03.12.2018 14:22

Kroppens budbringere Kroppens sansesystem er formet af neuroner. Disse er specialiserede nerveceller, som overfører signaler mellem forskellige steder af kroppen. Det kan eksempelvis være fra huden til hjernen. Når neuronerne bliver udsat for en vis elektrisk eller kemisk stimulans, vil de blive aktiveret af et signal. Der er mange forskellige signaler, og de kan koble sig sammen og påvirke hinanden.

Nethindens nerveceller

Lugtesansen

Nethindens bipolare celler findes inde i øjet og overfører signaler fra stave og tappe. Det er her, lys og farve bliver registreret og sendt som impulser til hjernen.

Forgrenede udløbere fra nervecellerne kaldes dendritter.

Lugtesansens dendritter findes på indersiden af næsen.

Her opfanger de tusindvis af forskellige lugte hver dag.

Purkinjeceller Motoriske neuroner Disse aktiveres af impulser fra hjernen til musklerne og skaber sammentrækninger og dermed også bevægelse.

Vi siger, at de er flerpolede, hvilket betyder, at de har mange forlængelser, der gør det muligt for dem at sende signalet hurtigt.

Enpolet neuron

Disse er de største nerve­celler i hjernen, og deres mange udløbere danner flere koblinger. De kan både aktivere og hæmme overførsel af signaler.

Anaksonneuroner Disse findes i øjets nethinde. De mangler et akson (nervefiber) og kan overføre hurtige ændringer af lyssignaler frem og tilbage mellem bipolare celler.

Pyramideceller Disse neuroner har en trekantet form, deraf navnet pyramidecelle.

De bidrager med at knytte motoriske neuroner sammen.

Disse neuroner omdanner fysiske stimuli (eksempelvis berøring) til elektriske impulser.

Hvordan lugter vi?

Find ud af, hvordan næsen og hjernen samarbejder for at adskille lugte.

Lugtekolben Fra lugtekolben føres impulserne videre gennem lugtebanen og ud til det limbiske system i hjernen.

Lugteceller Disse neuroner er tilpasset til at opdage mange forskellige lugte.

Lugte-epitel Lugteregionen er lugtecellernes forlængelser og opfatter kemiske molekyler i luften og udløser en elektrisk impuls.

Lugtenerven Kaldes også 1. hjernenerve.

Nye signaler bliver hurtigt overført via lugtenerven til hjernen, som sammenligner informationen med syn og smag.

Fuldstændig hukommelse

Har du prøvet at lugte en lugt, som fik dig til at huske noget? Dette kaldes Madeleineeffekten, fordi den franske forfatter Marcel Proust engang beskrev, hvordan lugten af en madeleine-kage pludselig vækkede stærke minder og følelser fra hans barndom.

Det modsatte af fuldstændig hukommelse er frivillig hukommelse, hvor du aktivt forsøger at huske en bestemt hændelse. Ufrivillige minder er sammen­ vævet af følelser og er derfor ofte de mest intense. Børn under ti år får oftere stærke ufrivillige minder end ældre mennesker.

Det er en del af grunden til, at disse minder sætter dig tilbage til barndommen. Ældre børn bruger oftere frivillig hukommelse, eksempelvis ved forberedelse til eksamen.

93

Kroppen_dansk_revidert.indd 93

03.12.2018 14:22

KROPPEN PÅ ARBEJDE Vigtige nerver

De overfører vigtig sensorisk information til hjernen og overfører motoriske funktionssignaler til hele kroppen.

Lugtenerven Den 1. hjernenerve starter i næsen og omdanner molekyler til elektriske signaler, som bliver tolket som bestemte lugte via kemoreceptorer.

Forstå lynhurtige reflekser

Synsnerven Synsnerven er den 2. hjernenerve og omdanner lyssignaler til elektriske impulser, som bliver oversat i nakke­lappen bagerst i hjernen. Når du ser noget, ser du det faktisk på hovedet, men hjernen drejer automatisk billedet.

Har du nogensinde oplevet at røre ved noget brandvarmt eller iskoldt for så hurtigt at tage din hånd væk uden egentlig at tænke over det?

Denne reaktion er en refleks.

Dine reflekser er de vigtigste og hurtigste reaktioner, som skyldes sanserne. De nerver, der opdager temperatur­ændringerne i dine fingre, er koblet til en motorisk nerve i rygraden. Derfra går impulsen direkte til dine biceps og danner en bue af nerver. Fordi der kun er to nerver i dette kredsløb, er hastigheden så høj som mulig. En tredje nerve overfører følelsen til hjernen, så du ved, hvad du lige har gjort. Denne nerve forstyrrer ikke buen, den informerer dig blot. Der findes også andre refleksbuer i dine led, så hvis dine knæ pludselig giver efter, og du mister balancen, kan du hurtigt kompensere.

1. Berøringsreceptor Når en berøringsreceptor bliver aktiveret, bliver information om stimulansen sendt til rygmarven.

Reflekshandlingen, som ikke inkluderer hjernen, giver hurtige reaktioner på farlige stimulanser.

Nervus trigeminus Øjenbevægelser Trochlear, den 4. hjernenerve, Abducent, den 6. hjernenerve og Oculomotor, den 3. hjerne­­nerve, styrer øjenmusklerne og dermed den retning, vi ser i.

Denne nerve, som kaldes for den 5. hjernenerve, giver følsomhed til ansigtet. Den er inddelt i tre dele, som dækker toppen, midten og den nederste del af ansigtet.

Ansigtets bevægelsesnerve Den 7. hjernenerve kontrollerer de muskler, der styrer ansigtsudryk og musklerne i kæben, når du tygger.

2. Signal sendt til rygraden Når den sensoriske nerve »slukker en brand«, sendes information via nervefibrene til rygraden.

3. Tilbagemeldinger fra motoriske neuroner Signalerne får de motoriske neuroner til at sende impulser til musklerne, så de trækker kropsdelen væk.

94

Kroppen_dansk_revidert.indd 94

03.12.2018 14:22

Krydsende sanser

Nervus mandibularis Dette er en af forgreningerne til den 5. hjernenerve. Den styrer underkæbe, tunge, tænder og huden foran øret.

Høre- og ligevægtsnerven Den 8. hjernenerve giver følelse til den indre del af øret.

Tunge-svælg-nerven Den 9. hjernenerve styrer svælget og hjælper os til at snakke og puste normalt.

Synæstesi er en fascinerende tilstand, hvor en eller flere sanser er sammenkoblet, hvilket betyder, at når en enkelt følelse bliver udløst, vil også en eller flere af de andre sanser blive aktiveret. Eksempler på dette kan være, at hvis man tænker på bogstavet A, så ser man det altid i rødt – eller hvis man ser tallet 1, så udløser det en smag af æbler. Noget, man ser, kan altså eksempelvis udløse en lugt, og en samtale kan udløse smag. Nogle mennesker ser toner som farver. Mennesker med synæstesi oplever det ikke som en lidelse eller sygdom. Faktisk tænker de fleste på det, de oplever, som noget helt naturligt, og de kunne ikke forestille sig det anderledes. Det er ofte arveligt, og det kan være mere normalt, end vi tror. Man ved, at personer med synæstesi har strukturelle forskelle i hjernen i forhold til personer uden synæstesi.

Mere information om denne tilstand er tilgængelig fra UK Synaesthesia Association (www.uksynaesthesia.com).

5 5 2 5 5 5 2 5 2 2 2 5 2 5 5 5

5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 2 5 5 5 5 5 5 2 2 5 5 5 2 2 2 5 5 5 5 5 Personer som ikke har Har man synæstesi, synæstesi, skal kan man se 2'erne som anstrenge sig for at røde tal og 5'erne som se en trekant af 2'ere i grønne, og trekanten et område med 5'ere. er let at se.

5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5

5

5

5

5

En patients oplevelse af proprioception bliver her sat på en prøve. Proprioception er bevidstheden om kroppens rumlige position.

Nervus vagus Vagusnerven er spredt i hele kroppen. Det er en blanding af sanse- og motoriske nerver. Den kon­trollerer alle de funk­tioner, vi ikke tænker over, som eksempelvis hjerteslag.

Indvoldsnerven Den 10. hjernenerve er den del af vagusnerven, som kan øge fordøjelsen, men den kan også sænke hjerteslag og vejrtrækningen.

Tungens bevægelsesnerve Den 12. hjernenerve styrer tungens bevægelser.

Accessorius, vagusnervens »højre hånd« Den 11. hjernenerve binder de skrå nakkemuskler og kappemusklen sammen med hjernen, så vi kan dreje vores hoved.

Vores opfattelse af balance og bevidstheden om vores krop i rummet bliver af nogen betragtet som en sjette sans, som kaldes for proprioception. Det proprioceptive system består af nerver placeret i hele bevægelses­ apparatet (eksempelvis i muskler, sener, ledbånd og led). Disse nervers opgave er at give hjernen information om balance og kroppens position. Hjernen vil herefter hurtigt tolke informationen og sende instrukser tilbage til finjustering af balancen.

Eftersom man ikke behøver at tænke over dem, og man ikke kan slukke for dem, så ved man heller ikke, hvor vigtige disse systemer er, før de er blevet skadet. Nogle hæn­delser og tilstande, som eksempelvis slagtilfælde eller blodpropper i hjernen, kan påvirke vores propriopception og bevirke, at vi kan få svært ved eksempelvis at stå, gå og snakke.

© SPL; Alamy; Thinkstock

Findes der en sjette sans?

95

Kroppen_dansk_revidert.indd 95

03.12.2018 14:22

KROPPEN PÅ ARBEJDE

Højre og venstre hjernehalvdel

D

e to hjernehalvdele har ganske vist forskellige opgaver, men denne anatomiske asymmetri bestemmer ikke, hvilken slags personlighed du har. Enkelte psykologer argumenterer for, at kreative og kunstneriske mennesker har en mere udviklet og aktiv højre hjernehalvdel, mens analytiske og logisk orienterede personer har en mere aktiv venstre hjernehalvdel. Der er derimod endnu ikke fundet videnskabeligt bevis for denne teori.

Et studie udført af et forskerhold ved universitetet i Utah, som blev publiceret i tidsskriftet PLOS ONE, forsøger at finde ud af, om der er en dominerende hjernehalvdel. Forskerne har inddelt hjernen i 7.000 regioner og

analyseret fMRI-scanninger fra flere end 1.000 mennesker. Ud fra dette har de prøvet at bestemme, hvorvidt netværket af nervetråde i den ene hjernehalvdel er mere udviklet og aktivt end i den anden. Myten om at højre eller venstre hjernehalvdel er dominerende hos enkelte personer, er populær og sejlivet, men teamet fandt ingen forskel på de to hjernehalvdele i deres materiale. Det, de fandt, var, at hjernen fungerer mere som et netværk af computere.

Nerveceller tæt på hinanden kan kommunikere mere effektivt end nerveceller, der er langt fra hinanden. I stedet for at sende hvert eneste signal til den anden halvdel, har neuroner, som kommunikerer hele tiden, udviklet små grupper

Vi udforsker hjernen!

Hvilke opgaver har de forskellige hjernehalvdele?

Mange tror, at den ene hjernehalvdel dominerer, hvordan vi tænker. med hver deres ansvar for forskellige funktioner i kroppen. Grupper med lignende funktioner er i nærheden af hinanden og på samme side af hjernen.

Dette giver kortere vej og hurtigere kommunikation. Et eksempel er sprogprocesser. De dele af hjernen, der er involveret i tale, kommunikation og verbal ræsonnering, er hos de fleste samlet i venstre hjernehalvdel. Enkelte områder i hjernen er mindre symmetriske end andre, og begge halvdele bruges forholdsvist lige meget, men til forskellige opgaver. Der er intet biologisk, der gør, at du ikke på samme tid kan være en fantastisk forsker og en kreativ kunster.

Isselapp (tryk, smag) Bag pandelappen har vi et område, som styrer vores evne til at genkende og føle ting og vores egne kropsdele, rumopfattelse og retningssans.

Brocas område (tale)

Nakkelap (syn) Bagerst i hjernen sidder området, der tolker information fra øjnene – altså synet.

Brocas område er det område, der styrer taleevnen. Det er som regel i venstre hjernehalvdel.

Pandelappen (planlægning og problemløsning) På forsiden af hver hjernehalvdel har vi pandelappen. Venstre side er involveret i tale og verbal ræsonnering, højre side tager hånd om opmærksomhed og koncentration.

Hørebarken (hørsel) Hørebarken styrer de processer, som tolker information fra ørets »sneglehus«. Området findes i begge hjernehalvdele som en del af tindingelappen.

Tindingelappen (hørsel, genkendelse, ansigter, hukommelse) Tindingelappen styrer sprogprocesser og den visuelle hukommelse.

Wernickes område (sprogprocesser) Områder, der styrer sprogprocesser, finder du på venstre side.

96

Kroppen_dansk_revidert.indd 96

03.12.2018 14:22

Giv hjernen en sjov træning

1Øg din hukommelseskapacitet

Kig på denne liste med forskellige genstande i ét minut. Luk magasinet, og se så, hvor mange af genstandene du husker!

Et mikroskopbillede af hjernens ekstremt komplekse netværk af nervetråde.

Myteskabende identitet Myten om venstre- vs. højrestyrede personligheder er faktisk baseret på en Nobelprisvindende forskning fra 1940’erne. Dengang afprøvede man en radikal behandling for epilepsi.

Lægerne klippede hjernebjælken over på et lille antal patienter. Hjernebjælken er selve broen mellem højre og venstre hjernehalvdel. De delte altså hjernen i to halvdele. Hvis patienterne blev præsenteret for et objekt på højre side, havde de ingen problemer med at sætte navn på det. Hvis

Venstre

samme objekt blev vist på venstre side, kunne de derimod ikke beskrive det. Tale og sprog behandles på venstre side, men informationen fra det venstre øje behandles i højre hjernehalvdel.

Patienterne kunne ikke sige, hvad de så, men de kunne tegne det. Psykologer undrede sig over, om forskellene mellem de to halvdele kunne skabe to karakteristiske personlighedstyper: venstrestyrede og højrestyrede.

Højre

TO DO:

BANG Planlægge

Impulsiv

?!@#

Rationel

Følsom

Kreativ

Problemløsende

Intuitiv

Nøjagtig

Logisk

Telefon

Vindrue

And

Kartoffel

Tændstikæske

Nøgle

Kaffekop

Cykel

Blyant

Kam

Bord

Er det svært? Prøv en gang mere. Denne gang laver du en historie, hvor du kobler de forskellige ord sammen i en fortælling.

pper kaffeko . Hvem veralt « Andende døren o avde fundet h åbne at e?» nøglern og så, t var borde . Der lå væltet

Se, hvor let det er! Gør fortællingen mærkelig eller morsom. Mærkelige hændelser er meget sjovere at huske på end det, der er helt som forventet ...

2Lad hjernen ældes langsommere

At lære nye sprog er en af de bedste metoder til at holde hjernen skarp og aktiv.

Begynd med det samme! Her har du fire nye måder at sige hej på: • Polsk:

• Russisk:

• A rabisk:

• Swahili:

© Corbis; Thinkstock

82.944 computerprocessorer brugte 40 minutter på at simulere blot ét sekund med hjerneaktivitet. Det fortæller lidt om, hvor unik vores hjerne er.

Mønt

Czesc! (tsj-sj-tsj) Zdravstvuj (zdravst-voj) Marhaba (mar-ha-ba) Hujambo (hud-yambo)

Spirituel Hundemenneske

Kattemenneske 97

Kroppen_dansk_revidert.indd 97

03.12.2018 14:22

KROPPEN KROPPEN PÅ PÅARBEJDE ARBEJDE

Lykkeforskning

Vores følelser styres af en kompleks blanding af kemi og elektriske impulser. Lær om biologien, der styrer dit humør.

E

n menneskehjerne vejer lidt over et kilo og består af cirka 86 milliarder neuroner og mindst lige så mange gliaceller. Signaler bliver ført som elektriske bølger langs nerverne af forskelligt ladede ioner. Hvert neuron har hundredvis af koblinger til andre nervetråde omkring sig.

I hver af de 300 billioner synapser (overgange fra en nervecelle til en anden) i menneskehjernen er der kemikalier/signalstoffer, kendt som neurotransmittere. Disse fungerer som sendebude fra den ene nervecelle til den næste.

Alle signalstoffer har en modtager, som tager imod beskeden. Disse modtagere kan være aktiverende eller hæmmende, dvs. de kan enten igangsætte brandslukning eller dæmpe deres aktivitet. Det er et utroligt komplekst kemisk og elektrisk system, og det er dette netværk af nervetråde med elektriske impulser og kemiske overførselssignaler, der gør, at vi oplever følelser. Alt lige fra dyb kærlighed til uendelig sorg.

En teknik, som kaldes for funktionel magnetresonanstomografi (fMRT eller fMRI), er en metode til afbildning af hjernen, som viser, hvilke områder i hjernen der er aktive ved

forskellige følelsesmæssige reaktioner. Data fra denne type forskning kombineret med dyreforsøg og case-studier af patienter, der har fået beskadiget visse områder i hjernen, har medført, at vi nu kan lave et kort over følelsesmæssige forbindelser i kroppen.

Et vigtigt område af hjernen, som styrer vores følelser, er det limbiske system. Det er en lille klynge af sammenhængende områder, som både lagrer minder og er involveret i beslutnings-tagning. Det limbiske system er koblet direkte til lugtekolben, som registrerer og tolker lugtsignaler fra næse og svælg. Det er grunden til, at lugte og minder er så tæt knyttede til hinanden. Nyere forskning ved Kavli Institute for Systems Neuroscience ved NTNU i Norge tyder på, at lugtbaserede minder bliver udløst, når vi aktiverer de samme hjernebølger, som var aktive, da vi første gang oplevede lugten.

Et andet område i hjernen, nucleus accumbens, populært kaldet for hjernens belønningscenter, kobler det limbiske system til andre områder af hjernen, som også behandler følelser. Eksempelvis basalganglierne, der er placeret nederst i hver af storhjernens to

Blandede følelser Ny forskning ved Ohio State University viser, at vi kan have helt op til 21 forskellige og komplekse følelsesudtryk. Blandede følelser som at skamme sig eller være lettet og trist vises, når modstridende følelser opleves samtidigt. For eksempel kan du være lettet over at have overstået noget, selvom du ikke bryder dig om det, der er sket. Tidligere studier har antydet, at vi kun har seks grundfølelser.

hjernehalvdele, er blevet nøje undersøgt for deres rolle i planlægningen og koordineringen af bevægelser. Visse områder i basalganglierne bliver også aktiveret som respons på positive emotionelle stimuli, og forskerne antager, at de spiller en rolle i forhold til belønning vs. afstraffelse. Hvis visse dele af basalganglierne beskadiges, for eksempel ventrale pallidum, kan man udvikle anhedoni – glædesløshed – hvilket bevirker, at man mister evnen til at føle glæde og lyst. Orbitofrontal cortex, et område bag øjnene, bliver også aktiveret ved positive oplevelser, og når vi opfatter noget som smukt.

Forskerne mener, at dette er et vigtigt område

98

Kroppen_dansk_revidert.indd 98

03.12.2018 14:22

Følelsernes kontrolcenter

Fornix Dette bundt af nervetråde overfører signaler fra hippocampus til hypothalamus.

Opdag de centrale dele i det limbiske system – hjernens vigtigste område, som kontrollerer vores følelser.

Septum Septum fungerer som et overførselspunkt for mange forbindelser i det limbiske system. Septum er en central del af hjernens nydelsescenter.

Hypothalamus Det limbiske system påvirker resten af kroppen gennem nerve- og hormonsignalerne, som overføres via hypothalamus og hypofysen.

Lugtekolben Indkommende information fra næse og svælg går direkte gennem det limbiske system. Derfor er lugt tæt knyttet til vores følelser og minder.

Synapse Fornemmelser flytter sig rundt i kroppen via nervetråde, som er forbundet med elektriske synapser. De forbinder kroppen med hjernen og fører til følelsesmæssige reaktioner.

Amygdala Disse to mandelformede nervebundter koordinerer adfærdsmæssige og fysiologiske reaktioner på indkommende følelsesmæssige stimuli, særligt frygt og angst.

Hippocampus De to horn på hippocampus medvirker til at overføre minder fra korttids- til langtidshukommelsen.

Sådan påvirker medicin vores følelser Mennesker har trodset farerne og ændret ved hjernens kemi i århundreder. Det har vi gjort med medicinske og religiøse formål og for at kunne slappe af. Centralstimulerende stoffer som koffein, nikotin, kokain og amfetamin påvirker udskillelsen af kamp/flugt-kemikalierne adrenalin og noradrenalin, som giver øget årvågenhed.

Euforiserende kemikalier som MDMA fører til en bølge af serotonin, som igen fører til udskillelse af tilknytningshormonet oxytocin og giver en følelse af eufori. Antidepressiva, eksempelvis beroligende midler, sovemidler og alkohol, påvirker GABAmodtagersystemet, som dæmper hjerneaktiviteten.

GABA er en hæmmende neurotransmitter, som blokerer for nerveaktivitet, reducerer angst og giver øget afslapning. Nogle antidepressiva har antikonvulsiv virkning og bliver derfor brugt til behandling af epilepsi. Opioider kan også påvirke kroppens nervesignaler. Opium har, ligesom beslægtede stoffer som morfin, en struktur, der ligner naturlige endorfiners og binder sig til receptorer i hjernen og rygmarven. Dette giver både smertelindring og opstemthed.

Følelsernes budbringere Dopamin

Denne neurotransmitter sørger for selve belønningscenteret i hjernen. Det er dopamin, der giver os motivation, arbejdsglæde, nydelse og afhængighed. Unaturligt høje niveauer af dopamin kan føre til, at man mister kontakt med virkeligheden, får vrangforestillinger og manglende følelser. Lave niveauer er knyttet til vanedannende adfærd og risikoadfærd.

Serotonin

Dette hormon blev først kendt for sin evne til at indsnævre blodårerne.

Senere blev serotonin anset for at være selveste »lykkehormonet«.

Hormonet øger serotoninniveauet i hjernen, hvilket er det vigtigste mål for medicinske antidepressiva.

Noradrenalin

Dette signalstof er relateret til adrenalin. Noradrenalin er et stresshormon, som koordinerer kamp/flugt-reaktionen. Det formidler mange af de fysiske komponenter i følelser, eksempelvis højere puls, og virker i hjernen ved at øge årvågenhed, tænkning og evnen til at tage beslutninger.

Beta-endorfin

Endorfiner er naturlige opioider, produceret som respons på smerte, spænding og træning. Beta-endorfin binder sig til de samme receptorer som smertestillende morfin. Du finder dem på nerver i hjernen og i rygmarven. Beta-endorfin modulerer nerveaktiviteten, har en let bedøvende virkning og lindrer smerte og følelsen af glæde.

GABA

Gamma-aminobutyrat (GABA) er det vigtigste af hjernens hæmmende signalstoffer. Det dæmper nerveoverførsel, så nerveceller får tid til at restituere. Øget GABA-aktivitet reducerer angst og stress.

Oxytocin

Ofte beskrevet som »tilknytningshormonet« eller »kærlighedshormonet«.

Oxytocin er unikt for pattedyr. Selvom forskningen endnu er i sin spæde begyndelse, er oxytocin knyttet til intimitet, fødsel, seksuel ophidselse, tillid og tilknytning mellem par.

99

99

Kroppen_dansk_revidert.indd 99

03.12.2018 14:22

KROPPEN KROPPEN PÅ PÅARBEJDE ARBEJDE for, hvordan vi opfatter straf og belønning.

Man kan også studere en kompleks følelse som lykke ved at se på mindre dele. Hvis man ser på, hvordan mennesket har udviklet sig helt fra abestadiet, så er lykke en følelse, som gør, at vi gentager gunstig adfærd. Den er et slags kemisk belønningssystem, hvor du får »godbidder« af dig selv. Der er mange sådanne belønningssystemer i hjernen, og det, vi ved mest om, er det mesolimbiske system.

Det er det system, som overfører dopaminsignaler fra nervecellerne i midten af hjernen opad og frem til det limbiske system og hjernebarken. Her behandler hjernen vores følelser. Normalt motiveres du til at gøre noget, som er positivt for dig. Hjernen producerer lystfølelser og forstærker derved adfærd som at spise god mad med en masse kalorier i, være social og formere sig. Når man betragter mennesket som art, er dette ekstremt vigtig adfærd for artens overlevelse. Det mesolimbiske system er desuden forbundet med hukommelsen, hvilket øger sandsynligheden for, at adfærden, som førte til lystfølelsen, bliver gentaget.

Dette belønningsystem er ganske stærkt og desværre let at misbruge. Narkotiske stoffer

Latter eller stress To modsatte mentale tilstande, der påvirker kroppen vidt forskelligt.

Eufori

Forhøjet blodtryk

Når du ler, frigør du endorfiner – kroppens naturlige opiat, som giver en følelse af velvære.

Stress bevirker, at hjertet slår hurtigere, og blodårerne trækker sig sammen. Dette øger blodtrykket.

Mindre smerte

Muskelspændinger

Endorfiner har også en naturlig smertestillende effekt.

Som et modsvar på stress vil kroppen forberede musklerne på aktivitet. Stærke følelser som angst og vrede kan eksempelvis føre til rysten.

Større blodtilførsel Når du ler, bliver blodårerne mere elastiske og afslappede, således at friskt blod strømmer lettere rundt i hele kroppen.

Mavekramper I følelsmæssigt udfordrende situationer vil kroppen prioritere at sørge for oxygen til muskler og hjernen og sender derfor blod til disse områder.

Blodet ledes dermed væk fra fordøjelsesfunktionerne, og du kan få ondt i maven.

Svedige håndflader

Kan vi lade som om?

At forfalske følelser ved at smile og lade som om, man har det godt, er utroligt vanskeligt. Vi mennesker er sociale flokdyr og har udviklet avancerede færdigheder til at tolke følelser ud fra kropssprog. Hvis noget ikke stemmer, lægger vi – omend ubevidst – hurtigt mærke til det, og vi bliver usikre. Vi har god kontrol over musklerne rundt om munden, hvilket er nødvendigt for at kunne tale tydeligt. Og med disse muskler kan du selvfølgelig antage et falsk smil. Men vi er ikke så lette at narre. Ansigtsudtryk følges af en række små ufrivillige bevægelser, som er vanskelige at genskabe. Især panden og øjenbrynene er særligt udfordrende. Øjnene afslører desuden ofte, om et smil er ægte eller ej – de kaldes ikke sjælens spejl for ingenting.

Det sympatiske nervesystem aktiverer svedkirtlerne i blandt andet hænder, fødder og armhuler som led i kamp/flugtresponsen.

Bedre immunforsvar Det er bevist, at latter har en positiv effekt på immunsystemet.

Dårligere immunforsvar Stresshormonet kortisol (som produceres i binyrerne) undertrykker immunsystemets aktivitetet.

Et følelseskort Menneskets komplekse arsenal af følelser er et resultat af sansesignaler fra hele kroppen. Forskere ved Aaltouniversitetet i Finland har for nylig kortlagt, hvilke områder på kroppen der normalt bliver forbundet med forskellige følelser. Mange beskriver eksempelvis fornemmelser som, at de »koger indeni«, når de er vrede. Billederne viser tydeligt, hvordan forskellige følelser giver fornemmelser af varme eller kulde rundt om på kroppen. Her vises fornemmelserne som farver fra den kolde blå til de varmere gule og røde.

Vrede

Rædsel

Afsky

Lykke

Tristhed Overraskelse Neutral Angst Kærlighed

100

Kroppen_dansk_revidert.indd 100

03.12.2018 14:22

VISSTE DU AT? Vores følelser bliver ofte påvirket af fysisk stimuli som mad, opførsel eller solskin.

5

bedste lande at leve i

(beregnet ud fra velstand, økonomisk vækst og livskvalitet, 2014)

1. Norge 2. Australien 3. Schweiz 4. Holland 5. USA

Kamp eller flugt Det autonome nervesystem kontrollerer hjerterytmen, blodtrykket og åndedrættet. Det styrer også funktionerne i de indre organer. Dette nervesystem er opdelt i to: det sympatiske (speeder) og det parasympatiske (bremsen). Det sympatiske nervesystem styrer kamp- eller flugt-reaktionen og ligger bag aktive reaktionsmønstre som øget hjerterytme, sved, kvalme og rysten. Sådanne følelser og reaktioner fremkommer, når du reagerer aktivt ved vrede eller frygt. Det fører til stress, hvilket kan redde dit liv i en krisesituation, men er uhyre sundhedsskadeligt over tid. Det parasympatiske nervesystem virker modsat: Det dæmper dig, gør dig rolig og afbalanceret og giver dig en rolig hjerterytme og lav puls.

Foragt

Stolthed

Skam

Jalousi

parasympatiske nervesystem. Det sympatiske bruger neurotransmitterne adrenalin og noradrenalin til at forberede kroppen på »kamp eller flugt«. I en kritisk situation skal vi slås eller flygte. Sanserne skærpes, og pulsen bliver højere, fordi kroppen gør sig klar til at bruge musklerne.

Det parasympatiske nervesystem bruger neurotransmitteren acetylkolin og får kroppen til at hvile og fordøje maden og giver rolig hjerterytme og åndedræt.

Der er mange velkendte følelser og reaktioner knyttet til det autonome nervesystem. Eksempelvis fører adrenalin og noradrenalin som en del af kamp/flugtresponsen til hjertebanken, som vi gerne forbinder med vrede, frygt eller skam. Vi får sommerfugle i maven og øget aktivitet i svedkirtlerne på hænder, fødder og i armhulerne. Derfor kan du begynde at svede, når du bliver nervøs. Modsat kan mere passive følelser som tristhed eller tilfredshed give mindre fysiske fornemmelser, og det parasympatiske nervesystem tager kontrol over hjertets mere rolige rytme. Tilfredshed og lettelse følges ofte af rolig puls, dybe åndedrag og andre indikatorer, som genspejler parasympatisk aktivitet.

Det limbiske system er også forbundet med kroppen via hypothalamus. Dette område ligger på undersiden af hjernen og forbinder nervesystemet med det endokrine system. Her produceres for eksempel et kortikotropin-frigørende hormon som en respons på stress. Dette bevirker, at binyrerne frigør stresshormonet kortisol.

Regulering af følelser er altså ikke bare begrænset til et område af hjernen - den omfatter næsten hele kroppen. At reducere dette komplekse system til anatomi, fysiologi og til sidst hjernens kemi kan virke klinisk og voldsomt forenklet. At mennesker kan opleve sådanne ekstraordinære abstrakte følelser, er blot et af naturens underværker – og mange kemiske gåder ligger fortsat og venter på at blive løst inden for dette område.

3

1. Beierholm 2. Energimidt 3. H&M

DE MEST POPULÆRE

kommuner i Danmark

(Burson-Marsteller: Kommunal Tiltrækningskraft 2014)

TOP 3 1. Århus 2. København 3. Gentofte

BUND 3 1. Bornholm 2. Skive 3. Nyborg

25 %

Ved uddeling af 129 guldmedaljer under OL i London i 2012 GRÆD 25 % af de KVINDELIGE UDØVERE. Til sammenligning græd kun 8 % af de mandlige udøvere.

DET MEST SMILENDE land:

Brasilien

Rejse-appen Jetpac har analyseret BILLEDER PÅ INSTAGRAM, LAND FOR LAND. De har vurderet billederne ud fra størrelsen på personernes smil. Folk i Brasillien havde de største smil.

23 69

Ifølge forskning fra London School of Economics er mennesker særligt TILFREDSE MED LIVET omkring 23og 69-årsalderen.

© Alamy; Thinkstock; Lauri Nummenmaa/Aalto University; Ohio State University

som kokain og amfetamin påvirker det mesolimbiske system. Hjernen tror, at stoffet er en belønning, hvilket gør, at man hurtigt bliver afhængig af det.

Men det er ikke kun hjernen, der afgør, hvordan vi oplever vores følelser. Oplevelsen er sammensat af sansebeskeder fra hele kroppen.

Det autonome nervesystem er alle de ubevidste beskeder, der sendes rundt i din krop. Det får hjertet til at slå, blodårerne til at udvide sig eller trække sig sammen, og det får tarmen til at gøre, som den skal. Dette system er også forbundet med det limbiske system.

Det autonome nervesystem er opdelt i to modstående funktioner: det sympatiske og det

bedste arbejdspladser i Danmark (2014) (Kåret af konsulentvirksomheden Great Place to Work)

101

Kroppen_dansk_revidert.indd 101

03.12.2018 14:23

KROPPEN KROPPEN PÅ PÅARBEJDE ARBEJDE

EN JUNGLE AF MULIGHEDER

Hvilken yoga passer dig?

Vores yoga-guide forklarer, hvad du kan forvente dig af de forskellige retninger. Find den form for yoga, der giver dig den rigtige fysiske, følelsesmæssige og spirituelle balance i livet.

Tekst: Line Therkelsen

Yoga er ikke bare en træningsform. Det er en livsstil og en måde at leve i harmoni med sig selv på. Alle har hørt om yoga, og mange har måske prøvet det i motionscenteret. Stadig flere opdager, hvordan de med yoga kan få en dybere kontakt med sig selv og en bedre balance i livet. På yogacentrene kan du vælge blandt mange retninger, men hvordan ved du, hvad der passer til dig?

Hvad er forskellen på Hatha- og Iyengar-yoga? Og hvad i alverden er Flow Yoga og restorativ yoga (også kaldet genopbyggende yoga)? Uanset om du er øvet eller nybegynder, kan du altid udvikle dig med yoga, og der er en yogaretning for alle.

Yoga betyder »forbindelse«, og alle yogaretningerne har til formål at forene krop og sind ved at fremme fysisk, mental og spirituel sundhed. Metoderne til at opnå dette varierer meget, men vejrtrækningen og bevægelse er centralt. Nogle retninger er lettere at genkende på grund af specielle kendetegnende positioner. Andre på grund af den rækkefølge, du udfører positionerne i, hvor stor vægt der lægges på åndedrættet, brug af hjælpemidler, chanting og sang. Nogle mennesker dyrker yoga for at hvile sindet, andre for at blive fysisk mere smidig og stærkere.

Uanset hvilken yogaretning du vælger, vil du opnå fordele som lavere blodtryk, øget smidighed og kropsbevidsthed. Du vil få løsnet op for spændinger, få mere energi og tilmed et roligere sind.

Hvis du ved, hvad du gerne vil opnå med din yoga-træning, skal du på det rigtige hold for at få det.Forsøg dig ikke med at praktisere noget, som ikke passer til din krop eller livsstil, hvad enten det er for belastende for din krop, for hårdt eller for spirituelt. Undersøg de forskellige retninger, der kan passe med dine mål, og prøv gerne nogle forskellige hold, før du binder dig for en længere periode. Holder du dig til én yogaretning, bliver du dygtig til den, men af og til er det godt med forandring. Personer med en hektisk livsstil kan have en tendens til at vælge kraftfulde, dynamiske yogaretninger som Ashtanga eller Bikram. Det kan passe godt til dem, men det kunne godt være, de ville have mere nytte af af at komme ned i tempo i stedet for. Man kan også vælge en dynamisk i hverdagene og komme ned i tempo i weekenden med Kundalini. Det giver en god balance.

102

Kroppen_dansk_revidert.indd 102

03.12.2018 14:23

En lille yoga-ordliste Mantra

Kombinationen af lydvibrationer med en

særlig effekt. Tungens rytme og

bevægelse mod ganen sender signaler til

hypofysen og hypothalamus.

Pranayama

Forskellige vejrtrækningsøvelser, de mest

kendte er:

Lange, dybe vejrtrækninger - den yogiske

vejrtrækning, som gør brug af hele

»Yoga betyder ‘forbindelse’, og alle yogaretningerne har til formål at forene krop og sind ved at fremme fysisk, mental og spirituel sundhed«

lungekapaciteten.

»Ånde af ild« – hurtige vejrtrækninger

gennem næsen, imens du »pumper«

navlen med hænderne.

Bandhas

Muskellås, der bruges til at give vores

energi en retning.

Dhristi

Fokus på et bestemt punkt. Det kan være

det tredje øje (midt i panden), men også

eksempelvis næsetippen, afhængigt af

den aktuelle stilling. Hjælper med at

holde koncentrationen og forblive

opmærksom og til stede i en øvelse.

Dhyana Meditation.

Asana Yogaøvelse.

Kriya Yoga-teknik.

Mudra Fingerposition.

Prana

Prana betyder »livsenergi/livskraft« og er

den indbyggede energi, vi har til rådighed.

103

Kroppen_dansk_revidert.indd 103

03.12.2018 14:23

KROPPEN PÅ ARBEJDE Bedst til: at øge din spritualitet

Bedst til: træning

Hvis du er nysgerrig omkring de spirituelle sider ved yoga, skal du vælge en

Ønsker du at blive stærkere, at styrke din kernemuskulatur og forlænge

retning, der fokuserer på meditation og de filosofiske aspekter. Disse

rygraden? Her finder du yogapositioner, der følger efter hinanden i et flow, der

yoga-retninger ser det fysiske og det mentale som et hele.

er synkroniseret med åndedrættet. Det er dynamiske og fysisk krævende yogaretninger, som praktiseres af kendisser som Madonna og Sting.

Kundalini: Øger bevidsthed og tilstedeværelse. Målet er at aktivere flowet af »Prana«,

Ashtanga:

vores livsenergi og indre kraft. Har du mentale blokeringer, føler du vrede,

Seks serier med bestemte positurer. Du opbygger en intens indre varme med

angst eller har dårligt selvværd, er dette yoga for dig. Ønsker du at blive

synkroniserede øvelser og åndedræt. Du renser muskler og organer for

klogere på dit indre, kan du få meditation og yogaøvelser for både krop og

giftstoffer og frigiver gunstige hormoner. Udmærket for dig, der ønsker at

psyke. Du styrker nervesystemet og blodcirkulationen og får øget

træne til perfektionisme.

koncentration og tilstedeværelse i dit eget liv. Du opnår en større indre ro, får bedre hukommelse og bedre søvn, og du vil blive bedre mentalt rustet til

Vinyasa:

at takle hverdagens stress og jag.

Her er flowet i øvelserne selve nøglen. Du glider blidt fra den ene øvelse til den anden – når du kan det. Rækkefølgen på øvelserne kan variere fra gang til

Anusara:

gang. Derfor passer denne stil godt til dig, der kan lide dynamikken i

På sanskrit betyder det »at flyde med den universelle kraft«. Her er der fokus

Ashtanga, men måske synes, den er lidt for rigid og hård.

på kropsbevidsthed og på spænding og afspænding af bestemte muskelgrupper. Denne yogaform kan også indeholde samtale og chanting,

Bikram:

hvor målet er at styrke selvfølelsen og respekten for hinanden.

Her kommer du til at svede! Og gerne i 40 graders varme. 26 positioner i samme rækkefølge hver eneste gang. Du renser kroppen for affaldsstoffer, går

Jivamukti:

ned i vægt og bliver stærk og smidig. Bikram er intens træning, som ikke er

Dette er en både mentalt og fysisk krævende yoga. Man læser yogiske

noget for dig, hvis du føler dig udkørt, har ME (kronisk træthedssyndrom)

tekster, synger og lytter til musik. Målet er at blice mere centreret og

eller hjerteproblemer. Bikram er ikke det samme som Hot Yoga. Hot Yoga er en

bevidst. Men det udspringer af Hatha-yogaen, så det er fysisk krævende.

fællesbetegnelse for alle former for yoga, der udføres i et varmt rum.

Yogalates: Klassisk Hatha yoga med elementer fra pilates. Styrketræning faf kernemuskulaturen og store muskelgrupper med fokus på vejtrækning som en del af øvelserne. Gør dig stærk og smidig.

»Det er dynamiske og fysisk krævende yogaretninger, som praktiseres af kendisser som Madonna og Sting«

104

Kroppen_dansk_revidert.indd 104

03.12.2018 14:23

Bedst til: smertelindring Har du ondt i ryg og nakke? Har du problemer med fordøjelsen, eller døjer du med migræne? Der findes særlige yogahold med øvelser rettet mod specifikke problemområder.

Medicinsk yoga: Har sit udspring i Kundalini yoga, og flere videnskabelige undersøgelser har påvist en signifikant effekt af denne form for yoga. For at undervise i medicinsk yoga kræves der en medicinsk grunduddannelse. Medicinsk yoga er en svensk udviklet yogaretning, udformet ved Institutet för Medicinsk Yoga i Stockholm. Medicinsk yoga er først i 2015 for alvor nået til Danmark, mens konceptet har været anvendt i Sverige, Norge og USA i flere år. Cirka 1.300 personer inden for det svenske og norske sundhedsvæsen er uddannet i Mediyoga – medicinsk yoga – som i dag tilbydes forskellige patientgrupper på sygehuse og i yoga-centre over hele Sverige og Norge.

Mediyoga bliver stadig mere populært, og holdene har ofte ventelister.

Iyengar: Perfekt, hvis du bliver afskrækket af ekstreme yogapositioner. Passer godt til dig, der er lidt stiv i kroppen. I Iyengar yoga går man langsomt frem og bruger hjælpemidler som pude, elastik og klodser til de forskellige stillinger. Du lærer det efterhånden. Der lægges stor vægt på kropsbevidsthed, og korrekte stillinger holdes længe. Du får en blid introduktion til yoga, bliver stærkere, smidigere og mere afslappet for hver gang.

Viniyoga: Måske mere en teori end en decideret retning. Tanken bag denne teori/ retning er, at yoga skal specialtilpasses hvert enkelt individ ud fra vedkommendes helbred, alder og livsstil. Du bliver introduceret til en række positioner og vejrtrækningsteknikker, som passer lige nøjagtigt til dig.

Bedst til: afstresning Hvis du først og fremmest har brug for slappe af, sænke farten og finde balance i en stresset hverdag, kan du prøve en af disse retninger. Ønsker du at øge din koncentrationsevne, skal du lære at fokusere på afslapning. Når du holder positionerne, skal du trække vejret dybt for at stoppe tankerne i at vandre tilbage til to do-lister og e-mailens overfyldte indbakke.

Hatha: Det, som vi i vesten kalder for »klassisk yoga«, har sit udspring i denne retning. Du lærer forskellige klassiske yogastillinger og vejrtrækningsteknikker. Man afslutter som regel med afspænding.

Yin: Dette foregår på gulvet. Der er fokus på at stimulere bindevævet, energikanalerne og chakraerne. Kaldes også for restorativ yoga (eller genopbyggende yoga).

Yoga Nidra: Her skal du geare helt ned. I Yoga Nidra er kroppen lige så afslappet, som når du sover. Du ligger på gulvet og strækker dig i forskellige stillinger. Gerne med lukkede øjne. Du får besked om at fokusere på bestemte kropsdele og se positive visioner og affirmationer for dig. Denne form for yoga passer godt, hvis du føler dig udbrændt eller har været igennem en hård periode.

105

Kroppen_dansk_revidert.indd 105

03.12.2018 14:23

KROPPEN KROPPEN PÅ PÅARBEJDE ARBEJDE

MAD FOR KROPPEN Vi er alle skruet forskelligt sammen, og vores kroppe er lige så forskellige som vores fingeraftryk.

Tekst: Line Therkelsen

D

et, der er godt eller sundt for én, kan være skadeligt for en anden, og selvom du kan spise to små stykker chokolade og være tilfreds, skal nogle af os spise hele pladen, før hjernen er tilfreds. Det har ikke kun noget med viljestyrke at gøre, men er også en konsekvens af arvelige egenskaber.

Der er fortsat meget, vi ikke ved om ernæring, og om hvordan den mad, vi indtager, påvirker kroppen. Vi bliver bombarderet med information om »low carb« (lavt indhold af eller slet ingen kulhydrater i maden), omega 3-6-9, hvad man bør spise – og hvad man bør holde sig fra. Og det kan være ret forvirrende, når eksperterne ikke er enige om, hvad der er bedst for os. En del af problemet skyldes, at det er vanskeligt at udføre dobbeltblinde studier med både forsøgsgruppe og kontrolgruppe, hvor ingen af deltagerne ved, hvad de spiser, i tilstrækkeligt omfang og over lang nok tid for at bevise, hvad der virker bedst. Forskerne må derfor bruge cellekulturer og dyr i deres forsøg, og resultaterne er ikke umiddelbart overførbare til mennesker. Derfor bliver der ofte trukket generelle konklusioner på et lidt for tyndt grundlag.

Der er blevet lavet både kvalitative og kvantitative forsøg inden for ernæring, og noget af denne forskning viser tegn på effekt til fordel for visse madvarer. Uanset hvad er det i hvert fald ikke skadeligt at prøve at spise mad, som er godt for kroppen. Hvis du eksempelvis ved, at du er disponeret for hjerte-karsygdomme, kan du tage visse forhåndsregler: sørge for at få nok motion, undgå stress og spise sundt og varieret. De fleste af os er optaget af at passe på vores krop og ved, hvad der er godt for os. Dette er et så komplekst forskningsfelt, at vi ikke skal påberåbe os ejerskab til sandheden, men der er også en del myter forbundet med ernæring og kost, og vi vil i det følgende gerne belyse nogle af dem.

106

Kroppen_dansk_revidert.indd 106

03.12.2018 14:23

Myter om mad MYTE:

MYTE:

Man bør drikke et glas vand for hver kop kaffe, man drikker, fordi kaffe er vanddrivende og kan gøre dig dehydreret.

– du bliver afhængig af det, fordi blodsukkeret ryger i vejret.

Kaffe og te er vanddrivende og skadeligt for os.

FAKTA:

Nej, kaffe og te gør dig ikke dehydreret.

Vand er selvfølgelig den bedste tørstslukker, eftersom det hverken indeholder kalorier eller giver huller i tænderne. Men al væske, hvad enten det kommer fra mad eller drikke, absorberes og fungerer fysiologisk set ens, hvad angår væskebalancen. Kaffe og te er heller ikke så vanddrivende, som folk har tendens til at gøre det til. Koffein er som udgangspunkt lidt vanddrivende, men ikke i de mængder, man normalt indtager det igennem kaffe, te eller koffeinholdigt sodavand. Den vanddrivende effekt aftager desuden, hvis man drikker det ofte.

Allerede i 1928 blev der publiceret en forskningsartikel, som viste, at regelmæssigt kaffeindtag fører til koffeintolerance hos mennesker, således at den vanddrivende effekt udebliver. Siden har en række studier undersøgt sammenhængen mellem koffein/kaffe og kroppens væskebalance, som overordnet set antyder, at en moderat mængde koffein ikke virker vanddrivende, i hvert fald ikke hos personer, som ofte drikker kaffe.

MYTE:

Gluten er skadeligt for tarmsystemet.

Gluten skaber inflammationer (betændelser) i kroppen og danner basis for livsstilssygdomme.

Hvidt brød og hvedemel er som at spise sukker.

FAKTA:

Det er sandt, at nogle af os kan blive lidt afhængige af boller og hvedeprodukter – og sukker – men det skyldes ikke blodsukkeret. At have et jævnt blodsukkerniveau er smart, fordi det hjælper os til at tage bedre beslutninger.

Det protein, der er mest af i hvedemelets gluten, hedder gliadin og bliver i tarmen spaltet til polypeptider, som kaldes for exorfiner. Exorfinerne optages i blodbanen og kan krydse blod-hjerne-barrieren. I hjernen bindes exorfinerne til opioidreceptorer, som er knyttet til hjernens belønningscenter. Dette giver dig en følelse af velvære, og hjernen vil have mere af det – hvilket efterhånden skaber afhængighed.

Du kan opleve at få øget appetitt, gerne i form af lækkersult, som for nogle udvikler sig til rene madorgier. Dette er meget individuelt, og nogle personer bliver hurtigere afhængige end andre. Sådan er vi skruet forskelligt sammen.

Men at sammenligne sukker/hvedemel-afhængighed med afhængighed af narkotiske stoffer er at strække denne forskning lidt for langt.

Kilder: – Erik Arnesens (master i samfundsernæring) blog om ernæring, sundhed og kritisk tænkning: www.sunnskepsis.wordpress.com – Folkehelseinstituttet: www.fhi.no

FAKTA:

Hvis du har glutenintolerance (cøliaki) er dette korrekt. Glutenintolerance er en autoimmun sygdom, hvor ufordøjede peptider fra glutenet skaber inflammationer i kroppen. De hvide blodlegemer begynder at betragte gluten som en skadelig indtrænger. Det fører efterhånden til en aggressiv immunrespons og inflammation i tarmen, som gør, at tarmtotterne ødelægges eller bliver flade. Sker det, kan tarmen ikke optage den næring, som kroppen har brug for, hvilket kan give mange, ofte diffuse, symptomer og være årsag til over 200 forskellige typer helbredsproblemer og sygdomme. Glutenet i sig selv er imidlertid ikke årsag til disse sygdomme.

De fleste, der oplever mave- og tarmsymptomer af glutenindholdigt mad er ikke cøliakere eller hvedeallergikere. Disse personer har normale blodprøveværdier og tarmprøver, men har alligevel problemer med helbredet, som kan afhjælpes ved at spise glutenfrit. For ikke så længe siden blev der publiceret et studie, som viste, at patienter, der ikke havde cøliaki, også fik symptomer af gluten, bl.a. smerter, oppustethed, tynd mave og træthed. Det synes, at gluten hos nogle kan trigge irritabel tarm-symptomer, men mekanismen bag er der usikkerhed omkring. Gluten er imidlertid ikke den eneste komponent i hvede, der fører til sådanne symptomer – også andre proteiner, enzymhæmmere, gær og ufuldstændig absorbering af stivelse kan ligge bag.

MYTE:

Du får blodprop i hjertet af at spise mættet fedt.

Flerumættet fedt fra flydende planteolie, helst olivenolie, forhindrer hjerte-kar-sygdomme.

FAKTA:

Ikke uden videre. Dette er der forsket meget i, og kliniske studier viser, at hvis man spiser flerumættet fedt til fordel for mættet fedt, reducerer man risikoen for koronar hjertesygdom. Høje niveauer af mættede fedtsyrer i blodet kan forbindes til øget risiko for hjertesygdom, mens høje niveauer af flerumættede omega-6fedtsyrer forbindes til reduceret risiko. Der er desuden stærke belæg for at hævde, at mættet fedt i kosten har sammenhæng med insulinresistens og øget risiko for type 2-diabetes. I Norden er dødeligheden af hjerte-kar-sygdomme blevet reduceret de seneste 30 år som følge af reduceret indtag af mættet fedt og deraf lavere kolesterolniveauer. Mindre rygning og et forbedret sundhedsvæsen har også en del af æren. Det betyder derimod ikke, at du får hjerteinfarkt af at spise smør, det vil være en unuanceret udledning. Det er kosten som helhed, der påvirker din sundhed, og der kan være andre faktorer, der modvirker det mættede fedts mulige skadevirkninger.

107

Kroppen_dansk_revidert.indd 107

03.12.2018 14:23

KROPPEN KROPPEN PÅ PÅARBEJDE ARBEJDE

Smagssansen

Smagen fortæller os, om vores mad er spiselig, men det er sammen med lugten, vi får aroma.

Mennesketungen kan opfatte fem forskellige smage: sødt, surt, salt, bittert og umami. Derfor kan vi hurtigt skelne mellem forskellige typer mad. Sødt mad indeholder sukker og er en god energikilde. Salt mad indeholder natrium, som er essentielt for nervefunktionen, men livstruende i store doser. Bittert mad kan indeholde gift.

Nyfødte babyer foretrækker instinktivt sød mad og kan ikke lide bitre smage. Dette er et biologisk sikkerhedssystem, som opmuntrer dem til at spise sikkert kalorierigt mad. Imidlertid er ernæring ikke helt så enkelt. Mange grøntsager er bitre, selvom de ikke er giftige, og derfor skal man smage mange gange på nyt mad for at lære at lide den.

Det varierer, hvor følsomme vi er i forhold til forskellige smage, og det lader til at afhænge af vores individuelle anatomi. Befolkningen kan groft sagt inddeles i tre kategorier baseret på antallet af smagsløg, de har på tungen. De personer, der har færrest smagsløg, kaldes for »ikke-smagere«, dem med et gennemsnitligt antal smagsløg kaldes for »smagere«, og resten kaldes for »supersmagere«.

Supersmagere er særligt følsomme over for smag og reagerer meget stærkere på smagsindtryk end resten af befolkningen. Det kan føre til, at de ikke kan lide bittert mad som grønne grøntsager og kaffe, og de holder sig ofte væk fra kraftige desserter og søde sager.

Selvom disse anatomiske forskelle kan forklare nogle af vores præfenrencer, når det gælder mad, handler de individuelle forskelle ikke så meget om smag, men derimod om aroma – kombinationen af smag og lugt. Når vi tygger maden, frigøres der kemikalier. Vi kalder dem for flygtige organiske forbindelser, og de fordamper hurtigt. Når vi synker, vil noget af luften i munden blive presset op i næsen sammen med disse flygtige organiske forbindelser. Her binder de sig til receptorer på lugteorganet øverst i næsen.

Disse sanseceller sender deres impulser til hjernen.

Forskere har for nylig funder ud af, at receptorerne i lugteorganet kan opdage helt op til en trillion forskellige lugte. Smag og lugt er tæt forbundet med hukommelse og følelser, og erfaring spiller derfor en stor rolle, når det gælder, hvad vi kan lide og ikke kan lide.

Tungens anatomi

I modsætning til, hvad mange tror, kan alle fem grundsmage opfattes næsten hvor som helst på tungen.

Muskler Der er otte muskler i tungen. De gør, at tungen kan bevæge sig og ændre form.

Bagerste del af tungen

Papillae Vallatae Disse store papiller finder vi bagerst på tungen. Hver af dem er omgivet af en fordybning i tungen, som opsamler spyt.

Blodtilførsel Tungen modtager blod fra en gren af den ydre halsarterie, og blodet bliver ledet væk fra tungen igen via tungevenen (vena lingualis).

Nerver Tungespidsen og den bagerste del af tungen sender information om smag til hjernen.

Cirka 1/3 af tungen er gemt bagerst i mundhulen.

Smagsløg Tungen er dækket af små papiller, men ikke alle indeholder smagsløg.

Trådformede papiller Det meste af tungen er dækket af små, ru papiller, som ikke indeholder smagsløg.

10

SMAGSLØGENE UDSKIFTES HVER 10. DAG

Hvad er en tungepapil?

Pore En lille åbning på toppen af papillen sørger for, at spyttet kommer i berøring med smagsløgene.

Støtteceller Smagsløgene er omgivet af et lag med støtteceller, som ikke er følsomme over for smag.

Synapse Smagsløgene videreformidler ikke selv signaler til hjernen, men overfører dem i stedet til en nervecelle.

Bladformede papiller Disse papiller indeholder smagsløg og sidder bagerst på tungen, hvor spyt løber nedad i mundhulen.

Den forreste del af tungen Vores smagssans sidder primært forrest på tungen.

Gustatoriske hår Hvert smagsløg ender i et lillebitte hår, som er dækket af receptorer.

Disse receptorer opdager kemikalier, som er opløst i spyt.

Basalceller Gamle eller skadede smagsløg erstattes af basalcellerne, som ligger og venter under dem.

Sensoriske celler Hver af cellerne er sensitive over for kun én af de fem smage, men i hvert smagsløg findes der forskellige sensoriske celler, som tilsammen er sensitive over for alle fem smage.

Nerve Beskeder videreformidles til hjernen via en nerve, som går ud fra bunden af hvert enkelt smagsløg.

108

Kroppen_dansk_revidert.indd 108

03.12.2018 14:23

I mavesækken Denne muskuløse sæk forvandler din middag til en sur suppe.

Mavesækken er som et elastisk opbevaringskammer. Den modtager mad fra munden og klargør det for videre behandling i tyndtarmen. Under hvile er mavesækken omtrent på størrelse med en knytnæve. Indvendigt har den et netværk af langsgående folder, kaldet »rugae«. Når du spiser, vil disse folder blive strukket ud, og et voksent menneske kan derfor spise omkring 1 liter pr. måltid. Når væggene i mavesækken bliver strukket ud, stimulerer dette samtidig til rytmiske sammentrækninger, således at maden bliver blandet med syre og fordøjelsesenzymer, som nedbryder proteiner. Dette omformer den mad, vi spiser, til en grød, som kan fordøjes længere ude i fordøjelseskanalen.

Spiserøret

Fundus

Langsgående folder

Maden bevæger sig fra munden og ned til maven via et muskulært rør, som ligger bag luftrøret.

Overflødigt gas bliver samlet øverst i mavesækken, hvor mellemgulvet kan presse det ud og op.

Indersiden af mavesækken er fleksibel, således at mavesækken kan udvides. Når den er afslappet, krøller den sig sammen som en stor sveske.

Corpus Størstedelen af mavesækken hjælper til med at skabe et nedadgående tryk, så maden bevæger sig i den rigtige retning.

Mavemunden En ringmuskel øverst i mavesækken forhindrer mavesyren i at bevæge sig op i spiserøret.

Muskellag Der er tre muskellag i selve væggen i mavesækken. I hvert lag går muskelfibrene i forskellige retninger.

Antrum Den nederste del af mavesækken trækker sig kraftigt sammen, således at maden bliver til grød.

Tolvfingertarmen Mavesækken tømmer sit indhold ind i første del af tyndtarmen.

Maveporten En ringmuskel nederst i mavesækken forhindrer, at maden lækker ud i tolvfingertarmen, før den har den rigtige konsistens.

Indersiden af mavesækken Indersiden af mavesækken er dækket af mikroskopiske folder, der producerer slim, syre og enzymer, som kan nedbryde proteiner.

Hvor lang tid tager det at fordøje maden?

Synet, lugten og tilmed tanken om mad er med til at forberede mavesækken på et måltid. Inden vi er nået til at sluge maden, er den for længst begyndt at producere mere mavesyre.

Når mavesækken bliver strukket ud og irriteret, bliver den stimuleret til at øge produktionen af syre og fordøjelses-enzymer. Den trækker sig sammen i rytmiske bevægelser, og de første 20-30 minutter efter et måltid er der ikke noget mad, der kan forlade mavesækken.

For at forhindre, at mavesækken tømmer sig for hurtigt, bliver mængden af proteiner og fedt målt i den første del af tyndtarmen.

Kommer der for meget mad på en gang, sender tarmen signaler til mavesækken om at arbejde langsommere.

At spise fedt Fedt har et dårligt ry, men sandheden er, at kroppen har brug for det.

Hver eneste celle i din krop er omgivet af en membran bestående af fedt. Fedt isolerer desuden dine nerver og er en værdifuld energireserve. Fedtet indeholder også flere forskellige vitaminer og essentielle fedtsyrer, som kroppen ikke selv kan lave. Mættet fedt (det faste fedt, som findes i kød og mælkeprodukter) og transfedt (som findes i hydrogeneret vegetabilsk fedt og i mange færdigretter) har vist sig at øge kolesterolniveauet. Dette kan føre til kredsløbssygdomme.

Umættet fedt (det flydende fedt, vi finder i planter og fisk) har den modsatte effekt og regnes for at være godt for vores helbred.

109

Kroppen_dansk_revidert.indd 109

03.12.2018 14:23

KROPPEN KROPPEN PÅ PÅARBEJDE ARBEJDE 4.500 m2 AREALET PÅ DEN ABSORBERENDE OVERFLADE AF FORDØJELSESSYSTEMET

Tyktarmen

Mikrotarmtotter

Den anden del af tarmen absorberer vand og klargør affald.

Cellerne, der udgør tarmvæggen, er dækket af mikroskopiske tråde, såkaldte mikrovilli (mikrotarmtotter).

Tarmtotter Cellerne, der dækker indersiden af væggene i tyndtarmen, danner små udposninger, som kaldes for villi eller tarmtotter.

Tyndtarmen

Blindtarmen Cirka der, hvor tyktarmen begynder, sidder der en lille tarmstump, som kaldes for blindtarmen. Man ved endnu ikke, hvad dens funktion er.

Den første del af tarmen er ansvarlig for atnedbryde maden og absorbere næringsstofferne.

Rectum Inden affaldet forlader kroppen, bliver det lagret i en lille udposning efter endetarmen, som kaldes for rectum.

Lille vene Næringsstofferne absorberes gennem tarmvæggen og optages i blodbanen.

Lymfeåre Fedtsyrer transporteres væk fra tarmen ved hjælp af lymfesystemet.

Tarmene

Lille arterie

Bægerceller

Hver af tarmtotterne har rigelig blodtilførsel.

Imellem tarmtotterne finder vi slimproducerende bægerceller.

Når maden har forladt mavesækken, skal den passere igennem næsten syv meter med tarm.

Maveindholdet går gradvist over i tyndtarmen, så al den flydende næring kan nå at blive behandlet. Først bliver mavesyren neutraliseret af galde fra leveren. Derefter tilsættes fordøjelsesenzymer fra

bugspytkirtlen. Enzymerne virker som molekylære sakse, der nedbryder proteiner, fedt og kulhydrater til byggesten, som er små nok til at kunne passere igennem tarmvæggen. Det ufordøjede tarmindhold,

der bliver tilbage i tarmen, bevæger sig derefter ind i tyktarmen. Her bliver overflødigt vand absorberet. Til sidst er der kun affaldsstoffer tilbage, som kroppen kan skille sig af med.

Vi lever med bakterier Bakterier bliver ofte fremstillet som »kroppens slemme drenge«, men det er faktisk kun en lille del af dem, der forårsager madforgiftning. Faktisk begynder bakterierne at flytte ind i vores fordøjelsessystem fra det øjeblik, vi bilver født. En sund og rask voksen har mellem 300 og 500 forskellige bakterier i tyktarmen.

Den øverste del af fordøjelsessystemet er ubeboelig for mikroorganismer. Miljøet i mavesækken er ekstremt surt, og tyndtarmen indeholder fordøjelsesenzymer. I tyktarmen er miljøet derimod perfekt til at opretholde en god bakteriestamme.

Inden maden kommer til tyktarmen, vil fordøjelsesenzymerne have udført deres opgave,

og de fleste næringsstoffer er absorberet. Bakterier har imidlertid en helt anden type enzymer og kan derfor nedbryde den ufordøjede mad endnu bedre.

Ved hjælp af de gode bakterier kan vi optage flere næringsstoffer, hovedsageligt i form af fedtsyrer.

Hvis du har mange af disse hjælpsomme bakterier, er der ikke megen plads til farlige patogener (sygdomsfremkaldende organismer). Derfor hjælper disse bakterier os med at holde os raske.

Tarmen og bakterierne kommunikerer hele tiden ved hjælp af kemiske stoffer, som frigives i nærmiljøet. Disse signaler kan have stor effekt, og bakteriefloraen i tarmen har vist sig at påvirke andre organer, herunder også hjernen.

110

Kroppen_dansk_revidert.indd 110

03.12.2018 14:23

Den første del af fordøjelsessystemet forbereder maden på den videre færd gennem fordøjelseskanalen ved at nedbryde den til en fin mos og derefter blande den til en jævn væske. Denne væske bliver så udsat for syre for at begrænse faren for alvorlige infektioner. Den mikroskopiske nedbrydning og absorberingen af næringsstofferne begynder egentlig ikke, før maden når frem til tyndtarmen.

Når maden er i første del af tyndtarmen, tilsætter leveren basisk galde til den flydende, sure mad. Det gør den for at neutralisere pH-værdien og klargøre den til fordøjelsesenzymerne.

Galden hjælper også til med at blande fedtet med den ikke-fedtopløselige mad. Fedt er ikke vandopløseligt, så det klumper sig sammen som store fedtperler for at undgå vandet, der omgiver

det. Galden virker imidlertid på samme måde som opvaskemiddel og opdeler fedtet i mindre fedtperler.

Nu, hvor maden er godt opløst og godt blandet, kan enzymerne for alvor begynde at arbejde.

Bugspytkirtlen producerer tre forskellige slags enzymer: amylase, protease og lipase. Hvert af disse enzymer nedbryder forskellige slags molekyler. Amylase omdanner lange kulhydratkæder til sukker, protease løsner aminosyrerne fra proteinerne, og lipase nedbryder fedt til fedtsyrer og glycerol. Disse små byggesten optages i blodbanen og fragtes rundt i kroppen.

Her bruges de til at bygge vores egne biologiske molekyler. Enzymerne kan også nedbrydes og bruges som energi. Kroppen har brug for forskellige mængder af hvert enkelt næringsstof og kan i »nødstilfælde« omdanne et næringsstof

MOLEKYLE/ VITAMIN

FINDES I

DET BRUGER KROPPEN DET TIL

JERN

JERNHOLDIGT MAD

Æggeblommer

Rødt kød

Spinat

FOLINSYRE

GRØNNE BLADRIGE GRØNTSAGER

Blomkål

Broccoli

Rosenkål

D-VITAMIN

FED FISK

Laks

Tunfisk

Kaviar

KALIUM

FRUGT

Tørret abrikos

Avocado

til et andet. Der findes imidlertid flere næringsstoffer, som kroppen ikke kan danne tilstrækkeligt af, eller i det hele taget ikke kan lave.

Og dem må vi få gennem vores mad eller kosttilskud. Disse essentielle næringsstoffer omfatter blandt andet enkelte aminosyrer, fedtsyrer som omega 3 og omega 6, og alle de vitaminer og mineraler, vi har behov for.

Vitaminer og mineraler er organiske og uorganiske stoffer, som kroppen skal have små mængder af for at kunne fungere normalt. Nogle af disse, for eksempel kalcium, er nødvendige for at opretholde livsvigtige strukturer i kroppen.

Andre, som for eksempel C-vitamin, er involveret i enkelte biokemiske reaktioner.

Bananer

Jern er en vigtig komponent i hæmoglobin, det røde pigment, som fragter oxygen i blodet. Uden jern kan oxygenet ikke transporteres effektivt, hvilket giver jernmangel.

Jern øger også hjerneaktiviteten, så det er vigtigt for alle, der ønsker at give hjernen optimale forudsætninger.

Folinsyre er essentielt i syntesen af DNA, og uden folinsyre går produktionen af røde blodceller langsommere.

Folinsyre er også essentielt under dannelsen af centralnervesystemet. Derfor bliver gravide anbefalet at tage folinsyre de første 12 uger af graviditeten.

D-vitamin er vigtigt for opbygningen af skelettet, og D-vitamin-mangel hos børn kan give misdannelser i knoglekonstruktionen. Heldigvis er det let at få nok af dette vitamin – ikke alene findes det i fed fisk, æg og mælkeprodukter, men vores krop kan også selv lave D-vitamin ved hjælp af sollys. Du skal bare huske at være nok ude i sollys.

Vores celler bruger en kombination af kalium og natrium til at opretholde deres indre elektriske spændinger.

Kalium er nødvendigt, for at musklerne skal trække sig sammen, og for at nerverne (og hjernen) skal videreformidle de impulser, de modtager. Kalium er let at få gennem mad, og kaliummangel er derfor meget sjælden, bortset fra ved nyresvigt. Ved at sørge for at få lidt ekstra kalium kan du faktisk sænke dit blodtryk.

111

Kroppen_dansk_revidert.indd 111

03.12.2018 14:23

KROPPEN KROPPEN PÅ PÅARBEJDE ARBEJDE At føle sult er en af kroppens mest grundlæggende og fundamentale sansefornemmelser. Det begynder, når mavesækken bliver tom. Så begynder den at producere hormonet ghrelin. Dette hormon bliver så fragtet til hypothalamus i hjernen.

Hypothalamus er ansvarlig for at opretholde et optimalt og stabilt miljø i kroppen ved at opretholde normal kropstemperatur, regulere niveauet af de forskellige hormoner og passe på, at vi ikke bliver dehydreret. Når ghrelinet når hypothalamus, er det et signal om, at energilageret er ved at løbe tør. Ghrelinet stimulerer derfor produktionen af et andet hormon, nevropeptid Y, som opfordrer os til at spise.

Mavesækkens signaler om at stoppe med at spise er hos de fleste af os ikke helt så insisterende. Vores urinstinkter vil gerne have os til at spise lidt mere i tilfælde af, at der er længe til næste måltid. Her må vi hver især gøre op med os selv, hvilken del af hjernen der skal have lov til at bestemme, hvornår nok er nok. Mavesækken er udstyret med receptorer, som siger fra, når den har strukket sig nok. Disse receptorer sender signaler til hjernen om, at mavesækken er fuld – nogle gange lytter den imidlertid ikke til signalerne.

Men hvad sker der, når mavesækken er tom, og der alligevel er nok energi lagret i kroppen?

Afhængig af mad Forskning i madafhængighed er relativt nyt, og resultaterne er meget omdiskuterede. Imidlertid finder forskerne stadig stærkere beviser for, at mad kan fremprovokere nogle af de samme reaktioner i hjernen som andre vanedannende substanser, eksempelvis kokain. Overvægtige personer kan opleve en uimodståelig trang til at spise, og det har vist sig, at mad kan stimulere de samme dele af hjernen som vanedannende stoffer. Hos narkomaner, som er afhængige af kokain eller heroin, har forskning vist, at

antallet af dopaminreceptorer i hjernens belønningscenter er lavere end hos resten af befolkningen. Det samme er også tilfældet hos mange overvægtige, hvilket har ført til en teori om, at mennesker med færre dopaminreceptorer har brug for stærkere stimuli i hjernen for at opleve den samme følelse af velvære som andre mennesker. Dette kan være en medvirkende faktor til, at nogle mennesker begynder at drikke, tage narkotika eller tilmed overspise.

Høj

Placebo + neutral

Ritalin + neutral

Placebo + mad

Ritalin + mad

Lav

Fedt producerer hormonet leptin.

Leptinniveauet fortæller hjernen, nøjagtig hvor meget energi kroppen har i reserve. Hvis leptinniveauet er højt, vil hypothalamus producere hormoner, som giver os en mæthedsfølelse. Derfor kommer mæthedsfølelsen hurtigere, når du spiser mad med højt fedtindhold.

Problemet er, at hvis vi spiser for meget fedt, kan vi blive resistente over for den besked, leptinet giver vores hjerne. Dette fænomen fungerer på samme måde som insulinresistensen hos mennesker med diabetes 2. Hvis hjernen ikke ved, at kroppen allerede har nok fedt, vil vi blot fortsætte med at spise.

At være lækkersulten eller have »cravings« er derimod helt anderledes. Dette signal kommer ikke fra maven, men fra hjernen. Det er primært tre områder af hjernen, der bærer skylden for den lille sult efter en særlig slags mad: hippocampus, insula Hvorfor føler vi trang til mad, som ikke er godt for os? og basalganglierne. Gennem evolutionen er mennesket blevet programmeret til at kunne lide fedt- og sukkerholdigt mad. Det har været vigtigt at Mange af os trøstespiser, når vi er triste, stressede eller spise denne slags mad for at sikre sig, at man får har for meget at se til. Så får vi en uimodståelig trang energi nok til at overleve. til boller, kiks og chips. Denne form for mad giver os Hippocampus indsamler sensorisk information og hurtige kulhydrater, som ikke blot får os til at føle os varme og mætte, det øger også serotoninniveauet i omdanner den til information, som kan lagres i hjernen. Serotonin kaldes ofte for lykkehormonet. langtidshukommelsen. Den lille sult efter noget specifikt mad er assoscieret med aktivering af hjernens belønningscenter. Jo mere vi nyder en særlig type mad, jo mere sandsynligt er det, at vi får lyst til Lækkersult har flere årsager, og den dominerende er, at den samme mad på et senere tidspunkt. kroppen har behov for et hurtigt skud energi. Men at Mentale billeder lader også til at spille en vigtig spise sukker giver en kortvarig glæde. Blodsukkeret rolle, når det gælder cravings. Når vi ser den mad, vi synker hurtigt igen, og lækkersulten vender tilbage. Det værste er imidlertid, at du i det lange løb kan ødelægge har lyst til, for os, bliver trangen endnu sværere at kroppens naturlige appetitbalance. modstå. Det kan hjælpe at være bevidst omkring dette »lokkemiddel« og udskifte det indre billede med et alternativ, som måske er bedre for dig. På den måde kan du faktisk distrahere hjernen og mindske Dyr har det, man kalder for salttrang. På samme måde som de trangen. føler behov for for drikke, når de er tørstige, vil de også gå på jagt efter salt, når saltlageret i kroppen er lavt. Det er ikke bevist, Fordøjelsen sker ubevidst, men det er dig selv, der at mennesket har det samme instinkt, men forskning tyder på, er administerende direktør for alt det, du tilfører at mænd oftere oplever salttrang end kvinder. For meget salt kroppen. Det, hjernen tror, den vil have, er ikke altid kan bl. a. føre til forhøjet blodtryk og slagtilfælde. det, den har behov for. Det er dit valg.

Lækkersulten?

Trøstemad

Søde sager

Salte snacks

112

Kroppen_dansk_revidert.indd 112

03.12.2018 14:23

MADENS KEMI

ET KIG PÅ DET KEMISKE INDHOLD I POPULÆRE MAD- OG DRIKKEVARER.

Te

Chokolade

Vi drikker stadig mere te, og udvalget vokser med efterspørgslen. Hovedkemikaliet i te er upolyfenoler (garvesyre), og en enkelt kop indeholder omkring 200 milligram.

Polyfenoler er store molekyler, som er opbygget af mindre byggesten, såkaldte katekiner Når katekinerne reagerer med oxygen, dannes der to forskellige antioxidanter: theaflavin, som giver teen den rødorange farve, og thearubigin, som menes at påvirke smagen. Mængden af de forskellige kemiske forbindelser afhænger af, hvad teen er lavet af, hvor tebladene vokser, og hvordan de bliver videreforædlet.

Chokolade er en af de madvarer, der oftest bliver forbundet med lykkefølelse og i den forbindelse med hormonet serotonin. Selve chokoladen indeholder grundsubstansen i serotonin, en aminosyre kaldet tryptofan. Denne forbindelse findes også i meget andet mad, blandt andet i kød.

Chokolade indeholder desuden phenethylamin, et molekyle, der minder om amfetamin, men som nedbrydes i fordøjelsessystemet, inden det når frem til hjernen. Sandsynligvis er det fedt- og sukkerindholdet i chokoladen, der gør, at vi føler os tilfredse, når vi spiser den.

Derudover har chokolade en egenskab, der kaldes for »mundfølelse«. Chokolade er stort set den eneste madvare, der smelter ved temperaturer i nærheden af vores egen kropstemperatur.

30

CM

Kaffe Kaffe indeholder over 1.000 forskellige aromastoffer, og det er dem, der giver kaffen dens særprægede duft.

Cirka 12 % af de grønne kaffebønner består af en gruppe kemikalier, som kaldes for klorogensyrer, men når kaffebønnerne bliver ristet, vil de fleste af disse klorogensyrer blive nedbrudt. Nogle er byggesten i de brune komponenter, som giver kaffen den karakteristiske mørke farve, mens andre danner de kemikalier, der giver kaffen en bitter smag. Kaffe indeholder også store mængder koffein, omtrent 100 milligram pr. kop. Koffeinet påvirker receptorer i hjertet og hjernen ved at blokere de naturlige neurotransmittere, som gør dig træt. Derfor virker kaffe stimulerende.

Bacon Mange af os finder nok den specielle duft af stegt bacon svær at modstå.

Duften skyldes de kemiske reaktioner, der finder sted, når vi steger kød. Når proteiner og sukker i kødet varmes op, dannes der smags- og lugtstoffer, som de fleste synes lugter uimodståeligt godt. Det kaldes Maillard-reaktionen efter den franske kemiker Louis Camille Maillard, der opdagede processen i 1912.

Reaktionen sker hurtigst ved høje temperaturer og producerer over 150 forskellige flygtige stoffer, som vores næse opfatter. Den fristende baconduft stammer hovedsageligt fra en gruppe nitrogenholdige forbindelser, som kaldes for pyridiner og pyraziner.

© Jynto; Greg Robson; Andreadonetti/ Valentyn75 /Dreamstime/ Cornelius20; Thinkstock; Science Photo Library; DK

LÆNGDEN PÅ EN GENNEMSNITLIG MAVESÆK EFTER ET MÅLTID

113 113

Kroppen_dansk_revidert.indd 113

03.12.2018 14:23

KROPPEN KROPPEN PÅ PÅARBEJDE ARBEJDE

SMITTEEPIDEMI En evig kamp har udspillet sig mellem patogener, sygdomsfremkaldende mikroorganismer og mennesket – lige siden Ramses V døde af kopper, til vi blev skræmt til massevaccination imod svineinfluenza i 2009.

114

Kroppen_dansk_revidert.indd 114

03.12.2018 14:23

Epidemier og pandemier er begge store udbrud af en sygdom, men forskellen ligger i omfanget. Under en epidemi er omfanget af sygdom begrænset til en bestemt by, region eller landsdel. En pandemi går over landegrænser og smitter mennesker på globalt niveau. Pandemier har potentiale til at forårsage langt flere dødsfald og gøre langt større skade.

M

enneskets historie er fuld af skræmmende pandemier. Disse globale udbrud af sygdom vil uden tvivl forblive en reel trussel mod menneskeheden i overskuelig fremtid. Men vores voksende viden inden for medicin, og for hvordan sygdommene arbejder, gør os bedre udrustet end nogensinde til at bekæmpe dem.

Ordet »sygdom« omfatter et bredt spekter af lidelser, som vi kan pådrage os. De sygdomme, der forårsager epidemier og pandemier, er smitsomme sygdomme, som kan sprede sig fra én person til en anden. Smitsomme sygdomme er alt fra almindelig forkølelse til HIV og ebola. De skyldes biologiske faktorer – patogener – som bakterier, virus, parasitter, svamp og prioner. De fleste af de mikroorganismer, der lever på eller i os, er fuldstændig harmløse. Faktisk indeholder menneskekroppen ti gange flere bakterieceller end menneskeceller! Der er dog stadigvæk en god håndfuld patogener, som har til hensigt at overleve på vores bekostning. Uanset om der er tale om en almindelig forkølelse eller mere usædvanlige bakterier, så har disse patogener udviklet et helt arsenal af tricks til at sprede sig fra menneske til menneske. De spredes oftest via host, nys eller kropsvæsker. Nogle patogener får tilmed et »lift« og hopper ombord på andre organismer, som gør alt forarbejdet for dem, såkalte vektorer. Malaria er et godt eksempel på en vektorafhængig sygdom. En parasit, som lever i myg, spreder sygdommen blandt mennesker, når myggene bider dem.

Til trods for disse smarte taktikker er det forholdsvist sjældent, at et patogen smitter tilstrækkeligt mange mennesker til at forårsage en pandemi. En af grundene til

Ebola-virusset dræber mellem 25 og 90 % af dem, der er smittet med det.

© Thinkstock

Epidemi eller pandemi?

115

Kroppen_dansk_revidert.indd 115

03.12.2018 14:23

KROPPEN KROPPEN PÅ PÅARBEJDE ARBEJDE det er, at menneskekroppen har et meget effektivt forsvarssystem, immunsystemet. Når vi bliver udsat for sygdom, udvikler vores immunsystem en skræddersyet antibakterie for at nedkæmpe angriberne. Antibakterien vil enten neutralisere dem eller øremærke dem for ødelæggelse. Over tid opbygger kroppen et stort arsenal af antibakterier. Et patogens første angreb kan forårsage et fuldt udbrud af infektion, men hvis der kommer gentagne angreb, vil immunsystemet respondere hurtigt for at afvæbne dem. Som et resultat af dette – og af vaccinationer – er en betydelig del af menneskeheden immune over for sygdomme, som tidligere var almindelige. Dette gør det vanskeligt for patogener at smitte et så stort antal mennesker på én gang, at der udbryder en pandemi. Skoldkopper er eksempelvis meget smitsomt, men når en person én gang har været smittet med denne sygdom, så husker kroppen indtrængeren, og de fleste vil derfor efterfølgende være immune resten af livet. Pandemier har derfor en tendens til at være forårsaget af patogener, som vi har været ganske lidt udsatte for, og som vores immunsystem ikke er forberedt på.

Historisk har sygdomme fra andre lande kunnet gøre netop dette – overraske vores uforberedte immunsystem.

Da europæiske bosættere ankom til Nordamerika, medbragte de sygdomme, som indfødte amerikanere aldrig før havde været udsat for, blandt andet mæslinger, influenza og kopper. Disse patogener startede en bølge af dødelige epidemier, som dræbte over 90 % af befolkningen. Nu til dags spreder almindelige internationale rejsende patogener rundt, men disse er »gamle« sygdomme og udgør derfor ikke nogen trussel.

Det, vi bør bekymre os om, er de nye sygdomme eller nye varianter af de kendte sygdomme, som alle kommer fra samme kilde: dyrene. Disse vil højst sandsynligt smitte vores nærmeste i dyrefamilien: aberne. HIV-virusset er blevet sporet tilbage til chimpanser i Afrika, som blev spist af mennesker i første halvdel af 1900-tallet. Som mange andre sygdomme, der krydser artsbarrieren, smittede HIV-virusset først et fåtal af mennesker.

Efterhånden som virusset udviklede sig, nedbrød det en anden vigtig barriere: Det lærte at overføre sig selv fra én person til en anden. Når en sygdom tilegner sig denne evne, bliver det en tikkende bombe.

Det er relativt enkelt for et patogen at overføre sig fra en abe til mennesker eller modsat, men også langt større overførsler er mulige. Det er ganske få af os, der kommer i kontakt med aber, men til gengæld har vi ofte et nært forhold til vores egne husdyr. En forløber til influenzavirusset, der forårsagede den spanske syge i 1918, menes først at have eksisteret hos vilde fugle, derefter hos indlandske grise og derefter være blevet videreført til mennesker.

I årtusinder var mennesker helt og holdent i sygdommenes magt, men i slutningen af 1700-tallet kom opfindelsen af vores bedste våben imod sygdom: vaccinen. Vaccine narrer immunsystemet til at tro, at det

Inde i influenzaen Bliv klogere på influenza-virusset, en ekspert i at kidnappe og efterligne, når det gælder om at lave pandemier.

En kapsel af lipidmolekyler (fedtstof) Dette beskyttende lag bliver ofte »kastet af« virusset, så snart det kommer ind i værtscellen.

RNP RNP på indersiden bliver brugt til at kidnappe værtscellen og tvinger den til at lave virale proteiner og RNA.

Lille og farlig Viruspartiklen er næsten rund og har en diameter på 80-120 nm. Det er hundrede gange mindre end en bakterie.

bliver udsat for et patogen. Det stimulerer dermed et arsenal af antibakterier og dræber-T-celler som et forsvar imod den aktuelle sygdom. På den måde bliver immunsystemet forberedt på at møde den ægte sygdom.

For at kunne gøre dette bliver en lille mængde af patogenet, som regel et svækket patogen, injiceret i kroppen. Denne proces hedder inokulering. Det kommer måske som en overraskelse, men der var folk, der eksperimenterede med inokulering i Kina og Indien allerede så tidligt som 1.000 år f. kr. Først i 1796 lykkedes det at fremstille den første vaccine.

Op gennem 1700-tallet var kopper en frygtet dødsårsag rundt om i verden. Den engelske læge Edward Jenner bemærkede, at de malkepiger, der havde haft kokopper, syntes at være immune over for kopper. Ved at injicere patienter med pus fra kokopper bekræftede Jenner sin hypotese, og den første vaccine blev skabt. Vaccinen blev efterfølgende brugt over hele verden, og kopper blev officielt udryddet i 1979.

Jenners banebrydende arbejde med kopper åbnede for

Edward Jenner blev latterliggjort for sine ideer om vaccination imod kopper. I dag er vi glade for hans revolutionerende tanker.

116

Kroppen_dansk_revidert.indd 116

03.12.2018 14:23

Overfladeproteiner

Interview

Hæmagglutinin og neuraminidase er afgørende for virussets funktion, det gør dem til fine mål for antistoffer og antivirusmedicin.

Hvordan håndterer vi pandemier?

Professor John Edmunds , London School of Hygiene & Tropical Medicine, besvarer spørgsmål.

Neuraminidase

Dette sømformede protein er et af influenzaens vigtigste våben. Det hjælper virusset med at holde sig fast til værtscellen, så det kan starte sit angreb.

Når arbejdet er gjort, kan neuraminidase-enzymerne bryde polysakkarid-forbindelserne, så virusset kan forlade cellen.

M2 ion-kanal

Ribonukleoprotein

M2-proteinet lader hydrogen passere ind til virusset, øger surhedsgraden og eksponerer RNA.

Virussets genetiske kode består af 6-8 RNA-segmenter pakket ind i et proteindække.

Den sorte død Den dødeligste pandemi i menneskets historie hærgede over Europa fra 1347 til 1350. Den dræbte halvdelen af Europas befolkning på den korte tid.

Pesten udsprang af byldepest forårsaget af pestisbakterier. Med oprindelse i Asien slog pesten først til i Kina, hvor den dræbte cirka 250 millioner mennesker.

Derefter spredte den sig til Europa via Silkevejen.

Yersinia pestis-bakterier blev båret af lopper, som man længe formodede rejste ombord på rotter, som det myldrede med på handelsskibene. Senere forskning taler derimod for, at pesten spredte sig på anden vis.

Efter først at have nået Italiens bredder i 1347, hærgede den sorte død så langt nord som England den følgende sommer og fortsatte videre til Tyskland og Skandinavien i 1348.

Uhyggeligt smitsom, som den var, fortsatte den med at dræbe i en opsigtsvækkende fart. De afslørende symptomer på infektion med pest var hævede lymfeknuder, især ved lysken, nakken og armhulerne.

De syge udviklede siden høj feber og begyndte at kaste blod op. De døde normalt inden for en uge efter, at de første symptomer havde vist sig. Fordi vi ikke dengang havde en effektiv kur, vendte pesten med jævne mellemrum tilbage de næste 300 år.

For at forhindre, at pesten spredte sig yderligere, blev der ansat folk til at indsamle døde kroppe.

Hvor hurtigt kan vi opdage en pandemi og tage vores forholdsregler?

– Vi er blevet ret gode til at opdage sådanne ting. Der var en masse ballade omkring svineinfluenzaen, men vi lærte meget om den meget hurtigt. Det samme gælder SARS-virusset.

Vil en pandemi kunne udslette menneskeheden?

– Det kan den jo sådan set godt. Men om jeg tror det? Nej. Medicinen og forskningen i epidemiologi og de modeller, vi har udviklet, er så gode i dag. Men der er en betydelig risiko for enkelte populationer, specielt i lande, som ikke har faciliteterne til at varetage en ordentlig hygiejne. Se på SARS: I vesten fik vi den under kontrol lige akkurat i tide. De lande, hvor den oprindeligt spredte sig, har velfungerende sundhedsvæsener.

Men hvad med andre lande som Indien eller Indonesien? Hvad nu hvis virusset havde spredt sig til Afrika? Det er ikke sikkert, at vi var lykkedes med at stoppe spredningen der. Det ville have været uhyre vanskeligt. Så jeg tror, det er usandsynligt, at en pandemi vil kunne udslette menneskeheden, men den vil kunne gøre stor skade i lande med mindre velfungerende helsesystem.

© Alamy; CDC

Hæmagglutinin

Hvilken sygdom, tror du, vil forårsage den næste pandemi?

– Influenza. Jeg ved ikke, om det bliver den næste, men der vil helt sikkert komme influenzapandemier i fremtiden. Når det gælder andre sygdomme, er det svært at forudse. Der er mange overlevelsesindsatser undervejs, der skal afdække, hvilke patogener der cirkulerer blandt dyr, for at få en bedre idé om, hvad der er den mest sandsynlige næste pandemi. Det bliver egentlig et vildt gæt, men hvis de begynder at sprede sig til mennesker, er vi nødt til at kende til dem.

117

Kroppen_dansk_revidert.indd 117

03.12.2018 14:23

KROPPEN KROPPEN PÅ PÅARBEJDE ARBEJDE udviklingen af en bred vifte af nye vacciner. I slutningen af 1800-tallet udviklede mikrobiolog Louis Pasteur vacciner mod miltbrand og rabies. Et nøgleelement i Pasteurs metode var at behandle patogener ved at gengive dem i en harmløs version.

I det følgende århundrede blev vacciner udviklet i et imponerende tempo. Den amerikanske mikrobiolog Maurice Hilleman ledte opfindelsen af over 30 vacciner mod blandt andet mæslinger, fåresyge, hepatitis A, hepatitis B og hjernehindebetændelse. Udbredelsen af vacciner imod almindeligt forekommende patogener har betydet, at de fleste nu er immune over for dem. Det forhindrer sygdomme og har for altid forandret vores forhold til sygdomme, som engang hærgede i århundreder, ja tilmed årtusinder.

Mens det er forholdsvist enkelt at fremstille effektive vacciner imod nogle sygdomme, er andre sygdomme langt mere komplicerede på grund af de hurtige forandringer, de gennemgår.

Den mest notoriske af disse hamskiftere er HIV-virussen.

HIV er en af de virusser, der har den højest skiftende mutation. Virusset rokerer konstant rundt på sine gener for at forandre form på overfladeproteinet. Ved at modificere sin forklædning gør det sig selv ugenkendeligt over for antistoffer og undviger på den måde immunsystemets vogtere. At udvikle en vaccine mod HIV-virusset er derfor en kæmpe udfordring. HIV angriber også immunsystemet direkte.

Andre sygdomme, som eksempelvis influenza, er relativt enkle at vaccinere imod, når en ny stamme først er blevet identificeret. Men uforudsigeligheden af udbrud betyder, at de stadigvæk er en trussel. Influenza eksisterer i princippet hos vilde fugle, men indimellem vil en ny stamme af virusset igangsætte en ny epidemi eller tilmed en pandemi som for eksempel H1N1-virusset – svineinfluenza. Tid og sted for etableringen af disse nye stammer er praktisk talt umulige at forudse, men at overvåge de vilde fugle er én måde at holde øje med nye stammer på.

På mange måder gør det moderne samfund os mere udsat for pandemier end tidligere. 50 % af os bor i byer og er dagligt i kontakt med et stort antal mennesker, hvilket gør det nemt for sygdomme at sprede sig. Den konstant voksende internationale flytrafik øger også spredningen af virus og lader patogener forflytte sig fra kontinent til kontinet på få timer.

I 2003 spredte SARS-pandemien sig til 29 lande fordelt over tre kontinenter på blot nogle få måneder. Til trods for dette får vi en stadig større indsigt i patogenet.

SARS (alvorlig atypisk lungebetændelse) var en ny sygdom, men det globale medicinske fællesskab blev hurtigt klog på virusset og fik det under kontrol. Selvom vi ikke har en vaccine imod HIV-virusset endnu, så har behandlingen forbedret sig dramatisk, og offentlige helbredsundersøgelser og HIV-tests har været stærkt medvirkende til at reducere eller stabilisere antallet af infektioner i de fleste lande. Pandemier vil uundgåeligt fortsætte med at slå til i de kommende år, men der er en vis tryghed i at vide, at vi er bedre udstyret end nogensinde i kampen mod patogener.

Hvordan bliver pandemier globale?

Sådan blev nogle af de mest udbredte sygdomme spredt over hele verden.

n Kopper n Spedalskhed (lepra) n Malaria l Område: Nordamerika Tid: ca. 1600 Malaria spredes til »den nye verden« fra Europa efter velkendt mønster.

l Område: Nordamerika og Europa Tid: 1950 Malaria bliver stort set udryddet fra Europa og Nordamerika takket være insektmidler imod myg og forbedret levestandard.

l Område: Europa Tid: ca. 327 f.kr.

Alexander den Stores hær returnerer fra Asien og med sig har de leprabacillen.

l Område: Nordamerika Tid: 1500-1600 Europæiske nybyggere medbringer koppervirusset og smitter urbefolkningen. Det får katastrofale følger. l Område: Nordamerika, Sydamerika og Caribien Tid: ca. 1750 Kolonister spreder spedalskhed til amerikanerne. Smitten forstærkes yderligere pga. slavehandelen.

l Område: Vestafrika Tid: ca. 1700 Kolonister spreder spedalskhed til det vestafrikanske kontinent.

Kopper

Spedalskhed

Opfindelsen af vaccinen mod denne akutte og ofte dødelige sygdom, er kopper i dag officielt udryddet. Kopper rammer personer, der bliver udsat for variola-virusset. Det har en inkubationstid på 11-17 dage, og man bærer smitten fra første sygdomsdag, indtil sidste skorpe på udslættet er faldet af. Patienten får gerne feber og hovedpine, inden man opdager det karakteristiske røde udslæt med væskefyldte blæner. Når skorperne falder af, kan man få brune pletter eller ar, i nogle tilfælde for resten af livet.

Dette er en mange tusinde år gammel sygdom, som skyldes lepra-bacillen. Fra gammel tid blev sygdommen også kaldet for spedalskhed eller Armauer Hansens sygdom. Spedalskhed er en kronisk infektionssygdom, som forårsager skader i hud, nerver og andre organer. Smitten sker ved dråbeinfektion via luftvejene.

Inkubationstiden er lang. Sygdomsbilledet hos spedalske er svært varierende, men de fleste får sår og mister følelsen i hænder, fødder og ansigtet. Før i tiden troede mange, at sygdommen var djævelens værk, og spedalske blev isoleret og stigmatiseret. Nerveskaderne og manglende følesans betød, at patienterne kunne brænde sig selv uden at mærke noget. I dag kan sygdommen kureres med antibiotika.

118

Kroppen_dansk_revidert.indd 118

03.12.2018 14:23

l Område: Europa Tid: ca. 1500 Kopper etablerer sig i Europa. Sandsynligvis spredes smitten ekstra effektivt med korsfarerne.

l Område: Kina Tid: ca. 250 f.kr.

Det første dokumenterede tilfælde af lepra i Kina, sandsynligvis spredt af handelsmænd.

l Område: Kina Tid: 2600 f.kr.

Den ældste beskrevne kilde, som omtaler malaria.

l Område: Europa Tid: ca. 1500 Malaria spredes helt til Nordeuropa, da handelsfarende øger deres virksomhed.

Hvordan bekæmpes en pandemi?

1 l Område: Indien Tid: 2000 f.kr.

Det ældste kendte tilfælde af lepra.

Koppers oprindelse l Område: Nordøstafrika Tid: ca. 10.000 f.kr.

Kopper-virusset kommer sandsynligvis samtidig med, at dyrene blev tæmmet.

Malarias oprindelse ● Område: Afrika Tid: 10.000 f.kr.

Ligesom det moderne menneske udvikles malaria i Afrika og følger menneskenes migration til Eurasien.

l Område: Somalia Tid: 1977 Det sidste rapporterede tilfælde af kopper.

Spedalskheds oprindelse l Område: Østafrika Tid: ca. 4.000 f.kr.

Lepra-bacillen kommer sandsynligvis oprindeligt fra Østafrika eller Mellemøsten.

Malaria

l Område: Indien Tid: 500 f.kr.

Egyptiske handelsmænd tager kopper med sig til Indien, hvor sygdommen blomstrer i 2.000 år. l Område: Hele verden Tid: ca. 1850 Da sygdommen var på sit højeste, truede malaria halvdelen af verdens befolkning.

Til trods for at malaria ikke smitter mellem mennesker på samme måde som influenza, er denne sygdom udbredt og dræber hvert år mere end 2 millioner mennesker. Den overføres via en encellet parasit i spyttet hos hunmyg. Hunmyggen spreder parasitten fra menneske til menneske via spyt i den snabel, hun suger blod med. Parasitten bliver overført til et nyt offer, og via

blodårerne føres parasitten til leveren, hvor den formerer sig. Efter nogle dage fortsætter parasitten med at formere sig i de røde blodlegemer, og offeret begynder at vise tegn på sygdom. Dette er influenzalignende symptomer, som optræder 10-28 dage dage efter smitten. Parasitten kan også ligge i dvale i leveren i op til fire år, før offeret viser sygdomstegn.

Vaccination

Den mest effektive måde at standse en sygdom på er ved at vaccinere befolkningen. Det tager til gengæld mindst seks måneder at udvikle en ny vaccine.

2

Oplysning

3

Mindre rejsevirksomhed

Uanset om man skal vaske hænder, bruge maske eller kondom, så er oplysning af befolkningen et vigtig middel til at forhindre videre spredning af en sygdom.

Ved at stoppe flytrafikken og begrænse al rejsevirksomhed kan man sætte en stopper for en potentiel pandemi.

4

Begrænset kontakt

Man kan opmuntre større virksomheder til at aflyse større møder og opfordre folk til at holde sig hjemme for at undgå at blive udsat for patogener.

5

Overvågning af dyrenes sygdomme

Ved at følge nøje med i dyrs adfærd og deres sygdomsudbrud kan forskerne være på forkant og blive bekendt med fremtidige potentielle trusler.

© Thinkstock

l Område: Egypten Tid: 1145 f.kr.

De allertidligste fund af kopper er gjort ved DNA-analyser af mumier.

119

Kroppen_dansk_revidert.indd 119

03.12.2018 14:23

NYSGERRIG? 126

Tegn på aldring

© Gonzalo Haro

122

© Science Photo Library

Hjernekirurgi

122 Aldring

Hvorfor ældes kroppen?

136 Hvor hurtigt vokser håret?

Vi forklarer lidt om hår.

140 Hjernekontrol/Latter

Har hjernen kontrollen?

126 Hjernekirurgi

Hvordan opererer man i hjernen?

137 Probiotika eller prebiotika?

Mad til gode bakterier.

130 Ørepropper/Fregner/Ondt i halsen

Hvorfor får vi propper i ørerne?

131 Minder/Epidural/Tandpasta

Hvad er minder?

137 Findes der en kur mod forkølelse?

138 Glat hår eller krøller/

Kan børn løfte vægte?

Er vægtløftning farligt for børn?

141 Kalkunarme/Skæl/Øjets

tilpasning til mørket

Hvorfor får vi så slap hud under armene?

132 Rødmen/Koffein/Svimmelhed

Vi afslører os selv ved rødmen.

138 Hvorfor spiser vi for meget?

Kan vi styre urinstinkterne?

133 Bevidsthed/Ørevoks/ 139 At korrigere hjerterytmen Øjenbryn

Når hjertet løber løbsk.

Hvor i hjernen sidder bevidstheden?

139 Salt/Adamsæblet

Er salt skadeligt for hjertet?

134 Kan man læse tanker?

Er det overtro eller videnskab?

120

Kroppen_dansk_revidert.indd 120

142 Allergi/Eksem

Hvorfor får vi disse plager?

143 Koffeinfri kaffe/Vandallergi/ Kolesterol

Er kolesterol farligt for os?

144 72-timers deodorant

Hvordan kan kroppen være

lugtfri i op til 72 timer?

03.12.2018 14:24

137

Kan man læse tanker?

© SPL

134

Probiotika eller prebiotika?

145

Hvad er der så super ved supermad?

144 Moderne fyldninger

Er det farligt at have

metaller i kroppen?

145 Supermad/Gigt

Hvad er der så super

ved supermad?

132

143 Afhængig af koffein?

Hvorfor rødmer vi?

121

Kroppen_dansk_revidert.indd 121

03.12.2018 14:24

Aldringsprocessen H

vad der fører til aldring synes umiddelbart indlysende: Med tiden bliver kroppen kort og godt slidt ned. Det er imidlertid ikke helt så enkelt. Forskere inden for gerontologi, studiet i aldringsprocesser, er faktisk ikke kommet frem til et fyldestgørende svar på, hvorfor vi ældes. I bund og grund er der to hovedteorier om grunden til aldring: De fleste mener, at vores celler simpelthen slides op med tiden, og dette synspunkt passer bedst med den såkaldte »fejlteori«.

Tilhængere af fejlteorien tror, at tilfældige ydre påvirkninger fører til skader, som gradvist hober sig op i kroppen. Denne opsamling pågår hele livet, lige indtil dine celler ikke længere kan fungere. Frie

© Science Photo Library

NYSGERRIG?

Hvad sker der med kroppen, når vi ældes?

radikaler – ustoppelige oxygenmolekyler, som er biprodukter af naturlig cellefunktion – kan bygge sig op og binde sig til andre celler. Som en direkte følge af dette kan DNA’et blive skadet. Det kan også føre til krydskobling af proteiner eller glykocylering, som indtræffer, når proteinmolekyler i kroppen fejlagtigt binder sig med hinanden. Disse bindinger er ikke så elastiske som andre bindinger, de forflytter sig ikke og nedbrydes ikke, som de skal.

Beviser i denne teoris favør kommer fra flere sider. Rynker, for eksempel, skyldes nedbrydning af kollagen, en proteintype i huden. Krydskobling af proteiner kan også føre til flere andre tegn, der forbindes med alderdom, eksempelvis stive led og

åreforkalkning.

Cellerne kan desuden mutere på genetisk plan som følge af eksterne faktorer. Problemer med mitokondrierne (de organeller, der producerer cellens energi) kan føre til celledød og forskellige aldringsrelaterede sygdomme som Alzheimers.

En anden teoriretning bygger på en idé om, at vores individuelle levetid er forhåndsbestemt eller programmeret. En teori er, at vi har et biologisk ur, som er »indstillet « af vores endokrine systemer. Det er kroppens naturlige system, som producerer og udsender hormoner og styrer immunforsvaret.

Hypothalamus i hjernen sender beskeder via hormoner til hypofysen, som igen styrer hormon-

122

Kroppen_dansk_revidert.indd 122

03.12.2018 14:24

Yngre

Gråt hår

Hårskaft Hårskaftet består af keratin, et fiberrigt protein.

Hvert eneste hårstrå på dit hoved indeholder melanin – pigmentet, der giver håret farve. Med tiden går melaninproduktionen ned, og der begynder at vokse hår uden farve.

Hårløget

Hårroden

Hårløget er bunden af roden.

Den sidder i hårsækken, som er hårstråets fæstnepunkt.

Roden består af tre lag – den ydre rod, den indre rod og hårløget – som giver håret struktur og stivhed.

Papillen

Fiberlaget

Denne specialiserede celle får næring fra blodet og er ansvarlig for fremvækst af nye hår og hårets pigmenter.

Underhudsfedt Når du ældes, forsvinder fedtlagrene under huden, så musklerne og huden bliver slappere.

udskillelsen til skjoldbruskkirtlen, binyrerne og andre organer.

Dette komplekse system bliver gradvist mindre effektivt, hvilket kan føre til alt fra søvnproblemer til overgangsalder. Forskellige typer celler i immunforsvaret bliver færre med årene og fungerer efterhånden dårligere. Enkelte forskere henviser til, at der er større risiko for at få kræft, når man bliver ældre: Et yngre og mere effektivt immunforsvar er vanskeligere at trænge igennem og holder bedre kræften på afstand.

Det kan også ganske enkelt være genetisk. Altså, at vores DNA giver besked til cellerne i kroppen, når livet er opbrugt. Der findes forskning, som tyder på, at det faktisk er en genetisk komponent i aldringsprocessen hos de fleste dyr, der gør, at de alle har en forventet levetid. Vi ved, at (raske) kvinder som regel lever længere end (raske) mænd, selvom vi ikke helt ved hvorfor. Hvis vores forældre blev gamle, er der også større chance for, at vi selv bliver det. En særlig type gener, kendt som levetidsgenerne, påvirker, hvor længe vi lever. Hvis man arver »positive« gener af denne type, lever man højst sandsynligt længe.

Selvom vores gener spiller en rolle for vores levetid, er der naturligvis andre faktorer, der kan være mindst lige så vigtige. Hvis ikke, ville den forventede levetid hos mennesker stadigvæk være 30 år og ikke 80 år, som er den gennemsnitlige levealder i udviklede lande. De fleste forskere er enige om, at aldringsprocessen er

Hårfarven bestemmes af fiberlaget, som er en del af hårskaftet.

Ældre kompleks, og én teori kan ikke forklare alle faktorerne. Det er en kombination af genetik, biologiske funktioner og ydre påvirkning.

Vi plejer først at lægge mærke til de aldringstegn, som kan ses med det blotte øje: rynker i huden og gråt hår.

Disse forandringer er faktisk glimrende eksempler på, hvor kompliceret processen kan være. Vi har allerede nævnt rynker, som skyldes, at kollagen og elastin, som gør huden blød og elastisk, nedbrydes med tiden. Uden dette bliver huden løs. En del ældre mister også fedtlagre i ansigtet, og hudens olieproduktion falder. Mange af disse ændringer bestemmes af gener, men ydre faktorer, eksempelvis ultraviolet stråling (solstråler og solarium) og rygning, kan fremskynde disse forandringer. Solstråler nedbryder kollagen og elastin, mens rygning indsnævrer blodårerne.

Gråt hår skyldes, at melaninet – pigmentet, som gør, at dit hår har farve – forsvinder. Det er først for nylig, at forskere har opdaget, at melaninproduktionen bliver forstyrret, fordi mængden af hydrogenperoxid forøges, når vi bliver ældre. At håret bliver tyndere med alderen, skyldes andre proteiner i hårcellerne. I modsætning til rynker er der ikke noget, man kan gøre for at undgå, at håret bliver gråt – ud over at farve det. Det kunne tyde på, at gener spiller en rolle, så hvis dine forældre fik gråt hår i en ung alder, gør du det nok også.

Tegn på aldring

Gråt hår Reduktion i melaninproduktionen fører til gråt hår.

Hårtab Håret på hovedet begynder at falde af, når det autoimmune system angriber hårsækkene.

Rynker Opstår, når hudceller og kollagen bliver nedbrudt.

Høreproblemer Slap hud Mangel på elastisk væv og underhudsfedt giver slappere hud.

Hårcellerne i sneglehuset nedbrydes med alderen.

Dette fører til aldersrelateret høretab, presbyacusis. © Gonzalo Haro

Pletter og rynker er nogle af de omfattende forandringer, der finder sted under huden.

Alderspletter

Solstråler kan, i tillæg til den generelle aldringsproces, føre til koncentrerede Overhud melaninpletter.

Huden holdes glat af proteinerne kollagen og elastin. Disse nedbrydes og stivner med tiden, hvilket giver rynker.

© Science Photo Library

Aldrende hud

123

Kroppen_dansk_revidert.indd 123

03.12.2018 14:24

NYSGERRIG? (hormoner eller proteiner, som stimulerer cellevækst).

Tab af muskelkraft i for eksempel ringmusklen eller blæren kan føre til et af de mere pinlige og ubehagelige aldringstegn: inkontinens.

Den aldrende hjerne ved vi fortsat kun lidt om i forhold til, hvad vi ved om processerne i resten af kroppen.

Tidligere troede man, at aldersrelaterede problemer som hukommelsestab skyldtes, at nervecellerne i hjernen døde. I dag ved vi, at det højst sandsynligt skyldes komplekse kemiske processer.

Alzheimers-patienters hjerner har for eksempel oftest en ophobning af fiberrige proteiner, de såkaldte amyloider. Nøjagtigt hvad der fører til denne ophobning, ved vi ikke, men det kan være, at amyloiderne slipper ind i hjernen, fordi systemet, der kontrollerer blodindslippet til hjernen, blod-hjerne-barrieren, ikke fungerer, som det skal. Nervecellerne i hjernen dør ikke og kan udvikles og vedligeholdes hele livet.

Den måske mest fascinerende del af aldringsprocessen er, at den er unik for alle, og at man aldrig kan forudsige, hvad der vil ske med hver enkelt person. Takket være medicinske fremskridt lærer vi hele tiden mere.

Ikke bare om, hvad der fører til de mest ubehagelige aldringstegn, men også hvad vi kan gøre for at forhindre dem.

Et menneskes syv stadier Hvad er hovedstadierne, som alle mennesker går igennem i løbet af et langt liv?

Knogleskørhed

Sygdommen, som rammer gamle knogler.

Osteoporose er en degenerativ knoglesygdom, som fører til lettere knogler og gør dem svagere og mere skøre. Faren for at falde og sandsynligheden for knoglebrud øges gradvist, efterhånden som sygdommen udvikler sig.

Knogleskørhed skyldes tab af de vigtige mineraler, som knoglekonstruktionen består af, blandt andet kalcium. Gener spiller også en vigtig rolle, og jo færre kønshormoner man har, jo større risiko er der for at udvikle sygdommen, uafhængigt af køn. Det er vigtigt at holde kroppen i bevægelse og give skelettet belastning, for at det skal kunne optage kalcium fra maden.

© SPL

Aldringens indre tegn er helbredsmæssigt mere alvorlige end de ydre. Når og hvordan de indtræffer, påvirkes også af en række forskellige faktorer. Gerontologer generaliserer gerne lidt spøgefuldt og siger, at nogle dele af kroppen bliver hårdere med alderen, mens andre bliver blødere.

Der er en sammenhæng bag det hele.

Som nævnt i flere tidligere artikler her i bokasinet, bliver vores blodårer stivere og trangere på grund af ophobning af plak. Hjertet skal arbejde hårdere for at pumpe blodet igennem de smallere årer. Dette forklarer, hvorfor ældre mennesker kan døje med for højt blodtryk. Andre muskler, eksempelvis lungerne, bliver hårdere på grund af kalciumophobninger. Disse kan opstå på grund af hormonforandringer eller fra alvorlige infektioner som tuberkulose.

Hormonforandringer gør, at kalcium begynder at lække fra knoglekonstruktionen og gør den blødere, skørere og lettere. Sarkopeni, eller tab af muskelmasse, er en anden del af den »bløde« aldringsproces.

Muskler indeholder specielle celler, som ofte kaldes for satellitter, en type stamceller. Disse celler er ansvarlige for muskelvækst og for nedbrydning af muskelmasse i forbindelse med en skade. Satellitcellerne bliver gradvist svagere med tiden, muligvis på grund af en sammenhængende nedbrydning af vækstfaktorer

1. Rask knogle Raske knogler består af tætte, stærke strukturer og kan som regel bære ens kropsvægt uden problemer.

3. Puberteten Barnet er nu kønsmodent. Piger kommer som regel i puberteten et par år før drengene.

2. Knogle med knogleskørhed Knogleskøres knogler har spredte porøse strukturer. De er skøre, hvilket ved fald ofte fører til brud.

5. Voksen

6. Godt voksen

Musklerne er fuldt udviklede og stærke.

Organerne er fuldt funktionelle.

Midaldrendes væv begynder at blive nedbrudt og svækket, og håret mister dets farvepigment.

1. Spædbarn Det helt afhængige spædbarn vokser imponerende hurtigt.

2. Barndom Væv, muskler og knogler vokser helt indtil puberteten.

4. Ung voksen Fortsat nogen muskulær vækst og generel udvikling af kroppen.

124

Kroppen_dansk_revidert.indd 124

03.12.2018 14:24

Forventet levealder rundt om i verden

5 2

1. Europa

1 6

80+ 77,5-80 75-77,5 72,5-75 70-72,5 67,5-70 65-67,5 60-65 55-60 50-55 45-50 40-45 0-40

Størstedelen af europæere har en levealder på over 72 år.

5. Asien

Canadiere har højere forventet levealder end amerikanere generelt.

6. Japan

Det største land har en af de laveste forventede levealder.

Indonesien har cirka samme forventede levealder som Asien.

Størstedelen af Afrika er ikke udviklet og har en af de laveste forventede levealdre i verden.

Begge disse industrilande har en forventet levealder på 80+.

2. Nordamerika 4 7 3

8

Alle sanserne svækkes med alderen. Problemer med hørelsen opstår som følge af, at strukturer i øret nedbrydes med tiden. Skade på hørenerven, som formidler signaler til hjernen, kan også spille en rolle. Synet bliver dårligere, fordi øjnene bliver trægere, mindre skarpe og mindre følsomme. Øjenmusklerne bliver også svagere, hvilket fører til dårligere sidesyn og dybdesyn. Smags- og lugtesanserne svækkes også med alderen. De 9.000 smagsløg, som vi bliver født med, bliver gradvist færre. At lugtesansen svækkes, skyldes tab af nerveender i næsen. Dårligere blodtilførsel til områder i hjernen og nervesystemet, som tager imod information om berøring, fører sandsynligvis til mindre følsomhed over for smerte, kulde, varme og vibration. Selve hjernen bliver faktisk mindre med tiden, og kemiske processer (i tillæg til mangel på stimulering) kan føre til aldersrelaterede problemer som hukommelsestab.

ry © Science Photo Libra

Det er først og fremmest rynker og muskel- og hårtab, der gør, at man ser gammel ud. Hjernen kan godt være lige skarp – og på mange måder bedre på grund af livserfaring.

3. Sydamerika

7. Indonesien

4. Afrika

8. Australien og New Zealand

Grå stær 1. Rask linse Hos en person med raske linser passerer lysstrålerne lige igennem og rammer vævet bag på øjeæblet (nethinden).

Nethinden omdanner lysstrålerne til nervesignaler og videreformidler disse signaler til hjernen, hvor de bliver tolket.

2. Linse med grå stær Hvis der ophober sig protein på linsen (på grund af nedslidning eller sygdomme som diabetes), kan det føre til et uklart felt, et »katarakt«.

Lyset brydes på vej gennem linsen, og billedet på nethinden bliver uklart.

At bremse aldringsprocessen Selve aldringsprocessen er uundgåelig (i hvert fald i dag), men der er meget, du kan gøre for at bremse den, så du kan få en bedre livskvalitet, efterhånden som du bliver ældre. De synlige tegn på aldring, eksempelvis rynker, kan delvist forhindres ved at undgå direkte sollys og andre risikofaktorer som rygning. De indre aldringstegn kan delvist dæmpes med en sund og fornuftig livsstil. Styrketræning, for eksempel vægttræning, kan medvirke til at opretholde stærke knogler og holde knogleskørhed på afstand. Aerobisk træning – som at gå en rask tur eller cykle – kan holde vægten nede og modvirke en række aldersrelaterede sygdomme og lidelser – ud over at holde os i god form.

Kostvaner påvirker også aldringen. En sund og varieret kost reducerer ikke bare risikoen for sygdomme som diabetes 2, men kan også holde vores immunforsvar på toppen meget længere. Enkelte forskere betragter aldring som en sygdom. For disse forskere kan stamcellebehandlinger eller kryogenetik (at fryse mennesker ned for senere at tø dem op) være potentielle »kure«. Men hvor langt skal vi strække os for at bekæmpe noget så naturligt som alderdom? Ingen af os skal leve evigt, og vi burde måske hellere fokusere på at ældes på en behagelig og værdig måde?

© SPL

7. Alderdom

Japan er det asiatiske land med højest forventede levealder.

© Science Photo Library

Sanserne

Den forventede levealder i de asiatiske lande varierer enormt.

Der er flere måder at sænke aldringsprocessen på.

125 125

Kroppen_dansk_revidert.indd 125

03.12.2018 14:24

NYSGERRIG?

Hjernekirurgi Hvis du troede, at raketforskere havde øje for detaljer, så bare vent, til du møder denne her flok ...

D

er er stadigvæk meget, vi ikke ved om menneskehjernen – men skulle noget gå så galt, at hjernen har brug for en operation, er det godt, der findes dygtige neurokirurger. En neurokirurg er en kirurg, som kan operere på en mængde strukturer i hjernen og rygmarven. Neurokirurger har lært sig en masse teknikker og har tilgang til teknologier, som grænser til det umulige.

En neurokirurg har to hovedopgaver: Der er de akutte operationer, som ofte kommer efter trafikulykker eller voldsepisoder, og patienterne her er ofte unge mænd med hovedskader. Disse patienter kan have blødninger inden for kraniet, hvilket udsætter hjernen for tryk – og så skal neurokirurgen lette dette tryk. Så er der det mere planlagte arbejde, hvor neurokirurgen for eksempel forsøger at fjerne svulster, hvilket kræver nærmest uendelig forsigtighed over for omgivende strukturer.

Selve teknologien starter længe inden operationen. Med avancerede CT- og MRI-scanninger kan der laves tredimensionelle rekonstruktioner og billeder, som vi ikke kunne have forestillet os for få år siden. På den måde kan kirurgen planlægge, præcist hvornår og hvordan operationen skal gennemføres – hvor der skal skæres, og hvor dybt der skal skæres. Afbildningsteknikkerne gennemføres af et team, som kun er optaget af at hjælpe patienten, og på den måde er dette team lige så vigtigt som selve teknologien.

Kirurgien er blevet mindre dybtgående med tiden.

Fordelene ved dette er mindre indgreb, mindre ødelæggelse af omgivende væv, mindre smerte og kortere indlæggelser.

Kirurgerne bruger i dag ofte kraftige mikroskoper med stærkt lys, så de kan arbejde så nøjagtigt som muligt. Brug af sådant mikroskopudstyr kræver meget stor dygtighed og lang erfaring. Det handler om fingerfærdighed og koordination, som ville imponere selv en garvet jagerpilot.

Et kig ind i kraniet Kraniet Kraniet er en solid knoglebeholder, som omgiver og beskytter hjernen, men den kan ikke udvide sig for at tilpasse sig ændringer i trykket indenfor. Derfor kan hjernen hurtigt blive presset sammen af en blødning.

Hypofysen Hypofysen er en kirtel, som hjælper til med at regulere hormonerne i kroppen.

Laver den for mange hormoner, kan den opereres gennem næsen.

Hjernehinderne

© US Navy

Hjernehinderne består af tre lag, som omgiver hjernen og rygmarven. De hjælper med at føre blod og næringsstoffer til og fra hjernen, men de kan også svigte – der kan udvikle sig svulster fra deres overflade.

Den berømte amerikanske neurokirurg Sanjay Gupta i arbejde.

Den forlængede marv Den forlængede marv er af afgørende betydning, fordi den opretholder åndedrættet og hjertevirksomheden. Kirurgi her er uhyre krævende, da den er svær at komme til.

126

Kroppen_dansk_revidert.indd 126

03.12.2018 14:24

»Med avanserede CT- og MRI-scanninger kan der laves tredimensionelle rekonstruktioner og billeder, som vi ikke kunne have forestillet os for få år siden«

Hvorfor kan hjernekirurgi være nødvendigt?

Hjernebarken (grå substans) Den grå substans indeholder komplekse områder for hukommelse, personlighed og funktioner. Kirurgi her kan have lidt effekt – eller det kan gå helt galt og medføre, at vi får fjernet minder eller ændret vores personlighed.

Ventriklerne Ventriklerne gør, at en speciel væske – den cerebrospinale væske – kan cirkulere rundt i hjernen. Bliver denne strøm blokeret, kan hjernen på kort tid svulme op, hvilket kan føre til hovedpine, fordi hjernehinderne strækker sig.

Lillehjernen Lillehjernen styrer de fine bevægelser.

Fejlslagen kirurgi her kan føre til, at man får problemer med balancen.

Nogle af de mest almindelige grunde til at gennemføre hjernekirurgi.

Traumer

Efter trafikkulykker eller voldsepisoder er hovedskader almindelige – og patienterne er oftest unge mænd. Skaderne kan variere fra bagatelmæssige til livstruende. Nogle gange hjælper det ikke med hjernekirurgi, men kan blødninger blive standset tidsnok, er der brug for en neurokirurg.

Egnet procedure: Kraniotomi Indgrebets varighed: 1-4 timer Rekonvalescenstid: Fra uger til måneder Indgrebets effekt: Hvis indgrebet sker i tide, er det effektivt. Hvis det sker for sent, kan det virke ødelæggende.

Kritisk grad:

Sværhedsgrad:

Svulster

Hjernesvulster viser sig på mange måder – nogle patienter får hovedpine, nogle får koordineringsproblemer, og nogle har slet ingen symptomer.

Metastaser (svulster, som har spredt sig fra andre steder), for eksempel bryst- og tarmkræft, er den mest almindelige type.

Egnet procedure: kraniotomi og stereotaktisk kirurgi Indgrebets varighed: 2-12 timer Rekonvalescenstid: uger Indgrebets effekt: fra ingen bivirkninger til alvorlige bivirkninger – operationen kan gå begge veje.

Kritisk grad:

Sværhedsgrad:

Intravaskulære aneurismer

Lagene omkring hjernen Spindelvævshinden Hud

Bindevæv

Epilepsi

Kirurgi for epilepsi er ikke for hvem som helst. I nogle tilfælde, hvor anfald ikke kan kontrolleres med medicin, kan kirurgi blive aktuelt, hvis anfaldene stammer fra et bestemt område.

Egnet procedure: temporal lobektomi Indgrebets varighed: 2-4 timer Rekonvalescenstid: dage Indgrebets effekt: 95 % chance for succes hos visse patienter.

Kritisk grad: Sværhedsgrad:

© DK Images

Senehinden

Parkinsons sygdom Årehinden Kraniet – knogler i skallen

© DK Images

Blodkar i subarachnoidalrummet

Fine blodårer, som svulmer op i hjernen, kan briste og føre til livstruende blødninger. Det gælder om at forhindre disse blødninger.

Egnet procedure: endovaskulær coibehandling Indgrebets varighed: 1-3 timer Rekonvalescenstid: dage Indgrepets effekt: Hvis coilbehandling sker inden alvorlig blødning, har den oftest en udmærket effekt.

Kritisk grad: Sværhedsgrad:

Hvid og grå hjernesubstans

Nogle patienter med Parkinsons kan have nytte af ekstra stimulering af nerverne. At indsætte en speciel nerve-pacemaker er ikke let, men sådan dyb hjernestimulering kan give stærkere signaler.

Egnet procedure: dyb hjernestimulering Indgrebets varighed: 2-4 timer Rekonvalescenstid: dage Indgrebets effekt: middel til god.

Kritisk grad:

Sværhedsgrad:

127

Kroppen_dansk_revidert.indd 127

03.12.2018 14:24

NYSGERRIG?

© Marvin 101 2009

Hjernekirurgens instrumenter.

Guglielmi Detachable Coil (GDC)

Disse platintråde føres ind i små aneurismer (forstørrede arterier) i hjernen via en arterie i lysken. Når de krøller sig sammen i aneurismesækken, stopper de blodstrømmen og forhindrer blødninger.

Kirurgiske mikroklemmer

Disse små klemmer kan bruges til at gribe fat om svulster, så kirurgen kan udtage prøver fra dem.

patienten er vågen. Imidlertid er der smertereceptorer i huden, musklerne og hinderne omkring hjernen, så »vågen kirurgi« er ikke for hvem som helst og udføres ikke alle steder.

Tro det eller ej, men der findes dele af hjernen, som du faktisk kan klare dig uden – og måske endda uden at du overhovedet vil bemærke, at de er væk. Det afhænger helt af, hvilken del af hjernen der bliver fjernet.

Fjerner man derimod blot en lille del af den forlængede marv, vil du dø med det samme.

Fjerner man eller skærer større dele af hjernen væk, kan det få ganske mærkbare følger, eksempelvis hukommelsesproblemer. Denne slags opdagelser blev ikke desto mindre alligevel gjort af kirurger, som opererede og lavede risikable eksperimenter på patienter for mange år siden. Disse eksperimenter udgør i dag vigtige lektioner – men heldigvis findes de kun i historiebøgerne.

Banebrydende teknologi

Der indsættes en elektrode under en operation af Parkinsons sygdom.

© Thomasbg

Det rette udstyr til opgaven …

Nye teknikker til neuronavigation og robotkirurgi kan hjælpe kirurgerne med at komme til på vanskelige steder, som tidligere ville have været umulige at nå. Specielle scannerkameraer og computere bruges under operationen og er tilpasset tidligere scanninger for at vise kirurgen vej – ikke ulig GPS-systemer, der hjælper bilister med at finde frem.

Neuroendoskopi, som også omfatter bittesmå kameraer, der kan nå ind i hjernen, åbner mange nye muligheder inden for hjernekirurgi. Utroligt nok er det også muligt at komme ind til hjernen gennem et lille snit bagerst i næsen.

Hjernen er selve knudepunktet i det netværk, der koordinerer alle vores følelser og derefter giver instruktioner til de indviklede bevægelser, vi udfører. Hjernen modtager alle smertesignalerne fra kroppen, men har ikke selv nogen smertereceptorer. Det betyder, at det er muligt at udføre hjernekirurgi, imens

Bevægelserne i vandet opfanges med moderne MRI-diffusionsteknik.

Fjernelse af hjernesvulster handler om planlægning. At få dem ud er faktisk ganske enkelt – med det forbehold, at det vigtige også er det vanskelige. At vide nøjagtigt, hvor man skal skære, er forskellen på et godt eller dårligt resultat for patienten. Især for unge mennesker er det at have en god fysik og og god hukommelse lige så vigtigt som at holde sig i live. CT-scannere bruger mange røntgenstråler for at opbygge billeder og egner sig godt til at opdage blødninger.

MRI-scanning bruger magneter og forandrer retningen på atomerne i cellerne – dette er den bedste måde at lede efter svulster på. Den seneste teknologi kombinerer MRI med kraftige computere for at opbygge tredimensionelle modeller af individuelle nervefibre, baseret på retningen på vandbevægelserne i disse fibre - denne metode kaldes for diffusions-MRI.

Denne hjernesvulst skal fjernes.

Disse kraftige mikroskoper med stærke lyskilder gør det muligt at operere igennem bittesmå snit eller »nøglehuller«. På den måde undgår man alvorlige skader på omgivende væv.

Der laves et kort over nervefibrenes retning.

3D-rekonstruktion hjælper kirurgen med at planlægge operationen.

Man undgår raske fibre.

Konventionelle MRI-billeder

© Science Photo Library

Højtydende mikroskop

128

Kroppen_dansk_revidert.indd 128

03.12.2018 14:24

Transnasal hjernekirurgi

Gennembrudsteknik, som giver øgede operationsmuligheder.

Det rette udstyr til opgaven …

Stort fremskridt Disse minimalt risikable teknikker lader kirurgerne komme frem til områder, som før blev regnet for umulige at operere i.

Tilgang Kirurgerne kommer til ved at gå ind bag næsen og sinusserne.

Hjernekirurgens instrumenter.

Hvor?

Teknikken kan bruges til at nå svulster omkring kraniets underside og toppen af rygraden.

Navigationssystemer

Dette computersystem smelter præoperative CT- og MRI-scanninger sammen med intraoperative informationer indsamlet af lasere og fra infrarød stråling.

Resultatet er et »kort«, som kirurgerne kan styre efter for at finde skjulte svulster.

Uden sår

© Science Photo Library

Små svulster og lignende op til tennisboldstørrelse kan behandles på denne måde. Og patienten har ikke fået noget sår!

Det rette udstyr Et superspecialiseret lille kamera og en lampe sendes ind bagved næsen for at give tilgang.

Nu haster det!

Drilbor

Disse benyttes ikke længere så ofte i den vestlige verden, men kan bruges til at fjerne blodpropper i hjernen som følge af hovedskader.

Borehuller bruges stadigvæk i nogle dele af verden.

Hovedbunden

En hjerneblødning kræver øjeblikkelig Senehinden behandling, hvis liv skal reddes.

Blodprop Et blodkar er sprunget og danner en blodprop (hæmatom).

Under tryk Proppen giver øget tryk i kraniet og presser på hjernen.

Da kraniet er hårdt, tvinges hjernen nedad mod den eneste udgang – ind i rygsøjlen. Dette kan på kort tid føre til døden, hvis ikke det bliver behandlet, da det ødelægger den vitale forlængede marv.

Livredning Ved livreddende kirurgi vil kirurgen skære et lille stykke af kraniet væk (kraniotomi) for at fjerne proppen og standse blødningen.

Spindelvævs-hinden Årehinden

Arterieklemmer © DK Images

Kraniet

Arterieklemmer er meget vigtige kirurgiske redskaber, som påsættes for at kontrollere eller standse blødninger.

129

Kroppen_dansk_revidert.indd 129

03.12.2018 14:24

NYSGERRIG? © Thinkstock

Hvorfor får vi propper i ørerne?

Trommehinden er en tynd membran, som hjælper til med at overføre lyd. Lufttryk sker på begge sider af trommehinderne: Atmosfærisk tryk presser den indad, mens luft, der kommer ind via et rør imellem bagsiden af næsen og trommehinden, presser den udad. Det smalle rør kaldes for øretrompeten. Når du synker, åbner dette rør sig, og så får luftbobler mulighed for at bevæge sig, hvilket forårsager en lille »prop«.

Hurtige ændringer i højde, for eksempel når et fly letter, giver ofte propper i ørerne, fordi lufttrykket daler, idet flyet stiger. Når flyet skal lande, stiger lufttrykket, og røret (øretrompeten) åbner sig for at få mere luft ind for at udjævne trykket – og en ny »prop«er skabt.

Hvad er fregner?

Fregner er små samlinger af pigmentet melanin, som produceres af melanocytter dybt nede i huden. Større koncentrationer af melanin fører til mørkere hudtoner. Melanin beskytter først og fremmest huden imod skadeligt ultraviolet sollys, men er også fundet andre steder rundt om i kroppen, for eksempel i hjernen. Fregner er arveligt, men bliver mere fremtrædende ved eksponering for sollys.

Sollyset udløser melanocytterne til at øge produktionen af melanin, hvilket fører til en mørkere hudfarve. Personer med fregner har ofte blege hudtoner, og hvis de opholder sig i solen for længe, kan deres hud tage skade. Hudcellerne kan udvikle hudkræft, for eksempel melanom.

»Hurtige ændringer i højde, for eksempel når et fly letter, giver ofte propper i ørerne«

Mange drikker en varm drik med honning og citron for lindring ved ondt i halsen eller forkølelse.

Tanken bag er, at den klistrede honning lægger et beskyttende lag i halsen og derfor beskytter de ømme områder og gør det lettere at synke. Citron har ry for at skabe

gode basiske forhold i kroppen, men der skal sandsynligvis mere til end citron for at ændre kroppens pH-balance. Citron indeholder dog mange antioxidanter, som kan styrke kroppens naturlige immunforsvar.

© Thinkstock

Hvordan hjælper citron og honning mod ondt i halsen?

130

Kroppen_dansk_revidert.indd 130

03.12.2018 14:24

Hvordan virker epidural?

Videnskaben bag smertelindring.

Hvad er hukommelsen?

Hukommelsen er hjernens evne til at genkalde information fra fortiden, og vi kender til tre former for hukommelse: sansemæssig, korttids- og langtidshukommelse.

Tag et kig på denne side, og luk så øjnene og prøv at huske, hvad du så.

Dette kan være et eksempel på sansehukommelse. Afhængigt af om siden er vigtig for dig eller ej, kan mindet gå over i korttidshukommelsen mere eller mindre effektivt.

Kan du huske det sidste, du gjorde, inden du læste dette? Det ligger også i korttidshukommelsen, som er en slags midlertidig lagerplads, hvor mindre vigtigt stof kan brydes ned over tid, mens vigtigere stof når helt til langtidshukommelsen.

Vores sanser bliver konstant bombarderet med information.

Elektriske og kemiske signaler går fra øjne, ører, næse, følesans og smagssensorer, og så omdanner hjernen dem til noget meningsfuldt. Når vi husker noget, sender hjernen signalerne tilbage ad samme naturlige vej, som de kom.

På den måde kan du genopleve ting, ved at tænke på dem.

Epidural betyder »over dura« og er en type lokalbedøvelse, som bruges til at blokere smerter, imens patienten er ved bevidsthed. Det sker ved, at en tynd lang nål føres dybt ind i et område af rygraden mellem to hvirvler nederst i ryggen.

Dette område kaldes for epiduralrummet, og her indsprøjtes der anæstetiske præparater for at mindske smerte eller helt bedøve et område i kroppen ved at reducere følelsesindtryk og blokere nerverødderne, som sender signaler til hjernen.

Resultatet af en sådan anæstetisk behandling er, at patienten føler sig varm og bliver følelsløs. Efter cirka 20 minutter er området helt bedøvet. Afhængigt af hvor længe proceduren varer, kan det blive nødvendigt med endnu en injektion.

Denne form for smertelindring har været meget brugt i mange år, særlig efter operationer og ved fødsler.

1. Epiduralrummet Denne ydre del af rygmarvskanalen er som regel omkring 7 millimeter bred hos voksne mennesker.

6. Fremgangsmåde Bedøvelse i blodet bliver filtreret ud af leveren og nyrerne og forlader så kroppen med urinen. Virkningen varer gerne ved et par timer efter den første injektion.

Lever Nyre Urinleder

2. Epiduralnålen Når området er blevet steriliseret, føres nålen ind i ligamenterne mellem to ryghvirvler og ind i epiduralrummet, hvor der ikke er nogen modstand mod injektion af luft eller en saltvandsopløsning.

Blære

3. Anæstesi Gennem et fint kateter i nålen indføres bedøvelsen varsomt i rummet omkring rygmarvskanalen.

4. Absorbtion På cirka 20 minutter bliver bedøvelsen helt nedbrudt og absorberet i det lokale fedtvæv.

5. Radikulærarterier De forreste og bagerste radikulærarterier løber henholdsvist langs nerverødderne på ryg- og bugsiden. Disse bliver blokeret af bedøvelsen.

Hvordan virker tandpasta til følsomme tænder?

Forestil dig en af dine tænder. Den har to hoveddele: kronen over gummen og roden længere nede. Kronen består af følgende lag oppefra og ned: emaljen, tandbenet og pulpahulen. Fra roden går der nerver op til marvhulen. Tandbenet går ned til roden og indeholder et stort antal fine rør og mikroskopiske porer, som går fra ydersiden af tanden og direkte ned til nerven i marvhulen.

Folk med følsomme tænder føler smerte, når tænderne udsættes for varme, kulde eller kraftigt tryk. Lagene med emalje kan være ganske tynde og kan have trukket sig væk fra gummen, så mere af

tandbenet bliver blottet. Derved giver emaljen og gummerne mindre beskyttelse, og på den måde kan tænderne blive mere følsomme over for smerte.

Tandpasta til følsomme tænder virker enten ved at bedøve tænderne eller ved at blokere de fine rør i tandbenet. Bedøvende tandpasta indeholder som regel kaliumnitrat, som beroliger nerverne i tænderne. Tandpasta, som blokerer de små kanaler i tandbenet, indeholder gerne strontiumklorid. Ved gentagen brug af dette opbygges der en stærk barriere, fordi kanalerne bliver tætnet mere og mere.

131

Kroppen_dansk_revidert.indd 131

03.12.2018 14:24

NYSGERRIG? Hvad er rødmen, og hvorfor rødmer vi?

Rød glød Når vi rødmer, bliver kinderne røde, fordi blodårerne er tæt ved hudoverfladen.

Nervøsitet Hvis man bliver flov eller pinligt berørt, bliver der frigjort adrenalin, som stimulerer det autonome nervesystem.

Vi rødmer, når overflødigt blod flyder ind i de små blodårer (kapillærer) lige under hudoverfladen. Ansigtshuden har flere kapillærer, og de er nærmest overfladen på kinderne. Derfor er rødmen tydeligst der. Hals og bryst kan også være ganske afslørende, og nogle personer rødmer i hele ansigtet. De små muskler i årerne kontrolleres af det autonome nervesystem, så dette kan du ikke styre. Man rødmer, fordi blodårerne udvider sig for at forbedre oxygenstrømmen rundt i kroppen.

Der er flere ting, der kan få os til at rødme. De mest almindelige årsager er varme, sygdom, medicin, alkohol, stærk mad, allergiske reaktioner og følelser. Hvis du føler dig nervøs, vred, spændt eller flov, vil kroppen ufrivilligt udskille adrenalin og sætte det autonome nervesystem i højeste gear.

Hjerterytmen går op, pupillerne udvider sig, og blod føres ud i musklerne fra fordøjelsessystemet. Bivirkningen bliver i det tilfælde, at fordøjelsessystemet fungerer dårligere. Alt dette sker, fordi kroppen sættes i beredskab.

Den psykologiske forklaring på rødmen er lidt mere uklar.

Nogle forskere mener, at rødmen er vores måde at vise andre, hvad vi føler.

»Hjerterytmen går op, pupillerne udvider sig, og blod føres ud i musklerne fra fordøjelsessystemet«

Hvorfor bliver man afhængig af koffein?

I hjernen har vi et kemikalie, som kaldes for adenosin. Dette bliver trukket mod raske receptorer i hjernen. Når adenosinet binder sig til receptorerne, bliver de trægere og gør os søvnige. Koffeins struktur er meget lig adenosins, og receptorerne kan ikke kende forskel på de to.

Når receptorerne binder sig til koffein, bliver de ikke trægere, som de ville være blevet, hvis det var adenosin, de havde bundet sig til. Da koffeinet tager adenosinets plads i receptorerne, blokeres der for adenosinet, og de bliver hurtigere og øger aktiviteten i hjernen. Hypofysen tolker dette som et advarselsignal og frigør hormoner for at få binyrerne til at producere adrenalin. Som konsekvens får man udvidede pupiller, hjertebanken og højere blodtryk. Samtidig frigør leveren også sukker i blodet for et øjeblikkeligt »energiboost«.

Hvad gør os svimle?

Svimmelhed kan skyldes en række årsager.

Personer, der er svimle, beskriver det ofte, som om de er ude af balance. Der er også andre måder at opfatte denne »snurrende rum«-følelse på.

En hyppig grund til svimmelhed er en virusinfektion, som sætter sig på øret og ofte resulterer i svimmelhed, migræne, hyperventilering (og dermed mangel på oxygen). Det kan skyldes stress såvel som lavt blodsukkerniveau.

Selvom mange føler sig svimle på mærkelige tidspunkter i løbet af dagen, er de gode nyheder, at svimmelhed sjældent er symptom på alvorlige underliggende sygdomme. Dog bør man opsøge læge, hvis man oplever hyppige og kraftige anfald.

132

Kroppen_dansk_revidert.indd 132

03.12.2018 14:24

© Science Photo Library

Hvor i hjernen sidder »bevidstheden?«

Hvad er ørevoks? Ørevoks findes i ørekanalen hos både mennesker og andre pattedyr. Den medicinske term for ørevoks er »cerumen«. Ørevoks består af dødt hud, hår og vandopløselige sekreter fra den ydre øregang. Det har flere formål – det er antibakterielt og er et selvrensende smøremiddel.

Overflødigt cerumen kommer normalt ud af sig selv, når vi vasker hår eller ved kæbebevægelser. Nogle gange kan det dog hobe sig op og føre til tinitus og lettere problemer med hørelsen.

Hvorfor har vi øjenbryn? Øjenbryn er praktiske at have: De forhindrer, at der løber fugt, som salt sved, ned i øjnene på os.

Dette er indlysende godt, hvis vi sveder

meget, eller hvis det regner. Det er derfor også let at forestile sig, hvilke fordele dette kan have haft for tusindvis af år siden, da vi måtte flygte fra rovdyr.

Indtil for nylig troede neurologer, at det var noget kun ambitiøst at spekulere i de fysiske dele af så avanceretet tema som »bevidsthed«. Nyere metoder til at tage billeder af hjernen gør det imidlertid muligt at forstå lidt mere omkring dette aspekt. I løbet af de seneste ti år har forskerne identificeret et nyt hjernenetværk. Netværket er et standardnetværk, som står for en stor del af hjernens metabolisme, og som ser ud til at støtte en slags baggrundsniveau i bevidstheden. Dette er forbundet med eksempelvis dagdrømme. Standardmodus-netværket er særligt aktiveret under selvevaluering og andre avancerede egenskaber som at sætte sig ind i andres perspektiv, at tænke abstrakt og at tænke på fremtid og fortid. Netværket har mindre aktivitet under tilstande af nedsat bevidsthed som i søvn eller under narkose. Det findes kun i en primitiv form hos spædbørn og primater.

Ved hjælp af magnetisk resonanstomografi (MRI) kan man se, at det psykedeliske stof psilocybin, den aktive ingrediens i blandt andet spids nøgenhat (stærk hallucinogen svamp), også reducerer aktiviteten i netværket. Dette fører til at man »mister sig selv«.

133

Kroppen_dansk_revidert.indd 133

03.12.2018 14:24

NYSGERRIG?

Er det muligt at se tanker?

Denne CT-scanning af en hjerne har samordnet PET-billeder af den og viser aktivitet i forskellige områder, når patienten udsættes for forskellige former for stimuli.

Hjernen er måske kroppens allermest vitale organ, men på mange måder også det mindst forståede.

Dette DTI-billede af en hjerne bruger højt vandindhold i neuronerne til at vise strukturer og aktivitet.

tilstande i hjernen. Det har også medført fordele i afbildning af andre lidelser i andre dele af kroppen, heriblandt forskellige former for kræft.

Disse avancerede afbildnings-teknikker omfatter scanninger for at danne billeder af anatomiske strukturer i hjernen samt tolkning af energimønstre for at bestemme aktiviteter eller unormale tilstande.

Forskerne er begyndt at forstå forskellige dele af hjernefunktionen, når vi danner os forskellige tanker og oplever forskellige følelser. Det betyder, at vi måske snart er på nippet til at kunne se vores egne tanker.

© SPL

© SPL

F

orklaret helt enkelt består hjernen af en række sammenkoblede neuroner, som overfører elektriske signaler imellem sig. De overfører »alt eller ingenting«, ligesom en computer, og sender signaler enten som en binærkode (»1« for »gør« og »0« for »gør ikke«). Forskellige neuroner er følsomme over for forskellige former for stimuli, eksempelvis lys, berøring eller smerte. Disse neuroners komplekse aktivitet bliver så tolket til nyttig information af forskellige dele af hjernen. For eksempel bliver lysindtryk fra øjnene overført via synsnerven til synscenteret i occipitallappen (nakkelappen) bagerst i hovedet, så de kan tolkes til at forstå det, du ser foran dig.

Dannelsen og tolkningen af tanker er en mere indviklet og mindre forstået proces.

Faktisk er det en helt separat videnskab, hvor der er mange måder at definere »tanker«, og hvad der danner bevidsthed, på. I et forsøg på bedre at kunne definere disse har læger, forskere og psykologer vendt sig mod nyere afbildningsteknikker, som kan hjælpe til med at forstå, hvordan vores sind virker. Forskning for bedre at kunne forstå hjernevirksomheden har ført til nogle af de mest vellykkede afbildningsteknikker, og på den måde er det lykkedes at behandle tilstande som eksempelvis Alzheimers-demens, epilepsi, hjerneblødning og tilmed mentale lidelser, som ikke nødvendigvis skyldes fysiske

Hvordan kan vi se ind i hjernen?

Denne form for scanning kombinerer en masse røntgenstråler for at se knoglerne i kraniet og det bløde væv i hjernen. Dette er den mest almindelige scanning ved hovedskader, og den kan vise skader på blodkar og hævelser.

Alligevel kan CT kun give øjebliksbilleder af strukturerne og kan ikke indfange vores tanker.

Magnetresonanstomografi (MRI)

© Oliver Stollmann

Computertomografi (CT)

MRI (fra engelsk »Magnetic resonance imaging«) benytter kraftige magnetfelter til at ordne vandmolekyler i forskellige kropsdele efter hinanden. Brugt på hjernen kan den vise indviklede anatomiske detaljer. MRI er grundlaget for nye teknikker til afbildning af tankevirksomhed.

Funktionel MRI (fMRI)

Denne type MRI bruger blod-oxygen-niveau-afhængigt (BOLD) kontrast efterfulgt af et kraftig magnetfelt til at vise små ændringer i oxygenrigt og -fattigt blod. Ved at vise billeder, som vækker specielle følelser, kan fMRI afsløre, hvilke områder der er aktive ved specielle tanker.

134 134 Kroppen_dansk_revidert.indd 134

03.12.2018 14:24

CT scanning of the brain was invented in the early-Seventies

Vi piller hjernen fra hinanden Sansebark og motorisk bark

Pandelapperne Pandelapperne i den foldede hjernebark tager sig af tanker, ræsonnering, beslutninger og minder. Det antages, at dette område på mange måder bestemmer vores personlighed.

De præ- og postcentrale gyrer modtager sanseinformation fra kroppen og giver så ordrer til musklerne i form af signaler via motoriske neuroner.

Occipitalbarken Langt inde i baghovedet modtager barken impulser fra synsnerverne og danner billeder. Disse billeder vender i virkeligheden på hovedet, men området tolker dem, så vi ser dem på den rigtige led.

Hjernestammen

Lillehjernen Lillehjernen er ansvarlig for fine bevægelser og koordinering. Uden lillehjernen ville vi ikke kunne skrive, taste, spille på musikinstrumenter eller udføre en hvilken som helst anden opgave, der kræver præcise bevægelser.

© SPL

© Alamy

Hjernestammen er dannet fra midthjernen, pons og medulla oblongata og holder gang i vitale funktioner, uden at vi tænker over dem, herunder vejrtrækning og hjertefunktion.

Enhver ødelæggelse her vil medføre døden.

Afbildning af Alzheimers

Hypofysen Denne kirtel er ansvarlig for hormonproduktionen i hele kroppen, hvilket indirekte kan påvirke vores følelser og vores opførsel.

Diffusionstensorafbildning (DTI)

Denne MRI-variant bygger på retningen af vanddiffusionen i vævene. Når der indsættes en magnetisk gradient, vil vandet ordne sig i én retning, og når feltet fjernes, opløser vandet sig ifølge indre strukturer i vævet.

Dermed kan man lave 3D-billeder af aktiviteten.

Positronemissionstomografi (PET)

Denne grænsebrydende teknologi opdager gammastråler, som udsendes fra biologisk aktive væv, baseret på glukose. Den kan opfange usædvanlig biologisk aktivitet, for eksempel fra kræft. Der er gjort fremskridt i at kombinere PET med CT eller MRI for på kort tid at indsamle mange data.

Alzheimers sygdom er en potentielt voldsomt svækkende tilstand, som kan føre til alvorlig demens. Tilstanden kan diagnosticeres nøjagtigt, og man har i den senere tid benyttet moderne afbildningsteknikker hertil. Billedet ovenfor viser en PET-scanning. Højre side af billedet (som vi ser det) viser en normal hjerne med god volumen og gode aktiviteter. Til venstre ses hjernen hos en patient med Alzheimers.

Hjernen er skrumpet ind og har færre folder, og aktiviteten er lavere. Udtrykt på en biologisk måde er der langt færre neuroner i sving.

135 135 Kroppen_dansk_revidert.indd 135

03.12.2018 14:24

NYSGERRIG? Hvorfor ser blond hår mørkere ud, når det er vådt?

Tørt blond hår har en ujævn overflade, som kan minde om fiskeskæl. Når lyset rammer skællene, spredes det i alle retninger. Noget af lyset når vores øjne og får håret til at synes lysere. Når du vasker dit hår, lægger der sig et tyndt lag af vand omkring hvert enkelt hårstrå. Lysstråler når ind i dette lag af vand, reflekteres rundt derinde og bliver eventuelt absorberet i håret. Da lyset er fanget i vandet, når mindre af det vores øjne, og håret ser derfor mørkere ud.

© Thinkstock

»Når du vasker dit hår, lægger der sig et tyndt lag af vand omkring hvert enkelt hårstrå«

Hvor hurtigt vokser håret?

Menneskehår vokser i gennemsnit 1,25 centimeter om måneden.

Dette bliver til omkring 15 centimeter om året. Der er mange variabler, der påvirker hårets vækst, eksempelvis alder, helbred og genetik. Hvert enkelt hår gennemgår tre vækstfaser. Den første fase kaldes for den anagene fase, og i denne fase vokser håret. Jo længere tid håret er i denne fase, jo længere bliver håret. Fasen kan vare fra mellem to og otte år og efterfølges af en katagen og en telogen fase.

Hvor hurtigt håret vokser, varierer fra de forskellige dele af hovedet, og håret på toppen af hovedet vokser hurtigst.

»Hvert enkelt hår gennemgår tre vækstfaser« 136

Kroppen_dansk_revidert.indd 136

03.12.2018 14:24

Probiotika eller prebiotika?

Hvad er forskellen på probiotika og prebiotika? Er det fuldstændig det samme?

I næsten hundrede år har vi frygtet og behandlet bakterier som noget, der skal udryddes, oftest med antibiotika. Nu ved vi, at mange bakterier er gode for os og hjælper tarmen med at fordøje maden og med at opretholde immunsystemet. Et kendt eksempel på disse små organismer er Lactobacillus, som er en almindelig bakterie i menneskets fordøjelsessystem. Denne organisme producerer mælkesyre, som hæmmer væksten af andre skadelige bakterier. Der findes også forskellige stammer af Bifidobacterium, og disse bakterier bidrager til nedbrydning af kulhydrater og proteiner.

Efter forskningen har bekræftet, at mange medlemmer af mikrobiomerne faktisk hjælper kropsfunktionerne, har man tilsat dem i madvarer som Biola og Cultura.

Sådanne mælkesyrebakterier kaldes også for probiotiske bakterier.

Prebiotika er ufordøjelige kulhydratmolekyler og »føde« for de probiotiske bakterier. Du får dem for eksempel ved at spise porrer, rodfrugter, bananer og løg. Hvis du spiser meget af dette, fremmer du væksten af dine egne gode bakterier.

Overdreven brug af antibakterielle sæber og antibiotika kan skade kroppen, da de dræber alle bakterier – også de nyttige bakterier, som sørger for en sund mikroflora i og på kroppen.

En voldsom forkølelse kan slå dig helt ud.

Dette er en farveforstærket scanning af den probiotiske bakterie Bifido, som hjælper på fordøjelsen.

Hvorfor er der ingen kur imod forkølelse?

Forkølelse er en mild infektion, som kan skyldes mere end 200 forskellige virusser.

Men hvorfor er denne almindelige lidelse »uhelbredelig«?

© Thinkstock

Almindelig forkølelse er en infektion, som angriber luftvejene, inklusive næsehulen, svælget og strubehovedet.

Et barn kan få op til 12 forkølelser om året, og selv som voksne får vi dem en gang imellem. Symptomerne er velkendte: feber, snot, hoste, ondt i halsen og tilstoppet næse. I de første tre dage er forkølelsen svært smitsom og spreder sig til alle, der inhalerer eller rører ved noget, som indeholder virusset.

Forkølelser varer i omkring en uge, men hosten varer ofte længere.

Rhinovirus, coronavirus, coxsackievirus og adenovirus er blot nogle få af de mange typer virus, man kan blive smittet af. Vi kan kurere mange af forkølelses-symptomer, men der findes ingen ordentlig kur mod forkølelse, eftersom det kan dreje sig om så mange forskellige typer virus.

Disse virusser muterer desuden så ofte, at det havde været upraktisk uanset hvad – havde man lavet en vaccine, ville den være ubrugelig, før den kom på markedet, fordi virusset ville have forandret sig i mellemtiden.

137

Kroppen_dansk_revidert.indd 137

03.12.2018 14:24

NYSGERRIG? Hvorfor har nogle mennesker glat hår og andre krøller?

© Thinkstock

Dette kommer helt an på dine forældre – eller mere specifikt: på de gener, du har arvet fra dine forældre. Krøllet hår er en autosomal dominant egenskab. Det betyder, at hvis en af dine forældre giver dig krøllet hår-genet, og den anden giver dig glat hår-genet, vil det dominerende krøllet hår-gen vinde, og du får krøller. Men det er ikke altid så ligetil.

Afhængigt af genernes type og styrke kan du ende op med noget midt imellem, for eksempel bølget hår. Andre eksempler på autosomal dominans er brune eller blå øjne, fregner eller ikke fregner og mørkt eller blond hår. Med cirka 100.000 hår på hovedet er det et travlt vækstområde.

Håret vokser i hårsække, som er placeret dybt nede i huden. Flade hårsække fører til tyndere hår, som naturligt krøller sig. Rundere hårsække fører til rørformede tråde af hår, som er vanskeligere at krølle og dermed vokser lige. Selvfølgelig vil nogle mennesker med glat hår ønske, at de have krøllet hår, og omvendt. At glatte krøller ud eller krølle glat hår med varmebehandling eller permanent er en måde at overvinde genetikken på.

Men inden længe vil håret fortsætte med at vokse ud med dets naturlige struktur.

»Med cirka 100.000 hår på hovedet er det et travlt vækstområde«

Kan vægtløfting i en ung alder hæmme væksten?

Vægtløfting for unge mennesker, under kontrollerede forhold og med den rigtige teknik, har ingen effekt på, hvordan de vokser. Når tiårige børn laver armbøjninger eller hopper op og ned, løfter de 30-50 kilo.

Men det er vigtigt at huske på, at væksten hos disse unge mennesker endnu ikke er fuldført.

For enden af hver knogle sidder der en bruskskive (epifyseskive), som knoglevæksten går ud fra, og som dermed er vigtig for børn og unges vækst. Disse skiver er mere sårbare over for skader og brud, når man er ung.

Overdreven vægtløftning med forkert teknik kan beskadige disse skiver og dermed påvirke væksten.

Hvorfor spiser vi os fede?

Mennesker bruger energien fra mad til at holde os i live.

Energien måles i kalorier, og indtager man flere kalorier, end man forbruger, omdannes de til fedtsyrer, som bliver lagret i kroppen – og man tager på i vægt. Dette var meget vigtigt for tusindvis af år siden, da vi ikke havde fast adgang til mad.

Dengang kunne vi i stedet bruge fedtet, som var lagret i kroppen, som energi. Hvis man forbrænder flere kalorier, end man får i sig gennem maden, vil kroppen bruge fedtreserverne i stedet, og man går ned i vægt. Så enkelt er det. Det, der er kompliceret, er, hvilken slags mad der giver let omsætteligt energi, og hvilken slags mad der øger forbrændingen og muskelspændingen og reducerer størrelsen på fedtcellerne. Så det hjælper altså ikke blot at tælle kalorier.

138

Kroppen_dansk_revidert.indd 138

03.12.2018 14:24

Korrektion af hjerterytmen Hvordan kan en smule elektricitet få et hjerte til at slå regelmæssigt igen?

8. Lavenergi For at genoprette normal hjerterytme bruges der ganske svage elektrochok på blot 50-200 joule.

6. Naturlig pacemaker Hjertet har sin egen indre pacemaker, kendt som sinusknuden. Udsættes den for et lille elektrisk chok, vil hjertets naturlige rytme blive genoprettet.

5. Elektrochok Lavenergiske elektrochok sendes til hjertet gennem elektroderne.

3. Timing af chokket Hjertet er sårbart, når det er imellem slag. For at forebygge, at det går i stå, bliver chokket timet til at ske samidigt med pumpningen af ventriklerne.

FØR KARDIOVERSION 4. Rytmeforstyrrelser Slår hjertet for hurtigt eller uregelmæssigt (arytmi), kan det ikke pumpe blodet effektivt rundt i kroppen.

1. Defibrillatorer To flade metalplader placeres på patientens bryst over hjertet.

Atrial fibrillering

EFTER KARDIOVERSION 7. Kardioversionmaskinen

2. Ledningsgel Der benyttes en saltvandsbaseret gel, for at strømmen kan passere fra elektroden og gennem huden.

Hvorfor er salt ikke godt for hjertet?

Kort forklaret er for meget salt skadeligt, fordi det øger hjertets behov for at pumpe blod rundt i kroppen. Når du indtager salt, får det nemlig kroppen til at holde voksende mængder vand tilbage, hvilket øger blodtrykket og sætter hjertet under større pres. Det er derfor, de fleste læger anbefaler, at man bruger moderate mængder salt i mdten. Det vigtigste er at undgå pulvermad og anden færdigmad.

Maskinen registrerer den elektriske aktivitet i hjertet og beregner de elektriske chok, der er nødvendige for at genoprette normal hjerterytme.

Normal hjerterytme (ECG)

Har kvinder et adamsæble?

Mange er måske ikke klar over det, men faktisk har alle mennesker et adamsæble, det er bare større og ses tydeligere hos mænd.

Adamsæblet er en kugle i halsen, som bevæger sig, når vi synker, og det er opkaldt efter den bibelske karakter Adam. Nogle tolker det som værende en bid af den forbudte frugt i Edens have, der sidder fast i halsen på Adams efterkommere. Faktisk er det en kugle på den største dele af strubebrusken – tyroidbrusken – som omgiver stemmebåndene i struben (larynx). Tyroidbrusken er skjoldformet, og adamsæblet udgør en lille del af forsiden.

Hvorfor stikker mænds adamsæble så langt ud? Det skyldes blandt andet, at mænd har en mere benet hals, men også at deres strube vokser anderledes end kvinders under puberteten og giver længere og tykkere stemmebånd, så de også får en dybere stemme.

139

Kroppen_dansk_revidert.indd 139

03.12.2018 14:24

NYSGERRIG?

Styrer vi vores tanker, eller styrer de os?

Et eksperiment på Max Planck-instituttet i Berlin viste, at når du bestemmer dig for at bevæge hånden, kan beslutningen ses i hjernen gennem en MR-scanner, inden du selv – i din bevidsthed – ved, at du har bestemt dig for det. Dette tager cirka seks sekunder. I løbet af den tid har du bestemt dig for at bevæge hånden, men din bevidsthed ved det ikke, før hånden bevæger sig. En tolkning af dette er, at bevidstheden – det, du betragter som »dig«, og som Freud kaldte for ego – blot er en passager.

Underbevidstheden og kroppen foretager sig noget og rapporterer kun til »dig«, når det er nødvendigt at bevare en følelse af egen fri vilje. Men det er lige så korrekt at sige, at når du bestemmer dig for noget, så vil der altid være en vis mængde baggrundsinformation, som processeres. Denne information ignoreres underbevidst, fordi det er mest praktisk. Når øjet projekterer et billede, som vender på hovedet, på nethinden, fungerer det på samme måde – hjernen vil automatiskt vende billedet den rigtige vej.

Gelotologi er en særlig fagretning, som studerer latter og den effekt, det har på kroppen.

Hvad sker der egentlig, når vi griner?

Hvilke muskler reagerer, når vi morer os, og hvorfor er det så svært at lade som om, at man har det godt?

© Alamy

Latter kan være helt ufrivilligt og involverer flere komplekse serier af muskler. Derfor er det vanskeligt at grine på kommando, og derfor kræves der en indsats for at holde op med at grine, når du får latterkrampe i upassende situationer.

Når vi smiler, bruger vi blandt andet musklerne zygomaticus major og minor. De sidder fast til kindbenene, og derfra strækker de

sig mod mundvigene. Musklerne kan trække ansigtsudtrykket op i en slags smil, og zygomaticus major trækker desuden også overlæben op- og udad.

Lyden af latter produceres af de samme mekanismer, vi bruger, når vi hoster og taler: lungerne og strubehovedet. Når vi trækker vejret normalt, passerer luften fra lungerne frit igennem de åbne stemmebånd i strubehovedet. Når de lukker sig, kan luften ikke passere. Hvis de derimod er halvt åbne, laver de lyd. Latter er resultatet af, at vi puster ud, samtidigt med at stemmebåndene lukker sig, og vejtrækningsmusklerne stødvist aktiveres for at lave den rytmiske latterlyd.

Risorius-musklen, som vi bruger til at smile, aktiverer en lille del af ansigtet og er nemmere at kontrollere end de zygomatiske muskler. Derfor bruger vi den, når vi lader, som om vi ler, og derfor er falsk latter let at gennemskue for andre personer.

»Lyden af latter produceres af de samme mekanismer, vi bruger, når vi hoster og taler« 140

Kroppen_dansk_revidert.indd 140

03.12.2018 14:24

Hvad er skæl?

»Kalkunarme« – også kendt som »flagermusvinger« – er ansamlinger af fedtceller på undersiden af overarmen. Når huden bliver slap, kan den synke ned og blafre som små vinger. Efterhånden som alderstegnene truer, falder kroppens produktion af kollagen, og mængden af kollagen bliver stadig mindre. Det fører til, at huden hænger lidt mere både her og der. Normalt rammer dette oftere og er mere udpræget hos kvinder end mænd (mænd kan også få kalkunarme) på grund af to hovedfaktorer. For det første har kvinder et fedtlag spredt over hele kroppen, mens fedtlaget hos mænd stort set er centreret omkring maven. For det andet gennemgår kvinder en række hormonelle forandringer, som mænd ikke gør, og som kan påvirke fedtcellernes størrelse og struktur.

Skæl er døde hudceller, som kommer fra hovedbunden. Det er helt normalt, eftersom vores hud er i konstant fornyelse. Cirka halvdelen af Jordens befolkning døjer med større mængder af dette hudaffald. Skæl kan blive trigget af temperatur eller øget aktivitet i en mikroorganisme, som lever i vores hud og kaldes for Malassezia globosa. Skæl er ikke smitsomt, og der findes flere måder at behandle det på. Den mest almindelige behandling er at bruge en specialshampoo. © Horoporo

Hvad er »kalkunarme« – og hvorfor får mænd dem ikke?

Hvordan kan vores øjne tilpasse sig mørket?

På bagsiden af nethinden er der to typer fotoreceptorer (celler, som detekterer lys): Tapperne tager sig af farver og detaljer og er aktive i skarpt lys, mens stavene tager sig af synet i mørkere omgivelser. Tapperne er ansvarlige for det, vi ser i løbet af de første minutter, vi er inde i et mørkt rum. De fungerer imidlertid dårlig i mørket, og efterhånden bliver stavene aktiveret (stavene har en lille reaktionstid) og tager over. De giver bedre nattesyn.

Når man igen kommer ind i et lyst rum, bliver stavene nulstillet, og mørketilpasningen vil også næste gang tage lidt tid. Soldater bliver trænet i at lukke eller dække et øje om natten, hvis de bevæger sig ind og ud af lyse rum eller bruger lommelygte. Dette gør de for at beskytte nattesynet på det øje, der er lukket. Når de er tilbage i mørket, åbner de øjet. I dette øje står stavene fortsat parate til at give godt nattesyn, og på den måde kan soldaterne udnytte synet bedst muligt i alle situationer. Prøv selv, næste gang du står op midt om natten – måske vil det hjælpe dig med at nå ud på badeværelset uden at snuble over noget i mørket.

141

Kroppen_dansk_revidert.indd 141

03.12.2018 14:24

NYSGERRIG? © Thinkstock

Hvorfor udvikler kun nogle af os allergier?

Allergi kan skyldes to ting: arv og miljøfaktorer. Du kan arve en allergi eller være disponeret for en på grund af alder, køn eller etnicitet. Miljømæssige faktorer kan være forurening, epidemier og madvaner. Personer med øget risiko for at udvikle en allergi har en såkaldt atopi. Det er ikke nogen sygdom, men en egenskab, som gør, at man er specielt disponeret for at udvikle en allergi. Atopi er ofte arveligt. Grunden til, at atopiske personer ofte har en tendens til at udvikle allergi, er, at de besidder egenskaben til at producere antistoffet immunoglobulin E, også kaldet IgE, når de kommer i kontakt med en særlig substans. Selvom det er almindeligt, er det ikke alle med nedarvede atopiske egenskaber, der udvikler en allergi.

»Personer med øget risiko for at udvikle en allergi har en såkaldt atopi« e

Hvad er eksem egentlig?

Når histaminindholdet i huden øges, begynder vi at klø og kan få åbne sår.

Hvorfor reagerer huden på normalt harmløse materialer?

Under huden Hvad sker der i kroppen ved et eksemudbrud?

Membraner af hudceller indeholder voksagtige lipider (fedtstoffer), som forhindrer, at fugt fordamper, men de mangler ofte i områder med eksem.

Allergen Eksem bliver som regel trigget af det samme som mange andre allergier – alt fra dyrehår til bestemte fødevarer.

Allergenets indgangsvej Hudceller er normalt bundet tæt sammen for at forhindre forurening i huden, men hud med eksem har sprækker.

Væsketab Hudens evne til at holde på vand bliver dårligere, hvilket fører til tør og irriteret hud.

Betændelsesrespons Immunforsvaret producerer en respons til allergenet under huden, og huden bliver rød, kløende og irriteret.

© Alamy; J Kadavoor; Thinkstock

Eksem er et vidt begreb, som dækker over mange hudtilstande, men den hyppigste form er atopisk dermatit.

Personer med denne tilstand har følsom hud, som reagerer med en slags betændelsestilstand, når den er i kontakt med allergener og andre irritationsfremkaldende stoffer.

Mastceller findes overalt i huden, og de producerer, lagrer og udsender forskellige kemiske stoffer. De kan blandt andet frigøre histamin, og for meget histamin kan føre til svie og kløe. Man kan behandle eksem med steroider, som undertrykker immunforsvaret og hæmmer betændelsen, så huden kan få en chance for at hele. I alvorlige tilfælde kan man bruge medicin, som svækker immunforsvaret, således at det ikke vil skabe betændelse i huden.

142

Kroppen_dansk_revidert.indd 142

03.12.2018 14:25

Kan man være allergisk Hvordan laves koffeinfri kaffe? over for almindeligt vand?

For at gøre kaffe koffeinfri bløder man grønne kaffebønner op i varmt vand (70-100 °C). På den måde bliver de vandopløselige koffein-molekyler trukket ud.

Afhængigt af måden det gøres på, kan vandbadet indeholde kemisk opløste stoffer som metylenklorid eller ethylacetat, som klynger sig til koffeinmolekylerne og derefter fordamper ud af opløsningen.

I en anden metode bliver kaffebønnerne opblødt under højt tryk og temperatur. Da bruger man flydende CO2 som »naturligt« opløsningsmiddel, som binder sig til koffeinet. I den mest almindelige metode bruger man blot vand med kaffeolier til gradvist at trække koffeinet ud over flere omgange. Når væsken med grønt kaffe er 98 % koffeinfri, bliver den igen suget op af kaffebønnerne, som så bliver tørret, ristet og pakket.

Der findes en ekstremt sjælden tilstand, aquagenic urticaria, som ofte refereres til som vandallergi. Symptomerne er smertefulde, men oftest ikke farlige. Ved denne tilstand kan kontakt med stoffer, som indeholder vand, give smertefulde vabler på huden, nældefeber, brændende smerte, kløe og hovedpine. Da der er vand i spyt, kan tilstanden også være en hindring for intimt samvær. Skulle man

komme til at synke vand, så struben svulmer op, kan det forhindre vejrtrækning og føre til døden.

Hovedårsagen til vandallergi er ukendt. Én hypotese går ud på, at vandet genererer et giftstof i de ydre slimhindelag, så der frigøres histaminer. Der findes ingen kur, men reaktionerne kan af og til modarbejdes med antihistaminer og kan også forsvinde af sig selv.

Aquagenic urticaria ses hyppigst hos kvinder og kan angribe hele kroppen eller dele af den.

Arterievæg En kost, som indeholder meget mættet fedt, kan forårsage fedtansamlinger i arterievæggene.

Plak Arterierne bliver trangere med mere kolesterol og bindevæv, og plak kan forårsage en potentielt dødelig blokering.

Er kolesterol ikke længere farligt?

Hvorfor er denne substans ikke så farlig, som vi troede?

Kolesterol er et fedtmolekyle, som findes i blodet, og generelt kan man sige, at det er et dårligt tegn at have for meget af det: Kolesterolet kan sætte sig fast på væggene i blodårerne og øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Det er de færreste madvarer, der indeholder kolesterol, men mange indeholder mættet fedt, som omdannes til kolesterol i leveren. Kolesterolet er i sig selv ufarligt, og vi ville ikke kunne ikke overleve uden. Kroppen bruger kolesterolet som en isolation, som dækker cellernes ydermembran og isolerer nervefibre.

Det hjælper nervesignaler med at rejse til og fra hjernen. Kolesterolet er også vigtigt for hormonsystemet. Alle steroide hormoner (eksempelvis østrogen) bliver syntetiseret fra kolesterol. En varieret kost og regelmæssig træning holder som regel kolesterolet på et passende niveau.

Dårligere blodcirkulation i arterierne kan forårsage hjertekrampe, slagtilfælde og hjerteinfarkt.

© SPL

Blod

»Kolesterolet er i sig selv ufarligt, og vi ville ikke kunne overleve uden« 143

Kroppen_dansk_revidert.indd 143

03.12.2018 14:25

NYSGERRIG?

Hvordan virker en 72-timers deodorant?

Sådan bruger vi kemikalier til at bekæmpe dårlig kropslugt i op til flere dage. optages af cellerne i kanalåbningerne, som fragter sveden op til hudoverfladen.

Når aluminiummet går ind i cellerne, medbringer det vand, hvilket får cellerne til at svulme op, og dermed lukkes kanalerne. Afhængigt af typen af aluminiumsforbindelse vil virkningen have forskellig varighed. I 2014 udsendte den norske fødevarestyrelse en advarsel imod at bruge denne type deodorant, særligt på barberet hud, på grund af indholdet af aluminium. For meget aluminium i kroppen kan blandt andet være skadeligt for nervesystemet. Måske det er på tide at udskifte din deodorant med en anden?

Moderne fyldninger Harpiksblandinger erstatter traditionelle amalgamfyldninger, men hvad er de lavet af?

Hærdning

Lagt i lag

Et lys bruges til at igangsætte en kemisk reaktion i harpiksen, som får den til at hærde.

Den flydende blanding lægges på lagvist. Efter hvert påførte lag bliver blandingen hærdet.

Harpiksblanding Finpudsning Et stykke karbonpapir bruges til at tjekke, om biddet er rigtigt, og at fyldningen er tilsvarende udglattet.

Komposit-harpiks til tænder er lavet af en harpiksblanding, som indeholder uorganiske materialer, blandt andet silicium, for at gøre det mere holdbart.

Syre Primer Et fyldningsmiddel bliver børstet på den klargjorte tandoverflade, for at fyldningen skal kunne holde.

Boring Den ødelagte del af tanden fjernes ved brug af et højhastighedsbor, og der laves herved en solid platform til fyldningen.

En vis mængde syre påføres tanden, som er boret for at lave et mikrohul, som fyldningen kan binde sig til.

Antiperspiranter får cellerne til at svulme op og lukke for kanalåbningerne, hvilket forhindrer, at man sveder.

Er metal farligt?

Amalgamfyldninger er lavet af flere metaller og består ofte af 50 % kviksølv. Historiske fund tyder på, at sådanne fyldninger har været brugt siden år 650, og til trods for fremskridtene med kompositmaterialer bruges de stadigvæk.

Brugen af amalgamfyldninger er meget omstridt blandt forskere, og der er stor uenighed om den biologiske sikkerhed ved disse fyldninger. Den største bekymring er, hvorvidt kviksølv bliver optaget i kroppen – ud over at det slippes ud i miljøet. Nogle af os lever fint med vores amalgamfyldninger hele livet, andre får forskellige diffuse helbredsproblemer og allergiske reaktioner i mundhulen. Internationale forskningsresultater har dog vist, at der ikke er sammenhæng mellem amalgamfyldninger og kroniske helbredsproblemer. Faktisk har de nogle fordele i forhold til kompositfyldninger og kræver blandt andet færre reparationer og udskiftninger.

Amalgamfyldninger kræver meget mindre vedligehold end kompositfyldninger.

Base I dybere fyldninger bliver en cementbase, lavet af glasionomer eller zinkfosfat, tilsat for at isolere nerven fra temperaturforandringer.

© Thinkstock; SPL

En deodorant forhindrer svedlugt – enten ved at skjule den eller ved at dræbe de bakterier, som er skyld i lugten. For at få effekten til at holde længere bliver de aktive ingredienser i deodoranten indkapslet i mikrokapsler. Når kapslerne optager vand fra sveden, sprækker de og frigør kemikalierne på din hud. Ved at tilsætte kapsler i forskellige størrelser kræves der forskellige mængder sved, før de sprækker, og på den måde forlænges deodorantens virkning.

De fleste deodoranter indeholder også antiperspiranter, som forhindrer, at man overhovedet sveder. Disse er ofte aluminiumsbaserede. Aluminiummet

144

Kroppen_dansk_revidert.indd 144

03.12.2018 14:25

Hvorfor får vi gigt?

© Thinkstock

For meget urinsyre i blodet forårsager gigt. Vi producerer urinsyre som et affaldsprodukt efter fordøjelse af protein. Hos en rask person fjernes urinsyren af nyrerne og udskilles som en fortyndet opløsning (urin). Men hvis nyrefunktionen er svækket, stiger koncentrationen til et punkt, hvor den udfældes som monosodium urat-krystaller. Disse dannes normalt i leddene i tæerne, fordi fødderne er køligere, og lave temperaturer reducerer urinsyrens opløselighed. Urinsyregigt er delvist genetisk, men forværres af overdreven alkoholindtag – specielt af øl – og for lidt motion.

»... fødderne er køligere, og lave temperaturer reducerer urinsyrens opløselighed«

Hvad er så super ved supermad?

Begrebet »supermad« bruges ofte til atbeskrive madvarer med en høj koncentration af næringsstoffer og består gerne af tørret frugt, bær, alger og græs. Forskningen i de sundhedsmæssige fordele er ikke entydige. En metaanalyse af 19 studier i kakao viser eksempelvis, at det hverken påvirker antioxidant-indholdet i blodet eller hjælper på oxidativt stress.

Meget af den forskning, der bruges i markedsføring af »supermaden«, er udført på dyr eller cellekulturer og har ikke automatisk overførselsværdi til mennesker.

Der findes ingen videnskabelig

definition på supermad, og mange ernæringsfysiologer mener, at begrebet er direkte misvisende.

Hvem som helst kan hævde, at deres mad er »super«.

Markedsføringen af supermad kan også vildlede forbrugerne til at tro, at denne »mirakelmad« kan kompensere for skader som følge af usunde madvaner. I stedet mener ernæringsfysiologer at have forskningsbaserede fund, der viser, at en varieret kost, som er rig på fed fisk, grove kornprodukter, frugt og grøntsager, er sundere end at fokusere på enkelte madvarer.

Desuden er det meget billigere.

145

Kroppen_dansk_revidert.indd 145

03.12.2018 14:25

GLÆD DIG TIL NÆSTE NUMMER AF

ALT OM VIDENSKAB

Hele

16 0 sider

KAN KØBES HOS BILKA, FØTEX, KVICKLY, SUPERBRUGSEN, 7-ELEVEN SAMT UDVALGTE MENY OG TANKSTATIONER 146

Kroppen_dansk_revidert.indd 146

03.12.2018 14:25

Untitled-1 3

03.12.2018 07.11.2018 14:14 15:11

ALT OM VIDENSKAB

KROPPEN Vil du vide mere om immunforsvaret? Eller om lykke kan købes for penge?

Over mere end 100 farverigt illustrerede sider forklarer vi en masse af de ting, der måske har undret dig ved den fantastiske menneskekrop.

• Alt om VIDENSKAB – KROPPEN •

99 KR.

13.12.18-13.02.19

aller.dk

UBD

Untitled-1 4 Omslag_KROPPEN1_opptrykk_2018.indd 1

03.12.2018 14:14