
3 minute read
Verdensmødet Andreas, Rami og Hasse
from Excalibur 276
by BASIS-TRYK
Vi holder den største
BEGIVENHED I RTIs HISTORIE
Advertisement
Ærede Tablere i Danmark.
For 3 år siden vandt Danmark værstskabet for den største begivenhed i International Tabling, det årlige Verdensmøde. Egentlig skulle det have været i Danmark i 2021, men pga. COVID endte det med at Verdensmødet i Indien blev flyttet et år, og dermed rykkede hele kalenderen, så vi nu holder vores i 2022.
Normalt har man 2 år til at forberede dette kæmpeevent, men pga. COVID, nedsattes vores styregruppe først i dens nuværende form i september 2021.
I dette skriv, vil vi fortælle jer lidt om verdensmødet, og opdatere på det arbejde, vi bruger så meget af vores tid på op til selve Verdensmødet, der finder sted på Hotel Tivoli i København fra d. 21/9 - 25/9-22.
Convenor teamet, som er os, der står med den daglige planlægning af eventet, består af 3 co-convenors, Andreas Lynnerup fra RT15, Rami Khazou fra RT88 og Hasse Hunskjær fra RT133.
Hvad er et verdensmøde?
Verdensmødet er et stort event i RTI, som holdes en gang om året. Det er svarende til vores landsmøde, hvor der vælges nye delegerede, og hvor man holder et brag af en fest. Dette er bare det internationale svar. Der er typisk mellem 1.000 - 2.000 deltagere, men vi går efter at gøre vores til det største nogensinde med hele 2.500 deltagere. Tyskerne har allerede meddelt, at de går efter at være største organisation til det møde - større end danskerne. Vi forventer selvfølgelig at de bliver næststørst!
Programmet strækker sig fra onsdag til torsdag, og er fyldt med netværk, sociale arrangementer, møder for delegerede, og fester for os andre.
Mens de delegerede holder møder, tager vi andre ud på dagsture og lærer hinanden at kende. Om aftenen er der forskellige fester.
Onsdag er der velkomstfest, hvor vi hilser på hinanden, og starter networking med alle de internationale (vi forventer op til 1.500 internationale gæster fra RT, LC, XT og Tangent). Det er startskuddet, og det er det, der gør at man får de første anderkendende nik når man kommer ned til morgenmad torsdag.
Torsdag aften er der Temafest. Vi har vundet vores bud på baggrund af et vikingetema, så vi laver en KÆMPE vikingefest med selskabslege, vikingemad, mjød, udklædning og selvfølgelig en masse god stemning.
Fredag er der Nations Night. Det er her, alle nationerne får lov at vise det bedste, de har frem på hver deres stand. Det er typisk noget lokal spiritus, og en lille bid mad, så det plejer at være en af de vildeste, og mest personlige aftener for den her type events.
Endelig er der galla lørdag, hvor hele eventet kulminerer, og hvor vi alle takker af og ønsker snarligt gensyn. Der er fantastisk stemning. Alle de nye delegerede skal fejres, og de tidligere skal takkes. Festen bliver i år holdt i Bella Center, som bliver fyldt HELT til bristepunktet. Vi glæder os helt vildt!
Vores arbejde indtil videre
Da vi grundet COVID, er kommet lidt sent i gang, har vi skulle løbe rigtig stærkt fra starte. Vi har dog nu indhentet det hele, og vi har en rigtig god plan. I november 2021 havde vi Verdenspræsidenten, Treasurer og Sekretær fra RTI på besøg i 5 dage, og her godkendte de alle planer, budgetter og venues. Vi havde nogle rigtig gode snakke, og de er alle helt oppe at køre over, de planer vi har.
Det viser sig, at vores Verdenspræsident, Graham, er helt vild med flere ting fra Danmark. Han har specifikt bedt om, at der kommer smørrebrød til frokost en af dagene, og så mener han at koblingen til Tivoli er helt fantastisk, og meget unik for Danmark.
Graham havde under sit besøg, mulighed for at deltage på flere møder med Danske tablere. Han var med til “Sport i 2’eren”, og møder med flere klubber fra RT og XT.
I samme periode, var LCI-bestyrelsen på besøg i Danmark, så de fik også indblik i planerne, og var meget imponerede over, at de rammer, vi stabler på benene for Verdensmødet i Danmark.
Alt I alt, er vi meget glade, og vi oplever stor tilslutning til mødet allerede. Vi er overbeviste om, at vi med jeres hjælp, kan skabe det største, vildeste og bedste Verdensmøde i RTIs historie!
Deres besøg sluttede i det kolde vand i havnen ved Ofelia Beach med optagelsen i RTI Pool Lizards af Hasse og klubkammerat, Christian. Rigtig vikingetema.
Venlig hilsen Jeres convenor-team Andreas, Rami og Hasse

