5 minute read

Ærede tablere i Danmarks STÆRKESTE DISTRIKT

Next Article
KÆRE Ex-Tabler

KÆRE Ex-Tabler

Det er fortsat med stor ydmyghed og stor fornøjelse, at jeg tjener som jeres DF6. Siden I sidst hørt fra mig, har jeg været til en række fede møder i de forskellige klubber. Jeg nyder virkelig at komme rundt til jer alle, og jeg forsøger at komme rundt, så hurtigt jeg kan. Hvis I har nogle super fede møder i kalenderen allerede nu, så ræk gerne ud, så skal jeg gøre alt, hvad jeg kan for at stille op lige der :-)

HB 3

Advertisement

Ved sidste status, havde der lige været HB2 i Aarhus, og dagen efter det, Formandstur 1 hvor vi i distriktet, havde et rigtig godt møde lørdag på Radisson.

Siden da har der været travlt i HB. Som I nok alle har læst i Landsformandens nyhedsbreve, så har Verdensmødet givet en mængde udfordringer op til afvikling, og også her efterfølgende.

På det netop overståede HB møde i Hammerfest har det selvfølgelig fyldt en del på agendaen også. Så snart der er afgørende nyt, vil den samlede Hovedbestyrelse melde ud omkring relevant udvikling.

Men vid, at det er noget, der har Hovedbestyrelsens fokus løbende.

Derudover har der været en række andre, spændende og nødvendige diskussioner, som der også vil blive opdateret på så snart der er noget endeligt klart.

Near 2022

Stort set hele mit liv, har min far arbejdet med rejser til Nordnorge, og jeg har brugt mange somre og et par vintre i Nordnorge. Det er derfor et sted, som står mit hjerte meget nært, og omgivelser, der er så markant anderledes fra dem, jeg færdes i til dagligt her i DK.

Det var derfor som at komme hjem til mit “andet” (eller tredje hjem), da vi kørte ind i Hammerfest til NEAR-møde og til HB 3.

Der var god tilslutning til NEAR i år, som jo er det første faktiske møde, hvor den netop tiltrådte NEAR-præsident deltager, og hvor der samtidig skal vælges den person, der tager over efter ham til Verdensmødet i september næste år i Sydafrika.

NEAR- præsidenten det næste år er fra Sverige, og hedder Pierre Mörck. Nogle af jer kender ham sikker fra Movember Challenge, som han er den ubestridte konge af. Der var i år to kandidater, Daniel fra Island og Antti fra Finland, og fra september

2023 vil den nye NEAR-formand hedder Antti.

Ellers var NEAR i år faktisk rigtig godt. Jeg kan kun sammenligne med det, der var i Helsinki sidste år, og jeg synes at flere ting, var med til at gøre det i år til et super møde!

Udover omgivelserne, var det fedt at se gode venner og dedikerede, rejsende tablere, hvor dem der kom længst væk fra, kom helt fra Parimaribo i Surinam.

Som altid var der også i år uddeling af awards, og selvom RTD og repræsentanter derfra, var nomineret til flere priser (herunder min egen klub som “Club of the Year”, RT133 Sydkysten for vores indsats i julehjælpen i 2021), faldt der desværre ingen priser af til RTD i år.

Hvad betyder det dog, når man er udnævnt som Association of the Year i hele Round Table International!

Besøg i klubberne

Selvom det har været nogle travle måneder, har der været lejlighed til at komme ud og deltage på nogle møder i nogle af klubberne ude i distriktet. Det er altid en fornøjelse at komme ud og deltage. Det er for mig, slående, hvor forskellige klubberne i D6 faktisk er, og hvordan alle har fundet deres egne veje til en harmonisk og velfungerende klub.

Jeg vil gerne fremhæve to besøg (da jeg desværre ikke har uanede mængder plads i disse skriv).

Udlevering af første 10-års nål med RT130

Jeg har selv kun været med i RT siden november 2019, så da Frederik fra RT130 skrev og spurgte, om jeg ville overrække en 10-års nål til et af deres medlemmer i klubben, blev jeg enormt imponeret og meget beæret.

Selvom der måtte to datoer til, før det kunne lade sig gøre, så havde vi en super spændende aften hos Danmarks største producent af softguns, og den blev bestemt kun bedre af, at Marco ikke selv var klar over, at han den aften skulle have overrakt sin 10-års nål.

Det var min føste jubilæumsnål, og en stor oplevelse! Tusind tak til RT 130 for at invitere mig med, og for den ære, at få lov at anerkende Marco for hans 10 aktive år i RT.

Husk at jeg meget gerne kommer forbi og pinner alle jer andres jubilarer også, og hvis I siger til i god tid, så kan jeg som regel også få kalendergymnastikken til at gå op.

Velgørende fodbold med RT15 I oktober var jeg til et fantastisk godt arrangement, sat i søen af ildsjæle i RT 15 Holbæk.

Her havde de arrangeret en fodboldkamp på den store plæne i Holbæk Sportsby, mod Danmarks Mest Velgørende Fodboldhold.

Først var der ordinært møde i et lokale med udsigt over banen, og derefter et fantastisk spændende og motiverende oplæg af Simon Sjølin, som er forgangsmand for Danmark Mest Velgørende Fodboldhold, og tidligere salgsdirektør hos Hummel. Her fortalte han om, hvordan han tog et almindeligt seriehold fra Hinnerup ved Aarhus, og skabte et brand og en historie, der har givet genlyd i såvel danske som internationale sportskredse.

Efterfølgende var der omklædning for spillerne fra Holbæk og for gæsterne, og siden en - faktisk velspillet og underholdende fodboldkamp, hvor RT15 var oppe imod forskellige kendisser, serieholdspillere fra Hinnerup, og en enkelt tidligere Real Madrid spiller.

Målet med arrangementet var at samle penge ind til vacciner til nogle af verdens mest udsatte børn, og gennem deres store netværk, deres drivkraft og arbejde med markedsføring, lykkedes det at indsamle penge til hele 105.000 vacciner!

Virkelig imponerende hele vejen rundt, og noget som man kan være stolt af i hele RTD, i Distrikt 6 og SÆRLIGT i RT15 Holbæk!

Julehjælp igen i år Nu hvor vi er ved velgørende arbejde, så vil jeg gerne fremhæve, at der igen i år, blandt enkelte klubber (herunder bl.a. RT 130 var vores distrikt) er indsamling til julehjælp til fordel for danske familier, der har det svært. Sidste år vandt RT 130 “Club of the Year” i NEAR regionen for deres indsats med julehjælp, og selvom det ikke er en del af RTDs charity i år, så synes jeg at indsatsen fortjener at blive anerkendt her. Til vores først eFormandsforum, havde vi et indslag omkring den forskel, julehjælpen 2021 havde gjort for mange danske familier, og det var rørende læsning. I år har rekord mange familier søgt om julehjælp, og indsatsen i år er dermed om muligt endnu vigtigere, og vil gøre en endnu større forskel.

De der deltager, og som er med til at orkestrere det her for at andre kan have en god jul, har min dybeste respekt, og det er igen sådan nogle tiltag, der gør en stolt af at være tabler!

Udviklingen i Distrikt 6

Som forvalter af DF6 mailen, har jeg den store fornøjelse at se, når der optages nye medlemmer rundt i klubberne. Vi havde stor afgang sidste år, og vi har mistet mange til aldersgrænser ved udløb af sidste sæson, så det er en stor fornøjelse at se, at der er så mange klubber, der optager nye medlemmer allerede i år. Det kræver uden tvivl en stor indsats ude i klubberne, men I skal vide at det gør en forskel for netværket, og at vi er rigtig godt på vej!

På tapetet

I den kommende tid, her som november snart bliver til december, vil der være mange julefrokoster rundt i RT-land. Jeg ønsker jer rigtig god fornøjelse med dem, mens vi i HB er begyndt at se frem mod Formandstur 2, som igen denne gang bliver holdt i Svendborg d. 14-15 januar.

Her er alle formænd og næstformænd indbudt, og der er allerede rigtig god tilslutning.

Inden da skal vi dog afholde vores tredje formandsforum, som er et møde hvor jeg selv og alle klubformændende i distriktet, har lejlighed til at diskutere aktuelle emner fra det daglige liv i klubberne og i distriktet. Det er noget nyt i Distrikt 6, men noget, man med stor succes har haft i D5 i lang tid. Jeg tror at mange af formændende vil give mig ret i, at det allerede virker super godt, og for mig er det en stor fornøjelse at se, hvordan formændende har et super venskab på tværs af klubberne allerede. Jeg glæder mig til at næste års formænd skal introduceres til det samme :-)

Yours in Tabling Hasse Hunskjær DF6

This article is from: