NORSK BAKERTIDENDE
Utg it av "Bakermestrenes Landsforening"
Nr. 2 1928. Redaktion: Bakermestrenes Landsforenings Hovedstyre Eksp. S. & Jul Sørensens Bok trykkeri, Munkedamsvn. 5 b, Oslo. Februar 27. aargang.
ALLE HENVENDELSER ANG. ANNONCENE SKER TIL S. & JUL SØRENSENS BOKTRYKKERI, MUNKEDA MSVN. 6 B
Indhold: B akerlaboratoriet. - Oprop. - Bakeri brand. - Analyse og prøvning av mel. - Ny b akerlov i Fi nland. - Mandlige bakere skal være shinglet - Brødprisene i Oslo, Bergen og Trondhjem.
Bakerlaboratoriet.
Bakermestrenes Landsforen}ng anisatte .i <lleoember f. :a :irng,endØT Deif Larsen, ,som bestyrer for haikcerlaboratoriet ved Statens Te\lrnologi1slke Inst itu t Ingeniør Larsen er utdannet som kemiker ved de tekniske· ib.Øiskol,er i Ztirich og Tronidlhjem , og har i 4~1l aar været ansat som kemiker ved Kristiania BrØdtfiaJbrik. Han 1har unidiervi,st i keimi -og haiker1it1elmiik ved Baikerfo,g,skolen siden den i 19,25 traadte i vi-rkisomhet.
Vi haaper at det nye laboratoriu m inidvan~ler en, ny æra i bakerfagets :historie i viort lran,d, frl glædie ,oig nyttie for ,aHe fo-g,ets utøvere.
Hovedæren for at laiboratcmiet - som altsaa administreres av Statens Tekno1,og isike Instiit:Jut - er opT,etteit tilkommer som bekjenidit i første ræikikie Baiker:mestrenes Lam:lisforenings mangeaarige_ fo:rimarud, haikermester Haakon Harns1en. Vi f andt det d:erfor som en ,seilv f ØI,ge at · ,la hr. Hansen introdusere den nye ins•titution for Niorsk Ba!kentidenides læserie. H.ain 1skr1i ver : - «Haikerimest r enes Lanidlsfor,eniwg:s Lahor ,artorium præs,enterer s~g nu som den leven,de institution det bØr være f ,or at :baik:erstandien tkam faa den rtHs,ig,t,ede nytte av foretagendet. Nu beror det p,aa os ,s1elv om v i vil hjælpe det videre, likke imedl pengebi,dir,ag, men med f!litti:g bruk. Det e:r i:lrlre s •aa at forstaa, at iklke penge trrenges, jo s elvf Ølgelig, men
Marsipanmasse (59)
er almindelig anerkjendt som den bedate. (Garanteres at indeholde 2 /s mandler og 1 /s sukker).
disse s!kal laboratoriet tjene selv, ved' vareprøvning og •konsultationer. Vi skal ikke kjØpe en eneste vare til v,ore bedlrifter, uten at forl ,ange, at sælgeren ikan vise attest for kvaliteten fra vort eget I,aboraforium, da fØrst kan vi trygt stole paa at vi faar den vare vi netop træng,er ti'! vore pr,odukter. Stii!Jer vi s;aiada'Iline 1krav til vore forbindelser, sa a ,ga.ar diet snart op for -disse ogsaa , at lab"or,atori ,et er en nigtig velsignelse for alle parter og dien liiHe utgift til ,attest er mere Viærid en nog,en ,anden reklrume.
Saa er idet en ,anden gren ,av vinkis•Olmhetein, nemllig den r.a·adgivendie for baikerihe,dr:ifter. Er :man i 1tvi:] om h.vod,e des• et eller andlet vanisikelig driftspr-obl,em hør ,Jøses, eller hviliken maskin e!Jer ovn som han bør an~affe iæn · han trøsti ,g 'henvende sig til l,a,boratoriet om ra,ad., og mot en riimeilig gto:dt,gjØrels-e vil han faa al den bistand: han træng,er for iat fo ,a problemet ,],øst.
Niaar nu ,dws-se to ·grene ,av laboratoriets virlk1somih.,et koonmer ,ordentli g i sving, s-aa vil undervisningen upder -ba!kerkursene bli saa meget lØidig,ere, ti •da har lederen et langt and.et erforingskildeVJæild at øse av til .g,odie for eleverne. Gj ,ennem -disse tre trin vil utvik1'ingen saa -g1aa den rette vei til bedste for vor -stand, ,som en individlue! ha-andverlæ-tand1 , i fremtidens kamp mot indUJstr.ialiseringen av v,ort ikjære fa:g.
Kjær-e kolleger støt nu B. L. F. laboratoriUJm og fag.skole v,edi at forlange ,attester for kvaliteten av alle raamater ialer fra mel til haikepulver, og vi og vore efterkommere vil glæde os v:edl foretagendet: Haakon Hans en.»
Averter 1 "Norsk Bakertidende"
til 1a!lle verdens bakero r ganisat!ioner og til alle lands b-a:kierfagpresse !
Løsenet er, ,op med ihaan1diverks,arbeidie>t ! Overalt kjæmper haandiverkets folk for sin ,eksi,st€ns mot den stadig oimsigigripen:de industrialisevingstendens ind'en oaikemæringen. Der f ,indes rk,un et m lidid·e'1 ,o,g -det het€r: At enhver strrever og gjør sitt ytterste for at naia et hØieste maal .av fukl ikiommenhet, i sit arbeide for kvalitetsvare alti:d søker nye veie, gjennem de bedste · driftsmetoder søker at forene kvalitet og pr,isbiiILi,ghet, o:g gir utstyr og behand!ling det rette tilitræk1kende snit. Dette fremmer forbruk og om.sætning ,og d~ri1gjennem ibefostiger den selvstændi1ge baikerinæring sin stHlirug. Tvinges ikk e denne er:kjendleise en til at rse utenfor isine egne grænser og -enemerker? Kan i!kke baikierne fra -alle ,lande lære meget av hverandre? Hivad !tigger ,dia næmnere end at ungdommen fremfor a:lt gives leiliighet til at utvide sine kundskaper i fremmede land
,, _ Det tysk,e ,ba,kerhaan,d,verlk ønsker at etablere en permanent utveksliing av unge bakere med alle nationer, og undertegnede ung,domsorganisation har paatat sig for Tysklands ved!kommende at erhverve -de nØdvendJig,e florbindle]s ,er.
D-et mønistengyll,dig organi,serte tyske hakerhaandverik me-d sin fremragende ydelsesevne tilbyr urng-e sønner o)s svenider en r ,iik: mulighet i ,at opna,a en aJs1i,dig ut-dannelse o,g faa nye ,indtry,k. Unge tyske haikere st,a•ar paa den anden si,de ful ,dtal!igt beredt til ombytning av siti,llin,ger. Skulde ,et sa,a,d!ant tHbu,d: ,ik\ke ,slaia an? Fæilles interesse herri ,har dog haikere av alle nationer, derfor bØr alle slaa til den gode ordning.
Telefon: 16 154.
som leverandør av Melk og Kremfløte fordi de der blir godt betjent og faar god Melk og en sjelden god Kremfløte.
FORLANG : VAN DEN BERGH'S BAKERVARE
Anvendelse av utelukkende førsteklasses raavarer i for~ bindelse med den høieste tekniske erfaring har sat os istand til at frembringe en margarin, ypperlig egnet til bakerbruk. .VAKSDAL MOLLE
''HAR VEST QUEEN''
er det beste hvetemel.
Anvendes av Skandinaviens største bakerier.
Leveres av: Lalie of the Woods Milling Co. Ltd., Montreal.
Auto Lux elektr. bakerovner,
direkte fyrede og akkumulerende, er billige i anskaffelse og bruk, driftssikre _og levere r et bakverka v høieste kvalit e t.
Henduend D em til:
LUX CO.
Toldbodgaten 4, · Oslo eller Jeløy pr. Moss
Model 1927
av den i flere tusen bakerier i mere end 30 aar prø ved e Viennara- dobbe1te- indskuds- dampbak erovn b ringer nye fordele:
Klapdørene gir ovnen en pen form og gjør betj e ningen let og bekvem. Det uttrækbare dampappar at m uli ggjør en l etvint rensning>v samme for:vandsten , ut en opbr ækni ng av munierk.
Forni klet armatur. Darnphætte over indskudsdørene. F orenklet utførelse uten standgrav, men med gjærrum, som er indebygget undc__: den nederste' - herd :~- Indbygge t - melk varme r
WERNER & PFLEIDERER 1/S, OSLO
Pil e strædet no. 75 c (50)
Telefon 6 840
Svensk · Konditori-& Konfektyrtidning
Officielt organ for Svenska Konditorforeningen
L ede nd e annonseorgan for Ch oko/ad e-, Karamel- og Konfeklindusl;- ien samt for /cuera ll(fører au alt materie/ og behousuarer for Fabriker og Konditorier ind en branschen. '
Abonnem entspris kr. ,<) pr aar
Redaktion og eksped~lion:
S :t E r i k sg a ta n 9 7, S t o c k ho l m. Telegr adr.: ,,Konfeklyrlidning" T e l er 804- 02
H j a I m ar A. Am u n d s en, OSLO
Anbefaler sin
Specialforretning for Bakerier & Conditorier
Ægte Radeburger H erd/liser /'øres paa La ge r. (03 )
E,nrdinu engang appelerer v,i ti,l den gjensidighetsfølelse som bør 'bestaa inden vort f.ag. Al!Je na1froners ha:keror:ganisationer ihØr hoJide ,s,ig for Øie den sitor,e velsignelse som 1igger i en ,ordnet og planmessig Olffi!byittruing av ballrerungidiom. Broerne :mellem · gj ensi1dii1g ,saimarheidte ,kan ikike :s,la:aes paa bedlre rmaate, derfor nøl ik!ke. V1i her Dere :vise vortt oprop ånlteresse og imøteJmmimemihet, og ihvior vNlig,bet .til saadant gj ,ensidighetsarbeide er tilstede underrette os ,derom snarest. De nær.mere enkeltheter 'kunde ,dia ,ordlnes ved nærmere foribinid!e<lse.
Op t:il f ælles aribeidle ! Berllin, d,e10eim1b'er 19127.
Auslandsaustauschstelle des deutschen Backergewerbes; in Verband der Fachvereine der BackermeistersØhne. Deutschland und Oesterreichs.
Georg Sche11rel Kurt Weicht. Vorsitzender. l:khrifflihrer. Adr. og forretningskontor.
' Kurt Weicht. Deutschland. Berlin N. W. Birkenstrasse 44
Bakeribrand .
M,aritens BriØ:dlfabriik i Bergen ,herj edes søndag den 18 december av brand. Branden op's.tod i l,o,ftetagen i e,i,endommens vestre ihovedlflØi. V1æs•entH!g ,paa grundi av ,ilidisiikre gulv ,og vægger lY!ev branden efter nogen timers arbeide ibegrenset til 1dlenm1e lofrtis1eta~re, men aUt s'Oan optbeviartes d ier og takstolen som var ,a:v tr~ blev .ilidiens. bytte .
Paa grund a:v :die storie vandimaisser s •om blev sprØitet over :bygningen var vandskaden temmelig stor. Det gik væsentlig ut over de til jul opar.heided-e lagre av kaker,
knæikkebrØ1di og ikavrliingier Ovne ,og maskiner blev us1kaidlt og driften ihar kunnet foregaa uten inidskrærnkning. .
Dell1i skia,dede v,estf!l,Øi vil nu ibli bygget op :i saa stor hØiiide s 'om nnan faar tiUaidelse til.
Analyse og prøvning å, mel.
En- av de opgaver som Bakerlabor,atoriet først og fremst vil arbeide :for er at hiibrJnge haikerne for1staaelsen :av 1den nytte -de vil ha av at for'llanigie at alt det mel som tilbys idem paa fiorlhaarudi ved lever.and!Ø rerne er ana lysert og prøvet ved1 baikernies eget laboratori1um.
Der er et par andtre l<aiboratoriier i Oslo som pa atar slig at analysere og prøve mel. Vi vil i•n:tet ha uttalt om ,dli.ss•es kvalifåkaitfoner, kun vil v:i s1ætte f 1ir1geren paa ait ensartethet ,i a11jalyis1eins utfø,relse ,er av stor 1betydruing, og .det hetinger at den er utført ~v et og samme laboratorium. Den ibedste g;aranti vi,l man selv.t1Ølgelliig ha ved at henvise ,bakernes lev,eranidlØrer tiJ idet Iaiboratori,u,m s om ,er oprettet av og for bakerne - Bakerla:boratoriet ved Statens Teknologiske Institut.
Vi sik;aJ ,i ,d/ette nummer av Nonsk B aker•tidlende gli en korit fortklaring paa hvord,an man av et analy:sebevis ikan slutte sig tiI et mels karakter. Aale analysebevis fra BaikerJa:boratorj,et ,indeiholidier rigm:gnok en kort karakteristisk av det anal\)Tserte mel, men det vil ikke desto mfndre være av ibetyidnån1g ogsaa at forstaa ide rent analyti,skie diata som et analysebevis ind1eholder.
Mei! er ,intet ensartet stof . Pet er en hlandli1nig av en række stoffer som hver har s,in1e karaik1:Jeristislke egeniskaiper. Der er · f. -eks . stivelse, sukkerarter, :proteinstof eHer
som ,diet ,populært kaldes eggehvii:Jestof; der er uforbrrændibare stoffer ,a,ske - hvis mæng,dte særlig tbidrar til at karakterisere melet, og der syrer, fett og andre sto:ffer. Disse stoff7er fi-ndies i fornkjeH,i,g mærrg:de ,i Jwrnet og er avhængii ,g av diyrkningsf1orholdiene. ,Og indlen, imel av samme ikorn vanier.er 1c]eres mæng,dle med forma1ings:graden. Et imel s ;om hare ,i,n,d,eholidier 30 pct. ,av ikor,net viser ,en anden sammernsætning end ,et mel som indeholder 60 pct. av kornet. Vi skal i: ,senere n,U1mmer av ,dette tidlsis'k:ri.ft behandle d'isse stoffene og ,dteres ,egenskaper mer,e inid!g:aaende. Denne :gang skal vi ta for o,s hver enikeJ.t hesitiemmelse i de va,nlige an,ailysebeivis f.or mel og i al ktorthet søke ,at forklare deres betydning.
Vandgehait. Alt mel indeholder vand. Dette vand stammer fra vandgehalten i ikornet. Kornet ,er jo en , !levende s,ubstans ,og ,diet er ,en naturregel at uten vaTud int et Li v.
Vangehalten i mel vanierer m ieUem 11 og 15 pct. - Mam regner at over 15 pct. tbØr vandgehaJten 1 i me1 l ikkie være. :For diet fømte ford li en for hØi vandgehalt rneds:ærtter melets lagr:inig,sevne o,g desuten ford li melets utbytte ved for hØi v,andg,ehalt blir tilsvarentle form i rndlslket
Mange møller bruk,er vaat rensning av kolr:net f Ør formal1in,g1en. Kornet maa da efiier rensningen tørres, men der er møller som s:er sin fordel i .i:kke at tørre melet tilsb1æikkel1i1g Vand er !llill engang hi,lltigere end mel.
Nogen laveste grænse for vandrgehalten smtter man i allminrd:el,ighet ikke. Melet har n1eml,ig en egen evne til at holde :paa en hestemrt mængde vamidi. Hvi,s endel av dlette va:n,d u ndler f1orma 'H1rngsrp I'ocessen :gaar tapt v:il melet i lØ,p-et av k ,ort tid opta nyt vand fra rden i luften værende va.nid/damp,. I almindelighet er vandgehalten i mel ca. 13 ,5 pct.
Tønsbergs
Askeg ehalten i mel !har en urnd€rordnet thetydning for me1'ets ibaikeevne, men g,ir et meget paalr:idielig biJltedte wv melets formaliings,grad. Asikegehalten er -derfor en av de v1gt,igste bestemmelser ,i mel1analysen.
I kornet fod leholder den irndlr1e 1rri.el:kjerne ,forholdsvtls lite aske mens :diet yttJerste av meltkjernen og specielt skalid1elene indeholder mere asike . Et mel som u,d,elu'kk,ende er formalt av 1lmrnets kjerne f. ·eks. en 30 rpct. .fionmalfa1g,sgr,ad vil rdieirfor ha 1en lav1ere askegehalt end ,et '60 pct. mel. 1som altsaa har ,mere av d'e Iag 1 i :kornet S,{)lm liigg,er nærmest slml1et. Oig sammalt mel og grØp v,i,l ha en endldia hØier,e askegehalt.
Vi i-nddel,er speciielt hvetemel i 1. gradsmel o,g 2. gradsrniel 1kanske ogsaa 3. gradsmel elle1· efter de amenilkanske ibetegnelser i patent, straight o,g clearmel. I almindelighet ,gjæ1lder det for hvetemel:
1. ,gr,aidsmel maa iilk!ke iha h Øiere askegehalt end ,o,5 pct. ,De a1mind!eHgst forekommende straightmel 2. gradsmel som «Winn ipeg », «Sterling>>, «Onota >> o. a. har som regel en askegehalt av 0, ,5'-0,65 pct . Hvetemel som har hØiere aske,g,elhalt er som regel 1Jem;m1elri:g mørke og egner .,. ,s1ig ikke til andet end b'laniding.smel.
A 1ffi{egehalten :i diisse mel - 3. grndlsmelkan gaa op i 1 pct.
For rugmel er :forho1d1en1 e de samme. Almi,rndielig blandet si,gtemeil 68 pct. u'bm:aldng har som regel en asike.geha,lt ,av 0,70,9 pct.
Mel som indehol,d,er meget p1rotein ihar altiid ,e,n noget hØiiere asikegehalt end proteinfattJigle,re mel. Arv den grund s•er man ofte at 2. graidlsmel har en ,askegehalt u.ndler 0,5 pct. altisaa s 1oim 1. gradsm~l. I :s,ldke tild'æl,d,er -gaar a,sikegehalten ,i 1. ,gr,adis;melet ned i 10,40 ,pc.t. og 1erndog lavere
Proteinstoffen e eller som de :mere populært kal:des eggehvite stoffen e danner em- av
udmerk.er sig ved sm fine smak. foruten at være enestaaende til rulling
og terter .
Vort firmanavn garanterer for va . rens ekthed.
BAKERE!
Benyt Bakke M.ølles Rugmel- og Gr.øp= sorter som i kvalitet er det bedste den moderne mølleindustri kan frembringe. God bakeevne, stort utbytte .
BEMERK: Vor c m elsort c r er altid naturlig lagret - ikke kunstig bleket.
Peter Larsen & Co., Oslo.
Stenersgalen 10.
Telefoner : 16 293 - 15 281 - 14 474.
Det gamle slagord om 11 det bedste mel 11 læser De overalt. En dygtig baker t~or imidlertid ikk~ alt han læser, han prøver sig frem. Som den dygtige baker De er prøver De sikkert imorgen mel fra
SKIENS AKTIEM .ØLLE
,."' Ægte Maltkage
Lavet at ren Maltextrakt fra lndre9i5trerel Tlf. 16 329.
Kun Malfextraldlabriken
"VACUUM"s RENE
Maltextr akt
med løvemerke egner sig til bakning av ægte Maltkake.
READ
Kombinert piske,- røre-, ælte og knademaskine.
ÆL TE MASKINER med fritroterende og kippbare kar.
MASKINER av enhver art for BAKERIER og KONDITORIER
Brugt e maskiner - billig.
Jaeob _ Sehjslber.gs Maskinagentur.
Kil'kegt . 14-16-18, - Oslo - Telef: 22 915 (64,)
NO:ftSK BAKER'l'lnEN!>E
de for mel-ets lba'keevne vigtigste stofgr,upper ; jo hØiere proteingehalt desto kraftigere mel i alm1i.ndieLiig1het. Proteinstof:fone eir av , litt for.skjellig ·karakter i riug og hvete. De •bevir{ker den forskj ,ellige k ,onsistens deigene av drisoo meJ.
Det rugme l som v,i anvender her i landet skal være .saa pmteiinirikt som mJU}ig. Vore bakermetoder er ind'stillet paa idet. Da hv,eten er mere proteinrik end rugen sætter v,i ogs aa til vort almindelige r.ugmel hv,ete i s.aa stor mæng,dle at rugens simak og speci elll e egensikaper eHers iikke forsvinder.
· Protei n stoff,ene betinger krummens elasticitet. En av grundene til fr.af;al,dent tbrØd - der k an selvf•ØLgelig ,være mang,e flereer at melet er for proteinfattig.
Protei ngehalten i rugmel dreier sig om 5-11 pct . RJu.gmel SOll11 ;irudeiho:1,der under 8 pct . 1bØr anv,endies med forsiigti.gihet til rent rugb\r'Ødl. I mel som ska:l værie :blamdet m ~d 1en stor procent hvete kan dle selvf·Ølgelig bruk,es, specielt hvis diet hvetemel de skal blandes . med er ,prioteiinrikt . Vort almimde•lig,e blanrded'e sigtemel har i alminde•Li1g,het en proteingehalt av 10 pct
Rus.sik rug er meget ip:roteinrik - særlig soh tehav.sr u gen. Skand'im,avi1Slk ,og ,melleim,europæ1i1srk mg er meget proteirufattig og •k,an i ,k!kle br ukes ublandlet ti1 nug;brØd\ her ,i I.andet. H v1eteme l ,er som allerede nævnt betydelig mere proteinrikt end rugmel. Protei.ng,ehalten varierer imeHem 10 og 15 pct. Endel av proteirnstoffene i hvete kan utskillieS åiMkte av melet ved en enk,el utv.askndngs,proooss. Dette piroteinsfof ka1der man kleb:er eller ,gl uten. Det optar under utvaskni,ngen i vandl, omtrent det dobbelte av sin veg!;, - og angis f10r enhet.sskyld i analyse'" bevi.set med denne vandgehalt. En klebergehal.t av 30 pct. vim a,ltsaa si at gehalten av
tøir kl,eber bare er ca. 10 pct. K1leibermængden, so m a.ltsaa er ,en del av protleinsooffene, vari•er,er meUem 15 og 40 .pct. i vaat tilstand. Jo mere protein resp. kl 1e1ber i melet ,desto fastere og mere eiais,tisk blir i ælminde~i,ghet k 1r:ummen. En for hØi klebergehalt gir en seig br,ø,dkrum,me, o,g 1brødiet er da ofte tilbØiehg til at «knipe>>. Slik mel kan med fordel bJianides med mel som i•ndf~hold'er lite kleber. Tørt sprøtt bakverk :blir bedst av mel med lite kleber.
TiLslut ska4 diet ,ba.ire præcisere.s at )kleber i utvaskioar forim har man hare i hvetemel.
Kleberens kon~stens har stor bety;dning for meJets iba.keevne K:lieberen skal være lys og passe elast~:sik. Den skal i sin konsistens ikike mindie om raatten ,g,ummi, heller •ikke om tyg;gegummi.
Proteingeha'lten beregnes ved hjælp av vi,sse furimller hvori indga,ar en konstant. P.aa analysebeviset blfr denne lro:nstant altid angiit fordi man · ikke er hlit enig om hvilken man skal tbruke. P ,aa analysebeviset staar der dienfor efter proteinmængden Ni x 6,25. Dette tal maa dierfor ~kike ,tas som protei,ngelhalt
M. el ets syregrad.i aVlhænger av 1.agringS •· tid ;og forma1ingsgrad . Det fineste mel ha r lavest syregrad, <let bedst lagrede mel !har hØilest ,syregmad,. Syregraden ihØr ikke ,overs:kriidie visse gr.ænser for ,en bestemt formahngS'gr-ad. Et for SIUJrt mel er ,over lagret og i•alfald mindlre l,agriingsd'ygtig, og mel.ets bakeevne vH være avtagende. De ailmindelige hvetemel swn vi bruker her i fandet :har ,en syregradl av 1,5-2,,5. Rug,mel 2,5-3 ,5 . At angi bestemte grænser v011id:er store vanskeli.gheter men syr,egrnden for al:mrundeliig mel hør ikke oversikr-ide 2,,5 resp. 3,5 for hvete og riug.
M elets blekning ,prøves ,ved s·pecieUe re~-
Konditorier
Kontrol med servering og salg opnaaes effektivt og billig med
National Kassa Register
J. Aspaas
Kirkegaten 20.
Pa · ntelaan.
Mot absolut sikkert pant paa lste prioritet i rentebringende byeiendomme utlaanes ledige midler av Bagermestrenes Landsforenings Understøttelseskasse. Skriftlige ansøkninger med alle oplysninger, h voriblandt takster og panteattest, sendes Høiesterets-
advokat E. Malm. Karl Johansgt. 27, Oslo.
Kun det bedste er godt nok . Bruk
,,Ørnemaltek.strakt"
maltkakerne og Deres kunder blir tilfredse.
ØRNULF HELLUM
Tlf. 11214. Oslo.
SØREN ISV ALD
O • I o, 8 k i p p e r g & t e n a,
Specialforre tning engros for : Bakerier & Condltorler
• Bakerimaskiner . Verktøi og inventar Krydderi mølle. Kemisk laboratorium. Sy ltetøikokeri.
Telefoner: SIO 1518, 14, ~82
Specialfabrik og en g ro s forretning f
I '
9Hel og 9Hel er to ting.
MIN ERFA·RI'NG ER
BJØLSENS - MEL __ ; -
ER BEDST OG BØR
BRUKES ALENE :: :: <$>
9lveteblandet fR u g m e-l
fJlvetemel "fl( oh in o or"
Nr Il NORSK BAKERTIDENDE
genser. Blekniing ,av mel er nu noksaa ,almindlelig. Man har iikk,e kunnet iPaavise nogen skadelige vli:rikning,er paa melet ved bil~keprocessen. iDet eneste som derfor ®an tale imot hl1:kining er at man ,av farv e n kunde arutia meliet :llor en hedire for1maJli ng end det i virke4ighet~n er. Men har man for sig ana,ly1Sebevis vil jo askegehalten gi :besked herom. ,.,
Den m i k r oskopisk e und etr sØk else ga,ar ut paa at bestemme eventuelle fremmede melsorter, og forur,ensninger i fomn. av mark, midldi eller .fremmede ,bestanddele forøving.
Med hensyn til bakeprø v en saa foretas den:ne ,efter metoder som ligger d'et praktiske liv :s,a.a nær ,Slom muHg. Gjæring,en foregaar ved konstant temperatur i termostat og rulle prøver blir behandl,et paa ,nØiagtig samme imaate.
Deigutbytte vil si kg. deig pr . 100 kg. mel.
Gjærevnen fastsættes efter skjØn p,a a griynid1 ,ag av de foreligigende resu1ltater.
Volum bestemmes bar e for bakervarer av hvetemel og angis i lite r pr. kg I / kg.
Hermed har vi dia i al korthet gjennemgaat analysebevi s ets for,skj-eHi.ge bestemmel-
ser .
Der fintles i mel fler ,e stoffer som i ,almindel1i1ghet i:kke ibesoommes f. 1eiks. stivelse og sukker. D i,sses egenskaper vil imidlertid fremga,a av bakeprøven, og selv om de her tildels er av avgjØrende ,betydning . bidrar en bestemmelse av ,dem i mirndlre grad ti1 at karaktertl 'S ere m-elet.
I senere artikler skal vi i,midlertid ,gaa nærmere ind paa .alle ,d,,e forskj e]lige stoffer i .melet og redlegjØrie nærtmene for de forandringer de unider,gaar og for den betydning de av ,den grund har for .ba;kep:riocessen.
Ny bakerlov i Finland.
I F.in,l,anid traad:te 1. januar i aar :i ikraft en ny hakerl'o.v hvorefter idet o:r,dinære •arbeide i bakeriene kan foreg1aa meHem kL i> morgen og 10 aften, og forberedel,sesarrbei,der kan og,saa foreg,aa utJenfor d~ne tid. Loven har v,akt sterk motstand fra baker~
svendien-e og man forutser kionflikt naar de nuvæ rende avtaler imelllem ,bedrift ene og arheiide rne utløper.
Mandlige bakere skal være sbinglet
Fra Lun gb'y i Danimar,k har vi faat en :m e dd,elel s,e s om til en viss grad er overras kende, skriver Sv,en:s~ Bagerti-Tiid1Sskrift. Fire stædli ,ge ha!kere e•r blit tliltalt ,og il,agt 1ho1 t .fordii de hadde for ,langt haar. Og det gjælder ve~ at ,at merke ikke ;kvindelrige men mand0ige ibakere. F.abrikånspektøren har furklart at de 1har f.or I.angt haar til at '.kunne kna ·deig, og da de ,hverken vilde l a sig shingle eller ,sætte paa sig den lovbef.alte lue bleiv de ,ailtsaa ilagt bot.
