17. aargang li Udkommer en gang maanedlig. Abo:c.nement, kr. 2.40 aarlig, tegnes paa n æ rmeste postanstalt eller hos bladkomiteens formand, 1115. december. nr. 12 . Haakon Hansen, Universitetsgade B, Kristiania, hvor ogsaa annoncer bestill es; pris 30 øre pr. petitlinje, udenlandske 40 øre. 1918 . ..;;;;;;;;;.:;;;;;.;==~===iiiiiii.=====---==-====;.;;:;..===;;;;;;;;;;;;;;:==--=---------iiiiiio=---=~===--lndhold: Hr. bakermester M. Samuelsen og hustru. - Godt nyt aar 1 - A / S De norske Gj æ r- og Spritfabriker . = Vil vi faa mel og brød nok ? - Bak e rmestrenes Landsforening. - Kr.a Bakermes tres Forening. - Bakers vendenes "lønninger. - Brødpriserne. - Rikeliger e hvetetilfø r sel. E n d elig'I 1. og 2. kortperiode 1919. - Stavanger Bakermesterforening.
Hr. bake1'mester M. Samuelsen og hustru, født Steen,
h vorav v1 her bringer fotografi.er, feir et som i -forrige numer nævrit mandag den 4. november 1~18 sit sølvbrylllup i Bergen.
Hr. Samuelsen begyndte 15 aa r gammel i bakerlære i Brynildsens bakeri i Bergen og fortsatte efter utsta a t l æretid i et halvt aar som svend i samme verksted. Senere arbeidet hr. .Sam u elsen i ca 14 aar som mestersvend forskjellige sted er indtil han 1902 etablerte sig 1 egen eiendom Lyder Sagensgate 20.
Hr. Samuelsen fortæller med et lunt smil, at alle dengang spaadde ham ilde.
Ved si n energi og dygtighet har hr Samuelsen vidst at gjøre spaadommen tilskamme og kan nu efter 16 aars arbeide som mester glæde sig ved at ha e n stor og veldreven forretning, hvis ,produkter er vel anskrevne i vide kredse.
Hr. Samuelsens elskværdige og lik efremme karakter og store faglige indsigt har gjort ham meget ska ttet blandt kolleger, og man har fremigjennem aarene lagt sterkt be sla g paa ham i
forenin gens tj eneste Sa aledes har han i flere aar været formand i den stedlige forening, et hverv som han ogsaa fortiden indehar og fylder til alles udelte tilfredshet.
Som bekjendt er hr. Samuelsen medlem av den p erm a nente und er h a ndlingskomite og var saaledes en av vore forhandlere ved sidste tarifrev1s10n.
I det offentlige liv har ogsaa hr. Samuels en været ad s killig benyttet . Saaledes kan n ævne s at han i 3 aar var medlem av Bergens formandskap og i ·ca. 5 aa r har været medlem av Bergens overskattetakstkommission.
Mange av vore kolleger landet rundt vil spec ielt kjend e hr Samuelsen fra land smøtet i Kristiansund ifj or.
Vi slutter os til de mange gratulanter og ønsker hr. Samuel se n og frue tillykke. Samtidig tillat~r vi os at uttale haabet om at vi i mang e aar maa faa nyde godt av hr. Samuelsen s int eresserte og dygtige arbeide for vort fag
Hjalmar A. Amundsen,
KRISTIANIA, anbefaler sin
Specialforretning for Bagerier & Conditorier.
,
For Bakere:
Essenser, pulvere, ægggult, ætheriske olier etc. etc.
Da der ved flytningen au bladets eksped. er bortkommet restoplaget au nr. 1 for iaar tillater os herved at forespørre o m nogen au de ærede abonnenter kunde overlate os næunte nr.
Rør- & Anslagsmaski ner, Ismaskiner, Iskonserv atorer, Kaffemaskin e r. ·
Drops, Drage, Lakris, Flødekarameller, Sterke Pastiller etc. udeluHende i 1ste Rangs Kvaliteter.
Specialmerket Perfekt : Delikate indpakkede Drops i 10 forskjellige Nummere Merk : Holdbar.
Afdeling I.
Specialmask og Kjøkkenmaskiner for Hoteller, større Kjøkkener, Caffeer, Konditorier o s. v.
Af'deling Il.
Som Særegenhed: Maskiner og Apparater for fuldstændig bearbeidelse af Frugt og Grøntsager. ·
Spe ci a l i t e:(e r : Sy ltningsapparatcr, Transportable Ovne , Passemaskiner, Æbleskrællermaskiner.
Udførlig Prospect paa Forlangende
SØREN ISVALD
Skippergt. 3, Christiania.
Speeialforretning engros i Artikler for Sagere og Konditorer.
Alle Slags Maskiner og Inventar i nyeste Konstn1ktioneri,fra førstekl. Fabriker. Sigte- og Blandingsanlæg udføres. Tegning og Overslag gratis - Skriv efter Kataloger og Oplysninger
Godt nyt aar !
Norsk Bakertidendes redaktion og Bakermestre nes Landsforenings hovedstyre sender herigjennem de hjerteligste ønsker om et lykkelig 1919 til alle bladets læsere og medlemmer av landsforeningen : Landsforeningens og B akertidendes fremgang er ensbetydende med den norske bakerstands og dermed de enkelte bakeribedrifters fremgang og trivsel. Landsforening ens medlemsantal øker stadig, Bakertidendes utbredelse og indflydelse likeledes Et resume over Landsforeningens virke i det svundne aar 1918 vil senere sees av foreningens aarsberetning. Aaret 1918 var i mange henseender et merkeaar for Landsforeningen; fler e særdeles store og vans kelige opgaver forelaa til løsning. Naar Landsforeningen fik den lykk e at løse disse opgaver saa vel som skeet og naar foreningen ved aarets utgang nu staar sterkere end ved aarets begyndelse og langt sterkere end nogengang før, skyl-d es dette ved siden av l a ndsforeningens utrættelige form.and hr. · Haakon Hansens og med ham hovedstyrets erfarnB og indsigtsfulde led else, i første række den usv ækkede interesse og <let ubrytelige samhold, som Landsforeningens medlemmer altid viser Landsforeningens og dermed bakerfagets og dere; egne forma.al. Re~. frem-sender herved p aa Landsforeningens og egne vegne sin b e dste tak for behagelig samarbeide -og al velvilje i det forgangne aar. Vi vil ogsaa ved denne leilighet føje en tak til overfor hold, som staar utenfor og paa en vis med front mot Landsforeningen, vi sigter til Bakersvendenes forbunds ,, Norsk Baker- og Konditorforbund "s iedelse .og sven-den es øvrige underhandler e, som det har faldt i Landsforeningens lod saa ofte at træde i forbindelse med. Ublandede saglige hensyn og ærlig, mandig vilje til at rette vrangt og fjerne misforstaaelser bør altid være løsenet ved underhandlingsr om stridsspørsmaal mellem mænd. Vi bar trodd ved flere leiligheter at bemerke, at bakersvendenes ledere i saa henseende efter evne har indtat det rette standpunkt og at de ikke 'har været uten f.orstaaelse av, a t vanskeligheterne for mestrene var mange og store og at bakerbedrifternes bedste og me strenes tarv ogsaa til -syvende og sidst faldt sammen med svendenes tarv og svendenes eget bedste. Uten en saadan forstaaelse er ethvert industrielt arbeide umulig, men en saadan forstaaelse, som hyppig træder frem fra de enkelte svendes side overfor deres mester paa den enkBlte arbeidsplads, har der til ,sine tider ogsaa været at spore hos svendenes
ledere; for denne forstaaelse, denne mandige vilje til en rimelig løsning av konflikter til bedst e for alle parter takker vi dem, so m har latt den komme tilsyne; dette gjælder selvom forstaaelsen nok endnu oftere gav sig tilkjende ved, hvad der ikke blev sagt end ved, hvad der positivt blev sagt. Ett er ialfald sikkert: det er gjennem det lovmæssige organisationsarbeide, at alle arbeidsspørsmaal bedst løses baade fra mestrenes og fra svendenes side, i gjensidig respekt for motpartens berettigede standpunkter; en tak ved aarsskiftet for denne respekt fra svendenes side ved alle leiligheter, hvor den dog tilsidst har gjort sig gjældende!
Til vort ønske om er godt aar 1919 for alle kræfter, der arbeider til den nor ske bakerstands fremme, føier vi en varm appel til alle Land sforeningens medlemmer om at virke for stadig større tilslutning til Bakermestrenes Lands{oren ing. Sørg for at alle by ens mestre staar i Landsforening·en ! Det ma a ikke kunne ske, at no gen bakeridrivende i nogen by staar utenfor sin organisation og lar sine kolleger være alene om at arbeide for fagets interesser, mens ogsaa de utenforstaaende i nogen grad dog er med paa ·at høste ford elen e av deres organisations arbeide. Gjør ogsaa henv ende lser til nabobyer , som endnu staar utenfor Landsforening en ; disse utenforstaaende ·har e n særlig grund til at søke Landsforeningens støtte; det viser sig nemlig, at svendelønningerne hos de uorganiserte mestre savner enhver regulator, de b ærer tilfældighetens og lønspressets præg. Enhver mester, som selv vil eie og led e sin bedrift, som vil ha arbeidsro og kunne anstille nogenlunde faste beregninger ind i fremtiden, bør derfor slutte sig til sin organisation. La aaret 1919 fr em for alt være viet a rbeidet for de endnu utenforstaaende byers in dtr æde lse i Landsforeningen !
A / S De nosrke Gjær" og Spritfabrikk.er
har nylig kjøpt en større centralt beliggende tomt i Bergen, hvor der vil bli anlagt en fuldt modern e i enhver hens ee nde første klasses gjærfabrik, beregn et paa til enhver tid at kunne tilfreds stille Vestlandets beho v for gjær.
RICH. OSMUNDSEN
KRISTIANIA
Tlf. 18835.
Generalagent for {l/erner & ?fle1derer
Paa 1Ialmøutstillingen fik W. & Pf.s eltemaskiner og andre app arat er Kgl. svensk medalje . .Moderne, komplette bakerianlæg av alle størrelser: nam pb ak ero vn e (indskuds- og uttræksovne}
Knade- og . eltemaskiner
Sigteanlæg Avbrækkermaskiner
Automatiske avbrækkermaskiner- · og opslagsmaskiner
Konditorovner og maskiner
Brødvogner og knadetraug
Forlang katalog og offerter.
Vil vi raa mel og brad nok efter fredsslutningen,
saa rationeringen kan ophæves?
En medarbeid e r i "Aftenposte n " har stillet spørsm.aal herom. til disponent, dr. H;iavard Martinsen, Bjølsen valsemølle:
- Jeg tror der er korn nok forhaanden i verde n, blot tilstrækkelig tonnage stilies til disposition.
Det engelske fagskrift "Corn Trade News" for 20. august iaar indeholder følgende tabel over den hvetemængde, som. skulde staa til disposition for verdenseksporten.
Forenede stater 400 millioner bushels = 10,875 mill. tons.
Kanada 100 mill. bushels = 2718 mill. tons.
Indien 100 mill. bushels = 2718 mill. tons.
Argentina likeledes 100 mill. bushels = 2718 mill. tons.
Australien 200 mill. bushels = 5456 mill. ton s
Tilsammen altsaa 24,485 mill. tons til disposition pr. 20. august.
Sicien den tid foreligger, mig bekjendt, ingen
Sækkebankermaskine m. m.
underretning, som skulde tyde paa større forandringer i disse tal; Tar man videre i betragtning, at Argentinas nye høst pleier at være disponibel i januar m.aaned og Australiens nogenlunde til samme tid, saa skulde der - hvis høsten i disse lande ikke blir særlig daarlig - være godt haab om. at faa yderligere tilskud til eksporten fra komm ende aars begyndelse av.
Verdens importbehov laa saavel efter engelske som. tyske kilder mellem. 12 og 16 millioner tons aa rlig før krigen. Selvsagt er behovet nu i de krigførende lande, særlig centralmagterne, større end normalt. Men der blir saapas stort spillerum m.ellem paa den ene side det forhaandenværende eksportforraad : ca. 24 1/2 million tons, tillagt; eksportoverskuddet av Argentinas og Australiens nyehøst, og paa den anden side det normale importbehov: 12 a 16 mill., at det synes mig ganskeutvilsomt, a t verden er gunstig stillet hvad kombeholdninger og kornforsyning angaar.
Man maa desuten erindre, at praktisk taltca. fjerdeparten av høstaaret allerede er forløpet under rationeringens tegn - under sparsomhetensaltsaa. Det skulde gi saa meget mere tilovers.
Jeg mener da, at utsigterne for vor forsyning ikke staar paa spørsm.aalet om verdensforraaden&
GERDT MEYER, BERGEN
ET ABL. 1786.
VAKSDALS MØLLE
FORMALING CA. 350 ooo KGR. KORN PR. DØGN
- de er ganske vist tilstrækkelige - men paa tonnagespørsmaalet. Efter min mening ligger ogsaa dette gunstig an. Jeg tror vi vil ha tonnage nok for behovet, naar freden kommer, særlig under hensyntagen til den store tidsbesparelse, som uhindret fri reise ad korteste vei vil skaffe.
Skulde det vise sig, at verdenstonnagen er utilstrækkelig til at fragte Australiens store overskutl til Europa, kan det jo tænkes at Norge ikke faar anledning til -at kjøpe alt hvad vi behøver, fordi sælgerne finder at maatte dele paa Europas øvrige kornimporterende lande.
- Som utsigterne efter dette i det store og hele stiller sig, skulde vi nogenlunde snart efter fredsavslutningen kunne avskaffe mel- og brødrationeringen?
- Ja, jeg haaber at ialfald 3 maaneder efter freden skulde ratioueringsapparatet hertillands kunne lægges væk. Men dermed er det ikke git, · at vor korntilførsel vil tillate en utmaling av finsigiet mel forhaabentlig vil vi dog kunne slippe hel sammaling og kunne gaa over til en 85 procents.
- Mener disponenten, at Staten bør fortsætte med at kjøpe ogsaa efter freden?
. - Nei, det anser jeg efter fredsslutningen ganske overflødig. Det kan nok være, at forholdene nogen maaneder utover vil arte sig saaledes,
at man ikke kan tillate de enkelte firmaer at kjøpe helt ukontrollert og saaledes muligens gaa iveien for hverandre der, hvor kvantaerne paa e n eller anden maate rimeligvis vil bli begrænset. Men jeg føler mig overbevist om, at det ikke vil støte paa nogen vanskelighet at træffe en ordning med importørernes organisation e r derhen, at de kjøper i fællesskap og saaledes gir Staten sikkerhet for, at den ene ikke gaar i veien for den anden.
Bakermestrenes Landsforening
opnaar at faa ophævet en dispensation, som gav et enkelt bakeri utenfor Landsforeningen en særlig begunstiget stilling.
Et bakeri paa Sørlandet hadde, i alliance med en større melimportør, i sommer faat regjeringens dispensation til at sælge hveteloof uten talonklip. Hensigten med dispensationen var at faa opbrukt et større parti hvetemel, som tilhørte importøren, men som denne frygtet for skulde forringes i kvalitet, hvis det kun blev opbakt som sykeloof.
Denne dispensation benyttet bakeriet ikk e bare i sin egen by, men det søkte ogsaa at sælge hveteloof uten talonklip utenbys, til en række av
byerne paa Sørlandet. Landsfo renin gen grep da ind. Efter en række utførlige, men hurtig tilendebragte underhandlinger med vedkommende myndigheter, gik disse med paa den betragtning, at det ikke gik an at opretholde et privilegium til frit salg for det enkelte bake ri , mens alle andre bakerier var bundet av rationeringsreglerne. Samtidig hermed tilbød Landsforeningen sig at overta vedk. importørs hvetelager til fordeling blandt Landsforeningens medlemmer saaledes, at hvetemelet kunde brukes til forskjellig julebakst uten talonklip; myndigheterne gav sin t illatelse hertil. Før jul fordeltes derefter ca. 1200 sækker blandt dem av Landsforeningens medlemmer, som ønsket saadant mel. Dette resultat er et bemerkelsesværdig eksempel paa, at Landsforeningen ogsaa er et velegnet organ til beskyttelse av og hjælp for sine medlemmers kommer cielle int eresser. Den vei, Landsforeningen saaledes saa heldig har slaat ind paa, vil sikkerlig ogsaa i fremtiden kunne befølges, men uten organisation hadde bake rm estrene og publikum ikke faat nogen julebakst i julen 1918 .
Kristiania Bakermestres Forening
:feirer i 1919 sin 75-aari ge bestaaen. Paa et massemøte av Kr.a bakermestre den 1 6 novbr. sidstleden henledet formanden H. A. Brun opmerksomheten herpaa og understreket, at ingen bakeridrivende i Kristiania paa 75-aarsdagen maatte staa utenfor sin organisalion Vi gir denne appel vor varmeste ti lslutning og minder de herrer, som kjender de endnu utenforstaaende, -0m at gjøre sine bona officia gjæ ld ende snarest, saa de indtrædende allerede fra nytaar 1919 kan nyde fordelene ved at staa i Land sforeningen, bl. a. ret til rabat paa gjærprisen.
Bakersvendenes lønninger.
Hele høsten 1918 har der p aagaat et uavbrutt felttog fra bakersvendenes side for stadig at faa høiere løn. Det har endog hændt at svende, samme dag som de fik det lønstillæg de hadd e bedt om, bad om 'et nyt, fordi leveomkostningerne atter skulde være steget!
V ærst er disse stadige aktioner naturligvis ga.at ut ov er de uorganiserte mestre. I de byer, som staar tilsluttet Landsforeningen, er der gjennemgaaende git to dyrtidstillæg a kr. 5 00 pr. svend pr. uke i tillæ g til det dyrtidstillæg, som blev git ved tariferne i juni 1918. Den effektive løn var saa led es i Kristiania for almndelige vel-
øvede svtnde ca. kr. 70.00 pr. uk e; til denne løn blev der nu netop - i midten av decbr. maaned ' 19i8 - git et yderligere tillæg, saa lønnen nu er oppe i kr. 76.00 pr: uke, en løn som er fuldt paa høidb med lønn en i alle andre haandverksfag og som - henseet til den korte arbeidstid i bakerfaget - utregnet pr. time endog ligger adskillig høiere. · Lønneni;i. høide maner nu til eftertanke; et høiere lønningsbudget kan ikke bedrifterne og neppe heller publikum bære Paa den anden side maa det "fastslaaes, at svendene med denne løn ikke længer behøver at klag e over dyrtiden.
Ogsaa svendene selv erkjender nu, at lønnen er hoi nok. Et eksempel herpaa finder vi i en artikel i svendenes eget blad "Norsk Baker- og Konditorforbunds Blad " · nr . 11 for 1918. En korrespondent fra Larvik skriver her bl. a.: "Saaledes er lønn en nu kr. 75.00 for svend e og kr 80 .00 uken for svende, som indehar borgerskap. Og dette maa jo siges at være bra, selv i tider som disse. - - " ,, Det er vel nu nærmest at forutse, at tiderne har kulminert, saaledes at lønnen nu paa det nærmeste er paa toppen, og da er d et v el ogsaa sandsynlig, at hvis tiderne er paa retur, saa vil det heller ikke vare saa længe, før lønningerne vil faa en nedadgaaende tendens, og er det efter vor mening netop om a t gjøre at passe paa, at det ikke gaar for hurtig. "
Den her citerte erkjendelse er værd at lægge merke til. Nu maa det være stop m e d lørisstigningen ! Svend ene forstaar selv, at lønningerne nn gaar mot sin re duktion.
I forbindelse med svendenes krav paa krisetillæg er der i flere byer - saaledes nylig i Kristiania - fremsat ulovlige opsigelser. Alle bakermestre maa være klar over, at loven om arbeidstvister direkte forbyr at arbeiderne organisationsmæssig eller gjen n em samt idige opsigelser i samvirke med hinanden søker at opnaa lønninger , som ligger høiere end de efter bestaaende lønstarifer har ret til. Dette er tarifbrud og bevirker ersta tnin gsansvar ba a de for hver enke lt opsigende arbeider og for de medvirkende svendeorganisationer. I Kristiania stod meatrene netop ifærd med at gi det ovennævnte dyrtidstillæg nr. 2, men det blev stillet i bero indtil samt lige ulovlige opsigelser blev tilbakekaldt. Saaledes maa der ogsaa overalt undtagelsesfrit forholdes! De svende, som en deli g vil prøve sig paa lovbruddets vei ist edetfo r at henvende sig med andragende om de spørsmaal de ønsker drøftet, bør undtagelsesfrit faa den lærepenge som ligg er i en arbeidsretsdom til erstatning.
BJØLSEN VALSEMØLLE A/s
Hvor de landskjendte merker HVETEMEL KOHINOOR og RUGMEL KRONE, BIKUBE formaltes.
Brødpriserne.
Friserne paa stort brød · blev efter ,... tari:fforhandlingerne · juni 1918 regulert unde~ hensyn til de da fastsatte svendelønninger. Senere er brødpriserne forhøiet som følge av de ovenfor nævnte forhøielser i svendelønningerne. I Kristiania blev saaledes prisen paa rugmaisbrød a 910 gram forhøiet med 2 øre efter det i september givne krisetillæg til svendene a kr 6.00 pr. uke. Likeledes blev prisen paa landsbrød paalagt 1 øre ef ter det sidste lønstillæg a kr. 6.00 i de cembe r.
Vi hitsætter opgaver over endel brødpriser i december 1918: Kristiania.
Landsbrød 910 gram: 45 øre fra bakernes. eg ne butiker og 48 øre fra utsalgene.
Rugmaisbrød 910 gram henholdsvis 76 og 78 øre.
Vørterk ag e: 520 gram henhv. 50 og 55 øre. 1040 » » 95 øre og 1 kr.
Julekage: 620 gram henhv. kr. 1.70 og kr. 1.86. 1040 » » - 3.20 » - 3.40.
Trondhjem.
910 grams landsbrød . kr. 0.45
466 )) 0.25
66 > . 0.05
910 )) mais bl. sigtet rugmel 0.78 456 )) )) 0.40
Rikeligere . hvetetilførsel. Endelig!
Det forlyder, at provianteringsdirektøren like før jul 1918 har faat tilsagn fra de engelske myndigheter om licens for snarlig tilførsel til No rge av 60 000 tons australsk hvete. Desuten er der i det sidste komm et flere større skibsladni nger hvete til landet ; det var paa høie tid!
I 1. og 2. kortperio.de 1919
skal der paa brødkort ene sælges samme kvantum hvetemel som fastsat for 12. og 13. p er iode iaar. Reglerne for sa l get er de samme som nu. Paa ertekortene, A - og B-merker, kan der - foruten erter, bønner, maisgrynmel og paa B-merkerne g rynvarer - ogsaa sælges bygmel og havremel. Pa a D- og E-merkerne foregaar intet salg, de tjener bare som reservemerker.
Stavanger Bakermesterforening
avho ldt sin aarlige generalforsamling den 14. novembe r 1918. Efterat aarsberetning og regnskap var oplæst og godkjendt foretoges valg av ny bestyrelse. Som saadan va lgtes M. Oanæs, formand, 0. A. Olsen, næstformand, E. Nordal~ sekretær, og T. Omland. Revisorer N. Nilsen og Haa versten.
11
Elektriske: Bakerovne
Grisleapparater
Varmtvandsbeholdere Dampapparater for
Bakerier & Konditorier
Over hundrede stykker allerede i bruk paa de forskjelligste kanter av landet.
Fabrikken mottar stadig nye bestillinger.
Baade ovne og apparater leveres under garanti.
Skriv efter brochure og illustrationer . Alle forespørsler besvares prompte.
K. Mjelvas Specialfabrik
,,
Geiranger pr. Aalesund hvori er opt aget :
A / S Gerners Gjærø & Spritfabrik, A / S Kristiania Presgjær= & Spritfabrik, A / S Bagernes Gjær = & Spritfabrik, 0. Letmolies Presgj ær= & Spritfabrik, Porsgrunds Gjærfabrik, Bergens Gjærfabrik, A / S Gjærfabriken "Fram", Trondhjems Presgjærfabrik, A / S Gjærfabriken "Stavanger"
Hovedko.ntor: Moss
Bagermestrenes Landsforenings 14cte landsmøte
som avholdes pa f!_I Grand hotet i Statanger
tirsdag d. 6te og onsdag d. 7de august 1(918, begge dage kl. 10 fm. f . .
1. Tilbakeblik over Landsforeningens virksomhet i de 20 aar, som er forløpet, siden Lands., foreningen i 1898 blev stiftet.
2. Aarsberetning med regnskap.
3. Budget.
4. Fastsættelse av kontingent for næste budgetaar.
5 Diskussion om fortsættelse av arbeidet for at opnaa, at bakernæringe n utgaar av skjærpningsreglerne i arbeiderbeskyttelseslovens § 18.
6 Bakernæringens stilling til revisionen av bakerloven. Diskussion om virkningerne av den midlertidige bakerlov av juni 1918, bl. a. spørsmaalet om søndagssyring.
7. Endel spørsmaal · angaaende Landsforeningens forhold tll Konditormestrenes Landsforening.
8. Brødpriserne. Særlig om fredriksstads bakermestres vanskelige stilling.
9. Bakerfagskolen. Referat om fondet til skolens ?prettelse. Forslag fra hr. D. Ant. Brynildsen om at fondets renter midlertidig anvendes til studiereiser for bakere
10. Referat om understøttelseskassen.
11. » opgjøret efter høiesteretssaken mot Norges Jubilæumsutstilling.
12. Valg paa formand, 3 medlemmer og 7 suppleanter i hovedstyret, 2 revisorer, 1 repræsentant og 1 suppleant til Norsk Arbeidsgiverforening, samt 2 repræsentanter og 1 supe pleant til f ællesforeningen for Haandverk og Industri.
13 . Fastsættelse av tid og sted for næste landsmøte.
