Issuu

Drammens Margarin

anbefaler Presgjær.

Telegramadresse: Gjærfabrik . " Telefon No. 43.

anbefaler sine fortrinlige Sigtet Rugmels- & Hvedemelskvaliteter.

Enebnportør i Bergen af det udmærkede hollandske * Hvedemel.

Smørfabriken "ØRNEN 4 '

R..ag::r.i.ar E. N"c:ess, Bergen., I nBeregningsbog for Bagere " findes den Vægt man til enhver tid ønsker for enhver Brødsort og Størrelse i Forhold til enhver Varepris. Den kan mod Postopkrav 5 Kr. + Porto overalt rekvire res fra Cam erm ey er s Boghandel, Kristiania.

Leverer abs'olut den b e d s t e Margarin · ·Fasfeuriseringsapparal

Moss Akfiemøller, Moss

anbefaler til Bagere :

Patent Rugmel, Hvedemel X X X Militærmel, Hvedemel O O 0

Vort veismagende og nærende ~nækkebrød

anbefales enhver Bagertforret- Kristiania PrBs[iærfa~rik 's <1) ntng og udføres alle Ordres fortrinlige Presgjær anbefales.

Ruggrøb , Hvedemel af forskj el lige, grovmalet og finmalet. bedste amerikanske Mærker.

Rgentutt fott Chttistiania hos Herrtr Anth. Johansen & Co., Raadhusgd. 1& 3.

J. H. WEIDEMANN'S dobbelte Kanal-Bageovne.

':f. H. Wei d emann, Murermester. Østersøgade 34. Kjøbenh v-n K. Tel. 2450.

Johannes Nossum & Co., Trondhjem.

Agenter for:

Extra Auszug Rugsigt , Spillers & Bakers Households & Fines Hvedemel.

- Forsøg disse fortrinlige Sorter.prompte.

Aktieselskabet

Brød- O[ Knækkebrødfabriken.

Telefon: 7181

Telegramadr. : Knækkebred.

G. WICHNE, Bergen

SmørfabrikkBn 1,Biør[vin"

Bergen

Specialiteter i iv.:rargar1::n. for Husholdnings -, bager!

. og. Ko nd itorbr~g.

Telegramadr : W ich n e. Bergens GJærfabr1k

Colo ni alvarer kun en gros.

Alle Sorter Varer for Bagere og Conditorer stadig paa Lager i friske prima K valit eter til Dagens billigste Priser.

Als Isdahl' sGjærfabrtk

Prisbelønnet i Liverpool 1886 og paa Bergensudstillingen 1898. Anbefaler Bagere og Agenter sin prima Gj ær ' Indehaver: C. J. Arnesen.

Ors[ rn nds

Bergen. Gjærfabrik

anbefaler prima Presgjær i stadig frisk V are .

anbefaler sin medaljebelønnede nye kraftige · Presgjær.

er allerbedst

lndregisteret.

Faaes hos de forskjellig~ Melhandlere.

Mel og Gjær.

Mit Lag e r af alle Sorter Rug- og Hvcd e m e l anbefales, samt Gjær af kjendtc gode Kvaliteter fra Bagernes Gjær- og Spritfabrik.

C. Smith jr., Skippergaden 23.

IOluf Bjørneseth & Co.

- ::Serge:n. -

Kolonialvarer en gros.

Sterste udvalg i Sirup, Sukker, Ro siner etc .

Specialite t:

B:rændt Kaffe I

Eneret for Norge til den patenteredz Behandlings- & ]3rorndemethode.

S æ l ger kun til Handl e nd e.

Fabriken "Arild"

Trondhjem.

Fine s te Margarin:

Favo:rit, Perfect, Expol't, Viking, ES anbefales sæ rd el es skikk e t for al Sl ags Bagvæ rk.

R. u.:nct.ma1et

Hvedemel

(Registreret varemærke)

f ordelagtigste bagerimel

faaes kun hos

Pa.ulsen & Dekke, Bergen.

Telefon 15 14. - Telegrafadr. : ,, Pauldek".

Tøns .berg~

ISmørfabrik

(Leverandører til Marinen.)

Fineste Taffelmargarin. - Holdbareste Exportmargarin.

Overalt foretrukket tjJ 'Bagerj- og Konditorjbrug. Kommissionslager og Ag enter i de større Byer. For Kristiania hos Johs. Olstad, Storgaden 15.

H ergen., anbefaler: •

Prima Hved e m el * »En Stj erne « No. 20

» » »00 Patent« No 2 1

» ** »To Stjerne« No, 22

» » *'1'"' »Tre Stjerne« No. 23

» » »000 « No. 24 : » sa mfæ ugt »Stjernemel« No. 25

» Rugm el s igtet 000* No. 26

» » » 000 No. 27 » Bag e rv a r e no 1 grm. No. 35 • » » no. 1 finm. No 36

Kontor og Lager Mowinckelgaarden No. 4. TELEFON 1514. Tel egrafadr.: TØSSEMØLLER .

Min "Frokostmargarin " egner sig fortrin li g til Bagning.

Krist ofer Leangen

Nytorvet 4 til Torvgd. Telefon 7730. Specialforretning i Smør, Ost, Æg & Hermetik.

En gros & en detail.

Bjørsvigs Melforretning

-.. Halfdan Irgens Bergen.

Telegramadresse: ,,Bjørsvigs" Telefon 892. Kontor: Strandgaden 6 7 . Lager af alle Sorte r Melvarer fra Bjørsvigs JJ!lølle

Bjølsen Valsemølle

Christiania.

Daglig Produktion 175,000 Kilo. KRONERUGMEL.

B. A. MI N DE, Bergen

Specialforretning ·

Maskiner, Apparater og Udstyr sa mt G:: alle Slags Ingredienser for Bagerier og Conditorier

Averter i "NORSK BAGERTIDENDE".

Wilhelm Olsen, Bergen.

En Gi•os Lager af: Prima Rugsigt, Hvedemel, tysk og ·amerikansk, - bedste l\lerkerSirup, Sukker, Krydderier. Tetegrama-dr.: WHh1lm OiHn.

Enhver hager

ber forpligte sin leverander af mel, smer, gjær, kolonial, papir o s v. til at avertere i "NORSK BAGERTIOENDE11 • Kjeb hos dem, der averterer i bladet!

Uregelmæssigheder ved bladets forsendelse bedes meldt til land s forenin ge n s f'ormand.

Meddelelse fra hovedstyret.

Bagermestrenes land sfo renin g er nu indmeldt ifl beslutning pa a landsm ødot i Trondhjem aug. d. a. i nNor sk a rbeid sgiverforening" fra l ste sept. _ d. a. at r eg n e; men ønskede hovedstyret at bringe til med l emmernes kundskab, at kun med l emmer , der har undertegnet den trykte indmeldelsesblanket, or medlemmer a f "Norsk arbeidsgiver forening" og saa l edes nyde de fordele, som denne forening byder, da saavel vore l ove (cfr § 4) og arbe id sg iv erforeningens l ove pa abyder en særski lt und erskrift af hvert medlem. Vi tør derfor anmode a ll e, som end nu ikke har indsendt indmeldelsesblank etter i under skrev et sta nd , med opgivende af l ønninger, strak s at gjøre d e tte, og skuld e nogen mod formodning ikke have erholdt indmeldels es hl a nketter, kan dis se erho lde s ved henvendel se til formanden i hovedstyret, W. B. Samson, Kr.a.

Hygieniske overdrivelser.

Paa den teknisk -hygieniske kongres i Kjøhenbavn i juni holdt ingeniør Ol af G. Amundsen, der er teknisk konsulent h os medicinaldirektøren i Kristian i a et foredrag betitl et: Sparsombedens krav kontra hygieniske krav Foredraget, som i dis se dage sees gj engivet i dagspressen, · fortj ener visselig at blive kjendt i vide kredse. Det er ikke bare i vort offentlige bygnin gsvæsen, ved bygning af vore sko l er og sygehuse, at hygien ens krav er opskruet i en a ltfor høi grad, men d enne flotbed, som saa l idet stemmer med vore smaa forho ld forøvri gt, bogynder ogsaa at br ed e si g p aa a ndr e kanter. Sygehuse, kuranstalter og skol er bliver s tadi g· dyrere og dyrere, fordi der opstilles

stigend e krav til hygieniske r eformer; navnlig har fordringen til luftkubus naaet en urimelig høide. Følgen heraf er, at der vistnok by gges nogle flotte etablissementer, men man kan ikke fortsrotte hermed, fordi det blir for dyr t, og mangen god og nødvendig sag maa derfor hvile . Ingeniør Amundsens foredrag gaar ud p aa, at 1 der m a a slaaes af paa endel af disse fordringer; der kan s pare s paa forskjellige ho l d, og der maa spares, hv i s man overhovedet skal komme videre.

Ogsaa paa bageriets omraade har hygieniske overdrivelser gjort sig gjæ ldend o, og man kan gjern e sige, at det har været til skade for on sund udvikling af hygieniske reformer inden faget. De hygieniske krav maa staa i et rimeligt forhold til prisen, e1l ers kommer de til at virke mod sin bestemmelse.

Et foretagende, som er saa hygi enisk, at det ikke kan forrente sig, lader sig ikke gjennemføre. Herpaa har vi det bedste eksempel i brødfabriken " Oeres" i Kjøb@havn, der v ar indrettet efter dr . med. 0hr. Jiirgensens id eal e fordringer. Denne l æge, som har indlagt sig store fortjenester af bagerfaget i Danmark, har ud en tvil stillet fordringerno for høit, naar han f. eks i sit ideale bageri driver gl athed sprincipet til pedantisk yde rli gh e d. H an forlan ger, at alle plader skal gaa rundt over i hinand en med mindst mulig dannelse af skarpe vink l er og hjørner. Herved skal der und gaaes, a t der opstaar kroge og huller, hvor smuds kan sam l e sig, og hvorfra det vanskelig kan fjernes.

Som en følge heraf or allo maskiner (lmadema skiner, doigdelomaskiner) forsynede med beskyttende kapsler o. s v.

Dr. med. Jiirgensen holdt ogsaa et foredrag paa den teknisk hygieniske kongres, nemli g om b agerihygiene Dansk ba ger- og konditortidendo, som i korthed refererer foredraget og do n i t ilkny tning hertil opstaaede disku ssion giver ikke doktorens reformarbeicle nog et go dt skudsmaal:

,, - - - At komme nærmere ind paa doktoren s "reformatoriske" virksomhed for hygienen i bagerierne anser vi for overflødigt, thi denne hans virksombed har jo havt en lige saa, krank skjæbne so m hans to første reformationsforsøg.

Det er foldkomm en rigtigt, som han selv sag·de, at eler ikke_ er taget hensyn til hans id eer og forslag, og dette er baade heldigt og

let forstaaeligt, thi d e t er velb eg rundet. Skulde hans ideer og forslag følges, saa maatte vistnok omtrent a lle land e ts nuvær ende bag erier nedlæ gg es. D et er in ge n overdrivelse , n aa r han h a r sagt, at det ikk e er reform, men r ev olution, han nu vil have. Men h eldigvis er det endnu ikke lykkedes doktoren at gjø re tilstrækkelig propaganda for sin e revolutionære id eer om b ag·erier s an l æg· ocr drift oo· forhaabontlio- o , :::, , b vi] d et heller ikk e lykk es ham, thi erfarin ge rn e, der er gjorte med han s tidlio- ere reformer" r, " skræmmer, og beviset for han s ideers uholdbarh ed er jo alle rede tilstrækkeligt præ stere t, idet det har vist sig , at et ba geri, der or a nl agt efter hans ideer , ikke hidtil h ar kunnet driv e det saal ed es, at det h ar kunnet svare regnsk a b, og dette er jo dog, n aar a lt komm er til a lt, en meget vigtig si de af sage n.

Vi har ved tidligere l eiligh edor gje n tagne gange udtalt os om vort standpunkt til sage n og udtalt, at næs t efter at et bageri er godt og h ensigtmæssigt anlagt, læg gor vi den største vægt paa, at der p aal ægges d e i bageriot :1rboid ende et p e rson 1i g t ansv ar for iagtt age lse af orden og prop erhed und er arb eidet, thi uden et saadan t personligt ansva r er og bliver alle andre regulatoriske bestemmelser illuso r i ske.

Men om at paalægge arbe idern e et saadant ansvar, fa ld t der - mæ rkeli gt nok - ikke et ord paa kongressen, li ge saa lidt som det faldt nogen af d'hrr. hygienikere ind at tale om brødets behand lin g efte r at det er bragt bort fra bageriet, skjønt det dog, som brødforh an dling en nu drives, ingenlund e er sjeldent at se brød behandlet paa en maade, som i høi este gr ad maa støde enhver, han vmre hygieniker ell er ikk e

Hvorfor har d'hrr. h yg ienik ere sta dig travlt med bagerierne, hvor ma n do g i egen vo lfor staaet interesse altid gjør det mest muli ge for overhold else af orden og renl ighed, og k an de ikke se , eller vil de ikk e se de uh eldi ge form er und er hvilk e brødhandelen nu drives her i l andet udonfor bagernes v ed bag erierne værende og ne udsalg? D et for ekom mer os, at d er paa dette omraade er et foreløbig tils trække li gt stort arbeidsfeldt for d'hrr. hygienikere, og vi an befal er dem derfor at sk-jænke dett e deres fulde opm ærk so mhed; det er utvilsomt, a t a ll e hygieniske foran staltnin ger i , b agerierne vil være illu soris ke, saa l æ nge brødhand el en faar lov at gaa i d et spor, hvori den nu befinder sig. - - "

Frugtkager.

Skjønt frugtkager ogsaa hos os er meget y ndede, er de do g ikke n æ r saa almindeli g udbredte ho s os som i Tyskland, hvor der laves fru gtk a ger p aa meget forskjellige maader, af flere frugtsorter en d hos os og i m ege t for• sk j ellig e kvaliteter og som følge d er a f ogsa a meget forskje ll ige i smagen og udseendet

Man træffer i 'ryskland frugtkager, der sim pelth en best aar a f en bund af almindelioo k av rin gdeig, udrull et til en tynd p l ade, belagt me d fru gt , dereft er bagt i en temmelig varm ovn og slutt elig bestrøet med sukker; til mellomfine kvaliteter knibes no get smør i 'k a vrin gdeigen, men derimod forø ges ikke deigen s s ukkerindhold, da k a gen i saa fald let vil brunes for hurtigt og frugt e n derfor ikke bliv e t il strækk eli g m ør, til fin e kager bruge s en bund af mørb e ndei g* ) og ovenpaa frugterne kommer der d a butt er deig, enten i form a f fletverk eller so m hel flade · ·

V ed frugternos paalægning pa sser man, at · de kommer til at ligge saa regelmæssig som muligt, thi derved bliver kagen lett ei;e at udskj æ re, og d en faar ogsaa derved et sm ukkere udseende.

Er det ~ti kkel sbæ r, d er bruges, koger man dom først ti l en kompot, som dereft er fyld es i kagen, der der efter ind sættes nogle minutter i ovnen og, efter at den er bleven kold, overdrysses med stødt, hvidt su kker. Er det kirsebær, saa afvaskes og skylles de, hvorefter stene ne udtag·es; er det blaab ær , saa bliver de blot va skede og skyll ede ; er d et plommer, saa vaskes og sky lle s de, hvorefter ste nene udtage s, ved at man med en skarp kniv gjør et snit l angs den e ne af frugtens sider, hvoreft er man udon synderlig van skeligh ed kan tage stenen ud; d erefter læ gges plomm erne saaledes pa a bun d en, at alle de opskaarne sid er kommer o pa d, thi de rved bevirkes, at plommern e bliver blødere og m ere velsmagende end de bliver, dersom de h el e sider vendes opad.

Til æb l ek ager bruger man se lvfølg elig helst friske æbler, af h v ilk e kj ern ehu set ud stikke s, hvorefter de halv er es og skj æ res i pa sse nd e skiver ; men har m an ikke friske æbler eller '

*) So m en fortrinlig deigmasse anfø res efter N. Chr. Jona ssen: Prakti sk Veiledn ing i Bageri: 2 kg. mel, 1 kg. sukker , !1/4 kg. smør, 12 æg, lidt citron, lidt kanel, 15 gr am hjortetaksalt arbeid es godt sa mm en til en sm idig deig

er disse for dyre, saa bruger man ogsaa tørrede æbler f. eks. de ringformede amerikanske; men i saa fa ld koges de først møre, før de fyldes i kagen, som derefter altid dækkes, da æblerne ved kogningen mister sit ensartede udseende , og kagen som følge deraf ikke vildo se noget videre indbydende ud.

Mangesteds foretrækker man altid istedetfor hele plommer og· æbler at bruge plommoog æblemos til fyld, og hyppigst bruges der da tillige, for at gjøre smagen mere pikant, at tilsætte lidt skaarue mand l er, korinter og lidt rom. Ogsaa her er dot nødvendigt altid at dække kagen, da frugtmosen ellers vil blive udtørret for meget af ovnsvarmen og blive se ig og haard.

Til kager til udskjæring i butiken anvendes meget følgende metode, som g·iver en meget go d kage:

Sædvanlig kavringdeig, i hvilken der, hvis kagen ska l være af bedre kvalitet, indknibes noget smør, udrulles til en tynd bund, som lægges paa en godt smurt plade, hvorefter der trykkes en l av rand op langs dens kanter. Den stilles derefter hen til raskning . Saasnart deigen er noget anrasket, overstryges bunden med en masse, der laves, saa l edes:

80 gram hvede- eller potetesmel røres go dt ud i no get melk, saaledes at man faar en aldele s glat, tyk:flydende masse uden klumper. D erefter tager man 1/ 4 liter melk og 1 50 gram sukker, sætter det over ilden og giver det et opkog under stadig omrøring; derefter heldes d~n ovenfor nævnte af mel og melk bestaaep.de masse der½ ,ligeledes under stadig omrørin g, indtil ·det hele er fuldstændig jevnt. Derefter tages det af ilden og hensættes for at a,fsvales; naar det er næsten koldt, røres 4 a 6 æg deri, et ad gangen, og endvidere tilsættes for smagens skyld lidt stødt kanel eller lidt afreven gul citronskal. Det her angivne kvantum er t il strækkeligt til overstrygning paa on bund, d er er ca 40 cm. bred og 80 cm. lang.

Af denne masse stryges omtrent halvdelen ud paa kagens anraskede bund med ~n ske, derefter lægges frugten paa, og denne overheldes saa med resten af massen, som, hvis det er nødvendigt, for at faa den til at fl.yde ud, fortyndes med lidt melk. Om man vil, kan man forbedre smagen ved at have lidt revne mandler deri: Derefter lader man kagon staa en liden stund endnu, for at don kan

raske lidt mere, hvorefter den bages i en temmelig varm ovn.

Er det kirsebær eller blaabær, der bruges, tager man ofte til fyldingsmassen istedotfor 4 a 6 æg 8 æggeblommer; men hor stryges al massen ud paa bunden, som derefter bol æggos med frugterne og bages, dog ikke fuldstændigt. Medens kagen er i ovnen, piskes de 8 æggehvider til en stiv sne, i hvilken man trækker 375 gram puddersukk er Derefter stryges massen med en lang kniv ud paa kagen, som derefter bages færdig.

Æb l ekagor bestrø s sædvanlig, før man holder r esten af fy]dmassen ud over frugtun, med hakk ede mandler og korinter, hvorved do faar en egen pikant smag, som mange sætt.or pris paa.

En billig liden æbleterte til husbrug skal anføres efter "Husnioderen": 5 toppede træskeer mel, 1 træske bagepulver (1/2 træske hjortesalt kan ogsaa bruges) 2 spiseskeer sukker, 2 do. koldt vand, et lidet glas kognak (eller hed vin ) samt omtrent 150 gram smør. Don kan ogsaa laves af smult. Det deles i 2 lige d ele so m bankes ud i serveringsfadets form. Fanden meles, og den ene lev lægge s paa. Herover spredes saa tyndslrnarne æb le skiver, hvorimellem strøes lidt sukker og kanel. Deigens anden del lægges over og terten lukkes godt ved kanterne. Den steges til den or sprød ovenpaa. Istedenfor æbler kan man i denne enkle opskrift bruge forskjellige sl ags syltetøi eller katrineplommer.

Mel prøver .

Nedonstaaendo fremgangsmaade angiver en fortrinlig metode til at sammenligne forskjellige melsorter med hinanden.

Do melprøver, som skal undersøges, lmg ges · ved siden af hinanden og bedækkes mod et glat papir, idet man med haanden eller on lineal stryger henover papiret. i aa den saalodos dannede melflade drypper man nogle draaber vand, hvorved farveforskjellen træder mere frem. Endnu ·tydeligere viser dette sig, hvis man lader draaberne tørre paa melet.

]Tor at komme til kundskab om do forskje lli ge metoders større oller mindre god hec1 og bageevno uden først at gjøre bageforsøg, kan man gaa frem paa følgende maade, hvor-

ved man m ed stor sikkerhed kan bedømme de enkelte sorters relative værdi: Man tager af hver melsort den lige vegt, nø i e a f ve i et, i en porcellænsskaal og hæl der ov er hver sort den halve vegt af rent vand og blander det med melet til en deig. Derpaa føler man paa de førskjellige deige og tager dem i øiesyn. Den fasteste dei g berettiger til den antage ls e, at man har det bedste mel for sig. Den blødeste deig tyder paa det daarligste mel, fordi melets godhed hovedsage1ig er afhængig af, hvad det giver af sig. Det mel, hvoraf man faar en fast dei g, ma a givo mere af sig og altsaa være bedre end det andet, hvoraf man faar en blødere deig. Til altslags bagverk, hvortil man maa have blød deig, kan man som bokjendt brugo desto mere væd sko, jo bedre molet er. Her af følger i gjen, at man faar desto more udbytt e af deig og f ærdigt bagverk.

Korn- og melnoteringer.

Kristiania., 15de august 1903. Kornmarkedet har siden siden sidste beretning taget ganske favør og mua vel grm1den hertil søges i, at man allerede paa forhaand havde diskonteret de glimr ende høs tudsigter, der dcsværre nu viser sig paa langt nær ikk e at kunne holde stik. Hverken Rusland eller Amerilrn vil iaar kunne svare middels høst, og maa man være forber edt paa at komme til at betale end nu h øi ere priser.

Tilførslerne i den sidste maaned beløber s ig til ca. 130 000 hektoliter rug fra Sortehavet

Der noteres idag for rug her p aa pladsen:

Sortehavsrug kr. 9,85 pr. 100 kg.

Tysklands bageriarbeideres 9de aarsmøde, som for ikke længe siden blev af holdt i Dresden, udtalte sig for indførelsen af en 36 timers ugentlig hviledag. Desuden vedtog man forbud mod natur b eide for personer under 18 aar, ligesom man ved tog at arbeide for lovmæssig fastsat mak- sima lar b ei dsd a g for alle bageriarbeider e ]To r d en næste almindelige haandverkerkongres besluttede man at sætte paa dagsordenen: Kost- og lo giv æ sen ets skadelighed,

Veneriske sygdomme i bageriet. Ved et i juni afh oldt møde i Hortens afdeling af bager forbundet vedtoges et forslag af sekre tæren om forandring i ,,syge- og arbeidsledighedsunderstøttelsesloven", h vo rved passns "dog ikke selvpaadragen sygdom" fjernedes. Man fandt d et ikke "tidssvarende at udelukke disse patient e r :fra understøttelse, da de ikke kunde forstaa, at denne sygdom var m ere sel vpaadraget end andre."

Fællesindkjøb af raastoffe. For 5 aar siden oprettedes der af medlemmer af Kjøbenhavns bagerlaug e n forening for fællesindkjøb af melk. Foreningen oprettede en 5-aars kontrakt med A/S Det danske melkekompani. Denne kontrakt, som udløb den lste f. m. er nu fornyet. Der ydes foreningens. medlemmer en bonu s, hvis størrelse er afhængig af det kvantum som kjøbes Til de ca. 40 deltagere er i disse aar udbetalt i bonus over 30 000 kroner, foruden at der er leveret varer, der saavel hvad pris som hvad kvalitet angaar har været fyldestgjørende. 5 °lo af bonus har været afsat til Kjøbenhavns bagerlangs alderdomshjem. Dette opfordrer til efterligning hos os. I udlanclet er der flere fællesindkjøbsforeninger , der indkjøber kul, ved, gjær o. s. v og herved skaffes bedre og billiger e varer tilveie. •

Rugbrødet vil nok ikk e længer smage berlinerne. En aarsberetning gjør opmærksom paa, at forbrugep n.f rngbrød ikke holder skridt med befolkningens vækst. Især har den ferske aftenbagst af hvedebrød , som mere og mere v inder indpas i bag er ierne, bidraget tit at fortrænge ·rugbrødet til gunst for bag verk af hvede

Brød af mos og rug. I det nordlig e Sverige og Finland mislykkedes som bekjendt hø s ten saa godt som totalt forrige aar, san. der flere steder i disse lande delvis har hersket hungersnød i vinter. I denne anledning har en komite a,f finske damer, iflg. Finl. Ga,mtte, udsat en præmie for det bedste af mos og• • rng bagt e brød. Denne priskonkurrence har nu fondet sted i det finske kvindeforbunds lokaler. De pris- belønnede brød var bagte henholdsvi s af en f]erdedel mos og t r e fjerdedele grovt rugmel og af e n femtedel og fire femtedele af de samme raastoffe.

Mos er naturligvis ingen heldig tilsætning til brødet; men det er ialfald at foretrække fremfor bark, som man greb til i det indre af Rusland under hungersnøden for nogle aar siden.

Brødfabriker i Konstantinopel. Et fransk fagblad fortæller, at to franske firmaer har faaet tilladelse til at aul ægge to brødfabriker i Konstantinopel, hvor der indtil nu ikke eksisterer noget saadant, og at de har faaet 2 0 aars eneret paa anlæg og drift af brødfabriker der. Man vil sikkert undre sig over, at brødfabriker hidtil or ganske ukjendte i Tyrkiet, men sagen er den, at bageriet i Tyrkiet staar paa et meget l avt standpunkt. Brødet tilb ere des der i alt væsentligt den dag i dag paa sa mme primitive maade, som det skede for henved et par tusind aar siden. De tyrkisk e bLtgerier or derfor i høieste grad smudsige. I lokaler, hvor der i regelen h e rsker 25 - 40 grader Celsius knader de tyrkiske hager e sin deig , saa sveden siler af dem og rend er ned i knadtrauget. Brødet er derfor altid fuldt af smuds, saa folk med finere fornemmelser altid skjærer det i ganske tynde smaastykker for saavidt muligt at kunne pille smudset ud af det, før de spiser det, med ens derirnod den fattigere del af befolkningen, so m ikk e har raad til at lade noget gaa tilspilde, spiser det, som det er. Man spaar, at ele nye brødfabriker i Konstantinopel vil gjøre en god forretning

Farligt middel mod skadedyr i bageriet. Vi har tidligere (no. 4, 1902) advaret mod personer, der tilbyd er sig at udrydde rotter og insekter i bagerierne. Disse folk, der gjerne tager s ig godt betalt og hvis v irk somhed sjeld en fører til nog et godt resultat , kan l et komme til at foraarsage store ulykker. En omvan kende tysker lyksali ggjor de nylig endel Kristianiabagerier med et grønt, sterkt arsenikholdigt pulver, det saakal dte schweisefurter-grønt, som vistnok er et brugbart middel til at dræbe rotter og andet kryb, men d et er ligesaa farligt for mennesker. Sundhedsk ommiss i on en maatte derfor skride ind og stanse uvæsenet.

Det samme middel blev for nagle aar s iden brugt

leverer af Princip Kun Iste 'f\a ngs f abriKata, der herved anbefale s d''f]errer i3agere og Conditorer paa det bedste.

Specialitet:

hos en bager i en større ungar sk by. En vakker dag blev næsten halvdelen af byens befolkning syg med heftige forgiftningssymptomer, og navnlig blandt børn indtraadte ad skillige dødsfald. Denne udryddelse af s kadedyr i bageriet havde tilfølge, at bageren forlod hus og hjem med en talrig famili e og tog livet af sig i en n æ rligg e nde skov, medens hans familie blev bragt til tiggerstaven pa a grund af d e efterfølgende talrige processer med ei:stat11ingskrav og andre omkostninger. En lignende hændelse indtraf hos en bøhmisk slagter, hvis hus og eiendom blev ganske ødelagt af den ophidsede befolkning, medens slagteren blev dømt til 6 aars tugthus - en kos l ar lærepenge! . ~\'<>-\\c\S Dropsrab . '/'lf Kr1stiania

Rene, æ[tB Maltextractkarameller.

Vaksdals Mølle

Gjenopbygget 1901 - 1902. Pttoduktion 3000-3200 Tdtt. ~ottn i Oøgnet.

Mellen er forsynet med det nyeste og mest tidsmæssige Maskineri.

Alle Me l- og Affaldsvarer anbefales i rigt Sortement og prima Kvaliteter

Gerdt

Hæggernæs Dampmølle

Bergen

Telegrafadresse : ,,Hæggernæs" .

Indr eg istr eredc Mærker

Sigtet Rugmel A L F A do. do.

Telegrafadr . : 1,Skaalevig'·.

A. s. G~rn~r~ Gjær- &S~ritfa~rik

iv.ross

anbefaler sin kraftige og holdbare ,,VictoPia" PresgjæP. Lager i alle Landets Byer.

Agenter for Kristiania d. 'l1rr. Anth. Johansen & Co., Raadhusgd.1 &3. ,<j ø b

hos firmaer, der averterer i "Norsk Bagertidende", averter selv i bladet!

Averter 1 "Norsk Bagertid." bagerieiendomme til sal g ell er bortleie.

Største Udvalg af SIRUP, ROSINER, SUKKER and r e Ba ger iart ikl e r formalede KRYDDERIER garanteret ublanded e HVEDEMEL, SUCCADE m, m, m. i prim a Kvaliteter bil.l.igt

Dr. I. Reichborn~Kjenneruds bog ,,Brødet"

faaes tilkjøbs i a ll e boglader heftet kr. 1.00, indb. kr. 1. 20.

Ca. 30,000 K.g. Brød bages der daglig i Danmark i Ovn e byggede af Fabrike n ,,STRØMMEN", Randers.

Specia/fabrik i alt Slags Inventar for Bag~rier.

En efor handl ere for N orge:

Fjære .& Norberg

Skriv til os efter Kataloger og Oplysninger ! Skippergaden 28 , Kristiania.

Fjære & Norberg

Skippe:rgd. 28 Kristiania.

Maskiner og Redskaber for Bagerier og Konditorier.

D eig del emas kiner s ol gt til følgende:

•:r. N. Ki rk eby, Kristiania,. *Thv. Hjorth, l(ri s ti an ia.

*M. llolfsen & Co. ,

*Wilh. Rø e r , *::m s Berg e, *Hal fd. Fjeld s t ad, *Chr. K l even •N. Chri st i a n sen s Enk e, ,r. Johnsen,·

*.J oh. Kl even, ,Joh. Scbjønn ebei·g.

*Baltzer Eilertsen. *.To h Løsnæs, *~. Laraen, , • Aug. Olsen (3 Stkr ), *,f. Andresen, •Fællesbageriet

*Brødr. Solberg, '~Car l Schønwetter *llerm Fo ss, *Otto Larsen, •o. Sch a. rff, Henr. Peder sen , • M Fr e drik sen De mod • betegnede er automat iske Maskiner

*Joh. Hansen, Kristjania.

*Gunnar Holby, "H. Nordb y, Norustmnd, P. Rynning, *J Møllhausen j nr ., * A. Hansen, Unive r s it etsgaden ,

*Jens Han sen , Sk i en.

*Mø ll earbeid e rnes Akiiiebager i, Moss. Thomassen, · Christian s und N *,T. Berg Tro msø. Wal d. Hal vorsen, Doran Madsen s Eftf., Ar enda l. *Kaspe r Andr esen Gjøvik.

Aut omatisk Deigdelemaskirre 'Deigdelemaskine ber være den første Maskin e man anslwffer i eflw erf 'Bagen: 'Den befaler sig selv i Lob e f af kort Tid Ji'orsf anskaffe t kan den il?ke undv ær es.

Fabrikmærke. •

Werner & Pfleiderer

Cannstatt - Wtirttemberg . Berlin Kain - Wien - London - Paris - Moskau - Saginaw U S A.

Bagerier, Conditorier, Cakes, Biscult-, Deigvare- og Conserve-Fabriker. -i~

Patenteret alle Lande. 96 allerhøieste Udmærkelser, deraf 11 Hæderspriser.

Fabrikm ærke

lMl IJ,J 2 Etages Dampbagerovn, uden Udtræk.

Specialitet, Universal Ælte- og Blandemask1"ne for a~le Sort er Brøddeige, Konditordeige, Kj æ x Ofs Biscuit, Honningkage ' Marz1pan, Trag ant, Cho co lade, Nudle r, Maccarom etc. e t c

Damp-BagePovne for alle (.jorter Bag·ervarer med fast Herd og Udtræ~ngsherd, 0 , p as sende for de mrndste Lok ali te t e r, Særegne Ovne med kontinuerlig l)rift for KnækkebPød.

Dei gvalse. - Udstikningsmaskiner. - Nudel- og Maccaronipresser. - Sigtemaskiner - De ig delingsmaskiner. -..:_, Tablettepresser for Conse rving, Chocoladec & Cacaofab riker. - Bagertrauge. - Transpor tabl e Tobbe- & Brødstandere og alle øvr ige Bageriredskaber. - Ta lrige Referencer i.Norge · staar efter Ønske til Tjeneste.

S. & Jul Sørensens bogtrykkeri, Kristiania.