NORSK BAGERTIDENDE
udgivet af "Bagermestrenes landsforening".
Bladkomiteens formand: H. Hansen.
6. aargang li Udkommer en ga ng maan ed li g Abonnement, kr. 2.4 0 aarlig, tegnes paa nær me ste postanstalt eller hos landsforeningens formand, li 15. februar. no. 2. Haakon Hansen, Unive rs1te tsgade n 8, Kri stiania, hvor ogsaa anno neer bes t illes; pris 15 øre pr pe titlin je, udenl andske 20 ø re. 1907.
lndhold: L andsforen ing ens 7de l an d smøde - Hvor lede s beholder haandverkeren sine kunder. - Om pre sgjær. - D en offent lige statistik om s undh e d st ils tanden og medicinalforholde11e i Norge. - Bage rm este r I J ohann esen s 25-aarsjubil æum. - Kristiania bagersvendes fore ning
./ftuJJUÆ~tlAMv
AJs HALDENS Smørfabrik,
Fredrikshald,
Telefon 73 90 Kontor og Lager i Kristiania, Telefon 73 90 anbefaler sin extra fl.ne Margarin, , ,Victoria''
Amerikansk Bagepulver
faae s bedst og billigst hos
Hjalmar A. Amundsen, Toldbodgd. 30, Kristiania og Export. . Specialforretning for Bagerier og Conditorier.
Bagernes Gjær- & Spritfabrik, Moss,
Bagerimaskiner
repareres hurtigst af specialist a nb efal er PresgJ Eer
T e l egramadr.: Gjærfabrik.
Telegrafadresse: FJÆRE.
T e l efon No. 43. Telefon 11224.
STANDARD MEK. VÆRKSTED Kr. Augustsgd. 13.
Peder Fjære,
forh. i Firma Fjære & Norberg.
Bageri-
Toldbodgd. 6, Kristiania. Indgang fra Sklppergd.
Lao-er a t b og Konditori-Maskiner, Forme og Redskaber samt Kolonialvarer for Bagere.
Eneforhandlere for Norge for Als ,,STRØMMEN'', Randers, Danmark.
$pecialfabrik for Vandrørs-Bagerovne, Konditorovne, Knækkebrødsovne Skriv til mig Bftør Katalogør og Op!ysninger ! og maskinelt Bageriinventar.
Averter i "Norsk Bagertidende".
Del tidli ge r e meget efterspurgte udmærkede
Pors[ru.nds Gjærfabrik
(lndehavere: P. M. Petersen & Søn)
fabrikerer den kraftigste og fineste Presgiær.
Hvedemel
af bekjendte gode Mærker
er nu atter kommet i Handelen. Faaes hos d e forskjellige Melhandlere.
sa m t bedste Rugmel I anbefa l es D'Herrer Bagere. Telefon 1271. H. Willumsen.
j\lle Sorter Salt
til Bagerier anbefales. I. S. Øwre & Co.
Landsforeningens 7de møde
aabnedes i Haandværks- og industriforeningens lokale i Kristiania den 30te januar kl. 10 fm. og tilendebragtes den følgende dag. Tilstede var:
Hovedstyret:
H. Hansen og W. B. Samson (Kristiania), L. A. Ellingsen (Kristiansand S.), Wilh. Hoff (Trondhj.), Edv. Nilsen (Larvik), C. H. Pedersen (Drammen), D. Ant. Brynildsen (Bergen, suppleant).
Delegerede:
Petter Myhre, Aug. Olsen, K. H. H. Hernæs og O. Scharff· (Kristiania), Otto Andersen og Charles Bakken (Trondhjem), Haakon Moe, G. Bøhm og C. G. Moe (Drammen), O. Johannesen (Hamar), C E. Asbjørnsen (Fredriksstad), Alf Hans en og I. Schait (Fredrikshald), Carl Slem (Aalesund), Chr. Undrwn (Tønsberg), Johan Ulich (Kristiansund N.), C. E. Nielsen (Sarpsborg), Johan Kullerud (Hønefo s), Eberh. Eriksen (Kongsberg), Hjalmar E B ergan (Sandefjord).
Som indbudn e var frernmødt fra Danmark d ' hrr. landstingsmand Stilling, oldermand for Kjøbenhavns bagerlaug Johs. Pitzne r og redaktør af "Dansk bager- og konditortidende A. Fleron.
Til dirigent valgtes Haakon Hans en,- vicedirig ent: W. B. Samson ; sekretær: D. Ant. Bryn i lds en; vicesekretær: L. A.. Bllingscn.
Den første· post paa progammet var referat af foreningens virksomhed siden forrige landsmøde i Berg en 1904. Den vigtigste b cgivenhed var selvsagt bagerlovens vedtagelse 3die april, dens sanktion 24dP, ap ril 1906 samt den streik, der sluttede sig h ertil. Af referatets omtale af streiken hidsættes:
,,Følgen af loven var streik, der overensstemmende med aftale blev lagt i arbeidsgiverfon nin gens hænder. Fra denne modtog man den 5. mai følgende skrivelse:
"Man har modtaget Deres ærede skrive lse af 2. ds., hvori meddeles, at bagersvendenes organisationer i de forskjellige byer har opsagt sine medlemmers pladse i anledning af den nye bagerlovs sanktion
Centralstyret behandlede sagen i sit møde den 5. ds. og vedtog at anmode Bagermesternes Landsforening om ikke at efterkomme noget
krav fra svendenes eller deres organisationers side, der kan ophæve virkningen af de at landets lovgivende myndigheder gjennemførte forandringer i bagerloven.
De forholde, som bagersvendenes organisation i nærværende tilfælde vil forsøge at fremtvinge, hvorved den faktisk vil sætte ud af kraft den af statsmagterne vedtagne lovbeslutning og sætte sig selv over øvrigheden, indeb ærer i s ig saa farlige konsekvenser og samfundsnedbrydende tendenser, at den maa mødes med en bestemt afvisning.
Centralstyret besluttede derfor at støtte Bagermesternes Landsforening med de midler, som findes nødvendige under den konflikt, som maatte opstaa ved "Norsk Ba gerforbunds" og dets afdelingers illoyale optræden"
Den stillede senere ved skrivelse af 21. juli 1906 et beløb til hovedstyrets disposition. Indholdet af denne skrivelse telegraferedes straks til de fleste steder for at opmuntre og støtte den mangesteds nedtrykte stemning.
Formanden henvendte sig den 6. august til centralstyret med anmodning om et beløb til øieblikkelig hjælp. Dette besvaredes imødekommende allerede den 7. s. m., idet der stilledes 1200 kroner til disposition som en foreløbig hjælp . Ifølge denne skrivelse har formanden udbetalt der hvor nøden var størst
Senere - i november - bevilgedes et yderligere beløb, saa det ialt blev kr. 12 200,00. Da hovedstyret ikke fandt dette beløb tilstrækkeligt til endog tilnærmelsesvis at tilfredsstille de af str eiken berørte medlemmer, har det efter konferance med arbeidsgiverforeningens formand indsendt en fornyet henvendelse om en større tillægsbevilgning.
Man faar haabe, at dette vil føre til et for vor forening g nnstigt resultat.
Arbeidsgiverforeningens moralske og økonomiske støtte har, som ovenfor søgt paavist, bidraget til, at vor forening styrket i sin solidaritet sfø lels~ og med tilfredshed kan se tilhage paa den hidsige kamp.
Men denne kamp bør være os en lærepenge. B age rsv endene har givet os et vink om den vei, ' vi bør gaa. I "Intelligenssedlerne" og "Socialdemokraten" siger de nemlig: Vi gir os nu, fordi vi er nødt til det, men naar vi faar samlet midler, begynder vi forfra igjen.
Ja før eller senere tages nok kampen op, og den styrkeprøve blir nok anderledes alvorlig
at greie, hvis vi ikke har benyttet mellemtiden godt til at styrke vor stilling økonomisk og med fortsat samarbeide".
Beretningen gav ikke anledning til nogen diskussion, hvorefter budg e t og regnskaber fremlagdes, og decharge meddeltes.
Under behandlingen af b a g e r l o v e n henledede Ulich opmerksomheden paa, hvor lidet kjendskab der hos mange var til denne lov, særlig hos svendene. D er burd e gjøres noget for at faa den udbredt og kjendt.
Brynildsen bekræftede , at det under streiken havd e vist sig, at en hel del svende ikke havde begreb om, hvorfor de streikede.
0. Johan nesen var ikke paa det rene med, hvorledes man havde at forholde sig, naar 17de mai faldt paa pinseaften, hvoreft er Brynhildsen oplyste , at i denn e henseende bl ev 17de mai at opfatte som helligdag og faldt ind und er § 3 a i loven. Fredag vild e i saatilfælde bliv e at betragte som lørdag.
Lære k o n t r akt e r n e oplystes at have faaet udbredel se paa alle int eresse red e steder
Ren ho 1d s for s kr i f terne fr emkald te fra Aug Ols en e n bemerkning om vanskeligheden ved at faa dem overholdt. Han henstillede til landsmødets deltagere at arbeide for at faa forskrifterne gjennemført over det hele land og at minde sine kolleger pa a hjemste derne om, at sve nd ene maatte vænnes til at følge r eglern e.*)
D en n or el i s k e b a g e r- o g k o n d i to ru ds ti 11 ing i Kjøbenhavn og det d erunder foreslaaede nord is ke bagerfor hund var gjenstand for en kort red egjørelse af dirig e n te n Udst illin gen havd e gjort e t imponerende indtryk og de til den knytt ede foredrag havde vær e t meget lær erige. Det havde været hensigten at danne et nordi sk bagermesterforbund, en tanke, som va ndt tilslutning blandt repræse nt a nterne fra de 3 nordiske lande , m e n beklageligvis har den ikke faaet bifalcl hos den sve nske lan<lsforening. Det nordiske bagerforbund omfa tte r saaledes e ndnu kun d a nske og nor s ke for1minger
TV. B. Samson udtalt e, at udstilling e n var en mønsterudstilling. Desværr e :tik saa faa fr a Norge :mledning til at se den. Han fremførte sin tak for den storartede opmerksomhed d er blev vist d e norske , so m mødte p aa udst illing e n.
,;') Ved h e n ve nd e l se til kontor et i Kri s tiania vil man kunne faa l'orskrifterne ti lse ndL.
Redaktør A. Fleron meddelte, at udstillingen havde været et vov estykke, idet den blev meget kostbar efterhvert som den udviklede sig. Den var budgetteret med 15 000 kroners udgift o g indtægt, m en den gik op i 32 000 og med tombolaen endog i 63 000. Den skulde kun holdes aaben i 7-8 dage. Naar den var Iøbet saa heldig af i økonomisk henseende, skyldes dette ikke mindst den støtte, der var ydet fra Sveriges og Norges side.
Aug. Olsen paapegte, at udstillingen havde hævet bagerstanden i publikum s øine. Publikum omfattede ogsaa udstillingen med megen interesse. Land s tingsmand Stilling anførte, at dette ogsaa var hensigten. Man vilde vise, hvad bagern e kunde yde ; men desuden havde man til maal at faa samarbeide istand mellem de 3 land e . Var der end kun lagt en spire til fortsat samarbeide, vild e han være lykkelig.
Oldermand Johs. Pitzners for edrag om nBagerstandens velgjørenhedsanstalter i Kjøbenhavn" vil vi senere faa en ledning til a t refe rere her i bladet.
Post 4 paa pro gramm e t: Ti 1v e i e b ring e 1s e a f m i d 1e r t i 1 o p r e t te 1s e a f fo rs kje 11 i g· e hjælpefonds fremkaldt e et livli gt ordsk ift e Efterat dirig enten h avde refer eret hovedstyrets drøft els e af sagen, henledede h a n opmerksomheden paa det af ham udarb eidede udka s t. H'. B. Samson h a vde nærmest tænkt s i g en samme n slutnin g me<l hensyn til indkjøb, og at den rabat, som leverandør erne maatte give, sku ld e komm e foreningen tilgode.
For at samle nye medlemmer i vore forening er maatte man, li gesom bagersv end ene gjør, byde rn e cllemmerne økonom i ske fordele. .Johannesen (Ham ar) fandt denne fremgangsmaade tungvint. Kontante bidr ag i form af forhøiet kontingent var greiere og førte m ere direkt e til maalet. Merke system e t vilde føre til, at d e n stø rre forbrug er rnaatte betale mest. H aakon Hansen fandt det rimeligt, at d e store forbru ge re skattede m er e end de smaa Pit:::ncr oplyste, d er var en forening af ~jærfabr ik antcr i Danmark. A f a l gjær, der brugte s i Kjøbenhavn, blev der betalt et bidrag til Kjøbenhavns bagerlaug. Han troed e der kunde gjøres noget i d en retning, da ringene havd e inter esse af at s ta a p aa god fod me d bagerne. Flc ro 11 troede m a n ikke burd e vente sig nog-ct af de direkte bidr ag, so m Joh an nes en havd e anbefalet. Man maatt e gaa den indir ekte vei, dog forsigtig, saa man ikk e kom
op i den rene sociali sme som i Amerika. I Danmark opnaaedes betydelige beløb ved indirekte bidrag gjennem k,iøb af gjær. Gj æ rrabatten havde ogsaa samlet bagerne.
Ulicl1 var enig med Samson i tank e n. Kristiansund s foren in gskasse havde tjent ikke lid et paa gjær. Han troed e dog det var bedst, at bagerne kjøbte gjærfabriker. Nu var man a ld e les i fabrikernes vold.
Brynildsen a nsaa s e lvb es katning for i principet at være d e t bed ste. M on erfaringen viste, at det ikke gik an at faa de tilstrækkelige midler paa denne maade. Beskatning af levorandørerne var som e n almindelig rabat. I Bergen havde man ved sammenslutn in g opnaaet et afs]ag i prisen pa a gjær, da bage rne i rnodsat fald vildo skaffet sig en egen fabrik.
Otto And ersen vilde tage b est emt afstand fra selv beskatning; for os l og, at m a n skulde bryd e gjær - ringen og fr e mlagcl o i den hen sigt et forslag i a lt ernativer.
A •lf_q. Ols l'n havd e fond et tanken i Kjøb e nhavnornes system udmerket. Solvhjæip kunde man ogsaa øve uden direkt e k ontingent. Man kund e jo u eta l e gjæren f. e k s. m e d 2 ore mere pr, kg Det var jo vore e gne peng e; man bad bare fabrikerne om at indka:,;;;er o d om.
Der er ogsa,a and re artikler som kun do skaffe os indUP-gter. Vi burde ikk e søge at sprænge g.1ær-nngon. Saalænge der var on ring kunde man opnaa no got, Samson tog ordet for, at dette h111dsrnøde skul d o fatte en bestemt bes ]utning i denne sag, ikke henskyde afgjørelsen til hovedstyr e t.
I debatten d e ltog senere C G 1lfoe, H er1tæ1J, Sc!iarlf og Alf' rla11sen foruden ele tidligere talere, eler flere gange havd e ordet Der fr e mlageles tilslut a forslag, nemlig 2 af Otto Andersen og 1 af L. A. Ellingsen.
Otto Andersens 2 fors l ag, d e r var i overensstemmelse med hans ov e nfor refererede udtalelser, blev forkastet, hvor e ft e r man e nstemmig vecltog L. A Ellinqsens fors lag, hvorefter der blev afsendt fø l gende skrive ls e :
"Undertegnede delegered e i bagermestre nes 7d e l andsmøde tillader s ig h e rved at h ensti ll e til el e ærede gjærfabrikant ers forening at indrømm e B agermestrenes Landsforening en rabat af indtil G - fem - procent paa den gjær, som uruges af bagern e her i land et, hvilke p enge tænkes anvendt til forskjellige hjælpefonds inden organisationen.
Saafremt den æ red e forening ikke finder
at kunne imød e komme d enne h en vendelse , har man besluttet at ordne s ig paa anden maade ved at oprette egne fabriker".
En lignende henvendelse besluttedes tilstillet margarinfabrikanterne, begg e skrivelser med personlig underskrift af samt lig e deltagere i land s mødet s,1mt angive l se af deres hjemsted,
Der blev r edegjor t for hvad der i sin tid var gjort i retning af at bagerne kunde faa sin egen margarinfabrik. D e t fremgik heraf, at e n pengemand vilde sti ll e ele fornødne micllei: til eli s position mod at blive sikret en fast kundekreds inden bagerstand on H. Han8 en rno<ld e lt e at et større bankinstitut ogsa:i, havde stillet kapital i ucl s igt.
Man drøft e de clernæst d e forholcbregler, som sku lcl e tages. saafremt fabrikanternes svar blev afslaaencle, og dor blev vecltaget en plan.
Di rigent en r efererede e n skrive l se fra "Bagersvendones upolitiske foren in g", hvori indb erettedes om foreningens dannelse og m edl emsanta l. Man anbefa lecle sig til landsforening e n ved forefaldende behov for arbeidshj æ lp. Der blev b es lutt e t at tilstiUe for e ningen e n anerkjer1dende svarskr iv else
Br,ljnilrlsen a nbefalede a t man bnrde v ære svendene behj ælpe li g ,,ed i størst mulig ud str æ kning at o prette undorstøttels es k a,;se r, for es log, at hoved styret s kulcle op stille sch e ma ti l veil e dning for uclarbeidel se af st a tutei· for di sse H, 1-fans rn medde lte, at man i Kristiania havde tegn et bidrag som grnncllag for et saadant understøtteis esfo ncl, og s lu ttede s ig til Brynild8ens fur s la g om udarbeidelse af et saadant schema
Asbjørnsen foreslog, at d e r fra Kri st iania burde udsend es en mand til srnaastæderne for at holde for e drag o m dette emne,
Landst in gsmand Still-ings foredrag: ,,Bagerstandens organisation i Danmark" vil se nere blive refereret i bladet.
En l ængere d e bat udsp andt sig om punkt 9 i programm e t: ~Forslag fra Kristiania Lagem este rforening om sammens lu tning af Norsk Bag er tidendes r e daktørstilling og l andsfornningens sekretærpost med Kristiania forenings forretningsfører for d er igj ennem at opnaa en saa stor lønning, at man kan sikre s ig en fuldt ud habil og interesseret mand ·. Man uclt a l te sig for ø n skelighed en af, at der kunde ud sencle s forerfrag-sholdere for at pu~te r11ere liv i lokalforeningerne. Ordning en heraf over-
lodes til hoved styret Efterat dette v a r vedtaget, fremsatte A ll Ha nsen et saadant forslag: "I tilslutnin g til programpost 9 h e nstiller l a ndsmødet til hovedstyret helst i ind eværende aar i størst mulig udstrækning a t foranst a lt e afhold t foredr ag i l andets byer for at s tyrke int e r ess en for orga nisation e n". D e tt e ved toges e n st0 mmig.
H, efer a t e t a f b ag er,;tr e ik e n fr em kaldte e n del suppl e r e nde m eddel els er fra for s kj elli ge byer (Tr ondhjem, Dramm e n , A a l esund, Kri st ia nsand S. ).
R e daktør A. l 1'leron s foredrag: ,,Bagerstandens · forhold til lovgivnin g srnagt e n i de forskjellig e l a nd e " vil se n e r e bliv e refereret
Spørgs ma a l e t om forandrin g i s v e ndeprøv o rne derhen, at svendestykk e t b es t e mm es af skjønsmændene i sa mra a d med vedk ommende Ler e m este r, h e n s till e d es det til hoveds ty r e t at søge fr e mm e t.
D e r refer e r e cl es und e r m ød e t hil sning st e l egra mmer fra Berge n, Trondhjem, Drammen, Skien og Kristiansund N D e t s idst e ind e h oldt e n indbydel s e til af hold el se a f l an d smød e t i Kri st i a nsund N. n æ,;te gang. D esud e n fremkom skriftlige hil se ner fr a K o ng sving e r, Sand e fjord og Drøb a k.
Va I g Farmand: Haakou Hans en , e nstemmig.
'l'il m ed l e mm e r af hov e d sty ret isted etfo r d e udtrædend e (C H. P ed ers en, Dramm e n, og H e nrik Th. Ni e lsen, Bergen, der b egge bestemt frabad sig gjenv a lg) v a lgte s D. Ant Brun i lds en og B er n/i .To r f'alcl med h e nh old svi s 20 og 26 ste mmer. D es ud e n val g t es folg e nd e 7 suppleanter : Aug. Ol sen , Kri st ia ni~; N ic Marten s, Bergen; All Hansen, Fr.hald; B unæs, Dramm e n; Otto And ers en, Trondhjem; Lars en, Kristian s und N; L. Rolf,·en, Kr .a nia.
S pø r g s m a a 1 s bo gen s kuld e b e handl es i lokalforeningern e og tilslut for a n staltes trykt af hov e d s tyr e t .
Mødet afs lut tedes ved e t fe s tligt s a mvær om aftenen, ef te rat U l ich havde øn s k et deltagerne velkommen til Kristiansund til næste l andsmøde
Der syntes blandt deltagerne ikke a t være mere end en mening om, at dette landsmøde havde været i ethvert henseende vellykket.
Hvorledes beholder haandverkeren sine kunder.
D ette thema var ifl g. ,,Fachzeitung" gjenstand for et for e drag, som E. Schreier-Opp eln holdt paa e t møde a f oversc hlesi ske kurvmagere. Udtalelserne har saa alm e n intere sse, at fagbladet anbefal e r det til sin e l æseres opmerksomh od.
Skjønt di sse udtal el se r ikke er li ge frem be regnede for bagerhaandv e rket, find e r vi saa meget sundt og nytti g t b e h a ndlet i d ette foredrag, at d e t fortjener at bliver kjendt ogsaa hos os. Man g t og meget d e ri er synsm aa der, so m passer for b a geren s forretning· sa:wel s om for enhver anden r ee l h aa ndv e rksdrift:
Tal eren n æ vnte so m et vigtigt midd el til at vind e kunder, pro paga nda, almindelig k a ldet r e klam e, el. v. s anbefaling af ,Lrbeide og var e r gjenn e m annonc e r, prosp ek t e r , plak a ter , anbefalingskort osv. Væ rdien a f god r e klam e man ikk e und e rvurd e re s
Af midl er til at b e h o lde en all e r e d e oparbeidet knnd e kr e ds anført e t a leren føl ge nde:
1. Haandv e rk smeste r c n m aa mest muli g se lv tr æ de i forr et nin gsfo rbindelse m e d kundern e Un<lerhandling med kund e rn e ved famil ie m e dl e mmer eller kontori ster var ikke at anbefale.
2. Den p e r so nli ge forbinde l ses art ma a ikke lad es nd e af betr ag tnin g Høfli g h e d er under all e omstændigheder mere v ærd en d energi o g resol u thed , 'ril høflighod hører imidl e r t id ogsaa en god del selvbevidsthed, som e r ba se r et paa ege n d_vgtigh e d og de egne yd ol se r s og pr o dukt e r s godh ed Alvor og saglighed ma a ofte bet egnes so m den bed st o høfligh ed.
3 Paa nøi e bestemte for es pørgsler bør altid sva r es m e d b es temte opgave r.
4 En v a nskelig kunst, s om dog gaar a n at lær e, er a t faa bestillinger fra kunder, som ikke selv er p a a det rene med, hvad de vil.
5. Haandv e rk s mester e n maa altid være punktlig og holde s in e løfter. H e rimod blir der ogsaa i haandv e rkerkredse synde t meget og paa man ge maader.
6. Som yderligere middel til at faa og beholde kunder n ævnes omhyggelighed i smaating D er bør ikke vises bort nogen reparation paa ting, der er forarbeid e t paa
andre verksted e r. Meget ofte er dette psychologisk det gunstigste øieblik til at faa nye kund er. Omtale for forretningsdygtighed maa tilkjæmpes tomm e for tomme, og mgen kan opnaa d et uden arbeide.
7. H aa ndverk er e n s skriftlige forbindelse med han s kunder m ~a være nøiagtig og punktlig, kort og tydelig, høflig og bestemt. Det er egenska ber, som h ar hjulpet den tyske kjøbmand til at g rundlæg ge sit ry pa a rerd ensmarke d e t . Men de svigter hell er ikk e i den ind e nl a ndske konkurrance og i den lille konkurrancekreds. Enhver skriftlig forespørgsel i Forr etning slivet maa besvares straks, d. v. s pr. omgaaen d e Tilbud et maa følge straks efter fore spørgslen, undskyldnin ge n efter rykkerbrevet, modtagelseserkjendelsen stra ks efter enhver bestilling. Ved e nhv e r l ev erin g maa r egn ing e n ell er l e vering sseddelen vedlæ gges , a ll e regninger maa udsk rives punktlig, alle brove dateres, und ertegnes forbindtligst og adresseres ordentlig, a ll e regninger og k vitteringer udfylde s udtømmende og forskriftsm æs sig, a ll e dokumenter m aa ,-krives m od blæk og om mulig kopi eres.
Om presgjær har der i løb(•t af den sidste m aaned i "Afte npo sten" været skrevet et par indl æg, som vi finder at bnrde r efere re: ,,Fra ~agkynd igt hold skri,·es til ,Aftenposten•:
D et mest e ellPr maaske a l d e n presgj æ r , som benytt C's i bag e rierne og e ll ers sæ lges t il pnbliknm, indeltolcler potetesm e l. 'ri ls æ tning af pot Ptesrnd e r ikke nogen n ødvendighed; rnc·gct mere t:cber ~j æ r e11 derved s in vi rk eevne. Tils rct ning e n er dog ikk e sk adelig for s undhed en.
I ove ren sste 111m ebe m ed ~traffeloYens a;ind s kul clP saad,m j æ r ikk e s«·lges snm .,ren presgjær", men under betegne l sen ,,prc sg_j ær rnc•d tils æ tning a[ potetesm el" I 'J'_y;;klanrl og vlsterl' ige vil en forciommebe heraf bliv,• s traffet.
V ærre end tilsf11t 11in g ai' potetes m el e r t r a, mel Piler andre st-offe, df.'r ik kr· l1ørcr hjemm e i bag,·erk.
Træmel kan vwre e t s undh e d ss b deligt tilblan<l i11 gsstof til næringsm idl er. Brød elle r andet b:1gverk , liv o l'i saa.clant paavise 8, vil ~ikk,·rt ga:1 ind nuder straffe-
lovens l:i 362 og mulig e ns ogsaa under samme lovs 35 9 Forsaavidt derfor anvendelse af træmel som tilsæt ning til presgj æ r skulde forekomme, hvilket d er h ar været ymtet om, vil uden tvivl s undhedsvæs e net skride iud.
Presgjær tilsat potetesmel bø r ogsaa sælges und er tydelig tilk,iendegive lse af, at den ikk e er ren.
I udlandet søge r man flere sted e r mere og mere kun at benytte "ren pr esgjæ r" uden nogen tilsætning ''.
Hertil svarer e u anden ind se nder saaledes:
.I anledning af et inserat i "Aftenposten" for 24de januar skal man oplyse, at naar næsten al den presgjær, d e r brnges i Norge, er tilsat med noget potetesm e l, da sker dette ligesaa meget i forbrugerens som i fabrikantens interesse. Thi den m e d potet esme l bland e d e gjær e r m eget mere h old bar e nd den ublandede gjær og foretrækkes derfor af forbrugerne, saa meget mere som disse ikke finder, at blandingen har n oge n særdeles stor indflydelse paa hævekraften
Blandet gjær kaldes "blandet gja,; ", og ubl andet gj æ r kaldes "pur" gjær Alle ha gere kjender til dett, •.
Hvis det kom an paa gj æ rfabrikerne, saa vilde disse h elst lever e ublandet- gjær, da denne vare er fordelagtigere for dem.
Tr æ mel S" m gjærblanding har hicltil v ære t ukj e nd t i gj æ rfabrikationen, men er nn bragt i forslag af en nd enbys bagerm este r , eler skal have e rhv e rvet patent pa:1 benyttelsen af s aadant m e l og frembu dt patentet tilsalgs til d e norsk e !!'jærfabriker, uden at nogen fabrik , s aav id t vid es, e nduu har fo r søgt det".
Nogen tilføielse til di sse artikler anser vi uforn øde n i vort blad. Enhver bag e r vil vide at smile pan rette sted. At on tilblanding i gjæren ikk e har nogen væsentlig indfl yde lse paa. h æ ve krnft<'n e r en opfatning , s om tyder paa at man har at gjøre mrd e n gjærfabrikant, som ikke Pr tra,11gt særdeles dybt ind i si n bedrifts væs e n.
I den offentlige statistik o m s nudh edstilst andc n oi; rnedicinalforl1olde1w i Norge for 1904, som er udkomm et i dis se dag<' , omla le s fra. B e rgen, at der i d e nn e by for l,a gc ri e rn es vedkomm e nde er vedtaget sa:- rli ge bestemmelser for indredu ing og ,lrift væsentl ig p11a g rundlag af d e t udkast, som ,·0-dtoges af ba.g e rlllPStl' e n<'s landsmrnl e i Bergen 1004.
Bager mester I. Johannesen i l' o r sg rund sees itlg. clag ,; prrss e n i el isse dage at ha ve feir et s it 25aa r ~_j 111,ih• um so111 dirnktør i Por8g-ruuds Spar e bank. [-fr. Johann esl' ll er e n af ,; in knn1mu11 e m eg e t fortjce11 t mn11d.
Kristiania bagersvendes forenif!g aflwldt g, •11 e ralf u r,,;,un lin g 24Je f. rn. Ar uer f' tninge u fremga.ar, at d Pt :, I' sYe11cle n e 1111der stre ik , ·n , ,pre ttede b ageri i H1 ·lgt•cie11 s gude i -!de kvartal HJOG har havt e n omsæt 11i11 g al° GH•• 10 000 kr. og at f11rn •t 11ingen har g iv et et 11..t toove rskud af cu" 1000 kr.
Be,Jin Koln - Wien ~n~n r ~a~n~tat~
- ~osb» - Slganaw u SA cw>
Fuldstændlge Indrednlnger for Bagerier, Condltorier, Cakes, Blscutt-, Deigvare- OIJ Conserve-Fabr lker. - - - Pa.t.entoret i a ll e L a nd e. Hli ul"l c rh.oi este Ulln1rnrkelsor, deraf 11 H æde rs priser.
Specialitet: Universal Ælte- og Blandemaskine for alle Sorter Deig Damp-Bagerovne for alle Sorter Bagervarer. - Særegne Ovne med kontinuerlig Drift for Knækkebrød. Deigvalse - Ud~t ik nings1naskincr - Nudelø og Mf\(• ca ro nipr esse r - Sigternnsk in e r Deigdelingsmaskin e r - Tabl e t.t cpr essc r for Conscrdng, C ho co lade og Ca. cn. oft1..hrik Pr - lfo gcrtrauge Tran sportab l e Tob be- og lJr o tlstn.nLl c ro og o. ll e ovrig e Bag c rir ccls knb e r. - T n, lrige Referencor i Norge staar e ft e r Øns ke til Tj cneBtc -
