BagePeIT
Det tidligere meget efterspurgte udmerkede
Malme Rugmel 000°
Indregistreret. er nu atter kommet i Handelen. Faaes hos de forskjelli ge Melhandlere
Mel og Gjær.
Mit Lager af alle Sorter Rug- og Hvedemel anbefales, sanit Gjær af kjendte gode Kvaliteter fra Bagernes Gjær- og Spritfabrik.
C. Smith jr., Skippergaden 23.
Viktoria Rugmel
af egen Formaling. Hvedemel
rundmalet og finmalet i d~ bedste Mærker ti l billigste Dagspris hos Joh. P. Olsens Eft. Telefon 87 k. Sklppergd. 4.
For Hagere.
En bru gt Deigsprøite, K a r etc sæ lges billigt. Henvendelse Akers· elvens Maskinv ærk ste d
Schee &, Aas
Etabl. : 1863. = Telefon 20 c og 9262. = L ager a f alle Sor t er Hvedenrnl, RTI[lllBl, BY[lllBl & Sirup etc. a nb efal es.
• Averter
i "Norsk Bagertid." ba gerie iendomme til salg eller bortleie A. s. G~rn~r~ Gjær- &snritfabrik iv.coss..,...
anbefaler sin kraftige og holdbare ,,VictoPia" P.l'e&gjæP. Lager i alle Landets Byer. Agenter for Kristiania d. ' hrr. Antb. Jobansen & Co., Raadbusgd.1 & 3.
Christiania.
Daglig Produktion 175,000 Kilo.
J. Hagen & Co.
Telefon 1483 - Christiania. - Telefon 7788
Jltel=, <rolonial- St Gf eae~arer en gpos.
Borge & Rønning, Grilnerløkkens
Christiania. Telefon 8884. p , Colonial- og Jv'folforretning Melke1orretn1ngs
e11 gros. Kjøb hos firmaer, der averter I bladet.
be kj endte go d e Melk og Fl øde , l everes i a lle Byens Strøg, fra Vogu e til Bagere, Cafeer og Butikker. C. Tuft. Telefon 328 Thv. Meyersgd. 76 c.
Westberg & Schjærwe
(Speeialforretning i Artikler for Bagere) a nb efa l er: Cardemomme. Valmuefrø. Rosiner. Sucade. Corinther. Honning. Cocus. Sirup. Mandler. Vanilieolie. Vanilie. Citron & Mandelolie. Æbler. Smult. Hornsalt. Smør. Karve.
Tordenskjold I Tordenskjold I anbefales som abso lu t det bedste Mærke i rundm. Hv edeme l.
Tordenskjold I Tordenskjold I
Kristiania Presgjærfabrik
anbefaler sin fortrinlige
Presgj eer.
Moss Aktiemøller, Moss
anbefaler til Sagere : Patent Rugmel, Hvedemel X X X Militærmel, Hvedemel O O 0 Ruggrøb, Hvedemel af forskjellige, grovm al et og finmal et. bedste amer ik a nske Mærk er.
Rgentuir fott Chttistiania hos
Herrer Anth. Joh ansen & Co., Raadhusgd. 1& 3.
Rugmel 3 Kroner
Egen Formaling
anbefal es som bed ste
Husholdnings- & Bagervare.
PETER LARSEN & CO.
Sktbsbrød.
Det nye "Kostreglement for den norske handelsfla ade ", fastsat v ed regj eringens · resolution a f 24. nov embe r 1906, indeholder fler e indgrib en de forandringer med hen syn til brød et ombord; og da denne sag har adskillig interess e for de h agere, som lever er skibsbrød, skal vi g-ive et uddrag af disse bestemmel ser, forsaavidt de gjælder brødet.
Medens det i de tidligere bestemmels e r af 21. juli 1894 hed, at "blødt brød blir at benytte saa meget som muligt, naar ikke særlige grunde d erfor er til hinder" giver de nye regl er det haarde sk ibsbrød en ganske anderledes fremtrædende plads.
I en anmerkning til § 2, 2 heder det: "Af haardt brød skal ethvert damp- saavelsom seilfartøi medføre tilstrækkeligt for 2/s af reisens sandsynlige varighed ved udelukkende brug deraf. Seilskibe i fart søndenfor 33 ° N B skal medføre haa rdt brød for hel e reisens sa ndsynlige varighed.
For rest en af det tildsrum, for hvilket der i h en hold til punkt 2 skal provianteres, kan m el til brødbagning medføres , dersom der kan hages et godt brød ombord. I modsat fald maa d er medfør es haardt brød for hel e den efter punkt 2 b e regnede tid."
Om brødets kv a litet heder det i § 3, 6: "Brødet - be skøiter eller kavringer - m aa være af god kvalitet. D e maa være gjennemstegte, bagt af godt rug- eller hvedemel, godt tørrede og sprøde, ikke støvede, ormstukne eller mugne. B enyttes ferskt brød, skal d et være vel gjennell'.}.stegt.
Haardt brød bør opbevares i jerntanker, som er omhyggelig renset, kalket eller cementeret og godt tørret før de fyldes. Opbevar es d et i tønder, maa diss e være godt forede med papir og placeret paa et tørt og luftigt sted. Opbevares det i brødkøi, maa denne være b es laaet med blik eller zink, være fuldstændig tæt, tør og omhygg elig renset, før nyt brød indlægges. I lan gfart maa der i brødkøi ikke anbringes brød for mere end ca. 3 ugers behov ad gangen."
§ 7. ,,Melet - rug eller hvede - skal v ære af god kvalit et. Leveres det i sække, maa det undersøges om det er tørt og frit for midder og muglugt. Det maa i langfart være pakket i blikbokser eller paa jerntanker eller tønder som for brød et bestemt og opbevaret pa a samme maade ."
§ 8. ,,En mands kost eller ration udgjør: 1. Brød, saameget der spises. Ved proviantering beregnes af haardt brød daglig 600 gram, a f blødt brød daglig 760 gram."
I§ 9, der indeholder "nærmere forskrift er angaaende de paabudte proviantsorter" er der for brødets vedkommende bestemt: ,,Hvis der ombord kan bages et godt ferskt brød af passende syrlighed, v el gjennemstegt, uden raarand, kan dette brød benyttes. Det maa dog ikke udleveres før dagen efter, at det er bagt.
Lader et godt brød med overfor anførte egenskaber sig ikke fremstille, eller er der andre mangler ved det ferske brød, skal der kun udleveres haardt brød.
I fart søndenfor 33 ° N B maa paa seilskibe ferskt brød kun benyttes høist 3 dage i ugen. Dette skal i tilfælde være 3 paa hinanden følgende dage."
Det nye reglement traadte i kraft l. januar iaar.
Disse gjennemgribende forandringer vil nden tvivl rette paa mange misforhold i d e n nu herskende brødforpleining ombord paa de fleste seilskibe i langfart. Det er naturligvis et rent træf, om stuerten er kyndig i brødbagning. Det mel, som forekomm er tilskibs er ofte en daarlig vare, s om ikke egner sig til brødb::tgning. Det er jo en bekjendt sag, at det mel, som ikke bagerne kan bruge, ofte vandrer over til skibshandlerne. Hertil kommer, at det ofte tager skade ombord paa grund af fugtig opbevaring, og a t det som regel blir meget gammelt, inden det bruges. Brødet blir derfor jevnlig meg e t surt og dødstegt og har mere tilfælles med deig end med brød. En meget almindelig foreteelse er, at folkene vil have det ganske varmt, hvorved det blir f'Il meget usund føde. De nye best emmelser vil sætte en stopper herfor, saa ferskt brød kun blir bagt, hvor det overhodet kan hages ordentligt.
Et andet forhold, som kan have stor betydning i havaritilfælde, er at der skal findes en vis mængde haardt brød ombord saa man ikke staar ganske opraadd for brød, hvis man maa forlade skibet.*)
*) En nærmere udredning om brødforpleiningen ombord paa vore handelsskibe, særlig med hensyn til de daarlige egenskaber ved det almindelige ferske brød, vil man finde i en !iden brochure af Dr. Reichborn-Kjennernd: ,,Skibsbrød", en række dagbladsartikler, i kommision hos Grøndahl & Søn .
Sjøfartskontoret fort.i<'ner m ege n paaskjønnclse for den i enhver henseendo sagkyndige maado, hvorpaa dette for vor sjømanclsstand vigtige spørgsmaal er bch,1n<lld
Den nordiske bageri,., og konditori,., udstilling i 'Kjøbenhavn.
Udstillingen, der er fornnstaltd af don danske bagerstands fmllesorga nis,ition ,1f110]dcs i s lutten af apr il in ar, iudclel cs i folg omlo D
grupper:
Gruppe I: Histol'ie og litcl'at11r, !1vgic11 r., f'oreningsvæscn etc.
Klas se 1: Historie og Jiterntur.
2: Hygiene.
3: Foreningsv,Pscn, ,;vonde- og lær1ing ovæsen.
Gruppe II: Bag:'l't.
Klassa 4: Grundstoffcr (undt. rnølloriproduktor).
5: Produkter.
6: Gruppe III:
Klusse 7: Ma skiner, apparater Konditori.
Grundstoffer (unclt. dukter)
8: Produkter. ete.
møllori pro-
9: Maskin e r, apparater ute.
Gruppe IY: Møllrri.
Klasse 10: Grundstoffer
11: Produkter.
12: Maskiner, npparater ete.
Gruppe V: Uliokolarle, 111m·zipl/,rt og sukkrrvarer.
Klasse 13: Grunclstoffer.
14 : Produkter.
15: Maskiner, apparater ete.
Gruppe VI: Flydcnrle sm11t andre 1uer111gsmidLer.
Klasse 16: Kaffe , tho og melk m. rn.
17: Vin, likør etc.
18: Konserves otc
Gruppe VII: Gjæringsmidler, l(jwlpcrnidler oq surrogater.
Klasse 19: Gjæringsmidler. 20: Hjælpomidler.
21: Surrogater.
Gruppe VIII: Uclstyrsgjenstamlc og f'orur11gsartikler.
Klass e 22: U dstyrsgjenstande. 23: Forbrugsartiklor.
Gl"l!J!J!P. 1X: Bagel'ovn e og bygningsmaterialier.
Klassa 24: Bagerovna.
2G: Bygningsmateriali cr
Enhvur haanclværlrnr, fabrikant oller forhane.li er - i ind- e ll er udlancl - af de i for:rnstarienclc inddcling· nævnte grupper e ller kla,-scw af gnrndstoffcr, prod uktør, maskiner og apparater eLc kan tilstedes adgang til ndstilling cn som udstill c r. Fælles udstilling .if fl uro næringsclrivendt', fon:ningor og laug er tilladt.
.\nmuldulse nf enhver udstillingsgjenstand
:-<knr ved at udfylde un anmeldulsesblankot,, d e r man va·re inds1mdl til ucl st illingens bur aa u , Gamnwl 'l'orv nr. 10 & 12, Kbhvn. K., senest ind en 15. mnrs UJ0G.
Rationel fyring.
Om dette amno har en i 1llagrlcuurg eksistr•rnnde fornning for r atione l dampkjedeldrift fastslaaot fø lg ende regler:
1. Under forbramdingen maa, der stadig tilføres en tilstr;ekkelig mængde luft.
2. Dc:n tilførto luft og den i fyrrummet 11cl viklede gasltolcligo røg bør IJl andes saa foldstændiftt som mul igt.
3. I fyrst e det hør eler stadig herske on til røgens antændelso og forhræncling tilstnokkolig glodehc•dø.
-1. Ethvert fast brænclsul kræver e n vis til dets forurænding passenelei tid.
Di sse roglors studige overholdelse frembyder ganske vist adskilliga van skelighoder; men l10v e dvansk e li gheclon bestnar i at ti lveiebringu c11 stadig, uophørlig vokslen mellom di,i :;o for lmendsolcts fuldstændige udnyttelse og kjedlens rationelle drift nødvendige beting-elser. For d e t første maa der selvfølgelig tages hensyn til det behov af varme eller den damp, som skal ydes, for d ut andet til fyringens stadig vekslende størrelse, dernæst til don tid efter anden nødvernlige paafyldning af nyt bnendsd, ti l kullenes sammencintr ing el. v. s. sammenhagning og til de slagger, som tid efte r anden dmmer sig paa risten.
i\ lt dette bidrager til un stadig vekslende forlHændingsgrnd og cloraf følger vanskoligherfor ved ele ovenanførte reglers overholdelse.
No. 1
NORS~ BAGERTIDENDE
Hertil komm e r endnu , at de fo rs kj elli ge kul so rter all e har sin e s ær eg n e eg e n s k a bor og
som føl g e d e r a f kræver e n fo rskj elli g p as ning
a f fyring e n.
Det er d e rfor ikke Lil s tr æ kkeli gt., a t d e n, d er p asse r fyring e n er b e kj e ndt m e d b et in gel-
se rn e for r øge ns bed s t mulige forbr æ nding;
h a n maa tilli go hav e til s tr æ kk eli g øv el se og
e rf a ring og pa sse fyrin ge n m e d o mhu , fo r a t
kunn e ov e rvinde van sk e li g- h e d ern e d e rv e d.
For a t d e r s t a di g k a n s t rø mm e e n t il-
s træ kkelig m æ n g d e luft g j o:m om br æ ndsl et m aa de tte s t a di g vær e sa a lø s t, at luft e n k a n
st rømm e igj e n n e m d e t ; d et ma a d e rfor a ldri g
væ r e for h øi t I d e nn e he n see nd e m aa e rfarin ge n v æ r o fyrbød e rn es l æ r e m este r. Fyr e t
m a a stadi g holdes saal ed es, at al d e n t ilførte
luft fuldstændi g kan forb ræ nd es .
St ørre kul li g g e r al t id løse r e p aa ri s t e n
e nd sma a kul ; derfor k a n og bør s t ør r e kul
a lt id lig g e h øi e r e end s m a akul. J o n, indre
kull e n e e r, so m der f yr es m e d, d es t o l a v e r e bør de lig- ge. Kul s tykk e rn o bør d og a ld r ig
v æ r e for s tor e S tø rr e s t ykk e r end e n kn yt t e t
h aa nd bør a ldrig brug es, nwn s tykk e r af stø r-
r el se som j e vnt store p otete r e r h e ldi gst. V e d
midd el st erkt tr æ k er e t fyr a f Cct 10 c m ' s
h øid e h eldi gst ; m e n e r lrnll e n o min d r e, s a a
b ør o g saa fyr e ts høid e forminel sk es , j a, or d et
s mul e r, d e r fyr e s med, sa a b ør fyre t ikk e v æ re
m e r e end ca 4 c m. høi t.
I denn e h e nse e nde ma a f yrb ød cre n prøv e
si g fr e m, for a t finde d on for d e n til f y re t
a n vendte kul so rt s h eldi gs t e f y rh øid e, og, n a ar
h a n h a r fond e t den, b ør h a n stadi g- h old e fyringen i denne høid e p aa ri ste n. H a n bør
a l ts a a aldrig lad e fyret br æ nd e for l a n gt n e d , fø r h a n k a ste r friske kul p aa. Indfyrin go n m aa d e rfor for ega a h y ppi g t og i s m aa k va ntite ter, og v ed indfyring e n ma a han s a a v idt muligt egalis e r e fyrets h øid e , el e t vil s ige , han m aa s ørge for, a t el e r ko m m e r fier e frisk e kul p aa, paa d e steder, hvor fyr e t er l a ves t, e nd pa a d e st e der, hvor d e t or høi st H a n b ør tilli ge sørg e for, at glø de n i d e p aa ri sten underst ligge nd e kul ikk e kvæl os ell e r forhindre s i a t tr æ nge op bl a ndt d e sicl st p aak as t e cle kul. Fl a mmen b ør s t rak ,;, saa s nart h a n har lukk e t fyrdør e n, a tte r bryd e fr om a f fyr e t, thi d e t te e r en nødv e ndig b e tin ge l se for den uclviklecl e røgs antænd els e og forbr æ nding. Kullene bør a ltsaa s tr øes ud p a a fyr et, ikk e indka stes skuffevis som m a n ka s ter kul 1 e n
kj æ rr e Naa r f y r e t vi ser on t_y nd, kort fl amme , er d et t id t il at inclk aste fl e r e kul, for at fo r-
hindr e , a t g l ød e h ede n b eg yncl er a t bliv e m a t.
Er d un p :w, d e nn o maa cl e gj en nem ri ste n
op gj e nn e m f yret tr æ n ge nd o luftm am g d e ikke
t il s tr æ kk oli g til d e n s t ra k s ef te r lrnl t ilfør sc lc n ucl v ikl ecle s tærk e røg s forbr æ ndin g , saa b ør
fy r d ør e n h olel os lid t aa b e n p aa kl em, fo r a t d e n man g l e nd e luft k a n s trømm e in d ove r f yret a d d e n vo i ; m on d ett e bør kun s k e saal ocl es o g ik k e l æ n ge r c, e nd n ød vo ncli g t c•r
fo r r øg en s fo rbr æ ndin g , ogsa a her m aa f yrb ø cl e r e n pr ø v e sig fre m
D er s om do r f y r es m ed sa mm on cin t r ecl o kul , bør fy ret bryd e,; op, før der p aa ka ste::; fri sk e kul , fo rdi fyr e t ell er s ikke vil l a d e on til r øgon s forl>r æ nding tilstrækkeli g m æ n g clc ' luft strømm e op gj e n no m s ig. V e d fyr e t s opbrydnin g udvikl e r d er sig a ltid on stæ rk rø g, ofte 0nd og st,ærke r e e nd naar d e r k aste s fri sk e kul p na, d et er de rfor i r eg l e n ogsaa
n ød v e ndi gt at l a d e lu f t s trømm e incl o ve r fyr e t
gj e nn om d on paa kl e m aa bn e cle fyrd ør, n aa r
f y r et er brud t op.
M a n kan a f fl a mm e n s ud see ncl e be d ø mm e, o m f yret e r i d on r ette t il st and. D e n b ør
n em lig :ildri g, n aa r m an se r den ba g fr a , vi;; e
s ig a.fre v on og ko rt , h ell e r ik k e ma a d e n fl ag re
og v ifte so llt e n fan e i v in d e n Gj ør de n el e t ,
sa a tyd e r d et pa a, at f y r et e r for lav t-,, o g de r bør cb fyk!l: s tie re kul p a a rist en Vi se r
flamm e n si g d ur imod ikk e k lar, men mø rk og
l a n g, ;; aa ty d1 •r rl et paa, at d e r m a n g l er lnft
e ll e r h e d o e ll er begge d el o i f y r e t , o g s k or-
s t e n e n r yg<' r cia sbc rkt. Mon el er b ør i r egl e n ikke r ages op 1 f y r e t ; 111 l: dminc1 re kull e n es sa mm on c in trin g gj ør el et n øcl ve ndi g t. I .~aa få l cl l> ør m a n søg e sanv icl t rnuli gt at und gaa, a t b e r ør e d o p aa ri ste n li gge n de sla gge r , t hi di ss e b ør bliv e li gge nd e p aa ri st e n o g ikk e komm e op lil an dt kull e n o, fordi do i s a a fa ld vil sm elt e ogsaa a t si ge - k a nd crc kull ene , hvorv e d d or es forhr æ nclin g h omm es H eldi gst er d et, n aar sl agge rn c ikk o s mol te r p aa ri ste n, m e n bliv er li ggen d e s o m on tø r, l øs , luft gjennemtræ n go lig
m nsso pa a ri ste n ell er fa ld er gj e nn e m d e nne.
Saa sn a r t. d or h a r sa ml e t sig saa ma n ge sl agge r p aa r iste n , a t pl a cl se n i f yret bliv e r
v æso ntli g ind skr æ n k et, oll er a t luft e n s gj on n e mga ng g,1 onn om ri s t e n h omm es , bør d o r:1,gos ud a f fyr e t.
Bagernes driftsomkostninger før og nu.
En bagermester i Hamburg fremholdt nylig i tale, at bageriarbeidernes løn i de sidste aartier har steget med over 100 procent. I denne anledning har en anden tysk bagermester, som selv arbeider i sit bageri med 2 svende og en læregut, paa grundlag af sine regnskabsbøger vist, at hans driftsomkostninger i 1905 er omtrent 150 procent større end i 1885 eller for 20 aar siden. Dette fremgaar af følgende oversigt; som han har offent liggjort:
Husleie
Aarsløn for lste svend Do. for 2den
188,5: 1905: 700 mark 1 100 mark
Læregutten 104
Aarsløn for ~jenestepige 144 240 3 kvindelige hjælpersker 180 270
Øgning i madens kostende 300
Omkostninger for forandringer og vedligehold af ovne, maskiner og inventar, fordyret med. 350
Øgning i bidrag og lLndre udg ifter 350
Sum 1 570 mark 3 626 mark
Det er imidlertid herved at m erk e, at kost og lo gisystemet, hvis afskaffe l se i høi grad har bidraget ti l drift so mko stningernes forøgelse paa saa mange andre steder, fremdeles synes at være bibeholdt hos denne mester. Eller s vilde nok forøgelson i udgifter vist sig meg et større. D ot vilde have den største interes se , om en norsk bagermester vilde opstille en lignende sammenligning m ellem før og nu. Blandt landets mang e dygtig e hagere maatte der vel find es en og anden, som havde ført et saapas nøiagtigt r egnskab, at d e r kunde gjøres en saadan sa mmenligning .
Boganmeldelse.
Lommebog for bagermestre for aaret 1906 ud givet af aktiese l skabet De forenede bagermestres ru gbrødfabrik i Kjøbenhavn redigeret af A. Pl eron.
D e nne lill e velr odigerede lomm ealmanak for bage rmestre u<lkommer nu 1 sm 4de aargang. Af sæ rli g nyt for denne aargangs vedkommende kan merkes en liden afhandling
om smør, margarin og andre fedtarter. Forøvrigt rummer bogen en noteringskalender for hver dag i aaret samt indehold er en hel del lov e, best emm el ser, vedtægter o. lign. for danske forhold, desuden en hel række om fagets foren in gsvæsen (l egater, syge- og b egr avelseskasser, hjælpefond, alderdomshjem, svendestiftel se , arbeidsanvis ningskontor, a ld erdoms -, pensions- og enkekasse, foreningen til fællesindkjøb af melk, bagermestersa ngfor e ningen, Kjøb e nhavn s bagerlaugs lov e, regler for brødforhandling m. v.) Vi nævner disse ting for at pege paa, hvor langt man har naaet i dette gam l e samfund med rig tradition og foreningsudvikling paa bagerfag et s omraade. D et viser, hvad vi hos os har igj en at arbeide for, hvilke opgaver d er ligger og venter paa os i all e foreningerne omkring i l andet. Der er nok at tage fat i, naar vi bare kan faa mændene, personligheder med vilje og evne til at ofre tid og arbeide paa almene forhold.
I vort unge samfund er der mange muligbeder. Derfor tag fat!
Bleget mel. Vi h a r tidligere omtalt d e nne blegningsproces, som har til maal at øge melet s hvidhed ved hj æ lp af ozon eller aktivt surstof. Nyere uudersøgelser i Frankrig og Tyskland har imidlertid vist, at blegningen kun kan opnaaes paa bekostning af melets god h e d. Nogen for bedring af melet eller det deraf frem s tillede brød opnaaes ikke. Tv ert om viser det sig, at brødet samtidig med s it hvide udsee nd e faar en flau, intetsigende smt,g. Dette er saa paafaldende , at selv blinde mennesker med hestemthed udtaler sig om smagen
Denne fremgangsmaade kan altsaa ikke s ig e s at gjøre andet end at skuffe publikum, som af den hvide farv e skal bibringes den tro, at man har m e d et finere og bedre br ød at g,iø re.
En nordisk bageri- og konditoriudstilling skal finde stecl i Kjøbenhavn til vaaren. Der er nu sluttet kontrakt med Tivoli om udstillingens afho ldel se dels i den nye k onsertsal, dels i koloniudstillingen s bygning og tilstedende terræner Tiden er fastsat til dagene 20de -2 9de april.
En bager paa Jesseim skulde en morgen tænde op, men ov e rraskedes ved, at det ikke trak i piben. Da han aabnede spjældet, kom en ugle pludselig farende necl i halvbrændt tilstand. Den fa ldt lige i ilden og br æ ndte øieblikkelig op. Det i;takkels dyr har formodentlig benyttet piben som nattelogi uden at ane den fare, den løb imøde.
1894.
Grundet 1894.
Præmieret Bonn 1904:.
T elegrafad r esse:
Kavrlngextrakt-fabrik BONN a. Rhein.
Præmieret Mannheim 1904:.
Telegrafadresse:
Meeussen's Extraktfabrik, Bonn. Meeussen's Extraktfabrik, Bonn. Ordres optages ved WILH. HOFF, Trondhjem.
~~"os Dropsfa01"4
Kr1stiania
leverer af Princip kun Iste °f\angs fabrikata, der herved anbefales d'qerm :i3agere og Conditorer paa det bedste.
Sp ec i a lit et:
Rene, æate Maltextractkarameller.
Porsgrund& Gjærfabrik
Etableret 1882.
Presgjær og Sprit.
Nyeste Methode. Største Holdbarh ed og H æ v ek raft. Belønnet med Sølvmedalje.
P. M. Petersen & Sen, Porsgrund.
J. Ødegaard & Co.,
Christiania . ~ved.eme1
Christiania.
Størst e Lager af H vedemel.
lma Rugmel "Favorit".
Gryn, Erter og Affa ldsv a r er.
"Va1mu.e:rrø
lma Qu alitet hos J . Olsens Enke, Storgaden 89.
rundmalet og flnmalet, af de bedste Mæt>ker, samt Rugmel, anbefal es til bill igste Dags pris. Maskiner , former, redskaber, brugsartikler for bageri, konditori, sukkervare- og chokoladefabriker har i de sidste 25 aar været leveret i bedste kvalitet fra w. H. Sommer, Bernburg, Tyskland.
I. A. Søderberg, Storgaden 28
Lage:r a:f .Æg en gros og en detail. Telefon 87 52.
Følgende Plakater for Hagere
,,Fastelavnsboller og Hetevægge anbefales" "Bestillinger paa Julekager modtages" ,,Bestillinger modtages" ,,Extra gode Verterkager anbefales" ,,Ferske Rundstykker Kl. Morgen".
trykt i rød Farve haves stadig paa Lager.
Pris 40 Øre pr. Stk.
Telefon 1607 k. S. & Jul Sørensens Bogtrykkeri N. Voldgd. 5, Kristiania.
Udkommet er og faaes tilkjøbs i alle boglader: Dr. I. R eichboni.-Kj en nerud: Skibsbrød, i kommiss ion hos Grøndahl & Søn. Pris heftet kr. 0.30.
Tidligere er udkommet : Bre-det, dets tilberedning og forhandling.
Pris indb kr. 1.20, heftet kr. 1.00.
Veiledning ved bede-mme/se af madvarer. Pris indb kr. 1.20.
Helmer Husebye, :nÆe1er1
Kristiania og Brumunddalen.
Forretningslokaler: Grenlandsleret 22-24
Te lefon : Kontoret 10 82. Butikken 5665.
Als Isdahl's Gjærfabrik Bergen.
anbefal er prima Presgjær i stadig frisk V are.
H. Nordhausen. B. A. Mindes udstllllnø af bag-ertartlkler.
Tønsberg~ Smørfabrik Wilhelm Olsen, Bergen_
(Leverandører til Marinen.)
. En Gros Lager af': .
Fineste Taffelmargarin. - Holdbareste Exportmargarin. Prima Rugsigt, Overalt foretruldwt fj/ Bagerj- og Kondjforwrug. Hvedemel, tysk og amerikansk, .
Kornmissionslager og Agenter i de stø rr e Byer. For Kristiania hos Johs. Olstad, Storgaden 15.
Telegrafadresse:
Peder
be,lste MerkerSirup, Sukker, Krydderier.
Telegramadr.: Wtlhelm Olsen.
Fjære,
Toldbodgd. 6, Kristiania. FJÆRE. Indgang fra Skippergd. forh. i Firma Fjære & Norberg.
Lager at
Bageri- og Konditori-Maskiner, Forme og Redskaber · samt Kolonialvarer for Bagere.
Eneforhand ler e for Norge for ' Als
,,STRØMMEN'', Randers, Danmark.
Skriv til mig efter Kataloger og Oplysninger ! Specialfabrik for Vandrørs-Bagerovne, Konditorovne, Knækkebrødsovne
Werner &
og maskinelt Bageriinventar.
Pfleiderer
Cannstatt - Wtirtternberg.
Berlin Kain - Wien - London - Paris - Moskau - Saginaw U. S
Fuldstændige Indredninger
for
Fabrikm æ rko Bagerier, Condltorier, Cakes, Bisc ·u1t-, Deigvare- og Conserve-Fabrlker. . Frtbrikmærke. Patenteret i alle Lande. 96 allerhøieste Udmærkelser deraf 11 Hæderspriser.
Ælte- og Blandemaskine for alle Sorter Brøddeige, Konditordeige, Kjæx og Biscuit, Honningkage, Marzipan, Tragant, Choco lade, Nud ler, Maccaroni etc. etc
Damp-BagePovne for alle Sorter Bagervarer med fast Herd og Udtræ~ningsherd, , passende for de mindste Lokaliteter. Særegne Ovne med kontinuerlig Drift for Knækkebrød.
Deigvalse. - Udstikningsmaskiner. - Nudel- og Maccaronipresser. - - Sigtemaskiner. - Deigdelingsmaskiner. - Tablettepresser for Conserving, Chocolade- & Cacaofabriker. - Bagertrauge. - Transportabl e Tobbe- & Brødstandere og alle øvrige Bageriredskaber. - Talrige Referencer i Norge staar efter Ønske til Tjeneste. S. & Jul Sørensens bogtrykkeri, Kristiania.
