
4 minute read
Bolbro Badminton er Årets Ungdomsklub 2021 Vi er ovenud lykkelige
from RSL UDM 2021
Bolbro Badminton er Årets Ungdomsklub 2021:
- Vi er ovenud lykkelige
På baggrund af en række vellykkede og proaktive initiativer modtog Bolbro Badminton ultimo maj prisen som Årets Ungdomsklub 2021. Overrækkelsen kom som en glædelig og gedigen overraskelse for klubbens medlemmer, som var samlet til grillhygge. - Det viser, hvad et godt sammenhold og samarbejde kan føre til, siger en stolt klubformand Maria Baungaard.
Af Lasse Kjær Hansen
På en af årets første rigtige sommersøndage i maj skinnede solen ekstra meget i Bolbro, og smilene var da også en smule bredere end sædvanligvis.
Her fik de tæt på 100 klubmedlemmer, som var forsamlet til grillarrangement, nemlig en glædelig overraskelse, da klubben blev tildelt prisen Årets Ungdomsklub 2021.
– Vi kunne slet ikke få armene ned, da vi fik det at vide. Vi er ovenud lykkelige, og det var den bedste dag, fortæller klubformand Maria Baungaard, som var en af de få, der vidste besked om prisen forinden og dermed havde en stor finger med i søndagens overraskende overrækkelse.
Bolbro Badminton vandt prisen som Årets Ungdomsklub på baggrund af en række vellykkede initiativer, som i den grad bar frugt i løbet af 2020. På trods af coronapandemien, der desværre gjorde livet surt for mange af landets badmintonklubber, lykkedes det Bolbro Badminton at tiltrække over 40 nye unge medlemmer, primært i alderen 11-13 år. En del af de nytilkomne badmintonspillere er desuden piger, og det har haft både en gavnlig social gevinst og medført en positiv sneboldeffekt, forklarer Maria Baungaard.
– Det har givet rigtig meget, at der er kommet en hel flok piger til, som hygger sig rigtig godt sammen og spiller flere gange om ugen. Det har også medført, at der er kommet endnu flere piger til, siger Maria
At Bolbro har haft held med at hverve medlemmer i en tid, hvor der på tværs af idrætten er blevet talt mere om medlemsflugt end -tilgang, skyldes ifølge formanden i høj grad, at de i klubben har arbejdet proaktivt.
Allerede i 2019 lagde klubben en slagplan for, hvordan de gerne ville udvikle ungdomsafdelin- >>


gen via samarbejder med blandt andet skoler og SFO’er. I dag kommer den lokale folkeskoles SFO i klubben en gang om ugen for at træne og lave badmintonrelaterede lege og øvelser.
Klubben har desuden haft repræsentanter ude på flere skoler med tilbud om at komme og prøve badminton ledsaget af et introtilbud og -forløb med tre måneders gratis medlemskab og træning. – Vores ungdomsformænd har virkelig været guld værd og gjort en megagod indsats med at være ude i klassetrinene, lavet samarbejder og stået for introforløb, hvor de har sørget for at være repræsenteret i hallen, hver gang der har været træning, så de har kunnet tage godt imod nye forældre og børn, siger Maria Baungaard.
Desuden har Bolbro Badminton haft flere af deres trænere på trænerkursus, og så gør de

Tidligere vindere af Årets Ungdomsklub:
2021 Bolbro Badminton 2020 Gentofte Badminton Klub 2019 Lillerød Badmintonklub 2018 Gørlev Badmintonklub 2017 Charlottenlund Badminton Klub 2016 Hillerød Badminton Klub 2015 Varde Badminton Klub 2014 Kolding Badminton Klub 2013 Lyngby Badminton klub 2012 Vordingborg Badmintonklub 2011 Slagelse Badminton Klub 2010 Stubbekøbing Badmintonklub 2009 Kolding Badmintonklub 2008 Holbæk Badmintonklub 2007 Middelfart Badmintonklub 2006 Amager Badmintonklub 2005 ASG TIF Bornholm 2004 Herlev Badminton Klub 2003 Grindsted Badmintonklub 2002 Greve Strand Badmintonklub 2001 Gug Badmintonklub 2000 Ringsted I.F. Badmintonafd. 1999 Horn-Fårvang I.F. Badmintonafd. 1998 Esbjerg-Sæding-Guldager Badmintonklub
generelt en dyd ud af at være en klub, hvor de sociale aktiviteter er i højsædet.
Bag de mange vellykkede tiltag i Bolbro Badminton ligger ikke overraskende talrige timers arbejde af entusiastiske klubfolk, og derfor glæder det da i den grad også klubformanden at blive anerkendt med titlen som årets ungdomsklub. – Det er en kæmpe ære og viser bare, hvad et godt samarbejde og sammenhold kan føre til. Jeg er rigtig glad for, at folk kan se arbejdet bære frugt – på flere fronter, siger hun.
Prisen blev overrakt af formand i Badminton Danmarks ungdomsudvalg, Helene Petersen, og udviklings- og breddeansvarlig i hovedbestyrelsen, Martin Andersen.
Greve Strands Badmintonklub afholder GSB CAMP 2021
U11 ABC, U13 MABC og U15 EMABC. Pris: kr. 2.250,-
U15 EMA, U17 EMAB, U19 MAB. Pris: kr. 2.750,-
GSB Camp tilbyder igen i år sommer camp med masser af sjov og målrettet træning. Du vil her opleve seriøst træning af høj kvalitet, som bl.a. har til formål at udvikle dig inden for det tekniske, taktiske, fysiske, og mentale område. Vi skaber den helt unikke camp oplevelse hvor nye sociale relationer dannes, og glæden ved spillet er omdrejningspunktet.
Tilmelding via e-mail til aktivitet@grevebadminton.dk
For mere information: www.facebook.com/gsbcamp
