__MAIN_TEXT__

Page 1


GlĂŚde Oplevelse FĂŚllesskab Udvikling


3

Indhold En 90-årig med en stor vitalitet

5

Vi glemmer aldrig... - verdens første verdensmestre

7

Badminton for alle - fantastiske frivillige

9

Thomas Lund, Generalsekretær, BWF: Tillykke fra BWF

10

Lone Hansen, Direktør, Team Danmark og Frank Jensen, Formand, Team Danmark: Kære Badminton Danmark

11

Vi glemmer aldrig... - det første VM-guld på hjemmebane

13

Badminton for alle - hele livet

16

Vi glemmer aldrig... - den olympiske jubelscene i Atlanta

19

Badminton for alle - også eliten

20

Vi glemmer aldrig... - mixeddoublemestrene i Indien

23

Niels Nygaard, Formand, Danmarks Idrætsforbund: Kære Badminton Danmark

25

Vi glemmer aldrig... - Thomas Cup 2016

27

Badminton for alle - også i fremtiden

28

Badminton for alle - ’glemte stjerner’ og nysgerrige spillere

30

FØLG OS PÅ:

Badminton.dk - Facebook: @badmintondk - Instagram: @badmintondenmark - Youtube: @badmintondk LinkedIn: Badminton Danmark - Twitter: @baddk - Weibo: 丹麦羽毛球队 - WeChat: 丹麦羽毛球队

UDGIVET AF Badminton Danmark · Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby · tlf. 7060 5076 · e-mail: info@badminton.dk · badminton.dk TEKST Jonas Kildegaard · Lasse Kjær Hansen | REDAKTION Team Kommunikation og Marketing, Badmintonmuseet FOTO Badmintonphoto, Badminton Danmarks arkiv, Preben Søborg, Badmintonmuseet, Allan Høgholm, Lars Møller, Emil Lyders LAYOUT OG PRODUKTION FL SportMarketing Agerbakken 21 · 8362 Hørning · tlf. 7022 1870 · e-mail: info@flsportmarketing.dk TRYK Øko-Tryk ApS · tlf. 9694 0411


1930

90 ĂĽr med Badminton Danmark

Den 15. januar bliver Dansk Badminton Union - kort efter Dansk Badminton Forbund og nu Badminton Danmark stiftet af seks klubber, Skovshoved, KBK, Neyes Badminton Klub, Roskilde, Helsinge og Stubbekøbing


5

En 90-årig med en stor vitalitet Den 15. januar 1930 samledes repræsentanter fra danske badmintonklubber for at stifte Dansk Badminton Union (DBU). Navnet blev hurtigt ændret til Dansk Badminton Forbund, som senere blev til Danmarks Badminton Forbund og til det nuværende Badminton Danmark. På det tidspunkt var der seks klubber i Danmark med badminton på programmet. Allerede året efter var antallet af klubber vokset til 12 med et samlet medlemstal på 723. Når vi går ind i jubilæumsåret, har vi omkring 700 klubber med 92.500 medlemmer. Disse mange klubber hjælpes i det daglige af mange frivillige ledere, trænere og forældre, og det er selvfølgelig hovedårsagen til, at vi kan holde hjulene i gang og have en fornuftig drift sæson efter sæson. Hovedaktiviteterne i de fleste klubber er bygget op om deltagelse i holdturneringen og i individuelle turneringer, og med det opbyggede konkurrencesystem, vi har, er der noget for alle niveauer – fra elite til nybegyndere. Badminton Danmark har i nu mere end fem år arbejdet meget tæt sammen med DGI Badminton. Det har fungeret fremragende og har bevirket såvel højere kvantitet som kvalitet på langt de fleste aktiviteter. Uanset hvad vi arbejder med, så forsøger vi hele tiden at leve op til vores politiske program samt være tro over for vores fire værdier: glæde, udvikling, oplevelse og fællesskab. Samtlige af vores aktiviteter bliver trykprøvet for at være sikker på, at de kan leve op til værdierne. At der er livskraft i vores 90 år gamle forbund, fortæller blandt andet stigende medlemstal, stigende sponsorindtægter, stigning på stort set alle aktivitetsområder, vedvarende medaljehøst på den internationale scene, fortløbende internationale events på dansk jord, VM i 2014, EM i 2017, EM for blandede hold 2019, Thomas & Uber Cup 2020 i Aarhus, VM 2023 i København og ikke mindst Denmark Open. Jubilæet vil blive fejret gennem hele 2020 ved de fleste af vores mesterskabsarrangementer, og det er vores håb, at alle vil tage godt imod disse markeringer. Mange badmintonhilsner

René Toft Formand Badminton Denmark

1930 Den 29. april bliver forbundet optaget i DIF.

1931 Den 26. marts afvikles det første danske mesterskab i badminton.

1932 Den første landskamp bliver spillet i Nordwijk mod Holland. Danmark vinder 4-1.


Ikke blot én eller to, men hele tre gode gange guld gik dansk vej ved de første officielle verdensmesterskaber i badminton i Malmø i 1977 – samme år som forbundet rundede 100.000 medlemmer. Verdens første verdensmester blev den dengang tandlægestuderende Lene Køppen, som tog mesterskabstitlen med en tæt tosætssejr på 12-9, 12-11 over engelske Gillian Gilks. Selvsamme Køppen triumferede senere samme dag i mixeddouble med makkeren Steen Skovgaard. Mange vil formentlig huske den sejr for Skovgaards dramatiske og rørende jubelscene, idet guldet blev hjemtaget i finalen mod engelske Derek Talbot og Gillian Gilks 15-12, 17-16. I VM-finalen i herresingle overmandede Flemming Delfs overbevisende Svend Pri - blot to måneder efter, at Delfs havde vundet sin første All England-titel. VMsølvvinderen Pri havde selv skrevet historie med sin All England-triumf to år tidligere, hvor han i finalen sensationelt besejrede den syvdobbelte All Englandmester, indonesiske Rudy Hartono. Verdensmesterskaberne i 1977 bød desuden på en overraskende omgang bronze i damedouble til Inge Borgstrøm og Pia Nielsen. I den glædelige anledning blev der chartret en flyvebåd til København, hvor der ventede medaljetagerne og mestrene en talstærk, varm velkomst med dertilhørende fejring.

1934 Kredsene bliver stiftet med få måneders mellemrum: KBKr. LFBKr. SBKr. og JBKr. FBKr. fulgte i 1935 og BBKr. 1939.

1936 DBF’s første internationale mesterskaber - nu Denmark Open bliver spillet i påsken.

1939 Tage Madsen vinder i HS det første All England mesterskab, som går til en spiller uden for De britiske Øer siden mesterskabernes start 1899.


7

Vi glemmer aldrig... - verdens første verdensmestre Som helhed var VM i 1977 en fuldstændig enestående dansk præstation og nærmest en historie i sig selv i historien. Lene, der blev verdens første verdensmester, var, som hun altid var på banen i damesinglefinalen; yderst koncentreret og fuldstændig målrettet. Hun kørte bare derudad med masser af omtanke. Der var ingen, der var i nærheden af at have en hjerne som Lene. Halvdelen af tilskuerne i hallen i Malmø var danskere, så det var åbenlyst, hvem de holdt med og nærmest, som vandt de danske spillere på hjemmebane. I mixeddoublefinalen lignede Steen Skovgaard en med Parkinson gange 6000, mens Lene omvendt var iskold. Med små opmuntringer fik hun Steen ind i kampen for alvor. Han kom selv mere end godt i gang; spillede blændende, og så blev de mestre. Steen var fuldstændig færdig af glæde bagefter. Han ligger vel på gulvet derovre endnu? Tårerne piskede ud af kroppen på ham. Med Flemming Delfs sejr over Svend Pri i finalen blev det i alt til tre danske guldmedaljer, en sølv og en bronze i damedouble, og der blev derfor ikke overraskende skænket bravt op på flyvebåden fra Malmø til København efterfølgende. Det halve af København stod nede i Nyhavn og ventede, da båden kom ind med Lene, Steen, Flemming og deres pokaler i front. Det var i sandhed ubeskriveligt, at Danmark kunne vende hjem med så mange medaljer, og jeg tror, der var mange, som ikke kom i seng den søndag. Lars Jørgen Andersen, dommer ved VM i 1977, tidligere hovedbestyrelsesmedlem og formand for adskillige udvalg i en årrække samt æresmedlem af Badminton Danmark.

1949 Danmark kvalificerer sig til finalen i den første Thomas Cup. I finalen taber Danmark 1-8 til Malaysia.

1949 Forbundets blad ”Badminton” udkommer første gang.


8

1949 Holdturneringen bliver startet.

1950 DBF’s instruktøruddannelse startes.

1950 Tonny Ahm bliver tredobbelt All England-mester med sejr i DS, DD med Kirsten Thorndahl og XD med Poul Holm.


9

Badminton for alle - fantastiske frivillige

- Jeg elsker energien derude (i Odense Idrætshal til Denmark Open, red.), når vi er samlet. Jeg spiller selv badminton inde i OBK, og mange af dem, jeg spiller med, kan jeg få kvalitetstid med som frivillig. Det er selvfølgelig også fedt at se de store spillere spille og mærke intensiteten i hallen. Til daglig arbejder jeg med børn på en skole, så jeg er glad for at kunne være sammen med børn i Kids Zone, som jeg har stået ved. Det er fedt at give børnene en god oplevelse og se, at de har det sjovt. For mig er det en tradition at bruge efterårsferien til Denmark Open. LAURA SPENNER, 19 år, frivillig siden 2014, begyndte som frivillig kontrol ved Denmark Open.

- Jeg har været med til stort set alt som frivillig linjedommer: Thomas & Uber Cup, Sudirman Cup, OL, VM, UVM, All England og Denmark Open. Jeg mangler stort set kun Ungdoms OL for at få fuldt hus. Som linjedommer får du kontakter rundt om i hele verden. Vi er en stor familie, og vi kommer meget rundt i verden og ser mange forskellige kulturer. Det giver nogle rigtig gode oplevelser. Primært er jeg frivillig, fordi jeg godt kan lide badminton. ALLAN JENSEN, 53 år, frivillig siden 2005, begyndte som frivillig linjedommer.

1955 Finn Kobberø vinder de første to af sine i alt 15 All England-mesterskaber.

- Jeg begyndte som frivillig i Ballerup Badmintonklub, hvor jeg var tæller til førsteog andetholdets kampe. Jeg blev præget til at støtte op om de lokale arrangementer, og det er en rigtig god værdi, synes jeg. Nu er jeg Certificeret BWF Dommer, og vi sidder op til 16 timer i hallen, men det giver bare nogle fantastiske oplevelser. Det giver meget på det personlige plan, fordi jeg lærer en masse forskellige typer at kende fra forskellige kulturer. Det giver livslange venskaber. Der kan gå to år mellem, vi ser hinanden, men vi falder bare naturligt ind i fællesskabet omkring badminton, lige så snart vi ses. JACOB SYNDBERG, 45 år, frivillig siden 1984, begyndte som frivillig tæller.

- Jeg er frivillig, fordi jeg kan være med til at udvikle unge mennesker, og specielt mit frivillige arbejde med Danish Junior Cup, unge, piger og kvinder har været fantastisk. Det har givet og giver mig stadigvæk utrolig mange oplevelser at være frivillig. Det giver mig socialt samvær og udvikling. Man får jo et fantastisk indblik i mange, mange ting. BIRGIT ERIKSEN, 78 år, frivillig siden 1971, begyndte som frivillig USU-formand i Sjællandskredsen.

1957 Uber Cup spilles første gang. Danmark taber 1-6 til USA i finalen.


10

Tillykke fra BWF Badminton Danmark har en stolt og succesfuld historie igennem mange år, hvor overlæggeren er blevet hævet omkring udvikling af internationale topspillere og fantastiske internationale turneringer – både Major Championships og årligt tilbagevendende World Tour-turneringer. Den stærke badmintonkultur i Danmark har muliggjort den stærke position for badminton i Danmark og Danmarks position internationalt, hvor brændstoffet for denne badmintonkultur er et dygtigt arbejdende forbund med opbakning af de mange frivillige, klubadministratorer, trænere og selvfølgelig en base af spillere i alle aldre, køn og på alle niveauer. Jeg ønsker Badminton Danmark tillykke med de 90 fantastiske år og håber, at forbundet vil fortsætte i mange år med at sætte benchmarks for udvikling af spillere på alle niveauer, eliteudvikling og sætte turneringer op på absolut internationalt topniveau.

Thomas Lund Generalsekretær BWF

1958 Erland Kops vinder det første af sine syv All England-mesterskaber i HS - det sidste i 1967.

1960’erne Landet over bygges centralskoler og idrætshaller. De nye haller - og klubber - medvirker til en stigning i medlemstallet, som i 1970’erne topper.

1964 Kurt Møller afløser N. P. Kristensen som formand og tjener forbundet på denne post, til han i 1968 bliver valgt som formand for DIF og senere Danmarks Olympiske Komité.


11

Kære Badminton Danmark Resten af verden kigger beundringsværdigt på dansk badminton, og det er langt fra tilfældigt, at Danmark fostrer den ene internationale stjerne efter den anden. Badminton Danmark har formået at udvikle et unikt elitemiljø, hvor spillerne dagligt har mulighed for at træne på højt internationalt niveau. Et miljø, hvor talenter sluses ind og sparrer med nogle af verdens bedste trænere og spillere, så Danmark årti efter årti formår at tage kampen op mod alle de stærke badmintonnationer. Det burde næsten ikke være muligt for en lille nation som Danmark at blande sig i toppen af badminton på den internationale scene, men det kan vi. Vi ser heldigvis meget til hinanden i det daglige arbejde i Brøndby, og vi glæder os til fortsat at samarbejde om udviklingen af dansk badminton og sammen sætte nye ambitiøse mål. På vegne af Team Danmark ønsker vi jer hjertelig tillykke med 90-års jubilæet. Tak for mange års godt samarbejde og ikke mindst de mange flotte resultater fra dansk badminton til stor inspiration og begejstring for hele Danmark. De bedste hilsner

Frank Jensen Formand Team Danmark

Lone Hansen Direktør Team Danmark

1967 European Badminton Union - nu Badminton Europe – stiftes af 11 forbund, herunder Danmark.

1970 Elo Hansen og Per Walsøe bliver de første danske europamestre ved at vinde HD i Port Talbot, Wales.


Verdensmesterskaberne i badminton i 1983 var det tredje VM i badmintonhistorien og det første af sin slags på dansk grund, nærmere bestemt i Brøndby Hallen. Knap 600 frivillige bidrog til skabelsen af eventen, som blev af høj og hidtil uset kaliber. Daværende præsident i det internationale badmintonforbund, Craig Reedie, udtrykte i kølvandet af afviklingen, at han ”har aldrig set vort spil præsenteret af en mere venlig og hjælpsom organisationsgruppe”.

double. Den danske herredouble besejrede engelske Mike Tredgett og Martin Dew i finalen med cifrene 15-10, 15-10 foran en fyldt arena. Steen Fladberg havde desuden chancen for også at erhverve sig guld i mixeddouble i konstellation med Pia Nielsen. Parret tabte imidlertid finalen til svenske Thomas Kihlström og engelske Nora Perry med cifrene 1-15, 11-15.

Steen Fladberg og Jesper Helledie sørgede for prikken over i’et med en sensationel guldmedalje i herre-

1972 Badminton er ’Demonstration Sport’ ved OL i München, og dansk badminton repræsenteres af Svend Pri og Ulla Strand. Svend vinder sølv i single, og sammen får de sølv i XD.

1973 Forbundets kontor flytter fra Vester Voldgade til det nybyggede Idrættens Hus i Brøndby.

1977 Ved VM i Malmö vinder Flemming Delfs i HS over Svend Pri, i DS vinder Lene Køppen, og i XD vinder Lene Køppen og Steen Skovgaard.


13

Vi glemmer aldrig... - det første VM-guld på hjemmebane

I Danmark havde vi ikke så mange så store idrætsbegivenheder dengang, og det var derfor i sig selv en meget stor ting, at der skulle afvikles et VM i badminton herhjemme - tilmed blot det tredje af slagsen i sporten nogensinde. At vi så også fik danske vindere i herredouble, var virkelig stort, og jeg mindes, at triumfen da også blev fejret i en hel uge. Selve mesterskabet blev et kæmpe trækplaster, og som jeg husker det, var der komplet udsolgt til finalerne, hvor der var mægtigt gang i den og en helt fantastisk stemning. Vi havde haft mange stærke herredoubler gennem tiden, men det var, som om tingene stod lidt stille i kategorien, inden Steen og Jesper etablerede sig. I sig selv var det en kæmpe overraskelse, at de to unge herrer fik så stor succes. Det var virkelig en fantastisk og stor præstation, at de gik hele vejen. Frank With, tidl. badminton- og sportsjournalist, der kommenterede VM-finalen i 1983 for DR.

1978 Frede Kruse-Christiansen (1978-1988) vælges som formand for forbundet.

1982 Morten Frost vinder sin første HS-finale i All England. Det bliver sidenhen til otte finaler i træk, hvoraf fire er sejrrige. Og til to VM-sølvmedaljer i 1985 og 1987.


1983 I Brøndby Hallen organiserer DBF historiens tredje VM.

1991 DBF organiserer VM og Sudirman Cup. Thomas Lund vinder sølv i HD med Jon Holst-Christensen og i XD med Pernille Dupont. I Sudirman Cup bliver det til en tredjeplads.

1992 Ved OL i Barcelona er badminton - dog ikke XD - med for første gang. Thomas Stuer-Lauridsen vinder bronze i HS.


1992 Ved det første VM for ungdom vinder Jim Laugesen/Rikke Olsen XD.

1993 Thomas Lund/Catrine Bengtsson (Sverige) vinder VM i XD i Birmingham.


16

Badminton for alle - hele livet

Badminton er en af verdens sundeste idrætsgrene såvel fysisk som mentalt. Sporten kan dyrkes hele livet, og det er der stadig flere, der faktisk gør. En af dem er Bente Ewald, som spiller på sin halvfjerdsindstyvende sæson og ikke har planer om at drosle ned på fjerdaskeriet. Badminton er for alle, og det er sporten for livet. Det er ordsproget, som Badminton Danmark jævnligt ynder at bryste sig af. Men ulig mange andre mottoer og ordsprog, som gennem tiden er blevet slidt tynde til betydningsløshed, så er der faktisk noget om snakken, når forbundet ytrer, at badminton er en idræt, der kan dyrkes hele livet.

1993 Modellen til det Nationale Elite Træningscenter etableres med støtte fra Team Danmark.

Det er 78-årige Bente Ewald et omvandrende bevis på. Hun har spillet badminton i intet færre end 70 år og er stadig aktiv i holdturneringen - mere specifikt Badminton Københavns 70+-holdturnering. - Jeg kan godt lide at røre mig, og badminton er jo en dejlig sport, som man kan blive ved med. Niveauet går ligesom i takt med

1993 Hans Henrik Fløe (1993–2009) vælges som forbundets formand.

1994 Peter Gade/Peder Nissen vinder HD ved VM for ungdom i Kuala Lumpur.


17

alderen, men det gælder jo for såvel en selv som ens makker og modstander, at tingene går lidt langsommere. Så uanset hvor gode eller dårlige spillere, vi har været tidligere, så bliver vi med tiden nogenlunde jævnbyrdige, fortæller Bente Ewald, der træner en gang eller to om ugen i Hvidovre Badminton Club og derudover spiller på hold fire-fem gange om året.

Nylig forskning har nemlig, i tråd med tidligere forskning, påvist, at badminton er livsforlængende, ligesom sporten ikke mindst bidrager til at øge livsglæden. På baggrund af blandt andet de faktorer konkluderede et studie af over 80.000 briter i alderen 20-98 år, der blev publiceret i British Journal of Sports Medicine i 2016, at ketsjersport er verdens sundeste idrætsform.

- Jeg har mange gode kammerater i sporten, og det er da blandt andet også derfor, at jeg bliver ved med at spille. Jeg spiller med folk, jeg har spillet med i mange år, og i holdturneringen møder man jo kammerater, som man har kendt og mødt for mange år tilbage. Begge dele, synes jeg, er meget hyggeligt.

Motion i alle former er generelt sundt, men badminton udmærker sig ved at styrke knoglerne, nedsætte risikoen for hjertekarsygdomme og hæmme risikoen for tidlig død. Hvad angår den mentale sundhed, så brillerer badminton, blandt andet i kraft af at det er en social sport.

Ser man på udviklingen i badminton i løbet af de seneste år, så kan Bente Ewald sagtens stille i udsigt at fortsætte spillet i de kommende mange år, for efter alt at dømme får hun stadig flere jævnaldrende at spille med og imod.

For Bente Ewald er det sociale da også et yderst vigtigt aspekt, men hun ynder også daske til fjerbolden for at holde sig i form.

Gruppen af badmintonspillere over 60 og 70 år er støt voksende, og der bliver med andre ord flere og flere oppe i årene med badmintonketsjer i hånden. Skeler man til forskningen, er sandsynligheden for, at en spiller som Bente Ewald kan fortsætte med at dyrke badminton, da også desto større, jo længere hun fortsætter.

1995 Thomas Lund genvinder VM i XD. Denne gang sammen med Marlene Thomsen (nu Lund). Thomas vinder tillige sølv i HD med Jon Holst-Christensen.

- Jeg er jo født ind i badminton, mine børn er det samme, og min mand og jeg spillede sammen i mange år og spillede en masse turneringer. Så for mig har badminton altid været en familiesport, som man ikke kan holde op med at dyrke, før man rent fysisk ikke kan mere. Men jeg spiller jo også for at holde mig i form, og på den måde er det også en rigtig fin sport, siger Bente Ewald og tilføjer. - Jeg kan godt mærke, at jeg er blevet langsommere, men ellers er slagkraften nogenlunde den samme. Jeg synes, at jeg føler mig stærk og håber da på at spille nogle år endnu.

1996 Poul-Erik Høyer vinder guld i HS ved OL i Atlanta. Helene Kirkegaard/ Rikke Olsen vinder bronze i DD - og XD kommer med på programmet.


1997 Ved VM i Glasgow vinder Peter Rasmussen. Jens Eriksen/Marlene Thomsen vinder sølv i XD.

1998 Årets Ungdomsklub uddeles for første gang, og prisen går til EsbjergSædding-Guldager Badmintonklub.

1999 For tredje gang arrangerer DBF VM og for anden gang Sudirman Cup i Brøndby Hallen. Her vinder Danmark VM-guld til Camilla Martin og hele fem bronzemedaljer. Ved Sudirman Cup vinder Danmark sølv.


19

Vi glemmer aldrig... - den olympiske jubelscene i Atlanta

Jeg tror, at alle, der så Poul-Erik Høyer spille under OL i 1996, og som siden har set optagelser derfra, husker øjeblikket, hvor han vinder semifinalen og river sin trøje i stykker i glædesrus. Jeg så kampen og den efterfølgende finale i fjernsynet med min daværende kone, og det var jo et kæmpe flot og historisk resultat. Det er sådan en præstation, man bare husker, og som jeg med flere af mine badmintonkammerater stadig i dag taler om fra tid til anden. Spørger du mig igen om 20 år igen, vil jeg helt klart stadig huske det som et fantastisk stort sportsresultat og minde. Frank Olsson, badmintonmotionist i Køge og Poul-Erik Høyer-fan.

Fire år efter, at badminton kom på det olympiske program i 1992, sørgede Poul-Erik Høyer for at sikre den første og hidtil eneste OL-guldmedalje i badminton til Danmark – blot fire måneder efter, at han vandt All England for andet år i streg.

fra hinanden i ren og skær jubel. Finaleopgøret blev ikke desto mindre en tættere affære end semifinalen. Med cifrene 15-12, 15-10 slog danskeren kinesiske Dong Jiong og sendte ketsjeren til vejrs som del af endnu en i den grad glædestrålende jubelscene.

Mange husker måske Høyers semifinale endnu bedre end finalen, eftersom det var som reaktion på sin semifinalesejr, at Høyer faldt på knæ og flåede sin t-shirt

Poul-Erik Høyer er den første og hidtil eneste danske OL-guldvinder (forud for Tokyo 2020).

2000 Badminton Danmark åbner op for forbundets hjemmeside www.badminton.dk.

2001 Peter Gade vinder VM-sølv i HS i Sevilla.


20

Badminton for alle - også eliten

Det Nationale Elite Træningscenter i Brøndby er hjertet for den danske badmintonelite. Men det er ikke kommet af sig selv. Da jeg selv var elitespiller i slutningen af 1980´erne og trænede på det Nationale Elite Træningscenter, var der kun én landstræner, og der var ikke styrketræner, sportspsykolog, fysioterapi eller turneringsstøtte til unge spillere. Der var mulighed for træning og sparring med gode spillere, men ellers ingenting. I dag har vi en sportschef, fire landstrænere på fuld tid og tilknyttede fysioterapeuter, sportspsykologer, diætister, performanceanalytikere, læger og styrketrænere. Men det har også taget knap 30 år at bygge denne model op. Alle os, der nu er en del af det Nationale Elite Træningscenter, står på skuldrene af dem, som var der før os, og som gav deres bidrag til at udvikle det Nationale Elite Træningscenter. Vi forvalter en fin arv, og det må vi ikke glemme. Vores opgave er fortsat at udvikle vores setup på det Nationale Elite Træningscenter, så dem, der engang kommer efter os, får overladt et endnu bedre setup end det, vi overtog. Modellen på det Nationale Elite Træningscenter er, at man kommer ind som ung spiller og får mulighed for at træne med og spille imod de bedste spillere i landet. Det giver den unge spiller mulighed for at udvikle sig til en verdensklassespiller, og når dét sker, er det så spillerens egen tur til at give tilbage til de nye unge spillere, som kommer ind på træningen. Det yde-yde-forhold er helt afgørende for den succesfulde danske elitemodel i badminton, og det skal vi holde fast i. Vi skal hjælpe hinanden, hvis vi fortsat skal være konkurrencedygtige internationalt. For badminton er en sparringssport. Vi kan ikke stå og slå op ad væggen med os selv. Derfor har det været afgørende at kunne samle alle de bedste spillere ét sted. Det har været medvirkende til, at vi har kunnet holde os på verdensklasseniveau i så mange år. Som badmintonnation vil vi også fremadrettet have behov for hinanden og ikke mindst for dem, der kom før os.

Jens Meibom, Sportschef Badminton Danmark

2003 Lars Paaske/Peter Rasmussen vinder VM i HD i Birmingham - tyve år efter Steen Fladberg/Jesper Helledie.

2004 Ved OL i Athen vinder Jens Eriksen/ Mette Schjoldager bronze i XD.

2004 Jens Eriksen vinder prisen som Årets Badmintonspiller i Danmark.


21

2009 Thomas Laybourn/Kamilla Rytter Juhl vinder VM i XD i Hyderabad.

2009 Badminton Danmark kommer pĂĽ Facebook, Twitter og Youtube.


Den fjerde danske VM-guldmedalje i mixeddoublekategorien blev sikret af Thomas Laybourn og Kamilla Rytter Juhl i 2009. Det første stykke VM-guld i kategorien landede Lene Køppen og Steen Skovgaard allerede i 1977. Herefter gik der 18 år, før Thomas Lund og svenske Catrine Bengtsson i 1993 tog den anden af slagsen. Lund vandt dernæst igen i 1995 i konstellation med Marlene Thomsen. I Indien i 2009 var Laybourn og Rytter Juhl ellers blot seedet til kvartfinalen, hvor det imidlertid lykkedes danskerne at slå de tredjeseedede kinesere Zheng Bo/Ma Jin ud i en gyser af en kamp, der blev afgjort i ombolde i tredje sæt.

2009 Jan Ø. Jørgensen vinder som den første prisen som Årets Komet. Prisen tildeles en ung dansk spiller eller et dansk par under 24 år, som har markeret sig eller opnået resultater, der adskiller sig fra tidligere.

Mens den anden danske topmixeddouble Joachim Fischer og Christinna Pedersen måtte se sig slået knebent i tre sæt i deres semifinale, havde Laybourn og Rytter Juhl held med at besejre topseede Lee Yongdae og Lee Hyo-jung fra Korea i deres halvdel og avancere til finalen. Her knuste den danske mixeddouble indoneserne Nova Widianto og Lilyana Natsir overbevisende 21-13, 21-17. Laybourn havde fornøjelsen af at sende tre smash af sted i streg, før han på den fjerde af slagsen sendte bolden rent i gulvet og dernæst kastede sig selv sammesteds i jubel.

2010 Viktor Axelsen vinder HS ved VM for ungdom i Mexico.


23

Vi glemmer aldrig... - mixeddoublemestrene i Indien Jeg får stadig kuldegysninger over den bedrift, som Kamilla og Thomas leverede i Indien. Jeg husker det hele som en vild uge, hvor både Kamilla og jeg var presset i hver vores mixeddouble. På det tidspunkt var der to par, som hverken Kamilla og Thomas eller Joachim (Fischer, red.) og jeg kunne vinde over; kineserne Zheng Bo/Ma Jin og koreanerne Lee Yong-dae/Lee Hyo-jung. Begge par formåede Kamilla og Thomas at slå i henholdsvis kvartfinalen og semifinalen, og dernæst tog de guldet i finalen mod det indonesiske par Nova Widianto/Lilyana Natsir, som Joachim og jeg selv tabte til i en tæt tresætskamp i semifinalen. Det var fuldstændig vildt, at de blev verdensmestre, for hvor mange bliver lige det? Vi har selvfølgelig genset klippene fra finalen sidenhen, og det er også tydeligt, hvor kæmpe en eufori det er, da de vinder og bryder ud i jubel på banen, ligesom deres hovedtræner dengang Lars Uhres jubel heller ikke var til at tage fejl af. For mit eget vedkommende var det også vildt at nå semifinalen, også selvom jeg naturligvis drømte om den titel, som Kamilla og Thomas vandt. Det var stort at være en del af podiet med to gange dansk flag og guld med hjem til Danmark. Christinna Pedersen, partner til Kamilla Rytter Juhl og tidl. All England-vinder, Olympisk sølvvinder og VM-medaljetager ad flere omgange samt meget andet.

2012 Ved OL i London vinder Mathias Boe/Carsten Mogensen sølv i HD og Joachim Fischer Nielsen/Christinna Pedersen bronze i XD.

2013 Tine Baun vinder DS i All England i sin sidste turnering på topplan.


2013 René Toft (2013- ) vælges til forbundets formand.

2013 For fjerde gang arrangerer Badminton Danmark VM, denne gang i Ballerup. Mathias Boe/Carsten Mogensen vinder sølv i HD.

2013 Julie Thrane vinder Danmarks første VM-medaljer i parabadminton i Dortmund, Tyskland.


25

Kære Badminton Danmark Tillykke med dine 90 år. Du er en helt central del af dansk idræt og dansk idrætshistorie. På eliteniveau har du gennem generationer forkælet os med flotte elitepræstationer. Finn Kobberø, Erland Kops, Svend Pri, Morten Frost, Lene Køppen, Peter Gade, Camilla Martin, Tine Baun, Boe og Mogensen og Viktor Axelsen og en masse andre spillere, som jeg ikke har plads til at nævne her, har givet genlyd ikke bare i idrætsdanmark, men i idrætsverdenen. Badminton er nemlig i udpræget grad en global idrætsgren, hvor Danmark, vores beskedne befolkningstal taget i betragtning, ret beset ikke burde kunne gøre sig gældende i konkurrencen med kæmpe nationer som Kina, Japan, Indonesien og Indien. Når jeg møder idrætspolitikere fra andre lande, så er det tydeligt, at store danske badmintonsejre er noget, som vækker genlyd, og som vi virkelig kan være stolte af. Grunden til, at det kan lade sig gøre, er, at du har skabt et elitemiljø, hvor spillerne med trænernes hjælp gør hinanden til verdensstjerner. Også på breddeområdet har du meget at glæde dig over. Du har været en vigtig del af mange børn og unges fritid. Skiftende idrætsvaner har udfordret dig, og medlemstallene er gået nedad. Men du valgte at tage ketcheren i den anden hånd og kaste dig ind i udviklingsarbejdet. Det har nu resulteret i, at du de seneste tre år har vendt medlemsnedgang til flotte fremgange. Du er en fødselar i god form, så nyd festen i fulde drag.

Niels Nygaard Formand Danmarks Idrætsforbund

2013 Badminton Danmark opretter sin Instagram-profil.

2015 Ved VM i Jakarta vinder Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen sølv i DD.


Hidtil 2016 havde Danmark opnået adskillige sølvmedaljer ved Thomas Cup, men det skulle først blive i 2016, at det danske herrelandshold gik hele vejen og i den grad skrev sig ind i historien.

med sejr over Tommy Sugiarto, Jan Ø. Jørgensen fulgte trop med triumf over Anthony Ginting, inden Hans-Kristian Solberg Vittinghus ved stillingen 2-2 mørbankede modstanderen Ihsan Mustofa.

Efter at have besejret Japan i kvartfinalen, 3-2, og Malaysia i semifinalen med samme resultat, stod de danske herrer i finalen over for Indonesien.

Prompte efter Vittinghus vandt, væltede de danske drenge ind på banen til ét stort og rørende gruppekram, der afstedkom en hel del glædestårer, sejrsdans og sidenhen pokalkys en masse.

Guldet kom i stand med sejre i kampens tre singler. Viktor Axelsen leverede første point til dansk konto

2015 Badminton Danmark og DGI Badminton opretter et officielt samarbejde mellem de to organisationer.

2015 Julie Thrane vinder VM-guld i parabadminton.


27

Vi glemmer aldrig... - Thomas Cup 2016 Vi vidste jo godt alle sammen, at der var en fin chance for, at holdet ville vinde finalen. Jeg tænkte, at det nærmest var urealistisk, at jeg skulle komme til at opleve Danmark vinde Thomas Cup. Det var lidt en egoistisk tanke, kan man sige, men jeg følte mig helt enormt privilegeret over at få lov at opleve at være en del af det. Den følelse havde jeg allerede i øjeblikket. ’HK’ spillede den afgørende kamp, og han virkede sgu fra start, som om han var rimelig meget oven på. Som om han hele livet havde drømt om at afgøre det hele til allersidst. Og det var en fantastisk kamp. Der var en vis spænding over den et pænt stykke tid, men hen ad vejen kunne man nyde den, for der var reelt set ingen tvivl. Særligt andet sæt var ren og skære parade. Han havde så meget styr på det. På tilskuerrækkerne byggedes festen ligesom op undervejs indtil enden, hvor en kæmpe eufori blev sluppet løs. Christian Thelin, (nu tidl.) videoanalytiker for Badminton Danmark og de danske landshold ved Thomas & Uber Cup 2016.

2016 Danmark vinder for første gang - i ellevte forsøg - Thomas Cup med finalesejr på 3-2 over Indonesien i Kunshan, Kina.

2016 Badminton Danmark opretter ”Badminton Danmarks Talentpris”. En pris, som går til en ildsjæl, der har gjort en ekstraordinær indsats for talentudviklingen i dansk badminton.


28

Badminton for alle - også i fremtiden

Badminton Danmarks direktør Bo Jensen kigger i spådomskuglen og giver sit bud på, hvilken retning han ønsker og forventer, at Badminton Danmark bevæger sig henover de kommende år inden for tre essentielle felter. STRUKTUR OG MEDLEMMER - Jeg har et stort ønske om, at den enkelte badmintonspiller i fremtiden, via sin klub, bliver direkte medlem af Badminton Danmark. I dag er spillerne medlem af en klub, som er medlem af en kreds, og den struktur er historiebetinget. Den nuværende struktur gør det svært for os at kommunikere med og analysere de enkelte medlemmers behov og interesser. I fremtiden ønsker vi en ny struktur for at få et bedre kendskab til de enkelte medlemmer, så vi kender deres interesser, behov og ønsker. På den måde kan vi i fremtiden yde en langt bedre service til vores medlemmer, så vi i højere grad kan understøtte og indfri deres interesser, behov og ønsker i samarbejde med klubberne og foreningerne. Badminton Danmark er først og sidst en interesseorganisation, der varetager klubbernes og medlemmernes interesser, selvom vi i dag også er en mellemstor virksomhed, der på flere områder må indrette os efter markedsvilkårene. Derfor er det et stort ønske, at vi i fremtiden kan få lavet en ny struktur til gavn for klubberne og ikke mindst medlemmerne.

Bo Jensen

SAMARBEJDE MED DGI - Vi har et fantastisk godt samarbejde med DGI, som igen og igen bliver fremhævet som en rollemodel overfor de andre idrætter i DIF og DGI. Men vi har også udfordringer i samarbejdet, som er strukturelt betinget – både hos os og i DGI. Det gør, at vi ikke kan udnytte vores eksisterende ressourcer optimalt i de regionale lag. Derfor håber jeg på, at vi fremtiden kan blive endnu skarpere på at få det maksimale ud af vores ressourcer. En af vejene til at få det bedste ud af ressourcerne er, at vi kan få skabt en struktur, der fjerner det uhensigtsmæssige ressourcespild til gavn for klubber og foreninger, og det ønsker vi at arbejde fokuseret på i fremtiden. Ineffektiv udnyttelse af vores samlede ressourcer betyder alt andet lige, at der er nødvendige udviklingstiltag til gavn for klubber, foreninger og medlemmer, som vi er nødt til at udskyde.

2016 Ved OL i Rio vinder Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen sølv i DD. Viktor Axelsen vinder bronze i HS.

2017 Ved VM i Glasgow vinder Viktor Axelsen HS.

2019 Anders Antonsen vinder VM-sølv i Basel.


29

UDVIKLING AF ELITEARBEJDET I ET NATIONALT PERSPEKTIV - Vi har gennem de seneste fire-fem år formået at løfte vores egen investering med omkring 20 procent i talentudvikling og elitearbejdet med udgangspunkt i Brøndby og de regionale talentcentre, hvilket først og fremmest er sket ved at styrke vores kommercielle indtægter. Det har haft en lang række positive effekter i form af, at vi har fået flere fuldtidslandstrænere og flere ressourcer til support på blandt andet videoanalyse og fysioterapi, samt at vi generelt har styrket indsatserne i elite- og talentarbejdet til gavn for den fremtidige elite- og talentudvikling. Alligevel bliver vi hægtet af på ressourcer og investeringer i forhold til de lande, vi konkurrerer med internationalt. Det skal selvfølgelig ikke kun handle om penge, men mit helt store ønske for fremtiden er, at Team Danmark og DIF bliver deres opgave mere voksen, så vi ikke spilder tid på bureaukrati og administration, som jeg føler, at vi gør i dag. Jeg har et stort ønske om, at vi i fremtiden kan kigge nærmere på, hvor ressourcerne, der tildeles, kan give størst gavn ud fra resultater og udviklings-

2019 Badminton Danmark og DGI Badmintons pris som Årets Træner uddeles for første gang. Kasper Ødum bliver den første vinder af prisen.

potentiale og ikke tildeles på baggrund af, at vi alle skal behandles ens. Når det handler om Team Danmark-støtten kan vi pege på en række midler, som bliver brugt uhensigtsmæssigt i forhold til den værdi og effekt, som den skaber. Der kunne vi i højere grad tænke os, at de bliver brugt mere hensigtsmæssigt til de forbund, der rent faktisk skaber resultater. Det samme gælder DIF. Specialforbundene er meget forskellige, og der er nogen opgaver, som Badminton Danmark i højere grad kan understøtte i forhold til eksempelvis DIF’s politiske program end en række af de andre specialforbund, og der kunne jeg godt tænke mig, at DIF i højere grad får øje for, at hvis vi skal hjælpe DIF med at løfte deres visioner og politiske dagsorden, skal de også give os nogle målrettede ressourcer hertil. I dag forventer de, at vi alle sammen bidrager til deres politiske program og visioner, men det kan vi kun vanskeligt, fordi vores ressourcer og midler allerede i dag er fuldt udnyttet til at drifte og udvikle vores sport. Vi ønsker derfor øremærkede ressourcer til at løfte de opgaver, som DIF gerne ser os løse.

2019 Nr. Broby Badmintonklub vinder prisen som Årets Badmintonklub, der for første gang uddeles af Badminton Danmark og DGI Badminton.


30

BLIV KLOGERE PÅ BADMINTONSPORTENS OG BADMINTON DANMARKS HISTORIE VIA FØLGENDE QR-KODER:

Læs historien om, hvordan badminton kom til Danmark i 1925

Læs jubilæumsværket ’Fra fjerbold til badminton’. Danmarks Badminton Forbund gennem 75 år

Få overblik over de store danske mesterskabssejre gennem tiden

Badminton for alle

- ’glemte stjerner’ og

Lær historiske danske badmintonprofiler bedre at kende

nysgerrige spillere

Læs om jubelåret 2016 og de store sejre gennem året

En gruppe badmintonfolk har søsat et digitalt badmintonmuseum, der samler historier, videoer, billeder og meget andet ind fra forbundets og badmintonsporten i Danmarks henholdsvis 90 år og snart 100 år lange historie. Initiativtager Ole Jacobsen sætter ord på tankerne bag oprettelsen af museet.

Se alle udgaver af Badmintonbladet fra 1949-2005

Læs mere om eller kontakt badmintonmuseet

Læs om badmintonspillets historie

2019 Lene Nørgaard Jensen vinder Årets Ildsjæl. Prisen uddeles af Badminton Danmark og DGI Badminton for første gang i dette år.

2019 Som det første danske forbund nogensinde opretter Badminton Danmark sociale medie-profiler på WeChat, Weibo, Bilibili, TikTok og Zhihu for at skabe communities for forbundets asiatiske fans.


31

HVAD ER BADMINTONMUSEET? - Badmintonmuseet er en hjemmeside på nettet, der gerne skal viderebringe dansk badmintons historie. Fra før forbundet blev oprettet frem til i dag og med tiden også seneste nyt inden for sporten. Vi lægger desuden også internationale links ind, så det er muligt også at holde sig ajour med historien om badminton i andre lande.

HVILKE INFORMATIONER KAN MAN FINDE PÅ BADMINTONMUSEET? - Man kan blive klogere på historien i sin egen klub, blive klogere på professionel badminton og udviklingen inden for eliten. Man kan læse selve historien om badminton og spillets og reglernes udvikling. Mennesker er jo søgende væsner, og badmintonspillere er nysgerrige. Så når spørgsmål som ”hvorfor server man på den måde i dag, og hvordan servede man tidligere?” dukker op, så har man et sted at gå hen og få svar. Det er ikke bare historien om de ”glemte” stjerner, der skal fortælles. Det er også historien om en idrætsgren, der lige fra starten fik tag i befolkningen over hele landet, og som i snart 100 år har skabt glæde og motion på tværs af alder, sociale skel og køn. Vi arbejder også løbende på det økonomiske grundlag. Badminton Danmarks bestyrelse

har bevilget udvalget et fint budgetbeløb, og vi søger ligeledes fonde om støtte. Der er efter min mening næsten ingen grænser for, hvad et sådant netmuseum kan indeholde. Jeg forestiller mig for eksempel, at det kan udstyres med en masse film og videoer med optagelser af badmintonkampe, så langt tilbage vi kan komme. Det er også meningen, at spillere, ledere og trænere skal videointerviewes, så historien kan dokumenteres og gøres levende. En sløjfe på badmintonhistorien bliver helt sikkert den dag, hvor det fra politisk hold bliver besluttet at bygge et danske idrætsmuseum. Her er vi klar fra starten for at få en plads.

ER MUSEET ”FÆRDIGT”, ELLER ER DET ET PROJEKT, DER LØBENDE ARBEJDES VIDERE PÅ? Det bliver aldrig færdigt. Der skabes jo hele tiden historie inden for badminton. Når det kommer til hjemmesiden, badmintonmuseet.dk, specifikt, drømmer jeg om, at den til forbundets 100-års jubilæum er helt strømlinet. Men det er en lang proces, for vi sidder som glade amatører og arbejder med det. Og vi er naturligvis mere end åbne og interesserede, hvis der sidder nogen derude, som ligger inde med relevante billeder, videoklip eller lignende, som kan bidrage til fortællingen om dansk badmintons historie.

2020 Danmark er værter for Thomas & Uber Cup for første gang nogensinde. Det er ligeledes første gang nogensinde, at verdensmesterskaberne for herre- og damelandshold spilles samtidig på europæisk grund.

2023 Danmark er værter for VM.


Badminton for alle - hele livet

Profile for Badminton Denmark

Badminton Danmark 90 år  

2020 er året, hvor Badminton Danmark fejrer 90 års jubilæum og hylder den fantastiske historie bag det danske badmintonforbund, sporten og d...

Badminton Danmark 90 år  

2020 er året, hvor Badminton Danmark fejrer 90 års jubilæum og hylder den fantastiske historie bag det danske badmintonforbund, sporten og d...