REKLAMELAND Personalehåndbogen

Page 1


Personalehåndbogen

Funktionæroverenskomsten for GRAKOM Arbejdsgivere

HK privat

Administrative og tekniske funktionærer

Gældende fra 1. marts 2023 til 28. februar 2023

Redigeret 10. oktober 2025

Indledning

Opdateret 10. oktober 2025

Personalehåndbogen er vores retningslinjer for regler og aftaler hos Reklameland. Vi følger funktionæroverenskomsten udarbejdet til GRAKOM arbejdsgivere og HK privat.

Denne personalehåndbog er udarbejdet ud fra vigtige elementer, som er relevante for medarbejdere hos Reklameland.

Nyeste overenskomst kan findes her:

https://grakom.dk/vidensbank/medarbejderforhold/overenskomster/overenskomster/

Er der spørgsmål skal henvendelser ske til Phuong/PV i første omgang.

Andre henvendelser kan også ske til:

Thomas, thomas@reklameland.dk tlf. 31 33 50 31

Rasmus, rasmus@reklameland.dk tlf. 21 44 55 78

IT- og Cybersikkerhed

Politik for mail sikkerhed (links og vedhæftninger)

Det er forbudt for medarbejdere at klikke på links f.eks. sendt på mail. Hvis en kunde sender link, så skal medarbejderen bede om at få filer på anden vis. Hvis kunden ikke kan dette, skal Rasmus eller Thomas kontaktes for at lave en vurdering om det er et link som er pålideligt.

Det er forbudt for medarbejdere at klikke på vedhæftninger i mails som der er risiko for at kan kører skadelig kode (virus mv) f.eks. .exe og .swg må der ikke trykkes på (kører/åbne i mailen.

Hvis en kunde sender filer sådan, så skal medarbejderen bede om at få filer på anden vis. F.eks. .pdf, .AI. psd. His kunden ikke kan dette, skal Rasmus eller Thomas kontaktes for at lave en vurdering om det er et fil som er pålideligt.

Hellere spørger en gang for meget end en gang for lidt!

Password politik

Vigtigt: Det er medarbejderens pligt til – til en hver tid - at alle adgangskoder som der laves og anvendes er lavet som et ”stærkt password”. Med dette betydes minimum 12 karakterer og der skal anvendes bogstaver, tal samt specialtegn.

Reklameland anvender kodehusker 1password, så alle logins i kodehuskeren genereres som nyt ”smartpassword” fra 1password. Dette opfylder altid kravet om stærkt password. Det betyder også at ingen kodeord genbruges.

Login til selve kodehuskeren skal også leve op til kravet om stærkt password hvis det er et selvvalgt password. Du må ikke genbruge et password som er brugt før.

Såfremt medarbejderen opdager at en kode potentielt er komprimeret er det medarbejderens pligt, hurtigst muligt at ændre password og informere Reklameland om potentiel kompromittering af kodeordet.

Politik for sikker brug af IT-enheder

Medarbejdere enheder som mobiltelefon, tablet eller PC. Medarbejderen er forpligtet til at sikre at alle sikkerhedsopdateringer til din enheder er gennemført senest 1 måned efter udgivelsen af nye sikkerhedsopdatering. F.eks. Antivirus, Windows, telefon/tablet styresystems opdateringer.

Det er desuden forbudt at anvende uautoriserede tilslut bare enheder (USB-drev/USB-nøgler). DVS. vi må ikke tage imod kunders filer via USBnøgle. Sikre USB-nøgle anses som købt i forseglet emballage fra pålidelige leverandører. (Makito, Proshop osv.).

Politik for anvendelse af sikre netværk

Hvis du har lånt en firma bærbar, mobiltelefon eller tablet, er det medarbejderens ansvar at sikre at der kun anvendes sikre netværk. Der må f.eks. ikke tilkobles til ukendte Wifi.

Politik for installation og anvendelse af pro-

grammer

Det er forbudt at installere og/eller anvende piratprogrammer. Nye programmer som ikke tidligere har været installeret, skal der tages kontakt til Rasmus om Ok før installation.

Politik for mistede IT-enheder

Hvis en mobiltelefon, tablet eller PC bortkommer skal medarbejderen hurtigst muligt informere Reklameland om dette. Såfremt at der foreligger en mistanke om et kriminelt forhold f.eks. ved tyveri, røveri o.l. har medarbejderen pligt til at lave en politianmeldelse hurtigst muligt.

Løn

Det er medarbejderens ansvar at Reklameland har korrekte oplysninger i lønsystemet, og ved ændringer i dine oplysninger skal disse oplyses til Rasmus via mali på rasmus@reklameland.dk. Det vil sige du er ansvarlig for at, Reklameland har din korrekte adresse, konto oplysninger, telefon nummer, e-mail, mv.

Lønnen for den enkelte medarbejder aftales i hvert enkelt tilfælde mellem Reklameland og dig, som lønmodtager. Den aftalte løn vil fremstå på din kontrakt mellem Reklameland og dig.

Lønforhandlinger mellem Reklameland og dig sker mindst en gang om året som afholdes efter aflagt regnskab primo April, hvor vurdering og eventuel regulering af dine lønforhold sker individuelt. Det er ikke en forudsætning, at der er en lønstigning hvert år, selvom der afholdes en lønforhandling.

Hvis du skal trækkes i løn for manglende arbejdsdage, så beregnes det ud fra din månedsløn dividerer med 160,33 timer x 7,4 timer for at afregne per dag.

Har du haft produktionsarbejde med hjem, så vil du blive lønnet med timeløn udover din grundløn. Timesatsen er sat efter arbejdsopgaven og mængden.

Er du i tvivl, så tag fat i Rasmus. Hjemmearbejde skal indtastes i Danløn efter aftale med Rasmus. Dette vil fremgå på din lønseddel og er før skat og evt. skatter.

Arbejdstid

Den ugentlige gennemsnitlige effektive arbejdstid udgør 37 timer, hvilket betyder at pauser ikke er en del af de 37 arbejdstimer.

Arbejdstiden må ikke overstige 45 timer om ugen.

Hos Reklameland bestræber vi os efter at alle arbejder i tidsrummet 8:3016:30 alle hverdage (med undtagelse af helligdage)

Hvilket også betyder, at hvis du ikke bruger dine 36 minutters pause hver dag, så bortfalder disse og er ikke mulig at overføre til sin flexbank.

Flex – Afspadsering / hensat til afspadsering

Flextid skal som udgangspunkt aftales på forhånd og skal aftales med nærmeste leder. Salg (Fredrika), Udvikling (Thomas), Økonomi/lager (Rasmus).

Flextid kan som udgangspunkt kun lade sig gøre hvis arbejdsopgaverne tillader det.

VIGTIGT: Alle registreringer til Danløn (feriedage, feriefridage afspadsering/hensat til afspadsering) skal ske inden d. 25. i hver måned af medarbejderen.

Det er som udgangspunkt ikke tilladt at have minus timer i din flexbank. Det er også som udgangspunkt kun muligt at optjente 14,80 timer (to hele arbejdsdage) i plus timer i din flexbank. Det vil fremgå på din lønseddel, hvor mange timer din flexbank står på.

Flex banken opdateres og indberettes hver afregningsperioden d. 25. i indeværende måned. Hvilket betyder du har en hel afregningsperiode til at urede evt. afvigelser af dine arbejdstimer.

F.eks. Du har en mandag, hvor du er nødsagelig til at gå 2 timer før (og du har fået flex godkendt), så har du hele samme indeværende afregningsperiode, hvor du er gået før, til at arbejde de min. 2 timer ind igen. Hvilket også betyder, at hvis du er i 0 på din flexbank, så kan du godt gå før/komme senere, da du i samme afregningsperiode arbejder min. samme arbejdstid ind igen.

Overarbejde

Ekstra arbejde (hensat til afspadsering) skal give mening ift. arbejdsopgaver og skal aftales på forhånd med nærmeste leder. Salg (Fredrika), Udvikling (Thomas), Økonomi/lager (Rasmus).

Du har ikke ret til at få betalt dit overarbejde, hvis ikke den er beordret fra Reklameland.

Frivalgslønkonto

Som standard udbetaler 9% i fritvalgstillæg. Udbetalingen vil fremgå på medarbejderen lønseddel hver måned og blive udbetalt hver måned til medarbejderens NemKonto sammen med medarbejderens løbende løn.

Ønsker du ikke overstående, er det muligt at vælge ét af de andre muligheder indenfor fritvalgene:

Det er dog en forudsætning, at du har aftalt dette med Rasmus om dit ønske for håndteringen af din fritvalgslønkonto. Hvis ikke der modtages en henvendelse af ændring af overstående standard, så vil de blive udbetalt hver måned.

- Udbetalt på afholdte fridage, barnets 2-3 sygedag mv.

• Løbende opsparing af fritvalg og efterfølgende udbetaling fra fritvalgskontoen. Det betyder du vælger, hvor meget du vil have udbetalt fra din fritvalgslønkonto til denne fridag, hvor der trækkes en dag fra i din grundløn. Dette skal være aftalt med Rasmus i forvejen inden senest udgangen af afregningsperioden for lønnen, d. 25. indeværende måned.

• Det er ikke muligt at få udbetalt mere end hvad du har stående på din fritvalgskonto.

- Indbetalt til sin pensionsopsparing.

• Du skal senest hvert år 1. august oplyse, hvor stor en andel af opsparingen du ønsker sat til pensionen det kommende ferieår (1. september – 31. august).

• Når du vælger pensionsordningen, indbetales den aftalte andel til pensionsselskabet og ikke til din fritvalgslønkonto. Denne indbetaling af pension udløser ikke arbejdsgiverbidrag.

Hvis du stopper hos Reklameland, så vil evt. overskud på din fritvalgslønkonto udbetales sammen med sidste lønudbetaling.

Pension

Arbejdsgiverandelen af pensionsindbetalingen er overenskomstbestemt og kan altid tjekkes i den gældende overenskomst. Dette svarer pt. til 11%.

Sygdom

Sygemelding skal ske hurtigst muligt til:

PV på tlf. nr. 30 24 77 24

Er det ikke muligt at få fat i hende, indtales der en besked på telefonsvaren og sender en besked. Du aftaler derefter med Fredrika din sygeperiode og hvornår du er klar til at komme på arbejde igen.

Er det ikke muligt at få fat på PV, ring til:

Prøv først:

Fredrika, tlf. 31 69 02 10

Derefter:

Rasmus, tlf. 21 44 55 78

Thomas, tlf. 31 33 50 31

Sygdom i ferien

Bliver du syg under din ferie, har du ret til erstatningsferie efter 5 sygedage (karensdage), hvis du har optjent ret til 25 dages ferie Der er fem karensdage. Det betyder, at du for fem sygedage i hvert ferie år selv bærer risikoen for sygdom, der er opstået i ferien. Dermed kan du ikke få erstatningsferie for de første fem sygedage.

For at du kan få erstatningsferie pga. sygdom, der er opstået under ferie, skal du sygemelde dig til Fredrika under ferien. Desuden skal medarbejderen dokumentere sygdommen. Dokumentationen sker med en lægeerklæring, som du selv står for at betale.

Fri/Ferie

Ferieønsker skal sendes til Rasmus på rasmus@reklameland.dk.

Reklameland bestræber sig efter at kunne godkende dit friønske, men har ret til at afvise dit ønske. Din ferie er først godkendt efter din nærmest leder har godkendt denne. Salg (Fredrika), Udvikling (Thomas), Økonomi/lager (Rasmus).

Vigtigt: Hvis/når ferien godkendes, er det medarbejderens ansvar at indtastes det i Danløn app OG Google kalender så snart besked om godkendt ferie/fridage modtages.

Husk at brug rigtig kalenderen ”Badgeland Arbejdsplan” under ”Mine kalendre” på dit gmail login.

Formatering af indtastning i Google kalender:

Brug altid samme Navn/forkortelse på indtastninger i kalender. (der må ikke skiftes mellem forkortelser og fuldt navn).

Ved feriedag: Rasmus Fri (feriedag)

Ved feriefridag: Rasmus Fri (feriefridag)

Ved afspadsering: Rasmus Fri (afspadsering)

Funktionæransatte hos Reklameland optjener 2,08 feriedage per måned, hvis medarbejderen har arbejdet 160,33 effektive timer, uden afholdelse af ferie og fridage. Optjent ferie der optjenes i perioden 1. september til og med udgangen af august skal afvikles senest udgangen af december samme år.

Optjeningsperiode: 1. september 2023 – 31. august 2024 (12 måneder)

Afviklingsperiode: 1. september 2023 – 31. december 2024 (16 måneder)

Optjeningsperiode: 1. september 2024 – 31. august 2025 (12 måneder)

Afviklingsperiode: 1. september 2024 – 31. december 2025 (16 måneder)

Optjente ferie vil fremgå på din lønseddel hver måned. Har du spørgsmål til din optjente ferie skal du kontakte Rasmus.

Som udgangspunkt er det ikke muligt at afholde ferie med løn, hvis ikke der er optjent ferie. Tag fat i Rasmus, hvis du ønsker ferie og ikke har optjent ferie.

Feriefridage

Du har ret til 5 ekstra feriefridage udover den optjente ferie efter 9 måneders anciennitet, ofte kaldes 6. ferieuge. Feriefridagene skal afholdes i ferieafholdelsesperioden (1. september til 31. december året efter).

F.eks. du er ansat per 1. januar 2023 og har per 1. oktober 2023 nået 9 måneders anciennitet, og får derfor ret til at afholde 5 feriefridage inden december 2024.

Afholdes feriefridagene ikke indenfor ferieafholdelsesperioden, bortfalder de.

Ved fratræden har du ikke ret til at få udbetalt dine ubrugte feriefridage. I forbindelse med din fratræden skal virksomheden skriftligt oplyse medarbejderen om antallet af ikke afholdte feriefridage.

Reklameland har ret til at varsle, hvornår du skal afholde dine feriefridage, med varsel på en måned.

Som udgangspunkt er det ikke muligt, at få ferie overført til en ny ferieafholdelsesperiode. Ved forespørgsel om flytning af den 5. ubrugte ferieuge, skal henvendelser ske til Rasmus.

Barns sygdom og børneomsorgsdage

Medarbejder med mindst 6 måneders anciennitet kan holde fri med løn (barnets første sygedag), når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejderens syge, hjemmeværende barn/børn under 14 år. Dette er gældende indtil anden pasningsmulighed etableres, og omfatter barnets/børnenes første hele sygedag.

Bliver dit barn/børn syg, mens du er på arbejde, og bliver nød til at forlade arbejdet som følge af sygdom, har du ret til at tage fri med løn de resterende arbejdstimer den pågældende dag.

Bliver dit barn syg på en lørdag/søndag /helligdag/feriedag, så tæller denne dag som barnet 1. sygedag. Hvilket betyder, at du skal have fundet en pasningsmulighed næste hverdag. Du kan derfor ikke tage barnets første sygedag den efterfølgende hverdag hvis barnet blev syg en af disse dage.

Hvis barnets første sygedag er afholdt af partner/ægtefælde, så har man ikke ret til barnets første sygedag hos Reklameland, da denne allerede er brugt.

Reklameland har ret til at kræve dokumentation i f.eks. form af tro- og loveerklæring.

Såfremt barnet fortsat er syg efter 1. hele sygedag, har medarbejderen ret til yderligere 2 fridage. Fridage afholdes uden løn, som afspadsering/flex eller hvis man har opsparet fritvalgsordning til udbetaling på fridage.

Helligdage

Reklameland holder lukket på følgende helligdage:

• Nytårsdag (1 januar)

• Skærtorsdag

• Langfredag

• 2. Påskedag

• Kristi himmelfartsdag

• Grundlovsdag (5 juni)

• 2. Pinsedag

• Juleaftensdag (24 december)

• Juledag (25 december)

• 2. Juledag (26 december)

• Nytårsaftensdag (31 december)

Ferie omkring populære helligdage

Reklameland holder åbent almindelige hverdage i påsken og julen. Vi har nedsat bemanding, men vi skal have mandskab delt ud til at dække alle dage.

Som udgangspunkt står alle medarbejder til rådighed alle hverdage, og friønskes bestræbes efter at blive opfyldt, men Reklameland har retten til at afvise dit fri ønske, for at få dækket alle dage.

Reklameland bestræber sig også efter at give besked min. 1 måned før for en plan over hvilke medarbejder vil være på arbejde de populære feriedage.

Efter- og videreuddannelse

Du har ret til relevant uddannelse, afpasset efter forholdene i Reklameland for at styrke konkurrenceevnen, hvis du har min. 6 måneders beskæftigelse.

Hvis dette er opfyldt, så har du ret til uden fradrag i lønnen til 14 dages relevant intern/ekstern uddannelse pr. år., hvis dit uddannelsesbehov eksisterer.

Udgifterne ved relevant kursusdeltagelse betales af Reklameland i det omfang, som ikke kan dækkes af det offentlige eller fra anden side.

Ansættelsesbevis

Ved ansættelsen udarbejder Reklameland og medarbejderen en ansættelseskontrakt, hvor der fremgår aftalen mellem de to parter. Ved enighed underskrives denne og begge parter har en underskrevet ansættelseskontrakt.

Der er som udgangspunkt 3 måneders prøvetid (forlænges i tilfælde af der afvikles ferie i perioden), hvor Reklameland har mulighed for at stoppe samarbejdet, hvis ikke det er et match, uden varsel.

Det er arbejdsgiverens ansvar at tage fat i medarbejderen for en samtale efter prøvetiden er ovre. Der aftales evt. forbedringer og arbejdsgange til fremtidige arbejde, hvis Reklameland fast holder ansættelsen.

Tillidsrepræsentant

Vores tillidsrepræsentant er:

Fredrika, tlf. 31 69 02 10

Har du indvendinger eller klager med hensyn til samarbejdet eller arbejdsmiljøet på vores arbejdsplads, så kan du tage fat i Fredrika i hendes arbejdstid. Ved evt. advarsler, påtaler eller afskedigelse har du ret til at tage Fredrika med til samtalen som din tillidsrepræsentant.

Lønforhandlinger tages individuelt og det vil derfor ikke være muligt at henvende sig til Fredrika herom.

Barsel

Har du 9 måneder eller mindre i anciennitet, så kan Reklameland ikke få refusion på din barsel, hvilket betyder du ikke får løn under barsel fra Reklameland. Du har selv ansvaret for at søge om indkomst i din barsel hos Udbetaling Danmark. Du er dog fortsat under de lovpligtige barsels- regler og frister.

Du har som udgangspunkt ret til op til 24 ugers barselsdagpenge, hvis både mor og far/medmor er lønmodtagere.

Hvis man som far eller medmor er ledig, selvstændig eller studerende, er det derimod muligt at overdrage op til 22 orlovsuger til den anden forælder

Hvis du er berettet til barsel med løn fra Reklameland:

Det vil altid være de gældende regler på området som gælder. Disse er pt at medarbejdere med min. 9 måneder anciennitet på fødselstidspunktet har ret til løn i:

Du er moren:

Reklameland betaler fuld løn: • 4 uger (graviditetsorlov) *

* Kan ikke overføres. Vil bortfalde, hvis ikke brugt.

• 2 uger efter fødsel (barselsorlov)*

• 8 uger efter de 2 uger (barselsorlov)

• 9 uger (forældreorlov)*

• 5 uger til at dele mellem moren og faren/medmoren = Du har ret til fuld løn op til 28 uger

Derefter har du selv ansvaret til at søge barselsdagpenge hos Udbetalingen Danmark, hvor du som udgangspunkt har ret til op til 24 ugers barselsdagpenge efter fødslen, hvor i alt 11 uger (2+9 uger) er øremærket, mens de resterende 13 uger kan overdrages til anden faren/medmoren.

Det betyder også at du har som udgangspunkt har mulighed for at være på barsel i alt op til 41 uger fra Reklameland (mere, hvis du går over din planlagte terminsdato, da barselsorloven er gældende fra fødselstidspunktet). Hvoraf du har mulighed for fuld løn fra Reklameland i op til 28 uger, og derefter søger barselsdagpenge for de resterende 13 uger.

Du er faren/medmor:

• 2 uger (barselsorlov)*

• 10 uger efter fødslen (forældreorlov)*

• 5 uger til at dele mellem moren og faren/medmoren = Du har ret til fuld løn op til 17 uger

Efter overstående uger, er du selv ansvarlig for at søge din ret til barselsdagpenge hos Udbetalingen Danmark, hvor du som udgangspunkt har ret til op til 24 ugers barselsdagpenge efter fødslen, hvor i alt (2+9 uger) er øremærket, mens de resterende 13 uger kan overdrages til moren.

Det betyder også at du som udgangspunkt har mulighed for at være på barsel i alt op til 37 uger fra Reklameland. Hvoraf du har mulighed for fuld løn fra Reklameland i op til 17 uger, og derefter søger barselsdagpenge for de resterende 20 uger hos Udbetalingen Danmark.

Det er dog en forudsætning for betalingen, at Reklameland er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betalingen til medarbejderen tilsvarende.

Vi henviser altid til at funktionærlovens lovpligtige barselsregler:

https://bm.dk/arbejdsomraader/aktuelle-fokusomraader/orlovsregler-forboern-foedt-fra-2-august-2022/

Som medarbejder er det din pligt at opfylde alle krav fra kommunen så eventuel refusion ikke bortfalder. Ved misligholdelse af kommunen krav, som medfører mistet refusion, kan Reklameland gøre krav gældende for mistet refusion.

Frister til Reklameland mht. varsler

Sundhedssikring

Dansk sundhedssikring

Du er omfattet af en sundhedsforsikring hos Dansk Sundhedssikring igennem din Velliv pensionsordning i Reklameland.

Det vil altid være de nyeste regler/police som gælder, som du kan finde på https://www.ds-sundhed.dk/.

Nedenfor kan du læse om, hvordan du kan bruge forsikringen og den tilhørende sundhedsfaglige vejledning fra vores læger og sygeplejersker.

• SundhedsNavigator med sundhedsfaglig vejledning til alle behandlingskrævende helbredsproblemer – også dem som ikke kan løses via forsikringsdækningerne. Det omfatter hjælp til navigation og tovholderfunktion igennem sundhedssystemet.

• Behandling hos fysioterapeut, kiropraktor og psykolog. Der er ikke forhånds-bestemte antalsbegrænsninger, du kan selv vælge behandler og du skal normalt ikke have henvisning fra egen læge til fysioterapi og kiropraktor.

• Behandling hos zoneterapeut og akupunktør. Ved behandling i vort netværk er der ikke forhåndsbestemte antalsbegrænsninger, uden for netværk er der op til 10 behandlinger af hver type pr. kalenderår.

• Behandling hos diætist ved medicinsk begrundelse for denne behandling.

• Akut psykologisk krisehjælp.

• Hurtig undersøgelse og behandling hos speciallæge og på hospitaler – offentlig eller privat - alt efter hvad du fejler og mulighederne. Behandlingsgaranti 10 arbejdsdage.

• Medicinsk efterbehandling og kontrol. Genoptræning, hjemmepleje, hjemmehjælp og hjælpemidler. Rådgivning om misbrugsbehandling og behandling i privat og offentligt regi.

• Op til 12 årlige forebyggende/lindrende behandlinger på fysioterapi eller kiropraktik behandling i alt til kroniske lidelser i bevægeapparatet. Der er også mulighed for dækning til massage ved smerter i bevægeapparatet.

• Børnedækning. Børn under 21 år er omfattet af sundhedssikringen.

Portal hos Dansk Sundhedssikring

Du modtager en e-mail med link og password til portalen ”Mit DS-Sundhed”. Har du ikke en e-mail vil du modtage et velkomstbrev i din e-boks. I portalen kan du se dine personlige oplysninger samt forsikringsdækninger. Passwordet anvendes også hvis du downloader vores app via App Store eller Googleplay. Søg på: Dansk Sundhedssikring. Her finder du også nummeret til vores Sundhedsteam. Vi har aktiv skadebehandling kl. 08.00 – 17.00 alle årets dage og hele døgnet hvis du får behov for akut psykologisk krisehjælp.

Du kan også forsikre din familie

Du kan også tegne sundhedsforsikring til din ægtefælle/samlever og dine børn i alderen 21-27 år. Børn under 21 år er omfattet automatisk. Du kan tilmelde familien online via portalen, eller udfylde en bestillingsblanket og sende den til os på mail: sundhedsforsikring@ds-sundhed.dk

Dækning af udlæg hos behandlere

Når du får behandling i vores netværk, er betalingen aftalt mellem behandleren og Dansk Sundhedssikring. Hvis du bruger en behandler uden for vores netværk, skal du nogle gange selv lægge ud. Vi sender dig en betalingsgaranti på de godkendte behandlinger. Hvis du selv har lagt ud – så send regningerne

til refusion@ds-sundhed.dk eller Dansk Sundhedssikring, Smedeholm 14, 2730 Herlev. Husk at anføre hvilket kontonummer vi skal overføre pengene til. Det sker inden for 2-3 uger efter vi har modtaget oplysningerne fra dig. Hvis du skal til undersøgelse eller behandling hos en speciallæge eller på et privat hospital, bliver regningen sendt direkte til Dansk Sundhedssikring.

Når du skal bruge din sundhedsforsikring

Du skal altid ringe til os inden du går til behandling på telefon 70 20 61 21

Velliv

Mail eller videokonsultationer med online privat lægevagt.

Du har mulighed for gratis privat lægevagt, når du er kunde i Veliv og Dansk Sundhedssikring. Lægevagten kan give sundhedsfaglig rådgivning og svar på spørgsmål om sygdom og sygdomssymptomer, der ikke kræver fysisk undersøgelse.

Du kan også få hjælp til at udstede og forny recepter, vejledning om håndkøbsmedicin og henvisning til lægevagt, skadestue og regionale offentlige sygehuse.

Denne ordning gælder ubegrænset for alle i din husstand.

Du kan f.eks. få hjælp til:

• Mellemørebetændelse

• Bihulebetændelse

• Øjenbetændelse

• Forkølelse og influenza

• Hovedpine og migræne

• Muskel- og ledsmerter

• Astma, allergi

• Sår, hududslæt og eksem

• Opkast og diarré

• Urinsvejsinfektion

• Søvnproblemer

• Psykiske lidelser

• Prævention, graviditet og amning

• Syge børn med feber

Opsigelse

Funktionærloven er gældende.

De første tre måneder efter ansættelsen kan opsigelsen fra begge sider ske med nedsat varsel på 14 dage jf. prøveperioden. Opsigelsen skal som min. være skriftlig med underskrift og dato. Såfremt begge parter er enige, kan der aftales kortere varsel.

Andet kan aftales i ansættelsen.

Opsigelsen fra dig:

Efter 3 måneders uafbrudt ansættelse: 1 måned til udgangen af en måned. F.eks., hvis du opsiger 10. januar, så er dit varsel fra 10. januar til og med udgangen af februar.

Afskedigelse:

Har du været ansat i indtil 6 måneder, har du 1 måneds varsel til udgangen af en måned.

Har du været ansat mellem 6 måneder og 3 år, har du 3 måneders varsel til udgangen af en måned

Har du været ansat mellem 3 og 6 år, har du 4 måneders varsel til udgangen af en måned

Har du været ansat mellem 6 og 9 år, har du 5 måneders varsel til udgangen af en måned

Efter 9 års ansættelse har du 6 måneders varsel til udgangen af en måned

Forbehold for fejl og mangler i denne guide

Der vil kunne komme ændringer i dækning og krav. Det vil altid være de gældende regler på området som gælder hvis der er ændre noget ift. denne håndbog. Søg derfor altid information direkte ved relevante parter. Regler fra f.eks. funktionærloven, kommune, overenskomst, sundhedssikring og pension er opsummeret efter bedste evne og skal altid samstemmes efter de gældende regler.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.