japanisme_bladre_dk

kapitel i

Japan gør sin entré 4. Hiroshige Ando.

Som et af de første lande i Vesten optog

som normalt bliver regnet for inspirations-

Den store port ved

man i Danmark i 1880’erne en række af

givende. Siden er spørgsmålet om, hvorfor

de basale træk ved den japanske kunst og

æstetik, materialer og fremstillingsmåder

ca. 1840. Kunst-

transformerede denne inspiration til et nyt

fra et fjerntliggende land fik så afgørende

industrimuseets

nationalt udtryk. Mødet med den japan-

betydning for dansk design og kunsthånd-

Billedsamling

ske kunst forsynede dansk kunsthåndværk

værk, ofte vendt tilbage, uden at en tilfreds-

med nye incitamenter, der hurtigt omsat-

stillende besvarelse har vist sig. For hvor

tes til nye virkemidler inden for flere af

japanismen, der ude i verden, ikke mindst

kunsthåndværkets områder. Japanismen

blandt de designførende lande, blev et

blev for dansk kunst en katalysator med

fænomen, der i det store og hele ebbede ud

langtrækkende og langvarig effekt. Strøm-

som en bredere bevægelse i det 20. århund-

ningen udgjorde en væsentlig forudsæt-

redes andet tiår for at dukke op i ganske

ning for den modernisme, der i det 20. år-

andre udformninger i vor tid, så vedblev

hundrede gjorde Danmark til en design-

japanismen ikke blot med at udøve sin

nation.

virkning i Danmark, men den blev en af-

Atago-helligdommen, detalje af træsnit,

Incitamentet til undersøgelsen af japan-

gørende faktor for udformningen af dansk

ismens rolle i Danmark blev lagt for en del

kunsthåndværk, design og arkitektur. In-

år siden. I forbindelse med udarbejdelsen

spirationen fra Japan absorberedes i dansk

af et oversigtsværk om dansk kunsthånd-

kunsthåndværk og design og kom til at ud-

værk stødte jeg for første gang på fænome-

gøre en væsentlig bestanddel. Og det fort-

net og dets udbredelse som et langt mere

sætter fremdeles; japanismen i Danmark

konstituerende fænomen end i de lande,

er et uafsluttet kapitel.

kap i t e l i . japan g ø r s i n e n t r é

13

24. Dåse af lak til røgelse, Japan, 17. årh.

Nationalmuseet.

Hidrører fra Kunstkammeret

fremmedartede ting.81 Samlingen opløstes

ler Siegfried Bing, der 1880-81 havde besøgt

indkøbtes også, endvidere et par krukker af

og fordeltes på forskellige institutioner i

Japan, og som havde en udstrakt handel

samme type gråligt glaseret stentøj, for-

83

1820’erne, de fleste indgik i de museer, der

med østasiatisk kunst. Af stor betydning

uden et kurveformet fad, hvorpå en konky-

siden blev sluttet sammen i Nationalmuse-

for udbredelsen af kendskabet til Japans

lie er modelleret. Et par fade af porcelæn

et; Kunstkammerets bestand af japansk

kunst blev Bings udgivelse af det rigt illu-

med blåmalet bladdekoration erhvervedes

kunst findes nu der. En af samlingens sto-

strerede tidsskrift Le Japon artistique, Docu-

ligeledes. Af en ganske anden karakter er et

re grupper udgøres af en række lakarbejder

ments d’Art et d’Industrie, der udkom mellem

rektangulært fad af porcelæn, dekoreret i

med forgyldte dekorationer ( fig. 24 ), end-

1888 og 1891 ( fig. 63, 120 ).

hvide og brunlige farver med bjergland-

82

videre af et par spejle af metal, nogle porce-

Fra Bings udstilling erhvervede samlere

skab med et lille hus eller hytte omgivet af

læner samt våben og musikinstrumenter

forskelligt, og også Nationalmuseet købte

blomstrende træer; på bagsiden er malet et

og enkelte andre ting. Samlingen rummer

en række ting. Blandt disse kan nævnes

vers ( fig. 28 ).

desuden en række genstande, som Christi-

flere tedåser ( fig. 26 ) og tepotter, bl.a. en i

Meget smuk er en sakeflaske af porcelæn,

an Jürgensen Thomsen, det senere Natio-

stentøj dekoreret med japansk tekst og plan-

dekoreret med et frit formet blomster-

nalmuseums første direktør, erhvervede fra

temotiver, hvor et frit modelleret blad sid-

motiv i emaljefarver og guld på krakeleret

konsul Blochs samling ( fig. 25 ).

der på overgangen mellem korpus og hank.

glasur ( fig. 29 ). Interessant er en græskar-

På Den nordiske Industri-, Landbrugs-

En anden er af ler, omkranset af en bort af

formet sakeflaske i brunglaseret lertøj med

og Kunstudstilling i København i 1888

forgyldte bregneblade, hvor korpus fort-

en hank formet af to buer. Hvor den er sat

kunne man se en større samling japansk

sætter op i det kegleformede låg. En teke-

fast på korpus, er et frit modelleret blad-

kunst udstillet af den parisiske kunsthand-

del af sort metal indlagt med sølv og guld

motiv med en ranke ( fig. 30 ). På udstillin-

42 japanisme på dansk . kunst og design 1870-2010

25. Skrin af lakeret træ, Japan, ant. 18. årh.

Indgået 1864 fra konsul Blochs samling.

Nationalmuseet 26. Tedåse af lak med Shogunatets mon, Japan, 19. årh.

Erhvervet fra Siegfried Bing på Den nordiske Industri-, Landbrugsog Kunstudstilling 1888. Nationalmuseet

kap i t e l i . japan g ø r s i n e n t r é

43

45. Hokusai Katsu-

1911 blev solgt på auktion. Derfor indehol-

shika. »Viftesælgeren

der auktionskataloget gode beskrivelser

vender hjem fra

og også flere afbildninger af samlingen

Markedet«, tuschmaleri, Japan, 19. årh.

Gave fra Siegfried

( fig. 105 ).102 Blandt de mange publikationer om ja-

Bing til Karl Madsen.

pansk kunst, såvel vestlige som japanske,

Nationalmuseet

abonnerede man i København på det eksklusive japanske tidsskrift Kokka, hvor det især er japansk malerkunst, der gengives i særdeles fine farveplancher. I Bings tidsskrift Le Japon artistique kan man finde flere paralleller til motiver i samtidens danske kunsthåndværk. Inden bibliotekets åbning i august 1894 indkøbtes bl.a. The Pictorial Arts of Japan af William Anderson fra 1886 og The Industries of Japan af J.J. Rein, for kun at nævne et par af de mere vægtige. Karl Madsen omtaler bogen i sit katalog til Kunstforeningens udstilling i 1889, så man kan gætte på, at han også selv ejede værket.103 Nævnes skal også Art et Décoration, Revue mensuelle d’art moderne, udgivet fra 1897, der ganske vist ikke viser afbildninger af japansk kunsthåndværk, men derimod meget, hvor den japanske indflydelse kan spores. I den første årgang er der en artikel om den keramik, der udstilledes på Salonen i Paris samme år. Og her er det det danske porcelæn, der først omtales med fem afbildninger, alle med japansk-inspirerede fugle, fisk og blomster.104 Karl Madsens førnævnte skrifter skal også ses på baggrund af den udefrakommende japonisme, der ukritisk fortsatte kineseriets plukken i motiver uden hensyn til sammenhæng. Og argumenteres skulle der, for tiden var i den grad søgende. I 1887 havde der i Tidsskrift for Kunstindustri været en

46. Sværdprydelse, signeret Tomoyuki med scener fra Biwasøen, bronze med guldindlægning, 18. årh. Halberstadts samling, Kunstindustrimuseet

kap i t e l i . japan g ø r s i n e n t r é

59

gødet Europas kunsthåndværk, var nu

Blandt de motiver, der nu blev taget op

Flere af tingene er-

uden interesse, på samme måde som de for-

overalt i Vesten, var det især de mere natur-

hvervedes af Nationalmuseum – nu over-

mer og motiver, der nu blev fremhævede,

tro gengivelser af dyr og planter, der tildrog

ikke tidligere havde vakt genklang i Vesten.

sig opmærksomhed, dvs. japanernes opfat-

Førhen, i det 17. og 18. århundrede, havde

telse af disse motiver. Ikke mindst et ander-

man bl.a. været fascineret af de polykromt

ledes sortiment blev sammen med nye møn-

dekorerede porcelæner, der i tætte, næsten

stre en kilde til fornyelsen af Europas deko-

Hvert slægtled udvælger blandt det kunst-

kompakte mønstre gengav planter og dyr.

rative kunst. I modsætning til tidligere ti-

neriske arvegods det, som harmonerer med

Et prægtigt bogværk med store gengivelser

ders vestlige plante- og dyrefremstillinger,

generationens egen tid, og lader andet lig-

af dette porcelæn indkøbtes tidligt til

hvor det var den kultiverede natur og den

ge. Flertallet af de østasiatiske former og

Kunstindustrimuseet, men nogen effekt af

mere eksotiske fauna der havde prioritet,

rangeret en udstilling med omkring 50 forskellige udstillere.

124

125

ført til Östasiatiska Museet.

Japanske motiver med appel

mønstre, der i tidligere århundreder havde

126

det spores ikke.

68 japanisme på dansk . kunst og design 1870-2010

blev det nu de vilde planter og blandt dyre-

54. Hokusai Katsushika. »Kajika zawa« fra »36 prospekter af Fuji«, træsnit, Japan, 1829-33. Kunstindustrimuseets Billedsamling 55. Arnold Krog.

Fad af underglasurdekoreret porcelæn, Den kgl. Porcelainsfabrik, 1887. Kunstindustrimuseet. Jf. fig. 53

kap i t e l i . japan g ø r s i n e n t r é

69

162. Harald SlottMøller. Tekande med brænder af sølv, A. Michelsens sølvsmedje, 1898.

Kunstindustrimuseet

154

kgl. Porcelainsfabrik. I 1888 blev han leder

genstande, desuden også insekter. I hans

valg af disse monterede vaser, og i et lille

af Michelsens værksted. I perioden om-

tid førtes den japanske motivverden videre

hæfte, der udgaves året efter, får man et

kring århundredeskiftet var det især ham,

i smedjens mange sølvmonteringer til por-

indtryk af et par af variationerne.217 En

der på korpusarbejder benyttede japanise-

celænsvaser fra de to københavnske fabrik-

cylinderformet, blåglaseret vase fra Den

rende plantemotiver som tidsler, mælke-

ker, som f.eks. i form af bregneblade og

kgl. Porcelainsfabrik fik nederst på korpus

216

bøtter og selvsagt tang, hvorimellem fisk.

små stiliserede, blomsterlignende cirkelor-

en montering med muslingeskaller og tang

En konkylie lånte form til en skål. Også hos

namenter, der er i slægt med japanske

( fig. 160 ); en vase fra Kähler fik omkring

ham er det de nationale grøftekantsblom-

slægtsemblemer ( fig. 161 ). På Verdensud-

mundingen og på vasens skulder en uregel-

ster, der især smykker gruppen af brugs-

stillingen i Paris i 1900 viste firmaet et ud-

mæssigt formet, bølge- eller lavaagtig mon-

163. Blomsterstand af bronze, Japan, 18. årh. Nordenfjeldske Kunstindustrimuseum, Trondheim

kap i t e l ii . både fugl og fisk

155

185. Thorvald Bindesbøll. Vase af glaseret lertøj, udført på G. Eifrigs værksted, Valby, 1895. Trapholt Kunstmuseum, Kolding

174 japanisme på dansk . kunst og design 1870-2010

186. Vase med »signes

187. Thorvald Bindes-

de zodiaque« af bronze,

bøll. Vase af glaseret

japansk oldtid, afb.

lertøj, udført på

i Louis Gonse, L’Art

J. Wallmanns værksted,

Japonais, Paris, 1883.

Utterslev, 1888.

Kunstindustrimuseets

Privateje

Bibliotek

kap i t e l iii . på ve j mod mod e r n i s m e n

175

188. Thorvald Bindesbøll. Vase af glaseret lertøj, udført på G. Eifrigs værksted, Valby, 1906. Museet på Koldinghus

176 japanisme på dansk . kunst og design 1870-2010

Man kan vel også se en vis parallelitet imellem Bindesbølls ornamentale abstraktioner og visse af tsubaernes mønstre, medens man i hans bogbind kan se en parallel til skyornamenter ( fig. 191 ), f.eks. som på møbler af lak. I det hele taget indgår bevægelse i japansk kunst, det være sig i en kimonos foldekast eller gengivelsen af vand på en skærm.237 Når disse få eksempler fra Bindesbølls omfattende produktion fremdrages, er det, fordi japanismen må formodes at have været et væsentligt incitament til hans frigørelse fra den naturalisme, der stadig var udgangspunkt for hans samtidige.

Japanisme og klassicisme hånd i hånd På samme tid tog en anden kunstner fat på

189. Stencil til tekstiltil-

at tegne møbler – ligesom Bindesbøll efter

fremstilling af papirr og

først at have arbejdet inden for andre af kunstens genrer. Johan Rohde havde oprindeligt uddannet sig til læge, men kunsten

n, menneskehår, Japan, tri19. årh. Kunstindustriing museets Billedsamling

trak, og i 1881 påbegyndte han en uddan-

d 190. Inro af lak med

nelse som maler på Kunstakademiet, hvis

perlemor, Japan,

undervisningstilbud dog ikke harmone-

19. årh.s beg.

rede med hans intentioner. I 1892 tog han på studierejse til Frankrig, Belgien og Hol-

Erhvervet 1903 fra Nathansons antikvitetshandel.

land, og her mødte han tidens nye euro-

Kunstindustri-

pæiske kunst og sugede til sig af indtryk.

museet

I kataloget til udstillingen, der omfattede alle aspekter af Rohdes virke, giver Gertrud Hvidberg-Hansen en fin karakteristik af Rohdes tidligste malerier, dem fra 1890’ernes begyndelse.238 At den franske symbolisme og især det nye hollandske maleri har haft afgørende betydning for Rohdes tidligste landskaber og bybilleder, kan der ikke herske tvivl om, men man for-

206. Carl Petersen.

207. To teskåle af

Udvalg af glaseret

glaseret stentøj, Japan,

lertøj fra eget værk-

18. årh. Den t.v. indgået

sted, Hvidovre, fra

før 1900, den t.h. har

perioden 1900-1905.

tilhørt Hugo Halber-

Kunstindustrimuseet

stadt. Kunstindustrimuseet

188 japanisme på dansk . kunst og design 1870-2010

208. Sværdprydelser af jern, Japan, 14.-15. årh. Halberstadts samling, Kunstindustrimuseet

nye form for ornamental dekoration,253 men også i København kunne han såvel på genstande som i bøger have set lignende ornamentik. F.eks. gengav Tidsskrift for Kunstindustri i 1891 en række japanske pilespidser dekoreret med det enkle blomstermotiv reproduceret efter en planche i Le Japon artistique fra 1888. Mulighederne var mange.

Hele Folket var med i denne Dyrkelse.

Opfindelsen af en sjælden Glasur eller den mesterligt henkastede Dekoration gjorde en Pottemager i Japan til en af Nationens berømte Mænd. Japanerne

tion mod kunstindustriens massefremstil-

har trofast bevaret Navnene paa deres

lede dekorativisme. Det var tillige og ikke

mange fremragende Keramikere, og

mindst en aktiv stræben efter at nedbryde

hvor stor deres Beundring var for saa-

grænserne mellem kunst og kunsthånd-

danne Kunstgenstande, ser man af

værk/industri. Carl Petersen overlod ikke

den Omhu, hvormed disse blev opbe-

fremstillingen af sin keramik til et af tidens

varet i Silkeposer og Æsker. De japanske

pottemagerværksteder, men eksperimente-

Stentøjssager var i Reglen ikke af

rede selv.

nogen betydelig Størrelse, men de

255

En af de ting, han arbejdede

med, var krakelering, der i det østasiatiske

254

opfattedes derfor ikke som Nips.

stentøj udgør et dekorativt element.256

Citatet er hentet fra Carl Petersens lille bog

I 1909 publicerede Carl Petersen i Kunstbla-

om stentøj og kan siges at være et manifest

det en artikel, hvor han med udgangspunkt

udtryk ikke kun for hans personlige hold-

i det kinesiske porcelæn giver dansk porce-

ning, men for mange kunstneres opposi-

lænsfremstilling en opsang, da både deko-

kap i t e l iii . på ve j mod mod e r n i s m e n

189

241. Tove og Edvard Kindt-Larsen. Toiletgarniture af sølv, indlagt med forgyldte margueritter, A. Michelsen, 1958.

H.M. Dronning Margrethe II

239. Kande til sake

240. Sværdprydelse

af tin med låg af lak,

af jern, indlagt med

indlagt med karakusa-

sølv, Japan, 17.-19. årh.

ranker i guld. Købt hos

Halberstadts Samling.

R. Wagner, Berlin

Kunstindustrimuseet

220 japanisme på dansk . kunst og design 1870-2010

kapi t e l iv . in t e g re re t japan i s m e sam t n y e i m p u l s e r f ra japan e f t e r 1950

221

242. Skåle af lak på træ eller bakelit, Japan, 1962. Indkøbt af Gunnar Biilmann Petersen. Kunstindustrimuseet 243. Kristian Vedel.

Stabelbare beholdere af melamin, Torben Ørskov & Co., København, tegnet 1955, i produktion fra 1960.

Kunstindustrimuseet

former. Når man tager i betragtning, hvor

Hvordan var f.eks. den enkeltes forhold

fortiden, det, der klinger sammen med vor

omfattende den japanske påvirkning har

til Bauhaus-skolen? Selvsagt havde man vi-

tids holdninger. Langt størstedelen af de

været på de sidste 50 års danske kunsthånd-

den om, hvad der foregik syd for grænsen;

mange, der dengang bidrog til at give ni-

værk og design, og når man anskuer perio-

noget reagerede man negativt på, andet tog

veauet af dansk brugskunst et løft, er kun

den fra 1920’erne og frem til 1950’erne ikke

man op, men kun for snart at finde tilbage

blevet sporadisk behandlet, og i dag kan

som en relativt homogen epoke, sådan som

til en nationalt betinget strategi. Men

vi konstatere, at det skorter på kildemate-

man ofte ser funktionalismen fremstillet i

kendte man til Bruno Tauts fascination af

riale, for vi kommer et par år for sent til at

oversigtsværker, så er det påfaldende, at der

japansk kunsthåndværk, og i så fald havde

få interviewet aktørerne i tide. Det maner

endnu mangler brikker i udlægningen af

det nogen betydning for danske kunst-

til forsigtighed ved forsøget på at dechifre-

denne væsentlige periode i dansk design-

håndværkere og arkitekter?

re et enkelt aspekt i et oeuvre. Men for nu

historie med dens mange medspillere. For

Enkelte kunstneres oeuvre er i nyere tid

blot at nævne eet eksempel, så synes de enk-

det var en rig arv, mange af mellemkrigs-

blevet analyseret; det er ofte sådanne, hvis

le japanske lakarbejder at ligge som en

tidsgenerationens kunstnere videregav til

produkter er blevet produceret over en læn-

blandt flere forudsætninger for Kristian

deres elever.

gere periode eller genoptaget i vor tid, for

Vedels brugsting i plastmaterialet mela-

også vor tid udvælger selvsagt i arven fra

min, tegnet i midten af 1950’erne, fremstil-

222 japanisme på dansk . kunst og design 1870-2010

let hos Torben Ørskov & Co. fra 1958 til 1980

ligesom signaturerne på de japanske træ-

til japansk kunst en medvirkende faktor.

og bl.a. solgt i Form & Farve ( fig. 242-

snit ( fig. 246 og fig. 88 ). Og det er med

Den skyldtes, at man på visse områder af

Når man ved synet af de forskellige

stor sandsynlighed disse, der er forudsæt-

den japanske kunst fandt et mentalt fælles-

stabelbare æsker og skåle associerer til

ningen, for som det fremgår af korrespon-

skab, man turde bygge videre på. Danske

japanske lakting, er det foruden på grund

dance med Preben Hornungs søn, havde fa-

kunstnere var blandt de første, der assimi-

af tingenes enkle geometriske former og

deren en samling af Hiroshiges eller Hoku-

lerede japanske motiver og former, og som

glatte overflade de klare røde og sorte far-

sais værker på hjemmets vægge. Foruden

allerede før århundredeskiftet kunne de-

Form & Farves

signaturen kan også flere af kunstnerens

monstrere, at inspirationen kunne udmøn-

logo blev i øvrigt i 1951 tegnet af Jørn Utzon

sort-hvide malerier og grafiske arbejder

tes i en syntese, så det japanske, og hvad jeg

med klare associationer til de japanske

lede tanken mod Japan; men dette være

har kaldt den nationale klassicisme – for

familievåben ( fig. 244-245 ).

sagt med forbehold for denne forfatters ak-

ikke at sige mådeholdenhed eller tilbage-

tuelle fokus.

holdenhed – gik op i en højere enhed.

300

243 ).

ver, suppleret af en hvid.

301

I nyere tid har maleren Preben Hornung benyttet det runde mon-lignende emblem

Når dansk modernisme fik en så markant

som signatur på sine malerier og har i lig-

plads på det 20. århundredes verdenskort,

hed med Toulouse-Lautrec malet det i rødt

var den direkte og indirekte modsvarighed kapi t e l iv . in t e g re re t japan i s m e sam t n y e i m p u l s e r f ra japan e f t e r 1950

223

252. Erik Chr. Sørensen, Opholdsstue i eget hus, Ordrup, 1954.

denne sammenligning skal nok ikke træk-

Ansporet af den japanske arkitekturs

vis dynamik i rummets opdeling gennem

kes for langt. Man kan endvidere pege på

brug af materialer som træ, bambus og pa-

sine skulpturelle kvaliteter. Poul Kjærholm

de overdækkede partier, der forløber i hele

pir vandt det lyse træ indpas i det danske

tegnede i 1956 sin i segmenter, så de kan

husets længde ud mod haven eller naturen

interiør – og i nogle huse indførtes skyde-

sættes sammen i en bølgende, fleksibel

– et karakteristisk træk ved det traditionelle

vægge ( fig. 255 ). Flere danske møbelarki-

form ligesom de japanske ( fig. 256 ).

japanske hus ( fig. 263-264 ). Bygningskrop-

tekter har tegnet skærme, ikke som i det 19.

Tæpper og måtter af strå blev populære,

pen opdeltes nu også gerne i en række pa-

århundrede, hvor forskellige skærmtyper

ligeledes rispapirlamper. I denne periode

villonlignende dele, dog som regel indbyr-

blev populære enten som afskærmning

forsvandt den traditionelle sofagruppe i

des forbundne, og indvendigt vinder den

eller som en ekstra væg til tidens nips og

mange hjem for at blive erstattet af enkelt-

åbne plan frem.

fotografier. Den moderne skærm tilfører en

stole. Benene på det traditionelle sofabord

230 japanisme på dansk . kunst og design 1870-2010

253. Veranda fra det kejserlige palads i Kyoto, afb. i Tetsuro Yoshida, Das Japanische Wohnhaus, Tübingen, 1954. Kunstindustrimuseets Bibliotek

254. Halldor Gunnlögsson. Facade og dæk i andet eget hus, Rungsted, 1958-59.

kapi t e l iv . in t e g re re t japan i s m e sam t n y e i m p u l s e r f ra japan e f t e r 1950

231

340. Masahiro Mori,.

341. Forskellige

342. Skåle, opslag

Fade af glaseret

japanske teknikker,

i Bodil Manz’ dagbog

porcelæn, Mori

opslag i Richard Manz’

fra familiens ophold

Masahiro Design

dagbog fra familiens

i Arita 1975

Studio, Arita, 1984

ophold i Arita 1975

304

mikere og værksteder. Igen i 1996 foretog

traditionelle manuelle arbejdsprocesser. a

med information om deres arbejde på de

de en studierejse d di j til il Japan, d denne gang

Endvidere d id var det d et karakteristisk k k træk, at

værksteder, de kom i kontakt med ( fig. 341-

sammen med ægteparret Richard og Bodil

det enkelte værksted koncentrerede sig om

342 ). Her afprøvede de forskellige teknik-

Manz.

enkelte former og ofte enkle dekorationer.

ker, også på dekorationsområdet. Og her

I fire måneder havde ægteparret Manz og

Da Bodil Manz vendte tilbage til byen 20 år

bekræftedes de i deres ønske om selv at stå

deres to børn i 1975 boet i et traditionelt

efter, kunne hun konstatere, at de forskel-

for produktionen frem for at være tilknyt-

japansk hus i Arcta det gamle centrum for

lige værksteder fremdeles holdt fast ved

tet en porcelænsfabrik.

keramisk fremstilling. Her deltog de i ar-

den samme traditionelle produktionsform

bejdet på et af de mange værksteder, bl.a.

som tidligere.

Netop fordi både Bodil og Richard Manz allerede havde foldet sig ud som kerami-

hos Masahiro Mori ( fig. 340 ) og iagttog,

Under opholdet førte begge ægtefolk

kere, da de i 1975 tog til Japan, fik mødet

hvorledes han i arbejdet med formen kom-

dagbog; bøgerne er fyldt med oplysninger

med den japanske keramik betydning for

binerede teknik og håndværk med en ma-

om områdets produktioner, med oplysnin-

dem gennem nye synsvinkler. Man kan vel

skinel fremstilling som supplement til de

ger om de japanske kolleger og ikke mindst

sige, at den bekræftede dem i deres valg

kapi t e l iv . in t e g re re t japan i s m e sam t n y e i m p u l s e r f ra japan e f t e r 1950

305

364. Tilbehør til sværd af bronzelegering og sølv i repoussé, Japan.

Halberstadts samling, Kunstindustrimuseet 365. Claus Bjerring. »Tartan«, armbånd af sølv og kobber, eget værksted, 1983.

Privateje

326 japanisme på dansk . kunst og design 1870-2010

366. Allan Scharff.

367. Allan Scharff.

»Made in Denmark«,

»Luna«, stol af japansk

sølvskål af 999-finsølv,

cedertræ, udført af

eget værksted, 2009.

japanske håndværkere

Privateje

i Nigata-shi-provinsen, 2007. Privateje 368. Lene Wolters. »Uchu-koh-goo, Universet«, æske af shakudo-metal indlagt med kobber, sølv og guld samt amalgam-forgyldning, eget værksted, 2003.

Privateje

kapi t e l iv . in t e g re re t japan i s m e sam t n y e i m p u l s e r f ra japan e f t e r 1950

327

374 japanisme på dansk . kunst og design 1870-2010

423. Sori Yanagi.

424. Hans Sandgren

425. Japansk gade-

»Butterfly«, taburet

Jakobsen. »Midori«,

facade, fotograferet

af frugttræ og metal,

møbelserie af eg,

af Hans Sandgren

udført af Tendo,

udført af Beijing QM

Jakobsen

Japan, 1956. Kunst-

Furniture Co., Kina,

industrimuseet

2004

både ud- og indvendigt sorte, hylder og jalousi til det lukkede reolskab er af lyst træ – ahorn, bøg eller kirsebær. Serien suppleredes to år efter med en serie skabe til kontorer. Begge serier er fremstillet af Fredericia Furniture.

På tegnestuens hjemmeside står med tydelige bogstaver ordet minimalisme. Og minimalisme på den japanske måde kan siges at karakterisere hans taburet »Gallery«, der er formet af et bøjet stykke fineret træ holdt i spænd af to stålrør ( fig. 422 ). Oprindeligt blev den i 1996 tegnet til Kunstforeningen i København, men snart derefter kom den i produktion.495 Her er det også stukning, der har muliggjort bøjningen af ét stykke fineret træ, ahorn, kirsebær eller bøg, der er enkel og skulpturel. Man kan kalde taburetten et svar på den japanske designer Sori Yanagis taburet af lamineret træ »Butterfly« fra 1956 ( fig. 423 ).496 I 2003 tegnede Sandgren Jakobsen taburetten »Apple«, der kun udførtes i fire eksemplarer. To snedkere og en drejer udførte taburetterne, der er sat sammen af en række kileformede, dampbøjede bøgetræsstykker fra Davinde Savværk. Som Sandgren Jakobsen formulerede det, så udførtes de af »tilstrækkeligt dygtige håndværkere, der kan deres kram i så høj grad, at de tør gå Vorherre i bedene og tage hans æble og – for en gangs skyld lade være at bide i det!

– men genskabe det som en taburet til at sidde på!« Sandgren Jakobsen peger på to mere direkte japanske udgangspunkter: bambus og lodrette lister. Bambus, der jo bl.a. benyttes til afgrænsning og isolering af enkeltpartier i den japanske have, inspirerede kapi t e l iv . in t e g re re t japan i s m e sam t n y e i m p u l s e r f ra japan e f t e r 1950

375