BYRUMSINVENTAR
48
ARKITEKTEN JUNI 2015
Regnmængderne stiger, og det kræver nye arkitektoniske løsninger fra afvandingsriste og klimafliser til byplanlægning. Aarhus får nye vandveje og København et helt klimakvarter. Af Marie Sofie Larsen.
REGNBYER En vandtærskel, et sluseanlæg og en højvandsbarriere skal sikre Aarhus mod de oversvømmelser, vi forventer som følge af højere temperaturer og mere regn. Sluseanlægget og højvandsbarrieren gør, at højvande i bugten og havnen ikke oversvømmer midtbyen, og pumpeanlæg vil lede vandet fra Aarhus Å, så det ikke medfører oversvømmelser, men kan ledes til havnen under kontrollerede forhold. Kombinationen af vandtærsklen, sluseanlægget og pumperne vil sikre en fremtidig vandstandsvariation i den nedre del af åen på mellem kote 0.20 og 1.00. I dag kan vandstanden falde helt ned til omkring kote –0.60. Klimasikring kræver nyt byumsinventar. Her har Aarhus fået sin egen linjeafvandingsrist. Foto: Kristine Jensens Tegnestue
I den nære skala betyder klimasikringen, at vi skal forholde os til nyt byrumsinventar. Derfor har Kristine Jensens Tegnestue udviklet “Orbit”, en linjeafvandingsrist i jern, som tegner rustrøde streger gennem de lysegrå granit- og betonflader, som for tiden foldes ud over Aarhus’ nye havnepladser. Systemet kan optage regnvand og samtidig modstå bylivet og belastninger fra tung trafik. Ristens mønster skjuler kanterne af den underliggende vandrende, og belægningen kan ligge helt op til kanten. Fjedre i rustfast stål fastgør risten til renderne i en samling, som ikke er synlig, når risten ligger på sin plads. KLIMAFLISER I KØBENHAVN
Også København får nyt byrumsinventar til klimasikring: Klimaflisen er en ny klimaløsning målrettet mod tætte byer. Et treårigt produktudviklingsforløb med en samlet projektramme på 8 mio. kr. modner lige nu ‘plug & play’-systemet, der fra 2017 skal gøre Københavns fortovsarealer til et redskab, der hjælper med at håndtere regnvand. Projektet er støttet af Realdania, og det er Tredje Natur, ACO Nordic, Teknologisk Institut, Kollision, Orbicon, Københavns Kommune, Hofor og Wewers, der projektudvikler. Konkret er løsningen et modulsystem, der sammenkobler byens
Foto: Kristine Jensens Tegnestue
overflade, belægningen, med et underjordisk afvandingssystem. Flisen, der vil lære verden at gå på vandet, har bestået sin første tekniske 1:1 afprøvning, og nu fortsætter projektet med udvikling af forsøgsstrækninger frem til 2017, hvor fliserne skal lægges i udvalgte dele af København.
Selve klimaflisen er udviklet med en samling, som lader vandet løbe ned i faskiner under fliserne. Faskinerne er pakket ind i membraner og geotekstiler, så halvdelen af regnvandet kan sive væk, mens resten venter. De københavnske fortove udgør mere end 700 kilometer – et stort poten-
Plan, snit og aksonometri: Risten består af lere lag, som tilsammen giver en tredimensionel effekt. Illustration: Kristine Jensens Tegnestue
49