Byrumsinventar ten 06 15

BYRUMSINVENTAR

48

ARKITEKTEN JUNI 2015

Regnmængderne stiger, og det kræver nye arkitektoniske løsninger fra afvandingsriste og klimafliser til byplanlægning. Aarhus får nye vandveje og København et helt klimakvarter. Af Marie Sofie Larsen.

REGNBYER En vandtærskel, et sluseanlæg og en højvandsbarriere skal sikre Aarhus mod de oversvømmelser, vi forventer som følge af højere temperaturer og mere regn.

Sluseanlægget og højvandsbarrieren gør, at højvande i bugten og havnen ikke oversvømmer midtbyen, og pumpeanlæg vil lede vandet fra Aarhus Å, så det ikke medfører oversvømmelser, men kan ledes til havnen under kontrollerede forhold. Kombinationen af vandtærsklen, sluseanlægget og pumperne vil sikre en fremtidig vandstandsvariation i den nedre del af åen på mellem kote 0.20 og 1.00. I dag kan vandstanden falde helt ned til omkring kote –0.60.

Klimasikring kræver nyt byumsinventar. Her har Aarhus fået sin egen linjeafvandingsrist. Foto: Kristine Jensens Tegnestue

I den nære skala betyder klimasikringen, at vi skal forholde os til nyt byrumsinventar. Derfor har Kristine Jensens Tegnestue udviklet “Orbit”, en linjeafvandingsrist i jern, som tegner rustrøde streger gennem de lysegrå granit- og betonflader, som for tiden foldes ud over Aarhus’ nye havnepladser. Systemet kan optage regnvand og samtidig modstå bylivet og belastninger fra tung trafik. Ristens mønster skjuler kanterne af den underliggende vandrende, og belægningen kan ligge helt op til kanten. Fjedre i rustfast stål fastgør risten til renderne i en samling, som ikke er synlig, når risten ligger på sin plads.

KLIMAFLISER I KØBENHAVN

Også København får nyt byrumsinventar til klimasikring: Klimaflisen er en ny klimaløsning målrettet mod tætte byer. Et treårigt produktudviklingsforløb med en samlet projektramme på 8 mio. kr. modner lige nu ‘plug & play’-systemet, der fra 2017 skal gøre Københavns fortovsarealer til et redskab, der hjælper med at håndtere regnvand.

Projektet er støttet af Realdania, og det er Tredje Natur, ACO Nordic, Teknologisk Institut, Kollision, Orbicon, Københavns Kommune, Hofor og Wewers, der projektudvikler. Konkret er løsningen et modulsystem, der sammenkobler byens

Foto: Kristine Jensens Tegnestue

overflade, belægningen, med et underjordisk afvandingssystem. Flisen, der vil lære verden at gå på vandet, har bestået sin første tekniske 1:1 afprøvning, og nu fortsætter projektet med udvikling af forsøgsstrækninger frem til 2017, hvor fliserne skal lægges i udvalgte dele af København.

Selve klimaflisen er udviklet med en samling, som lader vandet løbe ned i faskiner under fliserne. Faskinerne er pakket ind i membraner og geotekstiler, så halvdelen af regnvandet kan sive væk, mens resten venter.

De københavnske fortove udgør mere end 700 kilometer – et stort poten-

Plan, snit og aksonometri: Risten består af lere lag, som tilsammen giver en tredimensionel effekt.

Illustration: Kristine Jensens Tegnestue

49

BYRUMSINVENTAR

50

ARKITEKTEN JUNI 2015

51

tiale for både at håndtere regnvandet og skabe merværdi i byen, både funktionelt, og æstetisk. Desværre har vi endnu ikke set bud på netop det æstetiske aspekt af klimaflisen, da projektets første fase har anlægstekniske og vandhåndteringsmæssige funktioner i fokus.

BLÅGRØNNE BYRUM

Skt. Kjelds Klimakvarter skal sikre København mod de kraftige regnskyl med grønne løsninger i gadeplan. Ny bynatur skal skabe blågrønne byrum og samtidig lede vandet effektivt væk.

Københavns Kommune, SLA Landskabsarkitekter, rådgivningsvirksomheden Alectia og civilingeniør Jens Rørbech står bag forslaget, som skal vise, hvad regnvandshåndtering kan give byen.

I dag er Skt. Kjelds Plads én stor rundk ørsel. Her mødes kvar terets tværgående veje omkring en gruppe gamle træer. Rundkørslen er 13 meter bred, tre gange så bred, som trafikken reelt kræver. Det betyder at mange bilister kører for stærkt, og at beboerne er afskåret fra at benytte det grønne areal i midten. Pladsen er et naturligt centrum i kvarteret på Østerbro i København, og pladsen kan blive et byrum, hvor det grønne får lov at brede sig, samtidig med at der er plads til trafikken.

Skybrudsløsninger kan være grønne kanaler i kvarterets bredeste gader, eller det kan være nye cykelstier, der også fungerer som kanaler og leder vandmængderne væk fra kvarteret og ned i havnen. Regnbede kan tilbageholde vandet, vandsøjler vil opbevare vandet, og grønnere gårde forsinker vandet og minimerer presset på kloakkerne ved intens hverdagsregn. Generelt tegner der sig et billede af, at skybrudssikring giver grønnere byer. Det er Københavns klimatilpasningsplan et eksempel på.

KØBENHAVNS KLIMATILPASNING

Tre strategier skal klimasikre København.

Den første strategi er at give København større kloakker, bassiner og pumpestationer. Kloaknettet er overbelastet, og for at skabe ekstra kapacitet skal der lægges nye kloakrør i hele byen. Det medfører så meget gravearbejde i byen, at trafik og handelsliv bliver påvirket, og derfor anbefaler Klimatilpasningsplanen i stedet strategi nummer to alle steder, hvor det er muligt.

Den anden strategi sikrer, at regnvandet bliver håndteret lokalt, i stedet for at vandet bliver ledt i kloakken. Lokal Afledning af Regnvand (LAR) er grønne, lavteknologiske løsninger, der kan opsuge

ARCHAL VERSATILE. REFINED. STYLISH.

Københavns fortove i dag: Alt vandet ender direkte i kloakken uden forsinkelse, og det skaber oversvømmelser, fordi kloakkerne ikke kan optage store vandmængder på én gang.

Frame of 99.9% recycled material.

Equivalent to 350 aluminum cans.

Fremtidens fortov: Systemet omkring klimafliserne sorterer, forsinker og bortleder regnvandet.

Illustrationer: Tredje Natur

regnvandet eller rense det lokalt. Ved at håndtere regnvandet lokalt mindsker vi vandmængden i kloakken, så det ikke bliver nødvendigt at grave op og lægge større kloakrør. Grønne tage, baggårde og parker med græs og planter i stedet for beton og fliser er konkrete eksempler på, hvordan man kan samle overskydende regnvand lokalt i byen.

Tredje strategi, den såkaldte ‘skybrudsplan’, skal sørge for, at oversvømmelserne kun sker på steder, hvor det gør mindst skade. Selv om en del af regnvandet holdes væk fra kloakken, vil det ikke være nok, når det regner rigtig kraftigt.

Parkeringspladser, cykelstier, parker og sportsanlæg bliver byens regnvandsbassiner og skal fremover kunne optage oversvømmelserne.

SYV SKYBRUDSZONER

Københavns og Frederiksberg Kommuner er delt op i syv vandoplande, ud fra hvordan vandet naturligt løber i byen. Et vandopland er et område, hvor al nedbør vil strømme samme vej ved et skybrud. Som udgangspunkt er det højdeforskellene i et område, der afgør, hvilken vej vandet vil strømme, men i en by gør de bebyggede områder, at vandet nogle steder vil strømme en smule anderledes. De veje, vandet vil løbe, kaldes strømningsveje. På Københavns Kommunes hjemmeside kan du læse strategierne for de syv vandoplande.

Fakta Københavns syv vandoplande: Bispebjerg, Ryparken & Dyssegård København Vest og Frederiksberg Vest Ladegårds Å, Frederiksberg Øst, Indre By, Østerbro, Nørrebro, Amager & Christianshavn

ARCHAL CHAIR/ARMCHAIR DESIGN JOHANNES FOERSOM & PETER HIORT–LORENZEN

Claus Finderup Nielsen +45 28 44 19 05 claus.finderup@lammhults.dk