1 minute read

FESTEN VARER HELE ÅRET – MEN HISTORIEN SKAL FORTÆLLES PÅ 30 SEKUNDER

vad gør man, når man har 30 sekunder til at vise, hvor stolte man er af at have arbejdet i 25 år for Danmarks bedste kunder? Altså fejre et kvart århundrede med en klar mission: At holde dig og andre danske bilister bedre kørende. Kom med ”behind the scenes” på et filmset, der skal lave en film om begejstring, faglig stolthed og nogle vildt gode præmier. Det lyder lidt som en umulig opgave. Men vi er vant til udfordringer i hverdagen – og vi ved, at det nok skal lykkes. Men altså… 30 sekunder.

Ok, alle opgaver starter med planlægning… med at regne den ud. Altså… ren matematik. Vi ved, at et billede kan sige mere end tusinde ord. Og da film afvikles med 25 billeder i sekundet – virker film som et effektivt redskab, når man vil fortælle meget på kort tid.

Du skal nå at hilse på nogle af dem, der hjælper dig, når bilen driller. Men det vigtigste er dog at få fortalt, at du kan vinde nogle helt vilde præmier i anledning af vores jubilæumsfest.

Men hvad skal der til for at lave 30 sekunders storytelling?

HER ER OPSKRIFTEN.

DER SKAL BRUGES:

1 god storyline

1 AutoMester værksted

7 rigtige AutoMester mekanikere

Et filmhold bestående af 20 personer

2000 kilo filmudstyr

16 timer

100 sandwiches

30 balloner

6 konfettikanoner

4 stk. Kia Picanto

1 stk. stuntman

Det store og afgørende spørgsmål, der står tilbage, er… Hvorfor lige 30 sekunder? Vi har ingen anelse. Det virkede bare som en god udfordring. Vi synes, missionen er lykkedes ret godt.

Se filmen på dette link og døm selv: https://automester.dk/jubilaeum

Der er mange muligheder for at deltage i konkurrencen. Send AUTO til 1220 (alm. trafiktakst), deltag i konkurrencen via vores app eller tilmeld dig på automester.dk

Held og lykke!

And action! Mekanikerne rykker ud, mens kameraerne ruller.

En lidt uvant rolle for en mekaniker, men det drejer sig jo om at se godt ud.

Når man skal have en Kia Picanto til at lave en dramatisk entré og samtidig lande præcist - uden at nogen kommer til skade – skal man bruge en stuntman.

This article is from: