Nr. 4 - 26. april 2016
NYT fra opbyggersektionen Indhold
KS 2000 Opbygger
KS 2000 Opbygger // 1 Aftalesæt // 2 Ny EU-forordning på vej // 2 Høring om prøvningsinstanser // 3 Travlhed // 3
Kvalitetsstyringssystemet nærmer sig hastigt en klarmelding. Der har været visse udfordringer undervejs, fordi ambitionen med kvalitetssystemet er at opfylde godkendelse 2007/46/EF, IVA (Individuel Vehicle Approval) og ved tilvalg NSSTA (National Short Series Type Approval), hvilket giver mulighed for eksportere til lande, der har tiltrådt direktiv 2007/46/EF, som fx Norge og Sverige. Det har vist sig, at indholdet og fortolkningen kan afvige fra land til land, og derfor er det nødvendigt at henvende sig til det land, som bilen skal registreres i. KS 2000 Opbygger kan også forberedes til en ISO-godkendelse, hvis det er det, man ønsker.
AutoBranchen Danmark er en brancheorganisation, som repræsenterer bilforhandlere, bilværksteder og autolakererier. Vi har ca. 1.400 medlemmer over hele landet, der til sammen beskæftiger mere end 20.000 medarbejdere og omsætter for ca. 50 mia. kr. om året. Vi er brancherettede i vores arbejde og uafhængige af andre interesser.
Første pilotvirksomhed, Skelhøje Vognfabrik, er certificeret med et godt resultat, og næste pilotvirksomhed afventer blot en dato for gennemgang. ISO-auditørernes tilbagemelding er også klar.