Lad dette nyhedsbrev cirkulere i virksomheden • Administration/bogholderi • Salgsafdeling • Værksted/reservedele
Nr. 9 · 15. maj 2014 (uge 20)
Nyt fra AutoBranchen Danmark
AutoBranchen Danmark vil sætte en stopper for indbrud med indberet-tyveri.dk De seneste to år er der begået 415 indbrud hos bilforhandlere. For at sætte en stopper for de mange indbrud, lancerer AutoBranchen Danmark nu indberet-tyveri.dk. En undersøgelse foretaget af AutoBranchen Danmark blandt landets politikredse viser, at der blev begået hele 415 indbrud hos bilforhandlere i 2012 og 2013.
”Det er et alarmerende højt tal og meget højere end forventet. Der skal sættes skærpet fokus på problemet, og antallet af indbrud skal bringes ned. Derfor lancerer vi hjemmesiden indberet-tyveri.dk,” udtaler adm. direktør i AutoBranchen Danmark, Jens Brendstrup.
AutoBranchen Danmark repræsenterer bilforhandlere, bilværksteder og autolakererier, vi har 900 medlemmer med 1.100 forretningssteder over hele landet, som til sammen beskæftiger mere end 20.000 medarbejdere og omsætter for ca. 50 mia. kr. om året. AutoBranchen Danmark er en fusion af Danmarks Automobilforhandlerforening (D·A·F) og Foreningen af Auto- og Industrilakerere (FAI) pr. 1. januar 2014.