Eftermarkedet AUTOBRANCHEN DANMARK
HENRIK STAMPE JENSBY FRA STS BILER:
“Skadesarbejde – især på moderne biler – kræver kontinuerlige investeringer, træning og specialisering”
MEDLEMSMAGASIN NR. 11 APRIL 2026
SÅDAN OMSTILLER VI VÆRKSTEDET TIL ELBILER
TEC SÆTTER STRØM TIL UNDERVISNINGEN
EFTERLYSER UDDANNELSESMÆSSIGT FOKUS PÅ STORVOGNSLAKERING
Kun for medlemmer af AutoBranchen
Danmark
Har du styr på din virksomheds forsikringer?
Få et gratis og uforpligtende forsikringstjek
AutoBranchen Danmark samarbejder med Gjensidige om erhvervsforsikringer herunder attraktive priser og gode dækninger målrettet bilforhandlere, værksteder og autolakerier.
Særlige gode dækninger herunder:
• Forhandler/værkstedsforsikring
Dækning på op til 1 mio. kr. pr. bil i varetægt (kan forhøjes)
• Bilforsikring af låne/demobiler
Fast præmie på lånebil med nyværdi op til 600.000 kr. pr. bil
• Arbejdsskadeforsikring
• Erhvervsbygnings- & erhvervsløsøreforsikring
• Prøvenummerpladeforsikring
Dækning på op til 1 mio. kr. pr. bil i varetægt (kan forhøjes)
• Netbank & Cyberforsikring
• Sundhedsforsikringer
Ønsker du et gratis forsikringstjek?
Vi er klar til at hjælpe dig
Sjælland & Lolland-Falster: Lars Ibsen, mobil 41 77 52 30
Syd- & Vestjylland, samt Fyn: Bo Hviid Hansen, mobil 41 77 53 00
Nord- & Østjylland: Jesper Andersen, mobil 21 17 39 23
HAR DU
EN GOD HISTORIE?
Har du en historie eller et emne, som du synes, vi skal tage op i magasinet, så kontakt os på mail: info@abdk.dk
LEDER
05 Eftermarkedet gasser op
ELBILER
06 Sådan omstiller vi værkstedet til elbiler
PORTRÆT
08 STS Biler: “Vi kommer ikke til at lave skader, som vi mister penge på”
UDDANNELSE
11 TEC sætter strøm til undervisningen
JURA
13 Drukner i regler: ”Jeg ville aldrig starte forfra i dag”
AUTOLAK
14 Efterlyser uddannelsesmæssigt fokus på storvognslakering
Brancheorganisation AutoBranchen Danmark repræsenterer en lang række bilforhandlere, autoværksteder, autolakererier og leasingselskaber.
Vi har ca. 1.200 medlemmer over hele landet og magasinet læses af knap 18.000 ansatte hos vores medlemmer.
MEDLEMSUNDERSØGELSE
16 Forsikringsselskaber gambler med sikkerheden og truer værksteder
FORDELSAFTALER
17
Nyt Auto IT-system samler salg og værksted i én løsning
KURSER OG ARRANGEMENTER
18 Kursuskalenderen - nye kurser og arrangementer til dig
ARBEJDSGIVERFORENING
19 Nye afgørelser: Deltidsansatte har ret til overtidsbetaling
Redaktion: Public affairs- og kommunikationskonsulent
Rune Langhoff Sørensen
Kommunikationskonsulent
Rebekka Johanne Knudsen
Kommunikations- og politisk rådgiver
Christian Richter
Grafiker og marketingkoordinator
Lene Søbo
Hold dig opdateret på eftermarked.dk
Ansv. red.: Medlemschef Nicky Bobak
Udgivelse: April 2026 Oplag: 1.200 eksemplarer
Billeder: AutoBranchen Danmark og Colourbox
Kontakt: AutoBranchen Danmark Ørestads Boulevard 55E, 5. sal 2300 København S 33314555 info@abdk.dk autobranchendanmark.dk
Vidste du, at ...
Santander
tilbyder attraktiv og fleksibel finansiering til dine kunder?
o
Vi tilbyder billån med og uden udbetaling samt leasing.
o Vi giver en hurtig tilbagemelding på kundens ansøgning, så du kan afslutte handlen med det samme.
o Vi stiller et stærkt Key Account Management Team, uddannelse gennem Santander Business Academy og daglig rådgivning til rådighed for dig og din virksomhed.
Læse mere om vores forskellige finansieringsløsninger på www.santander.dk
Eftermarkedet gasser op
Elbilerne udgør snart 20 procent af personbilerne i Danmark, ja, i absolutte tal drejer det sig om tæt på 600.000 biler. Dermed går elbilernes indtog i bilparken hurtigere, end de fleste havde kunnet forestille sig.
Og mens elbilerne i første omgang primært påvirkede salgsafdelingerne, fylder elbilerne nu også mere og mere på eftermarkedet, hvad end det er på serviceværkstedet, hos karrosserismedene eller i malerkabinerne.
Det ændrer eftermarkedet: Indtjeningen skal komme nye steder fra, skadetyper er nogle andre og servicen ser ofte anderledes ud.
I dette magasin kan du komme med på TEC i Hvidovre, som er med til at uddanne fremtidens personvognsteknikere og se, hvordan de har tilpasset læringsmål og værksteder.
Vi er også på besøg hos Skoda i Roskilde, hvor elbilerne allerede fylder en tredjedel på værkstedet, og hvor man har investeret i nyt udstyr og efteruddannelse.
Jeg ved godt, at mange frygter fremtiden med flere elbiler, fordi det kan betyde mindre arbejde, men jeg synes også, at det virker som om, branchen er kommet godt i gang – mange er på sagen og tænker nyt. Eftermarkedet gasser op. Og det er lige præcis det, der er brug for. Samtidig er der i dette magasin også fokus på samarbejdet med forsikringsselskaberne, som vi i AutoBranchen Danmark er dykket ned i med en ny medlemsundersøgelse, der bekræfter de store udfordringer, der er i samarbejdet.
Det er eksempelvis helt utilstedeligt, at så mange oplever, at forsikringsselskaberne gambler med kvalitet og sikkerhed i reparationerne, ligesom det er trist at læse, at så mange værksteder oplever at blive truet af forsikringsselskaberne og deres indkøbere og taksatorer.
Vi var tidligere på året til endnu et møde hos konkurrencemyndighederne for at sætte fokus på det helt urimelige pres, som skadesbranchens udsættes for af forsikringsselskaberne.
Forsikringsselskaberne udnytter deres købermagt, de dikterer priserne, og med Autotaks som monopol har de alt for stor magt over markedet. Det er noget, der går ud over værksteder og autolakerere, men det går også ud over bilejerne. Og meget tyder på, at situationen blot vil blive forværret i de kommende år.
Derfor er jeg også glad for at kunne sige, at det er et område, der har myndighedernes opmærksomhed, så vi håber, der kan blive taget nogle tiltag, der kan forbedre situationen på den ene eller anden måde.
I magasinet her er vi også på besøg hos Toyota-forhandleren STS Biler, der er kommet med på elbilsbølgen og samtidig sætter klare grænser for, hvad forsikringsselskaberne skal bestemme. Det er inspirerende at læse om.
Ligesom det er inspirerende at komme indenfor hos Mosegaards Autolakering, der maler de flotteste lastbiler – og samtidig tager et ansvar for, at der også i fremtiden er dygtig arbejdskraft i branchen. Og kommer med en klar opfordring til College360, som jeg håber, der bliver taget godt imod.
Vores branche er altid i bevægelse. Og sådan skal det også være.
Sådan omstiller vi værkstedet til elbiler
Ni ud af ti bilkøbere hos Skoda i Roskilde valgte en elektrisk bil sidste år. Den udvikling begynder også at kunne mærkes på værkstedet – vi har spurgt ind til, hvilke udfordringer det skaber, og hvordan man håndterer det?
Af Christian Richter Kommunikations- og politisk rådgiver
Ude på værkstedet bag Skodas hvide salgslokaler i Roskilde er man godt i gang med en omstilling. I takt med at nyvognssalget hovedsageligt er kommet til at bestå af elbiler, skal værkstedet også kunne håndtere de elektriske biler i stigende grad.
”Elektrificeringen har været helt vanvittig her hos os. I 2025 har cirka 90 procent af, hvad vi har solgt, været elbiler,” lyder det fra Lars Bøg, der er partner i virksomheden.
Salget har været godt hjulpet på vej af modellen Elroq, der blev danskernes
favoritmodel sidste år med et samlet salg på over 10.000 biler.
Hver tredje bil på værkstedet er elektrisk
Og danskernes bevægelse i retning af de elektriske biler kan allerede mærkes på værkstedet i dag.
I dag er omkring 35 procent af de biler, der kommer ind på værkstedet, af den elektriske slags. Semlers nye 5-års garanti på elektriske biler vil også få betydning for værkstedet i fremtiden, vurderer Lars Bøg:
”Det er ikke fordi, elbilerne fejler noget som sådan, men den længere garanti må alligevel betyde, at der kommer flere biler ind i garantiperioden, end der ellers ville have været.”
Blandt andet derfor har Skoda Roskilde investeret markant i at kunne håndtere de mange elbiler. Det gælder både uddannelse af medarbejdere og opgradering af udstyr.
”Vi er gået massivt ind på elbiler og oplæring inden for det område. Fx har vi fået uddannet flere højvoltsteknikere,” siger Lars Bøg.
Ude på værkstedet møder vi teknikerne Benjamin Andersen og Andreas Madsen, som begge har gennemført
Andreas Madsen og Benjamin Andersen (th.) har uddannet sig til højvoltsteknikere, og derfor må de arbejde på elbilers fremdriftsbatteri.
Volkswagens tredje og højeste uddannelsesniveau inden for elbiler. Det betyder, at de må udtage og arbejde direkte på elbilernes højvoltsbatterier.
På niveau to må man kun frakoble højvoltsbatteriet og arbejde på andre komponenter som fx varmepumpe, mens niveau ét dækker almindelige serviceopgaver, hvor man ikke arbejder på højvoltssystemet.
Med personale på alle tre niveauer sikres en vis fleksibilitet i forhold til at flytte personale mellem elbiler og brændstofbiler, men som udgangspunkt har medarbejderne hver sit fokusområde.
”Nogle arbejder hovedsageligt på elbiler, andre hovedsageligt på brændstofbiler. Men vi kan flytte rundt på visse opgaver,” forklarer Lars Bøg og fortsætter:
”Det er faktisk nemmere at skrue på en elbil. Den er mere enkel, og folkene på værkstedet synes, det er spændende. Især de yngre har en fordel – dem, der er vokset op med en skærm i hånden.”
Nyt udstyr
Omstillingen stopper dog ikke ved medarbejderne. Når man arbejder med elbiler, stiller det også helt nye krav til værkstedets indretning og udstyr.
”Når vi arbejder med højvolt, skal området hegnes af. Der er 400 volt i bilens orange ledninger, og der er en masse sikkerhed omkring det,” fortæller Benjamin Andersen.
Andreas Madsen supplerer:
”Man skal have handsker på, stå på en gummimåtte og have særligt tøj og visir på. Derudover kræver det også helt særligt testudstyr.”
Men omstillingen stopper ikke der.
”Man skal faktisk have et helt nyt værktøjssæt. Og man skal have en anden lift, som er bredere og kan løfte bilen i siderne, så man kan tage batteriet ud med et løftebord,” siger Andreas Madsen.
Ifølge Lars Bøg er det samlet set en betydelig investering, der skal til for at håndtere de krav, det stiller at håndtere elbilerne, hvor mange komponenter er både større og tungere.
”Batteriet i en elbil vejer omkring 500 kilo. Hvis det er nødvendigt, kan vi skifte enkelte moduler i batteriet, eller for eksempel en pyrosikring (brandsikring i batteriet, red.),” forklarer Benjamin Andersen.
Fejlsøgning kan volde besvær
”Man skal lægge mere tanke i det, når man arbejder på en elbil. Man skal lave flere tests først og tænke sig mere om, før man går i gang,” siger Benjamin Andersen.
Ifølge de to teknikere er elbilerne i mange tilfælde mindre komplekse end traditionelle benzinbiler. Til gengæld fylder software mere og mere i fejlfindingen.
”Software er nok det, der volder mest besvær. Det er sjældent selve højvoltsbatteriet. Ofte handler det om problemer med ladning eller rækkevidde,” forklarer Andreas Madsen.
Benjamin Bæk Andersen peger på, at kundernes forskellige ladeløsninger
også kan gøre fejlsøgningen mere kompleks.
”Det kan være svært at finde ud af, hvorfor noget går galt. Folk bruger alle mulige ladeløsninger, og det kan være der, et problem opstår.”
Samtidig oplever værkstedet en stigning i parkeringsskader.
”Elbilerne er simpelthen større end de biler, folk er vant til at køre i. Og de har flere kræfter, så nogle gange bliver folk overraskede,” siger Andreas Madsen.
Holder godt
Generelt oplever værkstedet dog ikke de store problemer med elbilerne.
”De holder godt. Det er godt for forbrugerne, men knap så godt for værkstedet,” konstaterer Lars Bøg og peger på, at det stiller nye krav til forretningen.
”Så man skal gerne have flere biler igennem, og man skal overveje, hvad værkstedets rolle skal være fremover.”
Her spiller ydelser som bremseservice, dækskifte og dækopbevaring vigtige roller fremadrettet.
”Dækkene på mange elbiler er fx blevet så store, at de færreste gider at have dem derhjemme, så det er en relevant ydelse at se på,” siger Lars Bøg. ■
Lars Bøg er partner hos Skoda Roskilde, hvor man har investeret massivt i at omstille sit værksted til at håndtere det stigende antal elbiler, der triller ud på vejene i disse år.
“Vi kommer ikke til at lave skader, som vi mister penge på”
STS Biler vil hellere acceptere midlertidig lavere aktivitet på pladeværkstedet end at indgå aftaler med forsikringsselskaberne, hvor betaling, kvalitet, kompetencer og sikkerhed systematisk underfinansieres, fastslår eftermarkedschef Henrik Stampe Jensby.
Toyota-forhandleren STS Biler stod i 2025 i det, man i koncernen selv kalder den perfekte storm. Mens stort set alle andre mærker var i fuld gang med omstillingen til elbiler, måtte man tålmodigt vente på nye elbiler fra verdens største bilproducent – en naturligt udfordrende situation: En forretningsplan, der skulle tage højde for sen leverance af nye biler, samtidig med et samlet fald i antallet af skader, hvilket naturligt kunne mærkes på travlheden i forretningen.
Alligevel blev STS Biler i fjor kåret som bedste Toyota-forhandler (Ichiban Awards), vandt en Auto Awards som Årets Nyvognsforhandler (efter at have vundet Årets Værksted året før) og scorede et hattrick i topplaceringer, når det kom til medarbejdertilfredshed blandt alle Toyota-forhandlere.
Et perfekt resultat af en ellers udfordrende perfekt storm?
Aktuelt har STS-koncernen, der består af afdelinger i Holstebro, Lemvig, Ikast, Herning, Skive, Hobro og Viborg, haft fokus på de interne linjer i 2025. Og 2026 startede med en spækket ordrebog, som viser, at Toyota for alvor er
klar til at komme med på elbilsbølgen med tre nye modeller.
“Vores omstilling til elbiler på eftermarkedet og værkstedssiden blev anderledes end hos mange andre mærker. Vi arbejder med verdens største bilproducent, og det har betydet, at der i en periode har været flere drivlinjer at håndtere parallelt. Det har givet os tid til at opbygge de rette værkstedskompetencer, investere i udstyr og tilpasse processer – men også betydet, at den høje volumen af elbiler først for alvor
rammer værkstederne nu. Derfor har vi haft en meget travl start på 2026, hvor værkstederne for alvor skal levere på elbiler i stor skala i et marked, der i dag er helt klar,” siger Henrik Stampe Jensby.
Med en baggrund inden for ledelse og forretningsudvikling hos blandt andet B&O og LEGO var han kort efter sin entré i autobranchen med til at rejse debatten om forsikringsselskabernes pres på skadesbranchen – et pres, der var markant anderledes end noget, han havde oplevet i tidligere job.
For tre år siden beskrev han i et interview situationen som en skyttegravskrig. Og vi besøger Henrik Stampe Jensby, der siden sidst er blevet partner i STS Biler, for at gøre status – på kampen for bedre afregning, skadesbranchens fremtidsudsigter og ikke mindst hvordan man som bilforretning sikrer, at man selv dikterer udviklingen og ikke blæses omkuld, når det blæser.
Og det meste viser sig at hænge sammen. Trukket streg i sandet
STS Biler har således brugt 2025 på at forberede sig på fremtiden. Man har til -
Af Rune Langhoff Public affairs- og kommunikationskonsulent
STS scorer igen og igen højt på medarbejdertilfredshed. Og Henrik Stampe Jensby kan da heller ikke rose medarbejderne nok.
Vi starter ikke med at give rabatten – vi er nødt til at stille krav om at se omsætningen og stabiliteten – ”show me the money” først. For i dag er der ingen garanti for volumen – og slet ingen garanti for indtjening, siger Henrik Stampe Jensby fra STS Biler.
passet organisation og strategi, måttet afskedige medarbejdere og insisterer ikke mindst på, at man ikke ukritisk tilpasser sig forsikringsselskabernes præmisser.
“For os handler det i sidste ende om at tage ansvar for egen forretning. Om at fokusere på det, vi kan gøre noget ved – og gøre det på STS-måden,” siger han.
Men grundlæggende består udfordringerne med forsikringsselskaberne.
Man har fået hævet timepriserne lidt her og der, men der mangler stadig en grundlæggende respekt for, hvad det faktisk kræver at drive et moderne skadesværksted, fastslår Henrik Stampe Jensby.
Derfor har STS Biler trukket en streg i sandet.
“Vi må indimellem acceptere midlertidig lavere aktivitet på pladeværkstedet frem for at indgå aftaler, hvor vi underfinansierer det nødvendige værktøj, udstyr og efteruddannelse. Det er ikke et mål i sig selv – det er et signal om, at mar-
kedet i perioder ikke hænger sammen,” siger han.
Skadesarbejdet er ikke en guldmine, og der har været et fald i både omsætning og indtjening, fortæller Jensby – også selvom nogle forsikringsselskaber er blevet mere tilgængelige og fagligt stærkere på indkøbssiden og har set vejen i et samarbejde.
Kaos uden payoff
Kontrasten er på den måde blevet endnu tydeligere, fastslår Jensby: nogen få selskaber agerer langsigtet, som en kapacitetsabsorberende vækstpartner, mens andre agerer som det, Jensby kalder en “vedligeholdelseskunde”: Selskaber, der siger, at skaderne stiger i både antal og omkostning, men netto har vist en stor tilbagegang i omsætningen.
Så grundlæggende er der ikke sket nok, lyder det fra Henrik Stampe Jensby.
“Stillet op i en simpel vækst vs. volatilitets-analyse, så ligger mange af de store selskaber fortsat i kategorien lav vækst og høj volatilitet. Det giver et vist kaos uden payoff – altså kendetegnet
ved store udsving, men ingen langsigtet fremdrift,” siger han.
Derfor har STS Biler selv taget initiativ.
Fx har det haft effekt at tage salgschefen med til forhandlingerne, fordi forsikringsselskaberne dermed bliver opmærksomme på, at værkstedets vurdering af forsikringsproduktet hænger tæt sammen med bilsalget.
Men kan STS Biler bare afvise skadesarbejde, fordi betalingen ikke er god nok?
“Nej – ikke hvis man ser på branchen som helhed. Et marked, hvor værkstederne over tid ikke kan få økonomi til at investere i kompetencer og kapacitet, vil få konsekvenser for både kvalitet og sikkerhed,” siger han.
Han sætter sin lid til, at konsolideringsbølgen i branchen vil være med til at skubbe på magtbalancen.
“Konsolidering gør det sværere for forsikringsselskaberne ensidigt at diktere priserne. Større og mere robuste aktører har bedre mulighed for at stå fast – men også et større ansvar for branchens langsigtede bæredygtighed.”
Derfor ser han heller ikke fordelsværkstedsaftaler som attraktive, hvis de alene baserer sig på pris.
“Vi starter ikke med at give rabatten – vi er nødt til at stille krav om at se omsætningen og stabiliteten – ”show me the money” først. For i dag er der ingen garanti for volumen – og slet ingen garanti for indtjening,” siger Henrik Stampe Jensby.
Der er sket et skred
Han nævner et konkret eksempel, hvor et forsikringsselskab kørte et udbud for at få netværket til at underbyde sig selv uden at vide, om det vil give større eller mindre omsætning – og hvor man derfor risikerer at byde sig selv ned, hvis man ikke tænker sig grundigt om.
“Det hænger ikke sammen. Vi kommer ikke til at påtage os skader, hvor den nødvendige faglighed, dokumentation, efteruddannelse og uddannelse af fremtidens medarbejdere – lærlinge og elever, som branchen får brug for – ikke kan finansieres forsvarligt.”
“Der er sket et skred i fordelingen, hvor reservedele fylder mere og mere. Hvis man vil holde skadespriserne nede, bør man kigge bredere end blot på arbejdslønnen. Selvom det umiddelbart kan se ud, som om branchen viser vækst, har det ikke betydet mere arbejde, flere timer eller højere indtjening. Tværtimod bruges der i dag flere ressourcer pr. faktureret intern produktionstime som reparatør, fordi meget for forsikringsselskaberne er blevet automatiseret. Robotten kan ikke fjerne den hele reservedel – ny eller brugt – men den kan fjerne tillæg og enheder til arbejdets udførsel.”
Derfor har STS Biler i 2025 arbejdet med at gøre organisationen mere robust over for udsving.
“Men det er ikke en model, vi ønsker at drive efter permanent. Skadesarbejde – især på moderne biler – kræver kontinuerlige investeringer, træning og specialisering. Den kompetence risikerer branchen at udhule, hvis vilkårene ikke følger med.”
Medarbejdere kan hos STS Biler ligeledes flyttes mellem afdelinger som en bevidst risikostyring i et marked med store udsving – ikke som en erstatning for stabile rammevilkår.
Hvorfor frem for hvad
“Vi har insisteret på at bryde siloer ned,” siger Henrik Stampe Jensby.
En øget transparens om økonomi og udfordringer har styrket sammenholdet og fået medarbejderne til at tage fælles ansvar for helheden.
Fokus på kultur og medarbejdernes mulighed for at påvirke eget arbejde og ansvar på tværs har yderligere bidraget til høj medarbejdertilfredshed.
“Jeg kan simpelthen ikke rose medarbejderne nok. De har gjort en kæmpe forskel.”
Ifølge Jensby skyldes omstillingsparatheden især åben kommunikation og et konstant fokus på “hvorfor” frem for blot “hvad”.
Og det er netop det perspektiv, han efterlyser bredere i debatten.
“Problemet er, at vedvarende prispres ikke bare rammer den enkelte virksomhed, men langsomt udhuler branchens samlede kompetenceniveau. Komplekse skader kræver specialister, efteruddannelse og investeringer. Hvis vilkårene ikke følger med, risikerer man færre kompetente værksteder, ringere reparationer og i sidste ende højere samfundsomkostninger.”
Medarbejdere kan hos STS Biler flyttes mellem afdelinger som en bevidst risikostyring i et marked med store udsving – ikke som en erstatning for stabile rammevilkår, forklarer Henrik Stampe Jensby.
Det betyder blandt andet, at pladesmede i perioder hjælper til andre steder i organisationen, når skadesvolumen midlertidigt ikke giver mulighed for fuld kapacitetsudnyttelse.
Derfor er Henrik Stampe Jensby i dag en forsigtig optimist.
“Jeg tror på medarbejderne. Jeg tror på STS Biler. Og jeg tror på, at det her projekt giver mening – også på den lange bane.” ■
TEC sætter strøm til undervisningen
Med et helt nyt undervisningslokale dedikeret til elektricitet i biler gør TEC i Hvidovre klar til at åbne en ny uddannelseslinje, der skal ruste personvognsteknikere til fremtidens bilpark.
Cirka hver femte bil i danskernes 2,9 millioner store bilpark drives i dag frem af en elmotor. For blot fem år siden var kun en ud af 100 biler elektriske, viser tal fra Bilstatistik.dk.
Den udvikling stiller store krav til landets værksteder, og derfor har TEC i Hvidovre sat gang i et større forandringsarbejde, som blandt andet drives af implementeringsansvarlig Mathias Selchau Ridder.
Han har givet AutoBranchen Danmark en tidlig rundtur i det lokale, som engang husede et museum for biler af fortiden, men som efter sommerferien skal bruges til at uddanne nye mekanikere med fokus på fremtidens bilpark.
Ny uddannelse
”Det her lokale skal understøtte en ny uddannelse, vi starter op i august, og det skal sikre en grundforståelse for elektriske systemer på biler,” siger Ma -
Af Christian Richter Kommunikations- og politisk rådgiver
thias Selchau Ridder, der har en fortid som underviser hos Semler Gruppen.
Den nye, opdaterede uddannelse kommer til at hedde personvognsteknikeruddannelsen, og her vil eleverne kunne vælge, om de vil specialisere sig i EV (electric vehicle) eller ICE (internal combustion engine).
”De ændringer, vi foretager her på skolen, sker som en reaktion på den udvikling, vi har set på elbilsområdet,” siger
Det nye undervisningslokale til elektricitet i biler stod ikke færdigt, da AutoBranchen Danmark var på besøg. Visualiseringen her viser, hvad eleverne har i vente. Foto: Klok Visuals
Mathias Selchau Ridder og understreger, at han også forventer, at kompetencer inden for reparation af elbiler vil blive langt mere efterspurgte på landets værksteder i årene, der kommer:
”En mester, der kun satser på biler med forbrændingsmotor fremover og ikke omstiller sig til også at kunne arbejde på elbiler, han tager lidt af en chance.”
Computer på hjul
Den basale viden om det elektriske system, der styrer bilers lygter, assistentsystemer og meget mere, adskiller sig ikke så meget fra drivmiddel til drivmiddel. Og det er her, uddannelsen tager sit afsæt, før der bygges på med mere avancerede færdigheder.
”Bilerne er i dag blevet mere som en computer at arbejde på,” siger Mathias Selchau Ridder og forklarer, at hvor man tidligere kunne følge en ledning fra komponent til komponent, samles flere og flere funktioner i dag i centrale styreenheder i bilen.
Derfor er det nye lokale bygget til at træne systemforståelse og fejlfinding i bilens elektriske kredsløb og kommunikation – på tværs af bilmærker.
Finder fejl med “fumlebræt”
En stor del af undervisningen foregår på den måde, at eleverne skal lære om de elektriske systemer ved hjælp af tavler, der er målrettet bilers specifikke systemer. Tavlen viser et enkelt af en bils systemer, så det er nemmere at fokusere og danne sig overblik – man kan kalde det et ”fumlebræt”, men på meget højt niveau.
I lokalet findes også udstyr, der skal træne eleverne i arbejde på bilens højvoltssystem, som typisk er på 400 volt. Dog har brættet en lav ampere, så eleverne kan lære principperne uden at sætte livet på spil.
”Vi har stort fokus på sikkerhed og på hele tiden at minimere risikoen for personfare,” siger Mathias Selchau Ridder.
Mathias Selchau Ridder er en af drivkræfterne i at få det nye undervisningslokale stablet på benene. Her ses han foran en af de tavler, der skal bruges i undervisningen.
Efter 14 dage i lokalet vil eleverne have en solid grundforståelse af bilens elektriske systemer og kunne lave simpel fejlfinding på dem. De skal bl.a. være i stand til at lave en ”spændingsfrakobling” på en el- eller hybridbil på en sikker måde.
Et særligt fokus i undervisningen er de store forskelle, der kan være fra mærke til mærke, når man arbejder med højspænding.
”Er du på et autoriseret værksted, er der en helt specifik fremgangsmåde for, hvordan man arbejder med højvoltssystemer på lige netop det bilmærke. Men på de frie værksteder kan der være andre fremgangsmåder og andet udstyr til rådighed, så der er det særligt vigtigt, at vi får givet dem et grundlag for at forstå, hvad det er, de arbejder med,” siger han.
Andre arbejdsopgaver
Selvom elbiler rummer langt færre dele end biler med traditionel forbrændingsmotor, betyder det ikke, at værkstedsarbejdet forsvinder. Det ændrer bare karakter, forklarer Mathias Selchau Ridder:
”Man kan måske godt fornemme, at tingene bevæger sig i en retning, hvor der kan blive mindre arbejde pr. bil, fordi der er færre dele. Men sådan er det ikke endnu. Der er fortsat et stort slid på forskellige komponenter, fordi elbilerne er tungere, der er fortsat skader,
og så er alle nye biler blevet langt mere komplekse at arbejde på.”
Men bare fordi bilparken forandrer sig, er det ikke ensbetydende med, at elevernes interesser følger med.
”Af de lærlinge, vi har igennem lige for tiden, er det ikke alle, der er lige optagede af elbiler,” siger Mathias Selchau Ridder og tilføjer:
”Måske kan en af grundene være, at de ofte ikke selv har råd til at købe dem endnu.”
Et hurtigt blik rundt på den stopfyldte parkeringsplads, der omkredser TEC i Hvidovre, bekræfter såvel elevernes bilentusiasme, som at de elektriske biler endnu er i mindretal.
”Men ligegyldigt hvad der sker, så er det vores forventning, at de kommer til at arbejde på el- eller hybridbiler, for der er allerede solgt så mange af dem,” siger Mathias Selchau Ridder.
Klima-erhvervsskole
Når det nye lokale står klar, er det dimensioneret til at have 24 elever igennem ad gangen i forløb af to ugers varighed – og forventningen er, at det bliver fuldt booket.
TEC i Hvidovre er udnævnt til klima-erhvervsskole, og det er blandt andet derfor, man i særlig grad satser på elbilsområdet med de nye faciliteter. Andre skoler får dog også gavn af det gennem samarbejde. ■
Drukner i regler:
”Jeg ville aldrig starte forfra i dag”
AutoBranchen Danmarks medlemmer føler sig i stigende grad klemt under bureaukratiets byrder.
Byrderne fra omfattende regler, kontrol og indrapporteringer i autobranchen er blevet tungere gennem de seneste fire år. Det viser en undersøgelse, AutoBranchen Danmark har gennemført blandt sine medlemmer i februar.
Her oplyste 31 pct. af de medvirkende, at omfanget af love, direktiver og rapporteringskrav, der påvirker deres virksomhed, er steget i de seneste fire år. Hele 47 procent oplever, at det er steget markant.
Kun én procent af respondenterne oplever, at omfanget er faldet i den periode.
Og det samme hører vi fra flere og flere medlemmer af AutoBranchen Danmark.
”Nu har jeg drevet virksomhed i 26 år, så nu bliver jeg ved, men jeg ville aldrig nogensinde starte forfra i dag. Man kan simpelthen ikke tjene nok på at være bilforhandler til, at det opvejer alt det, vi skal bruge tid på at indberette. Det er ikke fair,” siger Huso Vlanic, som er indehaver af MH Automobiler i Odense.
Frygten er det værste
Også blandt autolakererne er der utilfredshed med de byrder, der drypper ned over branchens små og mellemstore virksomheder.
”Det er frygten for, om vi gør noget forkert, som er det værste, for det er
svært at gennemskue alle de regler, der kommer,” forklarer Daniel Heinze, som driver Winthers Autolak i Sorø og for nylig har udvidet sin forretning med overtagelsen af Kenneths Autolak i Fuglebjerg på Sjælland.
Noget af det, han bøvler med, er reglerne for ESG. For selvom hans egen virksomhed ikke er stor nok til at skulle udfylde regnskabet, så bliver han alligevel ramt af det. Det gør han, fordi han har de store forsikringsselskaber som kunder, og de har brug for hans informationer til deres regnskaber.
Også reglerne for affaldssortering er noget, der kan skabe bekymring: ”Nogle gange så hører man måske et rygte om, at nu kommer der nye regler for affaldssortering eller sådan noget. Det skaber bekymring over, hvordan vi skal håndtere affaldssortering i fremti -
Christian Richter Kommunikations- og politisk rådgiver
den, hvis det bliver mere bøvlet, end det er i forvejen. Skal vi have en medarbejder kun til at håndtere affaldssortering osv.,” spørger Daniel Heinze.
Hele ni procent af respondenterne i AutoBranchen Danmarks undersøgelse fra februar svarer, at de overvejer at lukke forretningen pga. de mange krav. Mere end en tredjedel overvejer at skære ned på visse aktiviteter af samme grund.
Respondenterne repræsenterer virksomheder af vidt forskellig størrelse, men gennemsnitligt anslår de, at de bureaukratiske byder rammer dem med udgifter på i omegnen af 120.000 kroner i gennemsnit. Tallene er dog behæftet med en vis usikkerhed.
AutoBranchen Danmarks adm. direktør, Gitte Seeberg opfordrer de nyvalgte folketingspolitikere til at arbejde for at få nedbragt de bureaukratiske byrder for branchen:
“Vi hører hver eneste dag fra medlemmer, der er frustrerede over de øgede krav, så det er ikke overraskende, at lovkravene har store negative konsekvenser. Men at hver tiende virksomhed helt overvejer at lukke pga. kravene burde være noget, der får politikerne til at handle i en fart,” siger Gitte Seeberg. ■
Daniel Heinze fra Winthers Autolak i Sorø
Af
Det er vigtigt for at sikre, at vores fag også har dygtig arbejdskraft i fremtiden, lyder det fra Mosegaards Autolakering, der vil sikre fokus på storvognslakering på lakereruddannelsen.
Efterlyser uddannelsesmæssigt fokus på storvognslakering
Storvognslakering er i vækst - og derfor er der brug for både bedre uddannelse og øget samarbejde på tværs af branchen, lyder det fra Mosegaards Autolakering.
Ingen, der besøger Mosegaards Autolakering i Bramming, kan være i tvivl om, at det her er lysten, der driver værket.
Den faglige stolthed er dybt forankret i alle lokaler – lige fra storvognskabinerne og helt ind på kontorgangen, der er udsmykket med massevis af magasinforsider, hvor lastbiler, der er malet hos Mosegaards, vises frem.
Mosegaards Autolakering fejrede sidste år 50-års jubilæum og beskæftiger i dag omkring 18 medarbejdere – og fra tidligere også at have haft fokus på personbiler, bliver næsten alle kræfter i dag brugt på storvognslakering.
95 procent af det, der bliver arbejdet med, er således storvognslakering, mens personvognsdelen er solgt fra.
Af Rune Langhoff Public affairs- og kommunikationskonsulent
“Jeg gad ikke male røde forskærme længere. Arrogancen fra forsikringsselskaberne var komplet uudholdelig, når det kom til personbiler. Vi vil bruge vores tid på noget, der gør os glade,” forklarer indehaver Frank Mosegaard, der selv blev udlært i 1983 og overtog virksomheden efter sin far et par år senere.
Og her hos Mosegaards Autolakering er det ikke usædvanligt, at en lakering tager 350 timer og op efter - alt inklusiv. Langt de fleste opgaver inkluderer også skiltearbejde i stort omfang, og der er tilmed en ansat, der har ansvaret for at håndmale illustrationer på lastbilerne. Han hedder Ray Hill, og kunstner er måske i virkelighed et mere rammende ord for hans jobbeskrivelse: En lastbil fra Aarhus blev således både udsmykket med kunstmuseet Aros og højhus-vartegnet Isbjerget – og fangede derefter de aarhusianske politikeres interesse som rullende reklamesøjle for Smilets By.
Skal ose af faglig stolthed
“Vi går på arbejde hver eneste dag for at levere håndværk af høj kvalitet. Det er slet ikke noget, vi diskuterer. Det hele skal ose af faglig stolthed,” fortæller Frank Mosegaard.
Og rygtet om Mosegaards flotte arbejde har da også spredt sig fra de utallige forsider på Lastbilmagasinet. Faktisk i en sådan grad, at såkaldte truckspottere – ofte unge mennesker, der elsker lastbiler og filmer dem til sociale medier - dukker op på adressen for at se lastbilerne, når de ruller ud af kabinerne og kommer helt frisk fra fad.
“Vi har været nødt til at sige til dem, at det altså er vognmændene selv, der skal have lov til at vise bilerne frem først. Men det er jo fedt med interessen,” siger Frank Mosegaard.
Og det er ikke kun interessen fra truckspotters, der er stigende. Markedet for storvognslakering bliver også større og større, oplever man hos Mosegaards Autolakering.
Det er selvfølgelig positivt, men hvis den faglige stolthed også skal trives i fremtiden, skal der gøres en indsats, lyder det.
Eksempelvis bør lakereruddannelsen på College360 i Silkeborg, der som bekendt er det eneste uddannelsessted for autolakerere, prioritere storlakering,
siger Carsten Vilster, der er leder af lastvognsafdelingen hos Mosegaards Autolakering.
“Vi skal have styrket vores del af branchen,” siger Carsten Vilster.
I dag står de enkelte storvognslakerere nemlig med en stor del af ansvaret for at sikre deres arbejdskraft. Hos Mosegaards Autolakering har de i dag fire lærlinge, der er yderligere to skrevet op på venteliste og man rekrutterer ofte selv ved først at prøve de unge mennesker af som fejedrenge. Så det er et ansvar, man gerne løfter.
Men når eleverne kommer på skolen, er der ingenting, der gør dem til bedre storvognslakerere. Faktisk bliver deres lærlinge bedømt hårdere end lærlinge, der har fokuseret på personbiler. Og det bør laves om, siger Carsten Vilster.
“Det er vigtigt for at sikre, at vores fag også har dygtig arbejdskraft i fremtiden,” siger han.
Hos Mosegaards Autolakering har man bevidst valgt mesterlære, så lærlingene kan være så mange timer på værkstedet som muligt. Men man savner alligevel, at skolen tager deres del af branchen mere alvorligt.
“Som det er i dag, er det os selv, der skal opfinde det hele,” lyder vurderingen fra Carsten Vilster, der efterlyser, at andre i storvognsbranchen også rejser samme problemstilling for skolen.
Jo flere jo bedre
Frank Mosegaard og Carsten Vilster har dog ikke tænkt sig at sidde på hænderne, indtil det måtte ske. De har også en vision om en erfa-gruppe for storvognslakerere, hvor man kan mødes, udveksle erfaringer, snakke taksering og i det hele taget få deres del af branchen til at arbejde bedre sammen.
“Jo flere vi er, der står sammen, jo bedre. Vi skal sammen løfte branchen fagligt,” siger Carsten Vilster.
For målet er klart: At sikre at Mosegaard Autolakering også i fremtiden kan
male storvogne, der vækker opsigt i hele landet – og så medarbejderne kan levere nogle resultater, de kan være stolte af.
“Når man ser på autolakering af personbiler, er man jo i fuld gang med at slide nogle mennesker fuldstændig op. Omkostningerne er stukket af, afregningen følger ikke med, og det er pinedød nødvendigt med et højt tempo, der undergraver kvaliteten,” konstaterer Frank Mosegaard.
“Forsikringsselskaberne tjener milliarder på motorforsikringerne. Men hvis de kunne give bare en halv milliard tilbage til skadesbranchen, kunne der komme nogle investeringer, så man kan skabe noget, der også kan holde i fremtiden,” siger han, mens han dog understreger, at han har den største respekt for de unge autolakerere, der starter op i branchen for personvognslakering i dag – og bare klør på.
“Det må jo også være i forsikringsselskabernes interesse at fremme investeringslysten, så vi har en god branche i fremtiden, hvor man kan fastholde medarbejderne. I dag er det for stresset, og når en autolakerer forlader faget, kommer de jo sjældent tilbage,” siger han.
Hos Mosegaards Autolakering er man dog tilfreds med sit fokus på storvogne:
“Vi har et fantastisk team, vi øver os hver dag. Vi har trofaste kunder og fantastiske leverandører, der lytter – og det gør os alle sammen bedre.”
Og sådan skulle det gerne blive ved med at være. Hvilket præcis er grunden til, at der skal investeres i uddannelse og samarbejde på tværs af storvognsbranchen. Så nu er bolden givet op.
Hvis man er interesseret i at deltage i et netværk for storvognslakerere, kan man kontakte Frank Mosegaard på post@ mosegaards.dk ■
Forsikringsselskaber gambler med sikkerheden og truer værksteder
Prispres fra forsikringsselskaberne har konsekvenser for både bilejere og værksteder, viser medlemsundersøgelse.
Forsikringsselskabernes prispres mod værksteder og autolakerere har været et problem i en årrække.
Det voldsomme prispres, som mange oplever, betyder blandt andet en udpint økonomi i store dele af skadesbranchen. Mange kører med underskud, overskudsgraden er halveret over en ti-årig periode og investeringer i udstyr, efteruddannelse og fremtidssikring af forretningerne er blevet nedprioriteret.
Men prispresset er også så insisterende, at det går ud over reparationernes kvalitet, bilernes sikkerhed og de garantier, der måtte være gældende.
Det mener i hvert fald et stort flertal af de værksteder, der har deltaget i AutoBranchen Danmarks seneste medlemsundersøgelse om samarbejdet med forsikringsselskaberne.
Således svarer 63 procent af respondenterne, at forsikringsselskabernes prispres har nået et niveau, hvor det betyder, at forsikringsselskaberne gambler med kvalitet og sikkerhed eller bilens gældende garanti i de reparationer, der foretages.
Omvendt er det kun 16 procent af respondenterne, der ikke mener, at det er tilfældet.
“Desværre er mange forsikringsselskaber mere optagede af de omkostninger, de har, end at sikre, at deres kunders biler får gode reparationer, der lever op til reparationsvejledningerne og er i tråd med det håndværksmæssige kendskab,
der findes ud på værkstederne. Det oplever vi igen og igen – og det oplever man desværre også ud på værkstederne. Endda i meget høj grad,” siger Nicky Bobak, medlemschef i AutoBranchen Danmark.
Han henviser til, at de seneste regnskaber fra forsikringsselskaberne – fx Tryg, hvor forsikringsoverskuddet i 2025 var på otte milliarder – viser, at der er penge nok hos forsikringsselskaberne. Også til at betale for bedre reparationer. Mange bliver truet
Undersøgelsen viser dog også, at det ikke afholder forsikringsselskaberne fra at presse mange værksteder - endda med trusler.
Hele 22 procent af respondenterne i undersøgelsen svarer, at de har oplevet, at et forsikringsselskab, en taksator eller en indkøber har truet dem eller deres forretning med repressalier, hvis de ikke lever op til krav, vilkår eller lignende.
Af Rune Langhoff
Public affairs- og kommunikationskonsulent
“Det er helt uacceptabelt, at forsikringsselskaberne truer dem, der burde være deres gode samarbejdspartnere. Det hører ingen steder hjemme, og det kalder i den grad på selvransagelse hos forsikringsselskaberne,” siger Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark.
Undersøgelsen viser også, at det primært er tildeling af mindre skadesarbejde og generelt dårligere vilkår, som forsikringsselskaberne truer med. Men en række medlemmer angiver også, at de er blevet truet med at få lukket deres reparatørnummer, der altså vil betyde, at de slet ikke kan reparere skader for det pågældende selskab.
Forsikringsselskabernes brancheorganisation har ellers tidligere fastslået, at lukning af reparatørnumre ikke må bruges som pression ift. priser.
Du kan læse flere af undersøgelsens konklusioner på eftermarked.dk ■
Andet: 4 26%
Ved ikke: 17 02%
Mener du, at forsikringsselskabernes prispres har nået et niveau, hvor det betyder, at forsikringsselskaberne gambler med kvalitet og sikkerhed eller bilens gældende garanti i de reparationer, der foretages?
Nej: 15 96%
Ja: 62 77%
Nyt Auto IT-system samler salg og værksted i én løsning
AutoBranchen Danmarks mangeårige samarbejdspartner Auto IT lancerer som de første i Danmark et system, der samler bilsalg og eftermarked i én løsning målrettet frie forhandlere og værksteder.
Produktet får navnet AutoDesktop Sales & Aftersales og forventes klar i maj.
Behovet har længe været tydeligt hos frie brugtvognsforhandlere og værksteder: Et it-system, der passer til deres virkelighed – og som ikke er hverken tungt og dyrt som nyvognsforhandlernes systemer eller bundet op på grossisters gratisløsninger med fokus på reservedelssalg.
Auto IT vil placere sig midt imellem. Ambitionen er at skabe et fælles kundestyringssystem, som både salgsafdeling og værksted kan arbejde i.
”Indtil nu har vi haft fokus på bilsalg. Men eftermarkedet fylder mere og mere, og de frie forretninger har brug for en løsning, der samler det hele og giver overblik,” siger direktør i Auto IT, Claus Nyboe.
I dag arbejder mange virksomheder med adskilte systemer. Med den nye løsning kan alle kundedata samles ét sted: finansiering, forsikring, reparationer, serviceaftaler og historik. Det skal give et samlet billede af kunden og styrke kundefastholdelsen.
Systemet får desuden et AI-modul, som analyserer de indsamlede data. Dermed kan selv mindre virksomheder begynde at arbejde datadrevet. Når man kender kundens mønstre fra første bilkøb til værkstedsbesøg og onlineadfærd, kan man bedre forudse behov og tilbyde den rette service.
Pointen er klar: Det er billigere at fastholde en eksisterende kunde end at skaffe en ny. Med bedre indsigt i kundernes adfærd kan værksteder arbejde mere struktureret med servicepåmindelser, mersalg og loyalitet.
Ifølge Claus Nyboe ligger der et stort indtjeningspotentiale i at udnytte data bedre. Det handler ikke kun om mersalg, men om at skabe relationer og loyalitet. Det er lettere at sælge til kunder, der allerede kender og stoler på forretningen.
Auto IT forventer, at prisen for AutoDesktop Aftersales vil ligge omkring 2.000–3.000 kroner om måneden. Dermed placerer løsningen sig markant under de tunge systemer, som typisk bruges af større kæder, og uden den binding til reservedelssalg, som ofte følger med gratisløsninger.
AutoBranchen Danmark har samarbejdsaftale med Auto IT, som giver medlemmer fordele på Estimatic, Carlite og CarLean
Kursuskalenderen
Vi planlægger hele tiden nye kurser, events og webinarer, som kan være til gavn og glæde for jer som medlemmer af AutoBranchen Danmark.
Alle afholdte webinarer bliver lagt op på hjemmesiden, så hvis der er et emne, du gik glip af, eller gerne vil se igen, kan du altid finde det under ”Kurser & events”, hvor de ligger nederst på siden.
Du kan finde flere events, information om tilmelding og andre praktiske oplysninger på vores hjemmeside under ”Kurser & events”.
15. april
Bliv bedre til skadesberegning i Autotaks
Silkeborg
15. & 21. april
Forbrugerkreditdirektivet
Silkeborg og Ringsted
29. april
Branchedag for leasingselskaber
Roskilde
20. maj
AutoBranchen Danmark har 90 års fødselsdag og holder reception i de nye lokaler i Ørestad. Alle er velkomne. Find tilmeldingen på vores hjemmeside.
København
Nye afgørelser:
Deltidsansatte har ret til overtidsbetaling
To nye afgørelser, der fastslår, at deltidsansatte på industriens område og på de offentlige områder har samme ret til overtidsbetaling som sammenlignelige fuldtidsansatte, kan få vidtrækkende betydning.
I mange virksomheder er det gængs praksis, at deltidsansatte først får overtidsbetaling, hvis de arbejder mere end 37 timer. Det er også aftalt i mange overenskomster. Men nu har en faglig voldgift afgjort, at det er i strid med EU’s deltidsdirektiv.
Det betyder, at blandt andre AutoBranchens Arbejdsgiverforening (ABAF) nu skal i gang med at se på, hvad afgørelsen ændrer.
Afgørelserne slår fast, at det er i strid med forbuddet mod forskelsbehandling, hvis deltidsansatte først får overtidsbetaling, når de arbejder ud over fuldtidsnormen, mens sammenlignelige fuldtidsansatte får overtidsbetaling ved arbejde ud over 37 timer – medmindre der er objektive grunde til forskelsbehandlingen.
Endnu ikke overblik over konsekvenserne
Sagen udspringer af to nyere domme fra EU-Domstolen om deltidsdirektivet. På den baggrund blev der ved OK25 nedsat en faglig voldgift, som nu har slået fast, at den hidtidige praksis på industriens overenskomster ikke er i overensstemmelse med EU-retten.
”De nye afgørelser er ikke afsagt på vores overenskomster, men kan alligevel få betydning på andre områder, hvor der er tilsvarende forskelsbehandling af deltidsansatte. Vi er i gang med at se nærmere på afgørelsen og dens rækkevidde,” siger advokatfuldmægtig August Grave fra ABAF.
KONTAKT ABAF:
AUGUST GRAVE
Juridisk konsulent
Kernen i afgørelsen er, at deltidsansatte ikke må stilles ringere end sammenlignelige fuldtidsansatte. Hvis en fuldtidsansat får overtidstillæg ved arbejde ud over sin norm, vil en deltidsansat som udgangspunkt også have krav på overtidstillæg, når vedkommende arbejder ud over sin egen aftalte arbejdstid – medmindre der foreligger objektive og saglige grunde til forskelsbehandlingen.
Kan blive nødvendigt at genbesøge praksis
For værksteder og bilforhandlere kan dommen betyde, at man skal gennemgå ansættelseskontrakter og lønpraksis for deltidsansatte.
”Mange virksomheder har haft en fast praksis i årevis. Nu kan det være nødvendigt at genbesøge den. Hvis virksomheden ønsker at begrænse risikoen for overtidsbetaling ved deltidsansattes ekstra arbejde, anbefaler ABAF at begrænse omfanget af deltidsansattes arbejde udover den aftalte arbejdstid mest muligt. Det er også en god idé at overveje, om det antal timer, der er aftalt i den deltidsansattes ansættelseskontrakt, stemmer overens med det antal timer, medarbejderen i realiteten arbejder,” siger August Grave.
ABAF følger udviklingen tæt og vil orientere medlemmerne, når der foreligger en mere detaljeret afklaring. Indtil da opfordres virksomheder, der modtager krav om efterbetaling, til at søge rådgivning, så situationen vurderes konkret. ■
Tlf.: 4187 0838. Mobil: 3374 6788 augr@danskerhverv.dk
Af Rebekka Johanne Knudsen Kommunikationskonsulent
Åndedrætsværnssættet
SATA Vision 2000 n
Sættet indeholder SATA vision 2000 n -kappe, bælteenhed med aktivt kulfilter samt SATA-luftslange 1,2 m og leveres i en praktisk opbevaringsboks.
Helmasken med friskluftsystem giver:
Maksimal beskyttelse
Hoved-/brystkappe, som er åndbar, modstandsdygtig over for opløsningsmidler, fnugfri, flammehæmmende og lukkes med en burrelukning.
Høj bærekomfort
Individuel justerbar
Stort synsfelt
Gennemgående visirsystem fås kun hos SATA.
SATA-bælteenheden med aktivt kulfilter
Ekstra stort kulfilterelement for optimal kvalitet af åndeluften–, endda oliedampe filtreres