Daf nyt 12 2013

Page 1

D·A·F nyt

Lad dette nyhedsbrev cirkulere i virksomheden Administration/bogholderi Salgsafdeling Værksted/Reservedele

AutoBranchen Danmark – en fusion af

Nr. 12 · 28. august 2013 udsendt i uge 35

AutoBranchen Danmark V I D E N

T I L

F O R S K E L

Se flere nyheder på www.daf.dk

Motor-Depotet vinder D·A·Fs DHL Stafet Vest 2013 18 hold fra medlemsvirksomheder i Vestdanmark løb solen sort i Mindeparken i Aarhus i går. Fem løbere fra Motor-Depotet tilbagelagde de 25 kilometer med den imponerende vindertid 1:43:04. Den aktive dag blev afsluttet med grill, snak og et ordentligt festfyrværkeri. Små 100 deltagere fra D·A·Fs medlemmersvirksomheder og sekretariatet var samlet i Aarhus i går aftes, da sidste dag af DHL Stafetten bogstaveligt talt løb af stablen. 19 hold stillede til start i D·A·Fs interne konkurrence, og det blev ét af Motor-Depotets tre hold, der løb med vinderæren. Med en tid på imponerende 1:43:04 blev holdet en

overlegen vinder foran Dahl Pedersens og Poul Rasmussens respektive førstehold. Faktisk indbragte vindertiden en samlet syvendeplads på dagen. Som en kærkommen ny dimension i årets arrangement stillede også fire ’gå-hold’ til start, der dermed understregede sandheden i, at alle kan være med. I ’gå-konkurrencen’, hvor alle fem deltagere går sammen, vandt Anders Petersens førstehold i tiden 49:37. Efter de fysiske udfoldelser var der sørget for et gedigent grillmåltid og hyggelig snak på tværs af de deltagende hold. Aftenen blev afsluttet med et flot festfyrværkeri ved 22-tiden til stor fornøjelse for alle deltagere.

Fra D·A·F skal der lyde en stor tak til deltagerne på de 18 hold fra Dahl Pedersen, Sondrup Bilcenter, Andersen Petersen Automobiler, Pedersen & Nielsen, Poul Rasmussen, Renault Danmark og Motor-Depotet for et hyggeligt og vellykket arrangement. Næste uge afholdes DHL Stafetten i København, hvor 10 D·A·F-medlemshold stiller til start. Med en langt fladere rute i Fælledparken skal det blive spændende at se, om et hold fra øst kan slå vest når det samlede D·A·F-løberegnskab gøres op. Alle tider kan findes www.aarhusmotion.dk

Uafhængig brancheforening for 500 automobilforhandlere med 650 udsalgssteder, der omsætter for 50 milliarder om året. Danmarks Automobilforhandler Forening · AUTOBRANCHENS HUS · Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup · Tlf. 33 31 45 55 · Fax 33 31 30 75 · Web: www.daf.dk · E-mail: daf@daf.dk


D·A·F og FAI opruster forud for fusionen I forbindelse med oprettelsen af den nye organisation AutoBranchen Danmark og de dertilhørende strategiske overvejelser, styrker D·A·F og FAI nu deres sekretariat på centrale områder. ”En logisk udvikling”, mener adm. direktør i D·A·F Jens Brendstrup. ”Vi mener det, når vi siger ’viden til forskel’, og det er derfor vi nu opgraderer vores kompetencer ”, siger Jens Brendstrup med henvisning til den kommende organisation AutoBranchen Danmarks slogan. Han suppleres af FAIs adm. direktør Michael Nørregaard: ”Vi vil gerne sætte barren højt for os selv og for den medlemsservice, vores medlemmer fortjener. Det kræver omvendt, at vi har de rigtige ressourcer, der kan levere.” De to foreninger, der til nytår smelter endeligt sammen til en samlet organisation, har derfor ansat tre nye ansigter på tre strategisk vigtige områder. Det drejer sig om medlemsservice, kommunikation og det nye AutoBranchens VidenCenter, der skal give den nye organisation en stærk faglig og teknisk profil.

Ny kommunikationschef

Som ansvarlig for kommunikationsindsatsen i det nye AutoBranchen Danmark har de to foreninger pr. 1. august ansat Lisa Sandager Ramlow, der kommer fra en stilling som presse- og kommunikationsrådgiver i Dansk Erhverv. Hun har tidligere været kommunikationsansvarlig i Konkurrencestyrelsen og Danmarks Eksportråd. Lisa tilfører dermed det nye organisationsprojekt solid erfaring med udvikling og implementering af presse- og kommunikationsstrate-

gier og et veludviklet netværk blandt journalister. Som kommunikationschef bliver Lisas fremmeste opgave netop at koordinere kommunikationen og presserelationerne såvel op til som efter lanceringen af det nye AutoBranchen Danmark til nytår. Lisa er 48 år, uddannet cand.merc. i kommunikation fra Copenhagen Business School og har en tillægsuddannelse i journalistisk fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Stærk autoteknisk profil

I forbindelse med etableringen af D·A·Fs og FAIs AutoBranchens VidenCenter, der samler og styrker foreningernes brede vifte af faglige rådgivningskompetencer inden for kvalitet, effektivitet, uddannelse, miljø og autoteknik, er John Milton blevet ansat som konsulent pr. 1. august. John bringer med sig 25 års erfaring inden for det autotekniske område. Senest har han som selvstændig med sin virksomhed Dansk Karrosseri Teknik skabt gode resultater for utallige værksteder med hans rådgivningsog uddannelsesaktiviteter. I AutoBranchens VidenCenter er John ansvarlig for at udfolde en styrket teknisk dimension af det nye organisationsprojekt, herunder kursusvirksomhed, værkstedscertificering og autoteknisk rådgivning. John er 46 år og oprindeligt udlært karrosserismed fra Tårnby Karrosserifabrik. 2

Styrket medlemskontakt

For at styrke medlemskontakten yderligere, har D·A·F ansat Svend-Aage Kroman som konsulent pr. 1. juli. Svend-Aage skal stå i spidsen for at udrulle flere nye projekter som eksempelvis det nye kvalitetskoncept D·A·F Brugtbil. En af Svend-Aages vigtigste opgaver bliver at varetage rådgivningen af medlemmer i forhold til mange nye kommercielle samarbejdsaftaler. Svend-Aage har en fortid i MAF og Bilbranchen, men har inden da indsamlet 30 års praktisk erfaring inden for autobranchen, først som mekaniker og værkfører, senere som direktør i en større bilforretning. Med en baggrund både ude i branchen og i organisationsverdenen er Svend-Aage en oplagt kapacitet at benytte til den nære medlemskontakt ude i landet. Svend-Aage er 66 år og er oprindeligt udlært automekaniker og uddannet merkonom. ”Vi er stærkt tilfredse med, at det er lykkedes det nye AutoBranchen Danmark-projekt at tiltrække så stærke profiler. Vi glæder os over at tilbyde vores medlemmer en endnu bedre og bredere service fremover”, lyder det samstemmende fra Jens Brendstrup og Michael Nørregaard. De to direktører forventer i øvrigt at styrke AutoBranchens ArbejdsgiverForening med ansættelsen af en ny jurist eller advokat i indeværende år.


Politisk klimasejr

til autobranchen Med regeringens nyligt fremlagte klimaplan høster autobranchen en politisk sejr. Klimaminister Martin Lidegaard lægger op til afgiftsmæssigt at ligestille plug-in hybridbiler med rene el-biler. En sag D·A·F har kæmpet for i flere år.

”Afgiftsfritagelsen for plug-in hybridbiler har været en vigtig sag for os, og vi vil gerne kvittere for, at der er blevet lyttet fra politisk side. Plug-in hybridteknologien er en af de mest omkostningslette løsninger til at nedbringe personbilismens CO2-udledning,” pointerer Jens Brendstrup, der administrerende direktør i D·A·F. For omtrent et år siden afholdt D·A·F i samarbejde med FDM et arrangement om plug-in hybridbiler på Christiansborg. Flere politikere fra venstre og højre side af folketinget var mødt op for at høre mere om

teknologien og autobranchens forslag til at reducere personbilismens CO2-udledning. I tråd med titlen på arrangementet ”fremtiden er her allerede”, fik politikerne også mulighed for at prøvekøre en række af de nyeste plug-in hybridbiler på markedet. Et år senere er branchens forslag om at afgiftsfritage plug-in hybridbilerne, på lige fod med elbiler, et centralt element regeringens klimaplan for transportsektoren. Ud over arrangementet på Christiansborg har D·A·F afholdt utallige møder med både politikere og embedsværket. I øvrigt

har D·A·F stået i spidsen for en branchegruppe med repræsentanter for forhandlere, importører, forsikringsbranchen og forskningen, der fik tildelt midler fra trafikstyrelsen til en kortlægning af mulighederne for plug-in hybridbiler i Danmark. Jens Brendstrup påpeger, at det især har været vigtigt for bilforhandlerne, at alle nye teknologier har de samme muligheder på markedet. Ifølge ham har det været helt forkert, at man fra politisk side kun har valgt at fokusere på elbilen indtil nu. ”Hele konkurs-historien med Better Place har vist, at danskerne endnu ikke er parate til at køre på el. En begrænset rækkevidde og lang optankningstid sætter uacceptable begrænsninger for bilisten. Derfor må CO2-problemet løses på en anden måde – ikke af én, men af flere sideløbende og konkurrerende teknologier,” understreger Jens Brendstrup. Den manglende ligestilling mellem plugin hybrid- og elbiler har indtil nu kostet samfundet mange tons CO2 og flere interessante bilmodeller livet på det danske marked. Eksempelvishar man i Sverige formået at få størstedelen af taxaer i større byer til at køre plug-in hybrid, mens Toyota, i afmagt over for de høje afgifter, opgav at introducere deres plug-in hybridmodeller her i landet. ”Jeg er ret sikker på, at der nu vil ske ting og sager med plug-in hybridbilerne. Der er flere modeller på markedet allerede, og der kommer endnu flere til de kommende år. Samtidig ved vi, at bilens driftsøkonomi bliver vægtet meget højt af bilkøbere – et punkt, hvor plug-in hybridbilerne er meget stærke. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at vi kort tid efter vedtagelsen af afgiftsfritagelsen vil se en kraftig vækst i antallet af plug-in hybridbiler på de danske veje,” siger Jens Brendstrup.

Stor interesse for ny lederuddannelse

i autobranchen 15 deltagere er klar til at tage fat på splinternyt uddannelsesforløb for ledere i autobranchen, der er endnu et resultat af samarbejdet mellem D·A·F og Business College Syd i Mommark. ”Opbakningen og interessen vidner om, at uddannede ledere i branchen er i høj kurs, og at vi med vores uddannelsestilbud udfylder et tomrum”, udtaler uddannelseskoordinator Johnny Nedergaard. Mens tredje årgang af det succesfulde bilsælgeruddannelsesforløb blev skudt i gang i denne uge, gør uddannelsesleder på Business College Syd Johnny Nedergaard allerede klar til opstarten af det splinternye uddannelsesforløb for autobranchens mellemledere. Uddannelsesforløbet, der er et samarbejde mellem D·A·F, bilforhandlere og

Business College Syd rummer lige præcis de emner, der udfordrer mellemlederne ude i bilforretningerne på daglig basis. ”Vi kigger på koncepter som ledelse, samarbejde, kommunikation og motivation, økonomi, budget, nøgletal og driftsoptimering samt naturligvis personligt salg og kundebetjening. På den måde giver vi lederne en konkret viden og værktøjskasse, der gør dem i stand til at tage det fulde ansvar for en afdeling og samarbejde med andre afdelinger,” fortæller Johnny Nedergaard. Han understreger samtidig, at der kræves en del af de studerende på uddannelsesfor3

løbet, men at tingene tilrettelægges på en måde, der stadig ”giver plads til at få afsluttet de ugentlige opgaverne hjemme i virksomheden.” Uddannelsesforløbet starter tirsdag den 3. september. Der er stadig enkelte pladser tilbage. Mere information findes på www.daf.dk under medlemstilbud og uddannelse.


VIGGO LAURSEN A/S

Har du også byens bedste

dækpriser?

Det har du sikkert, fordi du har lavet forhåndsordrer, der fylder & forfalder. Oven i det får du sikkert også mange fakturar fra alle os dækgrossister.

TAK FOR DET :-)

kale o l s Byen rossist g dæk

Saml dine

UDE-I-BYEN-SKAL-BRUGES-HER-OG-NU-KØB hos Viggo og spar min. 4.500,- pr. køb af 100.000,- ekskl. moms Besøg os på www.viggolaursen.dk eller tlf.: Aalborg 98 15 77 77 – Århus 87 40 04 20 Odense 66 14 40 12 – København 43 99 77 08

VIGGO LAURSEN A/S

viggolaursen.dk

Danmarks Automobilforhandler Forening Danmarks Automobilforhandler Forening AUTOBRANCHENS HUS AUTOBRANCHENS HUS Kirkevej 1-3 Kirkevej DK-26301-3 Taastrup DK-2630 Taastrup Tlf. +45 33 31 45 55 Tlf. +45 Fax +4533 3331 3145 3055 75 Fax +45 33 31 30 75 E-mail daf@daf.dk E-mail daf@daf.dk Web www.daf.dk Web www.daf.dk

www.prografisk.dk

Kontakt vores sælger: Gorm 40 29 91 98 Per 51 67 22 15

ISSN: 2245-5795


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.