Grøn omstilling – selvfølgelig også i Folkekirken

AF Ø-PRÆST HENNY KVIST

Folkekirken er en vigtig del af det danske samfund, og vi må påtage os et medansvar for de fælles målsætninger, der sættes inden for den grønne omstilling. Folkekirkens Grønne Omstilling (FGO) er et relativt nyt ambitiøst, landsdækkende projekt, som skal tage hele folkekirken i en grønnere retning. Med afsæt i fem konkrete målsætninger skal projektet samle de folkekirkelige bidrag til samfundets grønne omstilling.

Det skal blandt andet ske ved at omlægge kirkens jorder, reducere energiforbruget, genanvende affald, købe bæredygtigt ind og inspirere andre. Løbende laver FGO gratis webinarer, hvor emner inden for den grønne omstilling belyses. I marts 2023 var temaet biodiversitet på kirkegårdene.

Meget gøres altså allerede, og mere kan gøres bedre, når vi inspirerer og samarbejder med hinanden. Det kom også til udtryk i den nationale konference om Folkekirkens Grønne Omstilling, som blev afholdt i foråret, og hvor 700 mennesker deltog fra hele landet. 95 ud af 103 provstier var repræsenterede.

Men hvad har kristendom og kirke med den grønne omstilling at gøre? Det har teologer gennem tiden tænkt og skrevet om. Biblens skabelsesberetning var udgangspunktet, da en af de tidligste og vigtigste teologer, Irenæus, i 2. årh. formulerede vise refleksioner om den værdi, naturen har i sig selv, og om det ansvar, vi mennesker har som forvaltere af Guds skaberværk.

Omkring år 400 skrev biskop Basilios den Store om Helligånden som Guds fortsatte livsopretholdende åndedræt i verden, og om, hvordan alt levende deler livsånde. Disse tanker kom også til udtryk i det samfund, han var med til at bygge op i Cæsarea i Lilleasien – tanker om, hvordan vi som mennesker er gensidigt afhængige og gensidigt forpligtede i forhold til hinanden og den natur, vi er en del af.

Grundlæggeren af Franciskanerordenen, Frans af Assisi, udfoldede nogle af de samme erkendelser i det klosterfællesskab, han i 1200-tallet stiftede, og i den solsang, han digtede, hvori han kaldte sol og måne og myrer og sommerfugle for brødre og søstre (nr. 17 i salmebogen). Så jo, kristendom og kirke og den bevidsthed og det ansvar, der ligger bag grøn omstilling, hænger sammen.

I Danmark satte også teologen og religionsfilosoffen

K.E. Løgstrup i 1960'erne fokus på dette forhold med sin skabelsesteologi (med bl.a. inspiration fra Irenæus). Og det var Løgstrups elev, afdøde professor Ole Jensen, der, med sin bog »I vækstens vold« fra 1976, koblede teologien med naturvidenskabsfolkenes og politikernes opråb om, at der er grænser for vækst.

Der skulle dog gå endnu tredive år, før en gruppe fra forskellige kirkesamfund under Danske Kirkers Råd tog initiativ til et mere koordineret kirkeligt arbej- de under overskriften »Grøn Kirke«. For at kalde sig Grøn Kirke skal man leve op til en række punkter, ligesom der skal være nedsat et grønt udvalg. Alle kirker på Ærø er grønne kirker, og Menighedsrådet har løbende fokus på energiforbrug, affald og bæredygtige tiltag på øens kirkegårde.

Og hvad kan kristendommen så bidrage med i forhold til den grønne omstilling? Det vigtigste er for mig at se håbet. For hvis vi tror, at Gud har skabt verden med alt, hvad den rummer, så ved vi, at naturen har værdi i sig selv. Og hvis vi tror, at mennesket er skabt i Guds billede med fantasi, følelser, forstand og sprog og et særligt ansvar betroet både for hinanden og den verden, som er vores livsgrundlag, så ved vi, at vi ikke kan lukke øjnene for problemerne.

Samtidig må vi tro, at Gud fortsat er med os, at han er til stede med sin skabende og opretholdende kraft, og at vi ikke skal bære ansvaret for alle verdens problemer på egne skuldre. Men at vi med håbet som fortegn fortrøstningsfulde kan tage fat på de store problemer, vel vidende, at vi ikke bærer alene.