TEMA:
Den hæslige høfeber
Få bugt med din hæslige høfeber Har du accepteret, at din pollenallergi er blevet en fast følgesvend, der forpester dit liv med træthed, koncentrationsbesvær og nys? Så er her lige en lille opsang: Kom op af stolen og tag ansvar for din sygdom! For du KAN få det bedre, hvis du finder din mest fandenivoldske side frem, væbner dig med tålmodighed, en god portion systematik og læser denne artikel til ende. A f Stine Ramly ng/sr@astma-allergi . dk Foto: w
A
lt for mange pollenallergikere går rundt og har det så skidt i pollensæsonen, at det påvirker både privat- og arbejdsliv. Måske er du én af dem, der bare har accepteret, at din livskvalitet daler i takt med, at pollentallene stiger? Sådan behøver det slet ikke at være, mener rådgivningschef Betina Hjorth i Astma-Allergi Danmark. – Som tommelfingerregel er det tid til at prøve noget nyt, hvis du ikke selv synes, du har det godt nok. Spørg dig selv, om du er okay med at have røde og kløende øjne, at være træt og uoplagt, fordi næse og øjne giver gener? Er du okay med at føle ømhed i kroppen, som havde du influenza? Hvis ikke, så vil jeg sige, at det heller ikke er okay at give op. For med den rette behandling, kan du få det meget bedre, siger Betina Hjorth, der fem dage om ugen rådgiver bl.a. pollenallergikere om at få en bedre hverdag.
– Hvis du har gener, der begrænser dig i hverdagen, skal du ikke stille dig tilfreds. Så må du stille krav til lægen, ændre dine vaner og måske prøve en anden høfeberbehandling. Der findes alt fra næsesprays, øjendråber, tabletter til allergivaccinationer, så der bør være noget – måske kombinationer af forskellig medicin – der virker for dig. Og ja, det kræver både tid, tålmodighed og systematik at gå sin behandling efter i sømmene, siger Betina Hjorth.
Tager du din medicin korrekt?
Noget af det første Betina Hjorth råder til er at finde ud af, hvorfor medicinen ikke virker ordentligt. Tager du den korrekt? Husker du at tage den, når du skal? Spørger hun typisk de mennesker, der ringer for at få råd. – Mange pollenallergikere begår den
Gode råd om pollen
Fra du vågner til du går i seng
20
AstmaAllergi · MAJ/JUNI 2014
06:00
Atjuu og godmorgen. Klør det i øjnene og ganen? Skynd dig at tage din høfebermedicin.
klassiske fejl, at de ikke tager deres medicin som foreskrevet. Fx tager de næsesprayen forkert ved at holde den lodret i stedet for 45 grader, som der står i brugsvejledningen, og som konsekvens opnår de ikke fuld effekt. Der er også mange, der springer allergipillen over om morgenen og venter og ser, om den bliver nødvendig. Og det på trods af, at de godt ved, at det er højsæson for de pollen, som de reagerer på. Her kan en god idé være, at holde øje med Dagens Pollental og –Varsling, så de kan planlægge behandlingen så godt som muligt.
“Medicinen sløver mig”
En anden klassiker er beslutningen om at stoppe med at tage medicinen, fordi den sløver.
07:00
Luft ud i din bolig og løb eventuelt en tur nu. Pollenmængderne er lave tidligt om morgenen.