Carina har været indlagt 37 gange siden begyndelsen af 2023
- Hvad gør det ved et menneske at være syg med svær astma?
20
ALLERGIMÆRKNINGEN: Hudplejerutiner hitter blandt unge på sociale medier, men de skal passe på
24 POLLEN: Ny automatisk pollenfælde står klar på toppen af DMI
28 FORSKNING: Forskere har fundet en brik, der forhåbentlig kan bidrage til at forebygge astma i fremtiden
3 stk. pakning
BENALIV® (Levocabastin). Øjendråber, suspension 0,5 mg/ml og Næsespray, suspension, 50 µg/dosis. Anvendes til behandling af allergi i øjne og næse. Må ikke anvendes ved overfølsomhed over for indholdsstofferne. Indeholder benzalkoniumchlorid som kan give irritation. Øjendråber bør ikke anvendes sammen med bløde kontaktlinser. Evt. anvendelse af andre øjenpræparater indgives med 5 min. interval. Bør kun bruges efter lægens anvisning hvis du har dårlige nyrer, ammer, er gravid og til børn under 2 år. Dosering: Voksne og børn over 2 år: En dråbe i hvert øje 2 gange daglig eller 2 pust i hvert næsebor 2 gange daglig. Kan øges til 3-4 gange daglig. Bivirkninger: Næsespray: Hovedpine, kvalme, træthed, smerter, bihulebetændelse, svimmelhed, døsighed, næseblod, hoste. Øjendråber: Øjensmerter, sløret syn. Pakninger: Øjendråber 4 ml, 1 og 3 stk. Næsespray 150 doser. Læs indlægssedlerne for yderligere oplysninger. McNeil Denmark ApS, tlf. 00 800 855 000 00, www.benadryl.dk Medicinske produktspørgsmål kan rettes til vores medicinske informationsafdeling: www.kenvuecontact.eu November 2023. DK-BLV-2400017.
Produceret af McNeil Denmark ApS, februar 2024.
Som forbrugere påvirkes vi dagligt og heftigt af industriens markedsføring, som benytter sig af et bredt spektrum af mere eller mindre ”smarte” metoder for at få varer til at lande i vores indkøbskurve. Og som voksne prøver vi –efter bedste evne – at håndtere og gennemskue disse reklamer. Men det kan være svært at gennemskue, hvad der sker, når vores børn udsættes for den markedsføring, der fx kommer fra tilsyneladende troværdige influencere i feedet på deres telefon.
Det oplever vi nu på TikTok og andre sociale medier, hvor influ-
encere reklamerer for allergifremkaldende eksfolierende cremer, syreholdige serummer og anti-ageprodukter til purunge mennesker og børn. Det er tilsyneladende blevet en udbredt trend at have en såkaldt hudplejerutine, hvor de unge inspireres til at bruge kosmetiske produkter på deres hud. Og det er et alvorligt problem, da man øger risikoen for at udvikle kontaktallergi på huden, når man begynder at bruge den slags produkter tidligt i livet.
Det er et ureguleret område, og vi oplever endog, at nogle producenter er begyndt at designe produkter specifikt til børn. Vi kan desværre konstatere, at vi ikke har en lovgivning, der regulerer dette område. Og der er heller ikke noget, der tyder på, at den
AstmaAllergi
Carina Thygesen har været indlagt 37 gange siden begyndelsen af 2023. Astmaanfald og forskellige infektioner på lungerne har gjort hende til en hyppig gæst på de jyske sygehuse. Men hvad gør det ved et menneskes mentale tilstand at blive syg med svær astma? Vi har talt med Carina om de psykiske konsekvenser, som den kroniske lidelse har ført med sig.
AstmaAllergi udgives af: Astma-Allergi Danmark Direktør Anne Holm Hansen
Universitetsparken 4
4000 Roskilde
Tlf. 43 43 59 11
Mail info@astma-allergi.dk
Web www.astma-allergi.dk
Ansvarshavende chefredaktør
Anne Holm Hansen
Redaktør Katrina Gillies Rasmussen
Mail blad@astma-allergi.dk
Tryk KLS Pure Print
Design KLS PurePrint A/S
Korrektur Marie Lauritzen, Vision Editing
Annoncer
FrontMedia: Lone Gurlev Mail lone@frontmedia.dk
Nogle gange kan sygdomme som astma, allergi og eksem fylde på en måde, at man har behov for at tale med en psykolog. Men hvad bliver der talt om til konsultationerne?
Tag med os ind til psykolog Lisbeth Frølich, som forklarer, hvilke emner der fylder særligt meget hos mennesker med astma og allergi.
Mennesker med kronisk sygdom har øget risiko for at få en psykisk belastning. Men er de praktiserende læger gode nok til at tale om de psykiske konsekvenser, som fysiske sygdomme kan medføre? Det har vi talt med Anders Elkær Jensen om. Han er omdømmeordfører i Dansk Selskab for Almen Medicin.
Tlf. 21 79 74 40
AstmaAllergi nr. 2
APRIL/MAJ 2024
Oplag: 11.600
AstmaAllergi-bladet udkommer seks gange årligt. Næste blad 3/2024
udkommer 12. juni
Løssalgspris 40 kr.
ISSN 1904-2027
kommer foreløbig, da politikerne i EU har skudt stramninger på området til hjørne de næste par år. Det efterlader derfor en større opgave til allergimærkningen af hudplejeprodukter, og her spiller allergimærkerne Asthma Allergy Nordic og Den Blå Krans en afgørende rolle.
Astma-Allergi Danmarks allergimærkning er forbrugernes og i dette tilfælde forældrenes pejlemærke til at foretage trygge valg. For der findes mange allergivenlige alternativer, og hvis det lykkes at mindske mængden af allergifremkaldende stoffer på vores børns hud, vil det for mange kunne gøre en stor forskel for deres fremtidsmuligheder og drømme. Jesper Mortensen, formand
TEMA:
8 Krop og sind påvirker hinanden
10 Astmaen, der ændrede Carina
12 Ilttelt, børnehjem og hospitalsindlæggelser
14 Psykolog fortæller: Det fylder hos mennesker med astma og allergi
16 Fysisk sygdom kan have psykiske konsekvenser
ARTIKLER:
20 Komplicerede hudplejerutiner hitter blandt unge på sociale medier, men de skal passe på, for de kan være ved at smøre sig til allergi
22 Københavns Kommune har fået et nyt lungecenter
24 Ny automatisk pollenfælde står klar på toppen af DMI
26 Vil du vide alt om, hvordan du kommer igennem pollensæsonen? Så skal du bruge vores pollenportal
FASTE SIDER:
4 Kort og godt
Magasinet er trykt med vegetabilske farver i produktionen, der er certificeret ISO 14001. Licens til FSC og Svanemærke. CO₂-udledningen ved produktion af denne tryksag er neutraliseret ved at støtte klimaprojekter, der resulterer i en tilsvarende CO₂-reduktion.
Forsidefoto: Allan Kjærgaard Andersen
Redaktionen er afsluttet ultimo marts 2024. Gengivelse af artikler og andet indhold må kun ske med tilladelse fra Astma-Allergi Danmark og med synlig kildeangivelse jævnfør ophavsretslovens bestemmelser om citatret. Astma-Allergi Danmark kan ikke tage ansvar for virkning af annoncerede produkter.
Har du husket at sætte et stort kryds i kalenderen 4. maj? Nu nærmer Astma-Allergi Danmarks landsmøde sig nemlig, og foreningen håber, at mange af jer vil deltage – også selvom I ikke er stemmeberettigede. Der venter en spændende og informativ dag forude, hvor du både kan overvære generalforsamlingen og hilse på bestyrelsen under frokosten, få individuel rådgivning om astma og allergi, men også lære om vejrtrækningsøvelser af fysioterapeut Karen Hjerrild Andreasson, som kan hjælpe dig, der har astma.
Programmet for dagen:
09.30-11.00 Individuel rådgivning om astma og allergi
11.00-13.00 Generalforsamling
13.00-14.00 Frokost
14.00-14.15 Opstart af eftermiddagens program
14.15-15.45 Foredrag: ”Vejrtrækningsøvelser kan forbedre livskvalitet hos voksne med astma” ved Karen Hjerrild Andreasson
15.45-16.00 Afslutning
Fristen for at være stemmeberettiget til generalforsamlingen er overskredet. Hvis du ønsker at deltage i landsmødet, men ikke som stemmeberettiget, kan du tilmelde dig, så længe der er ledige pladser. Du kan komme til alle dagens aktiviteter, selvom du ikke er stemmeberettiget.
Hvis du gerne vil deltage, så tilmeld dig på www.astma-allergi.dk/ landsmøde eller via mail til info@astma-allergi.dk med navn og medlemsnummer. Du kan også finde programmet for landsmødet på vores hjemmeside. Vi glæder os til at se jer. Landsmødet finder sted på Radisson Blu Limfjord Hotel, Ved Stranden 14-16, 9000 Aalborg.
Astma-Allergi Danmark i dit testamente?
Måske har du overvejet at betænke Astma-Allergi Danmark i dit testamente? Hvis du har, vil vi meget gerne tale med dig om det, blandt andet til en artikel til medlemsbladet. Skriv gerne en mail til blad@astma-allergi.dk, hvis du gerne vil høre mere. Det er fuldkommen uforpligtigende.
Når du opretter et testamente, sikrer du dig, at din arv fordeles, nøjagtig som du ønsker det.
Hvis du gerne vil vide mere om, hvilke muligheder der er for at betænke Astma-Allergi Danmark i dit testamente, men ikke ønsker at deltage i en artikel, er du også altid velkommen til at skrive til os her: info@astma-allergi.dk.
Nu er pollenfreden for alvor forbi. El og hassel skød pollensæsonen i gang 31. januar. Elm fulgte kort tid efter. Selvom naturen er svær at spå om, har der været en tendens til, at år med stor pollenmængde efterfølges af år med mindre pollenmængde. Baseret på dette, kan vi forvente en relativt mild pollensæson i 2024. Men det er som bekendt aldrig til at vide, når det kommer til naturen. Lokale variationer og vejrforhold er afgørende for pollenmængden. Heldigvis kan du følge med i sæsonens udvikling i Astma-Allergi Danmarks interaktive pollengrafer på foreningens hjemmeside.
Du finder Dagens Pollental ved at scanne denne QR-kode: Hvert år uddeler Astma-Allergi Danmarks forskningsfond legater, der støtter forskning og videnskabelige initiativer inden for astma og allergiske sygdomme. Vi er stolte af igen at støtte forskningen i 2024 og opfordrer alle relevante forskere til at søge. Ansøgningsfristen er allerede 1. maj, så ansøg gerne hurtigt. Brug QR-koden, og læs mere om, hvem der kan søge og hvordan:
Huden på hænderne bliver rød, skæller og klør. Nogle gange kommer der også blærer eller revner. Sådan kan håndeksem se ud. Tilstanden kan være smertefuld og generende. Og for mange bliver den kronisk.
Et nyt studie har netop kortlagt, at en ud af tre hospitalsansatte udvikler håndeksem. Det kommer desværre ikke som en overraskelse. Langvarigt handskebrug og hyppig håndvask slider på huden. Derfor er det vigtigt at fokusere på, hvordan man forebygger sygdommen, fortæller Yasemin Topal Yüksel, læge og ph.d. ved Dermato-Venerologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital, som står bag undersøgelsen sammen med en gruppe forskere fra Danmark og Tyskland.
– Det er mange, hvis 10 ud af 30 på en afdeling får håndeksem. For mange ender det ud i kroniske forløb, der påvirker deres livskvalitet og måske gør, at de må skifte job. Det understreger, hvorfor vi skal have fokus på disse faggrupper, da det arbejdsbetingede håndeksem i mange tilfælde kan forebygges med enkle hudbeskyttende tiltag, forklarer Yasemin Topal Yüksel.
Kjell Håkansson, læge ved Lungemedicinsk Forskningsenhed på Bispebjerg Hospital, har i sin ph.d.afhandling vist, at omkostningerne til behandling af patienter med astma er høje.
Omkostningerne er blandt andet høje, fordi for få med mulig svær astma bliver henvist til de højtspecialiserede astmaklinikker, der ligger rundt omkring i landet. Ifølge Kjell Håkansson falder de samlede økonomiske udgifter til samfundet, hvis astmapatienter har god effekt af deres behandling og er velkontrollerede.
– Når vi ser på patienter med mulig svær astma, som er dem, der bliver ved med at få forværringer, på trods af at de tager deres faste medicin, så kan vi se i vores registre, at seks ud af 10 patienter med svær astma ikke blev tilset af en speciallæge i løbet af de fem år, vi har kigget på. Det er virkelig ærgerligt, for vi har værktøjer, der kan hjælpe en del af de patienter med at mindske den sygdomsbyrde, de har, fortæller Kjell Håkansson.
Er du i tvivl om, hvorvidt du bør tilses af en speciallæge, så drøft eventuelt muligheden med din praktiserende læge. Scan QR-koden, og få adgang til en behandlingsguide. Guiden kan klæde dig på til den videre færd, du (måske) skal ud på i sundhedssektoren.
Du er også altid velkommen til at kontakte Astma-Allergi Danmarks rådgivning 43 43 42 99.
Astma-Allergi Danmarks allergimærkning, Asthma Allergy Nordic og Den Blå Krans, godkender løbende nye produkter. Her kan du se, hvor mange ansøgninger, vi har haft igennem vores mærkningsordning, siden sidste blad udkom.
> ”VORES VEJR” PÅ DR KOM PÅ BESØG
På en regnvejrsdag i februar fik vores pollenkontor besøg af DR. DR kom på besøg, fordi de ville filme et indslag til programmet ”Vores Vejr”, der skulle handle om, hvordan pollensæsonen bliver længere og mere intens i fremtiden. Det kunne vores leder af pollentællingerne, Sidsel Damsbo Andersen, fortælle om. Dette skete lige inden en solrig weekend, hvor døgntallet for hassel ramte højeste niveau i fem år i både Øst- og Vestdanmark.
> VIBORG KOMMUNE FORTSÆTTER SIN ØKONOMISKE STØTTE TIL POLLENPROJEKTET I SAMARBEJDE MED REGIONSHOSPITALET VIBORG
Astma-Allergi Danmark har to pollenfælder i Danmark. Den ene står i København på taget af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Den anden står på taget af Regionshospitalet Viborg.
Byrådet i Viborg har netop besluttet, at de gerne vil fortsætte deres økonomiske støtte til pollenprojektet. Støtten fra Viborg Kommune skal gå til vedligehold af byens mikroskop og løn til det personale, som står for de daglige tømninger af pollenfælden i Viborg. I mere end 20 år har vi målt pollen i Viborg. Vi er meget glade for samarbejdet med Regionshospitalet Viborg og Viborg Kommune. Det er til stor gavn for mennesker i Vestdanmark med pollenallergi.
> ASTMA-ALLERGI DANMARK
AFHOLDT ÅRETS FØRSTE ”KUNSTEN AT LEVE MED …”
Hvilken creme er bedst? Hvilken behandling virker for mit barn? Skal mit barn sove med sokker på hænder og fødder? Virker røde bade?
I marts måned svarede speciallæge i eksem
Kristina Sophie Ibler og sygeplejerske Christine Westergaard på de mange spørgsmål, der kan være, når det kommer til atopisk eksem.
Årets første kurser fokuserede på atopisk eksem og fandt sted i slutningen af marts og begyndelsen af april. På kurserne blev deltagerne blandt andet klogere på atopisk eksem og kløe, symptomer, udredning og diagnose, behandlingsstrategier og meget mere. Til arrangementet fik deltagerne også en instruktion i gode smøreteknikker, der giver det bedste udbytte af behandlingen, og som kan få de daglige indsmøringer til at gå lidt lettere.
De næste kurser i rækken kommer til at handle om høfeber. Hvis du gerne vil holde dig opdateret på, hvilke kurser der kommer, så sørg for at tilmelde dig kursuslisten ved at bruge QR-koden.
> ASTMA-ALLERGI DANMARK DELTOG I LANDSKURSUS FOR LUNGE- OG ALLERGISYGEPLEJERSKER
I marts måned var vi i Svendborg til Landskursus for Lunge- og Allergisygeplejersker. Foreningen indgik i nogle gode faglige debatter og dialoger om blandt andet fødevareallergi og astma med de andre, der deltog.
> VELKOMMEN TIL MIA
Der er startet en ny medarbejder i Astma-Allergi Danmark. Mia skal sidde i vores mærkningsordning. Vi byder Mia Langgaard Nielsen velkommen i foreningen.
Direktør for Astma-Allergi Danmark, Anne Holm Hansen, holdte et oplæg til landsmødet og uddelte tre postere.
REMA 1000
ALT-I-EN
Maskinopvask
Parfumefri
650 ml
REMA 1000 Opvask
Parfumefri
500 ml
REMA 1000 5-i-1 Opvasketabs
Parfumefri 40 stk./720 g
Produkterne i REMA 1000 serien er anbefalet af Astma-Allergi Danmark. Mange af produkterne er ligeledes Vegan- eller Svanemærket, hvilket betyder at de er fremstillet med omtanke for miljøet og uden animalske bestanddele.
Plast-emballagen er produceret af genanvendt plast, og kan efterfølgende sorteres til genanvendelse.
Pap-emballagen er FSC certificeret.
HISTORISK SET har det taget os mennesker mange år at forstå menneskets psykiske reaktioner. De gamle grækere mente, at psykisk sygdom skyldtes en ubalance i kroppens væsker. I 1800-tallet hævdede tyske læger, at psykisk syge kunne kureres, hvis de blev pisket med brændenælder, og i 1938 blev elektrochok indført som en behandlingsmetode. Der er heldigvis sket meget med vores behandlingsmetoder siden de gamle grækere, men det ville være forkert at sige, at vi er i mål. Mens vi bliver bedre og bedre til at kurere vores fysiske sygdomme, får vi flere og flere mentale og psykiske problemer.
Studier viser, at mennesker med astma har øget risiko for at udvikle depression, og at de får mere antidepressiv behandling end andre danskere. Ligeledes kommer en eksemdiagnose sjældent alene. Flere studier peger nemlig på, at hudsygdommen kan medføre store psykosociale problemer som depression og angst. Med andre ord er det relevant at tale om, hvordan vores fysiske tilstand påvirker vores psykiske tilstand.
I dette tema møder du Carina Thygesen og Cathrine Sadolin, der hver især fortæller, hvordan deres astmadiagnose har påvirket deres mentale tilstand. Og så møder du psykolog Lisbeth Frølich, der forklarer, hvilke psykiske udfordringer en kronisk diagnose potentielt kan føre med sig. Afslutningsvist spørger vi Anders Elkær Jensen, der er omdømmeordfører i Dansk Selskab for Almen Medicin, om de praktiserende læger er gode nok til at tale om de psykiske konsekvenser, som fysiske sygdomme kan medføre.
HAR DU BRUG FOR PSYKIATRISK RÅDGIVNING? Du kan både ringe, chatte og skrive til Psykiatrifondens anonyme og gratis rådgivning, som har åbent hver dag året rundt på tlf. 39 25 25 25.
Carina Thygesen har været indlagt 37 gange siden begyndelsen af 2023. Astmaanfald og forskellige infektioner på lungerne har gjort hende til en hyppig gæst på de jyske sygehuse. Men hvad gør det ved et menneskes mentale tilstand at blive syg med svær astma?
være en svær præmis at acceptere. Og sådan var det også for Carina.
– Jeg har altid været et menneske, der kunne overkomme ting, men efter jeg har fået astma, har jeg været opgivende og modløs. Min astma overskygger bare alting. Jeg er kontoruddannet, og jeg har altid været selvstændig, men pludselig har jeg brug for hjælp til helt basale hverdagsting, fordi mine lunger ikke tillader, at jeg er fysisk aktiv særligt længe ad gangen, forklarer Carina.
Carina er meget bevidst om, at hendes astma påvirker hendes mentale tilstand. Kroppens vanskeligheder sætter sig i sindet, uanset om hun ønsker det eller ej. Hun er blevet en anden Carina end den, hun var engang. En mere dyster udgave. Og det har hendes mand også påpeget.
2016 BLEV ÅRET, der ændrede Carina Thygesens liv for altid. Astmaen gjorde sit pludselige indtog i hendes krop. Inden 2016 havde hun aldrig haft problemer med sine lunger.
– Jeg hostede, var stakåndet og havde det generelt bare rigtig dårligt. Det var, som om der var noget, der ikke skulle være der. Jeg havde især besvær med at trække vejret, når jeg lavede noget fysisk. Min luft var pludselig begrænset på en måde, som jeg aldrig havde oplevet før, fortæller Carina og fortsætter:
– Fra 2016 til 2019 blev jeg kastet frem og tilbage mellem forskellige sygehuse, fordi sundhedspersonalet ikke kunne finde ud af, hvad jeg fejlede. De mistænkte astma fra begyndelsen, men det var først, da jeg kom til Skejby Sygehus i 2019, at jeg fik diagnosen svær astma. Jeg fik biologisk medicin, som gjorde en stor og positiv forskel for mig. Men så fik jeg corona i sommeren 2022. Nu føler jeg desværre, at jeg er blevet slået tilbage til start. Den biologiske medicin virker ikke, som den gjorde, inden jeg fik corona. Jeg stoppede med den biologiske medicin i sommer.
Du er ikke glad længere, Carina Jeg fanger Carina i røret, få timer efter hun er kommet hjem fra hospitalet. Stemmen er præget af de knap tre ugers indlæggelse på Regionshospitalet Gødstrup.
– Denne gang blev jeg indlagt, fordi jeg havde fået lungebetændelse og influenza. Jeg får desværre ofte infektioner på lungerne, der kræver indlæggelse, fortæller Carina med en lav og forsigtig stemme.
Sygdom er desværre et vilkår, som kan ramme os alle, uanset hvem vi er, og hvordan vi har levet vores liv. Har vi først fået en alvorlig kronisk sygdom, står det ikke altid til at ændre. Vi har fået et nyt vilkår at leve med, men det kan
– Min mand sagde til mig, at jeg ikke længere var glad. Han sagde, at mit humør var væk. Jeg har virkelig forsøgt at holde humøret højt, men det er svært, når jeg har en astmasygdom, der tynger mig. Jeg har været udadreagerende og gal. Jeg har slået i borde og vægge, fordi jeg har været så frustreret, og sådan er jeg bare ikke skruet sammen normalt.
Psykologsamtaler og fremtiden
På Carinas mørkeste dage har hun haft lyst til at opgive livet. Køre ind i et vejtræ. Tage en masse medicin. Et eller andet, der stoppede den lumske sygdom og alt det, den fører med sig. Hun orkede ikke mere. Da den type tanker dukkede op i Carinas bevidsthed, vidste hun med det samme, at hun var nødt til at tale med en psykolog.
– Jeg tog fat i en psykolog i slutningen af sidste år. Jeg talte med min praktiserende læge om det, som gav mig en henvisning. Hun mente også, at det var en god idé, at jeg talte med en psykolog. Min egen læge er god til at spørge mig, hvordan jeg har det mentalt, men jeg har aldrig oplevet at tale med hospitalspersonale om, hvordan min psykiske tilstand er. De er mere opmærksomme på, hvordan jeg har det rent kropsligt, forklarer Carina og fortsætter:
– Psykologen gav mig nogle redskaber og teknikker, der har hjulpet mig lidt, men jeg er ikke et sted, hvor jeg har det mentalt godt, må jeg sige. Jeg bruger det meste af min dag herhjemme. Jeg kommer ikke særligt meget ud. Når jeg har en god dag, kan jeg gå omkring en kilometer, men så er jeg også virkelig træt bagefter.
Hvem havde Carina været, hvis ikke hun havde haft astma? Det er svært for hende at svare på, men hun havde nok arbejdet på et kontor og deltaget i de huslige gøremål på lige vilkår med sin mand. Carinas største ønske er at få en helt almindelig hverdag. At være den, som hun var, inden hun fik svær astma.
65-årige Cathrine Sadolin har boet på børnehjem og været på hospitalet mange gange i løbet af sin barndom, fordi hun har astma. Alene. Kom med mig hjem til Cathrine til en snak om, hvordan astmaen har præget hendes liv.
Cathrine Sadolin hænger ud ad sit vindue og vinker ned til mig. Hendes smil er næsten lige så stort som de krøller, der sidder på hendes hoved. Da jeg har taget elevatoren op til tredje sal, viser hun mig ind i sin store, farvestrålende københavnerlejlighed, der engang blev brugt som væveri.
Hvis jeg lytter efter, kan jeg godt høre Cathrines vejrtrækning, da vi sætter os over for hinanden ved spisebordet. Men bortset fra det er der ikke noget, der afslører, at Cathrine har svær astma. Selvom astmaen er svær at spotte, har den alligevel fyldt meget i Cathrines liv. Helt fra hun var spæd. – Da jeg var seks uger gammel, blev jeg passet af min mormor, som lige pludselig opdagede, at jeg ikke trak vejret. Jeg blev blå i hovedet og kom afsted med en ambulance. Inde på hospitalet fortalte lægerne mine forældre, at jeg ikke ville overleve. Men lægerne sagde også, at de havde den her nye medicin, Kortison, som de gerne ville prøve på mig. Mine forældre var jo desperate, så de sagde: ”Ja, prøv!” Jeg skylder mit liv det her wonder drug. Jeg overlevede kun, fordi jeg fik Kortison, forklarer Cathrine og tilføjer: – Jeg har haft astma hele mit liv, så jeg kender ikke til andet.
Tanker fra et ilttelt
I 1960’erne, da Cathrine lå meget på hospitalet, måtte forældrene aflevere deres syge barn og vinke farvel. Og så kunne de ellers få lov til at komme på besøg ganske kort tid om ugen. Det er svært at forstå med nutidige briller, men det var sådan, det var dengang. I sin tidlige barndom tilbragte Cathrine derfor mange timer alene på hospitalet uden sine forældre.
Hun husker, at hun som lille barn lå under et gennemsigtigt ilttelt, som skulle hjælpe hende med at trække vejret, og undrede sig: Hvorfor er der ikke nogen, der gør noget? Hvorfor gør mine forældre ikke noget? Jeg ligger her, og jeg kan ikke trække vejret, men der sker ikke noget.
– Dér, da jeg lå under iltteltet, gik det op for mig, at de kan sgu ikke gøre noget. Mine forældre kan jo ikke gøre noget. Der er jo ikke nogen, der kan redde mig. Hvis jeg skal overleve, så må jeg jo gøre det selv, fortæller Cathrine, mens hun slår ud med armene.
Cathrine lærte hurtigt af sin astma, at hvis hun skulle opnå noget i livet, måtte hun gøre det selv. Men hvad gør det ved et menneske, at man allerede som helt lille finder ud af, at man skal klare alting selv? Cathrine fortæller, at hun ser det som en fordel, at hun skulle lære at tage ansvar for sig selv. Hun vidste, at der ikke kom nogen og reddede hende. Hun lærte derfor hurtigt at tage ansvar for sit eget liv.
Ulempen ved at klare alting selv i en tidlig alder var, at Cathrine lukkede sig om sig selv og ikke var så lydhør over for andres meninger om hende.
– Da jeg var yngre, var jeg i al min selvstændighed blevet lidt hård. Jeg var blevet lidt rigeligt, vil jeg sige. Jeg sad i mit elfenbenstårn, fordi jeg havde styr på mig selv, og der var ingen,
nere, som syvårig, til Hobro på et julemærkehjem. Men hverken Norge eller Hobro skulle vise sig at have en positiv effekt på Cathrines astma.
– Lægerne fortæller, da jeg er fire år, at det måske ville være godt med noget norsk fjeldluft. Jeg blev sendt til Kongsberg. Man prøvede jo at gøre alt muligt, men man vidste ikke så meget. De andre børn havde også astma, så vidt jeg ved. Mine kære forældre syntes ikke, at det var sjovt at efterlade en fireårig, men de fik at vide af lægerne, at det var en god idé. Jeg var der i et lille års tid uden mine forældre. Mine forældre kom på besøg en gang om måneden, vil jeg tro, fortæller Cathrine og fortsætter:
Dér, da jeg lå under iltteltet, gik det op for mig ... Der er jo ikke nogen, der kan redde mig. Hvis jeg skal overleve, så må jeg jo gøre det.
CATHRINE SADOLIN
der skulle fortælle mig, hvad jeg skulle gøre eller sige. Jeg har i perioder været uden forældre i min barndom, og jeg har selv skullet vurdere, om det, der foregik, var okay med mig, siger Cathrine og fortsætter:
– Mit elfenbenstårn var smart i en periode, men jeg vidste jo godt, at det ikke var smart på sigt. Det var en overlevelsesmekanisme, som jeg havde fået skabt. Det var først, da jeg blev forelsket, at jeg var nødt til at åbne op, så jeg ikke bare var en tom skal.
Børnehjem i Norge og julemærkehjem i Hobro
Da Cathrine var fire år, sendte forældrene hende til Norge, i håb om at hendes astma ville blive bedre. Og se -
– Og da jeg var syv år, var jeg ni måneder på et julemærkehjem i Hobro. Det sted i Hobro var rædsomt. Det var nogle værre unger. Nogle af de børn, der var der, havde astma, men nogle af dem var også tvangsflyttede børn. Jeg lærte at stjæle og lyve. Det var den eneste måde at overleve på. Enten tæver man dem, ellers tæver de dig. Det var lidt ligesom et fængsel, hvor man skal tæve for at overleve. Min astma blev overhovedet ikke bedre af at være i Hobro. Det var spild af tid.
Cathrine ved godt, at hun blev sendt væk fra familien i den bedste mening, og derfor er der heller ikke nogen at bebrejde. Det har bare været et livsvilkår.
I dag ejer Cathrine et anerkendt sanginstitut, Complete Vocal Institute, hvor professionelle sangere fra hele verden kommer på besøg. Cathrine bliver aldrig fri af sin astma, men hun er taknemmelig for den medicin, der eksisterer i dag, som gør en stor forskel for hendes hverdag.
Nogle gange kan sygdomme som astma, allergi og eksem fylde på en måde, at man har behov for at tale med en psykolog. Men hvad bliver der talt om til konsultationerne?
Ien nyrenoveret lejlighed i centrum af København sidder psykolog Lisbeth Frølich. Lisbeth har været privatpraktiserende psykolog i 15 år, og de sidste fire år har hun talt med brugere af Astma-Allergi Danmarks rådgivning om de psykiske udfordringer, deres kroniske sygdomme har ført med sig. De psykiske belastninger, de oplever, er forskellige, men der er alligevel nogle temaer, som går igen, fortæller Lisbeth.
– En del af det, jeg taler med folk om, er regulære bekymringer. Bekymringer for at få et alvorligt astmaanfald. Ikke at kunne få luft. At skulle på hospitalet akut. Opleve, at man er ved at blive kvalt. De er bekymret for, hvornår det vil ske igen, og nogle gange kan de bekymringer vokse og sprede sig til hele det levede liv, så man bliver meget begrænset i sin livsudfoldelse, fortæller Lisbeth og fortsætter:
– Jeg taler også med mennesker med allergi, som har været i livsfare, og med forældre, der har et barn med alvorlig allergi. Måden, vi mennesker bearbejder traumatiske hændelser på, er at få lov til at snakke hændelsen igennem flere gange. Vi skal have mulighed for at tale alle detaljer og hele hændelsesforløbet igennem. Det kan være umådeligt hjælpsomt.
Tillid og en Kleenexpakke
Lisbeth sidder i den klassiske Y-stol, mens hun fortæller. Hun sidder tilbagelænet i stolen og bruger sine arme til at understøtte sine ord.
– Det, som jeg taler meget med folk om, er: Hvad er en rimelig bekymring? De fleste har en god fornemmelse af, at deres bekymringer har vokset sig for store. Det kan for eksempel være, at de ikke tør gå en tur i skoven, selvom de egentlig godt kan. Det, som vi arbejder på, er at genvinde tilliden til egne handlemuligheder, så de godt kan gå en tur i skoven og vide, at det ikke er livstruende, hvis de nu fik et astmaanfald. Man skal have tillid til egne handlemuligheder, og her betyder det meget, at man er velbehandlet og føler sig set og hørt i sundhedsvæsnet, forklarer Lisbeth, mens hun slår ud med armene og forklarer videre:
– Forældre til børn, der har allergi, er meget vagtsomme og opmærksomme. Og med god grund. Men her taler vi også om: Er der andre omkring barnet, som du kan have tillid til,
så du ikke altid behøver at være på vagt? Det handler om at få øje på de andre pålidelige voksne, der er omkring barnet. Men det handler også om at give sig selv mulighed for at lade op, fordi det er hårdt. Det er det.
På det lille bord foran Lisbeth står en stor pakke Kleenex. Kleenexboksen vidner om, at de mennesker, der normalt sidder i stolen over for hende, har behov for et lommetørklæde for at tørre øjnene. Der er nemlig allerede blevet brugt en del af pakken.
Sygdomme, der ikke kan ses, er vanskeligere at huske og forstå Lisbeths kontor er udelukkende holdt i varme, rolige farver. Måske de rolige farver er et slags psykologkneb, der bidrager til at få mennesker til at slappe bedre af. Der står et skrivebord langs væggen, og på hylderne står bøger og planter. Lisbeth fortæller, at et af de emner, der også fylder meget i konsultationerne, er kommunikation.
– Jeg snakker nogle gange med folk om, at de foruden deres lidelse har fået en kommunikationsopgave, og den er træls. Men den er der. Når man har allergi eller astma, kan man have en fornemmelse af at skulle forklare sig igen og igen. Man er desværre nødt til at sige og forklare sig flere gange, end man selv synes, det bør være nødvendigt, fortæller Lisbeth og tager en tår vand.
– Det, der gør det besværligt, er, at vi husker det, som vi ser, og i mindre grad det, som vi hører. Man kan ikke se på folk, at de har astma eller allergi. Det er en usynlig lidelse. Hvis vi havde gips på benet, ville vi ikke have samme behov for at forklare os igen og igen, uddyber Lisbeth.
Men hvordan får man så fortalt på en god måde, at man har astma eller allergi? Jo, det har Lisbeth også et konkret bud på.
– Noget, der kan være hensigtsmæssigt, er at kommunikere om sin sygdom som en faktuel ting, der egentlig ikke har noget med en selv at gøre. Det kan for eksempel være, at man siger, når man kommer ind i et rum: Jeg tager lige plads henne ved vinduet. Det kan min astma bedst lide. En anden ting, som man kan gøre, er at tale om sin sygdom som et ekstra medlem af familien, som man er nødt til at tage hensyn til. Det er vigtigt at tale om, at det ikke er mig, der har allergien, der er en belastning; det er sygdommen, der tilfældigvis bor i min krop, som er en belastning, forklarer Lisbeth.
Mennesker med kronisk sygdom har øget risiko for at få en psykisk belastning. Men er de praktiserende læger gode nok til at tale om de psykiske konsekvenser, som fysiske sygdomme kan medføre? Det har vi talt med Anders Elkær Jensen om. Han er omdømmeordfører i Dansk Selskab for Almen Medicin.
Vi ved godt, at kroniske sygdomme kan have store konsekvenser for det enkelte menneske, men det er meget individuelt, hvordan mennesker reagerer, når de får en diagnose.
ANDERS ELKÆR JENSEN, omdømmeordfører i Dansk Selskab for Almen Medicin.
Når lægen spørger ind til vejrtrækningen, bør lægen have in mente, at det ikke nødvendigvis er lungerne alene, som påvirker vejrtrækningen; psyken kan altså også spille ind, da det er hårdt at leve med en kronisk sygdom.
KJELL HÅKANSSON, læge ved Lungemedicinsk Forskningsenhed på Bispebjerg Hospital.svært, til en psykolog. Hvis din læge oplever, at du for eksempel udviser tegn på depression, er en henvisning til en psykolog en af de ting, lægen kan tilbyde dig.
Læger spørger ikke nok til patientens psykiske tilstand
Men selvom de praktiserende læger ved, at fysiske sygdomme også påvirker psyken, er det ikke altid, at lægerne kommer omkring patientens psykiske tilstand, indrømmer Anders Elkær Jensen.
– Vi er uddannelsesmæssigt klædt på til opgaven, men er vi læger gode nok til selv at tage hul på samtalen? Nok ikke. Som almenpraktiserende læge skal man altid prioritere sin tid, så hvis patienterne ikke selv fortæller, at de går og har det svært psykisk, så kommer man som læge hurtigt til at fokusere på behandling af sygdommen og nedprioritere at spørge ind til følgevirkninger af sygdommen. Man er som læge nødt til at tage emnet psykisk påvirkning op, hvis man kan mærke, at det er noget, der fylder hos patienten, men det kan være svært at fornemme, hvor meget det fylder for den enkelte.
Der er dog noget, de praktiserende læger kunne gøre for at gøre det lettere at tale om patientens psykiske tilstand, forklarer Anders Elkær Jensen.
Anders Elkær Jensen i, at læger kan komme til at overse at spørge ind til patienternes psykiske tilstand.
– Vi kunne se i vores forskning, at andelen af personer, der blev behandlet med antidepressiv medicin, steg i takt med en astmadiagnose og med sygdommens sværhedsgrad. Derfor bør vi læger have angst og depression i tankerne, når vi behandler patienter med astma. Vi læger er nok lidt dårlige til at stille de mere dybdegående spørgsmål om patientens psykiske helbred, da vi fokuserer meget på lungefunktion og lungerelaterede symptomer. Når lægen spørger ind til vejrtrækningen, bør lægen have in mente, at det ikke nødvendigvis er lungerne alene, som påvirker vejrtrækningen; psyken kan altså også spille ind, da det er hårdt at leve med en kronisk sygdom, fortæller Kjell Håkansson.
Oplever du, at det er svært at tale med din læge om de psykiske konsekvenser, som din sygdom har bragt med sig? Så ring til Astma-Allergi Danmark på tlf. 43 43 42 99. Vi kan hjælpe.
– Man kunne jo godt i opstartsprocessen af for eksempel en allergiudredning åbne en dør og fortælle, at hvis man bliver psykisk påvirket af sit eksem, så er der mulighed for at tale med os om det. Det vil måske gøre, at det føles mindre farligt at tale om tingene. Samtidig skal vi selvfølgelig heller ikke trække noget ned over hovedet på patienterne og opfinde et problem, hvor det ikke er, fortæller Anders Elkær Jensen.
Kjell Håkansson, læge ved Lungemedicinsk Forskningsenhed på Bispebjerg Hospital, har vist i et forskningsstudie fra 2022, at danske patienter med astma har en potentielt højere risiko for at blive behandlet med antidepressiv medicin end den øvrige danske befolkning. Kjell Håkansson er enig med
Psykisk sygdom er stadigvæk tabubelagt
Dovne, farlige og opmærksomhedskrævende. Fordommene står i kø, når det kommer til psykiske sygdomme. Mange mennesker med psykisk sygdom oplever desværre stadigvæk stigmatisering og diskrimination. Også i sundhedssektoren. Men er det tabuet, der er omkring psykisk sygdom, der gør, at de praktiserende læger ikke altid får åbnet op for snakken om patienternes mentale tilstand?
– Psykisk sygdom er for mange patienter stadigvæk tabubelagt. Der er helt sikkert stadigvæk en berøringsangst, når det kommer til psykisk sygdom, så det påvirker da os alle sammen. Men mennesker reagerer meget individuelt på at få en kronisk diagnose, og for os som læger er det svært at vide, hvad patienten har brug for at tale om. Hvis patienten ikke viser tegn på, at de har brug for at tale om psykisk sygdom, er det ikke altid noget, vi kommer omkring, fordi vi er nødt til at prioritere vores tid med patienten. Omvendt, hvis patienten har brug for at tale om den psykiske påvirkning af den kroniske diagnose, så kan vi altid lave en aftale, hvor der er sat tid nok af til netop det, forklarer Anders Elkær Jensen.
For fortsat at være en fradragsberettiget forening efter Ligningslovens §8A har vi hvert år brug for 100 privatpersoner, der hver giver mindst 200 kr. til os.
Giv 200 kr. via QR-koden og hjælp børn med astma, allergi, høfeber og eksem til en bedre hverdag.
Af hjertet tak.
Husk at oplyse dit CPR-nr. når du donerer, så får du fradrag for din donation.
SCAN QR-KODEN
Komplicerede hudplejerutiner hitter blandt unge på sociale medier, men de skal passe på, for de kan være ved at smøre sig til allergi
Mange børn og unge har et stort forbrug af hudplejeprodukter. Det har der været adskillige historier om i den seneste tid. Desværre øger et stort forbrug af produkter risikoen for at udvikle hudallergi.
værelse. Et andet godt råd er at få dit barn til at skære ned på antallet af produkter, fordi mængden af produkter også har en betydning. Jo mere huden udsættes for allergifremkaldende stoffer, jo større er risikoen for at udvikle hudallergi.
Det kan være en svær disciplin at overbevise en teenager om at bevæge sig i en anden retning end den, de gerne selv vil bevæge sig ned ad. Og måske er det svært at overbevise dit barn om at skære ned i antallet af produkter. Det kan også være, at I kan have en snak om at bruge produkterne færre gange om ugen. Det vil nemlig også gøre en forskel.
3: Brug mærket
ålet er en perfekt og glat hud. Og hvis man tror på sociale medier, skal vejen til den perfekte hud findes gennem indviklede, tidskrævende og omkostningstunge hudplejerutiner.
I den seneste tid har medierne bragt historier om børn og unge, som har et stort forbrug af hudplejeprodukter inspireret af influencere på sociale medier. Desværre er det sådan, at et stort forbrug af hudplejeprodukter kan øge risikoen for at udvikle hudallergi. Især hvis man starter tidligt i livet.
Måske har du et barn derhjemme, der bruger mange produkter på huden, som du er bekymret for? Her kommer der tre gode råd til, hvordan du kan tale med dit barn om risikoen ved at følge skønhedstips på sociale medier og de allergimærkede alternativer, der findes.
1: Start sent
Jo yngre man er, når man starter med at bruge hudplejeprodukter, jo større er risikoen for at udvikle hudallergi. Mennesker er ikke født med hudallergi, men kan få det, hvis de udsætter huden for allergifremkaldende stoffer. Og når du først har fået allergien, slipper du aldrig af med den igen. Det skyldes, at dit immunsystem ikke glemmer et stof, hvis det først har reageret allergisk på det. Et godt råd er derfor at forsøge at få dit barn til at starte så sent som muligt med de mange hudplejeprodukter.
Dit barn har i virkeligheden kun brug for hudplejeprodukter, hvis huden fejler noget. Hvis dit barn for eksempel har eksem, er en fed creme afgørende, men hvis huden ikke er udfordret, er der ikke nogen grund til at smøre noget på den.
2: Skær ned
Hvis man søger på ”skin care routine” på det sociale medie TikTok, kommer der 78,8 milliarder resultater frem. De mange videoer anbefaler blandt andet ansigtsrens, frugtsyre, ansigtsscrub, serummer, øjencreme, retinol, fugtighedscreme og øjenvippeserummer. Nogle af hudplejerutinerne indeholder op mod 15 forskellige produkter.
Der er altså mange hudplejeprodukter i spil, og måske står der allerede mange forskellige produkter hjemme på dit barns
Når du kigger på ingredienslisten på dit barns mange hudplejeprodukter, kan det være vanskeligt at gennemskue, hvilke ingredienser i en creme, der kan give hudallergi. Men her har Astma-Allergi Danmarks specialister gjort arbejdet for dig, så du ikke behøver at være usikker på produktets allergirisiko. Hvis du vil minimere dit barns risiko for at udvikle hudallergi, skal du se efter Astma-Allergi Danmarks mærke på produkterne. Se, om du kan erstatte nogle af de hudplejeprodukter, der står på dit barns hylder, med produkter, der er mærket med Astma-Allergi Danmarks mærke Asthma Allergy Nordic.
Det kan også være en god idé at kigge på de produkter, som står rundt omkring i jeres hjem. Hvilken håndsæbe står der på jeres badeværelse? Og hvad med vaskemidlet, som I bruger til tøjvask? Hvis I erstatter de produkter, som barnet bliver udsat for i hverdagen, med produkter, der er mærket med Astma-Allergi Danmarks mærke Asthma Allergy Nordic, bidrager det også til at forebygge hudallergi.
Så hvis du ikke har held med at overbevise din teenager om at mindske forbruget af hudplejeprodukter, så sørg for, at de produkter, som de ellers udsættes for i hjemmet, ikke udgør en allergirisiko.
Gode vaner grundlægges som bekendt i barndommen. Ved at bruge produkter i hjemmet, der er mærket med Asthma Allergy Nordic, kan du være med til at give dit barn gode vaner senere i livet.
Hvad er hudallergi?
Ved hudallergi kan huden blive rød, kløende, få knopper og blærer efter udsættelse for et allergifremkaldende stof. Jo mere du er i kontakt med allergifremkaldende stoffer, jo større er risikoen for, at du udvikler allergi. Og desværre er det sådan, at hvis du først har udviklet hudallergi, så kommer du aldrig af med det igen.
Har du brug for at vide mere?
Så ring til Astma-Allergi Danmarks rådgivning, som kan besvare dine spørgsmål. Ring til tlf. 43 43 42 99. Husk også at bruge foreningens allergimærke, som guider dig i butikken, så du nemt kan finde allergivenlige alternativer. Du kan også se denne video, hvor to af AstmaAllergi Danmarks specialister forklarer om de risici, der er ved at følge de skønhedstips, som florerer på sociale medier.
Trenden med perfekt glat hud fylder meget på sociale medier som Instagram, Facebook, Youtube og ikke mindst Tiktok. Hvis man søger på "skin care routine" på det sociale medie Tiktok, kommer der 78,8 mililliarder resultater frem.
Har du astma? Og bor du i Københavns Kommune? Så er der gode nyheder til dig. Der er nemlig lige åbnet et center for lungesygdomme på Østerbro. Astma-Allergi Danmark har arbejdet tæt sammen med Københavns Kommune for at gøre centret til virkelighed.
Snoren til det nye center for lungesygdomme blev klippet over fredag 2. februar af sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune Sisse
Marie Welling (SF). Mennesker, der lever med lungesygdomme, skal have bedre og tidligere hjælp til at tackle deres sygdom. Derfor er Center for Lungesygdomme nu åbnet.
Astma påvirker mange facetter af livet, som den praktiserende læge ikke altid kommer omkring. I det nye center kan du få et skræddersyet forløb, der fokuserer på netop det, der er vigtigt for dig. Det kan være kost eller motion. Der er også en række forskellige sundhedsfagligheder repræsenteret i centret, så der er gode muligheder for at komme hele vejen omkring sygdommen.
Tekst: Katrina Gillies Rasmussen / Foto: Rune Gleerup
- Det tætte samarbejde med
Astma-Allergi
Danmark har sikret en høj faglighed, fortæller Sisse
Marie Welling.
København, men ved samtidig, at der også er mennesker uden for København, der kunne have gavn af sådan et center. Derfor arbejder foreningen for, at der også kommer centre i resten af landet. – Vi har været glade for dialogen med Københavns Kommune om det nye center. Vi håber, at det kommer mange mennesker i Københavns Kommune til gavn. Men vi håber naturligvis også, at samfundet får øjnene op for værdien af rådgivning, som vi oplever for de tu-
med om de ting, der fylder hos dig. Det første, der sker, er, at du får tilbudt en personlig samtale, hvor I taler om det, der er vigtigt for dig. Du er selv med til at sammensætte dit forløb. Samtalen er en mulighed for at få individuelt tilpasset vejledning omkring de udfordringer, bekymringer og spørgsmål, du har i relation til sygdommen.
Charlotte Glümer forklarer, at det er vigtigt at holde en samtale om, hvilke problemstillinger der fylder i hverdagen.
Alt for mange københavnere rammes af astma og slås med åndenød og andre bivirkninger af deres sygdom. Det går ud over livskvaliteten, og det gør vi noget ved nu.
Tæt samarbejde med Astma-Allergi Danmark
De indsatser, der findes i Københavns Kommune i dag, skal styrkes for blandt andet at sikre tidlige forebyggende indsatser. Forhåbentlig sparer det nye tilbud mennesker for en række uplanlagte hospitalsbesøg.
– Alt for mange københavnere rammes af astma og slås med åndenød og andre bivirkninger af deres sygdom. Det går ud over livskvaliteten, og det gør vi noget ved nu, forklarer Sisse Marie Welling og fortsætter:
– Det tætte samarbejde med AstmaAllergi Danmark har sikret en høj faglighed, og det har også betydet, at vi har den nyeste viden inden for astmaområdet. Vi fortsætter det tætte samarbejde i fremtiden.
Astma-Allergi Danmark er glade for, at der er kommet et nyt lungecenter til
sindvis af mennesker, der henvender sig til Astma-Allergi Danmarks rådgivning hvert år. Det kræver tværfaglighed og indblik i den enkeltes behov med astma og allergi, siger direktør i Astma-Allergi Danmark Anne Holm Hansen.
Astma-Allergi Danmarks rådgivning er til alle danskere, så uanset hvor i landet du bor, er du altid velkommen til at ringe til os på tlf. 43 43 42 99.
Kom i gang med et astmaforløb Men hvordan kommer man så i gang med et astmaforløb hos Center for Lungesygdomme? Der er lidt forskellige muligheder. Du kan altid tale med din læge om, at du er interesseret i et forløb, og så kan de henvise dig. Men du kan også henvende dig direkte til centret. Hvis du er mellem fem og 24 år, skal du henvende dig i Center for Børn og Unges Sundhed. Og hvis du er 25 år eller ældre, skal du henvende dig til Center for Lungesygdomme. Forløbet er gratis, men kræver, at du bor i Københavns Kommune.
Charlotte Glümer, som er konstitueret centerchef i Center for Lungesygdomme, fortæller, at de har plads til op mod 700 mennesker i det nye center. Og alle, der har diagnosen astma, er kvalificeret til et forløb i centret.
I Center for Lungesygdomme får du en fast kontaktperson, som du kan tale
– Det, som vi ønsker, er, at de lærer at leve med deres sygdom på en måde, så de får en bedre hverdag. Vi tager udgangspunkt i, hvad der er vigtigt for det enkelte menneske. Vi kan komme ind på deres inhalationsmedicin og inhalationsteknik. Vi taler om, hvordan borgeren kan undgå forværringer, hvordan de håndterer træning og så videre. Vi er nødt til at møde mennesket, der hvor de er, fortæller Charlotte Glümer.
Medicinsk behandling af astma er et vigtigt element i forhold til at forebygge forværringer og minimere symptomer. Derfor fylder den medicinske behandling også meget til samtalen.
Centret er også en hjælp til mental og fysisk mistrivsel Mennesker, der lever med astma, kan også rammes af mental eller fysisk mistrivsel. Og det kan indsatserne i det nye center også hjælpe med at håndtere. – Med et nyt center for lungesygdomme sætter vi endnu mere fokus på at hjælpe københavnere, der er udfordret af mental og fysisk mistrivsel på grund af astma. Jeg er sikker på, at mange kan have rigtigt meget gavn af at møde vores dygtige medarbejdere, som har bred viden om lungesygdomme – og om, hvordan man lever livet med KOL eller astma, forklarer Sisse Marie Welling.
Astma-Allergi Danmark støtter banebrydende pollenforskning, der med kunstig intelligens skal give mere præcise målinger af pollentyper og pollental i realtid. Den store drøm er, at mennesker, der har pollenallergi, kan få bedre behandlingsmuligheder og livskvalitet.
Er din næse tilstoppet eller ved at løbe over i snot? Nyser du meget, og føler du en ubehagelig kløe i øjne og svælg? Hoster du eller mærker du åndenød? Er du samtidig træt og uoplagt i skolen eller på jobbet?
Ja, så er der en risiko for, at du er en del af en uheldig, men knap så lille klub af mennesker, der har allergi. Og oplever du ovenstående symptomer i perioden fra februar til september, kunne meget tyde på, at du har pollenallergi.
Heldigvis er der ny banebrydende forskning på vej, der forhåbentlig kan hjælpe dig med at komme igennem pollensæsonen på en mere nænsom måde.
Vores nye teknikglade nabo hos DMI
I januar måned fik Astma-Allergi Danmarks pollenfælde en ny nabo. Hidtil har foreningens pollenfælde stået alene på taget af DMI. Den nye nabo er ret så teknisk anlagt. Det krævede to teknikere og en pollenforsker, inden den for alvor fandt sig til rette. Men nu står den der og spejder ud over København. 15 meter over jorden på taget af DMI.
Vores nye teknikglade nabo er en automatisk pollenfælde, der på sigt skal være med til at give mere nøjagtige pollental samt en bedre forståelse af de enkelte pollentyper. Maskinen suger 40 liter luft ind i minuttet og tager derefter billeder af materialet i luften. Den data bliver sendt videre i systemet. Til sidst bliver der brugt kunstig intelligens til at tælle pollen og identificere typerne. Manden bag den automatiske pollenfælde er pollenforsker Carsten Ambelas Skjøth.
Det store mål for Carsten Ambelas Skjøth, der selv har pollenallergi, er at kunne levere hyperlokale pollenmålinger i realtid til dem, der oplever allergisymptomer i pollensæsonen. Metoden, Carsten Ambelas Skjøth har udviklet, skal være med til at give mere nøjagtige pollental samt en bedre forståelse af de enkelte pollentyper. Metoden kobler DNA-
Tekst: Katrina Gillies Rasmussen / Fotos: Flemming Gernyx
analyser med ny teknologi for realtidsmålinger af pollen.
– Vi har i mange år ledt efter en teknologi, der kunne forbedre vores pollentælling. Men den har vi ind til nu ikke fundet. Derfor er vi meget glade for at kunne støtte op om Carsten Ambelas Skjøths forskning, siger Astma-Allergi Danmarks direktør, Anne Holm Hansen.
Astma-Allergi Danmark støtter og arbejder tæt sammen med Carsten Ambelas Skjøth, fordi hans forskning har meget lovende fremtidsudsigter for foreningens medlemmer.
Hvad sker der så nu?
Forskning tager som bekendt tid. Og pollenforskning er desværre ikke en undtagelse. Den automatiske pollenfælde skal fodres med en masse forskellige typer af pollen, inden den kan genkende pollenkornene. Og den proces tager tid. Derudover skal den automatiske pollenfælde som minimum udsættes for en hel pollensæson, inden den kan identificere de mange forskelligartede pollenkorn.
Carsten Ambelas Skjøth spår, at de lokale pollenmålinger stadigvæk ligger fem til syv år ude i fremtiden. Når forskningsresultaterne ligger klar, bliver det afgørende at videreformidle dem til folk, der har gavn af målingerne. Og her spiller Astma-Allergi Danmark en utrolig vigtig rolle, fortæller Carsten Ambelas Skjøth:
– Samarbejdet med Astma-Allergi Danmark er utrolig vigtigt, fordi Astma-Allergi Danmark har mange års erfaring i at kommunikere polleninformation til brugerne, for eksempel Dagens Pollental. Den viden bliver helt essentiel, når vi skal lære at kommunikere pollendata fra de automatiske instrumenter til brugerne, forklarer Carsten Ambelas Skjøth og fortsætter:
– Det kan sikre, at resultaterne fra forskningen bliver anvendt og kommer danskerne til gavn. Kommunikationen og de værktøjer, Astma-Allergi Danmark har, er også en fantastisk ressource. Det ser jeg som en enorm fordel, da jeg derfor kan fokusere på forskningen, de nye målemetoder og etableringen af netværket. Mere langsigtet ser jeg også samarbejdet med Astma-Allergi Danmark som helt essentielt, når vi i fremtiden skal have kommunikation og planlægning med myndigheder. Der har Astma-Allergi Danmark stor gennemslagskraft.
Vi glæder os til at følge Carsten Ambelas Skjøths arbejde nøje og vil selvfølgelig sørge for at opdatere jer undervejs.
Vi har gennem 40 år tilegnet os viden om de drilske pollen, der generer os i øjeblikket. Og ikke mindst om, hvordan man håndterer sin pollenallergi. Den viden vil vi gerne dele med dig. Derfor har vi en side, Pollenportalen, der bugner med information om pollen, som kan hjælpe dig med at komme nemmere igennem de kommende måneder.
Du kender Dagens Pollental, men kender du egentlig Pollenportalen? Pollenportalen er en onlineguide til dig, der har pollenallergi. Her finder du alt det, du skal bruge for at komme godt igennem pollensæsonen, for eksempel gode råd til behandling samt tips og tricks til at bevare et aktivt ude- og arbejdsliv i pollensæsonen. Pollenportalen er kort sagt der, du skal gå hen for at få hjælp til din pollenallergi.
Vi udvikler hele tiden Pollenportalen og sørger for, at den er opdateret med den nyeste og mest brugbare viden.
Scan QR-koden og kom direkte ind på Pollenportalen.
Guide til lægesamtalen
Til den kommende sæson har vi ommøbleret siden en smule og gjort den lettere at overskue og betjene. Også på telefonen, så du kan bruge den på farten. Vi har desuden lavet en guide, som du kan tage med til lægen, så du for eksempel ved, hvad du kan bede om, og så du husker at spørge, om du skal have foretaget en lungefunktionsmåling, eller om det er relevant, at du bliver henvist til en specialist. På den måde kan du sikre, at du får den rette udredning og behandling helt fra starten af.
Og hvis du får brug for at snakke med nogen om din pollenallergi eller tale arket igennem med en sundhedsfaglig rådgiver, inden du tager til lægen, kan du ringe til Astma-Allergi Danmarks rådgivning på tlf. 43 43 42 99. De sidder klar til at hjælpe dig.
Hvis du oplever, at der mangler noget information om pollenallergi på Pollenportalen, er du velkommen til at skrive til AstmaAllergi Danmark på info@astma-allergi.dk.
Vi vil gerne udvikle indhold, som I kan gøre brug af, så hvis der er noget, I mangler, hører vi meget gerne fra jer.
Tekst: Katrina Gillies Rasmussen / Foto: Shutterstock
Det er ikke kun i Pollenportalen, at der sker ændringer. Måske har du allerede opdaget, at du nu i appen Dagens Pollental kan notere, om du har taget din medicin, i dagbogsfunktionen. Altså, der hvor du dagligt angiver, om du har det godt, o.k. eller dårligt. Det betyder, at du i dagbogen kan sammenholde pollensæsonens udvikling, hvordan du har haft det og dit medicinforbrug. Det kan nemlig hjælpe dig og din læge med at vurdere, om du får den rigtige behandling. Hvis du for eksempel tager din medicin på dage med meget pollen og alligevel har det dårligt, kan det være et tegn på, at du skal tage en opfølgende snak om din behandling med din læge.
Forskere fra Dansk BørneAstma Center, Herlev og Gentofte Hospital har fundet ud af, at sammensætningen af de vira, der lever i tarmen, har betydning for et barns risiko for at udvikle astma. Forhåbentlig kan den viden være med til at forebygge astma i fremtiden.
Hører du også en del om, at tarmen spiller en stor rolle, når det kommer til en række forskellige sygdomme? Det gør du måske, fordi det er et varmt videnskabeligt felt i øjeblikket.
Og der er netop blevet publiceret et dansk studie, der for alvor gør forskningsområdet brandvarmt. Det nye studie viser, at sammensætningen af de vira, der er i tarmen hos små børn, har indflydelse på risikoen for at udvikle astma. Det har forskere fra Herlev og Gentofte Hospital som de første i verden slået fast.
– Vi har i tidligere forskning vist, at en umoden sammensætning af bakterier i tarmen ved etårsalderen kan påvirke risikoen for at udvikle astma senere i livet. I det her studie viser vi, at vira i tarmen også spiller en rolle i forhold til astmaudvikling, fortæller seniorforsker Jakob Stokholm fra Copenhagen Prospective Studies on Asthma in Childhood (COPSAC) ved Dansk BørneAstma Center, Herlev og Gentofte Hospital.
Sammensætningen af bakterier i tarmen har stor betydning for vores helbred og vores risiko for at udvikle syg-
domme. Bakterierne i tarmen, tarmens mikrobiom, påvirker en række forskellige sygdomme, heriblandt astma og diabetes.
Nu hvor forskere forstår mere om tarmbakteriernes rolle, er de begyndt at undersøge de vira, der lever i tarmen.
Det nye studie viser, at det ikke kun er bakterierne, der har indflydelse på vores risiko for at udvikle astma. Forskerne kunne se, at børnenes indhold af vira i tarmen ved etårsalderen også har betydning for risikoen for at udvikle astma senere i livet.
Det nye fund, forskerne har gjort, betyder, at de har fået endnu en puslespilsbrik, der kan bidrage til at svare på det store og endnu uafklarede spørgsmål: Hvorfor får mennesker astma?
Forskningen er blevet offentliggjort i Nature Medicine.
19 vira i tarmen er koblet til astma
I studiet, der er et samarbejde mellem forskere fra Dansk BørneAstma Center og Institut for Fødevarevidenskab (FOOD) på Københavns Universitet, har forskerne undersøgt sammensætningen af vira i tarmen hos godt 700 børn i etårsalderen.
Børnene er en del af den såkaldte COPSAC2010-kohorte. De 700 børn er blevet fulgt tæt siden 2010, og forskerne har derfor kunnet sammenligne børnenes tidligere virussammensætning med en senere udvikling af astma.
Hvis jeg tager fremtidsbrillerne på, kan man forestille sig, at man engang vil kunne undersøge børn for tilstedeværelsen eller manglen på de astmarelaterede virusfamilier, og hvis barnet har mangel på disse, kan man forestille sig at tilføje nogle af disse vira for at sikre bedre beskyttelse mod udvikling af astma.
Undersøgelsen af vira i tarmen hos børnene afslørede, at hvert barn havde omkring 1.200 forskellige virustyper i tarmen. Heraf var langt de fleste ukendte. Forskerne har indtil videre navngivet 230 nye virusfamilier.
Den videre undersøgelse afslørede, at 19 virusfamilier kunne kobles til risikoen for at udvikle astma. Hvis børn manglede eller havde meget få af disse virusfamilier i tarmen, havde de signifikant højere risiko for at få astma.
Vi er et skridt nærmere at opklare astmamysteriet
De nye forskningsresultater kan forhåbentlig bidrage til at opklare det store astmamysterium engang i fremtiden, men det kræver gentagelse af resultaterne i andre grupper og yderligere forskning til at belyse mekanismerne, inden mysteriet for alvor bliver opklaret.
– Hvis jeg tager fremtidsbrillerne på, kan man forestille sig, at man engang vil kunne undersøge børn for tilstedeværelsen eller manglen på de astmarelaterede virusfamilier, og hvis barnet har mangel på disse, kan man forestille sig at tilføje nogle af disse vira for at sikre bedre beskyttelse mod udvikling af astma. Det kunne være interessant at undersøge, om man kan reducere et barns risiko for at udvikle astma ved at sikre, at det meget tidligt i livet har den rette sammensætning af vira og bakterier i tarmene, siger Jakob Stokholm.
Han forklarer, at forskningen ikke er klar til at lave den type forsøg endnu, men at man forhåbentlig, engang i fremtiden, kan kigge nærmere på det.
– Astma er en udbredt sygdom blandt børn. Astma er en byrde i barndommen, fordi det påvirker børnenes hverdag og liv. Det er også en uforudsigelig sygdom, en skjult sygdom, som man ikke altid kan se, hvis barnet ikke lige har en inhalator med sig. Man ønsker jo for alle børn, at de kan være med på lige fod med alle de andre. Det skal ikke være deres lunger, der gør, at de ikke kan være med, fortæller Jakob Stokholm og tilføjer:
– Vi arbejder for at forebygge astma. Forhåbentlig kommer vores forskning børnene til gavn i fremtiden.
Vi er til for dig
Du kan ringe til os mandag: 9-12, tirsdag: 9-12 og 13-15, onsdag: 9-12 og 16-18, torsdag: 9-12 og 13-15, fredag: 9-12 på 43 43 42 99. Det er gratis og gælder for alle. Er du medlem, kan du også bruge vores medlemsrådgivning. Skriv til os via www.astma-allergi.dk/medlemsraadgivning – så svarer vi dig inden for få dage.
Allergi: Alpaka som kæledyr?
Kære Astma-Allergi Danmark
Jeg er allergisk over for hund, kat, marsvin, kanin og hest, men jeg går og overvejer, om jeg kunne få en alpaka. Jeg har hørt, at de ikke skulle være allergifremkaldende på samme måde som andre dyr. Måske er der lanolin i deres uld? Min søn har nogle vanskeligheder, hvor dyr ville være godt for ham. Han kan ikke få en servicehund, og det ville være godt for ham med dyr, som han holder meget af.
Hvis der er nogle dyr, som vi ikke selv har overvejet, må I meget gerne fortælle os om det. Jeg har fået nej til allergivaccination mod hund.
Med venlig
hilsen
Pernille
FOTO: SHUTTERSTOCK
Hej Pernille
Tak for din henvendelse. Der er ikke meget viden om allergi over for alpakaer. Det er formentlig, fordi der ikke er mange, der har dem som kæledyr.
Når vi søger efter videnskabelig litteratur, får vi mest oplysninger om ulden, og at den netop ikke indeholder lanolin, som kan være et problem i forhold til hudallergi.
Der findes allergener i hudskæl, hår, blod, spyt, urin med mere i alle dyr, så allergi over for alpakaer findes formentlig også. Når du har allergi over for andre dyr, har du en øget risiko for at udvikle nye allergier. Men det er svært at vide, hvad sandsynligheden vil være.
Du efterspørger idéer til andre dyr. Fugle giver sjældent allergi, men vær opmærksom på, at fugle støver meget, og at støvet kan genere personer med følsomme luftveje og slimhinder i øjne og næse. Hvis du er en af dem, bør du placere fugleburet i et rum, som ikke anvendes til soveværelse.
Fisk og padder giver sjældent anledning til allergi, men man kan udvikle allergi over for myggelarver, som nogle fisk får i foderet. Det er muligt at have allergi over for krybdyr, men det forekommer sjældent. Vær opmærksom på, at personer med allergi over for skimmelsvampe kan reagere på vækst af skimmelsvampe i sumpskildpadders akvarium.
Held og lykke med din søgen efter et kæledyr.
Venlig hilsen
Christine Højer Eriksen, rådgiver
Rikke Lystbæk Thygesen Sygeplejerske Christine Højer Eriksen Sygeplejerske Majbrit Høite Sygeplejerske Christine Munch Westergaard Sygeplejerske
Kære rådgivere
Jeg vil rigtig gerne have en ny dyne, men jeg ved ikke, hvilken dyne jeg skal købe. Jeg har været i flere butikker og bliver lidt forvirret af de informationer, jeg får. Jeg vil gerne have en allergivenlig dyne. Kan I hjælpe mig?
Tak for en god brevkasse.
Med venlig hilsen
Birthe
Kære Birthe
Tak for dit spørgsmål.
Man kan tale om allergivenlig dyne ud fra flere perspektiver.
Hvis det handler om, at du har kontaktallergi (hudallergi), eller du ønsker at minimere risikoen for det, så findes der dyner med vores allergimærkning, Asthma Allergy Nordic, hvor vi har vurderet de stoffer, som anvendes i dynen, i forhold til kontaktallergi. Det gælder både de tekstiler og den tråd, der anvendes til dynerne, og der stilles desuden krav til de dun og fjer, som bruges i fyldet.
Hvis du tænker allergivenlig dyne i forhold til husstøvmideallergi, så handler det ikke så meget om, hvilket materiale dynen er lavet af, men udelukkende, at den kan tåle at blive vasket ved 60 grader og tørretumbles efter vask. Husstøvmider dør ved 55 grader, og mængden af dem kan derfor holdes nede ved 60 graders vask. Brug QR-koden nedenfor, hvis du vil læse mere:
Vi stiller også krav om, at dyner med vores mærkning kan vaskes ved 60 grader, så her kan vores allergimærkning være et godt pejlemærke.
Med venlig hilsen
Rikke Lystbæk Thygesen, rådgiver
Kære Astma-Allergi Danmark
Jeg har haft atopisk eksem de sidste 40 år. Det vil sige det meste af mit liv. Min behandling har altid været hormoncremer, men de sidste par år har jeg fået lysbehandling på hospitalet. Sidste gang talte jeg med lægen om at starte tabletbehandling, men jeg er ikke så vild med tanken. Men er der ikke andre muligheder for behandling?
Venlig hilsen
Klaus
Kære Klaus
Tak for dit spørgsmål. Når du skriver, at hospitalets læge har tabletbehandling i tankerne, antager jeg, at du har svær atopisk eksem.
Der findes mange forskellige tabletbehandlinger til behandling af eksem. Nogle er nye, og andre har været anvendt i mange år. Du skal tale med lægen om, hvilke muligheder der er for dig. Når du har forbehold for tabletbehandling, så spørg ind til, hvad du kan forvente af behandlingen, så det måske kan gøre dig mere tryg. Spørg for eksempel: Hvordan virker tabletterne?
Hvor lang tid går der, før behandlingen virker optimalt? Hvilke bivirkninger kan forventes? Hvis der opstår bivirkninger, hvad skal du så gøre? Hvornår skal du kontakte lægen? Skal der foretages løbende blodprøvekontrol? Anden kontrol?
En af de nyeste behandlingsmuligheder for svær atopisk eksem er biologisk behandling, som bruges til dem, hvor tabletbehandling ikke har haft tilstrækkelig effekt. Biologisk medicin gives som injektioner, og medicinen påvirker specifikt den del af immunforsvaret, som er overaktivt, og som sætter eksemreaktionerne i gang.
Tabletbehandling skal være forsøgt, inden man overvejer biologisk medicin.
Tabletbehandling og biologisk medicin kan begge forbedre hudens tilstand, reducere kløe og hjælpe med at forbedre den generelle livskvalitet.
Jo mere du ved om behandlingen, jo bedre kan du tage stilling til den og forhåbentlig være mere tryg i dit valg.
Mange hilsner
Christine Munch Westergaard, rådgiver
Kogebogsforfatter, blogger og farmakonom
Karina Villumsen deler her sine bedste opskrifter som fx er uden hvede, mælk og æg.
Påske betyder påskeæg. Sådan er det i hvert fald for de fleste. Ægget har mange symbolske betydninger, for eksempel graven, som Jesus bryder ud af påskemorgen. Ægget bliver også set som et tegn på forår og frugtbarhed. Det lille, runde æg er en fast del af påsken, og måske er det i år, at I skal lave jeres egne påskeæg? Hvis du følger opskriften, får du omkring 6-12 påskeæg.
Hasselnøddenougat
4 spsk. hasselnøddesmør
½ dl mælkefri overtrækschokolade ½ spsk. ahornsirup eller sukkersirup ½ tsk. vaniljepulver
Hvid cashewnougat
1 ½ spsk. smeltet kakaosmør
4 spsk. cashewnøddesmør
½ spsk. ahornsirup eller sukkersirup ½ tsk. vaniljepulver
TIP: Nøddesmør kan købes færdigt.
> Sådan gør du: Rør alle ingredienser sammen. Stil nougaten køligt. Når nougaten er næsten helt fast, skæres den i skiver. Skær nougaten (hvid eller mørk) i skiver, og rul skiverne til 6 små æg. Læg de små nougatæg på et skærebræt med bagepapir. Sæt nougatæggene til side, mens du laver marcipanen.
Har du allergi over for nødder?
Hvis du ikke kan tåle specifikke nødder, kan solsikkekerner bruges i stedet. Solsikkekerner kan også blendes helt fint til solsikkekernesmør og bruges i opskrifterne til nougat. Hvis du tåler pekannød, valnød, pistacienød eller macadamianød, kan disse bruges i stedet. Vær opmærksom på, at man kan opleve krydsreaktioner, når man spiser solsikkekerner, hvis man har allergi over for bynke.
Mandelmarcipan
125 g smuttede mandler eller hele mandler, hvis marcipanen godt må se grov ud 1 ½ spsk. ahornsirup eller honning ¼ knsp. salt ¼ tsk. vaniljepulver Evt. ¼ spsk. kokosolie Evt. ½ spsk. vand
> Sådan gør du: Sådan gør du: Mal de smuttede eller hele mandler fint i foodprocessoren, og kom resten af ingredienserne i, til du har en fast masse. Dette tager 3-5 minutter. Blend ikke så længe, at olien fra mandlerne begynder at trænge ud. Så bliver marcipanen mere porøs og svær at arbejde med. Læg marcipanen i en pose i køleskabet, til den skal br uges. Nu skal du transformere din marcipan til en mangomarcipan.
Mangomarcipan
60 g rosiner
60 g mandler
40 g tørret mango (abrikoser kan også bruges)
40 g cashewnødder
> Sådan gør du: Blend det hele sammen i en foodprocessor, til marcipanen hænger sammen og er let at arbejde med. Det tager 3-5 minutter. Del marcipanen i 6 stykker. Tryk hvert stykke fladt, og fold marcipanen omkring nougatæggene. Rul det til et æg. Sæt æggene i fryseren i ca. 10 minutter.
Overtrækschokolade
1 dl kakaosmør
1 dl kakaopulver
4 spsk. ahornsirup eller sukkersirup
1 knsp. salt
Groft kokosmel
> Sådan gør du: Smelt kakaosmørret over svag varme. Tag kasserollen af varmen. Sigt kakaopulveret i kasserollen, og pisk klumperne ud. Hæld sirup og salt i. Pisk det sammen. Siruppen tykner chokoladen en smule. Hæld det i en skål, og dyp marcipanpåskeæggene heri.
Hvis overtrækschokoladen begynder at blive fast, varmes den i en kasserolle over svag varme, til den lige begynder at smelte. Hæld chokoladen tilbage i skålen. Tag æggene ud af fryseren. Dyp hvert æg i chokoladen med en gaffel, og sæt ægget tilbage på bagepapiret.
Drys med groft kokosmel farvet i forskellige konditorfarver. Sådan gør du for at farve kokosmelet: Fyld kokos i en plasticpose, tilsæt frugtfarve, og mas farven ind i kokossen. Lad chokoladen stivne et køligt sted eller i køleskabet
Glutenfri og mælkefri
Kager og Desserter
Find flere mælkefri og glutenfri opskrifter i bogen “Glutenfri og Mælkefri Kager og Desserter”. Kan bestilles hjem hos boghandlere landet over eller på www.madgudinden.dk
1 x dagligt 24 t lindring
Otrason (fluticasonpropionat). Anvendelse: Forebyggende lokal steroidbehandling af høfeber og helårssnue. Dosering: Voksne over 18 år: 100 mikrogram (2 pust) i hvert næsebor 1 gang daglig. Dosis kan reduceres til 1 pust i hvert næsebor 1 gang daglig. I visse tilfælde kan 2 pust 2 gange daglig være nødvendigt i en kortere periode. Den daglige dosis må ikke overstige 4 pust i hvert næsebor. Børn og unge under 18 år: Må ikke anvendes uden lægens anvisning. Omrystes før brug. Næsesprayen skal tages regelmæssigt for at opnå fuld effekt. Virkningen indtræder ikke straks – sædvanligvis opnås først maksimal virkning efter 3-4 dages behandling. Øjenkontakt skal undgås. Forsigtighedsregler: Hvis der efter 7 dages behandling ikke ses en forbedring eller symptomerne ikke er tilstrækkeligt kontrolleret, bør læge kontaktes. Læge bør konsulteres inden anvendelse ved samtidig brug af andre kortikosteroider, ved feber eller infektion i næsen eller bihulerne samt nylig skade eller kirurgi i næsen eller problemer med sår i næsen. Må ikke anvendes i mere end 6 måneder uden at lægen kontaktes. Forsigtighed ved ændring fra systemisk steroidbehandling, især ved mistanke om nedsat binyrebarkfunktion. Risiko for synsforstyrrelser. Bivirkninger: Meget almindelige: Næseblod. Almindelige: Tørhed og irritation i næse og svælg, hovedpine, ubehagelig smag og lugt. Øvrige bivirkninger: Se indlægssedlen. Graviditet og amning: Lægen skal konsulteres før anvendelse. Pakninger: 60 doser. Se dagsaktuelpris på medicinpriser.dk. Læs omhyggeligt vejledningen i indlægssedlen eller på pakningen. Haleon Denmark
Astma-Allergi Danmark samarbejder med FLOWR
Allergivenlige blomsterbuketter til de sarte næsetipper, fordi alle fortjener en smuk buket!
Bestil på FLOWR.DK
Den buket du ser, er den du giver Pris inkl. levering & kort
Vi kan desværre ikke kurere høfeber, men …
Kleenex Allergy Comfort er vores ekstra bløde, absorberende og fnugfri servie er, der er specielt udviklet til at gøre livet lidt mere komfortabelt for allergikere. Kleenex Allergy Comfort er dermatologisk og o almologisk (øjenlæge) testet og naturligvis uden parfume eller farvesto er. Kan købes i Bilka, Føtex og Kvickly.
Vi vil gerne invitere dig til foredraget ’Kunsten at leve med høfeber’, hvor du kan lære at mestre dagligdagen med høfeber og samtidig hente inspiration i både sundhedsvidenskaben og kunsten.
Foredraget foregår på Kunstmuseum Brandts i Odense d. 25.04 kl. 17.30-20.00.
Arrangementet er gratis, og med tilmeldingen får du fri adgang til museet i hele åbningstiden den pågældende dag.
Vil du vide mere?
Eller tilmelde dig kurset? Så brug denne QR-kode.
Kurset er for alle uanset om du selv har høfeber eller er forældre til børn med høfeber. Har du et større barn med høfeber, som er interesseret i emnet, er de også meget velkomne til at deltage.
Det er høfeberekspert, Jesper Elberling, der holder foredraget. Jesper Elberling er klinisk lektor, overlæge og ph.d. på Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme på Gentofte Hospital. Jesper Elberling er specialist i allergi, både når det kommer til husstøvmider, dyr og ikke mindst pollen. Udover arbejdet som allergilæge arbejder han som hudlæge og forsker i kløe.
Til ’Kunsten at leve med høfeber’ kan du møde Astma-Allergi Danmarks rådgivere. I Rådgivningen sidder erfarne fagfolk med fingeren på pulsen klar til at vejlede og give dig et skub i den rigtige retning.
