AstmaAllergi #3 - 2022

AstmaAllergi WWW.ASTMA-ALLERGI.DK

NR. 3 – JUNI/JULI 2022

TEMA ASTMA I HVERDAGEN

“ASTMA MÅ ALDRIG FÅ DIG TIL AT OPGIVE NOGET - den skal ikke trække dig væk fra de ting, du gerne vil”

18

SÆSON FOR HØFEBER:

Værsgo! Pollen­kalenderen i ny og opdateret version

20

LUFTFORURENINGEN ER KRITISK:

Sådan gør vi noget ved den usynlige dræber

28

FERIE FORUDE:

Rejs med eksem

KØB OTRASON PÅ APOTEKET

Otrason

En næsespray til lokal behandling mod allergi – lindrer de 4 mest almindelige allergisymptomer Kløende næse Nysen Løbende næse Tilstoppet næse

Kun én behandling om dagen

Otrason (fluticasonpropionat). Anvendelse: Forebyggende lokal steroidbehandling af høfeber og helårssnue. Dosering: Voksne over 18 år: 100 mikrogram (2 pust) i hvert næsebor 1 gang daglig.

Dosis kan reduceres til 1 pust i hvert næsebor 1 gang daglig. I visse tilfælde kan 2 pust 2 gange daglig være nødvendigt i en kortere periode. Den daglige dosis må ikke overstige 4 pust i hvert næsebor. Børn og unge under 18 år: Må ikke anvendes uden lægens anvisning. Omrystes før brug. Næsesprayen skal tages regelmæssigt for at opnå fuld effekt. Virkningen indtræder ikke straks – sædvanligvis opnås først maksimal virkning efter 3-4 dages behandling. Øjenkontakt skal undgås. Forsigtighedsregler: Hvis der efter 7 dages behandling ikke ses en forbedring eller symptomerne ikke er tilstrækkeligt kontrolleret, bør læge kontaktes. Læge bør konsulteres inden anvendelse ved samtidig brug af andre kortikosteroider, ved feber eller infektion i næsen eller bihulerne samt nylig skade eller kirurgi i næsen eller problemer med sår i næsen. Må ikke anvendes i mere end 6 måneder uden at lægen kontaktes. Forsigtighed ved ændring fra systemisk steroidbehandling, især ved mistanke om nedsat binyrebarkfunktion. Risiko for synsforstyrrelser. Bivirkninger: Meget almindelige: Næseblod. Almindelige: Tørhed og irritation i næse og svælg, hovedpine, ubehagelig smag og lugt. Øvrige bivirkninger: Se indlægssedlen. Graviditet og amning: Lægen skal konsulteres før anvendelse. Pakninger: 60 doser. Se dagsaktuelpris på medicinpriser.dk. Læs omhyggeligt vejledningen i indlægssedlen eller på pakningen. GlaxoSmithKline Consumer Healthcare ApS, tlf: 80 25 16 27. Trademarks owned or licensed by GSK. ©2021 GSK or licensor. PM-DK-OTRAS-21-00001.

Nu er det sommer Sankthansbål, høj blå himmel, bølgende marker og lyse nætter. For mange af os er sommeren årets helle i en travl hverdag. Men for mange af vores medlemmer har den sol­ mættede sæson også en skyggeside. Det kan nemlig være en kamp at nyde somme­ rens mange behageligheder, mens øjnene lø­ ber, næsen kriller, og vejrtrækningen hvæser.

Pollenallergi har været et vilkår gennem hele menneskets historie. Derfor tager mange ik­

ke lidelsen alvorligt og anser den for at være en skavank. Med andre ord: Vi har vænnet os til pollengener som et nødvendigt onde. Hvis vi aldrig havde hørt om pollenallergi, og en million danskere pludselig blev ramt af symptomerne, ville det muligvis udløse en undtagelsestilstand.

For det er ikke ”bare” en skavank. Det er alvorligt. Men det kan heldigvis behandles.

Vi har derfor samlet al vores viden på om­

rådet i Pollenportalen til jer medlemmer, og det er vores håb, at den kan guide dig med pollenallergi til en mere tålelig sommer. Det - og meget mere - kan du få indsigt i ved at læse dette blad.

Hav en dejlig sommer.

Jesper Mortensen, formand

TEMA: Astma i hverdagen

Indhold

8 “Astma må aldrig få dig til at opgive noget” 12 Hvad er astma?

14 Astma 3 steder i livet 17 Rådgiverne: ”Godt nok er ikke godt nok”

AstmaAllergi • NR. 3 • JUNI/JULI 2022

ARTIKLER

Side 8:

18 Værsgo! Pollenkalenderen i ny og opdateret version

Vi har talt med Silas Holst om, hvordan han kan give den fuld gas på scenen og ikke lade sig begrænse af astmaen.

FO

20 S ådan gør vi noget ved den usynlige dræber

TO

:S HU TT

ER

ST

OC

26 Tips til at komme udenfor i pollensæsonen

K

28 Rejs på ferie med eksem

Side 12:

FASTE SIDER

Fakta om astma. Hvad sker der i kroppen, når man har astma? Og kan sygdommen variere i intensitet?

4 Kort og godt 6 Siden sidst 24 Nyt fra forskningen 30 Spørg Rådgivningen 32 Opskrifter: Lækkerier til en varm sommerdag

Side 14: Vi har bedt tre personer, der er helt forskellige steder i livet, om at dele deres erfaringer fra en hverdag med astma.

TEMA ASTMA I HVERDAGEN

Side 17: Astma-Allergi Danmarks rådgivere giver råd og vejledning til, hvordan du tackler livet med astma.

Forsidefoto: Claus Birch AstmaAllergi udgives af: Astma-Allergi Danmark Direktør Anne Holm Hansen Universitetsparken 4 4000 Roskilde Tlf. 43 43 59 11 Mail info@astma-allergi.dk Web www.astma-allergi.dk

Ansvarshavende chefredaktør Anne Holm Hansen Redaktør Anne-Sophie Jessen Mail blad@astma-allergi.dk Tryk KLS Pure Print Design OTW A/S Korrektur Marie Lauritzen, Vision Editing

Annoncer FrontMedia: Lone Gurlev (lone@frontmedia.dk, tlf. 21 79 74 40).

AstmaAllergi nr. 3 JUNI/JULI 2022 Oplag 12.500. AstmaAllergi ud­kommer seks gange årligt.

Næste blad 4/2022 udkom­ mer 3. august.

Deadline for materiale er primo juni. Løssalgspris 40 kr. ISSN 1904-2027.

Magasinet er trykt med vege­ tabilske farver i produktionen, der er certificeret ISO 14001.

Licens til FSC og Svanemærke.

CO2-udledningen ved produk­ tion af denne tryksag er neu­ traliseret ved at støtte klima­

projekter, der resulterer i en til­ svarende CO2-reduktion.

Redaktionen er afsluttet pri­ mo maj 2022. Gengivelse af artikler og andet indhold må kun ske med tilladelse fra Ast­ ma-Allergi Danmark og med

synlig kildeangivelse jævnfør ophavsretslovens bestemmel­ ser om citatret. Astma-Allergi Danmark kan ikke tage ansvar for virkning af annoncerede produkter.

No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

3

Kort og godt

Hold allergivenlig havefest

> Ikke stikke Hvepse og bier kan give allergi­

ske reaktioner og i værste fald anafylaktisk shock. Så sæt et net over maden – især de søde sager. Og hold øje med, at der ikke kom­ mer ubudne gæster indenbords, når der spises og drikkes. Husk også at have en adrenalinpen ved hånden, hvis du har allergi over for hvepseeller bistik.

> På med brillen

Gør solbriller til en del af dit festoutfit, hvis du har pollenallergi. Så mindsker du mængden af pollen, du får i øjnene, når du opholder dig udendørs.

> Trim haven i god tid

Slå græsset i god tid inden festen, hvis der er mennesker med pollenallergi blandt dine gæ­ ster. Det er ikke rart for dem med allergi over for græspollen at opholde sig på en nyslået plæne, da saften fra græs kan give høfeber­ symptomer.

> Tænd lys i mørket Er der noget mere sommerligt end en havefest i det grønne? Og selvom allergi godt kan spænde ben for festlighederne, skal du ikke lade det stoppe dig. Her er tips til, hvordan du gør dit gardenparty allergivenligt.

FOTO: SHUTTERSTOCK

ALLERGI:

Når mørket falder på, er det hyggeligt med lidt lys i natten. Men spring bålet over, for røg kan give irritation, hoste og vejrtrækningsbesvær hos mennesker med astma, allergi og følsom­ me luftveje. Brug i stedet udendørs lyskæder til at skabe stemning.

Pollensæson

Hvad krydser du med? reagerer på træer og græs, men også på visse typer af fødevarer. Årsagen er, at kroppen ikke kan skelne mellem de allergifremkalden­ de stoffer i pollen og bestemte typer mad. Det er ikke alle med pollen­allergi, som reagerer på fødevarer, men du kan kende en kryds­ reaktion på kløen og lettere hævelse på læberne og i munden. Det er de typiske symptomer. Nogle får også hævelser i svælget. Det er oftest bestemte frugter, grøntsager, nødder og enkelte krydderier, som giver krydsreaktioner. Hvis du for eksempel har allergi over for birkepollen, kan du opleve at få symptomer, når du spiser æbler og hasselnødder.

Du kan her på billedet se, hvilke typer pollen og fødevarer der oftest giver en krydsreaktion. Det er vigtigt, at du ikke ser oversigten som en forbudsliste. For hvis du ikke oplever symptomer, skal du endelig bare spise videre.

Læs mere om pollenallergi og fødevarer på: astma-allergi.dk/ viden-om/allergi/fodevareallergi/pollenallergi-og-mad.

FØLG ASTMA-ALLERGI DANMARK

4

AstmaAllergi · JUNI/JULI 2022

Med eller uden skræl Nogle oplever forskel på deres reaktioner, når de for eksempel spiser æbler med og uden skræl og nye kontra ældre kartofler. Mange tåler frugt og grønt bedre, hvis det er kogt, bagt eller stegt. Prøv dig frem, medmindre du oplever meget kraftige reaktioner. Da bør du tale med lægen.

FOTO: ASTMA-ALLERGI DANMARK

ALLERGI: Har du pollenallergi, er der en risiko for, at du ikke kun

Krigen i Ukraine har betydning for dig med allergi

Atju!

Lad bilen stå Kan det passe, at nogle bilister med høfeber kører, som var de spritbilister?

Ja, den er god nok. Et hollandsk studie viser, at ubehandlet hø­ feber kan påvirke din kørsel i li­ ge så høj grad som en promille på 0,5. Men er høfeberen velbe­ handlet, kan du trygt sætte dig bag rattet.

I bogen ”100 myter om aller­ gi” tager speciallæge i børne­ sygdomme Jesper Brandt An­ dersen fat i nogle af de mest udbredte myter om astma, al­ lergi og overfølsomhed og af­ slører, hvad der er sandt og falsk.

HØFEBER:

Astma-Allergi Danmarks allergimærkning, Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic, godkender løbende nye produkter. Her kan du se, hvor mange produkter vi har mærket, siden sidste blad udkom.

KROP:

34 ...

ANSIGT:

25

Du kan læse mere om høfeber på: astma-allergi.dk/ viden-om/hofeber/hvad-erhofeber.

...

RENGØRING:

19 ...

SOL:

19

FOTO: SHUTTERSTOCK

BABY:

8

MAKEUP:

5

Vidste du, at cirka

30%

af alle med høfeber har astma, og at hele 70 procent af alle med astma også har høfeber?

FOTO: SHUTTERSTOCK

Nyt fra Astma-Allergi Danmarks allergimærkning

HÅR:

HÅND:

7

2

ALLERGI: Som følge af krigen i Ukrai­ ne har danske fødevarevirksomheder fået problemer med at skaffe blandt andet hørfrø, solsikkeolie og solsikke­ lecitin. Derfor er man i nogle produk­ ter nødt til at bruge alternativer til disse ingredienser, eller også udelader man dem. Men Fødevarestyrelsen har midlertidigt gjort det muligt for føde­ varebranchen at opbruge den embal­ lage, som allerede er trykt, selvom in­ gredienslisterne altså ikke længere svarer til indholdet af produkterne.

Fødevarestyrelsen har dog stillet som betingelse, at lovgivningen for oplys­ ning om allergener skal være opfyldt, og at der ikke må ske vildledning af forbrugerne. Det betyder, at hvis pro­ ducenten udskifter ingredienser med allergene ingredienser, for eksempel solsikkelecitin med soja- eller ægleci­ tin eller solsikkeolie med jordnødde­ olie, så skal fødevaren stadig om­ mærkes. Det kan for eksempel ske ved at sætte et klistermærke hen over den gamle mærkning.

Har du fødevareallergi, bør du altid tjekke varedeklarationen på de varer, du køber, da der kan ske ændringer.

Og i den nuværende situation er det endnu vigtigere. Tjek også de varer, som du ellers har følt dig sikker på.

Har du allergi over for andet end de 14 oplysningspligtige allergener, så vær opmærksom på informationsmateria­ le om ændringer i butikken eller på fir­ maets hjemmeside.

Du kan læse mere om de midlerti­ dige foranstaltninger på: foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/aktueltom-ukraine/Sider/Forsyningsproblemer-og-maerkning-af-foedevarer.aspx.

5

Siden sidst

FOTO: SHUTTERSTOCK

Astma-Allergi Danmarks medarbejdere gør et stort arbejde for at forbedre livet for alle med allergi, høfeber, astma og eksem.

Her er et udpluk af, hvad foreningen har lavet siden sidst.

> Ved den europæiske astma- og allergiorganisation EFAs års-

møde 31. marts deltog Astma-Allergi Danmarks rådgivningschef, Betina Hjorth. I dag er 45 organisationer fra 25 lande i Europa repræsenteret i EFA, som dermed dækker 77 procent af de mennesker i Europa, som har allergi, høfeber, astma, eksem og KOL. Det gør EFA til den direkte ind­ gang til EU-politikerne, når astma og allergi skal på dagsordenen.

Astma-Allergi Danmark har i samarbejdet med EFA særligt fokus på lovgivning om kontakt- og fødevareallergi. Men også atopisk eksem og fælles standarder for pollenmålinger er på programmet.

> Det var en weekend med leg, grin og ny viden, da Astma-Allergi

Danmarks populære Familiekursus løb af stablen i Lalandia Rødby i weekenden fra 29. april til 1. maj. Om fredagen mødtes 110 børn og for­ ældre til nogle herlige dage, hvor der blev hygget og udvekslet erfaringer.

Måske er Familiekurset også noget for dig og din familie? Hold øje med kommende medlemsarrangementer på astma-allergi.dk.

> Høfeberkurserne for foreningens medlemmer blev afholdt i for­

året i København, Aarhus og Middelfart. Foreningen lavede også et vir­ tuelt kursus, som blev streamet direkte hjem i stuerne. Det var rådgiver Rikke Lystbæk Thygesen, som bød velkommen, og med som underviser var Jesper Elberling, overlæge og fagspecialist i allergi på Gentofte Hospital. Emnerne på kurserne var blandt andet pollenallergi, dyre­ allergi og husstøvmideallergi. Der blev også stillet skarpt på behand­ lingsmuligheder og den nyeste forskning inden for området. Samtidig var der tid til at stille spørgsmål og dele erfaringer.

6

AstmaAllergi · JUNI/JULI 2022

> Astma-Allergi Danmark besøgte endnu en gang

Christiansborg sammen med Allergiklinikken på Gentofte Hospital.

Det var i april, og foreningen havde nogle gode og konstruktive samtaler med politikere og embedsmænd om, hvordan de kan være med til at hjælpe de op mod 1,5 millioner danskere, der er plaget af overfølsom­ hedssygdomme.

> Sammen med andre patient-

foreninger på hudområdet deltog Astma-Allergi Danmark med en stand på Nordisk Kongres for Der­ matologi og Venereologi (NCDV).

Kongressen fandt sted 19.-22. april i København. Inden for astma- og allergi­området var der blandt andet oplæg om atopisk eksem, allergi over for acrylater, hud i en tid med Covid-19 samt et oplæg om tatoveringer og allergi.

7

”Astma må aldrig få dig til at opgive noget”

TE MA ASTMAEN I HVERDAGEN

Vi forbinder ham med sveddryppende udfoldelser på danse­gulvet, medrivende musicals og tårnhøj intensitet. Men hele sin barndom har Silas Holst kæmpet med astma, de be­ grænsninger, den satte og, de drillerier, den gav anledning til. I dag får astmaen ikke lov til at begrænse Silas. For han ved nøjagtig, hvordan han skal dosere sine kræfter, så han kan give den fuld gas, når det gælder.

Astma-Allergi Danmark er i løbende dialog med medlemmerne om de udfordringer, de møder i hverdagen.

Og i dette nummer af AstmaAllergi giver foreningen mikrofonen til nogle af dem, som lever med astma på godt og ondt. Astma-Allergi Danmark taler med Silas Holst om, hvordan han kan give den fuld gas på scenen og ikke lade sig begrænse af astmaen. Og foreningen beder nogle mennesker, der er helt forskellige steder i livet, om at dele deres erfaringer fra en hverdag med astma. Foreningens rådgivere runder af og giver deres bedste tips.

8

AstmaAllergi · JUNI/JULI 2022

T EK S T: A N N E -S O PH I E J E S S E N F O T O : C L AUS B I R C H , P RI VAT F O T O S I L A S H O L S T

an banker forsigtigt på døren. Timen er for længst gået i gang. Han forsøger at liste langs væggen hen til sin plads, men læreren og hele klassen kigger på ham. For sent. Igen. Endnu en måde at skille sig ud på. Endnu en gang skal han give forklaringen om, at han har været til lægen på grund af astma.

For Silas Holst var skoletiden forbundet med at stå uden for fællesskabet. Og astmaen var bare en af de ting, der fik de andre børn til at synes, at han var mærkelig. Anderledes.

Uforståelig. Hvorfor kunne han ikke være med til idrætstimerne? Hvorfor kunne han ikke spille en hurtig gang fodbold i frikvartererne? Hvorfor havde han hele tiden de der sprays med sig?

– Jeg var ikke engang særlig god til at få taget medicinen dengang. Det var helt klart, fordi jeg syntes, at det var anstrengende at have astma. Det var irriterende på alle måder, fordi det fik mig til at føle mig anderledes. Der skulle tages særlige hensyn til mig. Og jeg ville bare så gerne være som alle de andre. Men det var jeg ikke. Og når vi skulle have idræt, kunne jeg ikke deltage på samme måde som mine klassekammerater. Det forstod de andre børn ikke. Der blev hele tiden sat spørgsmålstegn ved det. For når jeg kunne dyrke sportsdans på højt niveau, så kunne jeg vel også have idræt. Men jeg havde brug for hyppige pauser for at være med. Og dengang følte jeg, at det var rigtig svært hele tiden at skulle forklare, hvorfor det var så anderledes med mig.

– Derfor endte jeg med, i samråd med min mor og min lærer, at blive helt fritaget for idrætstimerne. Det var vel en

H

INTERVIEW: SILAS HOLST

SIDE 8

FAKTA: HVAD ER ASTMA?

SIDE 12

LIVET MED ASTMA: TRE ALDRE MED ASTMA

SIDE 14

RÅDGIVNINGEN: GODT NOK ER IKKE GODT NOK

SIDE 17

>

9

Om Silas Holst > Han er 39 og bliver 40 til februar næste år. > På sit CV kan Silas skrive forfatter, musicalperformer, skuespiller, sanger, foredragsholder, tøjdesigner og indehaver af en danseskole. > Han er den første, som har vundet Vild med dans med en partner af samme køn. > Silas er far til to i Danmarks nok mest kendte regnbuefamilie.

”

Jeg elsker, at Astma-Allergi Danmark laver et blad, hvor I afmystificerer det at have astma. Jo mere man taler om tingene, desto mindre skamfuldt bliver det

>

måde at give op på. Og det resulterede bare i, at jeg blev drillet med at være ham den tykke, der ikke gad noget. Men jeg blev i forvejen drillet med rundt regnet alt. Det at have astma og ikke kunne tonse rundt som de andre var bare endnu en af de ting, som fik mig til at stikke ud.

Vi har alle noget

Men billedet vendte, da Silas kom i gymnasiet. Eller rettere var det ham selv, der drejede ned ad en ny vej. Han tog nemlig en beslutning om, at astmaen ikke længere skulle få lov til at forhindre ham i noget.

10

AstmaAllergi · JUNI/JULI 2022

– Astmaen var der jo. Så jeg kunne vælge at blive ved med at hade den eller begynde at acceptere den. Jeg besluttede mig for at gøre det sidste. Ja, astmaen gjorde mig anderledes. Og hvad så? Det er der ikke noget forkert i.

Siden har det at være anderledes været et soundtrack i Silas Holsts liv. Også dette forår, hvor han aften efter aften lod sig forvandle til drag queenen Lola i Det Ny Teaters opsætning af musicalen Kinky Boots. Her var temaet, hvordan man slutter fred med at være en outsider, der ikke gør eller er ligesom flertallet.

– Det er så vigtigt, at vi taler om det

emne. For vi er alle mærkelige. Mærkelig.

Det er et vidunderligt ord! I dag opfatter jeg det som en stor kompliment at få at vide, at jeg er mærkelig. Vi skal alle sammen søge efter den ting, der gør os mærkelige i forhold til andre. Hvad end det er at have astma, allergi, være homoseksuel, transseksuel eller noget helt andet. Vi skal derhen, hvor vi ikke pakker tingene ind, beder os fritaget og er flove over at være anderledes. Vi skal stå ved os selv og nyde at være anderledes.

– Det betyder ikke, at vi skal melde os ud af fællesskabet. Tværtimod. Vi mennesker søger jo altid en eller anden form

for fællesskab. Men hvor ville det være smukt, hvis vi alle blev del af fællesskabet for dem, der har indset, at de er mærkelige. Vi har jo alle noget, der adskiller os fra andre. Hvis bare vi alle kunne acceptere det. Det ville gøre mange kampe lettere. Også for dem, der har astma og allergi. Man skal ikke føle, at man skal trække sig og opgive at deltage i de samme ting som andre. Jeg elsker, at AstmaAllergi Danmark laver et blad, hvor I afmystificerer det at have astma. Jo mere man taler om de issues, man har, desto mindre skamfulde bliver de.

– Og jeg tror faktisk, at vores kultur er ved at ændre sig. Når jeg ser på min datter og hendes kammerater i skolen, er det bemærkelsesværdigt, hvor meget de er optaget af at markere sig i forhold til, hvad der adskiller dem fra hinanden. De har fokus på at være anderledes i stedet for at kæmpe for at passe ind i mængden.

Det gør mig glad og rolig i maven. Så skal det sgu nok gå alt sammen.

Oprør mod astma

Mens Silas levede det søde gymnasieliv, fik venner og smag for fest og pizza, skred opmærksomheden på astmaen i baggrunden, og Silas holdt i perioder op med at tage sin forebyggende medicin.

– Det var nok mit lille oprør at tænke: ”Lige meget med den astma. Jeg ignore-

rer den da bare.” Jeg havde gang i så meget, at det bare ikke var en prioritering for mig at holde styr på inhalator og tidspunkter. Lige pludselig gik det op for mig, at der var gået tre måneder, siden jeg havde taget medicinen. Og jeg havde egentlig haft det meget godt. Så jeg tænkte: “Jamen, så tager jeg da lige tre måneder mere.” Det fik jeg heller ikke astmaanfald af. Om det skyldes, at jeg i

”

Mærkelig. Det er et vidunderligt ord. I dag opfatter jeg det som en stor kompliment at få at vide, at jeg er mærkelig. Vi skal alle sammen søge efter den ting, der gør os mærkelige i forhold til andre.

en vis udstrækning var vokset fra astmaen, eller om det var, fordi jeg var blevet mere bevidst om at indrette mit liv, så jeg ikke fik anfald, det skal jeg ikke kunne sige. Men en bedring, det var der.

TE MA ASTMAEN I HVERDAGEN

Fuld knald på og pause

Silas’ astma er i dag ikke så udtalt, og han tager ikke medicin længere. Men han danser stadig med astmaen som en usynlig partner. For presser han sig selv for hårdt, så bliver vejrtrækningen besværet. Og med jobtitler som sportsdanser, Vild med Dans-vinder, musicalperformer, sanger og skuespiller er der stor sandsynlighed for at komme ud i den situation. Men det sker sjældent. For Silas ved nøjagtig, hvad der skal til for, at han kan yde en toppræstation uden at brænde sammen.

– De mange år med astmaen har lært mig at disponere mine kræfter, så jeg ikke bruger mig selv op det første kvarter af en forestilling. Kortvarigt kan jeg godt give den fuld gas. Men så skal der være en pause, ellers hænger det ikke sammen for mig. Det er derfor, at dans var en fin sportsgren for mig. I en dansekonkurrence varer hver dans halvandet minut. Og

>

”

Hvis mine børn en dag får astma, vil jeg ikke råde dem til at gøre, som deres far har gjort, og bare skippe medicinen fra den ene dag til den anden. Men jeg vil opmuntre dem til at have et aktivt liv.

- Når jeg ser på min datter og hendes kammerater i skolen, har de meget fokus på at være anderledes i stedet for bare at passe ind i mængden. Det gør mig glad og rolig i maven, siger Silas Holst.

11

>

så er der ventetid bagefter, hvor man kan nå at få vejret inden næste dans. Musicals fungerer lidt på samme måde. Et sang- og dansenummer tager omkring syv minutter. Bagefter kommer der nogle talescener, hvor jeg får pulsen ned. Derudover bliver der lagt små åndehuller ind i forestillingen. Når jeg begynder et prøveforløb, er jeg altid hurtig til at melde ud til koreograf og instruktør, at det har jeg brug for. I Kinky Boots var der virkelig drøn på. Og i det hårdeste nummer, hvor jeg sang og dansede med koret, af-

talte vi, at jeg på to af de lange sangtoner skulle nøjes med at mime, mens koret sang. Det var lige præcis de to små pauser, jeg havde brug for til at få vejret. Så var jeg klar til at give den maks. gas igen. På den måde bygger vi det op, så jeg kan være i det.

– Det er lidt som en intervaltræning.

Fuld knald på og så pause. Jeg ville aldrig kunne anstrenge mig i længere tid ad gangen. 800 meter i svømning og maratonløb er ikke for mig. Selvom jeg drømmer om en dag at løbe et maraton.

Det kommer nok aldrig til at ske. Men det er en herlig drøm at have. Det længste, jeg har løbet, er 15 kilometer. Så man kan da sige, at jeg er på vej mod et halvmaraton. Det kunne også være fedt at gennemføre en dag.

– Jeg ved, at mange med astma synes, at det er svært at dyrke sport og træne.

Men det skal ikke afholde en fra det. Det er dog vigtigt, at man tager astmaen alvorligt og husker sin medicin. Hvis mine børn en dag får astma, vil jeg ikke råde dem til at gøre, som deres far har gjort, og bare skippe medicinen fra den ene dag til den anden. Men jeg vil opmuntre dem til at have et aktivt liv. For astma bliver ikke bedre af, at man giver op og sidder i en sofa. Man kan alt. •

Silas’ tips til andre med astma > Accepter din astma. Lad være med at se den som en begrænsning. > Sig som Pippi: ”Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert!” > Viser det sig, at der alligevel er noget, du ikke kan, så lav reglerne om, så de passer til dit liv og det, du kan.

Hvad er astma? > Det er en kronisk sygdom i luftvejene, der giver en betændelseslignende tilstand, som hverken skyldes bakterier eller virus.

Derfor virker antibiotika ikke mod astma.

Det gør astmamedicin med binyrebark­ hormon derimod. > Lungerne er opbygget af et fint net af små luftrør kaldet bronkier. Disse bronkier er omgivet af muskler, og indvendigt er de beklædt med en slimhinde. Når du har astma, bliver slimhinderne irriterede og røde, og de danner slim. Musklerne uden på bronkierne trækker sig sammen. > Symptomer på astma er oftest besværet og måske pibende vejrtrækning, trykken for brystet, tør hoste eller hoste med slim. > Astma kan variere i intensitet. I nogle perioder kan den være helt i ro, og andre gange vil du have flere symptomer.

12

AstmaAllergi · JUNI/JULI 2022

Ferie i Spanien?

Som medlem af Astma-Allergi Danmark har du mulighed for at leje ferielejligheder i Spanien.

På resortet Valle Marina i Arguineguin på Gran Canaria kan du booke ferieboliger med plads til hhv. 4 og 6 personer.

I Benalmádena Pueblo, som ligger på Costa del Sol i Spanien, kan du booke et ophold i den hyggelige gade Santo Domingo hos Alonso og Carmen i nummer 9 samt Ana i nummer 13a.

Du kan læse mere om reservation, priser og perioder på www.astma-allergi.dk/medlemsfordele.

13

T E K S T: A N N E -S O P H I E J E S S E N F O T O : P RI VAT E

Astma 3 steder i livet Der er ingen tvivl om, at astma kan være en udfordrende makker at leve med. Derfor er det så vigtigt, at vi deler oplevelser og erfaringer med hinanden. Det giver indsigt, nyt perspektiv og gode idéer at spejle sig i andres liv med astmaen. Astma-Allergi Danmark låner her mi­ krofonen til tre mennesker med astma. De er helt forskellige steder i livet. Og alligevel har de så meget tilfælles.

ALFREDS BEDSTE RÅD > Vær åben om, at du har astma. Fortæl det.

Så folk ved, at de skal hjælpe dig, hvis du får brug for det.

BARN

> Sørg for altid at holde dig i god form.

Det hjælper på astmaen. > Du skal ikke være nervøs for at få anfald. Hvis du tager din medicin, skal alt nok gå godt.

FORTÆL ALLE, AT DU HAR ASTMA Navn: Alfred Prehn-Jacobsen (og mor Louisa Prehn-Jacobsen) Alder: 13 år Beskæftigelse: Går i 6. klasse Astma siden: Alfred har haft astma det meste af livet Hvordan blev din astma opdaget?

Mor: - De første to år af Alfreds liv røg han ind og ud af sygehuset med lungebetændel­ ser. Men det var først, da Alfred begyndte i skole, at han fik diagnosen. Lærerne gjorde os opmærksomme på, at Alfred havde svært ved at koncentrere sig, når han kom ind i klassen efter at have været ude at løbe i fri­ kvartererne. Han blev kortluntet og irritabel.

Herhjemme oplevede vi, at Alfred kunne hoppe glad på trampolin med sin søster for så pludselig at vende på en tallerken og blive sur. Alfreds far har astma, så derfor fik vi iværksat en grundig astmaundersøgelse, hvor Alfred også blev udredt for anstrengel­ sesastma. Det viste sig, at Alfreds lunge­ funktion faldt markant, når han anstrengte sig. Så der lå forklaringen.

14

AstmaAllergi · JUNI/JULI 2022

Hvilke symptomer på astma har du?

Alfred: - Hvis jeg har løbet meget til hånd­ bold og har glemt at tage min spray inden, så stikker det nede i lungerne, og det bliver tungt at trække vejret. Jeg bliver også meget træt. Men jeg bliver ikke vred mere, efter at jeg har fået astmamedicinen.

Hvordan påvirker astmaen din hverdag?

Alfred: - Det kan da være lidt træls. Jeg spil­ ler håndbold i A-rækken. Der er træning tre gange om ugen og kamp i weekenden. Jeg spiller også volley, og jeg er næsten altid ne­ de i hallen, når jeg har fri. Jeg kan godt lide at bevæge mig. Derfor er det irriterende, når jeg kan mærke noget på vejrtrækningen, der gør, at jeg må tage den med ro i stedet for at lø­ be videre. Det får mig til at føle mig doven.

Men jeg har kun oplevet ét rigtigt anfald. Det var for tre år siden. Vi spillede beachvolley, og bagefter hoppede vi i havet, men det var for koldt for mine lunger. Lige pludselig kun­ ne jeg næsten ikke bevæge mig eller trække vejret. Og der var ikke nogen trappe i nærhe­

den, jeg kunne komme op ad. Heldigvis var der en voksen bag mig, som hjalp mig op.

Jeg blev virkelig bange. Og jeg er stadig lidt nervøs for, at det skal ske igen.

Hvordan reagerer andre på din astma?

Alfred: - Alle ved, at jeg har det. Mine kam­ merater henter sprayen for mig, hvis det er lidt svært for mig at hente den selv. Det er rart. Og så kan jeg altid spørge min far, hvis der er noget, jeg er usikker på. Han har ast­ ma, så han kan svare på alt i forhold til, hvordan jeg skal håndtere det.

Kan du fortælle om en sejr, du har haft, i forbindelse med din astma?

Alfred: - Hvis jeg kommer ud af form, så kan det virkelig gøre ondt i lungerne at løbe en tur. Det stikker, og det føles, som om der er noget, som sidder fast i halsen, så der kun er et lille mellemrum at trække vejret med.

Men når jeg så har trænet mig i form igen, så mærker jeg ikke noget. Det føles som en sejr.

KLEMENS BEDSTE RÅD VOKS EN

> Accepter, at det måske tager lidt ekstra tid at komme i form. Måske skal du bruge en måned mere end andre på at komme i gang. > Tag det roligt, hvis du mærker, at vejrtrækningen bliver påvirket. Gå ikke i panik. Sæt dig ned, tag din an­ faldsmedicin, få styr på vejrtrækningen, og slap af i fem minutter. Så kan du stoppe det i opløbet, inden der kommer et egentligt anfald. > Kig efter Den Blå Krans-logoet, som gør det let at ori­ entere sig efter parfumefri produkter.

I DAG KENDER JEG SIGNALERNE SÅ GODT Navn: Klemen Kjartan Bundgaard Clemmensen Alder: 28 år Beskæftigelse: Studerer til grafisk designer Astma siden: Klemen blev diagnosticeret, da han var 6 år Hvordan blev din astma opdaget?

- Som barn havde jeg nogle allergiske reaktioner. Og da jeg skulle ud­ redes, undersøgte man mig også for astma. Allergierne har jeg ikke mere. Faktisk har jeg ikke reageret på noget, siden jeg var 12 år. Men astmaen har jeg beholdt.

Hvilke symptomer på astma har du?

- Jeg har ikke så udtalte symptomer længere. Min astma stagnerede i teenageårene, og jeg har siden taget samme dosis forebyggende me­ dicin. Det fungerer helt fint. Da jeg var yngre, havde jeg ofte brug for anfaldsmedicin. Måske en gang om ugen. Men der pressede jeg også mig selv hårdere rent fysisk. Jeg gav den fuld gas, klatrede i træer og spillede fodbold uden at tage hensyn til astmaen. Efter jeg er blevet voksen, har jeg kun haft brug for anfaldsmedicinen ganske få gange.

Hvordan påvirker astmaen din hverdag?

- Faktisk lægger jeg ikke så meget mærke til, at jeg har astma. Dog holder jeg lidt igen, når jeg dyrker sport. Jeg er glad for at cykle ture og spille street basket, men jeg giver mig aldrig 100 procent, og jeg har altid anfaldsmedicin i tasken. Bare som en sikkerhed. For jeg holder pause, inden der kommer et anfald. I dag kender jeg signalerne så

godt: Vejrtrækningerne bliver mindre dybe, og jeg får en tung følelse i brystet. Så ved jeg, at jeg skal sætte mig ned. Derfor kommer jeg sjældent til at hive efter vejret.

Det er primært om sommeren, at jeg dyrker sport. Efterårs- og vin­ terperioden er lidt udfordrende for mine lunger. Hvert år på den tid får jeg en forkølelse, der følges op af hoste, som varer en måneds tid. En­ kelte gange bliver det til en lungeinfektion.

Hvordan reagerer andre på din astma?

- Da jeg var barn, og min astma var mere udtalt, hjalp mine venner mig, når jeg fik et anfald på fodboldbanen. De løb tilbage til omklæd­ ningsrummet efter inhalatoren. Og de var meget opmærksomme på, at jeg ikke måtte presse mig selv for meget. I dag oplever jeg ikke den store opmærksomhed omkring min astma. Folk er godt orienterede om, hvad det indebærer.

Kan du fortælle om en sejr, du har haft, i forbindelse med din astma?

- Jeg løbetræner ikke om vinteren. Men når det bliver forår, vil jeg ger­ ne i gang. Og så er der en fase, hvor det er svært. Jeg skal starte me­ get langsomt op. Det skal alle, når de løber igen efter en pause. Men jeg må være ekstra forsigtig. Og så føles det som en sejr, når jeg hen mod slutningen af foråret kommer til det punkt, hvor jeg igen kan lø­ be som alle andre uden at føle, at jeg er på grænsen til et astma­ anfald.

TE MA ASTMAEN I HVERDAGEN

> 15

LARS’ BEDSTE RÅD ÆLDR E

> Sørg for altid at tage din forebyggende medicin i den rette dosis. > Bevæg dig. Kan du af forskellige årsager ikke dyrke sport, så gå nogle lange ture. > Ophold dig i røgfri lokaler. Og gør rygere i din nær­ hed opmærksomme på, at du har astma.

JEG SØRGER FOR AT TAGE DE 10.000 SKRIDT Navn: Lars Kloster Alder: 66 år Beskæftigelse: Sygeplejerske Astma siden: Lars blev diagnosticeret med astma, da han var i 20’erne Hvordan blev din astma opdaget?

- I starten af 20´erne opdagede jeg, at det gav mig vejrtrækningsbesvær at være i nærheden af kaniner og marsvin. Derfor blev jeg udredt for allergi, og ved den un­ dersøgelse viste det sig, at jeg også havde astma. Derefter fik jeg anfaldsmedicin. Det var det eneste, man brugte dengang. Fore­ byggende medicin har jeg først fået senere.

Hvilke symptomer på astma har du?

- I dag, hvor jeg tager den forebyggende medicin, mærker jeg ikke ret meget til ast­ maen. Men jeg blev væltet af coronaen i december 2020 – altså før vi kunne få vac­ cinen. Først lå jeg hjemme i 14 dage med en helt almindelig influenza. Og jeg tog bå­ de forebyggende medicin og anfaldsmedi­ cin. Men lillejuleaften fik jeg vejrtræknings­ problemer og kom på sygehuset. Jeg var

16

AstmaAllergi · JUNI/JULI 2022

indlagt i tre uger på medicinsk afdeling og var også omkring intensiv i fem døgn, hel­ digvis undgik jeg respirator. Da jeg var rask nok til at blive udskrevet, kunne jeg knap gå 50 meter uden at miste pusten. Derfor kom jeg i behandling med tabletter, der in­ deholdt binyrebarkhormon. Det hjalp, og i februar var jeg tilbage på arbejde. Men det var noget af en forskrækkelse.

Hvordan påvirker astmaen din hverdag?

- Så længe jeg får taget min medicin, mær­ ker jeg ikke ret meget til astmaen. Det kan muligvis have noget at gøre med, at jeg ik­ ke presser mig selv så meget fysisk. Jeg sørger for at tage de 10.000 skridt om da­ gen på nogle gode gåture. Men på grund af mit arbejde har jeg fået slidte led og hofter, som giver mig smerter. Derfor træner jeg ikke ligefrem op til et halvmaraton. Så jeg ved reelt set ikke, om astmaen ville give mig problemer, hvis jeg var udfordret fy­ sisk.

Hvordan reagerer andre på din astma?

- Jeg har aldrig oplevet nogen negative re­ aktioner på, at jeg har astma. Men jeg har gennem tiden siddet i mange røgfyldte kantiner og offentlige lokaler, hvor jeg er blevet udsat for passiv rygning. Det er hel­ digvis blevet lettere at undgå. Jeg kan dog stadig opleve at få pustet cigaretrøg ind i hovedet, når jeg står på en togstation eller busperron. Det er ret ubehageligt, for der lurer jo altid en bekymring om, at man kan udvikle KOL. Kan du fortælle om en sejr, du har haft i, forbindelse med din astma?

- I min hverdag møder jeg ofte mennesker, som klager over, at deres astmamedicin ik­ ke virker. Jeg plejer at dele mine erfaringer i forhold til, hvad der virker for mig. Og jeg har flere gange oplevet, at folk efterføl­ gende er kommet hen til mig og har sagt, at det har hjulpet dem. Det synes jeg, er en lille sejr.

Rådgiverne fra Astma-Allergi Danmark kommenterer:

TE MA ASTMAEN I HVERDAGEN

Få mere viden Læs om, hvordan du skal behandle din astma på: astma-allergi.dk/videnom/astma/behandling-af-astma.

Godt nok er ikke godt nok år man lever med astma, oparbejder man ofte nogle vaner og handlemønstre for at få hverdagen til at fungere. I nogle tilfælde er vanerne hensigtsmæssige i forhold til at mindske symptomerne, i andre tilfælde spænder de ben for, at man kan leve livet fuldt ud. Mange med astma har nemlig en tendens til at slå sig til tåls med en hverdag, der fungerer ”godt nok”. De holder sig lidt tilbage for fysiske anstrengelser, selvom lysten til fuld udfoldelse er der.

Men i langt de fleste tilfælde kan det faktisk godt lade sig gø-

N

Ring til Rådgivningen Har du brug for at drøfte, hvordan du bedst lever med astma i hverdagen, så ring til Astma-Allergi Danmarks rådgivning alle hverdage kl. 9-12 og onsdag kl. 16-18 på telefonnummer: 43 43 42 99.

Telefonrådgivningen er gratis og for alle.

re at få løbet det halvmaraton, man drømmer om, eller at give den gas på fodboldbanen. Ingen bør opleve åndenød, hoste om natten eller et jævnligt behov for anfaldsmedicin. Man skal som udgangspunkt ikke finde sig i, at astmaen begrænser en i hverdagen. For med den rette behandling kan de fleste det meste. Her kommer Astma-Allergi Danmarks Rådgivning med tips til, hvordan du får en hverdag, hvor astmaen ikke sætter dagsordenen. •

Vær velbehandlet • Alle med astma bør bruge medicin i form af forebyggende inhalator. Udarbejd en behandlingsplan for brug af medicinen i samarbejde med din læge.

• Tag altid medicinen som aftalt med lægen. Hvis du vil ændre på behandlingen – eller helt stoppe med medicinen – skal du aftale det med din læge og være opmærksom på, at der skal startes op med medicinen, hvis symptomerne vender tilbage.

• Husk at gå til jævnlig astmakontrol hos lægen – også når det går godt. Du skal altid have en opdateret behandlingsplan.

Mange har ikke brug for samme dosis hele året rundt. Måske skal der ændres på din medicin eller dosen.

• Bed også lægen om at tjekke, at din inhalationsteknik er i orden, når du er til kontrol. Og sørg for ved hvert lægebesøg at aftale, hvornår næste astmakontrol skal foregå.

• Kontakt lægen, hvis du oplever forværring eller nye symptomer. Eller hvis medicinen ikke virker som forventet, eller som den plejer.

17

T E K S T: A N N E -S O P H I E J E S S E N , A N D R E A S W E S T E R G A A R D G R A F I K : A S T M A-A L L E R G I DA N M A R K

Ring og få råd

Værsgo!

Ring til Astma-Allergi Danmarks rådgivning, og tal med fagfolk om, hvordan du får en hverdag med færrest muligt symptomer på pollenallergi. Telefonen er åben alle hverdage på 43 43 42 99.

Pollenkalenderen i ny og opdateret version Her får du Astma-Allergi Danmarks nye pollenkalender. Riv den ud, og hæng den op på køleskabet, så du altid kan holde dig ajour med, hvor meget pollen der forventes at være i luften. Det gør det lettere at planlægge både medicinering og udendørsaktiviteter.

ollenkalenderen er et af Astma-Allergi Danmarks mest populære og brugte redskaber i pollensæsonen.

Den viser forløbet for og den gennemsnitlige mængde af de seks mest allergirelevante pollen, der er i luften i Danmark.

Astma-Allergi Danmark har talt pollen i mere end 40 år, og Pollenkalenderen er resultatet af pollentællernes omhyggelige målinger, registreringer og statistiske bearbejdning af de pollen, der lander i pollenfælderne.

P

Markant mere græs og birk i luften

Ved at sammenholde gennemsnitsmålinger af alle pollentyper fra henholdsvis 1981– 2009 og 2011–2020 kan man i Astma-Allergi Danmarks pollentælling se, at pollenmængden i luften er øget markant. Det gælder stort set alle pollentyper, og det gør sig desværre også gældende for de pollen, som påvirker danskernes høfeber allermest, nemlig birk og græs. Mængden af birkepollen er steget med 35 procent, og græs med 19 procent. Ved at nærstudere kalenderen kan vi også se, at sæsonen starter tidligere

18

AstmaAllergi · JUNI/JULI 2022

og slutter senere på året. Det betyder, at sæsonen for birkepollen er blevet 15 dage længere, mens sæsonen for græspollen er forlænget med hele 18 dage.

Klimaforandringer og biodiversitet

Ifølge leder af Astma-Allergi Danmarks pollentælling Mathilde Kloster kan udviklingen skyldes flere faktorer, for eksempel klimaforandringer og potentielt også de nye måder at anlægge grønne områder i byerne på.

Klimaforandringerne medfører blandt andet ændringer i temperatur, nedbør og vindforhold. Det giver træer og buske nye vækstmuligheder og dermed ændringer i pollenmængden. Samtidig kan forandringer i vindforholdene betyde, at pollen fra nærtliggende lande finder vej til danske himmelstrøg.

Igennem de senere år har kommuner og boligforeninger haft fokus på biodiversitet.

Det har i mange tilfælde betydet, at man har undladt at slå store arealer med vildtvoksende græs i den bynære natur. Det har fået lov til at blomstre. Og det kan også være med til at øge mængden af pollen i luften. •

Hent råd på Pollenportalen Op mod en million danskere er plaget af pollenallergi, og tallet er støt stigende især blandt den yngre del af befolk­ ningen. Det kan ifølge Astma-Allergi Danmark blandt andet hænge sammen med den stigende forekomst af pollen i luften. For at lette hverdagen med pollenallergi har Astma-Allergi Danmark lanceret Pollenportalen, hvor du kan finde råd og tips til, hvordan du for eksempel bedst klarer dig igennem arbejdsdagen, laver have­arbejde, er fysisk aktiv og nyder sommerens festivaler, selvom du er plaget allergi.

Du finder Pollenportalen på astma-allergi.dk.

Patientforeninger:

Luftforurening koster hvert år tusinder af liv og milliarder af kroner 20

AstmaAllergi · JUNI/JULI 2022

>

21

T E K S T: D I R E K T Ø R I A S T M A-A L L ER G I DA N M A R K A N N E H O L M H A N S EN O G A D M I N I S T R ER EN D E D I R EK T Ø R I K R Æ F T EN S B EK Æ M P EL S E J E S P E R F I S K E R F O T O : SH U T T E R S T O C K

Sådan gør vi noget ved den usynlige dræber Mængden af sundhedsskadelige partikler i luften overskrider WHO´s nye retningslinjer i stort set alle større og mellemstore danske byer. Forureningen kan forårsage astma, give kræft og koster samfundet en formue. Kræftens Bekæmpelse og Astma-Allergi Danmark opfordrer til øget fokus på renere luft og bedre sundhed i den aktuelle debat om grøn omstilling.

>

22

et begynder måske med en mere hvæsende vejrtrækning. Hos dig selv eller dine børn. Det kan også være en uvant smerte i kroppen: stikkende jag, hoste, irritation. Sådan oplever mange danskere konsekvenserne af luftforurening i dagligdagen. Dog kan det være svært at forholde sig til forurenet luft. Selvsagt fordi vi ikke kan se den, men også fordi konsekvenserne er langsigtede og kommer snigende. Faktum er imidlertid, at vores luft er forurenet. Og at den i de fleste større danske byer overskrider WHO´s seneste retningslinjer for forurening med såkaldt fine partikler. Og den slags forurening kan medføre eller forværre en lang række sygdomme, blandt andet astma hos børn og voksne, nedsat lungefunktion, hjerte-kar-sygdomme og lungekræft. Hvert år er partikelforurening skyld i op mod 4.200 for tidlige dødsfald i Danmark.

Siden 1990’erne er der kommet mere fokus på luftforurening, og hvordan vi mindsker den. De tiltag, der er blevet sat i værk, har hjulpet. Men vi kan gøre langt mere. Og vi skal gøre langt mere.

Ud over den umiddelbare gevinst for folkesundheden forbundet med mere ambitiøse tiltag vil vi kunne gøre indhug i regningen på 79 milliarder kroner, som luftforurening vurderes at koste samfundet årligt.

På en dybt tragisk baggrund har vi i den seneste tid været vidner til en hidtil uset politisk handlekraft på hele forsyningsområdet. Omstillingen til uafhængige og grønne energikilder er i højsæ-

D

AstmaAllergi · JUNI/JULI 2022

det. Og heri ligger også en del af nøglen til at komme den skadelige partikelforurening til livs. Astma-Allergi Danmark og Kræftens Bekæmpelse efterlyser derfor en national politisk plan for bedre sundhed gennem renere luft.

Den forurening, vi selv kan skrue på

En stor del af den luftforurening med partikler, vi i Danmark er udsat for, er blæst hertil med vinden fra andre lande. Men vi bliver alligevel nødt til at tage ansvar for at gøre noget ved den. Derfor er det afgørende, at danske politikere arbejder for at fremme ambitiøs regulering af ren luft blandt vore nabolande og i Europa.

Og fra hvilke kilder kommer forureningen så? Den stammer blandt andet fra forbrænding på kraftværker, fra bil- og skibsmotorer, fra landbruget og fra industrien. Kigger vi helt isoleret på den partikelforurening, der udledes i Danmark, er den største udleder dog brændeovnene. De tegner sig for næsten halvdelen af den danske partikelforurening, hvilket er en del mere end trafikken. Forklaringen bag er, for det første, at vi har rigtig mange brændeovne i Danmark. 700.000 styk ifølge de nyeste tal. Og dernæst, at røgen fra brændeovne ikke renses, i modsætning til udstødning fra biler, hvor EUkrav har været med til at sænke forureningen betydeligt. Selv nye, svanemærkede brændeovne forurener massivt sammenlignet med andre varmekilder, også selvom man følger anbefalingerne for korrekt optænding.

Skal vi sætte effektivt ind over for partikelforurening, er brændeovnene alt-

så ikke til at komme uden om. Men det kan ikke stå alene. En bredere politisk indsats er nødvendig, for at alle får mulighed for at indånde ren luft i deres hverdag. Med det for øje er her fire bud på tiltag, der bør sættes i gang øjeblikkeligt, for at vi kan nå i mål og leve op til WHO´s retningslinjer:

1.

Der er brug for en bred national handleplan mod luftforurening

Danske politikere bør iværksætte en ambitiøs national handleplan, der indeholder bindende mål om at sænke luftforureningen med partikler og stoffer, så Danmark ikke overskrider WHO’s retningslinjer. Danmark bør også arbejde for renere luft i Europa. EU’s grænseværdier for partikelforurening og anden luftforurening er væsentligt mere lempelige end WHO’s. Astma-Allergi Danmark og Kræftens Bekæmpelse mener, at EU’s retningslinjer bør følge retningslinjerne fra WHO, og det skal Danmark arbejde for.

2.

Viden og information om luftforurening

Da partikelforurening er en usynlig fjende, er der brug for oplysning til befolkningen om den forurening, vi er udsat for, så vi hver især har mulighed for at forholde os til problemet og handle på et oplyst grundlag. Det gælder især i forhold til brændeovne. Det skal være lettere for borgerne at finde information, og myndighederne skal proaktivt informere befolkningen gennem landsdækkende kampagner. Oplysning om brændeovnes massive, sundhedsskadelige forurening

af luften – indendørs og udendørs – samt om de klimaskadelige virkninger af røgens sodpartikler er alfa og omega.

Samtidig er vi nødt til at styrke forskningen på området. Både i forhold til sygdomsrisikoen ved luftforurening generelt og effekten af de forskellige indsatser og virkemidler mod luftforurening. Jævnlige, lokale målinger i de enkelte kommuner er også nødvendige, så det er muligt løbende at følge, om luftkvaliteten lever op til WHO´s retningslinjer.

nulemissionszoner, hvor kun elbiler og andre køretøjer uden forbrændingsmotor har adgang, og miljøzoner i store og mellemstore byer, hvor både biler, tung transport og arbejdsmaskiner skal opfylde de nyeste, europæiske miljøkrav (Euro-6).

4.

Støtte til at udfase brændeovn

Miljøministeriet etablerede i 2019 en skrotningsordning for brændeovne, som indebar tilskud til at nedlægge brændeforurening fra trafik ovnen eller erstatte den med en nyere 3. Mindre i byerne model. Men da nye brændeovne stadig Det er oplagt, at der skal politisk fokus på forurener massivt sammenlignet med anat fremme cyklisme og elcyklisme i de dre varmekilder, foreslår Astma-Allergi større byer. Når det bliver nemmere at Danmark og Kræftens Bekæmpelse en ny vælge cyklen frem for bilen i hverdagen, tilskudsordning, som både understøtter mindsker det ikke alene luftforurening, den grønne omstilling og sikrer renere støj og trængsel. Cyklisme fremmer også luft. Det bør ikke være muligt at erstatte fysisk aktivitet og giver klimamæssige og sin brændeovn med en nyere af slagsen. I sundhedsmæssige fordele til samfundet stedet bør man kunne få tilskud til en og den enkelte. varmepumpe.

Der bør også være fokus på at fremme I Regeringens plan for Fremtidens 211913-annoncer-zalispray-176x119mm_0001-1page-176x119mm.pdf - 15:49:04 - December 21, 2021 - Page 1 of 1 kollektiv transport og eldrevne køretøjer.

Grønne Byer fra 2021 lagde et af initiatiAndre mulige virkemidler eksempel verne op til, at danske kommuner fra Cyan Magenta Yellow er forBlack

176 mm

2024 kan forbyde private brændeovne fra før 2008. Skal loven reelt sikre renere luft, bør kommunerne kunne indføre et stop for både nye og ældre brændeovne i tætbebyggede områder. Det bør samtidig være muligt for kommunerne at beslutte, at der ikke skal opsættes brændeovne i nybyggeri, samt at boligejere ikke kan geninstallere en brændeovn, hvis den er blevet nedlagt af den tidligere ejer.

Ændringer kommer til at kræve politisk mod og handling

Der er kommet meget ny viden om luftforurening de seneste 20 år. Det forpligter os som samfund. Hvis vi ønsker ren luft, der lever op til WHO’s seneste retningslinjer for partikelforurening, kommer det til at kræve beslutsomhed, handling og vilje til ændringer.

For luftforurening er måske usynlig.

Men det er afgørende, at vi får den frem i lyset, så vi kan handle og forhindre, at flere børn og voksne bliver syge af astma, hjerte-kar-sygdomme og lungekræft. Og med indsigt, ambitiøse indsatser og rettidig omhu kan vi sikre renere luft til alle. •

LINDRER, FUGTER OG SMØRER KLØENDE OG TØRRE ØJNE I TILFÆLDE AF ALLERGI

119 119 mm mm

Når øjnene klør er det tid til at spraye*!

THDK20211221-901

- MEDICINSK UDSTYR -

Fri for konserveringsmiddel * 1-2 applikationer på lukkede øjne, 3-4 gange om dagen i 3-4 dage i træk.

Bør ikke anvendes i mere end 30 dage i træk.

23 1211913 Annoncer Zalispray 176x119mm.indd 1

2021.12.21 15.48

Nyt fra forskningen

Børn med svær astma risikerer at udvikle KOL som voksne Flere forskningsprojekter har de seneste år vist, at nogle mennesker allerede i barndommen får lagt kimen til Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL).

Studierne peger på, at særligt børn med gentagne lungeinfektioner og svær astma er i øget risiko for at udvikle KOL som voksne.

T E K S T: M I A L AU R A A N D E R S E N F U N D E R F O T O : SH U T T E R S T O C K

ASTMA: I 1960’erne blev 9.125 børn som ganske små undersøgt, og man registrerede, om børnene havde tidlig astma eller astmalignende symptomer. Mødrene bidrog med informationer om blandt andet tobaksforbrug, fødselsvægt og brug af antibiotika, som også blev registreret og gemt. Netop de undersøgelser har været uvurderlige for Klaus Bønnelykke, overlæge, ph.d., speciallæge og professor i pædiatri med særligt fokus på børneastma ved Københavns Universitet og Dansk BørneAstma Center, Børne- og Ungeafdelingen, Herlev og Gentofte Hospital og hans kolleger.

De har nemlig brugt informationerne i et studie for at kortlægge sammenhængen mellem astma i barndommen og udviklingen af KOL senere i livet. I studiet har forskerne fulgt børnenes liv via registre for at se, om de har haft astma, og senere om de har været indlagt med en KOL-diagnose: – Vi kunne se, at hvis et barn havde astmalignende symptomer i de første tre leveår, havde barnet cirka dobbelt så stor risiko for at blive indlagt med KOL senere, fortæller Klaus Bønnelykke.

Et nyt syn på KOL

Med resultaterne fra studiet, som understøttes af studier fra blandt andet Austra-

24

AstmaAllergi · JUNI/JULI 2022

lien, mener Klaus Bønnelykke, at man bør se på KOL med nye øje: KOL er ikke kun noget, man udvikler, hvis man ryger mange cigaretter. Når studier som dette viser, at nogle mennesker fra barnsben er i øget risiko for at udvikle KOL, bør både forskningen og sundhedsvæsnet i højere grad følge personer, som har haft gentagne lungeinfektioner eller (børne)astma.

På den måde kan man bedre sikre en tidlig diagnose og begynde den forebyggende behandling.

Følg op med lungefunktionsmålinger Selvom nogle patienter kan vokse sig fra deres sygdom, er det ifølge Klaus Bønnelykke særligt vigtigt at følge op på deres lungefunktion.

– I den situation, hvor barnet vokser sig

fra tendensen til lungeinfektioner eller børneastma i løbet af barndommen og bliver afsluttet hos lægerne, tænkes der måske ikke så meget mere over det. På den måde kan det lidt være en skjult risiko, den unge går med – nemlig at lungefunktionen er nedsat, uden at der er de store symptomer, fortæller Klaus Bønnelykke.

Han pointerer, at lungefunktionsmålinger og forebyggende livsstilssamtaler kan være gode værktøjer til at finde frem til dem, der i særlig grad er udsat for at udvikle KOL som voksne. Ifølge Klaus Bønnelykke er det desværre ikke altid nemt for lægerne at følge op på den slags patienter i almen praksis. Unge mennesker indkaldes nemlig ikke automatisk til undersøgelse, og som ung fokuserer man

Har du haft svær astma eller gentagne lungeinfektioner som barn, kan det være en god idé at tale med lægen om, hvorvidt du bør få foretaget en lungefunktionstest, også kaldet en spirometri. Ved undersøgelsen puster du i et rør, der er tilsluttet et apparat. Apparatet måler, hvor hurtigt og hvor meget luft du kan puste ud.

Har du symptomer fra lungerne, bør du desuden altid tale med din læge om at blive undersøgt.

ofte på andre ting end sygdom og forebyggelse. Her er lungefunktionsmålingerne alligevel, i Klaus Bønnelykkes optik, et godt redskab: – Fordi en lungefunktionsundersøgelse er så håndgribelig og siger noget konkret om, hvordan ens risiko er, kan den måske være et godt udgangspunkt for en motiverende samtale hos nogle unge.

Hvordan sikrer man den bedste behandling?

Der findes allerede et register, DrKOL, der skal monitorere og forbedre kvaliteten af behandlingen af voksne KOL-patienter. Ifølge Klaus Bønnelykke kan man med fordel styrke behandlingen ved at etablere et DrKOL-juniorregister, hvor unge med risiko for at udvikle KOL kan re-

gistreres tidligt. Men et sådant register opstår ikke ud af det blå – det vil kræve yderligere forskning og ikke mindst ressourcer.

Første step er derfor, i Klaus Bønnelykkes optik, at gøre noget for at sætte fokus på patientgruppen og deres lunger: – Lungerne er vigtige i alle aldre og i særlig grad for dem, der på grund af faktorer i barndommen starter deres voksenliv med nedsat lungefunktion. De er ekstra udsatte, og de skal passe ekstra godt på deres helbred, fortæller han. Gennem sit arbejde har han selv haft samtaler med unge om sygdomshåndtering, og han ved, at de, når de fylder 18, får tudet ørerne fulde af advarsler om rygning, vigtigheden af en god lungefunktion og et sundt liv.

– Men efter de er afsluttet fra os med svær astma som små, ved vi ikke meget om, hvordan det går dem, pointerer han.

På Dansk BørneAstma Center er de derfor ved at etablere et nyt studie, hvor folk, som har haft mange indlæggelser med astma som små, bliver indkaldt til undersøgelse.

– Hvis vi skal gøre noget ved den store folkesygdom, som KOL er, skal der sættes ind både i barndommen og voksenalderen, og vi har i høj grad brug for mere forskning inden for området for at finde ud af, hvilke forebyggende tiltag der virker, fastslår Klaus Bønnelykke.

Kilde: Sundhedspolitisk Tidsskrift

25

T E K S T: M I A L AU R A A N D E R S E N F U N D E R F O T O : CO LO U R B OX

Du kan læse mere i Pollenportalen, som du finder på astma-allergi.dk

26

AstmaAllergi · JUNI/JULI 2022

Holder dine symptomer dig indenfor i pollensæsonen?

Følg disse tips, og kom ud i det blå I Danmark lever op mod en million mennesker med pollenallergi. Af dem har godt hver tredje betydelige gener fra pollenallergien, og det kan sætte en effektiv stopper for udendørsaktiviteterne i forårs- og sommerhalvåret.

Men sådan behøver det ikke være.

D

ine løbesko står på hylden og samler støv. Din cykel har ikke trillet mange ki­ lometer på det seneste. Og selv ikke den mest propfyldte picnickurv kan lokke dig med på skovtur. Sådan kan virkeligheden let se ud, hvis du er meget generet af din pollenallergi.

Med udsigt til høfebersymptomer som røde, kløende øjne, en tilstoppet eller konstant lø­ bende næse samt en følelse af total træthed og uoplagthed er det klart, at fysisk aktivitet og udendørsliv måske ikke er øverst på din to do-liste. Du døjer måske også med astma­ symptomer, hvilket er ret udbredt blandt per­ soner med pollenallergi, og det gør det be­ stemt ikke mere fristende at snøre skoene og komme ud i det blå.

Men der er heldigvis råd at hente. Din pol­ lenallergi behøver nemlig ikke stå i vejen for et aktivt udeliv på skovens stier, de lange lande­ veje eller den ternede dug på engen. Her er Ast­ ma-Allergi Danmarks bedste tips til, hvordan du undgår symptomer, når du skal ud på tur i pollensæsonen.

1. Få den rette behandling At være velbehandlet er klart den bedste kur, når du skal ud på tur. Opsøg din læge, få lagt en grundig behandlingsplan, og følg den. Husk at tage din medicin regelmæssigt, og prioritér at gå til lægen, hvis du ikke føler, at din medicin gi­ ver optimal lindring af dine symptomer, eller hvis du oplever nye symptomer.

2. Minimer din udsættelse for pollen Jo færre pollen, jo mildere symptomer. Og her kan det faktisk netop være en fordel at gå ture i skoven, da træernes løv skærmer mod pollen –

har du allergi over for birkepollen, skal du selv­ følgelig undgå birkeskov. Derudover kan det hjælpe at: • Opholde sig ved vandet og være fysisk aktiv, enten efter det har regnet, om morgenen el­ ler ud på aftenen, hvor der er færre pollen i luften.

• Bruge solbriller eller pollenmaske – så skær­ mer du dine øjne og luftveje mod pollen.

• Vaske dit tøj og skylle håret, når du har væ­ ret ude. Det kan virke omstændigt, men ef­ ter en gåtur kan der sidde en del pollen i bå­ de hår og tøj.

om, hvorvidt din behandlingsplan kan justeres, så astmaen ikke bliver en hæmsko for dig..

3. Vær aktiv med en ven Har du svært ved at komme op af sofaen, eller er du nervøs for symptomer? Så kan det være en god idé at være aktiv sammen med en ven, der kender til dine symptomer, og som kan hjælpe dig, hvis du får det dårligt. Det er sundt og vigtigt at komme ud og bevæge dig – også selvom din pollenallergi gør det vanskeligt. En træningspartner eller en gåmakker kan være li­ ge den støtte og motivation, du mangler.

6. Forebyg dine symptomer Har du astma, så husk altid din akutmedicin.

Hvis du har astma og synes, at din vejrtrækning bliver påvirket af fysisk aktivitet eller pollen, så kontakt din læge, og spørg, om der skal justeres på din forebyggende astmabehandling. For nogle er det også en mulighed at tage astma­ medicin, før de går i gang med aktiviteten – dette skal også aftales med lægen. Oplever du symptomer, du ikke er vant til, for eksempel vejrtrækningsproblemer, er det også en god idé at – ja, du har nok gættet det – kontakte lægen.

4. Varm op, og tænk i intervaller Hvis det primært er astma, du slås med i pol­ lensæsonen, men du stadig gerne vil ud at røre dig, kan du have gavn af en solid opvarmning og bevægelse i intervaller. Dyrk for eksempel intervalløbetræning eller overvej en holdsport, hvor du ikke er på hele tiden. Mere anstrengen­ de sportsgrene som roning, svømning, cykelløb og mellemdistanceløb vil kunne udfordre din vejrtrækning, fordi de kræver maksimal ydeev­ ne i længere tid. Er der en sportsgren, som du har lyst til at forsøge dig med, så tal med lægen

5. Hold dig opdateret Astma-Allergi Danmark har gjort det let for alle af følge med i pollensæsonen. På foreningens hjemmeside og med appen Dagens Pollental i hånden kan du se de daglige pollental og blive varslet om de kommende dages pollental. Det gør det lettere for dig at planlægge dit medi­ cinindtag, og udsigten til en dag med lave tal kan måske endda blive din motivation til at komme ud og nyde naturen.

7. Opsøg alternativer til udendørsaktiviteter Har du stadig store gener ved at være aktiv udendørs i pollensæsonen, kan løsningen være at dyrke motion i et motionscenter eller finde steder indendørs at mødes med venner, familie og bekendte. Det vigtigste er, at du får rørt dig og har socialt samvær.

27

Rejs på ferie med eksem

Eksem er ikke kun et vinterproblem. Faktisk oplever mange, at deres eksem forværres af sol og varme. Og en omgang kløende hud kan snildt tage fokus fra smukke udsigter, interessante museer og andre herlige ferieoplevelser. Men sådan behøver det ikke at være. Her kommer tips til, hvordan du rejser, uden at eksemet sætter dagsordenen for ferien.

T E K S T: A N N E -S O P H I E J E S S E N F O T O : SH U T T E R S T O C K

ommer, sol og saltvand kan virke lindrende på eksemhud og give en tiltrængt pause fra kløe og rødmen. Men det varme og fugtige vejr sydpå kan også gøre det stik modsatte og virke som brænde på bålet for dig, der har atopisk eksem. Og skal du på en længe ventet ferie, er det ikke just drømmescenariet at få en omgang kløende hud, søvnløse nætter og forstyrrede dage med i bagagen.

S

Vær beredt

Vil du mindske risikoen for, at klimaet under de varme himmelstrøg sætter fut

28

AstmaAllergi · JUNI/JULI 2022

i eksemet, skal du sætte ind med den rette behandling et godt stykke tid, inden der står ferie i kalenderen. Ja, faktisk skal du være proaktiv og smøre dig ind i egnede cremer hver dag – året rundt. Får du sol og saltvand på hud, der ikke er velbehandlet, men tør og irriteret, vil du højst sandsynligt opleve en forværring af eksemet. Og risikoen for, at der går infektion i huden, bliver også større. Men er huden velbehandlet inden afrejse, vil den være rustet til at møde sommerens udfordringer, og du kan bedre nyde sol og strand. Så selvom det er besværligt, tager tid og koster

penge, er den daglige behandling med egnede cremer det, som i sidste ende vil give dig en ferie med rolig hud. Og behandlingen skal med på ferien. Også selvom du måske oplever en bedring, for det kan nemt gå den anden vej, mens du er af sted.

Men uanset hvor velbehandlet din hud er, inden du begiver dig ud i ferielandet, kan du møde omstændigheder og forhold, som tirrer dit eksem. Her gælder det om at være godt informeret, så du kan tage dine forbehold.

Det kan irritere eksemhud 1. Varme dage og nætter

2. Klor og saltvand

3. Solens stråler

Reagerer din hud med rødme og klør, efter du er landet under varmere himmelstrøg, er det højst sandsynligt lige netop varmen og den sved, den fremkalder, som skaber irrita­ tionen. Sved kan nemlig i mange tilfælde trigge eksemet. Dertil kommer, at kløe altid føles voldsommere, når huden er varm.

Mange oplever, at klor og saltvand forværrer eksem. I forhold til klor kan det skyldes, at for lidt klor i swimmingpoolen giver bakterier gode trivselsmuligheder, hvilket skaber in­ fektion i huden. Omvendt kan for meget klor også irritere eksemhud, fordi det virker ud­ tørrende. En tur i havvand kan ligeledes gøre huden tør og få eksem til at blusse op.

Du bør beskytte huden mod solens skadeli­ ge UV-stråler, uanset om du har eksem eller ej. Men har du eksemhud, skal du være sær­ lig påpasselig. For nok oplever mange, at solen bedrer eksemet. Men alt med måde.

Eksemhud er jo i forvejen irriteret, og kom­ mer der en solforbrænding oven i hatten, er der søvnløse nætter i vente. Desuden virker solen udtørrende. Derfor skal du have fat i en solcreme, der er egnet til din eksemhud.

> Sådan gør du:

- Smør den varme sommerhud med kold creme. Opbevar gerne cremen i køleskabet.

- Brug tyndt og luftigt bomuldstøj, så hu­ den kan ånde.

- Hold soveværelset køligt, og skift dynen ud med et lagen.

- Når det klør, så lav kolde omslag. Du kan også rulle en nedkølet dåsesodavand eller kolde sten på huden.

- Tal inden afrejse med din læge om, hvilken form for behandling du skal bruge, hvis dit eksem blusser op på ferien.

> Sådan gør du:

- Smør din hud ind i et godt lag fugtigheds­ creme, inden du hopper i vandet. Det ska­ ber en beskyttende barriere.

- Sørg for at skylle huden grundigt med ferskvand, når du er færdig med din bade­ dag.

- Dup huden tør efter hver svømmetur, så det er håndklædet, som absorberer salt og klor og ikke huden.

- Husk også fugtighedscreme efter svøm­ meturen for at give huden noget af det fedt og den fugt tilbage, som vandet har fjernet. Du kan med fordel bruge en fed solcreme, som både fugter og beskytter mod solens stråler.

> Sådan gør du:

- Du kan finde en lang række solcremer med Astma-Allergi Danmarks allergimærkning Den Blå Krans eller Asthma Allergy Nordic.

De er altid uden parfume og andre ingredi­ enser med særlig allergirisiko.

- Nogle oplever, at vandfaste solcremer irri­ terer huden, fordi de lukker den for meget inde, så den ikke kan ånde. Er det tilfæl­ det, så brug solcremer, som ikke er vand­ faste.

- Når du rejser til udlandet, kan du ikke være sikker på at kunne få fat i de samme upar­ fumerede solcremer, som du plejer at købe hjemme i Danmark. Medbring derfor aller­ gimærkede forsyninger hjemmefra.

Husk de 3 S’er Solcreme er ikke nok, hvis du vil passe godt på eksemhud i solen.

Sundhedsstyrelsens 3 solråd til, hvordan vi beskytter os mod hud­ kræft, gælder også, når du vil passe på din eksemhud. Rådene er: skygge, solhat og solcreme. Og rækkefølgen på rådene er ikke tilfældig. Den bedste beskyttelse mod solens stråler er at blive i skyggen mellem kl. 12 og 15, når solen står højest på himlen. Næst­ bedste beskyttelse er tøj og en bredskygget solhat. Og først på tredjepladsen kommer solcreme med høj faktor. Solcremen range­ rer under de to andre, fordi det aldrig vil være muligt helt at dække huden med creme. Vi gnider den af, og sved skaber sprækker. Der vil derfor altid være helligdage, hvor solens stråler kan trænge igen­ nem. Men alligevel er solcremen uundværlig, for vi vil jo gerne være i solen om sommeren. Vær derfor ikke nærig med mængden.

En tommelfingerregel er én håndfuld solcreme til én krop.

Hvad skal med i kufferten?

Når du skal på sommerferie, er solcremen selvfølgelig obligatorisk. Det er også en god idé at medbringe ekstra forsyninger af de fugtighedscremer, som du plejer at bruge i hverdagen. Inden du rejser, kan du også aftale med din læge, hvad du skal bruge, hvis eksemet blusser op på ferien. Og sørg for at have et rejseapotek med, så du ikke mangler nødvendig medicin.

God tur!

29

Spørg Rådgivningen Vi er til for dig Du kan ringe til os fra mandag til fredag kl. 9-12 og onsdag også kl. 16-18 på 43 43 42 99. Det er gratis og gælder for alle. Er du medlem, kan du også bruge vores medlemsrådgivning. Skriv til os via www.astma-allergi.dk/medlemsraadgivning – så svarer vi dig inden for få dage.

Mathilde Kloster Biolog

Rikke Lystbæk Thygesen Sygeplejerske

Betina Hjorth

Ernærings- og husholdningsøkonom

Christine Højer Eriksen Sygeplejerske

FOTO: SHUTTERSTOCK

Allergi:

Jeg har brug for råd til babys første mad

Hej Astma-Allergi Danmark

Hej Sofie

Min datter er syv måneder, og jeg tror, at det er tid til, at hun nu skal begynde at spise rigtig mad.

Vi har ingen fødevareallergi i familien, men jeg ved ikke, hvordan jeg rent praktisk tilrettelægger det. Hvad må hun få, og er der gode forslag til bestik mv.?

Tak for dit spørgsmål.

Det bliver spændende, at I nu skal til at være sammen om måltidet.

Når du skal introducere overgangskosten, er der ikke dokumentation for, at udelukkelse af visse fødevarer (som gluten, æg, fisk, citrusfrugter mm.) forebygger allergi.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn ikke får komælk, men kun modermælk eller modermælkserstatning i hele det første leveår. Årsagen er, at komælk har et proteinindhold, der er cirka tre gange så højt som modermælk, og et lavt jernindhold. Der er dokumentation for, at for meget protein i spædbørnsalderen har

Hilsen Sofie

30

AstmaAllergi · JUNI/JULI 2022

betydning for udviklingen af overvægt senere i livet. Så det har ikke noget at gøre med allergirisiko.

Gluten kan på linje med anden overgangskost introduceres i fire-til seks­ månedersalderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gives om variation i kosten.

Jeg vil anbefale dig, at du kontakter din sundhedsplejerske, så I kan få en snak om, hvordan du introducerer overgangskosten til din datter. Din sundhedsplejerske kan også komme med gode råd til valg af bestik og til, hvordan du gør spisesituationen rar og hyggelig.

Mange hilsner Christine Højer Eriksen

Allergi:

Bh’en giver mig udslet.

Kan det undgås?

Hej Hanne Tak for dit spørgsmål til Astma-Allergi Danmark.

Det er svært at rådgive om det, du spørger om.

Vi kender ikke indholdsstofferne i alle bh’er, og det afhænger af, hvad det er i bh’en, du ikke tåler.

Jeg vil foreslå, at du i første omgang bliver undersøgt hos en hudlæge, som kan hjælpe med at afgøre, om det overhovedet er allergi, eller om det mere er irri-

tation, fordi huden er følsom. Eller måske nældefeber.

Ved mistanke om en allergisk reaktion kan hudlægen ved hjælp af lappeprøver finde ud af, hvad det er, du ikke kan tåle.

Der kan for eksempel være tale om en allergi over for latex, gummikemikalier eller tekstilfarvestoffer.

Hvis det viser sig, at du er allergisk over for bestemte stoffer, vil det være nødvendigt at kontakte de enkelte producenter for at høre, om de kan hjælpe med oplysninger om indholdsstoffer i deres produkter.

Nogle personer får nældefeber af tryk og får det typisk der, hvor tøjet strammer, eksempelvis ved bukselinningen, ved stramme strømper, og hvor bh’en kan stramme rundt om brystet. En hudlæge kan også være med til at afgøre om

FOTO: SHUTTERSTOCK

Hej Rådgivere Jeg er 58 år gammel og har en del overfølsomheder. Helt aktuelt er det bh’en, der giver udslet. Hvilken bh vil I anbefale, så jeg undgår udslet?

Tak og venlig hilsen Hanne

udslættet drejer sig om nældefeber, og hjælpe dig med en effektiv behandling.

Tag gerne et billede af dit udslæt, inden du kommer hen til lægen. Billedet kan bruges til at finde ud af, hvilken type udslæt der er tale om.

Med venlig hilsen Betina Hjorth Rådgiver

FOTO: SHUTTERSTOCK

Allergi:

Min datter skal til Italien. Hun kan ikke tåle mælk. Hvordan håndterer hun det?

Hej Jeg har en datter på snart 17 år, som skal på studietur med ungdomsskolen til Napoli.

Hun tåler ikke mælk – det giver hende meget kraftige mavesmerter. Hun er rigtig god til at læse varedeklarationerne herhjemme, men hvordan klarer hun den i Napoli?

Ungdomsskolen har bestilt mælkefri morgenmad på hotellet, men om dagen er de på ture og skal købe mad selv. Har I nogle oversættelser, vi eventuelt kan give hende med, så hun får fat i det rigtige? Eller har I andre gode idéer? På forhånd mange tak.

Mange hilsener Susan

Hej Susan Når din datter skal på tur til Napoli, er det vigtigt, at hun kan gøre det tydeligt, om det er mælkeprotein eller laktose, der er problemet. Måske kan I hjælpe hende med at skrive det ned på et dokument, som hun kan vise, når hun bestiller mad.

Hun er heldigvis hjulpet på vej af samme lovgivning, som vi kender fra Danmark, idet vi har fælles regler for mærkning og oplysninger om allergener i fødevarer i hele EU. Så når hun er god til at læse varedeklarationer herhjemme, skal hun fortsætte på samme måde i Napoli, hvor det ligesom i Danmark tydeligt skal fremgå, hvis et produkt er tilsat mælk, og hvor hun på caféer, restauranter, bagerier osv. skal kunne oplyses om indhold af mælk af dem, som servicerer hende.

På Astma-Allergi Danmarks hjemmeside kan I finde informationer om det at rejse med fødevareallergi. Der

er også en oversættelsesfunktion fra dansk til italiensk. Find den på: astma-allergi.dk/viden-om/allergi/fode­ vareallergi/rejs-med-fodevareallergi/ oversaettelser-og-parlor/ Det kan være en god idé, at I hjemmefra og sammen med din datter finder ud af, hvordan hun kan få lægehjælp, hvis der skulle ske uheld på rejsen, ligesom I også skal sikre jer, at hun er forsikringsmæssigt godt dækket inden afrejse, og at skolen er vidende om, hvordan de skal håndtere situationen, hvis hun ved en fejl indtager mælk.

På Astma-Allergi Danmarks hjemmeside kan I læse mere om reglerne omkring varedeklarationer, hvis I går ind på: astma-allergi.dk/viden-om/allergi/fodevareallergi/hvad-skal-duundga/om-varedeklarationer/ Med venlig hilsen Rikke Lystbæk Thygesen

31

Opskrifter fra Karina Villumsen Kogebogsforfatter, blogger og farmakonom Karina Villumsen deler her sine bedste opskrifter uden hvede, mælk og æg. Karina Villumsen har selv allergi over for mælk.

Har du forslag, ris eller ros til madsiderne, kan du skrive til blad@astma-allergi.dk.

Karina Villumsen

Kogebogsforfatter, blogger og farmakonom www.madgudinden.dk

Lækkerier til en varm sommerdag Ferietiden står for døren, dagene bliver lange og langsomme, og så er det skønt at forkæle sig selv og andre med hjemmelavede og sunde lækkerier. Opgrader morgenmaden med saftig vandmelon, sprøde vafler og frisk frugt dyppet i chokolade. Og disk op på terrassen med læskende sommerdrikke tilsat havens dekorative blomster.

32

AstmaAllergi · JUNI/JULI 2022

VANDMELON I TERN UDEN MÆLK, ÆG OG HVEDE

CHOKOLADEFONDUE UDEN ÆG, HVEDE OG EVT. MÆLK

Til 1-2 personer

Til 2 personer

Ingredienser ¼ vandmelon, i tern 1 pære, i tern 2 spsk. kakaonibs 2 spsk. chiafrømel eller hørfrømel – kværnede chiafrø eller hørfrø i en kaffekværn eller tør blender 1 tsk. citronsaft Evt. 2 spsk. hørfrøolie

Ingredienser 200 g hakket mælkefri chokolade 50 g kokosolie, gerne jomfru ½ dl piskefløde eller havrefløde Evt. et lille drys salt Evt. 2 tsk. sirup

> Sådan gør du:

Læg vandmelon og pære i en skål. Drys og hæld de resterende ingredienser over. Bland det hele godt sammen. Nyd! TIP Chiafrø er rige på omega-3 fedtsyrer og fibre. De minder om hørfrø og kan bruges på samme måde. Dog suger de en halv gang mere væske end hørfrø.

Kværnede chiafrø og hørfrø kan holde sig i op til en uge i køleskabet i en lukket beholder.

Serveres med: Frugter skåret i mundrette bidder: Pære, banan, jordbær, ananas, vandmelon, vindruer, æble Hjemmelavede vafler eller små pandekager

> Sådan gør du:

Smelt chokoladen på laveste varme eller i en skål over kogende vand. Rør kokosolie og fløde i den varme chokolade, og rør til chokolade­ saucen er ensartet og glat. Server den lune chokoladesauce med frugt.

UDEN MÆLK, HVEDE OG EVT. ÆG

Ingredienser ¾ dl kokosolie 3 æg (en ægfri løsning er fx. 135 ml kikærte­ vand fra en dåse kikærter) 400-450 ml vand eller vegetabilsk ”mælk” 1 tsk. æbleeddike 4 dl fuldkornsrismel (eller 2 dl fuldkornsrismel og 2 dl hirsemel) ½ spsk. fintmalede loppefrøskaller 2 tsk. bagepulver ½ tsk. salt

> Sådan gør du:

Til ca. 1 l

Vafler

ost, Til morgenmad, frok aftensmad og dessert de, gluten, Helt uden mælk, hve sukker og soja

MADGUDINDEN EN KAR INA VILLUMS

Tip! Find flere opskrifter på glutenog mælkefri vafler i bogen ”Vafler – til morgenmad, frokost, aftensmad og dessert”.

Kan lånes på biblioteket eller købes i boghandlere landet over.

> Sådan gør du:

Læg blomsterne i en skål, der tåler kogende vand.

Riv citronen på et rivejern, så du får citronskal.

Skær skallen og alt det hvide væk fra citronen.

Skær citronen i skiver.

Hæld citronskal, citron i skiver, sukker og kogende vand i skålen.

Rør rundt. Dæk skålen med film, og sæt den i køleskabet. Rør i den et par gange om dagen i 3 dage.

Si saften i et klæde eller finmasket si.

Syrensaften fortyndes med 3-5 dele vand.

Hæld syrensaften på skoldede glasflasker eller i isterningeforme til fryseren.

Ved servering kan isterningerne hældes i en kande hyldeblomstsaft eller alkoholfri vin.

Velbekomme!

FOTO: MADGUDINDEN.DK

Smelt kokosolien i en gryde. Tag gryden af var­ men, og rør æg (eller kikærtevand), vand og æbleeddike i olien. Bland de resterende ingre­ dienser i en skål, og hæld væsken over. Pisk det hele sammen. Lad dejen hvile i 5 minutter.

Fordel dejen i en vaffelform til ovnen, eller bag dem i et smurt vaffeljern.

Bag i 20-25 minutter ved 200 grader i ovnen, eller til de er færdige i vaffeljernet.

Hvis du ønsker lidt mere farve på vaflerne, kan du tage dem ud af formen, lægge dem med den blegeste side opad og bage dem i 5 minut­ ter mere.

UDEN MÆLK, ÆG OG HVEDE

Ingredienser 20-30 klaser syrenblomster – plukket om morgenen. Nip klasernes blomster ned i en skål. Undgå for mange stilke.

De skal ikke skylles først 750 g sukker 1-2 citroner eller lime 1 l kogende vand

VAFLER

Til 8 vafler

SYRENSAFT

Når syrenerne ikke blomstrer mere, kan du erstatte dem med fx. hyldeblomster, hybenrose eller mirabeller.

33

Giv en buket I samarbejde med Astma-Allergi Danmark sammensætter FLOWR forskellige allergivenlige buketter For hver solgt buket donerer FLOWR 10 kroner til Astma-Allergi Danmark Køb din allergivenlige buket på www.flowr.dk

Sammensat af roser, eustoma, løvemund, Irlands klokke og limonium

flowr-annonce_halvside_feb2021.indd 1

21-01-2021 09:17:52

Se film om, hvordan du bruger din inhalator bedst.

Find det - og meget andet på Medicin.dk Medicin.dk - dit opslagsværk på nettet

34

AstmaAllergi · JUNI/JULI 2022

MEGET MERE RENT

I ET SNUPTAG REMA 1000

Rengøringsservietter Parfumefri 32 stk.

10

95

0.34 pr. stk.

Vi har ændret kludene fra 60 % polyester og 40 % viskose til 100 % viskose, som er naturlige nedbrydelige fibre.

Al henvendelse til: Astma-Allergi Danmark. Tlf. 43 43 59 11

Klar til date i pollensæsonen?

Få gode råd på astma-allergi.dk/pollenportalen