AstmaAllergi #3/2018

AstmaAllergi WWW.ASTMA-ALLERGI.DK

NR. 3 – MAJ/JUNI 2018

TEMA

TAG HÅND OM DIG SELV OG DIN BEHANDLING

Ulla Winther Larsen holder sin astma i skak:

Havearbejde og lange gåture er intet problem 18

POLLENALLERGI:

Gode råd året rundt

22

SKØN NYHED:

Makeup med Den Blå Krans

28

FORÅRSKAMPAGNE:

Snot or not over hele landet

ASTMAALLERGIVENLIG VASKESERIE • • • •

Svanemærket Flaske i genanvendeligt plast Produceret i Danmark Deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark • Bidrager til produktion af certificeret bæredygtig palmeolie

NYHED!

2

REMA 1000 Uld- og finvask 1 liter

REMA 1000 Hvid, sort eller kulørt 1 liter

REMA 1000 Sportsvask 1 liter

REMA 1000 Skyllemiddel 1 liter

23

18

29

12

95

AstmaAllergi · MAJ/JUNI 2018

50

95

95

Vi stiller krav til din makeup For mange mennesker er makeup en fast del af hverdagens rutiner. Men for folk, der har allergi over for fx parfume, nikkel og krom, har det indtil nu været svært at finde fx mascara og foundation, fordi produkternes indholdsstoffer har kunnet give ubehagelige allergiske reaktioner.

Det har Astma-Allergi Danmark lavet om på.

Nu kan man nemlig købe makeup med allergimærket Den Blå Krans, hvilket betyder, at

der findes et reelt alternativ til dem, der før måtte springe makeuppen over. Fagfolkene bag de nye kriterier for makeup har arbejdet hårdt på, at producenterne nu kan allergimærke deres produkter til glæde for landets hudallergikere.

glade for, at det nu er muligt for dig med allergi og for dig, som gerne vil minimere risikoen for allergi, at tage et bevidst og allergivenligt valg – også når det kommer til makeup.

Jesper Mortensen

Hos Astma-Allergi Danmark stiller vi krav til det, du smører på din hud, og makeup er en vigtig tilføjelse til den brede vifte af produkter, du kan få med Den Blå Krans. Og vi er

TEMA: 8 Tag hånd om dig selv og din behandling

indhold

9 Find motivationen til at håndtere din sygdom 12 Sådan hjælper medicin på astma 14 Den rette medicin har pustet nyt liv i Ulla 15 Tager du hånd om din behandling?

AstmaAllergi • NR. 3 • MAJ/JUNI 2018

ARTIKLER

18 Hold styr på pollenallergien - året rundt 22 Nu kan du trygt købe makeup

Få psykologens og sundhedsprofessorens råd om at finde motivationen til at være sund.

24 Plej ansigtet med omtanke 25 ” Jeg kan godt savne lige at kunne give det ekstra pift til udseendet”

Side 11

26 Søren cykler for Astma-Allergi Danmark 27 Drugstars: Få hjælp til at huske din medicin F OTO : C O LO U R B OX

Med den rette astma­medicin kan Ulla Winther Larsen gøre de ting, hun gerne vil.

Side 14

28 Live-rådgivning skyder Snot or not i gang

FASTE SIDER

4 Kort og godt 6 Siden sidst

Tag hånd om de udfordringer, der kan være forbundet med at skulle følge en behandlingsplan.

20 Spørg Rådgivningen 30 Nyt fra forskningen 32 Opskrifter: Lav dine egne spirer

Side 15

34 Lokalnyt og fra medlem til medlem

TEMA

TAG HÅND OM DIG SELV OG DIN BEHANDLING Forsidefoto: Janne Haslund AstmaAllergi udgives af: Astma-Allergi Danmark Direktør Thorkil Kjær Universitetsparken 4 4000 Roskilde Tlf. 43 43 59 11 Mail info@astma-allergi.dk Web www.astma-allergi.dk

Ansvarshavende chefredaktør Anne Holm Hansen Redaktør Fie Krøyer Dahl blad@astma-allergi.dk Tryk KLS Grafisk Hus Design Datagraf Communications

Annoncer Loubna Haddad Dansk Mediaforsyning ApS Tlf. 89 48 50 53/ lh@dmfnet.dk AstmaAllergi nr. 3 MAJ/JUNI 2018.

Oplag: 14.000. AstmaAllergibladet udkommer seks gange årligt.

Næste blad 4/2018 udkommer 4. juli. Deadline er primo juni.

Løssalgspris 40 kr.

ISSN 1904-2027 Magasinet er trykt med vegetabilske farver i produktionen, der er certificeret ISO 14001 Licens til FSC og Svanemærke.

CO2-udledningen ved produktion af denne tryksag er neutraliseret ved at støtte klima-

projekter, der resulterer i en tilsvarende CO2-reduktion.

Redaktionen er afsluttet primo april 2018. Gengivelse af artikler og andet indhold må kun ske med tilladelse fra Astma-Allergi Danmark og med

synlig kildeangivelse jævnfør ophavsretslovens bestemmelser om citatret. Astma-Allergi Danmark kan ikke tage ansvar for virkning af annoncerede produkter.

No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

3

FOTO: COLOURBOX

Kort og godt

Danmark har 670.000 brændeovne LUFTFORURENING: I den hidtil mest nøjagtige kortlægning af de danske fyringsanlæg har Miljøstyrelsen nu fået tal på, hvor mange brændeovne der sender røg ud over by og land i Danmark, samt hvor de befinder sig . Det viser sig, at der er cirka 670.000 styk, og opgørelsen kan ifølge Miljøstyrelsen blive et vigtigt værktøj, når forskere og myndigheder skal beregne partikelemissioner, og i arbejdet for at forbedre luftkvaliteten. Det nye data kan desuden bruges i fremtidige kampagner om gode fyringsvaner målrettet brændeovnsejere.

Odsherred Kommune topper listen over kommuner med flest brændeovne, mens de to store kommuner Aarhus og Aalborg kommer på henholdsvis anden- og tredjepladsen. I den anden ende af listen findes Albertslund med under 1.000 brændeovne.

Vil man vide mere om emnet, kan man læse bogen "Brænderøg og helbred - fra kilde til krop" af Solveig Czeskleba-Dupont, formand for Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening. Bogen giver en trinvis indføring i brænderøgsproblematikken og belyser forskellige emner, fx hvad brænderøgen består af, og hvorfor den er sundhedsskadelig, ligesom man får indblik i emissionsundersøgelser samt et historisk perspektiv på luftforureningsområdet.

Få information om brændeovne og brændeovnsrøg samt gode råd til et bedre indeklima på Astma-Allergi Danmarks hjemmeside.

To husstøvmider bliver på et år til

5.000.000

Nye regler mod allergi fra maling og rengøring HUDALLERGI: EU har besluttet at sænke grænseværdien for, hvornår rengøringsmidler og maling skal mærkes, hvis de indeholder det allergifremkaldende stof MI. Hidtil har det kun været lovpligtigt at mærke rengøringsprodukter og maling som allergifremkaldende, hvis de indeholder mere end 1 procent af konserveringsmidlet MI. Fremover skal produkterne mærkes, hvis de indeholder bare 0,0015 procent eller mere MI. Det er

resultatet af en afstemning i EU for nylig, og reglerne kommer dermed også til at gælde i Danmark.

Danmark har presset på MI (methylisothiazolinon) er et konserveringsmiddel, der blandt andet tilsættes i maling, rengøringsmidler, lim og nogle plejeprodukter. Gennem de senere år er der ifølge Videncenter for Allergi sket en kraftig stigning i forekomsten af allergi over for MI hos for-

Har du nasalpolypper i svær grad?

Kunne du tænke dig at deltage i et videnskabeligt forsøg med et nyt lægemiddel?

4

Forsøget er sponsoreret af et medicinalfirma og godkendt af Den Videnskabsetiske Komite for Region Hovedstaden og Lægemiddelstyrelsen.

For at kunne deltage i forsøget skal du: • Være 18-75 år • Have nasalpolypper i svær grad • Du må ikke være i behandling med biologisk lægemiddel

Hvis du er interesseret, så ring og tal med en af projektsygeplejerskerne: Dorthe Høgsberg eller Marie Louise Mohr på telefon: 30 91 47 39 eller 30 66 37 19.

Varigheden af forsøget er op til to år, hvor du vil blive fulgt tæt af afdelingen.

Mail: dorthe.sandbaek.hoegsberg@regionh.dk

AstmaAllergi · MAJ/JUNI 2018

Projektet forløber på disse hospitaler: Bispebjerg Hospital Hvidovre Hospital Hillerød Sygehus Køge Sygehus Næstved Sygehus Odense Universitetshospital Vejle Sygehus Aarhus Universitetshospital Aalborg Universitetshospital (Du vil blive tilknyttet projektet på det sygehus, der er nærmest din bopæl eller dit arbejde.)

FOTO: COLOURBOX

Kalender:

Nye med Den Blå Krans Der kommer hele tiden nye produkter med allergimærket Den Blå Krans – et trygt valg, der minimerer din risiko for allergi og symptomer på en allerede kendt allergi.

104

PRODUKTER ER GODKENDT SIDEN SIDST

smidler

Hvis man som forbruger vil være sikker på at undgå MI, anbefaler AstmaAllergi Danmark, at man bruger allergimærket Den Blå Krans som pejlemærke. Det gælder plejeprodukter såvel som andre forbrugerprodukter som maling, bleer og toiletpapir.

Astma-Allergi Danmark har fx godkendt en maling med allergimærket Den Blå Krans.

De nye regler for mærkning af MI forventes at blive bindende fra slutningen af 2019.

FOTO: COLOURBOX

EU strammer grebet om MI

Gå efter Den Blå Krans

26. maj 2018 Astma-Allergi Danmarks landsmøde Læs mere om begivenheder og kurser på www.astmaallergi.dk/kalender

Advarsel mod hud­ cremen Yiganerjing Antibacteriel Cream

FOTO: LÆGEMIDDELSTYRELSEN

brugere. Flere danske instanser har derfor længe presset på for at få EU til at begrænse brugen af MI.

Astma-Allergi Danmark mener, at de nye regler er et vigtigt skridt på vejen, og ser gerne et samlet forbud mod MI i alle produkter. Sidste år blev der i EU vedtaget et forbud mod at bruge MI i plejeprodukter, der bliver på huden, fx makeup, deodorant og bodylotion. Den tilladte grænse for mængden af MI i produkter, som vaskes af huden, fx sæbe og shampoo, blev sidste år sænket fra 0,01 procent til 0,0015 procent.

1. maj 2018 World Asthma Day Snot or not-kampagnen skydes i gang

Køb kun den korrekte håndkøbsmedicin MEDICIN: Det er nu blevet nemmere at gribe håndkøbsmedicin som fx antihistaminer, næsespray og nikotintyggegummi i forbifarten og lægge det direkte ned i indkøbskurven ved siden af mælk og smør. Man behøver nemlig ikke længere at henvende sig ved kassen for at få fat i varerne, da det siden 1. januar 2018 har været muligt for apoteker og supermarkeder at flytte visse lægemidler ud på hylderne i butikken fremfor at have dem bag disken.

Astma-Allergi Danmark understreger dog vigtigheden af, at man taler med sin læge om symptomer, udredning og behandling, før man køber sin allergimedicin. Derefter kan man købe det korrekte præparat, som afhænger af, hvilke virksomme indholdsstoffer der kan afhjælpe ens symptomer, og om man har brug for tabletter, næsespray eller øjendråber. Hvis præparatet, man har fået anbefalet af lægen, medfører bivirkninger, ikke hjælper tilstrækkeligt eller slet ikke hjælper, skal man kontakte lægen igen.

ADVARSEL: Lægemiddelstyrelsen advarer mod at bruge hudcremen Yiganerjing Antibacteriel Cream, der sælges på internettet, da den indeholder lægemiddelstoffer, uden at det fremgår af indpakningen. Cremen indeholder binyrebarkhormon og svampemidler, hvilket kan give alvorlige bivirkninger som fx tynd hud, pigmentforandringer, øget hårvækst og forværring af hudinfektioner. Denne type medicin anvendes normalt kun på mindre hudområder og i kort tid ad gangen.

Man kan ikke se på cremens indpakning, at der er tale om medicin, og der står ikke i deklarationen, at der er lægemiddelstoffer i cremen.

Derfor kan du som forbruger ikke vide, at du køber og bruger medicin, der ikke er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.

Læs mere på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside om, hvad du skal gøre, hvis du har brugt cremen.

FØLG ASTMA-ALLERGI DANMARK

5

Siden sidst

Astma-Allergi Danmarks medarbejdere gør et stort arbejde for at forbedre livet for alle med allergi, høfeber, astma og eksem. Her er et udpluk af, hvad vi har lavet siden sidst.

FOTO: RIKKE THYGESEN

> Temaet var indemiljø, da Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed i april holdt temadag. Her deltog rådgivningschef Betina Hjorth samt rådgiverne Christine Højer Eriksen og Rikke Lystbæk Thygesen for at blive klogere på blandt andet problematisk kemi i indemiljøet, skimmelsvampe indendørs samt indemiljø i klasseværelser og institutioner.

> Eksemskolerne i Næstved og Kolding blev afholdt af Astma-Allergi

FOTO: RIKKE THYGESEN

Danmark i marts. Her var spørgelystne deltagere mødt op for at få mere viden om atopisk eksem. Begge steder var der fulde huse, og deltagerne var i begge byer en blandet flok af babyer, store børn, unge og voksne med eksem.

> De to rådgivere Christine Højer Eriksen og Rikke Lystbæk Thygesen deltog i FSLA’s (Fagligt Selskab for Lunge- og Allergisygeplejersker) landsmøde den 15.-17. marts. Mødet blev holdt i Svendborg, og på programmet var blandt andet trænøddeallergi, svær astma og seksualitet ved kronisk sygdom. Desuden holdt Astma-Allergi Danmarks vicedirektør Anne Holm Hansen et oplæg om, hvordan sygeplejersker ude i den kliniske hverdag kan bruge Astma-Allergi Danmark som forening, så samarbejdet styrkes til glæde for patienter, der lider af astma, allergi, høfeber og eksem. Derudover uddelte Astma-Allergi Danmark tre priser til forskningsprojekter fra sygeplejeforskningen. Det er vigtig forskning, som vi håber, der kommer mere af.

> BT skrev om indeklima, og vicedirektør i Astma-Allergi Danmark Anne Holm Hansen fortalte blandt andet om, hvordan man kunne udnytte det kolde vejr i marts til at få et bedre indeklima – fx i soveværelset. > Gentofte Allergiklinik fik i april besøg af Astma-Allergi Danmarks biolog Karen Rasmussen, som skulle fortælle afdelingens personale om Astma-Allergi Danmarks pollenmålinger og om, hvordan klimaforandringer kan føre til problemer for pollenallergikere.

Rådgivningschefen var dommer til InnoEvent 2018 I marts var rådgivningschef Betina Hjorth dommer i den årlige InnoEvent 2018, som er en konkurrence, hvor godt 150 udvalgte studerende fra University College Lillebælt, Erhvervsakademiet Lillebælt og Syddansk Universitet sammen løser cases fra sundhedsvæsenet. Temaet i 2018 var forebyggelse, livsstil og adfærdsændringer, og en ud af fire cases var med fokus på astma og big data.

I en uge arbejdede seks grupper med fokus på astmapatienters mulighed for at vurdere og handle hensigtsmæssigt på selvmonitorerede data, således at det kan føre til adfærds- og livsstilsændring samt forebyggelse af forværringer.

FOTO: BETINA HJORTH

6

AstmaAllergi · MAJ/JUNI 2018

Vinderne blev...

Vinderne af konkurrencen blev Astrid Søby Fogh, diplomingeniør i integreret design – SDU, Frederik Juul Skafte, diplomingeniør i integreret design – SDU, Morten Klaville Jørgensen, bioanalytiker på UCL, Maria Møllebjerg Pedersen, multimediedesigner på EAL og Camilla Munk Frandsen, ergoterapeut på UCL. De havde taget fat i problemet med, at astmatikere i de gode perioder ikke oplever deres sygdoms symptomer og derfor glemmer at tage deres medicin, hvilket resulter i tilbagefald og anfald. Vinderprojektet var en løsning , der gør det nemt for astmatikeren at huske sin medicin i de gode perioder såvel som de dårlige.

App med flere funktioner Produktet, der vandt InnoEvent 2018, består af et universelt mundstykke, som nemt kan sættes på en inhalator, samt en app. Mundstykket skal kunne registrere det antal sug, astmatikeren tager, og sende informationen videre til app’en. App’en har tre hovedfunktioner: 1) I løbet af dagen sender app’en advarsler og notifikationer, hvis astmatikeren ikke får taget sin medicin. 2) App’en kan bestille medicin automatisk ud fra, hvor mange ”sug” der er tilbage i inhalatoren.

3) App’en laver en log/kalender over medicinindtag. Loggen/kalenderen vil give et bedre overblik for lægen og patienten, som kan bruges til at optimere patientens medicindosis.

Dommerne i konkurrencen kom fra forskellige faggrupper, som var meget begejstrede for den umiddelbare og simple løsning, som relativt nemt ville kunne fungere i praksis til stor gavn for målgruppen.

SIG NEJ

TIL PARFUME & FARVESTOFFER

NEJ TIL DET UNØDVENDIGE. JA TIL DET VIGTIGE.

I mere end 30 år har Neutral sagt nej til parfume og farvestoffer, det kan øge risikoen for allergi. For et nej til det du ikke behøver, er i virkeligheden et ja til det, der betyder noget.

TEMA

TAG HÅND OM DIG SELV OG DIN BEHANDLING

Hvorfor kan det for nogle kronisk syge – fx astmaramte – være svært at følge den behandling, lægen har ordineret? Og hvordan kan man finde motivationen til at tage hånd om sig selv og sin sygdom? Det ser vi nærmere på i temaet på de følgende sider, hvor du også kan møde Ulla, der med den rette medicin har fået livskvaliteten igen.

8

AstmaAllergi · MAJ/JUNI 2018

Find motivationen til at håndtere din sygdom Nogle folk med kroniske sygdomme som fx astma har svært ved at følge den behandling, lægen har ordineret – også selvom det er vigtigt for deres velbefindende. Men hvordan kan det være, at vi ikke altid gør det, der er bedst for os? Og hvordan kan man motivere sig selv til at blive bedre til at følge sin behandling og dermed få det bedre? Det giver en psykolog og en sundhedsprofessor deres bud på her.

T E KST: FI E KRØYER DAHL FOTO: CO LOU R BOX

D

et er langt fra alle med en kronisk sygdom, der følger den behandling, som lægen har ordineret. Ifølge Sundhedsstyrelsen har omkring halvdelen af de kronisk syge danskere det, man i fagsprog kalder manglende compliance – det vil sige, at de fx ikke tager deres medicin eller ikke følger de sundhedsfaglige råd, de har fået.

Konsekvenserne af ikke at tage sin medicin, hvis man eksempelvis

har astma, er ifølge Astma-Allergi Danmarks rådgivningchef, Betina Hjorth, til at tage at føle på: – Tager man ikke sin medicin, er der risiko for, at astmaen kommer ud af kontrol, og man kan ende med en forværret tilstand. Derfor er det vigtigt, at man følger sin behandling og overholder sine astmakontroller – og at man tager en snak med sin læge, hvis noget ikke er, som det skal være.

FÅ PSYKOLOGEN OG PROFESSORENS RÅD OM MOTIVATION

SIDE 11

HVORDAN VIRKER MEDICIN PÅ ASTMASYMPTOMER?

SIDE 12

ASTMAMEDICIN HAR PUSTET NYT LIV I ULLA

SIDE 14

>

9

HUSK DIN BEHANDLING – DET GÆLDER BÅDE ASTMA, HØFEBER OG EKSEM Fokus i dette tema er astma, men det er ligeså vigtigt for folk med høfeber, allergi og eksem at huske behandlingen og tage den medicin, lægen har ordineret. De råd, du kan læse her i temaet, gælder altså for alle med kroniske sygdomme – og i øvrigt kan de i det hele taget være gode, hvis man gerne vil motivere sig selv til noget, hvad end man har kronisk sygdom eller ej.

>

Resultatet af ikke at følge den behandling, som lægen har ordineret, kan desuden være, at man ikke kan det, man gerne vil – fx dyrke sport, lege med sine børn eller børnebørn på græsplænen eller cykle en tur.

Det er dog nemt nok at løfte fornuftens pegefinger og sige ”husk medicinen”. I virkeligheden er det bare ikke altid helt ligetil. Der kan være mange ting, som spiller ind og ligger til grund for, at man ikke tager sin medicin, påpeger Betina Hjorth. Man kan opleve bivirkninger eller føle, at medicinen ikke virker – måske fordi man ikke tager den korrekt eller ikke får det rigtige præparat. Det kan også være, man har en generel modstand mod at tage medicin eller ikke har råd til at købe den.

Alle de faktorer skal medregnes, når man skal finde forklaringen på, hvorfor nogle – på trods af en kronisk sygdom – ikke følger deres behandling. Men hvad er der egentlig på spil, når vi ikke lytter til lægens råd? Hvorfor gør vi ikke bare det, som sundhedsvidenskaben siger er bedst for os?

Vi er styret af følelser

Spørger man privatpraktiserende psykolog Anette Skriver, der har arbejdet med folk med kroniske sygdomme i mange år, handler det om, at vi som mennesker ikke er styret af viden og fornuft, men af følelser. Så kan der være nok så mange rationelle argumenter for, hvorfor man skal gøre, som lægen siger – men når alt kommer til alt, handler og reagerer vi ud fra såkaldte emotionelle processer i vores hjerne. Det er derfor ikke sikkert, at

KUN HVER ANDEN MED KRONISK SYGDOM TAGER SIN MEDICIN Ifølge Sundhedsstyrelsen er det kun halvdelen af dem, der har en kronisk sygdom, som tager deres medicin som ordineret. Den anden halvdel har, hvad man i fagsprog kalder manglende compliance (compliance = ”føjelighed” eller ”efterlevelse”). Det betyder, at man ikke overholder sin behandlingsplan og dermed ikke får den medicin, man egentlig har brug for. Problemet med manglende compliance er også udbredt hos folk med astma, allergi og eksem, der er kroniske sygdomme.

10

AstmaAllergi · MAJ/JUNI 2018

virkeligheden helt synker ind, selvom man har fået en hel masse information fra lægen, fortæller hun.

– Det er jo klart for sundhedspersonalet, at der er en sygdomstrussel. Men som mennesker prøver vi at finde forklaringer på, at vi er blevet syge, og vi har vores egne private forestillinger om, hvad der er på spil.

Vores egen sygdomsopfattelse er blandt andet styret af de mentale billeder, vi har fra vores tidligere møder med sygdom.

Har man eksempelvis set andre have astma-anfald med hoste og åndenød, kan man opleve en stor angst i forhold til netop det – også selvom slemme anfald kun sker en gang imellem.

Det er altså ifølge Anette Skriver ikke alvoren, men vores forestillinger om alvoren, der afgør vores reaktion. Disse forestillinger kan sætte gang i bekymringer, og omvendt kan vi også komme til at bagatellisere det alvorlige. Og denne uoverensstemmelse mellem fakta og ens egne forestillinger og tanker er afgørende for, hvor motiveret man er til at følge sin behandling og gøre det, som er godt for en selv.

Find et mål

Netop at motivere folk til at arbejde med deres egen sundhed er afgørende, når man skal hjælpe den store gruppe af kronisk syge, som ikke følger deres behandling. Det mener Henning Langberg, som er professor i sundhedsmotivation og teknologi ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og leder af forskningscentret CopenRehab. Hans arbejde er dedikeret til, hvordan man ved hjælp af eksempelvis nye teknologier bedst muligt motiverer blandt andre folk med kroniske sygdomme til et sundere liv. Og hvis man tror, at behandling er noget, der skal passes hos lægen, så tager man fejl.

– Den tid, du som kronisk syg er i kontakt med sundhedssystemet, er forsvindende lille i forhold til den tid, hvor du står alene med sygdommen. Og det er den tid, der er den vigtige. Så ansvaret ligger hos dig selv, og det er din motivation til at håndtere din sygdom, som er altgørende, siger Henning Langberg.

Det er altså patienterne selv, som ender med at skulle levere den største del af indsatsen, og derfor er det vigtigt at holde dampen oppe hos dem, mener han. Spørgsmålet er bare, hvordan man bedst muligt gør det? For skal man finde motivation, er man også nødt til først at definere, hvad man skal motiveres til.

Kort sagt skal man have et mål.

– Set med sundhedsfaglige briller er det overordnede mål selvfølgelig, at folk skal overholde deres behandling og blive

TEMA

TAG HÅND OM DIG SELV OG DIN BEHANDLING

ANETTE SKRIVERS RÅD OM MOTIVATION:

Anette Skriver, psykolog med egen praksis i Aarhus.

• Der er en udbredt idé om, at man skal kunne klare det selv, hvis man har det svært med at have en kronisk sygdom. Men det skal man ikke. Man skal tage vare på både sin fysik og sin psyke, og lige så vel som man kan få ordnet sin fodvorte, kan man få hjælp til at få det bedre mentalt. Det giver mere overskud til at gøre de ting, der er vigtigt for en – og ikke mindst overskud til at følge sin behandling.

• Det kræver, at man tør sætte sig ind sit følelsesliv og stille sig selv nogle spørgsmål. Hvad er vigtigt for mig? Hvad vil jeg gerne opnå? Det kan være godt at tale med sine pårørende eller gode venner. Og hvis ikke det er nok, så kan man tage kontakt til en fagperson.

HENNING LANGBERGS RÅD OM MOTIVATION: • Find ud af, hvad du gerne vil. Hvad er dit personlige mål? Hvad giver dig glæde?

• Overvej, hvilken type du er. Det er vigtigt i forhold til, hvad der virker motiverende for netop dig.

Er du bedst solo eller med andre? Skal der være en ramme, eller fungerer du med frie tøjler?

• Del dit mål med andre. Du er ikke alene om det her!

• Hav en plan for, når det går galt. For det gør det – og det bedste forsvar mod at miste motivationen er, at man har forberedt sig på, at man kan fejle.

• Husk, at ingen bliver motiveret af dårlig samvittighed. Sæt realistiske mål, og klap dig selv på skulderen, hver gang ting lykkes.

Henning Langberg, professor ved KU og leder af CopenRehab.

Læs mere på www.sundhedsmotivation.dk

sunde – men hvad det vil sige for den enkelte at være sund, er jo vidt forskelligt, mener Henning Langberg.

– For rigtig mange patienter handler sundhed om at kunne gøre det, der er vigtigt for en. Så når man arbejder med motivation, handler det om at give folk en mulighed for at reflektere over, hvad de gerne vil opnå. Hvad betyder sundhed for dem?

Nærmiljøet spiller ind

Når målet er på plads, skal man overveje, hvad der så skal til, for at man kommer derhen, og hvordan man fastholder motivationen – på trods af udfordringer på vejen. Barriererne kan fx være, at man ikke har tid til at passe sine kontroller, at man oplever bivirkninger af medicinen og derfor ikke tager den, og så handler det ifølge Henning Langberg også meget om ens nærmiljø. Det er svært at undgå overvægt, når ens venner er overvægtige. Det er hårdt at stoppe med at ryge, når ens familie eller venner gør det, ligesom det kan være op ad bakke at holde sin astma eller allergi i skak, hvis der er dårligt indeklima derhjemme, og familien insisterer på at have hund.

– Man kan have nok så meget lyst, men hvis ikke nærmiljøet bakker op og hjælper, dur det ikke. Så kan man komme til at føle sig isoleret – og den følelse er ikke motiverende, siger Henning Langberg.

Når han arbejder med at få folk til at finde deres indre motivation, får han dem altid til at tænke over, hvilken type de er. Som mennesker drives vi nemlig af forskellige ting, og det, som motiverer den ene, kan have omvendt effekt for den anden. Får man energi af at være sammen med andre, skal man ikke løbe lange

ture alene, men opsøge fællesskaber. For nogle fungerer det godt, hvis der er et konkurrenceelement i det, man gør, og andre igen trives med henholdsvis faste eller frie rammer.

– Pointen er, at hvis man gør det, som passer til ens personlighed, så er der en større chance for, at det lykkes, forklarer Henning Langberg.

Drivkraften til at gøre noget ved sin tilstand afhænger også af det livssyn og den dagligdag, man har. Det er afgørende for, hvordan man håndterer det.

– De fleste handler ud fra en vurdering af, hvad sygdommen gør ved livskvaliteten. Derfor skal man gøre op med sig selv, hvilken betydning sygdommen har for en. Det er ikke et nederlag at erkende, at den påvirker ens livskvalitet negativt. Med erkendelsen følger nemlig muligheden for at få det bedre.

Egne værdier er drivkraft

Erkendelse og accept er nogle af de samme værktøjer, psykolog Anette Skriver bruger, når hun møder folk med kroniske sygdomme i sin praksis. Hun mener, at det er essentielt for motivationen til at få det bedre, at man som kronisk syg lærer at acceptere sin situation.

– Måske bruger man en masse energi på at fornægte sin situation eller bekæmpe ubehagelige tanker, der ikke nødvendigvis har hold i virkeligheden. Men man er nødt til at erkende: Ja, jeg har astma! Ja, jeg har cancer! For når man accepterer, så kan man bruge sin energi på noget andet.

Accepten gør os ifølge Anette Skriver i stand til at tænke her og nu og til at handle. Og måske skal motivationen for at få fx en

> 11

>

person med astma til at tabe sig ikke være, at lægen siger, det er sundt med de færre kilo. I stedet kan motivationen være, at man gerne vil være en god rollemodel for sit barn. På den måde bliver det ens egne værdier, der driver værket, frem for nogle værdier, andre siger er gode. Og når man har fundet sit eget personlige mål og har det for øje, så kan man komme i gang med at arbejde med det, der spænder ben for, at man overholder sin behandling og får taget sin medicin, forklarer Anette Skriver.

– I stedet for at lade sig opsluge af sygdom skal man fastholde sin historie om sig selv – hvem man er, og hvad man vil. Man er ikke sin sygdom. Den er med som følgesvend. Men man er stadig sig selv, og man skal tage vare på både sit fysiske og mentale velbefindende.

Stil krav

Både Henning Langberg og Anette Skriver påpeger dog, at man som patient i det danske sundhedssystem måske ind imellem kan føle, at man ikke helt bliver set og hørt. Det handler ifølge Anette Skriver blandt andet om, at tiden er knap – hvad end man er til konsultation hos sin egen læge, hos en speciallæge eller på et sygehus.

– Til en konsultation er det vigtigt for fagpersonen at få givet al den nødvendige information.

Men det er jo et faktum, at mennesker ikke er styret af fornuft, men af følelser – så derfor er det ærgerligt, at der ofte ikke er tid til at spørge ind til folks velbefindende også. Hvordan har du det, hvad føler du omkring det her? Der er jo forskelligt fra person til person, siger Anette Skriver.

Efter Henning Langbergs mening er det netop evnen til at tilpasse en behandling til den enkelte, der er den store udfordring i det danske sundhedssystem. Her har man en evidensbaseret tilgang, hvor man følger et gennemsnit. Men fordi evidensmetoden ensretter, har vi mistet evnen til at målrette behandlingen til alle dem, der ikke nødvendigvis flugter med gennemsnittet.

– Den evidensbaserede tilgang fungerer fint i stordrift, og hvis man måler på grupper som helhed. Men det virker ikke i den virkelige verden, fordi vi overser den enkeltes behov, siger han.

Derfor skal man stille krav, når man sidder foran lægens skrivebord, understreger Astma-Allergi Danmarks rådgivningschef, Betina Hjorth.

Hvis man ikke føler, at den behandling, man får, er den rette for en, så sig det højt. Hvis man har gjort op med sig selv, hvad der er vigtigt for en – hvad end det så er – og lægens råd strider imod det, så forklar situationen.

– Der kan jo være alle mulige grunde til, at man handler og føler, som man gør. Det skal lægen forholde sig til. Nøgleordet her er dialog, og det er både i lægens og patientens interesse, at man har et godt samarbejde. Men det kræver, at man tager ansvaret for sin egen behandling på sig, slutter hun.

12

AstmaAllergi · MAJ/JUNI 2018

TEMA

TAG HÅND OM DIG SELV OG DIN BEHANDLING

Sådan hjælper medicin på astma TEKST OG I LLUSTRATI ON AF BRONKI ER : F I E KRØYER DAHL STOR I LLUSTRATI ON: COLOU R BOX

BRONKIERNE PÅVIRKES Lungerne er opbygget af et fint net af små luftrør, som hedder bronkier. De tyndeste er ikke tykkere end et hår. De er omgivet af muskler og indvendig beklædt med en slimhinde. Når man har astma, påvirkes slimhinden i bronkierne.

Illu 1

Illu 2

TO TYPER MEDICIN Der findes overordnet set to typer astmamedicin: Anfaldsmedicin og forebyggende medicin.

Den forebyggende medicin normaliserer slimhinden, forebygger symptomerne og mindsker lungernes følsomhed.

Anfaldsmedicin kaldes også for akutvirkende luftvejsudvidende medicin. Den virker hurtigt afslappende på den muskelsammentrækning, der sker i lungerne, når man får astmasymptomer. Men virkningen varer kun nogle timer, og akutmedicin behandler udelukkende symptomerne.

De fleste folk med astma har behov for begge typer medicin, og anfaldsmedicinen skal altid være inden for rækkevidde.

Konsekvenserne af ikke at tage sin medicin kan være alvorlige.

ASTMAMEDICIN HJÆLPER Når du har astma, er der en betændelseslignende tilstand i slimhinden i bronkierne. Slimhinden bliver rød og irriteret og kan hæve op og danne sejt slim.

Samtidig kan musklerne omkring luftrørene nemt reagere og trække sig sammen. Det betyder, at luften får besvær med at strømme igennem bronkierne.

Reaktionen i bronkiernes slimhinde skyldes hverken en infektion med bakterier eller virus, og derfor hjælper antibiotika ikke.

Det gør astmamedicin derimod.

>

13

Den rette medicin har pustet nyt liv i Ulla I årevis var astma skyld i, at Ulla ikke havde luft til helt almindelige hverdagsting.

Det gik ud over livskvaliteten og motivationen til at tage den medicin, hun alligevel ikke syntes hjalp. Men da en ny type behandling blev tilgængelig, blev hverdagen pludselig noget værd igen.

T E KST: F I E K RØY E R DA H L FOTO : JA N N E H AS LU N D

S

om Ulla Winther Larsen ser det, er hun i dag i gang med sit andet liv. Ikke fordi hun er blevet reinkarneret som en ny Ulla – og så alligevel lidt. For der har været to slags liv i de 53 år, hun har været på denne jord: Et før og et efter hun fandt den rette medicin mod sin astma. Og livet før var ærlig talt ikke noget at skrive lange breve hjem om.

– Jeg kunne ingenting. Jeg havde ikke luft til noget. Bare at gøre rent kunne næsten tage livet af mig. Jeg prustede som en gammel kone. Min far var storryger, og jeg lød værre end ham – og jeg har aldrig røget, fortæller Ulla Winther Larsen, som er skolelærer og bor i Hjørring.

Astmaen betød, at Ulla ikke lavede det store. Det gik ud over hendes lyst til at ses med andre, fordi vejrtrækningsproblemerne blandt andet blev forværret, når hun var sammen med flere mennesker i samme rum, og luften blev tæt og fugtig. Al hendes energi gik til at trække vejret, og selvom hun i samarbejde med sin læge prøvede flere forskellige typer astmamedicin, var der ikke rigtig noget, som for alvor gjorde det af med de slemme astmasymptomer.

Bange for anfald

Da Ulla var yngre – før hun fik konstateret astma i slutningen af tyverne – var hun sådan en, der løb, gik lange ture og svømmede en masse. Men 14

AstmaAllergi · MAJ/JUNI 2018

med en astma, der ikke ville løsne sit greb om lungerne, måtte Ulla give slip på mange af de ting, som før havde været en selvfølge for hende. Hun stoppede med at svømme og måtte holde sig på sidelinjen og lade børnene om at være aktive, når hun underviste i idræt. Astmaens uforudsigelighed gjorde desuden, at hun aldrig cyklede, men kun gik små ture.

– Jeg turde ikke. Jeg var bange for, hvad der kunne ske. Om jeg ville få et anfald, fortæller Ulla.

På trods af udfordringerne ved den kroniske sygdom har hun dog aldrig været sygemeldt fra sit arbejde. Hun fik det ikke bedre af at blive derhjemme, men havde det bedst med at være omkring folk. Og så var det rart at vide, at der var nogen, som kunne holde øje med hende, hvis noget skulle ske.

Motivationen forsvandt

Alle begrænsningerne gik dog også ud over Ullas humør. Hun følte sig tit trist og ked af det, og hun havde svært ved at se en vej ud af sin fastlåste situation, når intet af det, hun gjorde for at få det bedre, virkede.

– Jeg mistede motivationen til at tage min medicin – for hvorfor skulle jeg tage den, når den ikke gjorde nogen forskel? Jeg prustede jo lige meget hvad. Og hvis jeg ikke tog den, så slap jeg i det mindste for bivirkningerne, som var ret slemme, siger Ulla.

TEMA

TAG HÅND OM DIG SELV OG DIN BEHANDLING

I perioder stoppede hun derfor med medicinen, selvom hun godt vidste, at det bare var med til at forværre hendes tilstand.

Tilbage til livet

I efteråret 2009 vendte vinden dog endelig for Ulla og blæste nogle gode nyheder i hendes retning. En ny type såkaldt biologisk medicin mod netop den type svær allergisk astma, som Ulla har, var blevet tilgængelig, og lægen vurderede, at Ulla sandsynligvis ville have glæde af den. I løbet af et halvt år med den nye behandling fik hun det bedre og havde ikke længere vejrtrækningsproblemer.

– Det var, som om jeg fik et andet liv.

Pludselig kunne jeg cykle rundt uden problemer – selv de stejleste bakker kan jeg klare nu. Selvfølgelig kunne min kondition være bedre… Men jeg kan gøre det uden problemer. Det føles som et vidundermiddel, fortæller Ulla glad.

– Jeg fået min frihed tilbage. Nu kan jeg komme ud i min have og arbejde, og jeg kan gå gode lange ture uden problemer.

Det havde været utænkeligt førhen.

Ulla føler også, at hun sover bedre, og at hun har fået mere energi. Hun vågner heller ikke længere om natten ved ikke at kunne få luft.

Den biologiske behandling har desuden betydet, at Ulla får væsentlig mindre medicin end før. Morgen og aften veksler hun mellem at tage et eller to sug af sin langtidsvirkende inhalationsmedicin. Akutmedicinen bruger hun i modsætning til tidligere kun sjældent. Og hun føler sig i gode hænder på både Aalborg Sygehus, hvor hun går til kontrol, og på Hjørring Sygehus, hvor hun hver fjerde uge får en indsprøjtning med den biologiske medicin.

Faktisk er der nu så meget styr på Ullas astma, at folk stort set ikke bemærker, at hun overhovedet har det. I det hele taget er livet – og livskvaliteten – helt anderledes nu end før.

– Jeg kan jo huske, hvordan mit liv var, før jeg fik astma. Det liv har jeg fået tilbage nu, slutter hun.

Tager du hånd om din behandling?

For folk med kroniske sygdomme som astma, høfeber og eksem kan der være udfordringer forbundet med at skulle tage medicin og følge en behandlingsplan. Astma-Allergi Danmark ser nærmere på, hvilke barrierer der kan ligge til grund for det – og hvordan man kan håndtere dem.

TEKST: ASTMA-ALLERG I DANMAR KS RÅDG I V NI NG

KULTURELLE FORSKELLE Folks kulturelle baggrund kan have en betydning, når det kommer til sundheds- og sygdomsopfattelse og dermed også for den enkeltes tilgang til medicin. Der kan fx være kulturelle forskelle, når det kommer til medicinforbrug, smerteopfattelse, opfattelse af sundhedsvæsnet og autoriteter og sundhed generelt.

Derfor er det altid vigtigt med en god dialog med lægen og at være opmærksom på, at der er en fælles forståelse af den behandlingsplan, der er blevet lagt.

SKAM OVER SIN SYGDOM For nogle mennesker kan der være skam forbundet med at have en sygdom. Det kan fx være grænseoverskridende at skulle hive sin astmaspray frem i offentligheden, ikke mindst hvis man samtidig synes, at selve inhalatoren er grim og vækker opsigt, ligesom det kan føles pinligt at smøre creme på sin eksem. Det kan betyde, at man ikke får taget sin medicin som ordineret.

Måske vil det hjælpe at italesætte sin sygdom over for omgivelserne og dermed tage brodden af skammen. Tal med din læge om, hvordan du får kontakt til en psykolog, som kan hjælpe med at håndtere de psykologiske udfordringer, der kan opstå, når man har en kronisk sygdom.

>

15

>

MEDICIN-MODSTAND For nogle kan det af forskellige årsager være rigtig svært at opstarte den medicinske behandling, som lægen har ordineret. Måske har man en generel modstand mod medicin og vil af principielle årsager ikke tage det. Det kan også være svært, hvis man er bekymret for, at der kommer bivirkninger – og måske har man dårlige erfaringer med bivirkninger fra anden medicin.

Det er vigtigt at tale med lægen om sine bekymringer og om, hvad årsagerne til eventuelt modstand mod medicin kan være. Lægen kan også hjælpe, hvis man har mistanke om bivirkninger.

Hvis man vælger ikke at opstarte eller følge den ordinerede behandling, så bør man altid fortælle lægen om det, så lægen er informeret, hvis man oplever forværringer i sygdommen.

TAG HÅND OM DIG SELV OG DIN BEHANDLING

MEDICIN KOSTER MANGE PENGE

BIVIRKNINGER KAN DRILLE

Dårlig økonomi kan have indflydelse på, om man nu også får købt sin medicin, og dermed også på, om man kan følge den ordinerede behandling. Derfor er det vigtigt at fortælle lægen, hvis man ikke har råd til at følge sin behandling. Lægen kan eventuelt finde et billigere præparat med samme virkning.

Man har også mulighed for at kontakte sin bopælskommune for at høre om muligheden for at få økonomisk tilskud til medicin.

For nogle er der mulighed for at få en såkaldt henstandsordning, som gør, at ens udgifter til medicin bliver jævnt fordelt over årets måneder. Det kan man tale med apoteket om.

Bivirkninger kan være ubehagelige, og for nogle kan det virke demotiverende for behandlingen. Det meste medicin kan give en utilsigtet virkning, og det er vigtigt at tale med lægen om eventuelle bivirkninger. Så kan man i samarbejde finde ud af, om præparatet kan erstattes af et andet præparat med samme effekt, eller om det er noget, der forsøgsvis kan undværes. Man kan også overveje, om man kan acceptere bivirkningerne. Nogle gange er bivirkningerne forbigående og aftager efter et stykke tid.

Det kan være farligt, hvis man selv stopper med at tage medicinen – derfor skal man altid tale med lægen om bivirkningerne, inden man afslutter en eventuel behandling.

Det er muligt enten selv eller at få lægen til at melde en bivirkning til Lægemiddelstyrelsen. Det er altid en god ide at rådføre sig med lægen, inden man melder en eventuel bivirkning, da lægen måske kan supplere med relevante oplysninger. Meld en bivirkning på www.laegemiddelstyrelsen.dk.

FØLELSEN AF, AT MEDICINEN IKKE VIRKER Hvis man føler, at medicinen ikke har en effekt, eller at effekten ikke er optimal, kan det skyldes forskellige ting: Måske er det ikke det rigtige præparat, man får.

Nogle gange skal man afprøve flere præparater eller supplere med yderligere præparater, før man får den ønskede effekt.

Måske tager man ikke den dosis, som lægen har ordineret. Det kan gælde både astma- og høfebermedicin og hormoncreme mod eksem. Man kan have misforstået det, som man har fået ordineret, eller glemt, hvad lægen sagde, man skulle gøre.

Ved astma kan man have forkert inhalationsteknik, og det kan betyde, at medicinen ikke virker optimalt.

Måske virker medicinen ikke, fordi man har en forkert diagnose. Fx kan astma forveksles med andre ting såsom dysfunktionel vejrtrækning og KOL.

16

TEMA

AstmaAllergi · MAJ/JUNI 2018

Husk dialogen med lægen Hvis du ikke tager din medicin, eller den ikke har den ønskede effekt, skal du huske at fortælle din læge om det. Når du taler med din læge om symptomer og behandling, har han/hun mulighed for at ændre behandlingen. Men det er svært for lægen at hjælpe, hvis du ikke husker at fortælle, hvordan det går – så husk dialogen.

VORES GLUTENFRIHED Alle fortjener et godt knækbrød. Overalt.

NY OPSKRIFT

Vores brød

Ute i løypa Tag på skiferie, og undgå pollensæsonens start!

VI

E NT

R Ha’ en glædelig jul Vi julehygger indendørs med dekorationer med blomster og grene. Men har du eller dine pårørende pollenallergi, så husk at vælge allergivenlige planter, når du skal pynte op. Brug fx julekaktus, julerose, virginsk vinterbær eller tjørn, som ikke er kendt for at genere allergikere.

Slut på sæsonen I november går pollenfælderne i vinterhi, da hovedsæsonen for allergifremkaldende pollen og sporer er slut. Om vinteren får fælderne et servicetjek, så de er klar til næste års pollensæson.

Tjek pollentallet verden over Brug Astma-Allergi Danmarks verdenskort til at finde frem til pollental fra udlandet. Find kortet på http://hoefeber.astmaallergi.dk/rejsemedpollenallergi, hvor der også er links til oplysninger om pollenmængder, pollenvarslinger og pollensæson for forskellige lande.

Gå udenom… … skoven, når det er fugtigt eller lige har regnet, og undgå marker, hvor der høstes kartofler, hvede og byg, hvis du har allergi over for skimmelsvampesporer. Skimmelsvampe lever af at nedbryde organisk materiale i fx skovbunden eller i forskellige afgrøder. Svampene har de bedste vækstbetingelser, når vejret er varmt og fugtigt. Til gengæld er det optimale rejsevejr for svampesporerne, når det er blæst og tørt vejr.

18

AstmaAllergi · MAJ/JUNI 2018

Hold styr på pollenallergien – året rundt T EKST: FIE KRØYER DAHL IL LUST RAT I ONER : F I E KRØYER DAHL OG COLOU R BOX

EF

Send bynke-ambrosie til tælling

Hold bilen fri for pollen

Hold øje med den invasive art bynkeambrosie, som er fætter til den almindelige bynke. Dukker den op i din have eller dit lokalområde, vil du gøre alle pollenallergikere en tjeneste ved straks at fjerne den og smide den ud, da den er stærkt allergifremkaldende.

Husk handsker.

Hold bilen pollenfri ved at holde bilens døre, soltag og vinduer lukkede, evt. at ryste hår og tøj, inden du sætter dig ind – eller få installeret et pollenfilter i ventilationsanlægget. Indstil eventuelt ventilationen til recirkulation på korte ture.

September: Sæson for bynke-ambrosie

TE

RÅ

R

På med brillen For en pollenallergiker kan en cykeltur være træls i pollensæsonen, men et par solbriller kan være et effektivt værn.

August:

Højsæson for bynkepollen

Pollensæsonen starter

Valentines Day Overrask kæresten eller ægtefællen med blomster, men uden at trigge deres høfeber! Fyld buketten med fx roser, klokkeblomster eller skabiose.

I årets første måned gøres pollenfælderne klar, og de første pollen melder som regel deres ankomst i slutningen af januar og starten af februar. Det er en god idé at være klar med høfebermedicinen, allerede inden sæsonen starter.

Festlig fastelavn Nogle grene kan udløse pollenallergi, når de kommer indenfor, fx grene fra pil, troldhassel og birk. Brug i stedet røn, lærk, bærmispel eller kornel som fastelavnsris eller pynt – de bærer ikke allergifremkaldende pollen.

Februar/marts: Højsæson for elle- og hasselpollen

FO

April: Højsæson for elmepollen

RÅ

R

April/maj: Højsæson for birkepollen

Pollensikker påske og pinse Undgå, at pyntegrenene gør påske- eller pinsedagene til en pine. Pil er populær som dekoration indendørs, men de bløde gæslinger er små pollenbomber og kan forårsage nys og løbende næser hos folk med allergi over for birk. Erstat pilegrenene med fx kirsebær-kornel, lærk, røn eller dværgmispel. Skal der blomster på bordet, kan man vælge roser uden duft, violer eller brændende kærlighed.

Bryllupper er bedst Få en fed festival

Lad vasketøjet tørre…

De fleste af sommerens festivaler kolliderer desværre altid med græspollensæsonen. På AstmaAllergi Danmarks hjemmeside kan du se hele guiden til, hvordan man får en god festival på trods af pollenallergi.

... indendørs på tørreloftet eller i tørrekælderen. Pollen kan nemlig sætte sig i tøjet, så undgå at tørre det udendørs. Alternativt kan man bruge tørretumbler i pollensæsonen. Tørring af tøj i boligen er problematisk, fordi det giver meget fugt og dårligt indeklima.

Hold Skt. Hans uden høfeber Omkring Skt. Hans er græspollensæsonen normalt på sit højeste.

For græspollenallergikere er midsommer og hygge i haven derfor ofte en kilde til høfebersymptomer. Sørg for, at græsset i plænen ikke bliver så højt, at det begynder at blomstre og dermed producere pollen, og slå græs i god tid, før der kommer gæster.

En nyslået plæne og pollenallergi går nemlig dårligt i spænd.

Krydsreaktioner på ferien?

Pollenallergikere kan opleve krydsreaktioner med andre træer og planter. I Sydeuropa kan det fx være oliven, cypres, platan eller den nældelignende springknap. Så husk høfebermedicinen, og vær opmærksom på, at pollensæsonen begynder tidligere i Sydeuropa end i de nordiske lande.

Ekstra tid til eksamen Hvis din pollenallergi generer dig, kan du søge om længere forberedelsestid eller ekstra pauser til både skriftlige og mundtlige eksaminer. Henvend dig til skolen i rigtig god tid, så de kan nå at behandle din ansøgning.

Læs mere: Find flere tip til påske og andre højtider på hoefeber.astmaallergi.dk/dinhverdag ogpollen

SO

Blomster og bryllupper hører sammen. På Astma-Allergi Danmarks hjemmeside kan du finde inspiration til både pyntegrønt og blomster, som sikrer, at gæster med pollenallergi kan få en fest uden høfebersymptomer.

M

R E M Maj-juli: Højsæson for græspollen (især juni)

19

Spørg Rådgivningen Vi er til for dig Du kan ringe til os fra mandag til fredag kl. 9-12 og onsdag kl. 16-18 på 43 43 42 99. Det er gratis og gælder for alle. Er du medlem, kan du også bruge vores netrådgivning. Send en mail til os via www.astma-allergi.dk/raadgivning med dit spørgsmål og dit medlemsnummer – så svarer vi dig inden fem hverdage og ofte før.

Rikke Lystbæk Thygesen Sygeplejerske

Betina Hjorth

Ernærings- og husholdningsøkonom

Christine Højer Eriksen Sygeplejerske

Karen Rasmussen Biolog

Medicin med på ferie?

Hej Rådgivning Vi skal på ferie i udlandet og er en familie, der både har høfeber, astma og allergi over for hvepse. Derfor er vores medicinskab lidt stort. Er der noget, vi skal være opmærksomme på i den forbindelse?

Hilsen Søren

Hej Søren

FOTO: COLOURBOX

Der er normalt ingen problemer i at medbringe allergi- og astmamedicin på ferie.

Også adrenalinpen kan medbringes.

Og ja, hvis du har brug for medicin under flyrejse, kan du godt medbringe medicin i håndbagagen, også medicin i flydende form og adrenalinpen. Sikkerhedskontrollen kan dog kræve bevis for, at medicinen er ægte. Medbring derfor altid den originale indpakning samt din dokumentation for retten til at medbringe medicinen – fx pillepas, medicinattest, recept eller lignende.

Men vær opmærksom på, at de enkelte lande selv fastsætter regler for indførsel af

medicin. Når du rejser til et andet land, har du selv ansvaret for på landets ambassade/repræsentation i Danmark at undersøge, hvilke regler der gælder for medbringelse af medicin til eget brug til det pågældende land.

Det er kun, hvis medicinen indeholder euforiserende stoffer, at man har brug for et pillepas, når man rejser til lande i Schengen-samarbejdet. Hvis du er i tvivl, om din medicin indeholder euforiserende stoffer, kan du spørge på apoteket eller hos din læge. Allergi- og astmamedicin indeholder ikke euforiserende stoffer.

Hvis I gerne vil sikre jer fuldstændigt, kan I mod gebyr få lavet en medicinattest hos lægen, som i nogle tilfælde skal legaliseres af Udenrigsministeriet. Du kan læse mere på Udenrigsministeriets hjemmeside og på borger.dk, hvor der er flere informationer.

I nogle lande er det muligt at bruge en dansk recept på apoteket. Det kan jeres rejselands ambassade også hjælpe med at afklare.

Mange hilsner Christine Højer Eriksen

Vælg hormoncreme med ret styrke Hej med jer

Kære Lis

Jeg havde børneeksem som lille og har haft en mangeårig pause, men har nu som voksen fået tilbagefald, især på ryg og arme. Som barn fik jeg at vide, at jeg skulle smøre med hormoncreme, og har købt en i håndkøb, som jeg har smurt med i snart fire uger. Men det hjælper ikke rigtigt, selvom jeg også husker fugtighedscreme hver dag.

Det er rigtig fint, at du smører hver dag med fugtighedscreme, da det er grundstenen i behandlingen af børneeksem. Vær opmærksom på, at fugtighedscreme kan indeholde varierende mængde af fedt, og vælg en tilpas fed creme. Vær også opmærksom på, at hormoncremerne kan have forskellig styrke. Hormoncremer findes i gruppe 1, 2, 3 og 4, hvor gruppe 1 er de mildeste, som fås i håndkøb, og gruppe 4 er de stærkeste. Hormoncremerne i grup-

Mvh Lis 20

AstmaAllergi · MAJ/JUNI 2018

pe 2-4 fås på recept. Har man eksem på ryg og arme, hvor huden er relativ tyk, er en gruppe 1 hormoncreme måske ikke stærk nok til at slå et eksemudbrud ned.

Jeg vil foreslå, at du kontakter din læge, som kan tage stilling til, om der er behov for en hormoncreme, som er lidt stærkere.

Få også en god plan for, hvor længe du skal smøre, samt eventuelt en aftale om opfølgning.

Med venlig hilsen Rikke Lystbæk Thygesen

FOTO: FIE KRØYER DAHL

Kom på sommerlejr 2018 Du: - er mellem 9 og 17 år og har astma, allergi eller eksem.

- kan glæde dig til ni dage fyldt med træning og spændende aktiviteter.

- lærer at mestre din astma og eksem i alle situationer.

Kan man tjekke luftforurening i byen?

Hej med jer Jeg bor på Østerbro i København, og jeg løber dagligt en runde i mit kvarter. Som en del af min faste rute løber jeg langs med Strandboulevarden, hvor der ofte er tæt trafik og meget bilos. Derfor vil spørge, om der er mulighed for at se, hvor meget luftforurening der er på min rute – og om det kan betale sig at vælge en alternativ rute i indre København?

Mvh Malene

Hej Malene

Vi: - tilbyder dig en kanon friluftslejr med aktivt samvær med 60-70 andre piger/drenge som dig selv og med 25-30 voksne frivillige ledere.

- tilbyder dig vejledning og støtte i medicinindtagelse og vejtrækningsøvelser ved astmasygeplejerske og fysioterapeut.

- tilbyder dig en velfungerende lejr med faste rammer og tryghed døgnet rundt og under alle aktiviteter.

Aldersopdelte lejre: 9 til og med 12 år: 27. juli - 4. august 13 til og med 15 år: 27. juli - 4. august 15 til og med 17 år: 27. juli - 4. august Afslappende og samtidig lærerigt Under sommerkurset modtager du praktisk undervisning træning. Vi lægger stor vægt på, at du lærer den rigtige vejrtrækningsteknik og at omgås din medicin og/eller creme på en ansvarlig måde. Vi går målrettet efter en lunge- og konditionsforbedring og en mestring af astma og eksem. Målet er, at du kommer hjem rig på oplevelser, erfaringer og en masse gode venner.

Veluddannede voksne arbejder som frivillige ledere under ansvar af en specielt uddannet lejrledelse, og der er hjælp fra professionelle kræfter: Astmasygeplejerske, eksemsygeplejerske, fysioterapeut, køkkenleder og mange sjove frivillige, der alle arbejder tæt sammen med lejrledelsen.

Tilmelding: Luftballonen Fædresmindevej 4, 5250 Odense SV Tlf.: 66174429/4063 3552 Skriv til info@luftballonen.dk, eller find ansøgningsskema på www.luftballonen.dk

Der findes et interaktivt Danmarkskort, hvor du kan tjekke de overordnede luftforureningsniveauer helt ned på gadeplan.

Kortet er for nyligt blevet opdateret med det nyeste data, og du finder det på DCE’s – Nationalt Center for Miljø og Energi – hjemmeside. Det er et godt værktøj til at planlægge din løberute. På kortet kan du se, hvilke gader i nærheden af dig der er særligt forurenede med partikler. Fx kan det være en fordel at løbe ud langs med Langelinie, hvor der er mindre partikelforurening sammenlignet med Strandbouldevarden og andre gader på indre Østerbro, som er tæt trafikerede.

Luftforureningen er generelt større i myldretiden og ved de centrale færdselsårer end på de små veje i samme område.

Derfor kan du løbe af de mindre veje eller vente med at løbe en tur til et tidspunkt af døgnet, hvor der er mindre trafik. Du kan også vælge at løbe en tur i regnvejr eller umiddelbart efter, det har regnet. Regnen bidrager nemlig til, at partikler og pollen skylles ud af luften, som derfor bliver mere ren.

Venlig hilsen Karen Rasmussen

En anderledes ferie? Søg med som leder!

21

Nu kan du trygt købe makeup Det er nu muligt at købe kosmetik med allergimærket Den Blå Krans. Det er gode nyheder for folk med allergi og for dem, der ønsker at nedsætte risikoen for allergi.

TEKST: ASTMA-ALLERG I DANMAR K FOTO: COLOU R BOX OG PRODU KTFOTO

22

AstmaAllergi · MAJ/JUNI 2018

VIDSTE DU? Mindst 10 procent af den danske befolkning har hudallergi over for blandt andet parfume og konserveringsmidler, som er nogle af de indholdsstoffer, folk hyppigst får hudallergi af.

Kilde: Videncenter for Allergi

M

ange unge og voksne bruger dagligt makeup, og for nogle kan det føles helt uundværligt.

Derfor har makeup med det internationale allergimærke Den Blå Krans længe stået på ønskelisten hos allergikere og forbrugere, der er bevidste om allergi.

Det er derfor gode nyheder, at det nu bliver muligt at vælge makeup med allergimærket Den Blå Krans, som gør det lettere for allergikere at finde produkter, de kan tåle. Samtidig er det en hjælp til dem, der gerne vil minimere risikoen for at komme i kontakt med allergifremkaldende stoffer.

– Vi vil gerne gøre det let for forbrugerne at finde produkter med lav allergirisiko, og vi er derfor glade for, at det nu også er muligt at træffe et allergivenligt valg, når det gælder makeup, siger Rikke Bille, chef for Den Blå Krans hos AstmaAllergi Danmark.

I Astma-Allergi Danmarks Rådgivning modtager man jævnligt henvendelser fra kvinder i alle aldre, der enten oplever gener ved at bruge makeup i hverdagen, eller som ønsker at minimere risikoen for allergi, og med de nye kriterier for makeup kan deres behov nu imødekommes.

Makeup udfordrer allergikere

Det har været et omfattende arbejde at udvikle de nye kriterier for makeup, som makeup-producenternes produkter skal leve op til for at kunne få allergimærket.

Blandt andet kan nogle af indholdsstofferne indeholde forureninger fra andre stoffer, og producenterne er ikke forpligtet til at oplyse om disse forureninger. Derfor kan det være en udfordring for allergikere,

da de dermed ikke ved, hvad de reelt smører på huden. Samtidig stiller lovgivningen ikke krav til, at de specifikke farvestoffer skal angives på det enkelte produkt. Producenten har mulighed for at skrive alle anvendte farvestoffer for en hel serie på de enkelte produkter. Det ses i deklarationen som et +/- eller ”kan indeholde”. Den Blå Krans kræver dog, at det kun er de farvestoffer, som rent faktisk er til stede i det enkelte produkt, som skal angives.

– Det giver forbrugeren og især folk med allergi bedre mulighed for at vide præcis, hvad de putter på huden, siger Rikke Bille.

ALLE PRODUKTER GENNEMGÅR EN GRUNDIG VURDERING Makeup-produkter skal igennem samme grundige vurdering som andre produkter med Den Blå Krans. Astma-Allergi Danmark skal have fuldt kendskab til indholdet i produkterne og mulighed for løbende kontrol. Særligt for kravene til makeup er, at mængden af metaller i det færdige produkt skal oplyses og løbende dokumenteres.

Når Astma-Allergi Danmarks fageksperter gennemgår produkter, vurderer de hver enkelt ingrediens og eventuelle forureninger og procesrester. Stoffer, som er kendt for at have en særlig risiko for at give hudallergi, tillades ikke i produkterne, og allergifremkaldende metaller og stoffer, som kan irritere huden, begrænses.

VIDSTE DU? Makeup med Den Blå Krans inde­holder ikke ingredienser, der er kendt for at have en særlig risiko for at give hudallergi, herunder: • Parfume • Allergifremkaldende konserveringsstoffer som IPBC, MI og formaldehyd

Allergimærket makeup på hylderne Hyppig brug af makeup kan øge risikoen for at udvikle hudallergi over for de stoffer, der anvendes i produkterne. Derfor giver det god mening at skære ned på produkter, som indeholder stoffer, der er kendt for at have en særlig risiko for at give hudallergi.

– Makeup er en produkttype, der sidder længe på huden og ofte sidder på tynd hud, og de to ting kan spille ind i forhold til udvikling af hudallergi, forklarer Rikke Bille.

Hun råder derfor forbrugerne til at rense huden for makeup, så snart man kan, og veksle mellem forskellige mærker og produkter. På den måde undgår man at udsætte huden for de samme indholdsstoffer uge efter uge.

De første makeup-produkter med Den Blå Krans er i handlen, og indtil videre omfatter det tre mascaraer fra LØWÉN samt to BB Ansigtssolcremer og tre Cover Sticks fra Matas’ serie ”De stribede”.

ALLERGIFREMKALDENDE METALLER ER MINIMERET Metallerne nikkel, kobolt og krom findes som naturlige forureninger i de mineraler, som fx bruges til at give farve til makeup. Producenterne er ikke forpligtet til at oplyse disse stoffer i deklarationen, og derfor kan man som forbruger ikke vide, hvor meget metal et produkt indeholder.

Hvis man vælger makeup med Den Blå Krans, er man sikker på, at forureningen med metaller er så lav som muligt. Mængden for hvert metal må således ikke overstige 1 ppm (totalmetal) i produktet. Det er en grænse, der er sat efter samråd med førende eksperter på området, og som anses for at beskytte størstedelen af allergikere, der ikke kan tåle et eller flere af de tre metaller.

23

Plej ansigtet med omt Der er masser af produkter med allergimærket Den Blå Krans at vælge imellem, når ansigtet skal have lidt kærlighed. Ha' Den Blå Krans ved hånden, når du kører din daglige skønheds­ rutine. Så minimerer du din udsættelse for allergifremkaldende stoffer.

T E KST: F I E K RØY E R DA H L IL LUST RAT I O N : CO LOU R BOX

Blink-blink!

Mascara Øjencreme Makeupfjerner

Ren hud Skintonic Rensemælk Rensemousse Ansigtspeeling Renseservietter Ansigtsrens

Smør tykt på læberne Læbepomade Vaseline

24

AstmaAllergi · MAJ/JUNI 2018

FOTO: PRIVAT

anke Makeup-allergikeren fortæller:

Mod sol, vejr og vind Solcreme Cold Cheeks Cream Fedtcreme

” Jeg kan godt savne lige at kunne give det ekstra pift til udseendet” Makeup-produkter er ikke noget, der fylder på hylden hos Ulla Bach Ågerup.

Kontaktallergi er lig med en hverdag uden mascara og anden kosmetik – men måske kan der snige sig nye vaner ind hos den 50-årige skolelærer fra Roskilde nu, hvor man kan købe makeup med allergimærket Den Blå Krans.

FORTA LT T IL : FIE KRØYER DAHL

Hvilke ingredienser i makeup er du allergisk overfor?

– I makeupprodukter er jeg testet allergisk over for nikkel, kolofonium og parfume. Kontaktallergierne blev konstateret for cirka 13 år siden ved en stor priktest på hele min ryg.

Fugt skal der til Ansigtscreme Dagcreme Natcreme Fugtmaske

Mest for mænd Barberskum Aftershave lotion Ansigtscreme

Hvordan kommer dine allergier til udtryk?

– Jeg har aldrig kunnet tåle mascara. Jeg fik nikkelallergi som cirka 10-årig, hvor jeg døgnet rundt gik med en mønt i en halskæde. Så det er nok derfor, jeg udviklede allergi over for nikkel.

Hvis jeg bruger mascara, har jeg dagen efter virkelig meget ”søvn” i øjnene, og de er ømme og eventuelt lidt røde.

– Er der parfume i produktet, hvad enten det er makeup eller creme, svulmer mine øjenlåg gevaldigt op og ligger ud over selve øjet. Det gælder, uanset hvor på kroppen jeg får parfume.

Mine albuer og læber bliver også kløende, røde og sprukne ved parfumekontakt – også uanset hvor på kroppen jeg har været i kontakt med parfume.

– Jeg har i mange år fået tørre/sprukne læber af at bruge læbestift. Hvis jeg bruger det, er det kun én enkelt dag, for næste dag er læberne blevet for sprukne. Jeg kigger i spejlet og ser, om det er ”en god læbedag”, inden jeg eventuelt tager læbestift på til en fest.

Hvilke konsekvenser har din allergi haft for dig i forhold til at bruge makeupprodukter?

– Jeg har aldrig brugt makeup i dagligdagen – jeg er ikke ”makeup-typen”. Jeg kunne dog godt

tænke mig en gang imellem at kunne lægge en enkel kulørt streg med kohl på øjnene, men jeg har aldrig rigtig kunne tåle det hver dag. Før i tiden tog jeg lidt øjenskygge på til festlige lejligheder. Men det har jeg ikke gjort i årevis, da jeg helt måtte opgive at bruge mascara, og øjenskygge uden mascara ser mærkeligt ud, synes jeg. Jeg begyndte også, i takt med at mine allergiske reaktioner blev værre og værre, at tænke, at det ikke var det værd. Men jeg kan godt savne lige at kunne give det ekstra pift til udseendet – især ved festlige lejligheder.

Hvad synes du om, at det nu er muligt at købe allergimærket makeup med Den Blå Krans?

– Jeg synes, det er skønt, at der endelig er kommet makeup med Den Blå Krans. Det bliver også meget nemmere at vejlede min datter i, hvad hun bør undgå, og hvad hun kan købe. Generelt køber jeg kun creme, deodorant, shampoo, rengøringsmidler og så videre med Den Blå Krans.

Kunne du finde på at bruge makeup, nu hvor der findes allergimærkede produkter?

– Om jeg kommer til at bruge makeup igen, ved jeg ikke. Det afhænger blandt andet af, om man kan få en mascara, jeg kan tåle. Hvis der kommer en allergimærket læbestift, vil jeg helt sikkert prøve den af. Men jeg har vænnet mig til slet ikke at bruge makeup. Og jeg er også lidt nervøs for, at jeg bare bliver allergisk over for andre indholdsstoffer. Så det bliver aldrig i hverdagen, men måske lidt til festlige lejligheder?!

25

Søren cykler for Astma-Allergi Danmark

SAML IND TIL ASTMA-ALLERGI DANMARK MED BETTERNOW. ORG

Søren Oxbølls familie er ramt af astma og pollenallergi. Derfor har han valgt at samle ind til Astma-Allergi Danmark gennem sin cykling.

T E KST O G FOTO : SO F I E M AT HIL DE M UN K

F

or fem år siden begyndte Søren Oxbøll at samle ind til patientforeninger gennem sin cykling. I år har han besluttet sig for at samle ind til Astma-Allergi Danmark i forbindelse med, at han skal deltage i cykelløbet TransAlp. Derfor har Søren arrangeret sin egen indsamling via hjemmesiden BetterNow. – Jeg kunne se på min hustru Gitte, der har astma, at det var en helt anden udfordring for hende end for mig, når vi var ude at cykle sammen. Vores ene søn har også både astma og pollenallergi. Derfor giver det rigtig meget mening at samle ind til en organisation, hvor det er til gavn for en masse mennesker.

TransAlp-løbet foregår i Alperne og byder på en del flere udfordringer, end Søren hidtil har udsat sig selv for.

– Der var mange udfordringer i de tidligere løb, men jeg vil gerne noget, der er mere ekstremt. Derfor har jeg meldt mig til TransAlp-løbet, hvor man cykler i Alperne. Det er op ad bakke he-

SAML IND MED BETTERNOW.ORG Indsamlingssiden BetterNow er en hjemmeside, hvor private kan oprette deres egne indsamlinger til velgørende formål. På den måde kan man bidrage med det, man er god til – fx cykling – og samle ind til en sag, der giver mening for en. Den enkelte kan gøre en stor forskel med en BetterNow-indsamling, som giver mulighed for at engagere hele sit sociale netværk i projektet.

le vejen – på seks-syv dage skal jeg køre 830 kilometer og 18.000 højdemeter. Altså 18 kilometer op ad bakke.

For 52-årige Søren, som cykler mellem 250 og 300 kilometer om ugen, har det stor betydning at kombinere udfordringerne i cyklingen med at samle ind til et velgørende formål: – Jeg kører indenfor på en hjemmetræner for at gøre mig klar til sæsonen, når vejret ikke er til cykling på landevejene. Det er fedt at samle ind gennem cyklingen. Følelsen af, at der er nogen, der støtter mig, og at det går til et godt formål, er en stærk motivation for mig.

Gittes astma var en øjenåbner

Som familiemedlem til en astmaramt kan det være svært at forstå, hvordan det føles ikke at kunne få vejret – især under motion. Det har Søren oplevet under parrets cykelture sammen.

– Jeg så jo, hvad astma gjorde ved Gitte, når vi kørte op ad bakke. Vi har blandt andet cyklet i bjerge på Mallorca og i Toscana, og der kunne jeg jo godt se, hvilke udfordringer Gitte fik. Hele åndedrætssystemet bliver påvirket, fordi det bliver rigtig hårdt.

Man skal yde en hel masse, og man skal trække vejret hurtigt.

Gitte er nødt til at køre i sit eget tempo, for man kan ikke andet, når man har astma.

Selvom Gitte har udfordringer med astma, cykler parret stadig sammen. Især ét eksempel har været en øjenåbner for Sørens forståelse af, hvordan det føles at cykle, når man har astma.

– Man skal forestille sig at trække vejret gennem et sugerør og så gå op ad en trappe. Det er præcis det, Gitte oplever: At hun ikke kan få luft nok ned i lungerne til at kunne yde det, som er krævet for at køre hurtigere. Det, synes jeg, er tankevækkende.

Folk, som ikke har astma, forstår ikke, hvad det vil sige, når lungekapaciteten er begrænset.

For Søren og Gittes søn Simon, der har både astma og pollenallergi, er det tydeligt, at fysisk aktivitet kan hjælpe på hans astmasymptomer.

– Vores søn får det bedre med sin astma, når han træner og dyrker noget sport, som gør, at han får vejrtrækningen sat i vejret, fortæller Søren.

Tæt på målstregen

Sørens indsamling er ikke langt fra at nå målsætningen på 7.500 kroner. Indtil videre har han gennem 15 donationer på lidt over en måned indsamlet 6.250 kroner på indsamlingssiden BetterNow. – Indsamlingen går over al forventning! Min plan er at blive ved med at cykle frem til september-oktober måned, og indtil da vil jeg presse på for, at folk skal støtte endnu mere. Flere af de, som støtter mig, har selv astma eller har familiemedlemmer, der er ramte. Når folk kender nogen, der er ramte, så vil de gerne støtte, fordi de ved, hvad det drejer sig om, fortæller Søren.

26

AstmaAllergi · MAJ/JUNI 2018

Få hjælp til at huske din medicin App’en DrugStars hjælper dig med at huske din medicin, samtidig med at du støtter en god sag. Med app’en kan du nemlig donere stjerner og derved hjælpe Astma-Allergi Danmark med et økonomisk tilskud.

T E KST O G FOTO : AST M A-A L L ERGI DA N M A RK/ PRODUKT FOTO

K

niber det med at huske medicinen, er der heldigvis hjælp at hente! App’en DrugStars giver dig påmindelser på din smartphone, når det er tid til at tage din medicin.

Samtidig giver DrugStars dig mulighed for at hjælpe Astma-Allergi Danmark med et økonomisk bidrag – uden selv at skulle have penge op ad lommen.

Sådan fungerer det

App’en fungerer ved, at du får en påmindelse om at tage din

medicin, som det er anvist af din læge. Når du har taget din medicin, bliver det registreret, og til gengæld modtager du stjerner –såkaldte DrugStars – på din konto i app’en.

Stjernerne kan veksles til rigtige penge, der doneres til velgørenhed. Hver stjerne er syv øre værd, men mange bække små kan gøre en stor forskel på sigt.

Som bruger af DrugStars får du desuden adgang til konkurrencer om sundhedsydelser, som gør dit liv med sygdom lettere.

Pengene bag donationerne kommer blandt andet fra fonde.

For nylig kom Drugstars-teamet forbi for at overrække en check til AstmaAllergi Danmark. Vi siger stort tak til alle jer, der har doneret til os i app'en!

Fakta om DrugStars DrugStars er gratis og hjælper dig med at huske din medicin.

Med app’en kan du donere stjerner og dermed hjælpe patientorganisationer som Astma-Allergi Danmark med økonomisk tilskud.

En stjerne er syv øre værd. DrugStars app’en er finansieret gennem tilskud fra fonde og virksomheder.

App’en kan downloades i App Store og Google Play.

27

Live-Rådgivning skyder Snot or not-kampagne i gang I maj sætter Astma-Allergi Danmark igen fokus på sammenhængen mellem høfeber og astma med kampagnen Snot or not. For første gang er kampagnen blevet skudt i gang med en Live-Rådgivning på Facebook på World Asthma Day. T E KST: J U LI E KO FO E D FOTO : AST M A-A LLE RG I DA N M A RK

O

p mod en million danskere er ramt af pollenallergi, og mange af dem kender til symptomer på høfeber som røde og kløende øjne, nys og utilpashed.

Færre kender til den anden side af pollenallergien – nemlig at høfeber ofte hænger tæt sammen med astma. Faktisk har hele 30 procent af alle med høfeber også astma, og 70 procent med astma har også høfeber. Nogle oplever måske vejrtrækningsbesvær, følelsen af at være i dårlig form, hoste og trykken for brystet.

Derfor sætter Astma-Allergi Danmark igen i år med kampagnen Snot or not fokus på sammenhængen mellem høfeber og astma. Kampagnen skal gøre danskere klogere på netop denne sammenhæng og opfordre til at gå til lægen, hvis man mærker symptomer.

BESØG WWW. SNOTORNOT. DK

28

AstmaAllergi · MAJ/JUNI 2018

Klinikker er med til at sprede budskabet

En lang række klinikker og sygehusafdelinger over hele landet bakker op om kampagnen. Så støder du på en kampagnekasse med Snot or not-logoer i et venteværelse hos lægen eller i receptionen på et af landets sygehuse, ved du hvorfor. Og du kan roligt spørge om gode råd og vejledning om pollenallergi, høfeber og astma.

Indsatsen fra klinikkerne suppleres i år med en stor digital indsats. For første gang blev kampagnen skudt i gang med en Live-Rådgivning på Facebook i forbindelse med World Asthma Day den 1. maj 2018, hvor en rådgiver fra Astma-Allergi Danmark besvarede spørgsmål fra brugerne om symptomer og behandling.

Resten af måneden kan du på kampagnesiden www.snotornot.dk og på Astma-Allergi Danmarks Facebookside finde viden, gode råd og deltage i konkurrencer.

En række danskere har desuden valgt at bakke op om kampagnens budskab ved at give et indblik i deres liv med høfeber og astma udløst af pollenallergi. Fælles for dem er, at de alle – fordi de er velbehandlede – lever et aktivt liv med sport og i naturen på trods af allergi og astma. Dem kan du møde på Astma-Allergi Danmarks Facebook-side i løbet af kampagneperioden.

Følg med på Astma-Allergi Danmarks Facebook­ side, og hjælp os med at støtte op om kampagnens budskab. Du kan læse meget mere om Snot or not på www.snotornot.dk.

Tjek, om du bruger din inhalator rigtigt på min.medicin.dk Find din film på min.medicin.dk Du kan også se den på mobilen!

FOTO: COLOURBOX

FAKTA O ver en million danskere har høfeber – cirka 30 procent af dem også har astma.

P ollenallergi forringer livskvaliteten hos 4 ud af 10 patienter (42 procent).

N æsten hver tredje oplever betydelige gener fra deres pollenallergi. Det svarer til cirka 375.000 personer.

Det anslås, at der i Danmark er 266.000 årlige sygedage alene på grund af høfeber.

Kilde: Astma-Allergi Danmark

VIND ALLERGIVENLIG HAVERÅDGIVNING

VÆR MED I DEBATTEN Deltag i Astma-Allergi Danmarks nye medlemsgruppe om høfeber og astma på Facebook, og mød andre i samme båd. Gruppen er åben for medlemmer af Astma-Allergi Danmark, og du kan finde den via foreningens Facebookside.

I kampagneperioden sætter Astma-Allergi Danmark fokus på haver og altaner og giver dig inspiration, viden og gode råd til at plante pollenvenligt. Og heldigvis er der mange forskellige planter, som ikke er kendt for at skabe problemer for pollenallergikere.

Vær med i konkurrencen om en rådgivning med vores biolog Karen Rasmussen samt havebogen ”Gode råd er grønne”. Følg med på foreningens Facebookside, og se, hvordan du vinder. Find også masser af gode råd på www.astma-allergi.dk under fanen Høfeber/Din hverdag og pollen.

29

Nyt fra forskningen

FOTO: COLOURBOX

Kan træning reducere behovet for astmamedicin?

Forskere fra Bispebjerg Hospital skal til at undersøge, om astmapatienter ved hjælp af træning kan skære ned på deres medicin. Studiet er en del af forskernes søgen efter nye muligheder for behandling af astma.

TE KST: F I E K RØY E R DA H L

Dyrker man regelmæssig motion og spiser sundt, kan det have positiv effekt på symptomer og livskvalitet hos folk med astma. Det har et større studie udført af forskere på Lungemedicinsk Forskningsenhed på Bispebjerg Hospital vist (omtalt i AstmaAllergi 2/2016 og 1/2018, red.), og nu følger forskerne op på de gode resultater med et nyt studie, der har fået navnet REPLACE. REPLACE skal undersøge, om træning ligefrem kan erstatte noget af den medicin, som de fleste patienter med astma er nødt til at tage på daglig basis.

ASTMA:

Medicinen reduceres

Helt konkret viste første del af studiet, hvor en gruppe patienter gennemførte et træningsforløb og kostomlægning, at

30

AstmaAllergi · MAJ/JUNI 2018

det var både muligt og sikkert for normalvægtige utrænede astmapatienter at gennemføre højintensitets-spinning uden at udvikle astmaanfald under træningen. Med REPLACE skal forskerne nu til at se på, om man med den samme type træning kan medvirke til, at man kan skære ned i den astmamedicin, som patienterne inhalerer – uden at astmaen vel at mærke kommer ud af kontrol.

I det nye studie skal i alt 150 astmapatienter deltage, og 100 af dem skal gennemgå et superviseret træningsforløb i seks måneder, hvor lægerne gradvist vil forsøge at reducere medicinen.

Et bedre liv med astma

Udgifterne til medicin er høje for både patienter og samfundet, og det er en af grundene

til, at der er behov for at søge efter nye muligheder for behandling. Det forklarer professor Vibecke Backer, som er leder af Lungemedicinsk Forskningsenhed på Bispebjerg Hospital.

– Målet med vores forskning er at hjælpe patienterne til et bedre liv med astma, hvor de føler sig raske, har færre bivirkninger og kan mere fysisk på trods af deres sygdom.

REPLACE foregår i Lungemedicinsk Forskningsenhed på Bispebjerg Hospital i samarbejde med hospitalets Fysio- og Ergoterapiafdeling.

Læs mere om studiet på www.bispebjerghospital.dk/replace. Her kan du også læse mere om, hvordan man kan deltage.

Kilde: Bispebjerg Hospital

Få bedre indeklima i bilen

UNDGÅ ALLERGENER Når udstødningsgasser og allergener trænger ind i kabinen, bliver luften i bilen ubehagelig – dette kan forhindres med et kabinefilter.

Kabinefiltret forhindrer indtrængning af støv, pollen, dieselsod og lugt i bilen. Et FreciousPlus kabinefilter fra MANN-FILTER garanterer højere komfort under køreturen. Filteret hindrer væksten af bakterier og skimmelsvamp med mere end 98 %, og forhindrer at disse kommer ind i kabinen via ventilationssystemet.

Hør mere om FreciousPlus hos dit lokale AutoPartner værksted.

Find det nærmeste værksted på www.autopartner.dk

AutoPartner – for en sikkerheds skyld

AutoPartner.dk

Opskrifter fra Karina Villumsen Madblogger og kogebogsforfatter Karina Villumsen deler her sine bedste opskrifter uden mælk, æg og hvede med AstmaAllergi-bladet. Karina Villumsen har selv allergi over for mælk.

Har du forslag, ris eller ros til madsiderne, kan du skrive til blad@astma-allergi.dk.

Karina Villumsen

Kogebogsforfatter og blogger www.madgudinden.dk

Lav dine egne spirer Spirer er frø, bønner eller linser, der har ligget i blød i vand og dernæst spiret over et par dage.

Spirer indeholder både vitaminer, mineraler, proteiner, fibre, enzymer og fedtsyrer som fx omega-3 og omega-6.

Spirer af bønner og linser in-

deholder desuden mere protein end oksekød (pr. 100 gram) og er dermed et godt supplement til kosten, hvis man gerne vil spise mindre kød eller helt undgå det.

Lucernespirer indeholder færre proteiner, men er fint som et grønt proteintilskud.

Du kan dyrke spirerne hjemme tæt på din vindueskarm. På den måde får du 100 procent hjemmedyrkede spirer til din salat, til maden, oven på frokosten eller i din smoothie om morgenen. Det er lækkert, sprødt, nemt og billigt!

SÅDAN LAVER DU NEMME SPIRER

FORÅRSSALAT

SPIRET LINSESALAT

Ingredienser: 1 dl mungbønner giver 2 dl friske mungbønnespirer 1 dl linser giver 2 dl spirer (fx le puylinser, grønne linser eller belugalinser) 1 dl lucernefrø giver 10 dl lucernespirer > Sådan kan du lave spirer uden en spireboks: Læg mungbønner, linser eller lucernefrø i blød i vand natten over. Om morgenen hældes de i en si med en skål under. Læg et viskestykke over sien. Skyl bønner, linser eller frø 2-3 gange dagligt. De må helst ikke blive for tørre.

Allerede om aftenen dagen efter vil der komme små haler på bønnerne.

De kan sagtens spises nu, men bliver bedst, hvis de får et par dage mere.

De små hvide blomster, man finder i græsset, hedder bellis og kan spises med stilk.

Ingredienser: 2 stængler kørvel (eller bladselleri) 1 stor håndfuld skvalderkål (eller spinat) 2 dl friske mungbønnespirer 1 rødt æble 1 håndfuld vaskede bellisblomster Evt. ½ fennikel skåret i tern Dressing: 2 spsk. olivenolie 1 spsk. æbleeddike Salt og peber

AstmaAllergi · MAJ/JUNI 2018

UDEN HVEDE, MÆLK OG ÆG

Ingredienser: 3 dl spirede linser 2 hjertesalat i tern 2 tomater i tern ½ agurk i tern ½ presset citron 1 håndfuld persille, dild eller basilikum Lidt cayennepeber Knust spidskommen alt afhængigt af smag ½ dl olivenolie Salt og evt. peber

> Sådan gør du: Alle ingredienser blandes sammen.

> Sådan gør du: Hak kørvel og

skvalderkål groft. Skær æblet i tern.

Hæld det op i en skål. Tilsæt mungbønnespirer og fennikel. Pynt med bellisblomster, efter dressingen er hældt over. Dressing: Rystes sammen i en melryster eller bøtte med låg.

Hæld over salaten, og pynt med bellisblomster.

FOTO: COLOURBOX

32

UDEN HVEDE, MÆLK OG ÆG

TIP: Nip skvalderkålen af i naturen, når de stadig er helt grønne og blanke. Når skvalder­kålen først er grumset grøn, har den for meget smag og egner sig bedst til at bruge i en juicemaskine.

MUNGBØNNESPIRER Mungbønnespirer er den velkendte tykke, hvide bønnespire, som ofte optræder i det asiatiske køkken. Hvis man spirer mungbønner i spirebakke eller -pose, bliver halen knap så tyk som på dem, man kan købe sig til, men de er fulde af smag.

Læg bønnerne i vand i 10-12 timer. Lad dem spire i 4-6 dage.

LUCERNESPIRER Lucernespirer er nok de mest kendte spirer. Den kaldes også alfalfaspire. Lucernespirer er meget lette at lave og giver nogle små fine, spirede tråde, som er milde i smagen og ser godt ud på det højtbelagte smørrebrød eller på salatbordet. Spirerne er sensitive over for varme og direkte sol, så det er vigtigt, at de ikke står i fx et varmt vindue. De tidobles i massefylde, så 1 dl kan blive til 10 dl. Færdigspires på 6-7 dage.

LINSER Alle slags linser kan bruges, de mætter godt og er nemme at spire. Prøv fx brune linser, grønne linser, grønne du puy-linser og sorte belugalinser. Det skal være hele linser og ikke ”splitlinser”.

Skyl linserne grundigt inden brug. Sæt dem i blød i rigeligt vand i 8-10 timer. Lad dem spire, skyl dem jævnligt, og spis dem allerede efter 1-3 dage, når de får hale på, eller efter 8-9 dage, når de begynder at ”knække”.

VÆR SÆRLIGT OPMÆRKSOM PÅ: Bellis (tusindfryd) er en kurvblomst, og personer med allergi over for bynkepollen kan ikke altid tåle at røre ved eller indtage andre kurvblomster.

Skvalderkål tilhører botanisk set skærmplantefamilien og burde derfor ikke give problemer med allergi. Det er dog altid en god idé at bruge handsker, når man håndterer planter, fordi mange plantesafter kan være hudirriterende.

Nogle få med allergi over for peanuts reagerer også på fx soja, grøn bønne, limabønne, grønært, linser og lupin.

33

Lokalnyt / fra medlem til medlem Lokalnyt Nyt fra Astma-Allergi Nordsjælland Astma-Allergi Nordsjælland holdt generalforsamling i Hillerød den 21. marts 2018.

Efterfølgende har bestyrelsen konstitueret sig som følger: Formand Ingelise Biering, næstformand Lone Pederen og kasserer Jette Sachse.

Halsnæs Lungecafé Tid: 17. maj kl. 14.00-16.30 Skovtur Mødested: Skjoldborg, Valseværksstræde 5, 3300 Frederiksværk Vi pakker en madkurv, og sammen kører vi ud i det grønne.

Her skal vi spise og nyde naturen.

Ornitolog Helmer Seiling er med, og han vil fortælle om de fugle, vi møder.

Tilmelding er ønskelig af hensyn til traktement og transport.

Det er gratis at deltage.

For mere information og tilmelding: Ingelise Biering Tlf. 21680741 eller 2biering@mail.dk

Fra medlem til medlem Sommerferie i lysets land

Sommerhus på 77 m2 med tre soverum og seks sengepladser til leje. 30 km. syd for Skagen ved Bratten Strand og 10 km. nord for Frederikshavn.

4600 m2 delvis naturgrund med bålplads m/gratis brænde. Mange muligheder for oplevelser og dagsture i området.

Kun tre minutters gang til strand med blåt flag. Dejlig stor terrasse både for og bag på huset. Huset har alle moderne bekvemmeligheder, er røgog husdyrfrit og har trægulv/ flisegulv overalt. Pris pr. uge/5500,- kr. + alm. forbrug. Desuden er der ved stranden i Bratten både lavet en handicapvenlig adgangssti og bro, der er 80 meter lang, og den fælles legeplads er udvidet med mange nye aktiviteter. For yderligere oplysninger se astmaallergiferie.dk, eller kontakt Jesper på tlf: 28861075.

Ferielejlighed i Frederikshavn midtby Lejligheden indeholder stue med sovesofa, soveværelse med dobbeltseng (kan deles), fuldt udstyret køkken-alrum og badeværelse.

Lejligheden er røg- og dyrefri, og der er adgang til vaskerum og have.

Lejen er inkl. sengelinned og håndklæder, og der er ”startpakke” med kaffe og the. Flere muligheder for indkøb inden for 200-400 m. Afstand til Arena Nord 800 m. og til gågaden 250 m.

Pris fra 400 kr./døgn. Kontakt Hanne og Poul, telefon 21498120/22988156 eller e-mail hplfrh@post.tele.dk.

Stress af på Ærø

Nyistandsat og røgfri lejlighed til leje i Søby Ærø. 200 m. fra færgen, tæt på strand, indkøb og gratis busser til hele øen. Færgen sejler både fra Faaborg på Sydfyn og Fynhav på Als, begge direkte til Søby.

Til 2 voksne + 2 mindre børn eller 3 voksne. Adgang til skøn have. Fra 1.700/uge plus forbrug og slutren­ gøring. Ring på tlf: 60608011.

Sommerhus i Egense

Skønt beliggende sommerhus med flot udsigt til Kattegat. Sommerhuset ligger på en dejligt stor naturgrund på 1600 m2. Der er en fin, stor terrasse med havemøbler, to solvogne og havegrill. Her kan man sidde og nyde den skønne udsigt. Huset er fra 1980/2011 og på 60 m2. Dejlig lys og moderne indretning. To gode soverum med dobbeltsenge. Dejlig lys stue med store vinduer, brændeovn og tv med danske programmer, DVD, CD og radio. Godt køkken med bl.a. opvaskemaskine, ­mikrobølgeovn og kaffemaskine. Velindrettet badeværelse med bruse­ niche, wc og gulvvarme. Der er vaskemaskine, varmepumpe og god internetforbindelse. Der kommer ind imellem hund i huset, men lejere må ikke medtage dyr, ej heller ryge. Sommerhuset ligger i naturskønne omgivelser i Egense lige syd for Limfjordens udløb i Kattegat.

Pris pr. uge fra 1.945 kr.

Link til booking: www.netferie.dk (søg på hus nr. 1983), eller ring til Lise Haahr Hanneslund på tlf. 87241275.

Luftballonen sommercamp inviterer til 20-års jubilæum Onsdag d. 1. august 2018 kl. 14.00 - 17.00 på Glamsbjerg Efterskole, Krengerupvej 50, 5620 Glamsbjerg Luftballonen Sommercamp kan i 2018 fejre 20-års jubilæum. Vi vil gerne invitere tidligere deltagere, frivillige samt alle andre interesserede til at fejre Danmarks eneste sommercamp for børn og unge mellem 9 – 17 år med astma, allergi eller eksem.

Der vil være forskellige indslag og aktiviteter for børn og voksne. Af praktiske årsager beder vi interesserede om at tilmelde sig, og det kan ske via: info@luftballonen.dk.

Vi håber, at du vil være med til at fejre denne store mærkedag!

www.luftballonen.dk / info@luftballonen.dk / 40633552 / Facebook: Luftballonen Sommercamp

34

AstmaAllergi · MAJ/JUNI 2018

EN NORMAL HVERDAG – TRODS ALLERGI Flixonase lader dig deltage aktivt i det daglige liv – ved at afhjælpe dine allergisymptomer Virker direkte i næsen – hvor høfeber starter Ikke sløvende Kun 1 daglig dosis Virker lokalt og ikke på hele kroppen

FLIXONASE TIL BÅDE HØFEBER OG

HELÅRSSNUE Få mere at vide på www.flixonase.dk

Flixonase (fluticasonpropionat). Anvendelse: Forebyggende lokal steroidbehandling af høfeber og helårssnue. Dosering: Voksne over 18 år: 100 mikrogram (2 pust) i hvert næsebor 1 gang daglig. Dosis kan reduceres til 1 pust i hvert næsebor 1 gang daglig. I visse tilfælde kan 2 pust 2 gange daglig være nødvendigt i en kortere periode. Den daglige dosis må ikke overstige 4 pust i hvert næsebor. Børn og unge under 18 år: Må ikke anvendes uden lægens anvisning. Omrystes før brug. Næsesprayen skal tages regelmæssigt for at opnå fuld effekt. Virkningen indtræder ikke straks – sædvanligvis opnås først maksimal virkning efter 3-4 dages behandling. Øjenkontakt skal undgås. Forsigtighedsregler: Hvis der efter 7 dages behandling ikke ses en forbedring eller symptomerne ikke er tilstrækkeligt kontrolleret, bør læge kontaktes. Læge bør konsulteres inden anvendelse ved samtidig brug af andre kortikosteroider, ved feber eller infektion i næsen eller bihulerne samt nylig skade eller kirurgi i næsen eller problemer med sår i næsen. Må ikke anvendes i mere end 6 måneder uden at lægen kontaktes. Forsigtighed ved ændring fra systemisk steroidbehandling – især ved mistanke om nedsat binyrebarkfunktion. Risiko for synsforstyrrelser. Bivirkninger: Meget almindelige: Næseblod. Almindelige: Tørhed og irritation i næse og svælg, hovedpine, ubehagelig smag og lugt. Øvrige bivirkninger: Se indlægssedlen. Graviditet og amning: Lægen skal konsulteres før anvendelse. Pakning: 60 doser. Se dagsaktuel pris på medicinpriser.dk. Læs omhyggeligt vejledningen i indlægssedlen eller på emballagen. Trademarks owned or licensed by GSK. ©2017 GSK or licensor.

CHDK/CHFLX/0004/16(1) 15/01/2018

Al henvendelse til: Astma-Allergi Danmark. Tlf. 43 43 59 11

Vis din bløde side

Alle kender glæden ved at have en hånd at holde Vi ved, at berøring og hudkontakt mellem mennesker fører til ro, tryghed og ikke mindst giver det os en lille indsprøjtning af glæde.

Det bedste af alt – en påfyldning af disse følelser er helt gratis.

Alt du skal gøre er at give en hånd.

Med Locobase® REPAIR gør du tørre, sprukne eller eksemudsatte hænder blødere. Husk blot at holde nogen i hånden.

Dit værktøj mod tør hud

LEO ® MAT-13739 © LEO PHARMA A/S. CVR.NO. 56759514. ALLE VAREMÆRKER SOM ER NÆVNT, EJES AF LEO GROUP.