Astma-Allergi Bladet MArts 2012

NR. 2 - MARTS/APRIL 2012

www.astma-allergi.dk

Udgivet af Astma-Allergi Danmark

Lalan

Weeke dia! n for hel dtilbud e famil ien sid e 24

Pollenbiolog Jane Sommer er forårsklar, men hendes haveoutfit mangler noget.

Side 10

Plant din egen pollenfri zone Stort tema om at skabe udendørs arealer næsten fri for pollen i haven og i byen Nyt fra forskningen:

mad med merete:

Astmahjemmet i Kongsberg:

Hårfarvning påvirker dit immunsystem

Hvilken type fødevareallergiker er du?

Scrapbog af et lille stykke Danmarkshistorie

22

19

27

MEDICINSK ØREPIERCING 0 % NIKKEL Ekstra omsorg for børnene – få hul i begge ører samtidig.

Medicinsk dobbeltpiercing – det bedste for barnet.

Har du et barn, som gerne vil have huller i ørerne?

Selv når et barn har set frem til den store dag, sker det, at barnet fortryder efter det første hul.

Derfor har Blomdahl udviklet medicinsk dobbeltpiercing. Det betyder, at barnet får lavet hul i begge ører samtidig. Det går hurtigere, føles tryggere og er mere skånsomt for barnet.

Blomdahl er medicinsk piercing og hudvenlige smykker udviklet i samråd med hudlæger.

En tryg måde at være fin på hver dag, uden risiko for hud og helbred.

www.da.blomdahl.com

Skal Danmark asfalteres? arter, der IKKE giver mennesker med allergi og astma symptomer. 250.000.

Lige så lidt, som vi ønsker Danmark asfalteret, ønsker vi heller ikke forbud mod eller krav om at man skal fælde alle birketræer og fjerne alle græsplæner, men vi mener, at det er på tide, at man kommer i gang med at indrette det offentlige rum, så det er sundt for alle at være der.

I Norge er man godt på vej, det kan du læse om i temaet.

Nej! Vi ønsker ikke et gennem-asfalteret Danmark - lige så lidt som kunstige blomster er at foretrække frem for den ægte vare.

Vi undrer os dog over, at birk og græs - og i stigende grad også træet platan – fortsat er blandt de foretrukne plantevalg, når udendørs arealer i byerne skal beplantes. Disse tre planter er blandt de 100 plantearter, der giver mennesker med astma og allergi allerflest gener.

Der findes – hold nu fast – 250.000 plante-

AstmaAllergi udgives af: Astma-Allergi Danmark Universitetsparken 4 4000 Roskilde Tlf. 43 43 59 11 Fax 43 43 54 33 Mail: blad@astma-allergi.dk www.astma-allergi.dk Redaktør Martine Bentsen mb@astma-allergi.dk Ansvarshavende chefredaktør Lise Nørgaard Øvrig redaktion Stine Ramlyng, Betina Hjorth, Janne Sommer, Jeannette Amsinck, Ewa Daniél Produktionsansvarlig Helle Schultz Direktør Thorkil Kjær Tryk Datagraf Grafisk design Datagraf Annonceekspedition Jonna Vinther Dansk Mediaforsyning ApS Tlf. 70 22 40 88, jvi@dmfnet.dk

Hvis du som politiker eller arkitekt også gerne vil vide mere, så giv os endelig et ring – vi vil med glæde fortælle om de gode alternativer.

indhold AstmaAllergı

marts/april 2012

GUIDE: Plant din egen pollenfri zone Side 10

Tema Pollenfr udearealei – sådan! r s. 9-17

Byrum med pollenfri planter Side 14

AstmaAllergi Nr. 2 – marts/april 2012 Oplag 17.500. AstmaAllergi udkommer seks gange årligt. Næste blad 3/2012 udkommer 25 april. Deadline er 14 marts 2012. Løssalgspris er 40 kr. ISSN 1904-2027. Papir trykt med vegetabilske farver på papir, der er ISO 1400 1 Certificeret, Emas mærket samt FSC certificeret. CO2-udledningen ved produktionen af denne tryksag er neutraliseret ved at støtte klimaprojekter, der resulterer i en tilsvarende CO2-reduktion. Bladets deadline var d. 24 januar 2012.

Gengivelse af artikler og andet indhold må kun ske med tilladelse fra AstmaAllergi og med synlig kildeangivelse jævnfør ophavsrets­lovens bestemmelser om citatret.

Astma-Allergi Danmark kan ikke tage ansvaret for virkning af annoncerede produkter.

Birkelund blev til kirsebærlund Side 16

4

Kort og Godt

10

Guide: Plant din egen pollenfri zone

19

Mad med Merete

14

Byrum med pollenfri planter

22

Nyt fra Forskningen

16

Vi har brug for grønne byrum

24

Kursustilbud

20

Regionsmøder: Kom og bliv hørt

32

Spørg Rådgivningen

27

Et lille stykke Danmarkshistorie i Norge

35

Fra medlem-til-medlem

28

Scrapbog: Astmalindring i de norske fjelde

35

Lokalnyt

34

Få det bedre med dit atopiske eksem

ARTIKLER

FASTE SIDER

FORSIDE: Janne Sommer, pollenbiolog i Astma-Allergi Danmark.

Foto: Martine Bentsen

3

Kort og godt

Løb en tur op ad Hærvejen og støt os!

LØB Kan du løbe 10 km eller måske mere? Og vil du opleve en af Danmarks smukkeste strækninger? Så tilmeld dig Etapeløbet Hærvejen, der løber af stablen 23.-24. juni.

Løbet er arrangeret af Løbeklubben på facebook, som i samarbejde med sponsorerne At Work Skolen og Kaiser Sport har valgt at donere alle deltagergebyrer ubeskåret til Astma-Allergi Danmarks arbejde.

Der løbes ad Hærvejen fra Padborg op til Viborg. Der er 28 etaper á 10 km, og du vælger selv hvor mange etaper, du vil løbe. Der løbes i samlet flok med 6 min/km. Læs mere om løbet i næste blad og på facebook.com/Haervejsloebet.

Den rene luft er i fokus i hele verden Retten til at trække vejret frit er vigtig for os og vores børn. Frisk luft holder os sunde, giver livskvalitet og mindsker problemer med astma og allergi. Derfor vil vi gerne gøre en bred indsats for at sikre, at vi får renere luft, siger Thorkil Kjær, direktør hos Astma-Allergi Danmark.

Der skal være mindre forurening i luften både fra bi-

KAMPAGNE

ler, toge, skibe og brændeovne, men også fra pollen, sporer og andre allergener.

Og arbejdet for at sikre ren luft er ikke bare varm luft. Både lokalt, nationalt og globalt er den rene luft en prioritet på den politiske dagsorden, og det er første skridt til at få gjort en forskel.

Vores europæiske allergiparaplyorganisation EFA, har bl.a. sat ren luft på dags-

ordenen med hvidbogen ‘A Breath of Fresh Air’ i slutningen af 2011, og World Allergy Organization (WAO) har også bedre luftkvalitet inkluderet som arbejdsområde for 2011-2012.

Læs mere på: astma-allergi.dk/renluft

Havde du pollensymptomer i januar?

Så er den altså god nok. 12. januar gik de første pollen fra el og hassel i pollenfælden i København, og de efterfølgende dage kunne pollenbiolog og leder af de danske pollentællinger, Janne Sommer, se et til to pollen i fælden, som hun, pga. den varme vinter, allerede startede op 27. december 2011. Dagens Pollental offentliggøres dog først, når mængden af pollen er mere konstant, fx tre på hinanden følgende dage med flere pollen. Det satte regn og temperaturer omkring frysepunktet dog en stopper for 15. januar, og så kom vinteren.

POLLEN

4

marts/april 2012

Pollenkorn fra hassel forstørret mange tusind gange. Illu: Lis Højlund Pedersen

Gratis event om sundhed og klima Kan konsekvensen af klimaforandringerne være mere astma og allergi? Sådan lyder et af spørgsmålene på et stort event, der løber af stablen i Operaen i København d. 25. april kl.

14.00 til 17.00 i forbindelse med Danmarks EU-formandskab. Operaen bliver denne dag lavet om til et stort forsøgs- og videnslaboratorium, hvor du på egen krop kan opleve, hvad klimaforandringer kan betyde. Til stede vil være flere prominente talere, og du kan bl.a. møde Astma-Allergi Danmark, Københavns Universitet og Alexandra Instituttet. Alle er velkomne og det er gratis.

EVENT

Læs mere på: astma-allergi.dk/nyheder.

Rygere stopper i stort tal I 2011 blev ca. 140.000 danskere eks-rygere. Det viser ny undersøgelse af danskernes rygevaner, som Epinion har lavet for Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Danmarks Lungeforening. Det er dog ikke lige let for alle at fastholde rygestoppet, selv om det i første omgang lykkes at blive røgfri.

Det kan være en lang proces at holde op med at ryge.

– Mange rygere og eks-rygere siger, at især støtte fra deres venner, familie og kollegaer gør, at rygestoppet kan lykkes, fortæller Anne Brandt, adm. direktør i Danmarks Lungeforening.

UNDERSØGELSE

Læs mere om undersøgelsen på: lunge.dk under NYHEDER

3 nye med Den Blå Krans

Kalenderen MARTS

Plaster uden allergi. Efterspørgslen fra vores medlemmer har været der længe, og nu er det lykkedes EcoPeople at udvikle et plasterprodukt, der er fri for kolofonium, fri for latex og med en hudvenlig åndbar tekstil. Plasteret er selvfølgelig deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark.

EcoPeople Plaster Sensitive, 24 stk. plaster i forskellige størrelser og fås i Netto-butikker over hele landet i første omgang dog kun fra den 26. – 31. marts.

Matas lancerer endnu et deklareret produkt i deres naturøko-serie, nemlig Matas Natur Øko ansigtspeeling. Produktet er uden parfume, farvestoffer og parabener og bærer både Den Blå Krans og Svanemærket. 80 ml. til vejledende udsalgspris 69,95 kr. fås i Matas og på matas.dk.

Der er ikke længe til bikinisæsonen, og nu kan du blive bikiniklar med en nyhed fra Vivag. Deklareret Feminin intimbarbergele til barbering af særligt sarte hudområder. Barbergeleen kan også sagtens bruges af mænd til helt almindelig ansigtsbarbering. Vivag Feminin Intimbarbergele fås på apoteker og i Matas. 150 ml. til vejledende udsalgspris 75,95 kr.

Medicintjek på mobilen Dine spørgsmål om medicin er nu kun et klik væk fra et svar. Med app’en Medicintjek får du via din smartphone en nem adgang til oplysninger om din medicin. Bag den gratis app, der er udviklet til både iPhone og Android står Lægemiddelstyrelsen.

Læs mere på medicintjek.dk.

NY APP

1. Foredrag om forebyggelse af allergi hos småbørn i Aalborg 5. Foredrag om forebyggelse af allergi hos småbørn i Assens 6. Foredrag om forebyggelse af allergi hos småbørn i Jammerbugt Kommune 12. Eksemskole i Randers 14. Foredrag om forebyggelse af allergi hos småbørn i Vordingborg 19. Foredrag om forebyggelse af allergi hos småbørn i Odsherred Kommune 19. Foredrag om forebyggelse af allergi hos småbørn i Vejen Kommune 21. Temadag om indeklima på Nationalmuseet i København kl. 9.15 24. Weekendtur til Sea West i Nørre Nebel

APRIL 16. Eksemskole i Næstved 17. Lungecafé i Allerød 25. Klimaevent i Operaen i København 27. Weekendophold i Lalandia

Læs mere om de enkelte arrangementer og hvordan du tilmelder dig her i bladet og på: astma-allergi.dk/kalender.

Dyr medicin får os til at droppe den SU og medicin og allergi er en cocktail der ender som dårlig økonomi.

Selvfølgelig har jeg slækket på min medicin og cremer.. desværre Kommentar fra Mette I.S. på Astma-Allergi Danmarks facebook-side, hvor vi i starten af januar spurgte: Medicin kan være en stor udgift på budgettet.

Har du nogensinde droppet at købe forebyggende astmamedicin – eller brugt mindre end lægen anviser – for at spare penge? I alt 31 kommenterede spørgsmålet, og i Politiken d. 14. januar kunne man læse historien: ’Fattige dropper livsvigtig medicin’. Find artiklen her: pol.dk.

5

EXOMEGA Til tør, irriteret og atopisk hud Hvorfor er det vigtigt at vaske atopisk hud?

Bliver huden ikke mere tør af at blive vasket?

Eksemhud bliver nemt angrebet af bakterier, fordi huden er beskadiget. Bakterier fremkalder irritation og forværrer eksemet. Vask af huden fjerner bakterier og mindsker risikoen for nye eksemudbrud.

Det er vigtigt at vælge et vaskeprodukt, der ikke indeholder sæbe. Exomega Vaskeolie og Vaskegel er sæbefrie, vasker huden helt ren og nedsætter samtidig tørhed og kløe.

Exomega serien er specielt udviklet til atopisk og meget tør hud. Udover vaskeprodukter indeholder serien lotion, creme og fedtcreme til opfølgende pleje.

Øger hudens fugtindhold Genopbygger hudens naturlige forsvar Dæmper kløe og irritation

Forhandles kun på apoteket

EDden NYvH lu askege e

m ri Sæbef er og parfu n e parab

”At bruge Netallergi.dk har gjort mig sikker på, at jeg har pollenallergi, og gjort mig mere opmærksom på, at jeg fejler noget, som jeg dog kan symptombehandle.”

Christian Bjerregaard-Olsen, 26-årig pollenallergiker fra Aarhus.

Skriv elektronisk dagbog og:

Bliv klogere på din pollenallergi Har du pollenallergi og vil du gerne vide mere om dine symptomer, så kan du igen i år bruge det elektroniske redskab netallergi.dk til at registrere dine allergisymptomer sæsonen igennem. Det gjorde 200 pollenallergikere sidste år og blev klogere på deres allergi.

A f M artine B entsen

Det er endnu for tidligt at kunne udlede noget overordnet af de data, som 200 pollenallergikere sidste år indtastede på sitet netallergi.dk. Men leder af undersøgelsen, professor Torben Sigsgaard, er foreløbig glad for de resultater, som 2011 har vist.

– Vi havde et ønske om, at mindst 100 ville bruge netallergi.dk og registrere deres symptomer, i stedet kom vi op på 200 mennesker, og det er jo langt flere end vi havde turdet håbe på, siger han.

Det er første gang, at en gruppe forskere og fagfolk indenfor pollenområdet fra Aarhus Universitet, Danmarks Miljøundersøgelser og Astma-Allergi Danmark går sammen om at få danske pollenallergikere til at registrere deres symptomer hver dag i pollensæsonen.

Hensigten er at sammenligne de indtastede symptomer med andre faktorer end det daglige pollental, for at se, om der er andet, der har indflydelse på, hvad der giver pollenallergikere symptomer i hverdagen. De andre faktorer er bl.a. mængden af ozon, mængden af forurening, vejr- og vindforhold.

En 26-årigs pollensymptomer Grafen viser, at den 26-årige Christian Bjerregaard-Olesen fra Aarhus, har pollenallergisymptomer fra den 14. maj til den 21. maj 2011. De mørkerøde prikker er hans lungesymptomer, altså hvordan symptomerne påvirker hans evne til at få vejret. De orange er hans øjne/næse-symptomer.

De lyseblå prikker indikerer generne, altså hvor meget han selv mener, han er generet af sine

100, og det er meget. Det interessante ved Christian er, at han er testet i forhold til birkepollen.

Men Christians data understøtter tidligere formodninger om, at vi kan se reaktionerne, før vi kan påvise allergien. Helt specifikt kan vi bruge Christians data til at komme tættere på, hvilket allergen der er i luften på det pågældende tidspunkt, samtidig skal vi tjekke om sol og forurening kan have haft indflydelse netop disse dage.

Pollenallergiker Christian BjerregaardOlesen:

symptomer. De mørkeblå prikker viser, hvor meget hans adfærd er påvirket af symptomerne, dvs. hvor svært han har ved fx at udføre sit arbejde eller i det hele taget være nogen steder.

Professor Toben Sigsgaard:

Enkelte dage har Christian gener mellem 80 og

-Helt tilbage til folkeskolen har jeg haft symptomet på pollenallergi. De kom altid omkring de skriftlige eksamener, hvor jeg var ret generet af løbende næse og kløende øjne, og det syntes jeg var mærkeligt. Men det var faktisk først i 2010, at jeg blev testet ved en blodprøve hos min læge, og den var negativ. Alligevel har jeg de sidste tre år brugt bl.a. næsespray på de dage, hvor birkepollen er værst, og det har hjulpet. At bruge Netallergi.dk har gjort mig sikker på, at jeg har pollenallergi, og gjort mig mere opmærksom på, at jeg fejler noget, som jeg dog kan symptombehandle.

7

græs hassel

Stort tema:

Pollenfri udearealer – sådan!

birk

Tema

I Danmark er vi rigtig gode til at plante med birk og græs i vores haver og i byerne. Netop disse to planter er blandt de 100 mest allergene planter, der findes, og skyld i de fleste danskeres Pollenfri allergisymptomer hver pollensæson. Men der findes 250.000 plante udeareal – Sådan! alternativer. 250.000! Det handler bare om, at vi begynder at ændre vores plantevaner – både i haven og i byen. I dette tema giver vi både dig, politikerne og landskabsarkitekterne gode råd til, hvordan vi sammen kan blive bedre til at skabe – næsten – pollenfri oaser både derhjemme i din have og i byen, hvor mange mennesker færdes.

Det får du: • Guide til at lave din egen pollenfri zone, side 10 • Byrum med pollenfri planter, side 14 • 250 birketræer blev til kirsebærtræer midt i København, side 16 • Vi har brug for grønne byrum, side 16

A f M artine B entsen I llustrationer og fotos: Bent Johnsen , venligst udlå nt med tilladelse fra hans datter N anna J ohnsen og Co pyDan, Gy ldendals Store Danske, K øbenhavns Universitet, A rkitektfirmaet Hackett, Hall, Mc K night.

Tak for lån af have til Karoline Lawætz.

9

næsten

GUIDE

Plant din egen poll Temfrai Pollen udeareal – Sådan!

Frem med skovlen, på med gummirøjserne. Kom ud i haven og få skabt din helt egen athjuufri grønne oase. Vores pollenbiolog Janne Sommer og hendes norske kollega Hallvard Ramfjord giver dig de bedste tip til at vælge de helt rigtige planter, blomster og træer til haven, terrassen og altanen.

A f Martine Bentsen

Sådan kommer du godt i gang 1

tart med at tegne en skitse, og tænk over hvilke behov haven skal dække: skal det være S legeplads, rekreativ oase, grøntsagshave eller bare nem at holde

2

vervej herefter, hvor din favoritplads skal være. Tænk over vind- og solretning, og hvor O naboen har sin kompost og evt. træer, der kan give allergiproblemer

3

Vælg planter, der er insektbestøvede eller planter, der ikke er kendt for at give allergi

4

Plant planter og træer, der afgiver duft, længst væk fra soveværelset og udeområder, hvor du skal opholde dig meget

5

Undgå for meget græsplæne og/eller erstat i stedet med fx mikrokløver

6

Planlæg en grøn væg ud mod trafikeret vej, da planter skaber filter mod støj, støv og for-

7

Mælkebøtter har fået en renæssance, og mange lader dem stå i haven, for de er indbyden-

8

Gør haven spiselig for børn og voksne, lav et lille område med frugttræer, grøntsager og/el-

Hvor mange pollen er der i luften i dag?

Scan QR-koden med din iPhone, og du er i gang med at hente Astma-Allergi Danmarks pollen-app – helt gratis! Så kan du hver dag hele pollensæsonen sikre dig adgang til Dagens Pollental med Dit Mobile Pollental. Med app’en kan du finde Dagens Pollental, skrive dagbog over dine symptomer og meget mere. Se mere: astma-allergi.dk/ditmobilepollental

lærk

urening

de for i sær børn. Men vær opmærksom på, at har du allergi over for bynkepollen, så kan du få høfebersymptomer af at røre ved dem

ler små bær, som jordbær eller blåbær.

Fjerbregne Få flere gode råd her: dinhverdag.astma-allergi.dk/tipstilhverdagogferie/haven

Det gode haveoutfit • Handsker: Mange planter kan være hudirriterende, og mennesker der opholder sig meget i deres have og udfører havearbejde kan udvikle kontaktallergi, hvis de håndterer visse planter hyppigt. Brug derfor altid handsker, når du håndterer planter • Hav et haveoutfit: Hav et sæt tøj, du altid tager på, når du går i haven og skift, når du skal ind igen. Selv om du planter din have pollenfrit er det svært at undgå at få pollen i tøjet, så skift til rent tøj fx i et bryggers eller gang, så du ikke tager pollen med inden døre • Solbriller og hat: Brug solbriller, de kan holde pollen væk fra dine øjne og hatten kan forhindre, at pollen sætter sig i dit hår

10

marts7april 2012

lenfri zone

Find ĂŠn fejl pĂĽ billedet af vores pollenbiolog Janne Sommer. Hvad mangler hun? Korrekt, nemlig handsker!

11

Planter unden allergifremkaldende pollen – Riv ud og tag med til planteskolen, du kan alligevel ikke huske navnene i hovedet Avnbøgehæk (Carpinus betulus) Azalea Bøgehæk (Fagus) Clematis Egehæk (Quercus) Fjerbregne illustration Frugttræer som æble og pære Fyr (Pinus) Ginkgo biloba Gran (Picea eller Abies) Heste-kastanie (Aesculus hippocastantantum) Lind (Tilia) Lærk (Larix) Løn (Acer) Magnolia Mahonia Prunus (fx blomme, mirabel, fuglekirsebær, slåen, hæg, rosenmandel) Ribs (Ribes) Rododendron Roser Rubus (fx hindbær og brombær) Røn (Sorbus) Sommerfugleblomst (Buddleja) Syren (Syringa) - de svagtduftende eller duftløse arter Tulipantræ (Liriodendron) Vildæble (Malus sylvestris)

Skal du fælde dit gamle birketræ? Må du fælde naboens?

Hvis du eller en i din familie har slem birkepollenallergi, så overvej at fæld jeres birketræ. Det kan dog ikke fjerne alle gener, men de værste gener fra birkepollen er lige ved træet. I kan dog ikke fælde naboens, men måske tage en snak med dem, måske går de alligevel med overvejelserne. Du kan få hjælp til nabohåndtering og haverettigheder her: • Hegnsloven - hegnsloven.dk • Parcelhusejernes Forening - landsforening-parcelhus.dk

Pollenfri oase på altanen Bare fordi du ikke har en hel have, kan du også sagtens skabe din egen lille grønne pollenfri zone.

• Er der sol eller skygge eller meget vind, det har betydning for hvilke planter der kan gro i potterne • Vælg forskellige slags planter fra listen og se, hvad der gør sig bedst på din altan. Det er surt at købe en hel bynke sommerfugleblomster, hvis de ikke kan trives i miljøet på din altan • På en altan er du altid tæt på, undgå planter med stærkt duftende blomster

Magnolia

Vil du have flere konkrete råd?

På side 19 finder du en oversigt med gode bøger og artikler, som kan give dig endnu mere inspiration og konkrete råd til at komme godt i gang.

Fjerbregne

Lærk

Clematis

12

marts/april 2012

Ad-Venture

Sådan tackler du Skandinavisk astmaen

markedsleder – sominden pårørende for glutenfrit brød

Har du en god smag? ...så vælg Fria – lige så godt som almindeligt brød.

Nu kan du blive ven med Fria på Facebook www.fria.se • +46 (0)31-734 13 30 • info@fria.se

græs

Byrum med pollenfri planter - Sådan!

De små pollenfri frø, du sår dette forår i din have, kan være med til at flytte, hvordan vi beplanter udendørsarealerne i byerne. Sådan er det fx gået i Norge, hvor politikken: Tilgængelighed for alle, sætter fokus på, at man vælger blandt de 250.000 plantealternativer, der ikke giver allergigener.

Det skabte stor samfundsdebat dengang i slutningen af 1990‘erne, da vi ” for alvor begyndte, og det var svært at få igennem politisk, nogle synes idéen var direkte tåbelig, men det forsvandt. I dag er det norske samfund anderledes positivt indstillet over for allergikere.

”

Marianne Bjerke, konsulent med fokus på pollen, allergi og astma hos Helsedirektoratet i Oslo

A

llergisymptomer kan let undgås i det offentlige rum.

Sådan lød budskabet, da det Norske Astma- og Allergiforbund (NAAF) i slutningen af 1980‘erne og begyndelsen af 1990‘erne begyndte at interessere sig for, hvorfor man egentlig brugte planter i det offentlige rum, der gav den stigende gruppe pollenallergikere gener, når man vidste, at der fandtes et par hundredetusinde andre plantemuligheder.

Det var i sær to medarbejdere, der satte debatten i gang. Pollen- og aerobiolog Hallvard Ramfjord og Fylkessekretær Marianne Bjerke, der begge arbejdede for NAAF i Trondheim.

– Vi ved, at de lokale kilder til allergene pollen bidrager mest. Også selv om en del pollen kommer med langtransport, så er det det lokale arbejde med at plante anderledes, der gavner pollenallergikere mest, siger Hallvard Ramfjord og Marianne Bjerke fortsætter: – Vi kiggede rundt i bybilledet og spurgte os selv, hvorfor fx sygehuset skulle sprede pollen til i forvejen syge? Et sygehus, der gør dig mere syg. Det var et paradoks at have planter i og udenfor sygehuset, der kan give både allergikere, astmatikere og duftfølsomme symptomer. Senere så vi på busstoppestederne, hvor der står smukke blomsterkummer, men planterne gav masser af allergisymptomer, siger hun.

Alternativer frem for forbud

Således begyndte arbejdet med at udarbejde lister over gode plantevalg, tale med politikere og offentlige institutioner, og i dag har Trondheim en politik, der tager udgangspunkt i, at det offentlige rum skal være tilgængeligt for alle. Det har ifølge Marianne Bjerke og Hallvard Ramfjord ikke

14

marts/april 2012

resulteret i et mere asfalteret bybillede eller flere kunstige blomster, rettere er beplantningen i bybilledet nu blevet mere varieret, fordi man er blevet tvunget til at tænke i alternative plantevalg. Og det er den udvikling, de bifalder.

– Vi ved, at netop allergifremkaldende pollen begrænser en stor mængde menneskers mulighed for at være i det offentlige rum. Vores mål er at gøre det offentlige rum tilgængeligt for alle. Ikke via forbud, men ved at tilbyde alternativer. Vi vil ikke være plantepoliti, men være med til at sikre, at man fx planter pollenvenligt i nærheden af sygehuse og offentlige institutioner, siger Marianne Bjerke.

Fra tåbelig til mere end tålelig

Marianne er i dag ansat som konsulent med fokus på pollen, allergi og astma hos Helsedirektoratet i Oslo (svarerende til Sundhedsstyrelsen herhjemme red.). Og det er netop i Oslo, at AstmaAllergi Bladet møder de to i efteråret 2011 ved en dialogkonference om pollen, planter og tilgængelighed for alle - arrangeret af Helsedirektoratet.

– Det skabte stor samfundsdebat dengang i slutningen af 1990‘erne, da vi for alvor begyndte, og det var svært at få igennem politisk, nogle synes idéen var direkte tåbelig, men det forsvandt. I dag er det norske samfund anderledes positivt indstillet over for allergikere, siger hun.

Sådan kan vi forebygge

Gruppen af allergikere bliver større hver dag i Norge, og det er især børn og unge, der får allergi og astma.

– For netop børn og unge vil bl.a. pollenfri beplantning ude og inde være med til at lette hverdagen og give dem færre

hassel

Tem

Po ude llenfri a – Så realer dan !

a

symptomer. Men det kræver øget viden om, hvilke faktorer der påvirker og trigger deres allergi- og astmasymptomer. Men det er en særdeles vigtig opgave at løse, så udviklingen ikke løber løbsk, siger Anders Smith, der er seniorrådgiver i Helsedirektoratet, og opremser de forskellige tiltag, man har taget for at hindre og forebygge udviklingen i Norge.

I 2008 udgav Helse- og Omsorgsdepartementet (svarer til Sundhedsministeriet herhjemme red.) ‘National Strategi for forebyggelse og behandling af astma- og allergisygdomme’, der løber til 2012.

I forordet skriver Helse- og Omsorgsminister Sylvia Brustad: "Flere forskningsresultater viser, at årsagerne (til astma og allergi red.) i stadig stærkere grad kan knyttes til miljøfaktorer, udendørs såvel som indendørs (...) Med National strategi for forebyggelse af astmaog allergisygdomme ønsker vi at gøre det, vi kan for at standse den stigende forekomst af disse sygdomme.

Her er der bl.a. fokus på, hvordan man kan forebygge ved bl.a.: – Reducering af pollen som allergiproblem ved restriktioner på beplantning af birk og andre allergifremkaldende træer og planter i tætbebyggede områder.

– Et nationalt kompetencecenter for forebyggelse af helbredsproblemer relateret til planter.

Ud over denne nationale strategi er der udarbejdet Folkehelseloven, der trådte i kraft 1/1 2012, som sætter fokus på ‘Sundhed i alt hvad vi gør’, der også inddrager tiltag vedr. astma og allergi.

Sidst men ikke mindst arbejder Norsk

17 %

af alle danskere har pollenallergi

Standard på at fastlægge universelle standarder for, at allergifremkaldende planter skal undgås i planlagte udeområder, og at visse allergifremkaldende træer slet ikke må benyttes.

Hele samfundet skal være med

50 %

mener, at deres høfeber har negativ indflydelse på arbejdsliv og privatliv fx samværet med børn, evnen til at motionere samt at være med til fx skole- eller firmaudflugter.

Top 3 over de planter, flest danskere er allergiske over for:

1. Græs 2. Birk 3. Bynke

I NAAF er generalsekretær Geir Endregard glad for de positive landevindinger, der er gjort især de sidste 6-7 år. Men han understreger vigtigheden af, at hele samfundet skal kunne se fidusen.

– Sundhed er det nye buzzword, hvis vi kan vise, at der er bedre sundhed ved at bygge på en bestemt måde eller ved at beplante et område på en bestemt måde, så er det attraktivt. Men det nytter ikke, at det kun er os, der er med på idéen. Hele samfundet skal være med. Det skal ikke ske ved, at nogen har ondt af allergikerne. Man skal handle efter den bedste kvalitet for alle, siger han.

Den danske udfordring

Udfordringen i Danmark er, at man endnu ikke har haft den store samfundsdebat.

Man har med andre ord ikke samfundet med - endnu.

– Det er endnu ikke en naturlig måde at tænke på, når man fx skal planlægge eller beplante et byrum. Men jo tidligere allergien og plantevalget tænkes ind i processen des bedre, man skal simpelthen træne byplanlæggere, landskabsarkitekter og politikere i at vælge andre planter fra start, siger pollenbiolog i Astma-Allergi Danmark Janne Sommer og fortsætter: – Der findes 250.000 planter, der ikke giver allergisymptomer og 100, der gør.

Hvordan får vi ændret vaner, så man ikke

Tip: Få godagdang.dk Det danske website godadgang.dk er et udemærket forsøg på at hjælpe mennesker med forskelllige udfordringer. Herunder også mennesker med astma, allergi og duftoverfølsomhed, der kan være hæmmet af omgivende miljøfaktorer. Sitet opdateres hyppigt med gode råd til kulturoplevelser, restauranter og hoteller.

vælger de 100 også selv om de er nogle af de mest kendte og samtidig mest hårdføre træer at plante i en storby?

Janne Sommer fremhæver, at der i Danmark har været enkeltstående gode eksempler på, at man kan ændre en ellers fastlagt plantekurs (se case side 16). Og i Aarhus offentliggjorde byrådspolitikere i 2011, at man vil opføre en allergivenlig skov.

– Det er et godt tiltag, der viser, at der rundt om i Danmark er mennesker, der er klar til at gøre en forskel, men jeg så allerhelst at vi ikke var nødt til at give allergikerne deres egen skov, men at det normale byrum kunne rumme dem. Særligt i denne tid, hvor mange kommuner sidder med klimatilpasningsplaner, da er det vigtigt at tænke fornuftigt plantevalg for alle byens borgere, siger hun.

Der er med andre ord fortsat langt fra et par spæde tiltag til at have en hel strategi for, hvordan man sikrer tilgængelighed for alle i byen - også de miljøhæmmede.

ASK

Pollenbiolog Janne Sommer om udfordringerne:

Der findes 250.000 planter, der ikke ” giver allergisymptomer og 100, der gør.

Hvordan får vi ændret vaner, så man ikke vælger de 100 også selv om de er nogle af de mest kendte og samtidig mest hårdføre træer at plante i en storby?

”

15

250 birketræer blev til kirsebærtræer I disse måneder er et kæmpe plantebed ved at blive klargjort på Vartov i København lige ved siden af Københavns Rådhus.

Her skal et par hundrede fuglekirsebærtræer plantes dette forår, og i sensommeren 2012 står en helt ny grøn plads klar midt i København til glæde for alle.

Men så glædeligt så det ikke ud i november 2009, da nyheden om projektet blev offentliggjort. I den oprindelige plan havde man valgt birketræer. Et valg, som bl.a. Astma-Allergi

Danmark understregede det uheldige i, fordi: • Birkepollen er blandt de mest allergifremkaldende pollen overhovedet. På en skala fra et til fem, hvor fem er det mest allergene, er den en femmer.

• Generne fra birkepollen er værst lokalt, dvs. lige der hvor birketræet står • København i forvejen er Danmarks pollenbombe nr.

1, når det handler om birk.

Mængden af birkepollen er

Temfrai Pollen udeareal – Sådan!

birk

steget med næsten 400 pct. de sidste 30 år. Det skyldes bl.a. de grønne kiler i ”fem finger planen” samt birkeskovene på Amager.

• Den ekstremt centrale placering pladsen har tæt ved den tungt trafikerede H.C. Andersens Boulevard, idet studier har vist, at der opstår en cocktail-effekt, så pollen bliver endnu mere allergifremkaldende ved at blive udsat for bilos.

Den lange liste over gode argumenter for at vælge birketræerne fra og en liste over gode alternative træer sendte pollenbiolog hos Astma-Allergi Danmark, Janne Sommer, af sted til projektbagmændene, og efter et par måneder blev hun indbudt til et dialogmøde. I sidste ende valgte Københavns Kommune at lytte til de gode indvendinger, og birk blev erstattet af fuglekirsebær. n

Følg udviklingen af pladsen: www.kk.dk/Borger/ByOgTrafik/Anlaegsprojekter/PladserOgOphold/Vartov.aspx

Find 250 fejl. Sådan kommer Vartov i København til at tage sig ud fra sensommeren 2012 – dog med fuglekirsebærtræer i stedte for 250 birketræer.

Vi har brug for grønne byrum A f M artine B entsen

Vores generelle sundhedstilstand er afhængig af, at vi er tæt på grønne udearealer.

Allergikere og astmatikere har også behov for grønne oaser - bare helst dem uden allergene pollen. Hvorfor er det så svært at vælge andre planter? Stig L. Andersson, Danmarks ledende landskabsarkitekt byplanlægger og nyudnævnt professor ved KU Life, svarer.

16

Mængden af mennesker, der gerne vil bo i storbyen er stigende. Samtidig får stadigt flere mennesker allergi og undersøgelser viser, at andelen af mennesker med allergi er størst i storbyen. Det stiller krav til, hvordan det offentlige rum skal

marts/april 2012

indrettes, hvordan det skal beplantes, og hvad der skal være af muligheder for de forskellige grupper af mennesker, der opholder sig her.

Der kommer stadigt større fokus på sundhed i byplanlægningen,

hvilket bl.a. betyder flere grønne arealer - hvorfor er det overhovedet vigtigt at have grønne storbymiljøer?

-For det første kan vi lære af naturens måde at håndtere fx store mængder vand, vores urbane kloaksystemer har vist sig

ikke at kunne holde til det. Åbne arealer med græs og tæt beplantning i bymiljøet er samtidig med til at sænke temperaturen lokalt op til flere hundrede meter væk fra et grønt område, hvilket igen er positivt, da bygningerne ellers holder

græs hassel

Astma- og allergiguide til plantebøger, -artikler og websites: clematis

”Gode råd er grønne” Af Marianne Bjerke og Hallvard Ramfjord “Allergyfree Gardening”: www.allergyfree-gardening.com/ “Safe sex in the garden”: www.npr.org/templates/story/story.php?storyId= 1249976

kan du roligt plante

Astma-symptomfri have: www.allergyfree-gardening.com/articles/38-the-asthmafriendly-garden.html

Temfrai Pollen udeareal – Sådan!

på varmen. For det andet viser flere undersøgelser, at beplantning er med til at modvirke stress hos mennesker og dermed give os bedre livskvalitet.

Jo flere træer des bedre for sundhed og velfærd. For det tredje er der den økonomiske side af at gøre byen mere grøn, nemlig at boligerne i de områder hvor der er meget grønt, stiger i værdi i forhold til boliger uden tæt tilknytning til grønne arealer.

I Norge tager man i byplanlægningen udgangspunkt i at tage hensyn til alle borgere herunder bl.a. miljøhæmmede, har man et lign. udgangspunkt i Danmark?

-Det er også et krav herhjemme, men vi har ikke været lige så gode til at implementere det som nordmændene. Man kan sige, at man i Norge lykkedes med at implementere det i

Artikel i New York Times: www.nytimes.com/2010/04/06/opinion/06ogren.html

75 % af tilfældene, så langt er vi ikke herhjemme. De stiller skrappere krav, end vi gør i Danmark.

Hvorfor tror du, det er så svært at vælge andre planter end dem, man altid har brugt?

-Både i Norge og herhjemme kan man sige, at der er/har været en reaktionær holdning til plantevalg, hvor man foretrak hjemmehørende arter. Klimaforandringerne øger antallet af invasive arter og gør generelt, at vi som landskabsarkitekter må se på andre arter end dem, vi kender. Det har betydet et stadigt stigende fokus på biodiversitet, hvor man i stedet for at vælge en planteart, så vælger man flere forskellige plantearter og træer og sætter sammen. Hvor æstetikken engang gik på, at alt skulle være ens, så gælder det nu om at plante meget forskelligt sammen.

Er æstetik afgørende for hvilke plantevalg, man træffer?

-Jeg vil hellere sige det på den måde, at der er en træghed i, hvordan vi synes og har syn-

tes et bybillede kan se ud. Vi har haft nogle meget fastlåste opfattelser af, at sådan som bybilledet så ud for 100 år siden, sådan skal det også se ud i dag.

Det er langsomt ved at ændre sig. Når det gælder planter, så tænker man mere og mere i klimareducerende beplantning, fx laver man tæt beplantning for at skabe optimal klimatilpasning, og samtidig laver man stor variation i det plantede for at opnå større robusthed. Så selv hvis enkelte planter eller træer går ud, så er der hele tiden træer og planter, der kan eksistere. Denne store variation må alt andet lige også være nyttig for pollenallergikere, fordi man netop ikke planter 300 birketræer på samme sted (som man fx har haft gjort på Amager red.).

Hvad ville du sige til at få en liste over de 100 mest allergifremkaldende planter for bedre at kunne tage hensyn til den stigende mængde pollenallergikere i byen?

-Jeg er generelt imod at planlægge ud fra forbud, jeg vil

hellere tage det positive udgangspunkt og sige, hvad er det, vi gerne vil have eller hvilke alternativer er der. Forbud er uhensigtsmæssige, de slår idéprocesserne ihjel. n Stig L. Andersson grundlagde i 1992 tegnestuen SLA, hvor han i dag er kreativ direktør. SLA har flere projekter i Norge og tegnestuen vandt sidste år et projekt om at lave en helt ny CO2-neutral bydel i Trondheim.

Læs mere på sla.dk

Både i Norge ” og herhjemme kan man sige, at der er/har været en reaktionær holdning til plantevalg, hvor man foretrak hjemmehørende arter.

”

Stokrose

kan du roligt plante

Kilder til hele dette tema er: ● ”Gode råd er grønne” Af Marianne Bjerke og Hallvard Ramfjord ● Folkehelseloven, Helsedirektoratet, vedtaget 24/6 2011, trådte i kraft 1/1 2012 ● Nasjonal strategi for forebygging og behandling av astma- og allergisykdommer, Helse- og Omsorgsdepartementet, 2008-2012 ● ‘Den allergivennlige hagen’ af Hallvard Ramfjord ● Norsk Standard for Universell utformning av opparbeidete uteområder, NS 11005, punkt 5.2.12 ● ’Sundhed og landskabsarkitektur’, artikel af Ulrika K. Stigsdotter og Thomas B. Randrup i tidsskriftet Landskab udgave nr. 7, 2007

17

Bedre vejrtrækning med Pep/Rmt™ Pep/Rmt er en nem og veldokumenteret metode til respirationstræning. Træningen kan let integreres i selv en travl hverdag.

Pep/Rmt er et behandlingstilbud til dig, der lider af: • KOL • Astma • Bronkitis • Lungefibrose • Cystisk fibrose • Lungebetændelse Du kan vælge mellem et komplet Pep/Rmt træningssæt bestående af en maske (fås i 5 forskellige størrelser), 8 forskellige modstande og ventil (taske medfølger) eller en PEP fløjte og modstande efter eget valg.

Ring til os på 4371 3377

Fordele ved både Pep/Rmt træningssættet og PEP fløjten: • Nem at anvende • Hurtig at montere og afmontere • Træning kan udføres, når det passer dig • Nem at rengøre • Modstanden kan ændres i takt med dit behov Din behandling skal foregå via egen læge, men du er altid meget velkommen til at kontakte os på telefon 4371 3377 med dine spørgsmål Besøg os på www.astratech.dk

18

marts/april 2012

Mad med Merete Merete Mortensen interesserer sig passioneret for mad og har gennem mange år været frivillig madskribent for Astma-Allergi Danmark. Hun er selv allergiker.

Du kan komme med forslag, input, ris og ros til blad@astma-allergi.dk.

Merete Mortensen

Brug vores opskriftsdataba se på www.astma-al lergi.dk, søg på opskrift.

Her kan du altid finde en op skrift på mad, kage elle r brød, du kan tåle.

Madskribent og allergiker

Sæt dig selv på menuen – også når du skal ud! Sådan lyder et af mine motto’er. Drop den misforståede beskedenhed og ring og fortæl værterne, hvad du kan og ikke kan tåle. Det oplever jeg, gør det lettere for værten. Det er hverken besværligt eller insisterende. Det værste du kan gøre er at prøve at skjule din fødevareallergi. Det fjerner andres mulighed for at ville give dig en god madoplevelse.

Hvilken type fødevareallergiker er du?

D en hensynsfulde: Tager du selv mad med, når du er inviteret til større sammenkomster som familie- og firmafester? ● den høflige: Spiser du, hvad der bliver sat foran dig - vel vidende, at der er en regning, som efterfølgende skal betales? ● Den tilpassede: Nøjes du med at nippe til pynten og dét, du kan se, er rene råvarer, du ved, du kan tåle?

●

Ja, hvad gør du? Svaret på spørgsmålet vil nok afhænge af, hvor i livet du er som fødevareallergiker. Er du lige blevet udredt? Eller tilhører du den gruppe, som har lært det på den hårde måde, som fx undertegnede, der siden 1970’erne har levet med ikke at kunne tåle mad, som indeholder æg, mælk og fisk. Og oplevet hele turen fra total mangel på forståelse fra omgivelserne til at fødevareallergi nu (næsten) er almindelig aner­kendt. Eller er du midt imellem?

Selv om både vennekredsen og behandlingssystemet nu har et højere oplysningsniveau, er der fortsat brug for, at vi på smarte måder gør livet let for os selv og vores værtsfolk, der jo gerne vil have en mindeværdig fest sammenkomst, som alle kan se tilbage på med glæde. Så mit ønske for jer kære læsere, skal være det, at vi hjælper hinanden med at stå frem som fødevareallergikere. Nu skal det være slut med at dukke sig!

Vi skal turde markere, at der er noget, vi ikke kan tåle, og ikke bare være en stor undskyldning over for værtsfolk eller familie. For et stykke tid siden hjalp jeg en veninde med at lave mad til en større sammenkomst, og vi havde meldt menuen ud i god tid. Allige-

vel kom en gæst, som havde problemer med mælk, ud i køkkenet for at høre om, hvad der var i retterne. Hun fortalte, at hun selv havde taget mad med. Jeg spurgte hende, hvorfor hun ikke havde meddelt mig, hvad hun ikke kunne tåle, hvortil hun svarede, at hun ikke ville lave problemer. Jeg nåede at ændre enkelte ting, så hun kunne fornemme den anderledes (og lækre) mad.

Vi skal ikke være bange for at bede køkkenet om hjælp, og vi skal opdrage hinanden til at være gode værter og gæster.

De fleste kokke og kogekoner / -mænd vil sætte en ære i at hjælpe dig, hvis du bare giver dem en fair mulighed for at planlægge menuen. Det er intet problem at erstatte forretten med rejer og laks med et stykke bresaola med rucola på.

Jeg har været ude for at værtinden spurgte, om jeg ikke bare kunne nøjes med at spise lidt, for der var ikke ret meget mælk i, hvortil jeg spurgte, om hun ville bede en diabetikker om at spise sukker. Det var måske ikke særlig pænt af mig, men det illustrerer meget godt, at vi stadig har en opgave derude. Vi vil også have del i de gode retter!

4 gode tips, når du skal spise ude 1

2

3 4

ær i god tid. Ring og tal V med værten om menuen, spørg om noget evt. kunne ændres.

Lav en sød pjece, hvoraf det fremgår, hvad du tåler og ikke tåler. Lav den evt. lidt humoristisk, fx som collage.

Foreslå opskrifter, som er nemme at have med at gøre.

Ros værter/kokke

19

KOM og bliv hørt REGION HOVEDSTADEN Tirsdag d. 6. marts, kl. 19-21 Kulturstationen Vanløse Frode Jakobsens Plads 4, 1.

2720 Vanløse

20

marts/april 2012

REGION SJÆLLAND Torsdag d. 8. marts, kl. 19-21 Astma-Allergi Danmarks Hus Universitetsparken 4 4000 Roskilde

A f J ytte G rove Fotos: Utzoncentret, A ROS , House of Design , Kulturstationen Vanl øse

Kortere ventetider på udredning og behandling, bedre fødevaremærkning, mere ren luft, større udbredelse af Den Blå Krans. I Astma-Allergi Danmark sætter vi emner med fokus på astma, allergi og eksem på dagsordenen. Som forening er vi optaget af, hvad der interesserer dig som medlem. Derfor kommer vi i marts måned rundt på fem regionsmøder i hele landet for at høre om netop din hjertesag. På regionsmøderne kan du: • møde medlemmer af bestyrelsen og direktøren for Astma-Allergi Danmark • få indflydelse på og deltage i debatten om, hvordan vi fremover skal arbejde for at forbedre hverdagen for alle med astma og allergi samt for deres pårørende • møde andre medlemmer af Astma-Allergi Danmark fra din region.

Vi vil rigtig gerne møde dig, så mød op og giv din mening til kende.

REGION SYDDANMARK Tirsdag d. 13 marts, kl. 19-21 Nicolai-komplekset, House of Design Skolegade 2D 6000 Kolding

En God Morgen - Hver Morgen!

"Vi vil rigtig gerne møde dig, så mød op og giv din mening til kende."

AllerGuard® allergentæt betræk beskytter effektivt mod husstøvmideallergener.

Vævet af mikrofibre, blød som silke og med meget høj sovekomfort.

Overtræk til madras, pude og dyne, eller AllerGuard® dyne og pude med fyld af 90% håndsorteret polske gåsedun.

AllerGuard®

Du får indflydelse

På regionsmødet kan du lade dig vælge som stemmeberettiget til landsmødet.

Landsmødet er Astma-Allergi Danmarks øverste myndighed. På landsmødet vælger de stemmeberettigede, der er blevet valgt på regionsmøderne, bestyrelsen. Landsmødet finder sted d. 12. maj 2012 i Odense.

Alle er velkomne

Alle er velkomne på regionsmøderne, men du skal være medlem af Astma-Allergi Danmark for at deltage i afstemninger eller stille op som stemmeberettiget til landsmødet.

Kun medlemmer tilmeldt folkeregistret i den pågældende region er valgbare.

Er du ikke medlem af Astma-Allergi Danmark i forvejen, kan du melde dig ind direkte på regionsmøderne. Du kan også melde dig ind på http://www.astma-allergi. dk/blivmedlem Som medlem er du med til at støtte vores arbejde for at skabe bedre vilkår for mennesker, der nu og i fremtiden lider af astma, eksem og allergi.

Har du spørgsmål om regionsmøderne?

Tlf.: 6617 2511 • 4063 3552 www.allerguard.dk • info@allerguard.dk

Du kan tilmelde dig, og du er også velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. Telefonisk kan du få fat i os på 43 43 59 11 eller på 43 22 16 66. Du er også velkommen til at skrive en mail til Jytte Grove hos Astma-Allergi Danmark: jg@astma-allergi.dk.

Er du forhindret i at møde op?

For at deltage i landsmødet kræves det, at du deltager og vælges som stemmeberettiget på regionsmødet. Er du forhindret i at møde op, så skal vi have et brev eller en mail fra dig, hvor du angiver, at du er parat til, på regionsmødet, at lade dig vælge, dvs. at du giver os dit kandidatur skriftligt.

Send brev til: Astma-Allergi Danmark Universitetsparken 4 4000 Roskilde Eller send mail til: info@astma-allergi.dk

SPANIEN

– ALICANTE

Torreviejas saltsøer og klare luft.

190 m2 Feriehus i 2 etager (Max 8 Prs)

+45 4077 7936 +45 2227 6936 WWW.CASALARSEN.DK

AUSTRALSK KVALITET AUSTRALSK KVALITET EN GOD NATS SØVN! AUSTRALSK KVALITET EN GOD uldsengetøj NATS SØVN! Mini Jumbuk er sagen.

EN GOD NATS SØVN! AUSTRALSK KVALITET Mini Jumbuk er sagen.

Uld giver komfortuldsengetøj og ensartet temperatur.

AUSTRALSK KVALITET AUSTRALSK KVALITET Mini Jumbuk uldsengetøj erisagen.

Uld giver komfort ogcm, ensartet temperatur.

Dynelængde: 220 bredde 4 str.

AUSTRALSK KVALITET EN GOD NATS SØVN! EN GOD NATS SØVN! Uld giver komfort og ensartet temperatur.

Dynelængde: 220 bredde i 4istr.

Underlag m/enkelt el.cm, dobb. uldlag 5 str.

EN GOD NATS SØVN! Mini Jumbuk uldsengetøj erisagen. sagen.

EN GOD NATS SØVN! Mini Jumbuk uldsengetøj er Dynelængde: 220 cm, bredde 4istr.

Underlag m/enkelt el. dobb. uldlag 5 str.

Beskyttet meduldsengetøj Ultra-fresh. Vaskbar.

Mini Jumbuk er sagen.

REGION MIDTJYLLAND Onsdag d. 14. marts, kl. 19-21 Aros, Aros Allé 2 8000 Aarhus C. Er du med til regionsmødet betyder det, at du også har fri adgang til gallerierne på dagen. Aros har åbent til kl. 22.

REGION NORDJYLLAND Torsdag d. 15. marts, kl. 19-21 Utzon Center Slotspladsen 4 9000 Aalborg

Uld giver komfort og ensartet temperatur.

Mini Jumbuk uldsengetøj er sagen.

Uld giver komfort og ensartet temperatur.

Underlag el. dobb. uldlag i 5 str.

Beskyttet med Ultra-fresh.

Vaskbar.

5 års garanti Uld giver m/enkelt komfort og ensartet temperatur.

220 cm, bredde ii 44 str.

UldDynelængde: giver komfort oggaranti ensartet temperatur.

Dynelængde: 220 cm, bredde Beskyttet med Ultra-fresh.

Vaskbar.

5 års Dynelængde: 220el.cm, bredde i 4istr. str.

Underlag m/enkelt dobb. uldlag 5 str.

Dynelængde: 220el. cm, bredde i 4istr.

Underlag m/enkelt dobb. uldlag str.

5 års garanti Underlag m/enkelt el. dobb. uldlag i 55 str.

Beskyttet med Vaskbar.

Underlag m/enkelt el. dobb. uldlag i 5 str.

Beskyttet med Ultra-fresh.

Ultra-fresh.

Vaskbar.

Beskyttet med Ultra-fresh.

Vaskbar.

55 års garanti Løvegade 57 • 4200 Slagelse Beskyttet med Ultra-fresh.

Vaskbar. års garanti garanti 5 års Løvegade 57 garanti • 4200 års Tlf.558 52 45Slagelse 09 Løvegade 57 52 • 4200 Slagelse Tlf. 58 45 09 ÅBENT: Tirs.-fredag kl. 13.00-18.00

SCANDAN SCANDAN SCANDAN SCANDAN SCANDAN Tlf. 58 52 45 09 SCANDAN

Lør.Løvegade kl. Tirs.-fredag 10.00-13.00.

Man. lukket. ÅBENT: kl.

13.00-18.00 57 • 4200 Slagelse 57 Slagelse www.scandan-import.dk Lør.Løvegade kl.

10.00-13.00.

Man. lukket.

Løvegade 57 •• 4200 4200 Slagelse ÅBENT: Tirs.-fredag kl.

13.00-18.00 Tlf. 58 45 09 Løvegade 57 52 • 4200 Slagelse www.scandan-import.dk Tlf. 58 52 45 09 Lør. kl.

10.00-13.00.

Man. lukket.

Tlf. 58 52 45 09 ÅBENT: Tirs.-fredag kl. 13.00-18.00 Tlf. 58 52 45 09 www.scandan-import.dk ÅBENT: Tirs.-fredag Tirs.-fredag kl. kl. 13.00-18.00 13.00-18.00 ÅBENT: Lør. kl. Tirs.-fredag 10.00-13.00. kl.

Man. lukket. ÅBENT: 13.00-18.00 Lør. kl.

10.00-13.00.

Man. Lør. kl.

10.00-13.00. Man. lukket. lukket. www.scandan-import.dk Lør. kl.

10.00-13.00. Man. lukket. www.scandan-import.dk www.scandan-import.dk www.scandan-import.dk

21

Nyt fra forskningen

Hårfarvning påvirker dit immunsystem Farver du jævnligt hår og har du astma, allergi eller eksem, så skal du måske overveje det igen.

Ny dansk forskning viser nemlig, at jævnlig brug af hårfarve påvirker dit immunsystem.

Tidligere farvede vi hår, når de første grå af slagsen viste sig. I dag begynder vi at farve hår allerede inden teenage-årene, og for de fleste af os bliver det at farve hår en lige så naturlig del af hverdagen som at trække vejret.

De seneste år har forskerne fattet øget interesse for, hvad det gør ved os, at vi udsætter os selv for hårfarvning. Og nu viser et dansk studie, at du ikke kun øger din risiko for at udvikle allergi ved at farve hår jævnligt, men at hele dit immunsystem påvirkes.

Det er ny viden, der er vigtig at have for øje, især hvis du allerede har astma, allergi eller eksem, for påvirkningen af immunsystemet kan betyde, at din astma, allergi eller dit eksem lettere vil blive trigget, end hvis du ikke farvede hår.

Bag undersøgelsen, der blev offentliggjort i 2011, står lektor ved Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi Charlotte Menné Bonefeld i Videncenter for Allergi. Hun har undersøgt, hvordan brugen af permanente hårfarver (dvs. hårfarver der ikke kan vaskes ud), som kan købes i butikkerne kan fremprovokere allergi, og hvorvidt regelmæssig brug af hårfarve påvirker immunsystemet.

UDREDNING

Foto: colourbox

Din krop husker allergiske reaktioner

I kroppen har vi såkaldte T-celler, som bl.a. hjælper kroppen med at fjerne infektioner, Tcellerne har hukommelse og har man tidligere haft en infektion, kan T-cellerne huske infektionen og vil reagere hurtigere næste gang, du udsættes for den samme infektion.

Desværre kan denne hukommelse også have en mindre god effekt, det er nemlig også dem, der husker en hårfarveallergi og dermed sørger de for, at vi får en reaktion hver gang, vi udsættes for hårfarve.

I undersøgelsen udsatte man mus for hårfarve tre dage i træk og ventede yderligere tre dage, hvorefter man undersøgte deres immunsystem. Ved undersøgelsen så man voldsom hævelse og rødme, og for at være sikker på, at det var allergi, valgte man at undersøge antallet af T-celler, der havde delt sig.

Hårfarvning giver allergi

Resultatet var, at hårfarvning giver allergi både ved: • Rene farver • En blanding med oxidationsmiddel • En blanding med oxidationsmiddel, der blev skyllet ud efter brug.

Det overraskende i resultatet var, at en blanding af farve og oxidationsmiddel også øger risikoen for allergi, man har nemlig tidlige-

22

marts/april 2012

re troet, at netop det, at man blandende farven op med oxidationsmiddel ville reducere allergirisikoen. Men det er altså ikke tilfældet.

Man har også tidligere troet, at det, at hårfarven kun sidder i 30 min, hvorefter man vasker det ud, gjorde, at man ikke reagerede og udviklede allergi overfor farver. Og det er altså forkert.

Allergiudviklingen er en smule mindsket af, at stoffet vaskes ud, men det er en meget lille mindskning.

Reaktionen er lokal, men hele kroppen påvirkes

Herefter ønskede forskerne at undersøge, hvorvidt hårfarve kun påvirker lokalt eller om det påvirker hele kroppen/immunsystemet.

Også ved dette forsøg kunne man måle påvirkning hos de mus, der var udsat for farven og for blandingerne. En hårvask efter 30 minutter viste dog en mindre reduktion i påvirkningen.

Der sås allergiudvikling både ved farve, blanding og blanding med efterfølgende hårvask.

Steadyflame fyrfadsstagen

ALLERGY CONTROL®

http://steadyflame.mono.net Nyt innovativt design for minimering af indeklimagener ved brug af levende lys.

Kan kroppen så bekæmpe andre sygdomme?

Hårfarve er med andre ord meget potent i forhold til allergiudvikling og denne udvikling bliver fremskyndet, hvis man blander farve med oxidationsmiddel. Samtidig sker der, ved regelmæssig brug af hårfarve, en ændring og en påvirkning af immunforsvaret.

Hvad disse påvirkninger og forandringer af immunforsvaret betyder for kroppens mulighed for at bekæmpe andre sygdomme, det ved vi endnu ikke, og da forsøgene er lavet på mus ved man endnu ikke om resultaterne kan overføres på mennesker, men det er forskerne i gang med at undersøge.

Charlotte Menné Bonefeld blev 23. november 2011 tildelt LEO Pharma Forskningsfonds årlige sølvpris på 500.000 kr. for sin forskning inden for hudens immunsystem.

Beskytter dig mod påvirkning fra husstøvmider i sengen. Effekten er blandt andet dokumenteret i et studie med danske børn.

ALLERGY CONTROL betræk kan bestilles til madrasser, puder og dyner.

Vælg mellem stof i microfiber eller luksus bomuld i rene naturmaterialer.

Begge betræk har optimal luft- og fugtafledning med høj komfort.

Hvorfor får så få mennesker så hårfarveallergi?

Med resultaterne kan man undre sig over, at det kun er 5 % mennesker, der reagerer på hårfarve. Forskernes tese er, at den regelmæssige farvning påvirker vores immunforsvar dog uden, at immunforsvaret viser synlige tegn på det.

De lavede derfor et opfølgende studie, hvor de farvede musene hver 14. dag og vaskede farven af efter 30 minutter. Det blev gjort i alt seks gange, hvorefter man undersøgte deres immunsystem.

Her fandt man, at der var mindre risiko for udvikling af allergi ved regelmæssig hårfarvning end hvis man udsættes for en høj koncentration. Det skyldes, at man ved regelmæssig hårfarvning - udover de allergifremkaldende celler - også danner allergihæmmende celler.

allergibetræk

Nu med 60 dages Tilfredshedsgaranti.

Att. Astmatikere – Allegikere – KOL-lidende – Ældre samt Småbørnsfamilier

Læs mere på jepsenhealthcare.dk eller ring 4499 1432.

Fokus på allergi, astma og eksem siden 1989

JHC_astama_ann.indd 1

25/11/11 15.

En bra början på ditt nya år!

Bjud på något hembakat som passar alla smaker!

Enkelt och lätt med Finax Surdegsbrödmix...

Varför inte baka en äpplepaj med Finax Crunch…

Allergi og hårfarvning • I Danmark har 20 % af 11-15 årige prøvet at farve hår, og sammenlagt farver 70 % af alle danske kvinder hår, og ca. 15 % mænd har prøvet at farve deres hår.

Heraf udvikler 5 % allergi.

•E t af de mest allergifremkaldende stoffer er p-phenylenediamine også kaldet PPD. Stoffet giver den mørke farve og indgår i ca. 70 % af alle permanente hårfarver. Der må ifølge EU-lovgivning max. indgå 4 % PPD i en hårfarve, og da man blander hårfarven op med et oxidationsmiddel er den faktiske koncentration, som forbrugerne udsættes for, på 2 %. I Danmark har Folketinget i efteråret 2011 vedtaget, at man pga. stoffets allergifremkaldende effekt ønsker en udfasning af stoffet over de næste 5 år.

Ett saftigt havrebröd med Finax mix...

23

på

om Læs me ww vo r w.a e stm s re a-a ku ller gi rse .dk /

r

kur s

er

kurs tilbuus d

Kom i Lalandia og op i trætoppene med astma og eksem Vi tilbyder dette forår afslappende weekendophold og aktive fridage på Astma-Allergi Danmarks populære kurser.

Weekendophold i Lalandia Tag familien med på en hyggelig weekend i Lalandia i Billund. Med fri adgang til badeland. I løbet af weekenden er der oplæg om astma og eksem, og lørdag aften vil der være et arrangement for hele familien.

Vi booker husene, og der vil i denne forbindelse være en mindre egenbetaling. Herudover skal I selv betale for kost og anden forplejning samt el og vandforbrug i husene.

Familieopholdet er for familier med børn mellem 0-18 år, hvoraf et eller flere af børnene har allergi, astma eller atopisk eksem. Søskende er velkomne.

Dato: 27. - 29. april Pris: Se astma-allergi.dk/priser

Træklatring på Kragerup Gods Kom og ’Go High’ på Kragerup Gods i Ruds Vedby.

Dagen starter med fælles morgenmad og en snak om astma. Derefter får vi professionel instruktion i, hvordan vi færdes på godsets ’Go High’- træ­ klatringsbane. Der er baner af forskellig sværhedsgrad, så alle kan være med. Efter frokosten vil der være et foredrag om at turde ’bryde grænser’.

Medlemsarrangementet er for familier med astmabørn mellem 10-18 år ifølge med forældre. Søskende er velkomne. Læs mere om ’Go High’ på Kragerup Gods: kragerup.dk.

Dato: 4. maj (St. Bededag) Pris: 200 kr. pr. familie

Tilmeld

ing Lalandia og Krage rup: che@as tma-alle rgi.dk Eksemsk ole: ja@astm a-allerg i.dk eller til Astm ring a-Allerg i Danma rk på tlf.: 4 3 43 59 11 Eksemskole

Kurset er henvendt til alle, der døjer med atopisk eksem – både børnefamilier og unge og voksne.

Overlæge Charlotte Mørtz og sygeplejerske AnneMarie Yde-Andersen er eksperterne, der deler ud af deres mangeårige erfaring med eksem og hudpleje.

Skolerne er sponseret af Astellas Pharma, Apotekernes a.m.b.a. og Orion Pharma. Tilmelding nødvendig.

Dato og sted: 12/3 – Scandic Hotel Kongens Ege, Gl. Hadsundvej 2, 8900 Randers 16/4 – Hotel Kirstine, Købmagergade 20, 4700 Næstved

Nyt fra forskningen

For lidt søvn gør dig mere allergisk Der kan være en sammenhæng mellem antallet af timer du sover og allergi. Det viser nyt studie blandt unge kinesere med høfeber og allergi over for fødevarer.

Foto: Colourbox

Vi ved alle, at det er om natten, når vi sover, at kroppen restituerer sig og gør klar til en ny dags dont.

Og vi ved også hvor uoplagte, vi kan være, når vi ikke har fået nok søvn, hvilket ofte sker i perioder med stort arbejdspres, eksamensperioder og familieforøgelser.

Nu har et kinesisk forskerhold så opnået resultater, der understreger vigtigheden af at få den rette mængde søvn hver nat – i al fald, hvis du vil undgå allergi.

De har opdaget, at hvis du i gennemsnit sover for lidt, så kan det gøre dig mere allergisk.

For lidt søvn gør dig mere sensibiliseret

Forskerne har undersøgt søvnmønster og risiko for at være sensibiliseret over for fødevarer og luftbårne allergener blandt kinesiske unge.

Forskerne sammenlignede den tredjedel af de unge, der sov mest, med dem, der sov mindre og mindst.

Gruppen af unge, der sov mindre og mindst havde hhv. halvanden gang og ca. dobbelt så stor sandsynlighed for at have

en positiv priktest over for fødevarer end dem, der sov mest. Ved de luftbårne allergener fx høfeber, var der også en forøget risiko for symptomer ved mindre søvn.

Derudover var en sammenhæng mellem, at jo mindre de unge sov, des flere positive resultater var der i priktesten.

Hvor meget skal du så sove?

Overlæge Jan Ovesen fra Scansleep, der dagligt udreder og behandler mennesker med søvnproblemer er ikke overrasket over resultaterne om, at søvn gør dig mere udsat for symptomer som i dette tilfælde er høfeber og allergi over for fødevarer.

– Ved søvnforstyrrelser, dårlig søvn og mangel på søvn rammes immunforsvaret.

Derfor er det heller ikke overraskende, at det nu er påvist, at mennesker med allergi, som jo især har behov for et optimalt immunforsvar, får hyppigere symptomer ved for lidt søvn. I vores klinik ser vi, at folk i al almindelighed, der hyppigere sover for lidt ofte har tendens til småskavanker, siger han. Med andre ord kræver et optimalt immunforsvar, at man får nok søvn.

Hvad er nok søvn for især unge som er blevet undersøgt her? ­– Hvis du er teenager, så er det 8-10 timer. Rent søvnfysiologisk kommer voksensøvnen først, når du bliver 20-21 år, dvs. det er først her, du får et fast søvnmønster, og man med alvor kan fastslå om man har tendens til at være A- eller B-mennesker. Overvægten af teenagere udvikler en tendens til B-mennesker, men det bør altså ikke bekymre, for en del ændrer det sig, siger Jan Ovesen.

Kilde: Association between short sleep duration and the risk of sensitization to food and aero allergens I rural Chinese adolescents. Zhang s. et al. Clin Exp Allergy 2011 Apr;41(4):547-55.

25

Nyt fra forskningen Er det sværere at få børn, når man har allergi, astma og eksem?

Det vil Elisabeth Juul Gade, der er læge og PhD studerende ved Bispebjergs Lungeforskningsenhed, undersøge i et nyt stort studie. Hun søger derfor mennesker med astma, allergi og/eller eksem, der har svært ved at få børn.

Baggrunden for studiet er, at det klinisk er observeret, at mange patienter med uforklaret barnløshed samtidig lider af astma og allergi, og at netop denne gruppe synes vanskeligere at fertilitetsbehandle end andre patienter.

Hensigten er at undersøge 400 diagnosticere uforklarede barnløse (50 % med astma, allergi eller eksem og 50 % raske uforklarede barnløse).

Projektet laves i samarbejde med Professor og gynækolog Svend Lindenberg, Copenhagen Fertility Center og Astmaprofessor Vibeke Backer fra Bispebjergs Lungeforskningsenhed.

Kontakt Elisabeth Juul Gade for at høre mere: tlf.: 26149695 eller mail: elisabeth_gade@yahoo.com

Fondsbevilling til eksemforsker.

Er der en sammenhæng mellem bakterier og heling af håndeksem? Det skal PhD Michael Dyrgaard Lundov fra Videncenter for Allergi i gang med at undersøge. Han har modtaget 965.000 kr. fra Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning til projektet ”Bakterier og Håndeksem”. Formålet med projektet er at undersøge samspillet mellem bakterier og helingen af håndeksem, og om patienter med håndeksem er hyppigere bærere af antibiotikaresistente bakterier.

Ny professor i Lungemedicin.

Peter Lange er navnet på Danmarks nyeste lungeprofessor. Han blev udnævnt 2/12 2011 og er overlæge, dr.med. på Den lungemedicinske sektion på Hvidovre Hospital. Det 5-årige forskningsprofessorat skal fokusere på forebyggelse af KOL og lungekræft og bidrage til viden om, hvilke tiltag der har den største forebyggende effekt.

Professoratet er tilknyttet Institut for Folkesundhedsvidenskab ved København Universitet.

Verdens største allergikongres kommer til København.

Øget opmærksomhed om allergien og fremtidig sikring af bedre diagnosticering og behandling af allergi. Det er blot et par af de ønsker, danske læger og sundhedsfaglige interessenter håber, at afholdelsen af verdens største allergikongres i København i 2014, kan bidrage til. Det er den 33. kongres af slagsen (den første blev afholdt i 1950 i Paris), og det er den europæiske allergiorganisation European Academy of Allergy and Clinical Immunology (EAACI), der står bag kongressen, hvor over 8.000 læger fra hele verden forventes at deltage.

Komfort og ydelse forenes......

Philips Respironics OptiChamber Diamond og LiteTouch maske er designet med henblik på at optimere deponering af inhalationsmedicin i lungerne. Det anti-statiske kammer holder på den forstøvede medicin og dette giver dine patienter bedre tid til at inhalere medicinen. Den lave modstand i ventilerne tillader en ubesværet respiration gennem kammeret. Maskens bløde, kurvede pude hviler blidt mod huden i ansigtet og kræver kun et minimalt tryk for at opretholde en optimal forsejling.

Besøg os på: www.philips.com/optichamberdiamond

26

marts/april 2012

Philips Home Healthcare Solutions A/S Nybrovej 83 DK-2820 Gentofte Tel: +45 39771700 Fax: +45 39630801

”Som 10-årig fik jeg livet

leg i klipperne, 1962

tilbage, da jeg efter samlet to års hospitalsindlæggelse blev sendt på astmasanatorium i Kongsberg i Norge. Her var der mennesker, der gav mig det jeg havde brug for: Ren luft, menneskelig omsorg og fantastiske oplevelser i naturen”.

Karsten Yde, astmabarn på Kongsberg

Et lille stykke Danmarkshistorie - i Norge Op mod 5000 danskere bærer i dag rundt på et lille stykke Danmarkshistorie. Det er de ”gamle astmabørn”, der i perioden 1950-1979 blev sat på Oslobåden og sendt knap fire måneder på astmasanatorium i Norge, fordi datidens behandling ikke var tilstrækkelig.

Astmahjemmet i Kongsberg • Astmahjemmet ligger 2 km fra byen Saggrenda i Kongsberg Kommune i Norge • Astmahjemmet var en gave fra Norge til Dansk Røde Kors, som tak for hjælpen under krigen, og blev officielt indviet 5. september 1950 • Ca. 5000 børn fra 2-13 år var afsted • Børnene var afsted i 3 1/2 måned.

A f Stine Ramly ng

Behandlingen på astmahjemmet i Norge bestod af medicin, frisk luft, varieret kost og menneskelig omsorg. De astmabørn man modtog på sanatoriet i Norge havde det meget forskelligt.

– Der var stor spredning i børnenes fysiske og psykiske tilstand. Nogle havde blå læber, fordi de manglede ilt, andre hostede meget og andre igen så bedre ud fra starten. Vi fik børn op til Norge, som bogstavelig talt aldrig fik et anfald under opholdet, mens andre ofte måtte ind og sidde i inhalationsrum for at få undersøgt, hvad de fejlede, siger Hanne Krogh, der er uddannet forsorgspædagog og som var ’Tante Hanne’ på astmahjemmet i halvandet år fra sommeren 1970.

Man forsøgte at gøre det hjemligt for børnene, selv om det var et behandlingshjem.

Kongbergs forstander Thyra Jensen blev benævnt ”Plejemor” og en del af personalet blev kaldt for ”tanterne”.

For nogle var opholdet den bedste tid i deres liv, for andre var bl.a. adskillelsen fra forældre et stort traume.

– I dag ville man ikke sende små børn afsted alene i knap fire måneder, men dengang var det sådan man gjorde. Ligesom astmabørn indlagt på hospitalet hjemme i Danmark kun måtte få besøg af deres forældre to gange ugentligt, fordi det gav for meget uro med de grædende børn, fortæller Hanna Krogh.

Her, 30 år efter at astmahjemmet lukkede, har mange af de gamle astmabørn fun-

det hinanden igen på facebook i grupperne ”Venner fra Astmahjemmet i Kongsberg” og ”Astmahjemmet i Norge”. Derudover mødtes nogle af dem sågar i virkeligheden i januar, da knap 50 mennesker havde sat hinanden stævne i Skanderborg for at udveksle gamle minder.

Hanne er en af drivkræfterne i at få samlet gamle astmabørn og vil lave en bog om astmasanatoriet.

Er du gammelt astmabarn fra Kongsberg og ønsker du kontakt med andre?

Du kan enten finde dem på i Facebookgrupperne ”Venner fra astmahjemmet i Norge” og ”Astmahjemmet i Norge” eller ved at ringe til Hanne Krogh på tlf.

22 47 86 05

27

Scrapbog fra dengang man fik:

Astmalindring i de norske fjelde I dag har astmabørn medicin med i skoletasken. Fra 1950 til 1979 havde man ikke den mulighed, der blev børn med slem astma sendt til de norske fjelde på astmasanatorium i Kongsberg i Norge. Via facebook deler børnene, der i dag er voksne, deres minder om inhalationsrum, stensamlinger og identitetstab.

I ndsamlet og redigeret af Stine Ramlyng

farvel til mor og far

Foto fra Go ogl

e Ma ps

g kongsber

”

Jeg husker, at jeg skulle dele køje med en pige, jeg ikke kendte og at stort set alle børnene blev søsyge på turen. Tidligt om morgenen blev vi vækket, så vi kunne se indsejlingen i Oslofjorden, og det land vi skulle være i de næste mange måneder.

Gunhild Skou, 60 år, var på astmahjemmet som 11-årig i 1962.

larsens

plads

Turen fra Larsens Plads i København til Astmahjemmet i Kongsberg med Oslo-færgen tog ca. 20 timer. Den sidste bid af ruten foregik med bus.

”

Jeg husker, da jeg stod i afgangshallen med et nummer om halsen. Vi havde alle fået tildelt et nr. som også var syet ind i alt vores tøj. I 1971 var jeg nr.

23. Mit nummer blev råbt op, og det var farvel til familien.

Karen Møller Mørck, 54 år, var på astmahjemmet to gange første gang som 10-årig i 1968 og i 1971 som 13-årig

28

marts/april 2012

Børnene blev visiteret til at komme på astmasanatoriet af Dr. Flensborg på Rigshospitalet.

De børn der kom fra fattige kår kunne søge sygekassen om kaution for opholdet, mens børn af mere bemidlede forældre skulle betale 10 kr. per døgn. Rejse- og lommepenge til børnene udgjorde 75 kr., som forældrene indbetalte inden afrejsen.

”

Vi spillede lang- og rundbold på et jævnt stykke jord foran astmahjemmet. I 1972 lavede vi 'store' 6. klasser teater. Om aftenen var de store børn ofte nede i kælderen og høre plader, som de unge pædagoger havde med, vi lavede læderting, arbejdede med glasperler og brugte løvsav til at lave brevknive med.”

Bill Jørgensen, 51 år, var på astmahjemmet tre gange, første gang som 6-årig i 1967 og herefter som hhv. 9- og 11-årig.

Astmahjemmet – også bare kaldet Kongsberg – troner på klipperne i de norske fjelde, ca.

300 meter oppe.

Et nyt hold astmabørn

”

Der var flere attraktive hverv, man kunne opnå som enkeltperson, fx var der en, der havde det ærefulde hverv at hejse flagene. Nogle gange skiftede det hver uge og nogle gange hver 14. dag.

Der var to danske flag med et Røde Kors flag i midten.”

Karsten Yde, 57 år, var på astmahjemmet som 10-årig i 1955..

Oversigt over stuerne fra 1962 På hvert hold var der op til 60 børn i alderen ca. 2 til 13 år, som sov på stuer med 6 drenge eller 6 piger på hver.

Børnene snittede barkbåde, som de satte i bækken. Bevaret siden 1962 af Gunhold Skou.

Point for bedste sengeredning

29

Plejemor u

nderholder

”

Når jeg fik et astmaanfald om natten håbede jeg, at det var Plejemor, der var tilkaldesygeplejerske den nat. Når hun havde lyttet på mine lunger og givet mig medicin, blev hun nemlig siddende på sengekanten indtil medicinen begyndte at virke. Hun spurgte, hvordan jeg havde det, og hun trøstede og opmuntrede med et klap på skulderen eller ved at holde i hånd.

Mor til 5.000

i 1960

astmabørn Thyra Jensen var astmahjem mets forstanderinde, og bå de børn og tant er husker hende, som en aktiv og kunstog musikinteresseret kvin de, der holdt af flagrende, farverige geva ndter. Hun blev Plejemor med stort P fo r næsten 5.00 0 astmabørn og havde sit vi rke på astmah jemmet fra 1952 til det lukk ede i 1979.

Norman Nielsen, var på Astmahjemmet i vinteren 1960 til 1961.

Om vinteren var der masser af sne og bakkerne omkring astmahjemmet blev n indtaget til skiløb i de . uft ldl fje kolde friske

”

Naturen deroppe var helt fantastisk.

Astmahjemmet lå i et område, der var nært knyttet til byens opståen og sølvminerne. Vi fandt klippehuler, ledte efter sølv og sendte barkbåde af sted i bækken. Vi plukkede også blåbær og legede fangelege i skoven, og jeg blev næsten fri af min sygdom.”

Karsten Yde, 57 år, var på astmahjemmet som 10-årig i 1965

Skiløb fra 1953

fastelavn 1958

Der blev holdt fastelavn, opført teaterstykker og leget vandkamp. Underholdning og små kulturoplevelser var en vigtig del af hverdagen på astmahjemmet.

Tante Jytte og stensamlingen

Tante Jytte var ”geologen”, der opfordrede børnene til at finde sten – eller juveler, som de blev omtalt – i naturen. Hendes begejstring over stenene smittede af på en stor del af børnene.

30

marts/april 2012

”

74 på Kongsberg, 19 Inhalationsrummet

Mine værste minder handler om inhalationsrummet, hvor jeg sammen med en hel gruppe andre børn kom ind i et rum og blev sat side ved side. Her fik hvert barn så en slags gummigasmaske på. Ekstrakt af fx hund eller hest blev hældt op i en kolbe, der stod og boblede, og så gik akten ellers ud på at sidde og trække vejret gennem masken for at undersøge, om det var noget, man ikke kunne tåle. Jeg husker stadig lugten af gummi og den voldsomme viden om, at ”nu går du ind i det her, og du kommer ikke ud, før du har fået et anfald”. Når anfaldet så kom, fik vi ofte en sprøjte med adrenalin. Fælles for os astmabørn var jo, at vi var underbehandlede i en grad, så ethvert astmaanfald var mere eller mindre på liv og død.”

Karen Møller Mørck, 54 år, var på astmahjemmet to gange, første gang som 10-årig i 1968 og i 1971 som 13-årig.

”

Jeg sagde det aldrig højt til nogen, men der er da perioder hvor jeg har tænkt ”Jeg orker ikke mere”, når jeg igen ikke kunne trække vejret. Jeg følte mig anonymiseret, mine forcer og interesser var ikke det, der talte. Hjemme havde jeg en position og blev set. Jeg følte mig meget alene uden min søster, som jeg altid var sammen. Jeg opfattede mig selv som rimelig selvkørende, inden jeg tog af sted, men på en måde tabte jeg min person, min identitet ved opholdet.”

”

Astmahjemmet i Kongsberg står virkelig som et fysisk og psykisk slaraffenland for mig. Det var nok ikke helt det samme for de børn, som ikke kunne forstå, hvorfor de ikke kunne være sammen med deres forældre.”

Bill Jørgensen, 51 år, var på astmahjemmet tre gange, første gang som 6-årig i 1967

”

Karen Møller Mørck, 54 år, var på astmahjemmet to gange, første gang som 10-årig i 1968 og i 1971 som 13-årig.

Det aktive friluftsliv havde en væsentlig del af den terapeutiske virkning på os astmabørn. Det var i hvert fald vendepunktet for mig, når det gjaldt fysisk udfoldelse.”

Finn Johannessen, 66 år, var på astmahjemmet som 12-årig i 1958.

”

Hver anden dag var vi til konsultation hos lægen.

Her blev vi undersøgt og fik sprøjter med det, vi ikke kunne tåle, og vi fik også taget såkaldte svedeprøver med nogle elektroder på huden, som skulle teste for æg- eller melallergi. Jeg led bl.a. af eksem og hver aften af tanterne smurt efter alle kunstens regler og fik bundet hænderne ind. For mit vedkommende for at undgå at smøre alt salven af i sengetøjet, mens det for andre primært handlede om, at de ikke skulle kradse sig selv til blods i søvne, hvis eksemet kløede.”

Bill Jørgensen, 51 år, var på astmahjemmet tre gange, første gang som 6-årig i 1967 og herefter som hhv.

9- og 11-årig.

Foto fra 1970 (nr. 3 fra højre er Bill Revsgaard Jørgensen med indbundne eksemhænder)

Farvel til astmahjemmet Astmahjemmet i Kongsberg lukkede i 1979, tiderne var skiftet, der var bl.a. sket markante forbedringer af astmaudredningen og –behandlingen. Efter 1979 og frem til slutningen af 1990’erne afholdt Astma-Allergi Danmark tre uger lange frivillige vinterlejre for danske astmabørn forskellige steder i de norske fjelde. Lige så langsomt ebbede interessen ud i takt med den fortsat stigende forbedring af både medicin og udredning af astma.

Tak til Især tak til Tante Hanne Krogh, Gunhild Skou, Finn Johannessen, Karsten Yde, Birgit Brisson, Norman Nielsen, Erling Bent Pedersen, Karen Mørck, Bill Jørgensen for at bidrage med erindringer, anekdoter, optegnelser og fotos.

31

Spørg rådgivningen Du kan kontakte os på to måder Enten kan du kan ringe til os mandag til fredag mellem kl. 9.00-12.00 og onsdag mellem kl.16.00-18.00 på 43 43 42 99 (gratis og for alle) Er du medlem, kan du bruge vores Net-Rådgivning, hvor du kan sende dit spørgsmål til os per mail – via vores hjemmeside. Du skal bare have medlemsnummeret parat – så svarer vi dig, inden der er gået fem hverdage og ofte før.

Ewa Daniél Toksikolog

Betina Hjorth Ernærings- og Husholdningsøkonom

Christine Højer Eriksen Sygeplejerske

Jeannette Amsinck

Sundhedsplejerske

Janne Sommer

Pollenbiolog

Skal jeg gemme alle boner for at få støtte?

M

in søn har astma og eksem, og jeg skal søge kommunen om merudgifter efter §41 i Lov om Social service. Udover reglerne om, at der skal være tale om et barn under 18 år, med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, samt regler om minimumsbeløb, så er vi blevet uenige om, hvorvidt jeg skal dokumentere mine udgifter ved at gemme boner?

Venlig hilsen Erik

!

Kære Erik Det er svært at give et entydigt svar. Når du søger kommunen om hjælp til dækning af merudgifter, skal der laves et overslag over omfanget af de behov, som barnet efter al sandsynlighed vil få i det kommende år, og hvad det medfører af merudgifter.

Det er oplagt, at det ikke er muligt at dokumentere fremtidige merudgifter med kvitteringer mv. idet udgifterne endnu ikke er afholdte. Lovgivningen er klar. I servicelovens § 41, stk. 3 står der:

32

marts/april 2012

”Der skal sandsynliggøres merudgifter … ”.

Men i bekendtgørelsen (nr. 347 af 18.4.2011) står i § 4: ”Merudgifterne kan fastsættes på grundlag af sandsynliggjorte eller dokumenterede udgifter.” Det har fået kommunerne til at kræve dokumentation.

Socialministeriet ændrede i 2011-udgaven af Vejl. nr. 3 om særlig støtte til børn og unge og deres familier og lavede denne tilføjelse til pkt. 147: ”At merudgifterne skal være sandsynliggjorte betyder, at kommunalbestyrelsen ikke kan kræve dokumentation for afholdelsen af udgifterne.” I pkt.

151 er teksten blevet ændret til: ”Modtageren af ydelsen bør ved opfølgningen kunne sandsynliggøre eller eventuelt dokumentere de væsentligste udgifter, pågældende har haft, siden ydelsen blev fastsat. Det vil gøre det nemmere at få fastsat en rimelig merudgiftsydelse, specielt når modtageren får ydelsen for første gang.”

I 2011-vejledningen er det således to steder (pkt. 147 og pkt.

151) blevet forsøgt tydeliggjort, at merudgifter skal sandsynliggøres.

Mange forældre til børn med handicap har det helt fint med at dokumentere, hvilke merudgifter de har haft i det forløbne år. Nogle forældre finder, at det generelt faktisk er lettere at sandsynliggøre det kommende års merudgifter ved at dokumentere det forløbne års afholdte udgifter i form af boner mv. i stedet for at skulle sandsynliggøre merudgifterne ved beskrivelser mv.

Mit svar er altså ikke entydigt, men lige så meget op

til, hvad I føler jer mest trygge ved i forhold til at holde styr på omkostningerne i det daglige. I kan finde mere hjælp her: http://www.dukh.dk/hjelp-tilselvhjelp/merudgifter-tilborn/praksisnytnr72011.pdf Venlig hilsen Betina Hjorth

Kan jeg smøre min krop i mandelolie, når jeg krydsreagerer på mandler?

J

eg er allergisk over for det meste pollen, og min blodprøve for birk er så høj, at den er umålelig. Jeg er blevet gjort opmærksom på, at jeg skal tænke over krydsallergier, hvilket ikke er helt let, da jeg elsker alt frugt og grøntsager. Jeg har en normal sund hud, som jeg smører med mandelolie i et tyndt lag. Jeg ved, at birk kan krydsreagere med mandler, men gælder det også mandelolie?

Venlig hilsen Michaela

!

Kære Michaela Der er som regel ingen sammenhæng mellem pollenaller-

gi/krydsreaktioner og anvendelse af produkter til huden. Det er nemlig to forskellige allergier, der er tale om. Mandelolie giver sjældent allergi, og desuden er proteinerne i olien nedbrudt ved hjælp af opvarmning. Så der burde altså ikke være noget til hinder for, at du fortsat anvender mandelolie til din hud.

Du nævner også, at du elsker frugt og grøntsager, og det er helt rigtigt, at birk og andre former for pollen kan krydsreagere med forskellige fødevarer. Du skal dog være opmærksom på, at listen over de fødevarer, der krydsreagerer med fx birk, ikke er en forbudsliste, men kan bruges som en vejledning i, hvilke fødevarer du skal være op-

mærksom på. Det frugt og grønt, du ikke reagerer på, kan du sagtens spise.

Når kroppen reagerer på nogle frugter og grøntsager, er det fordi den ikke kan skelne mellem de allergifremkaldende stoffer/proteiner i pollen og lignende proteiner i fødevarer. Fx er der proteiner i mandler, som ligner proteiner, der er i birk, og det kan kroppen reagere på, hvis man spiser mandler og samtidig er allergisk overfor birk.

Venlig hilsen Jeannette Amsinck

Har jeg frugtallergi?

J

eg har fået konstateret fruktosemalabsorption og er i tvivl om, det er en slags allergi og vil høre om I kender til dette. Jeg får meget ondt i maven, når jeg ved en fejl får spist noget med fruktose. Jeg synes, det er svært at finde noget om dette emne, og er der noget der hedder frugtallergi?

Venlig hilsen Tilde

!

Kære Tilde Fruktosemalabsorption er ikke en allergi, men mere en funktionel tarmlidelse, og vi ved derfor

ikke så meget om emnet. Og nej, der findes ikke noget, der hedder frugtallergi.

Læge Eivind Gudmand-Høyer skriver i en artikel, at det formentlig handler om hvilke mængder fructose man indtager, da det kun er frit fruktose og kun hvis forholdet mellem fruktose og glucose er ”skævt”, at fructosen malabsorberes. Der, hvor det sker i naturen er i æbler, pærer og honning.

Når du har symptomer, kan det være en idé at skrue ned for mængden af disse frugter og evt. juice. Alternativt at lade dem indgå som en del af et større måltid.

Fruktose i form af kommercielt

fremstillede fruktose-sirupper benyttes især i USA som sødemiddel i softdrinks, slik og kager. Nogle af disse sirupper indeholder op til 90 % fruktose. Derudover benyttes fruktose i forskellige sportsdrikke og som sødemiddel til diabetikere.

Du kan læse mere om emnet her: www.gastrolab.dk Venlig hilsen Betina Hjorth

33

Videoguide til at:

Få det bedre med dit

atopiske eksem

De klassiske informationspjecer lever stadig, men hos Videncenter for Allergi vil man gerne sikre, at mennesker fra alle samfundslag opnår bedst mulig viden om deres sygdom. Derfor laver man også professionelle webvideoer - seneste skud på stammen er videoen om atopisk eksem. Videoen har sit helt eget site - nemlig atopisk-eksem.dk.

Bag om atopisk eksem • 20 % af alle børn i Danmark i alderen 0-5 år får atopisk eksem. I 75 % af tilfældene forsvinder sygdommen i løbet af barndommen eller puberteten. Atopisk eksem rammer dog også unge og voksne.

• Har en af dine forældre børneeksem, så er der 30 % risiko for, at du får det. Har begge dine forældre det, så er der 75 % risiko for, at du får det.

• Læs mere om børneeksem på astma-allergi.dk/ eksem

A f M artine B entsen

Stillbilleder fra videoen, som du finder på: atopisk-eksem.dk Det kan være svært at læse om, hvordan man smører sit eksembarn bedst, mens en video, der viser hvor meget, og i hvor tykt lag. Man skal smøre, kan hjælpe en godt på vej.

Det er noget af filosofien bag en ny video om børneeksem eller atopisk eksem.

Professor, overlæge Lone Skov ved afdelingen for Hudsygdomme og allergi på Gentofte Hospital har været med til at tilrettelægge indholdet, og hun er ikke i tvivl om, at videoen er et godt supplement til de klassiske pjecer.

-Først og fremmest, så er det ikke alle, der kommer herind og får en pjece, og det er heller ikke alle, der er så gode til at læse

34

marts/april 2012

eller som i det hele taget får læst en pjece.

Her er video et rigtig godt alternativ og et supplement til pjecerne. For videoen kan danne billeder ved at vise fx, hvordan du smører dit eksem. Samtidig er nettet let tilgængeligt, så det bliver lige pludselig nemt for nye patienter at få viden, siger hun.

Målgruppen for filmen er hovedsagelig forældre til børn. Op til 20 % af alle børn i Danmark får børneeksem. For de fleste går eksemet væk i puberteten, men atopisk eksem rammer også unge og voksne.

Find filmen her

På atopisk-eksem.dk kan du finde filmen.

På sitet gives også en række gode råd om

kløe, indsmøring og håndeksem lige til at downloade og printe. Hudlæger vil automatisk modtage filmen på dvd til brug i deres praksis. Andre interesserede kan rekvirere eksemplarer i Videncentret, så længe lager haves.

Filmen om atopisk eksem er produceret i et samarbejde mellem afdelingen for Hudsygdomme og allergi på Gentofte Hospital, Pædiatrisk afdeling, Herlev Hospital, speciallægepraksis, Astma-Allergi Danmark, Atopisk Eksem foreningen og Sundhedsstyrelsen.

Andre web-videoer fra Videncenter for Allergi om håndeksem: handeksem.dk.

Fra medlem til medlem og lokalnyt Fra medlem til medlem Digt indsendt af Ulla Borgen, Odense:

Træk vejret!

Jeg kan ikke trække vejret. ”Luk øjnene og koncentrér dig.

Hvor svært kan det være”.

Bare en enkelt lille bitte vejrtrækning.

Mit hjerte banker i små hop.

Så hårdt at jeg kan høre det.

Mine ører er ved at sprænges. ”Kom nu, træk vejret!”

Min krop er tung som bly.

Jeg kan ikke se, jeg kan ikke høre.

Jeg kan ikke røre mig. ”Er der nogen?” ”Kom nu, træk vejret.

Du kan godt”.

En vejrtrækning af gangen.

Det skal nok gå, så kan jeg komme hjem.

Hjem.

Der er så meget jeg mangler at sige og gøre.

At tilgive, blive tilgivet, elske.

Er det virkelig nu jeg skal dø?

Jeg vil ikke, jeg vil ikke, jeg vil ikke. ”Træk vejret”.

Det kan ikke allerede være slut. ”Træk vejret!”

Sommerhus i Nordjylland udlejes Huset er på 77 m2 og ligger på Brøndbækken 71 i Øster Hurup i Nordjylland. Huset indeholder tre soverum med seks sovepladser (to i hvert rum). I badeværelset er der bruser og vaskemaskine og tørretumbler. I køkken/ alrum er der opvaskemaskine, køle/frys, ovn, kogeplader, brændeovn, tv, parabol, dvd, radio med cd og båndspiller. Trægulve i alle opholdsrum. Huset ligger på lukket vej med kun 800 m til god og børnevenlig strand. Der er 2000 m til byens havn, 200 - 1500 m til indkøb og spisesteder. Rygning og husdyr er ikke tilladt.

Prisen ligger fra 2800 kr. - 4200 kr. + forbrug alt efter sæson. Henvendelse for yderligere oplysninger kan ske enten på tlf. nr. 21472226 eller på mail fru-lillian@ fiberpost.dk.

Ferie ved havet i Ebeltoft – sommerhus velegnet for allergikere I Øer ved feriebyen Ebeltoft ligger ”Toppen”, højt beliggende i sommerhusområde tæt ved vandet.

Hyggeligt træhus, ny-moderniseret, der ligger for enden af blind vej i meget rolige og børnevenlige omgivelser.

Røgfrit og nemt at rengøre med klinker og trægulv. 3 værelser med 6 sovepladser. Køkken med ny opvaskemaskine og kombiovn. Badeværelse med brus og ny vaskemaskine. Hyggelig stue med brændeovn og Playstation2. Stor græsplæne og terrasse med stort overdækket areal samt Weber gasgrill. Se mere på www.voressommerhus.dk. Tlf. 86 98 09 95 eller mmp@post5.tele.dk.

RETTELSER TIL BLAD NR. 1-2012 I blad nr. 1-2012 vil vi gerne rette følgende: • På side 12 skrev vi, at ViFAB havde ’gennemført undersøgelsen’, de har kun ’offentliggjort’ den.

• På side 13 røg kilden ud af pladsmangel. Kilden til teksterne i Dit Alternative Leksikon er ViFAB. • På side 13 er den rette web-adresse til Sammenslutningen af Alternative Behandlere: alternativ-behandling.dk.

• På side 21 i guiden ’Vildt Fedt’ var prisen på cremen Abena Intensive Care næsten tre gange så høj, som angivet. Den korrekte pris er inkl. moms og fragt 127 kr. Den kan ikke købes på apoteket, men her: www.abenaprivat.dk

HUSK AT TILMELDE DIG ASTMA-ALLERGI DANMARKS NYHEDSBREV: astma-allergi.dk/ tilmeldnyhedsbrev

Lokalnyt NORDSJÆLLAND Generalforsamling Der indkaldes til generalforsamling i Astma-Allergi Nordsjælland mandag d.19. marts kl.19.00 i Frivilligcenter Hillerød, Fredensvej 12 C, 3400 Hillerød.

Dagsorden : 1. Valg af dirigent 2. Årsberetning 3. Regnskab 4. Forslag til arbejdsopgaver 5. Valg af medlemmer til bestyrelsen 6. Valg af revisor 7. Indkomne forslag 8. Eventuelt Forslag, der skal behandles på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 7 dage før.

Adressen er Astma-Allergi Nordsjælland c/o Ingelise Biering, Toftemarken 33, 3200 Helsinge eller 2biering@mail.dk Ny Lungecafe Der er startet en ny Lungecafe i Frederiksværk.

Adressen er Skjoldborg, Valseværksstræde 5 A, Frederiksværk.

Her afvikles der jævnligt arrangementer. Tidspunkter og emner vil kunne ses på vores hjemmeside.

World asthma day Tirsdag den 1. maj kl. 13 - 17 Vi er i Slotsarkaderne I Hillerød og tilbyder i dagens anledning lungefunktionsmåling, kuliltetest, vejledning i inhalationsteknik, medicin m.m. og konkurrencer med små præmier.

Læs mere på: www.astma-nordsj.dk som løbende opdateres.

Vh Ingelise Biering

NORDJYLLAND Nu er det to år siden lokalforeningen for Nordjylland lukkede ned.

Vi har i en overgangsperiode på de sidste to år fungeret som netværksgruppe.

Overgangsperioden er nu slut, og der planlægges ikke flere aktiviteter i Nordjylland fra vores side.

Vi vil gerne takke for tiden der er gået. Tak til alle, der har bakket op om vores arrangementer.

Har du ideer til kommende arrangementer, kan henvendelse ske til Astma-Allergi Danmark.

På vegne af netværksgruppen Karin Dahl Assing

Allerød lungecafe Skovens Vej 6, Allerød.

Tirsdag den 20. marts kl. 15 – 17.: Orientering fra Apoteket.

Tirsdag den 17. april kl. 15 – 17: Kort oplæg ved fysioterapeut Jette Sanderhoff og derefter gåtur i skoven med indlagte øvelser, der styrker musklerne.

35

Al henvendelse til: Astma-Allergi Danmark. Tlf. 43 43 59 11

AstmaAllergı marts/april 2012

Allergodil (azelastin) mod høfeber ®

Undgå røde øjne og løbende næse

igt! t r u h r Virke

Allergodil® (azelastin) Næsespray Indikation: Allergisk rinit. Dosering og indgivelsesmåde: Næsespray. Voksne og børn over 6 år: Et pust i hvert næsebor 2 gange dagligt. Bør ikke anvendes til børn under 6 år uden lægens anvisning. Effekt opnås inden for 15 minutter efter indgift. Virkningen varer mindst 12 timer efter indgift af sidste dosis. Hold hovedet opret efter indsnusning. Herved undgås en eventuel bitter smag. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller hjælpestoffer. Særlige advarsler og forsigtighedsregler: Der mangler dokumentation om effekt og sikkerhed hos børn under 6 år. Interaktioner: Der er ikke udført specifikke interaktionsstudier. Der forventes ingen klinisk relevante interaktioner. Graviditet: Bør kun anvendes med forsigtighed til gravide. Amning: Azelastin bør kun anvendes på tvingende indikation i ammeperioden.

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner: Ikke mærkning. Bivirkninger: Det kan forventes at 1 – 10 % af de behandlede oplever bivirkninger. Almindeligste bivirkninger er irritation af næseslimhinden og bitter smag. Overdosering: Der er ikke rapporteret tilfælde af overdosering efter anvendelse af næsespray. Varenummer: 000799. Pakninger og priser pr. 9. januar 2012: Næsespray, 0,14 mg/ dosis, 70 doser; ingen fast pris. Udlevering: HF. Tilskudsstatus: Klausuleret tilskud. Markedsføringsindehaver: Meda AS, Solvang 8, 3450 Allerød. www.meda.dk.

Allergodil® (azelastin) Øjendråber Indikation: Forebyggelse og behandling af symptomer forårsaget af sæsonbetinget allergisk conjunctivitis. Forebyggelse og behandling af symptomer forårsaget af ikke-sæsonbetinget allergisk conjunctivitis.

Dosering og indgivelsesmåde: Øjendråber. Sæsonbetinget allergisk conjunctivitis: Voksne og børn over 4 år: En dråbe i hvert øje to gange dagligt. Dosis kan øges til fire gange dagligt. Bør tages forebyggende ved forventet kontakt med allergener. Ikke-sæsonbetinget allergisk conjunctivitis: Voksne og børn over 12 år: En dråbe i hvert øje to gange dagligt. Dosis kan øges til fire gange dagligt. Hver enkel behandling bør begrænses til maksimalt 6 uger, da sikkerhed og effekt kun er demonstreret i op til 6 uger. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller hjælpestoffer. Særlige advarsler og forsigtighedsregler: Som med andre oftalmologiske væsker anbefales det ikke at anvende Allergodil® ved samtidig anvendelse af kontaktlinser. Interaktioner: Ikke relevant for behandlingen. Graviditet: Bør kun anvendes med forsigtighed til gravide. Amning: Kan ikke anbefales. Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner: Det er ikke sandsynligt, at en mild forbigående irritation, der kan komme efter applikation, kan have betydning. I tilfælde af uklart syn bør patienten informeres om at vente med at køre bil eller betjene maskiner, indtil synet igen er klart. Bivirkninger: Lejlighedsvis mild, forbigående irritation af øjet. Bitter smag er rapporteret i sjældnere tilfælde. I meget sjældne tilfælde kan forekomme allergiske reaktioner. Overdosering: Ikke forventelig. Varenummer: 000475. Pakninger og priser pr. 9. januar 2012: Øjendråber, opløsning 0,05 %, 6 ml; ingen fast pris. Udlevering: HF. Tilskudsstatus: Klausuleret tilskud. Markedsføringsindehaver: Meda AS, Solvang 8, 3450 Allerød. www.meda.dk.

Forkortet i forhold til de af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresuméer. De godkendte produktresuméer kan vederlagsfrit rekvireres hos Meda AS eller ses på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

36

marts/april 2012 Meda AS · Solvang 8 · 3450 Allerød · Tlf. +45 44 52 88 88 · www.meda.dk · info@meda.dk