2017
Året, der gik WWW.ASTMA-ALLERGI.DK
FOTO: JESPER STEGMANN MORTENSEN
A
stma-Allergi Danmark er patienternes stemme, og vi gør alt, hvad vi kan for at påvirke meningsdannere og skabe øget opmærksomhed på astma- og allergiområdet. Det gør vi både ved hjælp af kampagner, debatindlæg, pressearbejde og ikke mindst ved at deltage i en lang række råd, arbejdsgrupper og netværk. Vi har længe arbejdet for at sætte fokus på de manglende kompetencer på allergiområdet, og det var derfor glædeligt, da Sundhedsstyrelsen på sundhedsministerens bestilling i starten af 2017 kom med fem anbefalinger til at styrke allergiområdet. Styrelsen anbefaler blandt andet, at regionerne sikrer mere tværfagligt samarbejde og prioriterer efteruddannelsen af læger og andet sundhedspersonale på allergiområdet.
Fra Bornholm til Borgen
Hvert år er Astma-Allergi Danmark desuden med på Folkemødet på Bornholm, og i år deltog vicedirektør Anne Holm Hansen i flere gode debatter, ligesom vi også selv var vært for et politisk samtalerum. Derudover trillede Allergikaravanen også rundt og tilbød gratis priktest og rådgivning til Folkemødets deltagere. Som altid har vi også besøgt Christiansborg både i foråret og i efteråret 2017. Her priktester vi Borgens ansatte, og samtidig tager vi en snak med politikerne om vigtige emner på astma- og allergidagsordenen. Astma-Allergi Danmarks Rådgivning er også på pletten og kan svare på spørgsmål om stort og småt i forhold til astma, allergi, høfeber og eksem.
Den Blå Krans har vokseværk Der er fart over feltet for det Astma-Allergi Danmarks internationale allergimærke, Den Blå Krans. Der findes flere tusinde produkter med mærket – og der kommer hele tiden flere produkter og nye produktgrupper til, både i Danmark og i udlandet, hvor produkter med allergimærket nu findes i mere end 60 lande. I 2017 har de første lommeletter fået Den Blå Krans på sig, og hvis man vil passe på sin hovedbund, kan man
FOTO: COLOURBOX
Vi arbejder for astma- og allergisagen
nu også få allergimærket lusekur. Går man efter Den Blå Krans, der er uden fx parfume, formaldehyd og MI, er man sikker på at minimere sin risiko for at få allergi og symptomer på en allerede kendt allergi. Hold dig opdateret om allergimærket på Den Blå Krans’ Facebook-side (Jeg vælger allergimærket Den Blå Krans) og på Instagram (@denblaakrans) samt på www.astma-allergi.dk.
Pollentælling til danskerne Hver dag i pollensæsonen tæller AstmaAllergi Danmark pollen som en hjælp til landets pollenallergikere, der med Dagens Pollental og Dagens Pollenvarsling bedre kan holde styr på deres høfeber og forberede sig til den følgende dag. Et helt team af pollentællere tømmer dagligt de to pollenfælder i henholdsvis København og Viborg, og ved hjælp af mikroskop tæller de manuelt prøverne med de bittesmå pollenkorn fra blandt andet birk, bynke og græs. 2017 bød på en danmarksrekord, da elletræerne i marts smed ekstraordinært mange pollen og dermed slog rekorden fra 2015. Også elmetræerne havde en fest, da der blev registreret dobbelt så mange elmepollen i forhold til året før i både København og Viborg. På grund af den våde og kølige sommer bød pollensæsonen 2017 dog også på milde perioder for allergikerne. I