Page 1

Udgivet af Astma-Allergi Danmark

www.astma-allergi.dk

Nr. 6 nov./Dec. 2010

Brændeovne er stadig skidt for lungerne Mød vores bestyrelse

De arbejder for dig Lægen kan stille diagnosen

vi hjælper dig til at leve med den

Stort tema: Astmaens ansigt

Carsten Jensen: Uden astma var jeg blevet en anden forfatter Og 3 andre personlige fortællinger om at leve med en kronisk sygdom

Nu vil EU lovg iv om alle e rgiplante


ALLERGI TJEKKET

DE FLESTE AF NEUTRALS PRODUKTER ER SvANEMæRKEDE

DEKLARERET I SAMARBEJDE MED ASTMA-ALLERGI FORBUNDET

Hvor meget parfume har du på – ad gangen? Parfume kan øge risikoen for allergi. Alligevel finder du parfume i utallige cremer, vaskemidler, sæber og rengøringsmidler. Jo flere parfumer du omgiver dig med, jo større bliver din risiko, og det gør ikke livet lettere for hverken dig eller din familie. Du kan dog vælge at blive helt fri for parfume. Neutral har udviklet en hel serie produkter til rengøring, vask, baby og personlig pleje. De er fulde af gode og virksomme ingredienser, som renser og plejer. Derudover leder de dig og din familie sikkert uden om parfumer og andre unødvendige tilsætningsstoffer, der kan øge risikoen for allergi. Start dit eget allergitjek lige nu. Tjek ind på www.allergitjekket.dk – og se hvor nemt du kan udvikle dine egne parfumefri zoner derhjemme.


Leder & Indhold

Har du prøvet ikke at kunne få luft? ”Jeg var disponeret for ensomhed. Årsagen var ganske banal. Jeg havde astma.” Sådan indleder forfatteren Carsten Jensen et af kapitlerne i sin personlige historie ”Af en astmatisk kritikers bekendelser”. Enhver, der har prøvet det – eller har venner eller familie, der er påvirket heraf, ved at astmaen har mange ansigter. Der er følelsen af angst og ensomhed. Der er uvisheden. Hvornår sker det igen? At éns hals snører sig sammen, og man gisper efter luft. Astmaen trækker sine spor langt op i voksenlivet, det er en kro-

nisk sygdom, og den påvirker vores sind ofte mere end vi ved eller vil være ved. Det psykologiske aspekt er et vigtigt element – ikke kun ved astma, men alle former for sygdom, og i dette nummer fortæller flere generationer om deres liv med astma. Der er den fortvivlede og til tider irriterede far til en tre-årig med astmatisk bronkitis, en teenager, der mest af alt hader at være anderledes, en 35-årig, der endelig har forliget sig med sin astma og bogaktuelle Carsten Jensen, der fortæller om den ensomhed, som førte ham ind i bøgernes verden.

Jeg håber, du kan bruge de personlige skildringer til at forstå din egen astma bedre eller til at forstå din næstes sygdom og acceptere den for, hvad den er: En del af et menneske, du holder af. Rigtig god læselyst

Jesper Mortensen formand

tema Astma – fire personlige fortællinger 9

Dagbog fra en passiv astmatikers hverdag

12

Astmaen måtte gerne begrænse mig mindre

15

Har jeg givet min søn astma?

16

Beskueren – interview med Carsten Jensen Artikler

21

KLUMME: Pollentango i Buenos Aires

22

En dag i Rådgivningen

24

Brændeovne bør ikke være primær varmekilde

26

De arbejder for dig – Astma-Allergi Danmarks bestyrelse FASTE SIDER

6

Kort & Godt

28

Mad med Merete

31

Spørg Rådgivningen

32

Nyt fra forskningen

34

Fra-medlem-til-medlem

34

Lokalnyt

Brændeovne bør ikke være primær varmekilde Hyggeligt ser det ud, når ilden knitrer bag glaslågen, men en undersøgelse fra Danmarks Miljø Undersøgelser bekræfter, at forurening fra brændeovne i områder med tæt beboelse truer vores helbred. Læs side 24

Medlemstilbud 14

Børneeksem rammer også voksne – er du ramt? Kursustilbud

30

Lej en ferielejlighed med havudsigt i Sydspanien Forsidefoto: Isak Hoffmeyer

”Dæmonen i mine lunger” Den bogaktuelle forfatter Carsten Jensen fortæller i et personligt interview om, hvordan den voldsomme astma, der plagede ham i barndommen og ungdommen, kom til at påvirke hans opvækst og forfatterskab. Læs interviewet, der er en del af temaet, på side 16


HØRT I RÅDGIVNINGEN Må politiet lade hunde gennem­ søge min bil, hvis jeg har husdyr­ allergi, og kan jeg kræve, at de rengør den bagefter?

Betina Hjorth, leder af Rådgivningen

Hvad politiet har ret til, og hvad du har krav på, kan vi desværre ikke svare på i vores rådgivning, der må du kontakte politiet.

Du kan også ringe til Rådgivningen med dine spørgsmål om astma, allergi og eksem. Mandag til fredag kl. 9.00-12.00. Onsdag også mellem 16-18. Ring på 43 43 42 99.

Udgiver Astma-Allergi Danmark Universitetsparken 4 4000 Roskilde Tlf. 43 43 59 11 Fax 43 43 54 33 blad@astma-allergi.dk www.astma-allergi.dk Ansvarshavende chefredaktør Lise Nørgaard Redaktør Martine Bentsen mb@astma-allergi.dk Øvrig redaktion Karoline Lawætz Betina Hjorth

4

Produktionsansvarlig Helle Schultz Direktør Thorkil Kjær AstmaAllergi Nr. 6 – Nov./dec. 2010 Oplag: 18.500 AstmaAllergi udkommer seks gange årligt. Næste blad 1/2011 udkommer 5. – 8. januar Deadline er 15. november 2010. Løssalgspris er 40 kr.

ISSN 0900-4262 Trykt med vegetabilske farver på papir, der er ISO 1400 1 Certificeret, Emas mærket samt PEFC certificeret. Denne tryksag er produceret CO2 neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S Tryk K. Larsen & Søn

No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

Grafisk tilrettelæggelse Scanad Reklamebureau Annonceekspedition Jonna Vinther Dansk Mediaforsyning ApS Klamsagervej 25, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 40 88 jvi@dmfnet.dk www.dmfnet.dk

Bemærk at Astma-Allergi Danmark ikke kan tage ansvaret for virkning af annoncerede produkter. Ligeledes er indholdet af indsendte artikler og læserbreve udtryk for skribenternes egne holdninger. Rådgivningen Hele landet Tlf. 43 43 42 99 Telefonen er åben alle hverdage kl. 9.00-12.00 samt onsdag kl. 16.00-18.00


Beskyt dig mod influenza

Hvis du har astma, har du ret til at blive vaccineret GRATIS Tilbuddet gælder fra: 1. oktober – 31. december 2010

Det kan være en god ide at blive vaccineret, selv om du føler dig sund og rask Kan influenza være farlig?

Har vaccinationen bivirkninger?

For de fleste er influenza en mild sygdom. Men har du astma, kan du have en øget risiko for at blive alvorligt syg af influenza. Det gælder især, hvis din astma er svær at kontrollere, eller du har en astma med kronisk obstruktion. Spørg din læge, hvis du er i tvivl.

Du kan blive øm dér, hvor du bliver stukket, få feber eller blive lidt utilpas. Symptomerne forsvinder typisk i løbet af et par dage. Vaccinen kan ikke i sig selv give influenza.

Hvad er risikoen for at få influenza? Influenza er skyld i sygdom hver vinter, særligt i perioden december til marts. Hvert andet til tredje år er der en influenzaepidemi, hvor 1 ud af 5 får influenza.

Se efter vaccinationsdage i din lokalavis, hos kommunen eller spørg din læge. Læs mere på: beskytdigmodinfluenza.dk

Kan jeg få influenza, selv om jeg er vaccineret? Vaccination mod influenza beskytter de fleste, men ikke alle. Så du kan godt få influenza, selv om du er vaccineret, men forløbet vil oftest være mildere.

Beskytter vaccinen også mod den nye influenza A (H1N1)? Ja, vaccinen beskytter i år både mod den almindelige influenza og den nye influenza A (H1N1).

På den sikre side


Vores indsats mod bynke-ambrosie har virket:

EU vil lovgive om plante POLLEN: Først tog vi i Astma-Allergi Danmark sagen op, og fik gjort myndighederne opmærksomme på, at der skulle sættes aktivt ind, hvis ikke den stærkt allergifremkaldende plante bynke-ambrosie skulle brede sig i hele landet. Og nu er alarmberedskabet i gang på EU-plan, hvor man vil lovgive mod planten, der

allerede er en stor plage i USA og Centraleuropa. – Jeg er så glad for, at vores arbejde har givet pote, det er fremsynet af EU og giver håb for fremtiden for de mange millioner pollenallergikere i Europa, siger AstmaAllergi Danmarks biolog og leder af de danske pollentællinger Janne Sommer.

Frøene fra planten har vist sig at blive importeret i fuglefrøblandinger, og EU’s forslag handler om, at der skal fastsættes en grænseværdi for, hvor mange frø fra bynke-ambrosie, der højst må være i fuglefrøblandinger. Forslaget var til afstemning i oktober (efter bladets deadline red.).

Dansk læge fik pris for ny viden om eksem ANERKENDELSE: Hans opdagelse kan forbedre livet for eksempatienter over hele verden. Den danske læge og ph.d. Jacob Pontoppidan Thyssen har påvist, at manglen på et specifikt protein i huden – filaggrin – øger risikoen for at udvikle håndeksem betydeligt blandt mennesker, der lider af børneeksem. Opdagelsen kan bl.a. forbedre diagnostik, prognose og behandling af eksempatienter. For det arbejde modtog den 35-årige læge fra Gentofte Hospital en pris for bedste originale forskningsprojekt på den Europæiske Kongres for Kontaktdermatitis. Foruden æren følger der med prisen 2.000 euro. Hans resultater er offentliggjort i British Journal of Dermatology.

2000 flere birkepollen i 2010

Nu får striberne også kransen DEN BLÅ KRANS: Babypudder, babylotion, hudsalve, zinksalve og Alt-i-en vask er de fem nye babyplejeprodukter i MATAS-striber, der både er økologiske og deklareret med Den Blå Krans. Dermed får dit barn nu også stribede plejeprodukter med minimal risiko for allergi. Den nye serie kan købes i MATAS-forretninger – priser mellem 34 og 64 kroner.

6

POLLEN: Årets pollensæson var kendetegnet ved at være ganske usædvanlig. Den voldsomme kulde til langt ind i marts forsinkede opstarten af årets pollensæson med fire uger. Men så bragede det løs med pollen. I Viborg slog el pollenrekord med 357 ellepollen den 26. marts, og da birken afsluttede sin sæson ,stod det klart, at der havde været næsten 2000 flere birkepollen, end der i gennemsnit er på en sæson. Sæsonen for græspollen toppede samtidig med årets Roskilde Festival og gav mange dage med meget høje græspollental på over 100.


kort & GODT

Änglemark hjælper barnenumser med at være parfumefri Ka'nel gi' allergi? ”Der kommer snart gang i julelækkerierne og julemaden med kanel. Og kanel, fx strøet på risengrøden kan give udslæt omkring munden hos børn med børneeksem – det sker faktisk forholdsvis ofte. Kanel(aldehyd), også kaldet cinnamal, er et parfumestof, der også er kendt for at kunne give kontakteksem.” 

DEN BLÅ KRANS: Små barnenumser kan nu glæde sig over, at COOP’s blemærke Änglemark har fået Den Blå Krans. Det betyder, at bleerne bl.a. er helt uden parfume, farvestoffer og anden kemi, der kan virke irriterende på den sarte babyhud. Samtidig har en lang række andre plejeprodukter fra Änglemark også fået Den blå krans, så hele familien kan pleje sig selv – helt uden parfume. Bleerne og plejeprodukterne kan købes i COOP’s butikker over hele landet.

Dorte Sørensen, sygeplejerske hos Astma-Allergi Danmark

Græsallergi og vaccination – vil du deltage i undersøgelse? UNDERSØGELSE: Den lungemedicinske forskningsenhed på Bispebjerg Hospital søger frivillige græsallergikere til et projekt om vaccination (desensibilisering) for græspollen. Undersøgelsens formål er at indsamle detaljerede oplysninger om, hvad der sker i kroppen, under de godkendte vaccinationsforløb mod græspollen. Undersøgelsen er godkendt af de danske myndigheder. De ansvarlige læger er overlæge Vibeke Backer og læge og PhD Kristian Aasbjerg. Hvis du lider af græsallergi (høfeber), og kunne tænke dig at deltage i undersøgelsen, så læs mere om forsøget på: www.graes­allergi.dk.

De 5.000 kr. gik til familien Fohlmann LEGAT: Det blev Haderslev-familien Fohlmann, der løb med sommerhuslegatet på 5.000 kr., som søsterloge nr. 19 havde stillet til rådighed til en astma- eller allergiplaget familie fra Haderslev i juli-udgaven af AstmaAllergi Bladet.

7


TEMA: Astma – fire personlige fortællinger

Astma er en folkesygdom Hvordan er det at have astma? Hvordan lever man med sygdommen – eller lever man mod den? Det er et emne, der ligger os meget på sinde i AstmaAllergi Danmark, for vi ved, at astma er så meget mere end blot medicin og lungefunktion. Vi har derfor bedt en lille håndfuld blandt de 300.000 danskere, der har astma, om at give deres version af, hvad der gemmer sig bag diagnosen. Det er blevet til fire meget personlige og forskellige beretninger om angst, medicin, søvnløse nætter og utallige indlæggelser. Og én ting står klart: Selv om astma rent fysisk sidder i lungerne, så sidder den følelsesmæssigt også i hjertet. Eller ligger lige under huden. God læselyst til et førstehåndsindtryk af astmaens ansigter på tværs af alder og køn.

8


Fra en passiv astmatikers dagbog:

Mon hun stadig hoster, når jeg kommer hjem? At leve sammen med en astmatiker kan sætte gang i voldsomme mentale processer hos den pårørende. Familiefar Peter Borberg fortæller her om de indre kampe – mellem fornuft, følelse og skyld – der er forbundet med datterens hoste.

Af Peter Borberg, mag.art. & journalist/Foto: Privat

Det starter i reglen som et hæst host fra barneværelset. Derpå et host mere. Så ét til. Og endnu ét. Lampen tændes. Øjnene spærres forsigtigt op i det skarpe lys. Dynen kastes til side. Den skinbarlige – og alt for vågne – virkelighed er nok engang en stressindjagende kendsgerning. En kendsgerning, der kan sætte store følelser i gang hos den, der ikke hoster: Den passive astmatiker. En sådan er jeg. 38 år. Gift og far til to piger, Frida på 4 år – ”Fire et halvt!” insisterer hun – og Silje på 2 år. Frida lider som så mange andre børn i hendes alder af astmatisk bronkitis. Det begyndte, da hun var omkring et halvt år gammel. Mange dage i træk med timelange hosteanfald. Især om natten, især i vinterhalvåret. Hoste, som – udover medlidenhed – hurtigt viste sig at bringe de mest egenrådige og usympatiske sider frem i hendes far. Fra stilfærdige konstateringer som »Jeg kan ikke falde i søvn på grund af den hoste« over den mere bekymrede »Hvad stiller vi op med den hoste?« til det totale kollaps »Jeg bliver sindssyg af den hoste!« Min hustru og jeg konsulterede naturligvis egen læge, der så Frida i ørerne, lyttede til hende for derefter – ikke overraskende – at hive den gode gamle »Der er også meget virus i omløb for tiden« op ad skuffen. Da den diagnose efterhånden

overskred sidste salgsdato, blev vi anbefalet at sidde med Frida ved et åbentstående vindue. Lidt frostklart vintervejr midt om natten skulle nemlig være godt for de trængte luftveje. Det viste sig at være mest effektivt, når det gjaldt udviklingen af permanent søvnunderskud og hold i nakken hos forældrene. Frida blev ved med at hoste. Hun virkede imidlertid ikke selv generet af det. Hun legede, som hun plejede, og hun sov om natten. Hendes mor kunne tilsyneladende også acceptere og abstrahere fra, at der periodevis var langstrakte forløb med konstant hoste. Det samme kan ikke siges om Fridas far. Hendes hoste var i færd med at blive et tema i mit liv. Jeg irriteredes til stadighed på grund af eget søvnunderskud, når jeg var sammen med min datter. Og jeg tænkte på, hvordan det mon gik med hosten, når jeg var på arbejde. »Mon hun

stadig hoster, når jeg kommer hjem?« spekulerede jeg. Det gjorde hun. Hele tiden denne evindelige hoste. Ingen pauser. En stressfaktor, der svarer til den, man måtte føle, hvis en person konstant prikkede en på skulderen eller blæste med en fløjte ind i ens øre. »Vil du ikke nok forsøge at lade være med at hoste hele tiden, Frida!?« hørte jeg en dag mig selv sige til min datter, som så på mig som den store idiot, jeg var. Jeg måtte væk fra hende. Altså sådan rent lydmæssigt. Ørepropper og en madras i stuen. Et par timer senere er ørepropperne gledet ud, og hosteriet fra barneværelset gør så småt sit indtog igen. Endnu en nat med for mange vågne timer og stadigt eskalerende bideri mellem mor og far. »Hun skal til vagtlægen!« vrisser jeg og gestikulerer med bilnøgle og overfrakke, at

Hverdagen med et astmabarn Er det rigtigt, at børn, der får astmamedicin ikke bliver så høje? Er det rigtigt, at børn med astma helst ikke skal blive forpustede? Er det rigtigt, at tændte stearinlys forværrer astmatisk bronkitis? På hjemmesiden astmabarn.dk kan du finde svarene under Fup og Fakta og samtidig blive klogere på, hvordan andre familier tackler hverdagen med et astmabarn

9


TEMA: Astma – fire personlige fortællinger

nu skal der saftsusme gøres noget ved det her problem. »Lad nu være at opføre dig hysterisk,« tysser min kone og foreslår, at madrassen trækkes helt ned i kælderen. Faderlig og barnagtig Der skiftes lægehus, og en ny læge tager bestik af Frida. ’Det lyder unægteligt som astmatisk bronkitis,’ siger han og udskriver en recept på det hostedæmpende Airomir og det forebyggende Spirocort. Begge dele inhaleres gennem maske. Efter en uge med lige dele hoste og daglige kampe for overhovedet at få Frida til at tage imod masken, kommer virkningen. Hosten aftager for siden at forsvinde. Fra at have trådt vande i de dybeste mentale kloakker, stryger Fridas far til himmels. Madrassen i kælderen stilles væk, ørepropperne smides ud. Der udveksles kys og kram til mor og datter, så snart øjnene udhvilet slås op om morge-

En god Glutenfri morgenmad gør dig lidt klogere! De mest brugte varianter forhandles hos Føtex, BILKA, Kvickly, Superbrugsen og SuperBest. Øvrige varianter kan købes hos: www.allergikost.com

nen. Følelsen »Jeg er bare så lykkelig – min datter hoster ikke«, stråler ud af faren, når han fløjtende tager af sted på arbejde. Overskuddet varer to uger, så begynder Frida at hoste igen. Søvndrukkent og tvært går turen tilbage til lægen, der skriver en henvisning til Astma- og Allergiambulatoriet. Her foretages de første grundige undersøgelser af Frida, som efterhånden har rundet de to år. Hun måles, vejes og priktestes. Og skriger som en besat. »Stakkels lille pige,« siger moren medfølende med tårer i øjnene. »Stakkels mig,« tænker faren. Prøverne viser ikke tegn på alvorlige astmatiske lidelser. På Astma- og Allergiambulatoriet slår de til lyd for, at »det er helt normalt« i forvisningen om, at Frida en dag vokser fra sin astmatiske bronkitis. Det er ikke sket endnu. Hun trækker stadig sin daglige dosis Spirocort gennem masken. Og hun trækkes til stadighed med en far, der har gjort hendes problem til sit eget. At være passiv astmatiker er for mit vedkommende lig med et liv, som periodevis er spændt ud mellem fornuftens faderlige omsorg og følelsernes barnagtige egenrådighed. I det spillerum må jeg kæmpe min egen indre kamp med en skyldfølelse over, at mit fokus retter sig mod mine egne frustrationer frem for en empatisk imødekommelse af Fridas behov for støtte.  ■

Du kan også blande dig i astma-debatten på vores hjemmeside astma-allergi.dk, klik på fanen Astma og underfanen Debat.

10


ALLERGI NEJ TAK! Så enkelt gør du alle dine øreringe hudvenlige:

1. Fjern ørekrogen på dine øreringe.

3. Sådan! Nu har du hudvenlige øreringe. 2. Sæt øreringene på Blomdahls hudvenlige stift.

Vælg mellem stift, ring eller krog i ren medicinsk titan: ny DESIGN PAT PEND

Findes hos guldsmede og kosmetolger der bekymrer sig om din hud og dit helbred! Find nærmeste forhandler på www.da.blomdahl.com

www.da.blomdahl.com


TEMA: Astma – fire personlige fortællinger

Hvis jeg kunne ændre bare at min astma ikke begræns For de fleste unge føles fremtiden som en uendelig mængde af muligheder, men hvis du aldrig kan være mere end en halv time fra sygehuset, eller du altid skal have en person tæt på dig, der kender din sygdom, så kommer du hurtigt til at føle dig begrænset, og dermed også anderledes på den ikke altid lige fede måde.

Af Martine Bentsen/Fotos: Privat

”Fitnessinstruktør, lagermedarbejder, idræts­ lærer, bager…” Hold da op! Frederikke læser hele den lange liste igennem. Listen over jobs, hun aldrig kan få, uddannelser, hun aldrig kommer til at kunne gennemføre. Hun er 15 år og går i 9. klasse. For hendes klassekammerater er problemstillingen anderledes. De skal træffe et valg mellem uendelig mange uddannelsesmuligheder. De skal vælge fra, hun skal vælge til. – Jeg kan tydeligt huske lige netop det her øjeblik, at jeg står med brochuren i hånden og ser sort på hvidt, hvad jeg ikke kan blive. Dét påvirkede mig, det var der, at det blev meget tydeligt, at jeg ikke er som alle andre, siger hun og fortsætter: – Men da jeg så tænkte over det, så var

12

det jo alligevel ikke nogle af de her job, jeg gik og drømte om overhovedet. Pludselig blev jeg bare meget bevidst om, at min astma sætter begrænsninger for mit liv. Hvis jeg kunne ændre bare én ting, så skulle det være, at min astma ikke begrænsede mig så meget. Indlagt 20 gange på to år Vi skruer tiden to år tilbage. Det er sommer. Der er fire dage til skolen slutter, og eleverne på Egtved Skole vinker farvel til endnu et skoleår og drager på sommerferie. Frederikke er 13 år, og som hun står der på skolens græsareal med sine klassekammerater, er hun bare en af klassens udadvendte og fodboldglade piger, der døjer med lidt græspollenallergi. Netop i dag syntes den dog ekstra slem.

Hun føler sig skidt tilpas. Hun forlader de andre og går tilbage til klasseværelset for at tage en allergipille. Den hjælper ikke. Hun har svært ved at få vejret, så hun går og trykker ind på sin hals for ligesom at prøve at presse luft ned i lungerne. Det hjælper ikke. Hun er bange. På skolens kontor kan de se, at hun har det skidt, så de sender hende hurtigt over til lægehuset på den anden side af gaden. En af lægerne giver hende ilt med det samme, tager telefonen og ringer efter en ambulance, mens flere af husets læger kommer til for at hjælpe. De efterfølgende to år bliver Frederikke indlagt 20 gange på Kolding Sygehus med sin astma, der viser sig at være anstrengelsesudløst. To af gangene er hun på spejderlejr, hvor bl.a. røgen fra bålet får hendes astma til at blusse op. En tredje gang er ved juletid, hvor klassen puster deres julelys ud på en gang, og røgen fra stearinlysene fylder rummet, og hendes lunger gisper efter luft. Altid en hvad-nu-hvis-plan De mange astma-anfald får Frederikke og hendes familie til at lægge en plan, fx befinder hun sig aldrig mere end en halv time væk fra et sygehus. Desuden er hendes mor aldrig langt væk og i sin taske har Frederikke også altid sin medicin og et brev, der beskriver hendes sygdom. Og da hun i sommer var på campingferie med tre veninder, bo-


én ting, så skulle det være, ede mig så meget ede hendes mor i den anden ende af campingpladsen, hvis der skulle ske noget. – Det er klart, at den konstante plan for hvad-nu-hvis, den kan føles begrænsende, den ville være rar ikke at skulle leve med. Samtidig med den konstante uvished om, hvornår jeg får et anfald igen – om det er om tre minutter eller om tre år. At være anderledes Frederikke ved godt, at hendes astma gør hendes liv anderledes end andre unges. – Jeg kan huske en episode, hvor vi var på ferie med nogle af mine forældres venner og deres børn, hvor der blev sagt, at nu skulle alle børnene op og børste tænder, hvortil jeg svarede: jamen skal de ikke have deres medicin først? For mig var det det mest naturlige i verden at tage medicin. Jeg skal også huske mig selv på ikke at løbe efter bussen, og jeg kan ikke tåle at drikke alkohol og må heller ikke, for så er jeg ikke klar i hovedet, hvis jeg får et anfald. Hun har gennem sit forløb talt med en psykolog på sygehuset og fået et løbeprogram, som rent faktisk gør hende i stand til at løbe næsten 10 minutter uden problemer. – Det har betydet meget for mig at få snakket om min sygdom, og hvad den gør ved mit liv, og hvordan det påvirker mig, og det hjælper mig meget til at se ud over de begrænsninger, der er, siger hun og fortsætter:

Frederikkes råd… Til andre unge med astma: Få snakket med nogen om, hvad du kan med din sygdom og hvad du ikke kan, lad væ’r med at lade dig begrænse, selvom det er nemt Til familie og venner: Giv støtte, men ikke for meget, hvis jeg har en mor, der er overbeskyttende og siger, pas nu på hele tiden. Så bliver det trættende, vær opmærksom, men ikke for overbeskyttende.

– Jeg er meget aktiv KFUM-spejder, er både seniorspejder og assistentleder for andre børn. Selvom der er en masse forhindringer, så har jeg valgt at lige meget, hvor meget astmaen begrænser mig, så skal den IKKE gå ud over min spejder. For spejder er det, der holder mit humør oppe, når det hele er lidt svært, og hverdagen går lidt for meget op i sygdom, og hvad jeg ikke må. Det er vigtigt, at man går op i noget, så man kan tænke på noget andet end at være syg. Uddannelsesdrømmen ligger derfor også klar: først efterskole, så gymnasiet, og så vil Frederikke læse til jordemoder. ■

• Beskytter imod husstøvmider og deres allergifremkaldende stoffer • Silkeblødt microfiberstof med enestående luft- og fugtudledning for optimal sovekomfort • Leveres både som betræk til madras, dyne og pude, og som dyne og pude.

Astma-Allergi Danmark tilbyder camps for unge med astma, sådan en var Frederikke med på i efteråret 2009. Her i bladet og på vores hjemmeside www.astma-allergi.dk annoncerer vi nye kurser.

Frederikke Laulund Grau Andersen 15 år og går i 9. klasse Bor i Egtved i Jylland med sin mor og lillebror, der også har astma Var lige under et halvt år gammel, da hun fik konstateret astmatisk bronkitis. Som 13-årig fik hun sit første astma-anfald, og de efterfølgende to år var hun indlagt 20 gange på Kolding Sygehus med sin astma, der er anstrengelsesudløst. Hun har i skrivende stund ikke været indlagt i et halvt år.

Kontakt: Kontakt: MvGAllerGuard Consult ApS

Tlf.: +45 +45 6617 2511 •• Mob.: Mob.: +45 +45 4063 3552 Fax: +45 +45 6617 6617 2510 info@allerguard.dk www.allerguard.dk E-mail: mvg@image.dk •• www.mvg-indeklima.dk

13


Det gør en forskel at behandle eksemhud rigtigt Astma-Allergi Danmark inviterer til eksemskole

s i t a r G Det ser grimt ud, klør og giver uro. Børneeksem/atopisk eksem kan gøre hverdagen sur for både børn og voksne. Heldigvis nytter det at forebygge og behandle eksemet rigtigt. Lær hvordan på Astma-Allergi Danmark eksemskole, hvor vi fortæller om: • Hvornår kommer der udbrud af børneeksem • Hvordan ser det ud? • Hvordan behandler du og forebygger forværring? • Vi kommer også ind på emner som arvelighed, miljø, hudpleje, allergiøkonomi samt de nyeste forskningsresultater og behandlingsprincipper.

Vi har god tid til at besvare jeres spørgsmål. I pausen kan du få rådgivning om smøreteknik og prøver af forskellige produkter til hudpleje. Kurset er for alle med børneeksem: unge, voksne og forældre til børn med eksem.

Astma-Allergi Danmark

Kurserne er gratis takket være et sponsorat fra Astellas Pharma A/S

23. november 2010 – House of Innovation, Jernbanegade 27, 6000 Kolding 2. februar 2011 – DGI-Byen, Tietgensgade 65, 1704 København V 16. marts 2011 – Hotel Helnan Phønix, Vesterbro 77, 9000 Aalborg 30. marts 2011 - Ringsted Kongrescenter, Nørretorv 22, 4100 Ringsted 13. april 2011 - Hotel Impala, Vestre Ringvej 53, 8600 Silkeborg Alle dage 18.30-21.30 Tilmelding kan ske til Astma-Allergi Danmark på telefon 43 43 59 11 eller info@astma-allergi.dk


TEMA: Astma – fire personlige fortællinger

Har jeg givet astmaen videre til min søn? 35-årige Maria Debel Jensen har nu forliget sig med, at hun har astma. Hun har også en forstående chef, der selv har astmabørn, og ved at Maria en gang i mellem må blive hjemme med voldsomme hosteanfald. Men det fylder hos Maria, at hun ikke ved, om hendes søns hoste er hendes skyld.

Af Martine Bentsen/Foto: Privat

Hun var i slutningen af teenageårene, da hun første gang fik konstateret astma, men den i dag 35-årige Maria Debel Jensen syntes ikke, den var et problem, og holdt op med at tage sin medicin og levede livet. Ind imellem fik hun anfald, men syg var hun i al fald ikke, mente hun. I foråret 2010 fik hendes kæreste nok. Hans nerver hang i laser over den uafbrudte hoste, som gjorde ham bekymret. Da hun endelig gik til lægen, efter en veninde også havde taget fat i hende, blev det klart, at det stod slemt til. – Der gik det op for mig, hvor meget af mit liv jeg har brugt på at hoste, og at jeg har taget alt for let på min hoste gennem årene. Nu tager jeg min medicin hver dag, og både muskel- og konditionstræner, siger hun. Min yngste søn hoster Til daglig arbejder hun i en bølgepapvirksomhed, og chefen har selv astmabørn, så når hun lægger sig syg, fordi hun nærmest er ved at hoste en lunge op, så er der forståelse. – De sidste par måneder har jeg lært at lytte til min krop, jeg ved, at hvis jeg fx har travlt, så hoster jeg oftere, siger hun. Parrets yngste søn, der nu er knapt et år får astmaspray, og det holder hans hoste nede, men familiens læge vil ikke give en diagnose endnu, fordi han er så lille. – Jeg har erkendt, at jeg har astma, og at det er en del af mig. Men det gør mig ked af det at se, at han hoster ligesom sin

mor, og at hans hoste holder op, når han får medicin. Så er det, jeg ikke kan lade være med at tænke: Har jeg givet ham det – også selvom jeg ved, at børn af raske forældre også kan få astma. Hvor er astma i det offentlige rum? Maria Debel Jensen kunne godt tænke sig, at der kom mere fokus på astma i offentligheden. – Det er lidt en skjult sygdom, og jeg oplever ofte, at folk, jeg ikke kender, går en stor bue uden om mig, når jeg hoster, fordi de tror, jeg er forkølet og derfor smitter, siger hun. Hun håber, at et øget fokus på sygdommen vil få flere ud af busken og blive medicineret, så de også kan få et bedre liv. ■

ALLERGY CONTROL® allergibetræk beskytter mod påvirkning fra husstøvmider i sengen. Effekten er bl.a. dokumenteret i et studie med danske børn.

ALLERGY CONTROL betræk kan bestilles til madrasser, puder og dyner. Vælg mellem stof i microfiber eller luksus bomuld i rene naturmaterialer. Begge betræk har optimal luft- og fugtafledning med høj sovekomfort. Nu med 60 dages Tilfredshedsgaranti. Læs mere på www.jepsenhealthcare.dk

Maria Debel Jensen 35 år Bor i Børkop med sin kæreste og deres to små børn på hhv. et år og fire år Arbejder som logistik/speditør-assistent i en bølgepapvirksomhed Har haft astma siden slutningen af teenageårene, dog aldrig slemt, men i foråret 2010 brød den voldsomt ud.

Kontakt vores kundeservice for priser, bestilling og info/rådgivning.

Ring ☎ 4499 1432

Fokus på allergi, astma og eksem siden 1989

15


TEMA: Astma – fire personlige fortællinger

Beskueren Når selv overlæger bruger ens litterære beskrivelse af et astma-anfald til at blive klogere på fænomenet, så har man et særligt talent. Og det har forfatter Carsten Jensen, som sent i livet fik selvtillid nok til at iværksætte sig selv som forfatter, men som tidligt i livet blev klog på astmaens grumme væsen. I november måned udgiver han bogen Ud, vi mødte ham til en snak om, hvordan astmaen har påvirket hans forfatterskab.

Af Martine Bentsen/Foto: Isak Hoffmeyer

– Jeg var disponeret for ensomhed. Årsagen var ganske banal. Jeg havde astma. For 18 år siden besluttede Carsten Jensen, at han ville beskrive de barndoms grundvilkår, der havde gjort ham til den, han var blevet. Tankerne nedfældede han i en bog, som han kaldte ”Af en astmatisk kritikers bekendelser”. Det er derfra det indledende citat er hentet. Den astmatiske boble, som hans barndom og ungdom udspandt sig i, havde givet ham et forspring som beskuer. Og den evne udnyttede han til fulde i bogen ved at holde sit 10-årige selv ud fra kroppen og levere en stærkt rammende og præcis beskrivelse af, hvordan et astma-anfald føles før, under og efter, det udspiller sig. Så præcis var beskrivelsen, at litteraturen og lægevidenskaben mødtes et par år senere, da Carsten Jensen på Rigshospitalet var ved at få undersøgt sin datter for astma, og en overlæge betroede ham, at beskrivelserne af astma-anfaldet i bogen havde givet ham – overlægen – mulighed for at forstå, hvad hans astmapatienter gennemlevede. Astmaen lagde forfatterkursen Året er nu 2010. Carsten Jensen har sagt ja til at lade sig interviewe til AstmaAllergi Bladet, og vi mødes i hans lejlighed på Østerbro. Over kaffebrygningen i køkkenet

16

fortæller han historien om overlægen, og om glæden ved at få blotlagt, at hans datter ikke skulle trækkes med den sygdom, der plagede ham de første tyve år af hans liv. Men hvordan har han det så nu? Hvordan er det at være ex-astmatiker i 38 år, og hvad har de tyve år med en kronisk sygdom betydet for hans forfatterskab. – Jeg tror, jeg var blevet en anden forfatter, hvis jeg ikke havde haft astma. Jeg var blevet en langt mindre intellektuel forfatter, og så tror jeg, at jeg uden astmaen var blevet forfatter ti år tidligere, siger han. Årsagen, understreger han, skal findes i den usikkerhed og totale mangel på selvtillid, som astmaen bidrog til, og som i lang tid fik ham til at isolere sig – mere eller mindre ufrivilligt. – Der er ingen tvivl om, at jeg i forvejen var disponeret for at læse, men fordi astmaen satte nogle fysiske begrænsninger for mig, fx at jeg ikke kunne dyrke sport af nogen art, så gjorde den også sit til, at jeg søgte tilflugt i bøgernes univers. Lærte at fremprovokere min astma Inden han gik ud af 1. klasse havde den 7-årige Carsten Jensen læst 20-30 bøger. Moren havde også astma, og det var fra hende, at Carsten Jensen lærte, at astma ikke kun var en fysisk tilstand, men at det psykosomatiske spillede en stor rolle.

– Min mor fik astma som 22-årig, hun havde lav selvtillid, tillagde sig en offermentalitet, fandt trøst i den og gav det videre til mig. For mig var følgerne total mangel på selvtillid. Fravær af ambitioner. Jeg vidste aldrig, hvad jeg ville med mit liv. Min astma blev en del af min identitet. Og jeg lærte at fremprovokere min astma for at få kærlighed og omsorg fra min mor og omverdenen. For mig blev sengen den naturlige endestation, jeg tilbragte så meget tid i den på grund af min astma, at jeg i dag nærmest nægter at gå i seng, uanset hvor syg jeg er, så vil jeg faktisk hellere lægge mig på sofaen. Min mor overvandt ligesom mig sin astma, men hun voksede aldrig fra offermentaliteten. I skolen blev Carsten Jensen fritaget fra gymnastiktimerne, og når de andre drenge spillede fodbold, stod han på sidelinien og fulgte med. Han blev en beskuer. – I Marstal havde min fysiske mindreformåen aldrig generet mig, her var den accepteret, og jeg følte mig aldrig udenfor, selvom jeg ikke deltog i de fysiske aktiviteter. Men det ændrede sig markant, da vi flyttede til Aalborg. Jeg var ni år gammel, og det gjorde mig langt fra populær, at jeg, fordi jeg læste så mange bøger, kunne svare på alle spørgsmålene, så blev man stemplet som klasseforræder. Ret hurtigt udviklede jeg derfor en overlevelsesstra-


Det må ikke blive en identitet at have astma. Livet er så langt større og rigere end at sidde på en stol og hive efter vejret.

17


TEMA: Astma – fire personlige fortællinger

Carsten Jensen 58 år Gift og har datteren Laura på 14 år fra tidligere ægteskab Født i Marstal på Ærø, hvor han boede til han var ni, herefter flyttede han med sin familie til Aalborg Forfatter til adskillige romaner og rejsebøger. Bogaktuel med rejsebogen Ud Havde slem astma til han blev 20 år. Tilbragte som 10-årig fire måneder på astmahjemmet i Kongsberg i Norge

Hans mere end veludviklede evne til at lytte og beskue gjorde ham til den fødte journalist, og han satte ud mod verden og skildrede dens sammensathed i et litterært sprog, der til sidst fik ham til at vove springet som romanforfatter. I sin aktuelle bog ’Ud’, har han samlet en række af sine mange rejseskildringer tilbage fra 1978, og kommenteret dem ud fra dels deres samtid og dels hans egen situation på det pågældende tidspunkt. – Rejserne blev min dannelsesrejse, men det var ikke selve rejsen, der betød noget, det var menneskene, jeg mødte, der interesserede mig. Jeg er nysgerrig af person, men også beskuende, og selvom jeg har kastet min kærlighed på flere lande, så ville jeg nok have svært ved at bosætte mig der. I takt med, at rejserne blev flere, fik jeg dog et stigende behov for at slå rødder, for at starte en familie. Han blev omsider far, og det er herfra, at hans aktuelle bog, har taget sin slutning. – At blive far var et stort eksistentielt spring – måske det største. Der er pludselig en, der er vigtigere end dig selv. Samtidig blev jeg meget bevidst om, at når jeg dør, så vil jeg være her i kraft af min datter, og derfor er det mit ansvar – ikke kun at tage hånd om nutiden – men at tage ansvar for fremtiden. Det har fået mig til at tage de

globale klimaforandringer meget alvorligt. Jeg mener, at vi komplet har valgt at ignorere, at vi om et par generationer lever i en helt anderledes verden. Det er som om, vi er blevet besat af nuet. Men vi er et produkt af 5000 års historie, vores bedsteforældre og forældre har kæmpet for, at vi skulle få et bedre liv end dem. Derfor agiterer jeg for, at vi i fællesskab må prøve at ændre en udvikling, der fører lige mod katastrofen. Kaffen er blevet halvkold, da hans telefon ringer, og der bliver en naturlig pause. Kaffen er dog stadig god. Den ryger ned, og da han lægger røret, er der et sidste spørgsmål, der trænger sig på. Er hans livshistorie bevis på, at der er håb for astmatikere? – Ja, selvfølgelig er der håb – også for astmatikere. I dag har astmatikere takket være lægevidenskabens udvikling mulighed for at leve et langt mere normalt liv, end da jeg var barn. Sygdommen behøver ikke mere blive et handicap eller en social stigmatisering. Det må ikke blive en identitet at have astma. Livet er så langt større og rigere end at sidde på en stol og hive efter vejret. Interviewet er slut. Vi giver hinanden hånden. Carsten Jensen kom ud af sin astmatiske boble, men astmaen, den kan man ikke tage ud af Carsten Jensen. ■

Astmaens væsen ifølge Carsten Jensen tegi – alt det, jeg ikke kunne være i skolegården, det kunne jeg være i fantasiens verden. Evnen til at beskue udviklede sig gunstigt med årerne. Carsten Jensen blev rigtig god til at se, afkode og fortolke mennesker og tekster. – Min astma gjorde mig voksen tidligt. Til gengæld har man en vis sejhed i modgang, jeg har indrettet mig på meget, som et lille firben, der skifter temperatur, alt efter om det er varmt eller koldt. Det gjorde mig også til en enormt god lytter. Læser, journalist, kritiker og forfatter 19 år gammel rejste Carsten Jensen af sted til Indien, det var hans første store rejse, og efter den vendte han hjem og begyndte på universitetet.

18

“For et barn er astma en stigmatiserende sygdom, den skiller ud og gør barnet til det, det nødigst vil være: anderledes. Astma disponerer for distance.” “Det mest skræmmende er vel dette, at noget, der er en naturlig livsfunktion, nemlig åndedraget, pludselig holder op med at være det, og kun lader sig gennemføre ved en bevidst anstrengelse af viljen.” “Men så er der disse øjeblikke, hvor fjenden drager bort, som et uvejr der letter, og kvælningens usynlige hånd slipper sit tag over munden. Det er øjeblikke af triumf, hvor jeg ved, at jeg endnu engang har sejret over dæmonen i lungerne. I et par minutter er jeg i stand til at opleve det selvfølgelige – at jeg trækker vejret – ikke som noget givet, men som en fylde af indre mening, måske endda som en nåde. Det er en oplevelse, der går både højere og dybere end nogen erotisk ekstase, der senere i livet er kommet til mig: Åndedragets mirakel, på samme tid kropslig opfyldthed og åndelig forløsning: jeg er igen mig selv i en dybere, større erfaring af dette udtryk, end jeg nogensinde senere skal opleve det.” Kilde: Citater fra bogen ’Fra af en astmatisk kritikers bekendelser’ fra 1992, udgivet på forlaget Samleren


Hensynsbetændelse og andre menneskelige reaktioner på astma Når den kroniske sygdom flytter ind, flytter mange nye følelser med. Lige meget om du er barn, ung eller voksen, påvirker astmaen dig også psykisk, og den påvirker dine nærmeste. Familieterapeut Helle Spanggaard fra Kempler Instituttet, der også underviser på AstmaAllergi Danmarks kurser, fortæller, hvad man kan støde på, når man får astma ind på livet.

Af Martine Bentsen/Foto: Kempler Instituttet

Når et barn får astma

Når en voksen får astma

Jo tidligere des bedre. Flere studier har vist, at jo tidligere, man bliver syg, des bedre muligheder har man for at leve med det. Det afhænger selvfølgelig af, hvor gode forældrene er til at acceptere, at der er et sygt barn i familien, og formår at gøre det til en del af hverdagen. Skal have lov at mærke tab. Hvis astmaen forhindrer ens barn i at dyrke hans eller hendes yndlingssport, så er det bare virkelig surt. Forældrene vil måske prøve at skåne og sige, du er til gengæld bare så god til alt muligt andet. ”Det kan da godt være far, men det er dykning, jeg vil gå til!” Tillad barnet at have de følelser og snak om dem til I fornemmer, at man fx kan introducere en anden sport.

Er glasset halvt tomt eller halvt fyldt. Måden, man tackler nyheden om en kronisk sygdom på handler meget om, hvem vi i forvejen er som personer. Nogle føler sig fuldstændig slået ud, mens andre oplever en stor taknemmelighed for det liv, man nu har. Mens andre igen blot er glade for endelig at have fået stillet en diagnose. Det betyder ikke så meget, om du er den ene eller anden type, så længe du er bevidst om, hvordan du er, så vil du også have nemmere ved at få råd og hjælp, for du kan fortælle specifikt, hvordan det påvirker dig.

Når en teenager får astma Det er ikke sjovt at skille sig ud. I teenageårerne har det stor betydning for en, om man er som de andre, og derfor er det yderst sårbart at fejle noget i den her alder. Hjælp dem evt. ved at finde andre unge, der har astma, som de kan dele deres følelser med.

Sådan takler du astmaen som pårørende… Husk de raske søskende. Vi har en tilbøjelighed til at overse dem, fordi vi fokuserer for meget på det barn, der er sygt. Pas på med at lav skåne-finten. Når et barn fejler noget, så rammer det ned i noget helt arketypisk, nemlig at vi skal skåne og hjælpe. Det kan blive til hensynsbetændelse, og til sidst bliver vi omvandrende serviceorganer. Men den omsorg medfører ensomhed. Det bedste – og sværeste – er at fortsætte hverdagen.

Spørg til hvordan de har det. Måden, du som pårørende kan lindre, er ved at spørge til, hvordan den astmaramte har det. Ikke, hvordan de klarer det. Har du brug for hjælp? Hvis du som forælder ikke kan gå på arbejde eller til sport uden at tænke på, hvordan barnet har det, så er det måske dig, der har brug for hjælp. Italesæt din bekymring. Hvis din teenagesøn ikke vil tage sin astmamedicin, eller din kæreste, mand eller kone ikke vil tage sin hoste alvorligt, så lad vær’ at skæld ud og sig: gå nu til lægen, tag nu din medicin! Italesæt i stedet, at du er bekymret, og at det er derfor, du kommer til at reagere stærkt. Plej parforholdet. Ingen familie trives bedre end forældrene har det. Husk ikke at glemme hinanden, mor og far!

Familieterapeut Helle Spanggaard fra Kempler Instituttet

19


EXOMEGA

Ny forbedret formulering Til irriteret og meget tør hud A-Derma Exomega er en serie vaske- og plejeprodukter specielt udviklet til børn og voksne med tør, irriteret og atopisk hud. Tør og irriteret hud er meget sensitiv over for påvirkninger udefra. Hudbarrieren bliver porøs, så den naturlige fugt fordamper og bakterier nemt kan trænge ind. Forskerne bag Exomega har netop styrket serien yderligere på dette punkt. Maksimal hudbeskyttelse En kombination af et nyt aktivt patent - Filaxerine® - og B3-vitamin genopbygger hudbarrieren og styrker hudens naturlige forsvar. Total tolerance Den nye Exomega formulering er baseret på ekstrakt fra den specielle Rhealba® havres spæde kimplanter. Patenteret anvendelse af ekstrakt fra kimplanterne eliminerer risikoen for reaktion hos personer, der er allergiske over for proteiner fra havrekorn. De tre Exomega plejeprodukter fedtcreme, creme og lotion har forskelligt fedtindhold tilpasset hudens forskellige behov. Produkterne er uden parfume og uden parabener.

Øger hudens fugtindhold Genopbygger hudens naturlige forsvar Dæmper kløe og irritation

Forhandles kun på apoteket

Med Rhealba® havrekim og Filaxerine®


En klumme fra de varme lande ved pollenbiolog Janne Sommer:

Pollentango i Buenos Aires

Har du nogensinde tænkt over, hvad der gør en rejse til en rigtig stærk oplevelse? Som går i blodet og sidder i kroppen længe efter, at du igen er landet i hverdagen? I slutningen af august var jeg en uge i Buenos Aires, Argentina på en international kongres for pollennørder. Om det var tango’en eller de store bøffer, der gjorde udslaget ved jeg ikke, men en hel måned efter flyder oplevelsen stadig rundt i mit blod! Argentina var valgt, fordi der her og i resten af Sydamerika er en spirende forskning inden for pollen og allergi – også kaldet aerobiologi. Vi er internationalt et lille selskab – vi er blot et par hundrede, når vi mødes. Jeg tilbragte første dag med en veninde, der bor i byen. Det blev et fantastisk første møde. En dag med nostalgiske antikmarkeder, længselsfuld melankolsk tango, festlig farlig Gauchos' dans med "boleadoras”, store saftige bøffer, kandiserede peanuts og varm kaffe fra gadehandlere samt rigtig

botanik-nørde snak i en giga storby, som på mange måder kunne være mit yndlingssted – Paris – og så alligevel meget meget anderledes. Kongressen blev afholdt på Museo Argentino de Ciencias Naturales. En eventyrlig kulisse af alle tænkelige ”full-size” kendis-dinosaurus skeletter. Dertil masser af små børn, hvis højlydte begejstring over dino’erne ude i hallerne, blandede sig med oplægsholdernes indlæg i forelæsningssalen. Et livsbekræftende sammenstød af historie; fortid, nutid og fremtid. Fra Danmark medbragte min kollega Carsten Ambelas Skjøth fra Danmarks Miljøundersøgelser og jeg to postere, der skulle fortælle de andre deltagere om det store pollenarbejde, vi laver herhjemme. Interessen for at høre mere var stor, og der blev lagt i ovnen til nogle fremtidige samarbejder på tværs af landegrænser. Selv fik jeg en masse ny viden med hjem til brug i mit daglige arbejde. Megen energi blev også

lagt i idé-udveksling, pleje og etablering af netværk under betingelsesløs indtagelse af enorme mængder kød og søde sager med dulce de leche! Til stor overraskelse og bekymring for nogle af de andre deltagere valgte jeg at gå rundt i Buenos Aires, for atmosfære oplever man ikke fra en taxa, og helt ærligt, så tror jeg, at risikoen for at køre galt i taxa i den vanvittige trafik langt oversteg faren for at blive overfaldet. Og måske er det årsagen til, at mit møde med byen blev så stærk en oplevelse. Som pollenekspert har det været befriende at komme væk fra skrivebordet og mikroskopet og indånde verden på ny.■ PS: Et stort tak til J.E. Langes Fond og GlaxoSmithKline der økonomisk støttede min deltagelse på ”9th International Congress in Aerobiology” i Buenos Aires, Argentina 23.-27. august (9th ICA).

21


Derfor rådgiver vi:

Lægen kan stil men hvordan man lever med den og får hverdagen til at fungere, det er her, vi kommer ind i billedet

6.45: Betina Hjorth er i DR-Byen. DR skal have en kommentar fra Betina på, hvad Astma-Allergi Danmark mener om, at fem personer har fået alvorlige allergiske reaktioner af forskellige slags Amo melblandinger.

9.01: ”Rådgivningen, du taler med Betina Hjorth”. ”Rådgivningen, du taler med Dorte Sørensen.” Der er gang i telefonerne, men der er også tid til lige at vende et par faglige oplæg. 8.46: På kontoret i Trekroner. Sundhedsstyrelsen skal have en kommentar på deres influenzakampagne. Og ja, det er en kat i en glaskugle til venstre i billedet af den slags, der kan rystes, og ja, det er kattehår, der er inde i.

Tekst og fotos: Martine Bentsen

En kvinde ringer til Astma-Allergi Danmarks Rådgivning. Hun har to børn. Det ene barn har slem allergi, bl.a. kan hun ikke tåle hund. Det andet barn har en psykisk sygdom. Kvinden har fået at vide, at det vil være godt for datteren med den psykiske sygdom at få en hund, men det kan den anden datter ikke tåle. Så hvad gør hun? Skal hun tilgodese den enes behov frem for den andens eller vælge en helt tredje vej? For rådgivningschef Betina Hjorth og sygeplejerske Christine Højer Eriksen er det blot et af hverdagens dilemmaer, som de, som rådgivere, skal tage hånd om. – Vi skal ikke træffe beslutningen for

22

hende, men gøre hende scenarierne klart. Hjælpe hende til at få hold på, hvad de forskellige løsninger vil få af konsekvenser for resten af familien. Som rådgiver skal jeg sætte mig ind i hendes liv så godt som muligt, men jeg skal ikke træffe beslutningen for hende, hun skal sidde tilbage med de mange argumenter for og imod og selv træffe den beslutning, der er bedst for lige netop hendes familie, siger Betina Hjorth. Hverdagens helte Astma-Allergi Danmarks Rådgivning er en del af foreningens faglige afdeling, og det er her, at hverdagen bliver italesat, belyst, udfordret og drøftet for både astmatikere,

allergikere og sundhedsfagligt personale, der ringer i Rådgivningens åbningstid for at få gode råd og vejledning. – Lægen kan stille diagnosen, men hvordan man lever med den og får hverdagen til at fungere, det er her, vi kommer ind i billedet, siger Betina Hjorth og fortsætter: – Folk har behov for at vende deres tanker med nogen, og det er der ikke altid tid til hos lægen. Et godt eksempel er, at ens barn bliver udredt, det viser sig, at poden har astmatisk bronkitis, så ordinerer lægen en recept på astmamedicin, man henter den på apoteket. Lykken er gjort. Behandlingen er fundet, nu skal vi bare have datteren til at tage medicinen. Her starter pro-


le diagnosen, Du skal hverken være medlem eller betale – udover opkaldet – for at få landets bedste råd om astma, allergi og eksem. Du løfter bare røret, trykker 43 43 42 99 og i den anden ende får du hverdagens helte, som hver eneste dag yder hjælp til voksne, børn og familier med alle mulige slags overfølsomhedssygdomme, der bare gerne vil lære at holde af hverdagen igen. Vidste du, at... 9.33: Et roligt øjeblik ved telefonen, Christine kan planlægge en AstmaCamp for unge i Odense.

13.15: Hverdagens helte mødes hver onsdag kl. 13.00. I mindst halvanden time udveksles der faglig viden, så alle i afdelingen er helt opdateret på det nyeste.

blemerne, for hvordan får man hende til at tage medicinen? Og er der andet i hjemmet, der kan genere hendes sarte luftveje fx en brændeovn? At få hverdagen til at fungere er så milevidt fra den diagnose, der blev stillet, for hverdagen handler om tid og ting, der skal gå op i en højere enhed, om humør, om økonomi og alt muligt andet, og det paradoks tager man ikke med til lægen. Kunsten at virkelig lytte Det handler ikke bare om at høre, hvad der bliver sagt i den anden ende. Ofte er det alt det usagte, der er årsag til et opkald. – Et godt eksempel er, at en kvinde rin-

16.17: Der pakkes ind og ud. Efteråret betyder eksemskoler, AstmaCamps, babymesse, sundhedsdag, åbent hus-arrangementer og familiedage og andre faglige arrangementer ude af huset i hele landet – ofte i weekenderne. Så i løbet af ugen skal der pakkes produkter, brochurer og blade, der skal med ud på standene og hjem igen. Her foregår det i Tivoli.

ger, fordi hun er bange for bivirkningerne ved sin astma-medicin, og derfor ikke tør tage den. Samtidig får kvinden i en bisætning sagt, at hun ikke længere er så fysisk aktiv, som hun tidligere har været. Der ringer vores alarmklokker, for hvis hun ikke tør tage sin medicin, så betyder det, at hun ikke ved, hvad medicinen gør for hende, og dermed kan hun heller ikke gøre de ting, hun hidtil har kunnet. Så for os handler det om at give dem en forståelse for, hvorfor de tager medicinen. Jeg tror på, at hvis man ved, hvorfor man tager sin medicin, så tager man også i højere grad ansvar for sin egen sygdom, siger Christine Højer Eriksen.

...6821 ringede til Rådgivningen i 2009 (det er 2000 flere end i 2008) ...det emne, der er mest populært er indeklima (næsten en fjerdedel af opkaldene handler om indeklima) ...det næstpopulæreste emne er astma, som udgjorde en sjettedel af spørgsmålene

Det laver vi! Astma-Allergi Danmarks tre kerneområder er: 1. Vi tæller pollen, 2. Vi deklarerer, 3. Vi rådgiver. I dette nummer kan du læse om, hvordan vi rådgiver. I de to foregående udgaver af AstmaAllergi Bladet har du kunnet læse om, hhv. hvordan vi tæller pollen og hvordan vi deklarerer.

Vi skal lytte, men vi skal også læse… Bag alle de gode råd ligger den faglige ballast, der hver dag, når Rådgivningen lukker kl. 12, skal holdes ajour. Det er den, der gør, at de mange gode råd altid er helt opdateret på, hvad der rør sig på overfølsomhedsområdet. Derfor står den på læsning og undervisning eftermiddagen igennem. Der er ph.d.-afhandlinger, høringssvar, EU-lovgivning, rapporter, tidsskrifter og abstracts, der skal læses grundigt. Der er faglige netværk, der skal sparres med fx via Skype eller på den gode gammeldags facon ansigt til ansigt. ■

23


Brændeovne forurener stadig med små partikler

En undersøgelse fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) bekræfter, at forurening fra brændeovne i områder med tæt beboelse truer vores helbred.

Af Karoline Lawætz

Beboerne i Slagslunde har mange brændeovne, og derfor har Danmarks Miljøundersøgelser gennemført en stor undersøgelse af partikelforureningen i den lille by. Undersøgelsen afslører, at brændeovnene i et aktivt brændeovnskvarter på årsbasis bidrager med 10-20 % af partikelforureningen med små partikler. – Det er bestemt ikke uden betydning for mennesker med følsomme luftveje. 10-20 % på årsbasis lyder måske ikke af så meget, men det meste af forureningen kommer jo på årets koldeste måneder. Og forskerne konkluderer da også, at bidraget fra brændefyring er væsentligt og HAR sundhedsmæssige omkostninger, understreger Janne Sommer, der er biolog i Astma-Allergi Danmark. Det har altså stor betydning, om du befinder dig langt fra eller i nærheden af et brændeovnskvarter, når det gælder luftforurening i de kolde måneder. Information nytter, men kraftvarmeværker er bedst Tidligere undersøgelser har vist, at en del af forureningen kommer fra få brændeovnsbrugere, der ikke følger forskrif-

terne for fyring, fx fyrer de med vådt træ, trykimprægneret træ, affald eller kulørte reklamer. Forskerne fandt, at brændeovnene i Slagslundeundersøgelsen generelt forurenede mindre, end tilfældet har været ved tidligere undersøgelser i andre små byer. Det begrunder de bl.a. med anderledes lokale forhold og fyringsmønstre. Desuden var fyrmestrene i Slagslunde blevet grundigt instrueret i at fyre korrekt. – Det er meget positivt, at man gennem information om korrekt brug af ovnen kan nedbringe forureningen, siger Janne Sommer. Men hun understreger, at selv en moderne ovn, der lever op til Brændeovnsbekendtgørelsen og bruges efter forskrifterne, forurener femhundrede gange mere, end hvis samme mængde brænde blev brugt i træfyrede kraftvarmeværker.

Astma-Allergi Danmark mener stadig, at: – Alle har ret til ren luft i lungerne – særligt sårbare grupper som astmatikere, allergikere og børn. – Vi i det omfang, det er muligt, skal væk fra brændefyring som primær opvarmning i boligområder. – Derfor arbejder vi fortsat for: • Markant skrappere krav til brændeovnes partikeludslip og konkrete grænseværdier for, hvor meget luftforurening i et givent boligområde der er for meget. • Røgplagede borgere skal have en reel mulighed for at blive hørt. Fx skal kommunerne forpligtes til at foretage kontrolmålinger, når røgplagede borgere henvender sig med klager.

24

• Skorstensfejerne skal have indberetningspligt, hvis de konstaterer forkert brug af brændeovn eller andre forhold, der fører til luftforurening fx skorstensforhold. • Vi ønsker en evaluering af Brændeovnsbekendtgørelsen for at få indsigt i, om den har en mærkbar effekt. • Vi ønsker, at brændeovnsområdet skal have sin egen tværfaglige gruppe med deltagere fra både Miljøministeriet, Klima- og Energiministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Sundhedsministeriet. Således at både miljø, klima, økonomi og sundhed bliver tilgodeset. Udover brændeovne, er det vigtigt også at fokusere på forurening fra skibstrafik, landbrug, anden trafik og udenlandske kilder som store bidragydere til luftforurening herhjemme.


– Optimalt skal vi væk fra at bruge brændefyring som primær opvarmning i private hjem i tæt beboede områder, siger Janne Sommer. Kolde ovne soder indenfor Forskerne har også kigget på, hvor meget brændeovnene forurener luften indenfor. De fandt – måske ikke overraskende – at koncentrationen af sod i luften, var højest i huse med brændeovne. Den højeste koncentration af sod i luften fandt de, når der blev tændt op i en kold ovn. Det tog omkring seks timer at nedbringe niveauet i stuerne til det samme som udenfor. Skorstene med dårligt træk medførte også højere niveau af sod i stueluften. Det indeholder røgen Målinger har vist, at brændeovnsrøg indeholder partikler, specielt fine og ultrafine partikler, og høje niveauer af tjærestoffer og dioxin. Stoffer, der i større eller mindre grad kan påvirke vores sundhed. De små partikler De fine og ultrafine partikler kan på grund af deres lille størrelse trænge dybt ned i lungerne og påvirke luftvejene. Det er i sig selv noget skidt, men det bliver ikke bedre af, at de ofte medbringer andre sundhedsskadelige stoffer, som sidder fast på partiklerne. Det kan fx være dioxin eller tjærestoffer. Tjærestoffer Tjærestoffer dækker over en stor gruppe af stoffer, hvoraf 15 i dag vurderes at være skadelige. De hæmmer vores immunforsvar, nogle er hormonforstyrrende men værst er, at de kan skade vores arveanlæg og give kræft. Dioxin Dioxin er en fællesbetegnelse for en meget stor gruppe af klorholdige miljøgifte, hvoraf 12 stoffer er ekstremt giftige.

Dioxin er hormonforstyrrende og kan både give kræft og påvirke vores evne til at få børn. Afbrænding af træ giver desuden • CO (kulmonoxid), som virker kvælende • ozon, som virker irriterende • metan og andre mindre kulbrinter, som er drivhusgasser, der har betydning for dannelse af ozon Hvis du bruger andet end rent træ, er dårlig til at fyre eller har en ovn med dårlig forbrænding, kan røgen også indeholde forskellige cyanidforbindelser. Cyanid er ligesom kulmonoxid og svovlbrinte en kvælende gasart, som hindrer optagelse af ilt i blodet. ■ Læs meget mere om brændeovne og luftforurening på vores hjemmeside www.astma.allergi.dk klik på fanen Din hverdag.

Grænseværdier endelig defineret EU har for første gang fastsat en grænseværdi for, hvor mange små partikler (PM2.5), luften må indeholde. På nuværende tidspunkt er den vejledende, men den bliver bindende fra 2015.

Er du lungepatient? Pep/Rmt er et TM

veldokumenteret behandlingstilbud til patienter med akut eller kronisk obstruktiv lungelidelse.

Behandling skal foregå via egen læge, men du er velkommen til at kontakte os - vi besvarer meget gerne dine spørgsmål.

Astra Tech A/S . Roskildevej 163, 1, th . 2620 Albertslund Tel: 4371 3377 . info.dk@astratech.com . www.astratech.dk Astra Tech A/S . Roskildevej 163, 1. th . 2620 Albertslund Tel: 4371 3377 . info.dk@astratech.com . www.astratech.dk

25


Astma-Allergi Danmarks bestyrelse

De arbejder for dig De har vidt forskellige job, fritids­ interesser og matrikelnumre, men fælles for Astma-Allergi Danmarks bestyrelse er, at de vil gøre alt, hvad de kan for at gøre hverdagen bedre for danskere med astma, allergi og eksem. I foråret blev tre nye bestyrelses­medlemmer heriblandt en spritny næst­formand valgt ind. Her præsenterer vi den samlede bestyrelse, der de næste år skal sørge for, at du og dine interesser bliver hørt.

Af Martine Bentsen/Fotos: Privat

FORMANDEN: Jesper Mortensen 62 år Pensioneret skoleleder. Fra 1992 – 2008 har jeg været leder af Frederiksberg skole i Sorø. Har siddet i bestyrelsen og været formand siden 1994 Har du selv, eller har en i din familie allergi, astma eller eksem? – Jeg lider ikke selv af nogen form for overfølsomhedssygdomme, men min kone og vores to døtre har alle fødevareallergi. Hvordan kan du være med til at gøre en forskel? – Da jeg i mange år har advokeret for, at vi fik en enhedsorganisation, ser jeg det som et personligt ansvar at være med til at implementere foreningens nye vedtægter. Konkret betyder det, at jeg vil arbejde for: at sætte medlemmerne og deres sygdomme i centrum, at foreningen udvikler en professionel service til de enkelte medlemmer, at kontingentmidlerne bruges til initiativer og aktiviteter, der fokuserer på medlemmernes behov, at professionalisere bestyrelsesarbejdet, så bestyrelsen fremover kan agere mere politisk, at foreningen er en aktiv medspiller i den faglige og politiske debat om forebyggelse og sundhed, herunder at vi udarbejder høringssvar og deltager i faglige baggrundsgrupper forud for politiske beslutninger.

26

NÆSTFORMANDEN: Annette Vollmer Heick 38 år Sanger Ny i bestyrelsen Har du selv, eller har en i din familie allergi, astma eller eksem? – Jeg selv har haft græspollenallergi, siden jeg var helt lille. Det medfører de sædvanlige symptomer med kløe, nys og astma. Min mor er meget hårdt ramt. Hvorfor stillede du op til Astma-Allergi Danmarks bestyrelse? – Fordi jeg synes, der er alt for lidt fokus på astma og allergi i Danmark. Jeg har fundet ud af, at det faktisk er noget, der bekymrer rigtig mange mennesker. Hvordan kan du være med til at gøre en forskel? – Det er svært at få astma og allergi på dagsordenen pressemæssigt. Her håber jeg, at jeg kan være med til at skubbe på. Med mine mange års presseerfaring har jeg opdaget, hvordan man kan råbe så tilstrækkeligt højt, at det kan høres ude i det ganske land.

Inger Uldal 55 år Selvstændig erhvervsdrivende, driver sundhedsklinik bl.a. med zoneterapi med flere ansatte Ny i bestyrelsen Har du selv, eller har en i din familie allergi, astma eller eksem? – Jeg har selv haft allergi, siden jeg var spæd. Jeg har fødevare­ allergi, og tidligere var jeg også allergisk over for husstøvmider. Mine tre børnebørn er også ramt. Hvorfor stillede du op til Astma-Allergi Danmarks bestyrelse? – For at sætte fokus på, at der er muligheder udover den medicinske behandling. Hvordan kan du være med til at gøre en forskel? – Der er dalende medlemstal, det er der i alle typer foreninger, så jeg vil gerne være med til at se på, hvordan vi så kan skabe bedre gennemslagskraft.


Susanne Gram Skjønnemann 35 år Projektkoordinator for Den sønderjyske kulturaftale Ny i bestyrelsen Har du selv, eller har en i din familie allergi, astma eller eksem? – Vores søn har astma, børneeksem, fødevareallergi og høfeber. Jeg selv har fødevareallergi og allergi over for birkepollen og hassel. Min mand har eksem. Hvorfor stillede du op til Astma-Allergi Danmarks bestyrelse? – Jeg ville gerne gøre en forskel for børn som min egen søn, der er plaget af astma og allergi. Hvordan kan du være med til at gøre en forskel? – Jeg ønsker at bidrage til at klæde patienter med astma og allergi på i forhold til at stille krav om at blive taget alvorligt mht. udredning, diagnosticering og behandling. Jeg er uddannet indenfor kommunikationsområdet og håber, jeg kan bidrage til at sætte skub i debatten.

Ester Løkke 65 år Pensionist Har siddet i bestyrelsen i 12 år Har du selv, eller har en i din familie allergi, astma eller eksem? – Jeg har selv astma og allergi, og min søn er også ramt.

Jytte Skov Ben Daniél 64 år Økonomikoordinator (Eksterne projekter), Københavns Universitet Har været aktiv siden 1999, det er hendes 3. periode i bestyrelsen Har du selv, eller har en i din familie allergi, astma eller eksem? – Jeg er astmatiker, har børn med allergi og børnebørn med tendens til allergi og eksem. Hvordan kan du være med til at gøre en forskel? – Det er især på det økonomiske område, jeg forstiller mig at være en ressource for Astma-Allergi Danmark. Endvidere er jeg kommunerepræsentant i Roskilde for at styrke det frivillige område. Nøgleordene for det fremtidige arbejde er for mig, at vi skal være en professionel og effektiv organisation, og vi skal styrke marketing og kommunikation, så der skabes en klar profil og øgede indtægter til foreningens indsatsområder. Der skal udarbejdes procedurer for interne forretnings- og arbejdsgange med henblik på en optimal udnyttelse af ressourcerne, og så skal frivilligområdet udvikles og det politiske arbejde på de regionale og lokale områder styrkes.

Husk at pleje dine møbler...

Hvordan kan du være med til at gøre en forskel? – At vi kan komme ud med vores budskab og få sat fokus på astma og allergi i regionerne rundt om i landet.

Dan Pedersen 62 år Pensionist Har været aktiv i Astma-Allergi Danmark (dengang Forbundet red.) siden 1993. Det er hans 2. periode i bestyrelsen Har du selv, eller har en i din familie allergi, astma eller eksem? – Jeg har haft astma, siden jeg var 30 år. Hvordan kan du være med til at gøre en forskel? – Det er vigtigt for mig, at vi er omstillingsparate, og at vi sætter de mål, administrationen skal køre efter. Jeg lægger også stor vægt på at øge kendskabet til foreningen og vores forskellige aktiviteter. Et bedre kendskab kan omsættes til flere medlemmer og flere bidrag, som så giver økonomisk grundlag for endnu flere aktiviteter.

Træpleje med:

27


mad med merete

Julebag, så tænderne hviner – uden mælk, æg og mel Så er det jul igen – en lidt problematisk tid hvad kosten angår for mange allergikere. Men heldigvis er der mange gode alternative produkter på markedet.

Orangesnitter Uden æg, mælk og hvede 1 dl mandelmel (lav det eventuelt selv ved at blende mandler) 2 dl florsukker 2 spsk kakao ½ spsk revet appelsinskal (økologisk) 2 spsk appelsinsaft

Nøddekager

Ælt alle ingredienserne godt sammen. Form dejen til en firkantet tynd plade. Stil den koldt i mindst en time. Udskær pladen i lange tynde skiver. Lav en glasur af florsukker og lidt appelsinsaft. Pynt med glasur og eventuelt med lidt appelsinskal. Lad snitterne stå en dags tid, før du serverer dem.

Uden mælk og hvede 100 g mælkefri margarine 2-3 spsk risfløde 50 g revne gulerødder 50 g hakkede hasselnødder 1 æggeblomme ca. 175 g Jyttemel Alle ingredienserne hakkes sammen og rulles til en pølse, som lægges koldt et par timer. Herefter skæres rullen ud i skiver, lægges på en bageplade med bagepapir, pensles med æggehvide og drysses med nødder og en lille smule sukker. Bages ved 180 grader i 12-15 minutter.

Merete Mortensen interesserer sig passioneret for mad og har gennem mange år været frivillig madskribent for Astma-Allergi Danmark. Hun er selv allergiker.

28

Risengrød / Risalamande Uden æg, mælk og hvede 1,5 dl risengryn (køb ordentlige risengryn, der er virkelig forskel på kvaliteten!) 1 l koldt vand salt 1 stang vanilje Ca. 1,5 dl. risfløde / kokosmælk Risflødeskum (på dåse) Kornene fra vaniljestangen skrabes ud og blandes med en smule sukker. Vand, risengryn og den tomme vaniljestang koges til risengrynene er næsten færdigkogte. Herefter tilsættes vaniljekorn, salt og risfløde. Risengrøden koges færdig. Grøden bliver dejlig blød i smagen med risfløden, kokosmælken giver en lidt mere skarp smag. Man kan variere smagen ved at tilsætte mere eller mindre mælke/fløde-erstatning, og selvfølgelig så reducere vandmængden. Risflødeskum fås på dåse i helsekostbutikker. Du kan ikke røre flødeskummet i grøden, da denne så vil blive ”vandet”. Dekorér i stedet grøden med den. Min favoritrisengrød er den, som er lavet med risfløde. Den smager bedst.


Daddelkage Uden æg, mælk Æggeerstatning af tre tsk No Egg og seks spsk vand 125 g farin 100 g mælkefri margarine 150 g sirup 1 tsk ingefær 1 tsk kanel 125 g hakkede dadler 300 g hvedemel / Jyttemel 2 tsk bagepulver 100 g mandler Ca. ½ dl væde

Let din allergi - helt naturligt

Æggeerstatning og farin piskes godt sammen. Smelt fedtstoffet og siruppen sammen, lad det svale af. Bland de to ting sammen. Tilsæt de hakkede dadler og mandler til melet sammen med krydderierne, kom herefter melblandingen og væden ved lidt efter lidt. Kommes i en form og bages ved 180 grader i 40-45 minutter. Denne kage er god til et glas gløgg eller en god kop te. Hvedemelet kan – som nævnt – erstattes med Jyttemel eller en anden alternativ melsort. Men vær så opmærksom på, at de 300 g ikke nødvendigvis passer længere. Dadlerne kan udskiftes med alle slags rosiner.

Meretes decemberhuskeliste Først i december måned gennemgår jeg mit spisekammer og fryseren for at se, hvad jeg nu har af de alternative produkter, der er vigtige for mig, for at kunne holde en god jul. Herefter laver jeg en liste over, hvad der mangler, og hvad der skal bages og købes ind. Det er godt at være i god tid, for allergi og stress passer ikke sammen. Min decemberhuskeliste: • Mælkefri margarine • Rismælk/-fløde og -skum • Købe småkager jeg kan tåle (Kvickly har gode alternative småkager) • Mælkefri chokolade • Alternative melprodukter • Lægge småkagedej i fryseren, så de kan bages, når jeg har tid • Bage alternative brød til fryseren • Overskue gæstebud og besøg, så jeg altid har mad at tage med • Juletræet spules og opbevares tørt, så mængden af skimmelsvampesporer nedsættes • Købe rene stearinlys uden farve • Frabede mig liljeblomster • Sørge for, at min allergimedicin er i hus • Købe riskiks med og uden chokolade Skal du en tur til Sverige og se juleudstilling eller købe julegaver, så vær opmærksom på, at de har mange flere spændende alternative produkter til billigere penge, end vi har her i Danmark, herunder RAPSY produkterne.

Skyl næsen med saltvand – så ofte du vil Ved allergi og overfølsomhed reagerer næseslimhinden på f.eks. pollen, støv og snavs. Saltvand renser næsen skånsomt og fortynder sekret, så det er nemt at pudse ud. Derved generes næseslimhinden i mindre grad. Apotekets Saltvandsprodukter indeholder rent saltvand uden konservering og sammentrækkende midler – og kan derfor anvendes ubegrænset.

Apotekets Saltvand fås som næsespray, næsedouche og som næsedråber i engangspipetter, der er lette at anvende og tage med overalt. Fås kun på apoteket.

www.apotekernes.dk

29


Medlemstilbud

Charmerende ferielejligheder i

Spanien Pak kufferten, og husk solcreme. Spanien kalder til medlemspris.

Er du til små, smalle gader, hvidkalkede byhuse og en fantastisk udsigt over Middelhavet, så benyt dig af Astma-Allergi Danmarks medlemstilbud om at leje en hyggelig ferielejlighed i den smukke og uspolerede andalusiske landsby Benalmádena Pueblo i det sydlige Spanien. Den gamle by ligger 300 m over havet og er et helt igennem uspoleret univers af spansk charme. Gode badestrande, golfbane, motionscenter med pool, temaparken Sea Life og ikke mindst et spændende havnemiljø med gode restauranter og butikker ligger alt sammen indenfor din rækkevidde, så ferien kan sammensættes helt efter eget ønske. Nyd det dejlige bjergklima og den imponerende udsigt over kysten fra den fælles tagterrasse, der hører til de tre lejligheder, som er beliggende på adressen Santo Domingo nr. 9. På baggrund af de sidste års succes tilbyder vi endnu en gang to-, fire-, eller seks-personers ferielejligheder til en fornuftig pris for medlemmer af Astma-Allergi Danmark. Book efter 15. november på tlf. 43 43 59 11 og spørg efter Helle Schultz, Astma-Allergi Danmark.

Læs mere på www.astma-allergiferie.dk 30

Lejlighederne kan lejes i perioden 26. februar – 26. november 2011. Lejlighed 1:

2 voksne + 1 barn. Pris kr. 1.000,- pr. uge I ugerne 13 og 14, 26 – 32 og 42 er prisen kr. 1.500,- pr. uge. Lejlighed 2:

4 personer. Pris kr. 1.300,- pr. uge I ugerne 13 og 14, 26 – 32 og 42 er prisen kr. 2.300,- pr. uge. Lejlighed 3:

5-6 personer. Pris kr. 1.700,- pr. uge I ugerne 13 og 14, 26 – 32 og 42 er prisen kr. 2.700,- pr. uge.

marts og november:

14 dage i Benalmádena Lejlighed 1: Pris kr. 1.500,Lejlighed 2: Pris kr. 1.800,Lejlighed 3: Pris kr. 2.400,-

SÆRTIL

BU D

Obligatorisk slutrengøring er ikke inkl. i prisen på lejlighederne.


spørg rådgivningen

Er der andre måder at stoppe min datters kløe på? Kære Rådgivning Jeg er mor til en lille pige på 2½ år, som har børneeksem. Det klør meget, og hun er meget generet af det især om natten. Vi har smurt med forskellige hormoncremer, men så snart vi stopper, kommer eksemet igen. Jeg har hørt om en behandling med bandager, som sidder om natten, men det kender min læge ikke til. Er det noget I har hørt om?

lingen kan anvendes på hele kroppen eller på den del af kroppen, som er berørt af eksem og/eller tør hud – med undtagelse af ansigtet. Wet Wrap tilfører huden fugtighed og giver en langsom fordampning fra huden, hvilket betyder, at huden holder sig fugtig gennem længere tid. Det kan hjælpe til, at huden ikke klør så meget, og herved kan der være mulighed for at få en roligere nattesøvn.

Snak med din læge eller hudlæge om denne behandlingsmulighed og husk, at behandlingen altid skal iværksættes i samråd med dem. Hilsen Winnie Damgaard Sundhedsplejerske

Hilsen Rikke Hej Rikke Vi kender til en behandling kaldet Wet Wrap, som lyder som det behandlingsprincip, du refererer til. Det er en behandling, som består af en særlig creme, bandage og vand. Behand-

Findes der deklareret plaster? Astma-Allergi Danmark får rigtig mange henvendelser fra mennesker, der ikke kan tåle plaster og efterspørger plaster med Den Blå Krans. Vi vil rigtig gerne hjælpe, men da plaster er klassificeret som medicinsk udstyr, må vi desværre ikke deklarere det. Hvis du reagerer på plaster, så kan det være, fordi du har allergi over for kolofonium, som anvendes i klæbemidlerne og gør, at plasteret kan sidde fast. Nogle plastre indeholder ikke kolofonium i klæbemidlerne, men der kan også være kolofonium i det papir, som sidder på selve plastret, og også det kan du reagere på. Er du i tvivl, så kontakt evt. producenten.

Mere viden om børneeksem og kløe Du kan læse meget mere om, hvordan du kan afhjælpe kløe på vores hjemmeside www.astma-allergi.dk. Klik på fanen Eksem og herunder Børneeksem. I menuen til venstre klikker du nu på Hverdagen med eksem.

Hvordan sikrer vi teenagerens sovesofa mod husstøvmider? Kære Rådgivning Vores datter på 10 år har kraftig støvmideallergi. På alle vores senge bruger vi husstøvmideovertræk på madrassen. Nu er hun nået teenagealderen og vil gerne skifte sengen ud med en sovesofa på værelset. Er det nok at have midebetræk mellem selve madrassen og yderbetrækket? Mvh. Anette Til Anette Hvis din datter er meget følsom over for husstøvmider, så er en sovesofa måske ikke den bedste løsning, da der ved hver op og nedpakning af sengetøj vil hvirvle allergener rundt i luften. Vælger I en sovesofa, og pakker sengetøjet væk hver dag, og lægger det husstøvmidetætte madrasovertræk imellem madras og yderbetræk, risikerer I, at husstøvmiderne ophobes i yderbetrækket. Det skal derfor også kunne vaskes ved

60 grader og bør vaskes hver 3. måned. Hvis I vælger at pakke det husstøvmidetætte madrasovertræk væk sammen med sengetøjet hver dag, er der større risiko for at hvirvle allergener rundt og dermed øge risikoen for symptomer Bemærk også, at der ved hyppige af- og pålægninger af husstøvmidebetrækket kan opstå øget slitage, som gør, at I skal skifte betræk oftere, end hvis det havde været på en almindelig seng, hvor betrækket bliver en fast del af sengen. Hvis I vælger sovesofamodellen, så husk at lufte sengetøjet godt, inden det pakkes væk. Venlig hilsen Christine Højer Eriksen Sygeplejerske

Husstøvmidefrit sovemiljø På vores hjemmeside www.astma-allergi.dk kan du læse mere om, hvordan du sikrer, at jeres sovemiljø er så husstøvmidefrit som muligt. Klik på fanen Allergi og herunder Andre allergier og ude i venstremenuen klikker du nu på Husstøvmider.

31


Nyt fra forskningen

Foto: Elena severova, moskva

Frøuld fra popler er pollenbomber Vogt dig for poppeltræer, når de smider deres frø, hvis du har allergi over for pollen. Poppeltræer pakker nemlig frøene ind i uld, som skal gøre det lettere for dem at rejse langt med vinden. Men uldtotterne er faktisk små pollenbomber. Det har forskere fra Rusland fundet ud af, fordi de undrede sig over, at så mange allergikere fik symptomer, når poppeltræerne smed deres frø, selvom langt de fleste af dem ikke havde allergi over for poppel.

Forskerne fandt ikke mindre end 42 forskellige pollentyper i 23 indsamlinger af frøuld fra poppel, heraf er de 19 pollentyper kendt for at være allergifremkaldende, flest fra fyr, gran og birk. Kilde: Severova E. & Kuzmicheva E.: Pollen Spectrum of Poplar seed hairs as a natural trap of allergenic pollen. Poster at the 9th International Congress on Aerobiology, Buenos Aires, 23-27 august 2010.

Indvoldsorm gav diarré ikke høfeberlindring Når øjnene løber og nysene står i kø, vil mange gøre meget for at opnå lindring – fx frivilligt at lade sig smitte med indvoldsorm. Et hold forskere fra Statens Serum Institut har forsøgt at afklare, om det kunne hjælpe på allergisk betinget høfeber at give patienten en infektion med indvoldsorm. Det hjalp desværre ikke – til gengæld fik 1/3 af deltagerne diarré. Forskerne fik ideen, fordi mennesker, som har indvoldsorm, sjældent har allergi. Men de var usikre på, om det er fordi infektionen forebygger allergi, eller om det er fordi ormeinfektioner på en eller anden måde behandler allergien. Forskellige forsøg med mus har vist, at en ormeinfektion kan påvirke immunforsvaret i en gavnlig retning. Derfor var teorien, at høfeberpatienter også kunne have gavn af at være midlertidige værter for de små orme.

32

Deltagerne havde alle sammen allergi over for græspollen. De skulle drikke et glas med 2500 levende æg fra indvoldsormen Trichuris suis to gange med tre ugers mellemrum for at etablere infektionen. Herefter blev de fulgt i hele græspollensæsonen for at observere, om de fik færre symptomer. Samtlige deltagere fik efterfølgende effektivt behandlet såvel diarré som indvoldsorm. Peter Bager et al., Trichuri suis ova therapy for allergic rhinitis: A randomized, double-blind, placebo-controlled clinical trial. Journal of Allergy and Clinical Immunology. January 2010, pp. 123-130.


Nyt fra forskningen

Ud med frisørkemikalierne Folketinget ønsker et forbud inden fem år mod de to frisørkemikalier PPD og PTD. Astma-Allergi Danmark mener, at fem år er for lang tid. Folketingets Miljøudvalg er kommet med en enstemmig beretning over et beslutningsforslag fra Per Clausen (EL) om forbud mod de allergifremkaldende stoffer PPD og PTD i hårfarve. I beretningen opfordrer udvalget regeringen til at samle mindst ni lande i EU for at få forslaget igennem. PTD og PPD er begge farvestoffer. PPD bruges bl.a. til indfarvning af mørkt tøj, hennatatoveringer og kan fremkalde allergiske reaktioner ved lokalbedøvelse. – Vi kender allerede stoffernes skadelige virkning, og specielt PPD er kendt for at have alvorlige konsekvenser for folk der udvikler allergi over for det, siger Ewa Daniel, toksikolog i Astma-Allergi Danmark. Fem år er meget lang tid – Vi støtter det gode initiativ, men er samtidig uforstående over for en tidshorisont på fem år, inden stofferne bliver forbudte. Og vi kan kun opfordre beslutningstagerne til at skrue hastigheden op på sagsbehandlingstiden i sager som denne, hvor al dokumentation peger på det fornuftige i et forbud mod de konkrete stoffer, siger Thorkil Kjær, direktør i Astma-Allergi Danmark.

I beretningen fra miljøudvalget står der bl.a., at EU i dag tillader PPD – det mest brugte af de to stoffer – i mængder, der er langt højere end dem, som kan fremprovokere allergi. Flere EU-lande har i mange år haft et forbud mod PPD, men er med EU’s kosmetikdirektiv blevet pålagt at ophæve det. Totalharmoniseringsdirektivet pålægger medlemslandene at følge EU’s regler på området – også selv om det betyder, at man udsætter landets borgere for store risici, skriver miljøpolitikerne. Fire initiativer er et kærkomment skridt på vejen Det enige folketing forventer, at regeringen gennemfører fire initiativer: 1) Miljøstyrelsen offentliggør en liste over hårfarveprodukter, der ikke indeholder p-phenylenediamine (PPD) og toluene-2,5-diamine (PTD). 2) De nye mærkningsregler for hårfarveprodukter fremrykkes, og der laves tillige en ordning med svanemærkegodkendte frisører, der ikke bruger farlige kemikalier. 3) Miljøministeren forsøger at indgå en frivillig aftale med detailhandelen om at sikre PPD- og PTD-fri produkter. 4) Oplysningskampagne om de negative konsekvenser ved PPDog PTD-holdige hårfarver samt om alternativer. – Vi vil gerne understrege, at vi støtter alle initiativer, der er med til at sikre borgerne imod allergifremkaldende stoffer, og derfor er de fire initiativer fra folketinget også et kærkomment skridt på vejen, tilføjer Thorkil Kjær.

Tænk over, hvilken creme du bruger til tør hud Når huden bliver tør, har den mistet sin naturlige beskyttende barriere. Bakterier, kemikalier og fremmede stoffer har fri adgang gennem hudens revner. Det gælder også parfume, farvestoffer og parabener, som findes i mange af de cremer, der bruges mod tør hud.

Cremen tilfører fugt, plejer og øger hudens smidighed i mindst 8 timer efter påføring. Let at smøre ud og trænger hurtigt ind samtidig med, at den efterlader en beskyttende og vandafvisende hinde, der holder på fugten i huden uden at fedte. Indeholder vitamin E, der dæmper rød og irriteret hud.

Svanemærket Danatekt fås også som:

Læs mere og bestil en gratis prøve på www.danatekt.dk - eller spørg efter Danatekt på apoteket.

Lotion Mild, forebyggende fugtighedslotion til normal, tør og sart hud

Uden parabener, parfume og farvestoffer

- omsorgsfuld hudpleje

Danatekt halvside 176x125.indd 1

Shampoo Ukonserveret. Minimerer risikoen for tør og irriteret hårbund. Giver fugt og næring til håret

Orion Pharma A/S. Møllevej 9A. 2990 Nivå. Tlf: 4912 6600

Svanemærket Danatekt creme er specielt udviklet til ekstra tør, sart og udsat hud - uden hormonforstyrrende eller allergifremmende stoffer.

05-11-2009 15:09:03

33


Fra medlem til medlem

Sommerhus i Nordjylland udlejes Huset er på 77 m2 og ligger på Brøndbækken 71 i Øster Hurup i Nordjylland. Huset indeholder tre soverum med seks sovepladser (to i hvert rum). I badeværelset er der bruser og vaskemaskine og tørretumbler. I køkken/alrum er der opvaskemaskine, køle/ frys, ovn, kogeplader, brændeovn, tv, parabol, dvd, radio med cd og båndspiller. Trægulve i alle opholdsrum. Huset ligger på lukket vej med kun 800 m til god og børnevenlig strand. Der er 2000 m til byens havn, 200 - 1500 m til indkøb og spisesteder. Rygning og husdyr er ikke tilladt. Prisen ligger fra 2800 kr. - 4200 kr. + forbrug alt efter sæson. Henvendelse for yderligere oplysninger kan ske enten på tlf. nr. 21472226 eller på mail fru-lillian@fiberpost.dk.

efter ”først til mølle” princippet, max 100 deltagere. Husk at skrive medlemsnummer og alder på børn for hver enkelt familie, samt hvilke former for allergi I evt. har, som fx æg, mel, gluten, gran, stearinlys eller andet, og gerne om det er barn eller voksen, der har allergien. I prisen er efterfølgende kaffe inkluderet, men alle andre drikkevarer er for egen regning. Måske kommer der igen i år nissepiger og tegner og leger med børnene og uddeler juleposer. *Søren Risborg siger, at turen ikke er velegnet for barnevogne, klapvogne kan gå an. Søren har nogle barnebærerygstole, der kan lånes ved behov, skriv gerne dette i tilmeldingen. Vh.Karin Dahl Assing

SYDVESTJYLLAND FAMILIEKURSUS

NORDJYLLAND FOREDRAG Foredrag med Mogens Jensen torsdag den 4.november kl. 19-22 i auditoriet på Aalborg Sygehus syd. Du kan stadig nå at tilmelde dig på tlf. 21 42 38 80.

Vi har desværre ikke endeligt kunne afgøre, om der bliver mulighed for at afholde et astma-allergifamiliekursus. Hvis der bliver mulighed for et weekendkursus, bliver det sandsynligvis fra den 25.-27. februar 2011. Vh. Laila Sønderup

ÅRHUS LOKALKONTAKT

ÅRETS JULETUR Årets juletur går til Rold skov. Vi mødes kl. 10.00 den 28/11 ved Restaurant Røverstuen, Rebildvej 17, Rebild.* Tilmelding senest 14. november. Naturvejleder Søren Risborg tager os rundt i skoven, og vi er tilbage ved Røverstuen ca. kl. 12.00, hvor vi spiser julefrokost. Ønsker flere familier at sidde sammen SKAL tilmelding sendes samlet, så vil vi forsøge at koordinere mht. bordplan. Pris 100 kr. for voksne, 50 kr. for børn til og med 9 år. Tilmelding på check til Inge Bødker, Stendyssen 128, 9230 Svenstrup. Medsend venligst frankeret svarkuvert, da deltagelse foregår

blemer med allergi, gigt eller dårlig nattesøvn

Silkedyner

skala fra 1 til 5, hvor 1 står for den dårligste og 5 for den bedste nattesøvn, lå jeg halvt år siden på en etter, men efter jeg er begyndt at sove med en silkedyne med år, er min allergi forsvundet, og jeg nærmermed mig en klar femmer i god nattesøvn. Har du problemer

Vi modtager gerne jeres idéer til aktiviteter og projekter indenfor astma/allergi-området til videreformidling og igangsætning lokalt i Region Midt. Kontakt Birgit Laursen på tlf. 30 34 39 48 eller E-mail: bhr@tdcadsl.dk. Vh. Birgit Laursen

ODENSE Legestue – Pusterummet For børn 2-5 år – uden forældre – dagligt kl. 8.30-14.00. På Jagtvej i Odense har vi to børnestuer, en dejlig legeplads og en skøn park tæt på. Børnegruppen er lille, og vi har tilstrækkeligt personale. Børnene hygger, udvikler sig og skaber gode venskaber. Vi har mulighed for at tilgodese særlige behov. Vi har også en lille gruppe for børn med lavt immunforsvar. De mødes 2 gange om ugen. Kommunerne yder tilskud til pasningen. Vi har ledige pladser.

eth, allergiker, København.

dårlig nattesøvn?

edynen ånder meget end andre Påbedre en skala fra 1 tilSilkefyldet 5, hvor har 1 en utrolig god isolerende er. Man bliver aldrig fugtig og klam i en evne og er temperaturregulerende. Kølig står for den dårligste og 5 for edyne. Silkefyldet absorberer og bortom sommeren og lun om vinteren. sporterer fugt og sikrer dermed et helt den bedste nattesøvn, lå jeg sovemiljø, hvor husstøvmider ikke trives.  At sove med en silkedyne giver en helt eksfor et halvt år siden på en etter, traordinær oplevelse af KOMFORT, LUKSUS edynen er derfor særlig velegnet til folk d astma eller allergi. men efter jeg er begyndt og VELVÆRE. at

sove med på en en silkedyne, nærmer edynen smyger sig om kroppen  Silkedyne Import er den førende specia vidunderlig måde, som ikke kendes fra list indenfor jeg mig en klar femmer i godimport af luksus dyner, puder, senge linned, lagner og rullemadrasser re dyner. Der er ingen kolde områder, nattesøvn, fortæller Bo Arleth. n en speciel varme, der hjælper folk med i 100% økologisk langfibret morbærsilke. og muskelsmerter. Silkeprodukterne er Øko-Tex certificeret. Silkedyne-import.dk

Legestue – Pusterummet Børn u. 2 år iflg. med en voksen. Mandage kl. 09.30-12.00.

Astma-Allergi Foreningens Oplysningskreds tilbyder: Blokfløjtespil, Sang og Vejrtræknings­teknik, Bevægelseslære for Kronisk Lungebesværede, Astma Ingen Hindring – Kom I Form, Bevægelseslære I Varmt­vandsbassin– voksne, Bevægelses­lære på Land og i Vand, Bevægelseslære på Land og i Vand – for gravide, Babysvømning og Familiesvømning. Læs mere på www.astma-fyn.dk. Tlf. 66 17 94 29. Åbningstid mandag til torsdag kl. 12.00 til 13.30. Fredag lukket.

s i l k e d y n e - i m p o r t . d k •www.silkedyne-import.dk e-mail: silkedyneimport@mail.dk • tlf.: 29 25 92 70

silkedyneimport@mail.dk Tlf. 2925 9270

34

Vh. Ine Møller Hansen


Lokalnyt

NORDSJÆLLAND Ny lungecafe i Allerød Danmarks Lungeforenings lokalafdeling i Allerød kommune og Astma-Allergiforeningen Nordsjælland har i samarbejde startet en Lungecafe. Cafeen har åbent hver 3. tirsdag i måneden fra kl. 15.00- 17.00 Skovensvej 6, 3450 Allerød. Det er gratis at deltage og alle er velkomne.

Rettigheder og pligter Torsdag den 18.november 2010 kl. 18.30-20.30 i Gjethuset i Frederiksværk kan du høre mere om dine rettigheder og pligter i det sociale system ved sygdom og uarbejdsdygtighed. Det koster 30 kr. at deltage.

Torvedag i Nordcentret i Frederiksværk Fredag den 26. november fra kl. 14.00 -17.00 er der Torvedag i Nordcentret i Frederiksværk, hvor bl.a. AstmaAllergiforeningen Nordsjælland er til stede. Der vil være tilbud om at få målt blodsukker, blodtryk, lungefunktion mm.

Det bedste til baby Apotekets Babypleje Det milde og trygge valg til pleje og beskyttelse af barnets hud.

• Uden parfume • Uden parabener

Sundhedscafe for kvinder I Brohuset i Østbyen i Hillerød er der åbnet en sundhedscafe for kvinder. Cafeen har åbent den første tirsdag i måneden fra kl. 15.30 –18.00. Der vil hver gang indgå motion ved Hillerøds Motionsvenner og derefter fagligt oplæg / dialog/ snak / spørgsmål ved skiftende patientforeninger. Alle kvinder er velkomne. Vh. Ingelise Biering

KUNSTGRUPPEN Vil du være medlem af kunstgruppen? Kunstgruppen under Astma-Allergi Danmark giver dig mulighed for at få oplevelser med kunst og kultur rundt omkring i hovedstadsområdet. Vi er ca. 40 i gruppen nu. Du er velkommen, hvis du er ikke-ryger og ikke bruger div. parfumestoffer, da vi er mange, der ikke tåler det. Hvis du er interesseret, kan du sende en sms til tlf. 30 66 75 74. Mvh. Bente Christensen Leder af Kunstgruppen under Astma-Allergi Danmark

ASTMA-ALLERGI FERIE For information om sommerhusudlejning og astmakursus på Tenerife kontakt: Dorrit Ingeman, tlf. 25 30 41 14 Dan Pedersen, tlf. 40 68 04 14 Mail: ferie@astma-allergi.dk

Fås kun på apoteket

www.apotekernes.dk

4991-Baby Ann 86x260 ny.indd 1

35

18/01/10 15.03


Al henvendelse til: Astma-Allergi Danmark. Tlf. 43 43 59 11

Meld dig ind For kun 225 kr. får du: • Et medlemskab for hele husstanden • Magasinet AstmaAllergi seks gange årligt • Superbillige kursustilbud, fx på Tenerife for voksne med astma • Personlig og fortrolig netrådgivning, når DU har tid • Mulighed for at leje billige, røgfri og husdyrfri sommerhuse i Danmark og i Spanien • Mulighed for at søge fonde og legater • Særtilbud på produkter med Den Blå Krans •  Billige bøger, pjecer mm. Astma-Allergi Danmark er en medlemsforening. Vi modtager kun ganske få offentlige tilskud, og vores arbejde er derfor helt afhængig af, at vi har medlemmer, der støtter vores sag. Som medlem er du derfor med til at sikre, at vi kan fortsætte vores arbejde med bl.a. pollentallet, med at undgå unødig og allergifremkaldende kemi i forbrugerprodukter og med at give personlig rådgivning til alle.

Ring på tlf. 43 43 59 11 eller meld dig ind via vores hjemmeside

www.astma-allergi.dk/blivmedlem

Medlemsblad_6_2010  

Astma-Allergi Danmarks medlemsblad