AstmaAllergi #4 - 2021

AstmaAllergi WWW.ASTMA-ALLERGI.DK

NR. 4 – AUGUST/SEPTEMBER 2021

TEMA PANDEMIENS EFTERDØNNINGER

Efter corona­­nedlukning og bekymringer:

Mike føler sig

fri igen 18

ALLERGIVENLIGT PYNTEGRØNT:

Put evighedsblomster i dine vaser

22

EKSEM:

Ny hud-biobank bidrager til forskning

28

ASTMAMEDICIN:

Få tips til din inhalationsteknik

Giv en sensommerbuket Køb din allergivenlige buket på www.flowr.dk

Pink roser Lilla eustoma Pink eustoma Lyserød limonium Blå mandstro

I samarbejde med Astma-Allergi Danmark sammensætter FLOWR forskellige allergivenlige buketter.

FLOWR donerer 10 kroner til Astma-Allergi Danmark for hver solgt buket.

Vi skal stadig passe på hinanden Mange er vaccinerede, smitten er nede, og Danmark er på sommertid. Men selvom det er os alle vel undt at nyde ferie og frihed med færre restriktioner efter at have udstået pandemiens prøvelser, er der stadig nogle – heriblandt flere af foreningens medlemmer – for hvem corona fortsat påvirker hverdagen.

Det gælder blandt andet de mennesker, som har måttet isolere sig. For dem kan det være svært at komme tilbage i et genåbnet samfund, fordi frygten for smitte sidder dybt i dem. Andre igen er plaget af fysiske senfølger efter COVID-19 og er også langt fra tilbage til en normal hverdag. Og derud-

gen skal lades i stikken, selvom smittetryk, coronapas og vaccinestrategi fylder mindre nu end tidligere.

Og så krydser vi fingre for, at corona ikke igen skal få lov til at styre vores liv og hverdag.

over er der stadig en gruppe sårbare, der endnu ikke er vaccinerede, og som stadig er nødt til at være påpasselige.

Alle fortjener de den rette hjælp og opmærksomhed, og det vil vi gerne bidrage til. Derfor sætter vi i dette nummer af AstmaAllergi fokus på netop pandemiens eftervirkninger – for in-

Jesper Mortensen Formand

TEMA: Pandemiens efterdønninger Temaintro 8

Indhold

10 ”Jeg føler mig som et frit menneske igen” 12 Sådan kan du hjælpe dig selv videre efter corona 13 “Angsten for at miste livet var der hele tiden”

AstmaAllergi • NR. 4 • AUGUST/SEPTEMBER 2021

15 "Astmapatienter har passet godt på sig selv"

TEMA

Side 10:

17 Vaccination giver en mere normal hverdag

PANDEMIENS EFTERDØNNINGER

Vend tilbage til hverdagen i dit eget tempo, lyder rådet fra 20-årige Mike Nørgaard, som på grund af astma har isoleret sig meget under corona.

ARTIKLER

6 Fællesskab og optimisme til årets Landsmøde 18 Undgå allergi med evighedsblomster 20 Få luft igen med Pusterummet

Side 12:

24 Går du med på Luftvejen?

Psykolog Anne Stærk Dickensen hjælper dig tilbage på sporet, så du kan blive fri for coronabekymringer.

26 Astma-Allergi Danmarks indspark til den nye folkesundhedslov

25 Medlemsfordel: Astma-Allergi Danmark holder dig opdateret F OTO : C O LO URB

28 Bliv skarp på din inhalationsteknik

OX

FASTE SIDER

Side 15:

4 Kort og godt 21 Nyt fra forskningen

Få et indblik i, hvordan mennesker med astma har klaret sig igennem pandemien i forhold til COVID-19-indlæggelser.

30 Spørg Rådgivningen 32 Opskrifter: Madpakketid 34 Fra medlem til medlem

Forsidefoto: Privat AstmaAllergi udgives af: Astma-Allergi Danmark Direktør Anne Holm Hansen Universitetsparken 4 4000 Roskilde Tlf. 43 43 59 11 Mail info@astma-allergi.dk Web www.astma-allergi.dk

Ansvarshavende chefredaktør Anne Holm Hansen Redaktør Fie Krøyer Dahl blad@astma-allergi.dk Tryk KLS Pure Print Design Dorte Kayser, OTW

Annoncer FrontMedia: Vivian Birkkjær, mail: vivian@frontmedia.dk, tlf.: 31 10 98 67 & Lone Gurlev, mail: lone@frontmedia.dk, Tlf.: 21 79 74 40 AstmaAllergi nr. 4 AUGUST/SEPTEMBER 2021 Oplag: 13.500. AstmaAllergi ud­kommer seks gange årligt.

Næste blad 5/2021 udkommer 6. oktober. Deadline er primo september. Løssalgspris 40 kr.

ISSN 1904-2027 Magasinet er trykt med vegetabilske farver i produktionen, der er certificeret ISO 14001.

Licens til FSC og Svanemærke.

CO2-udledningen ved produktion af denne tryksag er neutra-

liseret ved at støtte klimaprojekter, der resulterer i en tilsvarende CO2-reduktion.

Redaktionen er afsluttet primo juli 2021. Gengivelse af artikler og andet indhold må kun ske med tilladelse fra Astma-Aller-

gi Danmark og med synlig kildeangivelse jævnfør ophavsretslovens bestemmelser om citatret. Astma-Allergi Danmark kan ikke tage ansvar for virkning af annoncerede produkter.

No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

3

Kort og godt Lyt til Astma-Allergi Danmarks podcastserie

I LLUSTRATION: COLOURBOX

ASTMA OG ALLERGI: Har du fået hørt Astma-Allergi Danmarks nye podcastserie, Luftrummet?

Hvis ikke, så skynd dig at gøre det. Med Luftrummet udkommer din forening nu for første gang på lyd og giver dig viden om og perspektiv på din sygdom – hvad end du har allergi, høfeber, astma eller eksem.

I podcasten er Astma-Allergi Danmarks journalist Sofie Munk i studiet med forskellige gæster, både eksperter og mennesker, der er berørt af allergiske sygdomme. Hun har også besøg af to af AstmaAllergi Danmarks rådgivere, Betina Hjorth og Rikke Lystbæk Thygesen, som til daglig hjælper foreningens medlemmer og andre, der ringer og har brug for råd og vejledning.

I hvert af de i alt 12 afsnit, som kommer i løbet af året, tager vi et aktuelt emne op, og målet er at hjælpe dig til bedre at kunne navigere i hverdagen. I det nyeste afsnit går vi i dybden med eksem.

Lyt til Luftrummet i din foretrukne podcast-app, eller find den på www.astma-allergi.dk/luftrummet.

ILLUSTRATION: COLOURBOX

Ny app viser vej til medicinen SUNDHED: Med den nye app ”apoteket” fra Apotekerforeningen bliver livet lidt nemmere for personer i fast medicinsk behandling – ikke mindst for dig med en kronisk sygdom. ”apoteket” samler alle de informationer, man skal bruge om sin medicin. Det kan lade sig gøre, fordi appen er koblet op på alle relevante systemer lige fra det Fælles Medicinkort til apotekernes lagersystemer. I appen kan man blandt andet forny recepter, se tilskudsstatus og pris, oprette en fast bestilling på medicin, og få hjælp til at tage medicinen rigtigt. Man kan også se, om ens foretrukne apotek har den medicin, man skal bruge, på lager. Hvis ikke, viser appen vej til andre apoteker i nærheden, der har medicinen på hylden.

Download ”apoteket” til din telefon eller tablet via Google Play eller App Store.

70% 4

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2021

af dem, der har astma, har også høfeber, som kan udløse eller forværre symptomerne.

Se luftkvaliteten på din LUFTFORURENING: Luftforureningen påvirker helbredet, særligt hos mennesker, der i forvejen har problemer med eksempelvis luftvejene. Hvor farlig forureningen er, afhænger både af, hvilke stoffer der er i luften, og hvor store mængder der er af dem.

Med det interaktive kort ”Luften på din vej 2.0” kan du tjekke, hvordan det ser ud med luftkvaliteten der, hvor du befinder dig, og få et overblik over luftforureningen fra de mest

sundhedsskadelige stoffer i hele Danmark. Kortet viser den beregnede, gennemsnitlige luftforurening og er netop blevet opdateret med nye data fra 2019 for blandt andet kvælstofdioxid og forskellige partikelstørrelser.

Kortet blev lanceret i 2016 med luftkvalitetsdata fra 2012, og opdateringen med nye data viser, at luftkvaliteten sammenlignet med tidligere år generelt er blevet bedre. Det stemmer godt overens med det ge-

Legater vækker glæde TUSIND, tusind tak for legat!!! Det er jeg virkelig glad og meget taknemmelig for :-)

Hvad kan man ønske sig mere? – Mit hjerte er fuldt af taknem­ melighed.

Neeeiij, hvor blev jeg glad, da jeg læste, at jeg vil modtage et legat. Wauw.

Jeg siger mange tak, og de bliver godt brugt.

FORENING: Astma-Allergi Danmark har haft fornøjelsen af at kunne uddele en række legater fra Fondation Juchum. Legaterne kunne gives til ældre, enlige medlemmer af foreningen og vakte stor glæde hos de 20 modtagere, som havde ansøgt og blev udvalgt til at modtage 5.000 kroner hver.

Astma-Allergi Danmark er altid glad for at have muligheden for at give en hjælpende hånd. Hold øje med kommende legater her i bladet.

FOTO: COLOURBOX

Der kommer løbende nye produkter med Astma-Allergi Danmarks allergimærkning, Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic. Her kan du se, hvor mange produkter vi har mærket, siden sidste blad udkom.

vej nerelle fald i målte koncentrationer på målestationerne i det danske overvågningsprogram for luftkvalitet.

Forskel mellem land og by Kortet illustrerer den geografiske variation af luftkvalitet i Danmark og giver et billede af, hvordan luftkvaliteten varierer mellem land og by. For eksempel er det tydeligt, at især udledninger fra trafikken stadig har ind‑ flydelse på luftkvaliteten – særligt i de store byer.

På kortet kan man også se, at mange af de fine partikler transporteres med vinden til Danmark fra andre lande i Vest- og Centraleuropa. Det ses ved, at der er højere partikelkoncentrationer i den sydlige del af landet.

Det er forskere fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, der med såkaldte luftkvalitetsmodeller har lavet beregningerne over forekomsten af de mest skadelige stoffer i luften. Modellerne beskriver blandt andet udledning og spredning af luftforurening fra forskellige kilder, stoffernes kemiske omdannelse og afsætning, indflydelse fra bygninger, meteorologiske forhold og trafik.

Se kortet, og find din adresse her: www.luftenpaadinvej.au.dk.

KROP:

HÅR

BABY:

35 ...

23 ...

12 ...

VASKEMIDLER:

24 ...

RENGØRING

1

FOTO: ASTMA-ALLERGI DANMARK

Nyt fra Astma-Allergi Danmarks allergimærkning

Vær aktiv med astma og allergi HØFEBER: Drømmer du om at få pulsen op ved at gå, cykle eller løbe, selvom du er midt i sæsonen for de pollen, du ikke kan tåle? Heldigvis er det muligt for de fleste, og Astma-Allergi Danmark har samlet råd og inspiration til en aktiv hverdag med pollenallergi, høfeber og astma på foreningens store, nye site Kom i gang.

Guiden er til dig, som er medlem af Astma-Allergi Danmark, men alle kan kigge med. Klik forbi Kom i gang – og kom godt i gang allerede i dag! komigang.astma-allergi.dk

Få gode råd om din nældefeber NÆLDEFEBER: Astma-Allergi Danmark markerer som altid World Urticaria Day den 1. oktober med et særligt fokus på nældefeber. Rådgivningen har ekstra åbent fra klokken 16 til 18, så hvis du har spørgsmål om din nældefeber, eller om astma, allergi, høfeber eller eksem i det hele taget, så ring gerne på tlf. 43 43 42 99.

HÅND:

22 ANSIGT

...

21 FØLG ASTMA-ALLERGI DANMARK

SOL

10

Kilde: Miljøstyrelsen

5

FOTO: ANDREAS WESTERGAARD

Bestyrelsesmedlemmerne (fra venstre) er Helle Røssel, Dan Pedersen, Finn Wehner, Jesper Mortensen (formand), Michael Stanley Nielsen (ny næstformand), Hanne Sylvest Hansen og Louise Steen.

Fællesskab og optimisme til

årets Landsmøde T E KST: AST M A-A LLE RG I DA N M A RK

6

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2021

FOTO: ASTMA-ALLERGI DANMARK

F

orårssolen skinnede, da Astma-Allergi Danmark afholdt årets Landsmøde i Korsør den 29. maj. Til stor glæde for foreningen gjorde lempelserne af corona-restriktionerne det muligt at gennemføre arrangementet med knap 40 deltagere på Hotel Comwell Korsør.

Dagens program bestod af formand Jesper Mortensens årlige beretning, godkendelse af regnskab, valg af bestyrelsesmedlemmer og et spændende foredrag med journalist Mikael Kamber om positiv psykologi.

Til trods for et særpræget år med corona-udfordringer kunne bestyrelsen konstatere, at foreningen har klaret sig godt gennem krisen med både overskud i økonomien og stor energi til igangværende og kommende aktiviteter til gavn for medlemmerne.

Journalist og forfatter Mikael Kamber gæstede Landsmødet og fortalte om, hvordan man bruger positiv psykologi i hverdagen.

REMA 1000

VASKESERIE Vaskeserien fra REMA 1000 er deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark.

Emballagen er produceret af genanvendt plast, og kan også efterfølgende sorteres til genanvendelse.

Produktet er Vegan- og Svanemærket, hvilket betyder at det er fremstillet med omtanke for miljøet og uden animalske bestanddele.

Hele serien er produceret i Danmark.

REMA 1000

Hvid, sort eller kulør 1 liter/22 vaske

18

50

REMA 1000

Uld & finvask 1 liter/33 vaske

23

95

REMA 1000

Sport

1 liter/22 vaske

27

95

Pandemiens efterdønninger I den tid, coronapandemien indtil videre har været en del af vores hverdag, har virussen dikteret rigtig mange ting. Nedlukninger, krav om afstand og mundbind, forsamlingsforbud og små sociale cirkler har formindsket vores verdener, og nogle har isoleret sig helt – heriblandt mange af Astma-Allergi Danmarks medlemmer – af frygt for at blive smittet, med bekymringer og ensomhed til følge. Så hvordan kommer man videre fra det? Det kigger vi på her i temaet, hvor vi også kaster et blik på, hvordan astmaramte danskere har klaret sig igennem pandemien i forhold til indlæggelser og senfølger.

TE KST: J U L I E KO FO ED O G FIE KRØY ER DA H L FOTO : CO LOU R B OX

8

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2021

TEMA PANDEMIENS EFTERDØNNINGER

>

MIKE FØLER SIG FRI IGEN EFTER CORONA

SIDE 10

HJÆLP DIG SELV VIDERE OG UD AF BEKYMRINGERNE

SIDE 12

BENTE FORTÆLLER OM ANGSTEN FOR AT MISTE LIVET

SIDE 13

ASTMAPATIENTERNE HAR PASSET GODT PÅ SIG SELV

SIDE 15 9

TEMA

” Jeg føler mig som et frit menneske igen”

PANDEMIENS EFTERDØNNINGER

Pandemien har påvirket vores liv på forskellige måder. For 20-årige Mike Nørgaard blev gymnasietiden helt anderledes, end han havde troet – han isolerede sig i flere måneder, fordi han har astma og frygtede at blive smittet med COVID-19. Samtidig fyldte frygten for at smitte andre. I dag sætter han større pris på de ting i livet, han før tog for givet.

T E KST: J U LI E KO FOE D FOTO : P R I VAT

J

eg tror altid, man vil huske, hvad man lavede, og hvor man var, da Danmark pludselig lukkede ned, siger Mike Nørgaard.

Mike var hjemme hos sin mor, da den gule bjælke med ”Danmark lukker ned” pludselig kørte over skærmen. Det blev starten på en lang periode med høje smittetal, karantæneperioder og mennesker, man pludselig ikke længere kunne mødes med fysisk.

I dag er langt de fleste restriktioner ophævet, mange danskere er vaccinerede, og vi nærmer os mere og mere det, der var engang – før pandemien. For Mike føles det som en helt anderledes og bekymringsløs tid, dengang før pandemien. Han gik i gymnasiet, da hans hverdag med ét var forandret. Den nærmede sig først normalen, da Mike blev student i juni 2021.

– Der er meget fra perioden før pandemien, jeg slet ikke kan huske. Det føles så fjernt. Jeg føler, jeg har misset halvdelen af min skoletid, fordi jeg ikke har set mine venner. Gymnasietiden skulle have været det vildeste, men det blev ikke som forventet, og det ærgrer jeg mig stadig over, siger Mike og tilføjer: – Kulminationen på gymnasietiden blev til gengæld ekstra god, fordi vi fik lov til at holde vores studentergilder og køre i vogn. Jeg føler helt klart, at det er velfortjent, fordi vi har formået at stå sammen om at tage hensyn. Min motivation for at kunne holde mig isoleret var helt klart, at jeg håbede på, at vi kunne få lov at fejre vores studentertid. Men jeg synes, at vejen dertil har været hårdere end forventet.

10

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2021

Influenzasymptomer var en øjenåbner

Mike husker, at han netop havde været meget syg med voldsomme influenzasymptomer og påvirket vejrtrækning, da hele verdens fokus blev rettet mod COVID19 i starten af 2020. Dengang blev han ikke testet for COVID-19, så han ved reelt ikke, om han havde det.

Men oplevelsen gjorde ham nervøs for, hvordan han ville reagere, hvis han blev smittet.

– Efter den oplevelse blev jeg ret bange, og det gjorde, at jeg begyndte at holde afstand. Man hørte en masse i medierne, og hele stemningen omkring pandemien skræmte mig, siger Mike, der har astma og allergi: – Når man hørte om syge folk, havde de enten ingen symptomer, eller også blev de ret syge. Da mit immunsystem i forvejen er lidt svækket, frygtede jeg, at jeg var en af dem, der kunne blive mere syg. Samtidig var jeg bange for, om jeg ville være en smittebombe, hvis jeg i forvejen har svækket immunsystem. Især op til studentereksamen tænkte jeg meget over, at jeg ikke ville være den, der bragte COVID-19 ind på skolen.

Isolationen medførte ensomhedsfølelse

Frygten for at blive smittet og for at smitte andre betød, at Mike isolerede sig fuldstændig i flere måneder, hvor han blev ved med at takke pænt nej til vennernes invitationer.

– Mine venner respekterede mit valg, men til sidst stoppede de med at spørge, om jeg ville med til forskellige ting. Jeg begyndte at tænke meget negativt – at jeg

Mikes gode råd til andre ... der synes, det er svært at finde tilbage til det, der engang var normalt: • Husk, at mange andre har det på samme måde, også selvom det måske ikke fremstår sådan. Du er ikke den eneste, og det er okay at synes, det er svært.

• Undgå at tage et for stort skridt.

Tag det stille og roligt i eget tempo.

gik glip af så mange ting, og de sociale medier var fyldt med opslag, der viste, at alle andre havde det godt. Der begyndte jeg at føle mig ensom, mistede appetitten, og jeg havde svært ved at komme ud af sengen. Jeg begyndte også at blive hypokondrisk – bare jeg havde stoppet næse, frygtede jeg, at jeg var smittet, siger Mike.

– Når jeg tænker tilbage, var isolationen for voldsom. Jeg havde meget svært ved at finde balancen. I starten forsøgte jeg at tage med til enkelte sociale arrangementer, men dagen efter var jeg ramt af skyldfølelse og følte Har du brug for mig dårligt tilpas, og det fik mig til at en snak? isolere mig endnu mere. Til sidst kunne jeg mærke, at jeg var nået derud, hvor Astma-Allergi Danmarks jeg simpelthen var nødt til at se nogle Rådgivning har i øjeblikket mennesker.

en psykolog tilknyttet, som taler med jer, som har brug for en snak om bekymringer i forbindelse med corona.

Kontakt vores Rådgivning på 43 43 42 99, og hør nærmere.

Svært at vænne sig til

I juni 2021 – lige op til studentertiden – fik Mike ganske uventet vaccinen, og det samme gjorde mange af hans venner, fordi der var vacciner tilovers. Det blev et vendepunkt: – Det ændrede hele mit syn på situationen, da jeg blev vaccineret. Før følte jeg mig skrøbelig, men vaccinen gav mig en større tryghed. Samtidig begyndte restriktionerne at blive ophævet, så der begyndte jeg stille og roligt at ses med venner igen i begrænsede cirkler, men tog hjem, når de tog til store fe-

ster. Jeg gjorde tingene i mit eget tempo, siger Mike.

– Mentalt er jeg endnu ikke klar til at opføre mig fuldstændig normalt. Det er svært at slippe det her med, at vi pludselig ikke behøver holde så stor afstand, og at vi må holde store fester på tværs af vennegrupper.

Det virker så forkert. Det føles også mærkeligt med så mange mennesker i toget, og at vi ikke længere bruger mundbind. Det er blevet helt intimt at se folk uden mundbind. Det skal man vænne sig til.

Frihed ingen selvfølge

Selvom pandemien i høj grad har sat sit præg og ændret Mikes gymnasietid, har den også ført noget positivt med sig.

– I dag sætter jeg større pris på ting i livet, som jeg før tog for givet. Sommeren 2019 var den hidtil bedste sommer i liv, men sommeren 2021 slår den. Verden begynder så småt at være normal, nu er man et frit menneske igen, og jeg føler mig levende. Man sætter pris på de små ting på en anden måde. Hvis jeg for eksempel sidder på en bar, føler jeg virkelig, at jeg fortjener den øl, for vejen dertil har været hård.

– Jeg er også blevet mere bevidst om, hvor mine grænser går, og at jeg ikke skal isolere mig i ekstrem grad. Jeg vil sørge for at få noget andet indhold i mit liv, der holder mig aktiv, for eksempel ved at lave aktiviteter udenfor, så jeg ikke bare er indespærret på mit værelse.

Derfor føler jeg mig tryg ved, at jeg vil klare mig bedre igennem mentalt, hvis jeg igen skal isolere mig.

> 11

Sådan kan du hjælpe dig selv videre efter corona Det meste af Danmark lukkede ned i store dele af 2020 og 2021, og vi skulle vænne os til nye omgangsformer og begrænsede sociale cirkler. Nu er mange af restriktionerne ophævet, men det kan være svært at finde tilbage til det, der engang var normalt.

Psykolog Anne Stærk Dickenson giver her en række råd til, hvordan man kan hjælpe sig selv og andre videre efter pandemien.

TE KST: J U LI E KO FO E D FOTO : P R I VAT

Hvordan kan man hjælpe sig selv videre?

– Det kan være rart at vide, at angsten for at blive smittet eller for at smitte andre ikke siger noget om, hvor farligt det er. Angstniveauet er ikke en direkte afspejling af, om det reelt er farligt. Det fortæller noget om, hvilke angste tanker man har. Selvom angsten kan være voldsomt ubehagelig, så er den ikke farlig, men kroppens helt naturlige reaktion på de tanker, som man tænker på i øjeblikket.

Man kan ikke styre, hvilke tanker og følelser man får, men det kan være vigtigt at opdage, at man ikke behøver at lytte til tankerne om, at noget er farligt.

Man kan øve sig i at se, hvad der sker, hvis man lader tankerne passere uden at reagere på dem. Betragt dem som et radioprogram, hvor der hele tiden kører noget baggrundsstøj, som man ikke giver sin opmærksomhed. På den måde fortæller man hjernen, at tankerne ikke længere er vigtige – og det giver både tanker og følelser mulighed for at falde til ro af sig selv.

– Hvis man for eksempel skal tilbage fysisk på arbejde igen eller til et stort bryllup for første gang i meget lang tid, er det meget naturligt, at der kan opstå bekymringstanker. For kan man nu stole på, at der ikke kommer smitteudbrud, og hvad hvis man selv smitter andre? Man kan ikke gøre for, at man får bekymringstanker – de kommer helt af sig selv. En naturlig reaktion for mange er at bruge meget tid på at tænke på det, men det skaber ofte mere angst.

En konkret øvelse er at sige til sig selv, at ”det er helt i orden, at angsten er der – men jeg forholder mig først til den i morgen” og vælge ikke at gå ind i tankerne. For næste dag kan det hele se anderledes ud. Tankerne er ikke sandheder, men vores forestillinger om, hvad vi tror, der kan ske – og derfor kan de ændre sig ret hurtigt, hvilket også ændrer vores følelser omkring den kommende situation.

12

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2021

Hvorfor kan det være svært pludselig at bevæge sig ud i et genåbnet samfund?

– Noget af det mest naturlige ved at være menneske, nemlig at omgås andre, blev lige pludselig forbudt og forbundet med noget, der var farligt – især hvis man er særligt sårbar. Hjernen blev programmeret til at koble sociale situationer med fare, fordi det var hjælpsomt i forhold til at passe på sig selv. Selvom der nu bliver åbnet op, fortsætter hjernen med at koble situationer med fare ved at sende os tanker om, at vi skal passe på, og derfor kan naturlige ting stadig føles skræmmende. Det er der mange, der bøvler med i kølvandet på pandemien. Men heldigvis vil tankerne stille og roligt falde til ro igen.

Hvorfor er det naturligt at undlade at gøre det, man frygter?

FÅ PUSTEN TILBAGE Astma Allergi Danmark har lavet den digitale guide Pusterummet, der giver dig redskaber og gode råd til at slippe bekymringerne og blive mentalt klar til at vende tilbage til livet, som det så ud før corona. Find den på pusterummet. astma-allergi.dk.

– Det er naturligt, at man får lyst til at undgå situationer, der skaber utryghed.

Men hvis man helt undgår at gøre de ting, man frygter, bliver hjernen ved med at sende angstsignaler til kroppen – og man kan blive fastholdt i sine tanker om, at noget er farligt. Det er derfor vigtigt, at man stille og roligt begynder at gøre de ting, man plejede. Mennesket er skabt til at håndtere situationer i nuet. Problemet er derfor ofte tankerne forud for situationen, hvor man prøver at forberede sig selv på noget, som endnu ikke er sket – og det er svært. Faktisk oplever de fleste, at selve situationerne er mindre skræmmende, end de havde troet. Og ved at begynde at gøre de ting, som man tidligere har undgået, får man erfaringer med, at man godt kan klare det.

Frygten kommer fra vores tanker i nuet, og derfor kan det være vigtigt at opdage, at man selv vælger, hvor alvorligt man vil tage tankerne – og ikke lader sig styre af tankerne.

Anne Stærk Dickenson er psykolog med egen praksis.

Læs mere om hende på www. annestaerk.dk

Nogle oplever, at omverdenen mangler forståelse for, at man stadig kan føle utryghed og derfor isolerer sig. Hvordan kan pårørende hjælpe bekymrede familiemedlemmer?

– Det første og vigtigste er at forstå, at vi er forskellige og har forskellige følelser. I et forsøg på at være omsorgsfulde prøver mange at tale angsten ned ved at sige, at der ikke er noget at være bekymret for. Tillad i stedet, at andre ser tingene på en anden måde. Vær nysgerrig på, hvad der gør, at den anden har det sådan. Dermed begynder man at forstå hinandens verdener i stedet for at kæmpe om, hvem der har ret.

TEMA PANDEMIENS EFTERDØNNINGER

– Det kan være, at man er utryg ved at skulle til en stor fest eller bekymret for at skulle indgå i andre sociale kontekster. Det kan let føre til, at man mentalt prøver at løse problemet/situationen på forhånd.

Nogle forsøger at forberede sig selv mentalt ved at tænke en masse potentielle scenarier igennem, andre prøver at aflede sig selv for at fjerne tankerne, mens nogle helt undgår at møde op fysisk. Problemet er bare, at strategierne ikke er gavnlige på den lange bane, fordi vi i forsøget på at skabe tryghed ender med at skabe flere tanker om det, der skræmmer os. Hvis man giver for meget plads til bekymringerne ved at tænke meget over dem – eller prøver at lægge låg på dem ved at aflede sig selv – så forstærker man dem rent faktisk. Det holder bekymringerne ved lige og kan mærkes som uro i kroppen.

– Det er vigtigt, at man anerkender og omfavner, at ens pårørende eller ven kan have det på en anden måde end en selv. Det er naturligt at få lyst til at bruge meget tid på at snakke om det, som bekymrer en, og selvfølgelig må vi gerne tale med hinanden om det. Det vigtigste er bare, at det ikke fylder det hele – fordi det bare skaber flere tanker og følelser, som på den måde bliver holdt i gang. Derfor kan det også være vigtigt, at man tager en pause fra bekymringerne og gør noget andet sammen, som man godt kan lide.

Man kan aftale indbyrdes, at ”i dag hygger vi os – og så ser vi på det i morgen. Hvis bekymringerne stadig er der, så lad os snakke om det der”. Det gør, at den bekymrede partner eller ven føler sig hørt og forstået, og det er i sig selv med til at skabe ro i sindet og dermed plads til nye tanker. Ofte vil der så ske det, at man anskuer bekymringerne på en anden måde dagen efter.

“ Angsten for at miste livet var der hele tiden” Når noget så uvant som en pandemi rammer os, kan der opstå en masse angst og bekymring. Det skete også for Bente Hansen, der hele livet har haft astma, og pludselig skulle hun håndtere en stor frygt for at blive smittet med COVID-19 og miste livet. I dag er hun langsomt på vej tilbage til “normalen”.

T E KST: JUL IE KOFOED FOTO: P RIVAT

S

om barn og ung havde 64-årige Bente Hansen svær astma. Hun har været indlagt 70 gange og været på rekreationsophold flere gange for at få bedre kontrol over sin astmabehandling. I dag er hendes astma velbehandlet, men den kan trigges af for eksempel virus. Derfor frygtede Bente at blive smittet, da corona-pandemien gjorde sit indtog i Danmark.

– Jeg huskede tilbage på mine mange indlæggelser og var bange for, at jeg var en af dem, der ville blive alvorligt syg af COVID-19. Tænk, hvis det føltes værre end et almindeligt astmaanfald, siger Bente og tilføjer: – Angsten for at miste livet lå der latent, og medierne var i høj grad med til at forstærke min angst, fordi der blev fokuseret meget på dødsfald.

> 13

Bentes gode råd til andre ... der synes, det er svært at slippe bekymringerne om corona: • Kom langsomt tilbage til "normalen" i dit eget tempo, og lad være med at føle dig presset. For så kan man føle sig endnu mere presset.

• Du behøver ikke hoppe ud i alt på én gang, hvis det føles overvældende. Start med noget, der gør dig glad og opløftet. Det kan være at drikke en kop kaffe på en café. Hvis du føler dig tryg ved det, kan du stille og roligt udvide aktiviteterne.

• Fortsæt med at mødes med andre udenfor, hvis det gør dig mere tryg.

• Vælg med omhu, hvilke medier du lytter til.

>

For Bente har angsten hængt ved i alle de måneder, pandemien har varet – og hun oplever, at den er meget svær at slippe.

Selvom flere og flere bliver vaccinerede, og restriktioner ophæves, er det svært mentalt at omstille sig til det, vi pludselig gerne må igen.

– Når jeg færdes steder med mange mennesker omkring mig, skal jeg lige trække vejret dybt. Før har jeg nydt det, men nu er det grænseoverskridende for mig.

Små skridt

Bente kan godt forstå, at mange er glade og finder det befriende, at restriktionerne ophæves, men det er vigtigt for hende at bevæge sig tilbage til "normalen" i sit eget tempo. Selvom det er hårdt, motiverer det hende, at hun kan se lyset forude.

– Jeg stikker en finger i jorden og fortsætter med at benytte mundbind og holde afstand. Jeg vil tage mine forholdsregler, til alle er vaccinerede, siger Bente.

– Så det bliver små skridt tilbage til normalen og en langsom udvidelse af de sociale cirkler. Det er vigtigt for mig, at jeg føler mig tryg.

Sociale fællesskaber holdt Bente i gang

Når Bente tænker på de mange måneder, pandemien indtil videre har varet, ser hun tilbage på en følelsesmæssig svær tid: – I første bølge isolerede jeg mig virkelig, jeg gik ikke engang ud for at handle, og det påvirkede mig meget. Jeg følte mig ensom og begyndte at trøstespise. Da anden bølge så kom, vidste jeg godt, at det ikke var sundt for mig at være isoleret på 14

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2021

den måde, jeg havde været. Jeg ville ikke ned i et sort hul, for så er det svært at komme op igen. Det har jeg prøvet, dengang jeg var meget syg med astma. Derfor begyndte jeg under anden bølge at benytte mig af de samme redskaber, som hjalp mig dengang.

Bente blev rigtig god til at gå ture udenfor, og hun begyndte at opsøge sociale fællesskaber på nettet, der kunne give hende indhold i livet – blandt andet online-klaver- og yogaundervisning.

– Jeg har lært, at det er vigtigt for mig at føle, der er noget, jeg skal. Der er et hold, der venter på mig, og jeg skal øve mig og læse op inden hver undervisning – det holder mig i gang. Når man finder noget, man er god til, bliver det nemmere at komme videre derfra.

Usynligt syg

Bentes mand bakkede hende op og isolerede sig sammen med hende, men til tider har hun manglet forståelse fra andre omkring sig.

– Omverdenen forstår det ikke, for man kan ikke se på os, der har astma, at vi er kronisk syge. Vi er ikke synligt syge, så mange forstår ikke helt alvoren. Derfor har jeg måttet lægge ører til mange sjove bemærkninger og er blandt andet blevet kaldt hysterisk, siger Bente.

Heldigvis oplevede Bente også det modsatte. Hendes venindegruppe, som hun plejede at mødes med fysisk en gang om ugen, forstod hendes bekymring. Derfor fortsatte de med at mødes hver lørdag eftermiddag – dog bare på det digitale medie Zoom, hvor man kan holde videomøder – hvor de snakkede om, hvordan de hver især havde det.

Mange er stadig bekymrede En undersøgelse, som Astma-Allergi Danmark har lavet blandt foreningens medlemmer og følgere på Facebook, viser, at corona-bekymringerne har svært ved at slippe deres tag i mange af os:

54 37

rocent synes, det er p svært at bevæge sig ud i et genåbnet samfund rocent føler sig p ensomme og/ eller isolerede

Antal respondenter: 63 – Igennem de meget hårde tider har det virkelig været ekstremt opløftende, når jeg mødtes med dem virtuelt. Det gjorde mig glad i sindet, og så føltes ugen ikke så lang. Stille og roligt begyndte jeg så at mødes med folk udenfor, og det gør jeg stadig.

Glæde over de små ting

Pandemien har påvirket alle på forskellige måder, og for Bente har den givet nogle mén. Hun har manglet hyggen i mange måneder, og det har sat spor, der vil blive ved med at være der. Hun valgte blandt andet at aflyse julen for at passe på sig selv og sine nære, men det var en beslutning, der skilte vandene. Så der er også relationer, som nu skal genopbygges.

– Samtidig vil jeg glædes endnu mere, når det hele er normalt igen, og nyde de små glæder endnu mere.

” Astmapatienterne har været gode til at passe på sig selv” Hvordan har astmaramte danskere egentlig klaret sig, hvis man ser på indlæggelser med COVID-19 og henvisninger om senfølger, siden coronavirus ramte Danmark? Og hvad er status lige nu? Det giver Steffen Helmer Eg Kristensen, som er ledende overlæge på Lungemedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, en opdatering på set med nordjyske briller.

TE KST: FIE KRØYE R DA HL FOTO: COLOURBOX

D TEMA PANDEMIENS EFTERDØNNINGER

a COVID-19 kom til Danmark i februar 2020, stod sundhedsmyndighederne over for en helt ny type virus, som ingen kendte særlig meget til. Nu – halvandet år senere – har lægerne en langt større viden om den influenzalignende sygdom, som vendte op og ned på alles hverdag. Og hvor sygdomsbilledet på nogle områder har udviklet sig som forventet, er det på andre punkter gået anderledes end først antaget. Det gælder eksempelvis, når man ser på, hvordan COVID-19 har ramt mennesker med astma, fortæller Steffen Helmer Eg Kristensen, som er ledende overlæge på Lungemedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

– Generelt har vi været bekymrede for folk med lungesygdom, som har eller har haft COVID-19, og min forventning i starten af pandemien var, at det også inkluderede folk med astma. Men hvis folk med astma var hårdere ramt, vil jeg formode, at vi også i højere grad havde set dem på hospitalerne her i regionen. Og det er ikke tilfældet, siger han.

Selvfølgelig har COVID-19 også ramt mennesker, som har astma, men det er ifølge Steffen Helmer Eg Kristen-

> 15

TEMA PANDEMIENS EFTERDØNNINGER

>

sen ikke en af de sygdomme, hvor han har set en tydelig tendens til værre forløb. De lungepatienter, som har været hårdt ramt og indlagt med COVID-19, har primært været mennesker med svært nedsat lungefunktion, for eksempel ældre patienter med KOL. Ifølge Sundhedsstyrelsen har det desuden vist sig, at alder er afgørende for, hvor syg man bliver af COVID-19, og at kronisk sygdom i sig selv ikke nødvendigvis gør, at man er i særligt øget risiko for et alvorligt forløb, hvis man bliver smittet.

Påpasselige patienter

En del af grunden til, at patienter med astma har undgået indlæggelser, skal – efter Steffen Helmer Eg Kristensens vurdering – muligvis findes hos den enkelte person med astma. Han har oplevet en stor bekymring for smitte hos den gruppe, og det har måske været udslagsgivende.

– En oplagt forklaring på det er, at astmapatienSom jeg husker det, finder vi ter har været gode til at passe på sig selv. Mange af flere, der formentlig har astma, dem med svære typer af end vi finder folk med astma, astma, for eksempel pader er blevet meget syge af tienter i behandling med COVID-19, eller som døjer med biologisk medicin, har været meget skræmte. De har senfølger – og det er ikke det, passet ekstremt godt på og vi i starten af pandemien ville har taget deres forholdshave gættet på. regler.

Den gruppe ville muligSteffen Helmer Eg Kristensen, vis have været mere syge, overlæge hvis de havde været mindre påpasselige. Steffen Helmer Eg Kristensen og hans kollegaer har gjort meget ud af at fortælle deres patienter med alle former for lungesygdomme, ikke mindst dem med astma, at de skulle passe godt på sig selv, og da COVID-19-vaccinerne kom til Danmark i slutningen af 2020, blev astmapatienter i særligt øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19 desuden trukket frem i vaccinekøen. Siden da har de mest udsatte været beskyttet af vaccinen.

”

Senfølger eller astma?

Måske er de førnævnte årsager medvirkende til, at det heller ikke er folk med astma, som fylder i Region Nordjyllands COVID-19-senfølgeklinik, der blev oprettet i december 2020 på Aalborg Universitetshospital. Det er Steffen Helmer Eg Kristensen, som i samarbejde med Michael DalagerPedersen, ledende overlæge på Infektionsmedi16

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2021

cinsk Afdeling, er ansvarlig for senfølgeklinikken.

Her tager de overvejende imod henvisninger af folk, der i forvejen var sunde og raske, men som har et efterslæb med enorm træthed, åndenød ved fysisk aktivitet og koncentrationsbesvær,– og han mindes ikke, at de har haft en eneste med kendt astma i forvejen. Til gengæld har de haft nogle, der debuterer med astma, efter at de har haft COVID-19, på samme måde som man kan se det efter influenza og anden virus i luftvejene.

– Det lumske ved senfølgerne af COVID-19 er, at symptomerne er diffuse og meget forskellige, og de kan risikere at skygge for andre alvorlige sygdomme. En del af udredningen består derfor i at afklare, om symptomerne rent faktisk er senfølger, eller om de skyldes andre ting – for eksempel at man har fået astma, hvor man også kan opleve eksempelvis åndenød og trykken for brystet, fortæller Steffen Helmer Eg Kristensen.

– Som jeg husker det, finder vi flere, der formentlig har astma, end vi finder folk med astma, der er blevet meget syge af COVID-19, eller som døjer med senfølger – og det er ikke det, vi i starten af pandemien ville have gættet på.

Samme billede på Sjælland

På Sjælland bekræfter overlæge Kirsten Brændholt Rasmussen billedet fra Region Nordjylland.

Hun er overlæge på Lungemedicinsk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, Roskilde, og er derudover ansvarlig for den del af hospitalets senfølgeklinik, der tager sig af lungerelaterede symptomer. På Roskilde Sygehus har mange af de indlagte med COVID-19 også været ældre mennesker med svær KOL, og de har heller ikke set en overvægt af astmapatienter, som har været hårdt ramt af coronavirus.

– Det hænger sandsynligvis sammen med, at vi i Danmark generelt er gode til at behandle folk med astma – og selvfølgelig også, at der har været meget fokus på, at mennesker i risikogrupper som for eksempel dem med svær astma skulle passe på sig selv. Det er blevet taget meget alvorligt, siger Kirsten Brændholt Rasmussen.

På samme måde, som Steffen Helmer Eg Kristensen beskriver, har de også haft flere tilfælde, hvor udredningen for senfølger har kunnet føre til en astmadiagnose.

– Om det er COVID-19, der har skubbet til astmaen, eller den ville være kommet uanset, det ved vi ikke. Men det er jo rigtig godt, at vi i udredningen for senfølger får opsporet de her tilfælde, hvor folk eksempelvis viser sig at have astma, så de hurtigt kan få den rette behandling og dermed få behandlet symptomerne, siger hun.

Vaccination giver en mere normal hverdag

”

Om det er COVID-19, der har skubbet til astmaen, eller den ville være kommet uanset, det ved vi ikke. Men det er jo rigtig godt, at vi i udredningen for senfølger får opsporet de her tilfælde, hvor folk eksempelvis viser sig at have astma, så de hurtigt kan få den rette behandling og dermed få behandlet symptomerne.

Kirsten Brændholt Rasmussen, overlæge

Læs mere om astma på www. astma-allergi.dk, eller ring til Rådgivningen på 43 43 42 99

Astmamedicin kan have en positiv betydning for COVID-19-forløb

I starten af pandemien troede man, at astmapatienter udgjorde en særlig risikogruppe. Men ifølge Charlotte Suppli Ulrik, som er professor i medicinske lungesygdomme ved Københavns Universitet og overlæge på Lungemedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital, blev de slet ikke så syge, som man havde regnet med.

Antagelsen er, at astmapatienters brug af forebyggende astmamedicin, nærmere betegnet inhalationsstereoider, kan have en positiv betydning for forløbet med COVID-19. Derfor har man i undersøgelser givet patienter med COVID-19 astmamedicin og med gode resultater. Charlotte Suppli Ulrik fortæller, at der er flere undersøgelser på vej, men når de bliver offentliggjort, ser hun ingen problemer i at få godkendt medicinen og udbredt den til patienter smittet med coronavirus.

– Potentialet er stort. Så det er i og for sig bare med at gå i gang, siger hun.

Med tiden er der kommet meget mere viden om COVID-19, og efterhånden som befolkningen bliver vaccineret, kan vi vende tilbage til en mere normal hverdag. I juli meldte Sundhedsstyrelsen, at vaccination giver immunitet i 12 måneder.

I

takt med at flere og flere personer bliver færdigvaccineret, bliver der løbende åbnet op for en mere normal hverdag. Ifølge Sundhedsstyrelsen er man godt beskyttet mod COVID-19, hvis man er færdigvaccineret. Det gælder også, hvis man er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved COVID-19.

Det tyder på, at vaccinerne bidrager til at forebygge smittespredning, men Sundhedsstyrelsen anbefaler stadig, at man overholder de generelle råd om smitteforebyggelse – også selvom man er færdigvaccineret.

Immun i 12 måneder

Man anses som færdigvaccineret 14 dage efter sin sidste vaccination mod COVID-19, uanset hvilken vaccine man har fået.

Sundhedsstyrelsen vurderer løbende, hvor længe man kan forvente at være immun. På baggrund af den

seneste forskning er vurderingen nu, at immunitet efter vaccination varer mindst 12 måneder, og det samme gælder, hvis man har haft COVID-19.

Du kan holde dig opdateret om seneste nyt i forhold til immunitet på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Husk, at du som færdigvaccineret altid skal følge anbefalingerne om at gå i selvisolation og blive testet, hvis du får symptomer på COVID-19. Det skyldes, at vaccinerne ikke er 100 procent effektive, og der er derfor en lille risiko for, at du kan blive smittet og syg med COVID-19, selvom du er vaccineret.

Du kan læse mere om risikogrupper, de generelle råd om smitteforebyggelse og vaccine for COVID-19 på Sundhedsstyrelsens hjemmeside (www.sst.dk).

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Fakta om senfølger efter COVID-19 Omkring 300.000 danskere har haft en positiv PCR-test for COVID-19, og størstedelen af dem er blevet raske igen uden behandling og kan vende tilbage til en normal hverdag, selvom det kan tage noget tid. En mindre gruppe kan dog opleve symptomer i længere tid – såkaldte senfølger. Det kan ifølge Sundhedsstyrelsen for eksempel være åndenød og hoste, brystsmerter, træthed og tab af smags- og lugtesans. Symptomerne varierer i sværhedsgrad fra person til person kan påvirke den enkelte på forskellig vis.

Læs mere om senfølger på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Det kan du gøre, hvis du har langvarige symptomer/senfølger: • Hvis du oplever symptomer i længere tid i forbindelse med, at du har været syg med COVID-19, kan du tage kontakt til din egen læge for at få en indledende udredning.

• Ens egen læge kan færdigbehandle de patienter, som oplever lette senfølger – både tidligere indlagte og tidligere ikke-indlagte patienter.

• Ved uventede og /eller komplekse og langvarige senfølger kan ens egen læge henvise til yderligere udredning på sygehuset.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

17

Undgå allergi med evighedsblomster Blomster af for eksempel papir, perler, garn eller plastik er et fint og sjovt alternativ til den ægte slags, og med de kunstige blomster risikerer du ikke at genere dine egne eller dine gæsters astma, pollenallergi eller følsomme slimhinder og luftveje. Og med en jævnlig let rengøring kan de jo faktisk holde for evigt!

T EKST: F IE K R Ø Y E R DA HL

PAPIR Blomster i silke- eller crepepapir er trendy – du kan bare åbne ethvert boligmagasin eller tage et kig på sociale medier som Instagram og Pinterest. De fås i alle mulige varianter, og mange af dem er håndlavede. Du kan også kaste dig ud i at kreere en buket selv. Søg på eksempelvis Youtube, så finder du en lang række instruktionsvideoer.

18

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2021

PLASTIK Det er smart med kunstige blomster og planter i for eksempel sommerhuset, fordi de ikke behøver vand, eller i rum, hvor der ikke er så meget lys. Man kan få mange forskellige slags i plastik, og hvis du er vild med Lego, kan du også vælge at bygge din egen buket. Der findes flere slags Lego-blomster-samlesæt.

GARN Find hækle- eller strikkepindene frem, og lav bløde blomster – eller få en ven med strikke-skills til det.

Du kan også købe dem færdige.

PERLER Blomster af perler kan laves enten med ståltråd eller lim, og der findes masser af instruktionsvideoer til det online. Vær opmærksom på ikke at få limen på fingrene, da den kan indeholde allergifremkaldende stoffer.

Den ægte vare går også an Der findes masser af ægte blomster, man kan bruge i buketter, og som ikke er kendt for at genere følsomme næser og luftveje. Gå for eksempel efter: • Roser uden duft, fx Ingrid Alexandra • Hortensia • Stormhat • Klokkeblomst • Løvefod • Skabiose • Trillingeblomst • Riddersporer • Æbleblomst • Texas-rose/klokke eller japansk rose FOTOS: OYTO, MAR K&WALDOR F, STU DI O ABOU T, YOU R CROCHET, SARAH ENG BERG, ETSY/SEMPER FLOR ENS DESI G N, PU R PLE HU ES A ND ME, LEG O

Find flere gode råd til planter ude og inde på www.astmaallergi.dk.

19

Få luft igen med Pusterummet Astma-Allergi Danmark har lavet en digital guide til dig, der har svært ved at slippe bekymringerne og finde tilbage til hverdagen efter den lange periode med corona.

Besøg Pusterummet på pusterummet. astmaallergi.dk

T EKST: AST M A-A L L E RGI DA N M A RK FOTO: COLOURBOX

R

estriktioner ophæves, mundbind er ved at blive udfaset, og de sociale cirkler må gerne udvides – samfundet er ved at nærme sig det normale igen efter mange måneder med håndsprit, afstand og nedlukninger som følge af corona.

For mennesker, som har isoleret sig meget i den tid, pandemien indtil videre har varet – eksempelvis dem i særlig risiko for et alvorligt for-

20

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2021

løb med COVID-19 – kan det være svært at slippe bekymringerne og vænne sig til alt det, man gerne må igen. Med den digitale guide Pusterummet får du gode råd, redskaber og inspiration til, hvordan du langsomt giver slip på bekymringerne om corona og føler dig tryg igen i et genåbnet Danmark.

Pusterummet er realiseret gennem en bevilling fra Sundhedsministeriet.

Nyt fra forskningen

Professor har stort fokus på børn og unge med anafylaksi Overlæge Charlotte Mørtz har i mange år forsket i anafylaksi, allergi og eksem, og med et nyt professorat på Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital kan den 52-årige hudlæge og fagområde­specialist i allergi fortsætte sit arbejde, der i høj grad har patienterne i fokus.

TE KST: F I E K RØY E R DA H L

Charlotte Gotthard Mørtz er professor og specialeansvarlig overlæge i dermatologi og allergologi ved Klinisk Institut på Syddansk Universitet og Odense Universitetshos­pital.

Hun er desuden formand for Dansk Selskab for Allergologi (DSA).

FOTO : S DU

LU

RB

OX

FORSKNING: For nylig er Charlotte Mørtz tiltrådt som ny professor og speciale­ansvarlig overlæge i hud- og allergisygdomme ved Klinisk Institut på Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital (OUH). Med ansættelsen kan hun fortsætte sin forskning i anafylaksi, lægemiddelallergi, fødevareallergi, atopisk eksem og kontakteksem.

Samme behandling til flere allergier

En del af Charlotte Mørtzs forskning er centreret om især børn og unge med allergiske sygdomme, herunder fødevareallergi. Det er en af de allergier, der i værste fald kan give anafylaktisk shock, men på nuværende tidspunkt kan man ifølge Charlotte Mørtz ikke gøre andet end at undgå den fødevare, man ikke tåler – selvom der er immunterapi på vej for enkelte allergener – og hvis uheldet er ude, kan man bruge sin adrenalinpen. Derfor vil hun gerne fokusere på nye behandlinger inden for anafylaksi. I øjeblikket er hun på OUH i gang med et stort forsøg om behandling af børn mellem 6 og 18 år, der har svær fødevareallergi, med stoffet anti-IgE. Anti-IgE er designet til at binde til det IgE, der produceres i store mængder hos patienter med allergi, og som udløser en allergisk reaktion. Præparatet fastgører sig til IgE fra det, man ikke tåler, så der er mindre IgE til rådighed til at udløse en allergisk reaktion. Det kan derfor hjælpe med at reducere symptomerne på allergi.

– Målet er, at tolerancen øges, så der

ILLU

S

A TR

TIO

N:

CO

skal større mængder af den allergifremkaldende fødevare til, før man reagerer – og dermed er bedre beskyttet mod en alvorlig reaktion. Fordelen ved anti-IgE er, at det kan anvendes til børn, uafhængigt af hvilken type fødevare de er allergisk overfor. Det virker nemlig bredt, sammenlignet med immunterapi, der kun virker mod en enkelt fødevare. Da nogle børn har flere fødevareallergier på en gang, kunne det være godt med én behandling, der var rettet mod flere allergier, siger Charlotte Mørtz.

Forhåbentlig kan studiet bidrage til, at der bliver godkendt nye behandlinger til fødevareallergi i fremtiden – forudsat det viser den forventede effekt.

Patienten i centrum

Inden for feltet fødevareallergi arbejder Charlotte Mørtz desuden med unge med svær fødevareallergi og de udfordringer, de kan opleve. Hun har blandt andet været med til at udgive guidelines for behandling på området sammen med Euro-

pean Academy of Allergy and Clinical Immunology (EAACI). Og der er mere forskning på vej: – Vi vil lave projekter, hvor vi sætter den unge med fødevareallergi i centrum.

Vi skal se på, hvordan unge med svær allergi og deres familier oplever sundhedsvæsenet og de tilbud, vi giver dem, og hvordan kan vi gøre vores tilbud bedre og bedre målrette det netop den aldersgruppe, fortæller hun.

Biologisk medicin til børn

Eksem er også et af Charlotte Mørtzs kerneområder, hvilket kommer til udtryk i flere aktuelle og kommende projekter. Eksempelvis er hun med til at undersøge sammenhængen mellem atopisk eksem, også kaldet børneeksem, og udvikling af fødevareallergi hos små børn. Her skal relationen mellem de to tilstande, og relationen til hudbarrieren, udforskes mere. Og der sker også spændende ting, når det kommer til behandling af eksem: – Der er heldigvis mange nye behandlinger på vej til atopisk eksem – blandt andet er der netop indregistreret biologisk behandling for børn ned til seks år i Danmark, og der er flere andre på vej. Det tegner lovende.

Derudover fortsætter Charlotte Mørtz sine studier af en gruppe af mennesker – også kaldet en kohorte – med allergi. Med kohorten kan forskerne undersøge eksempelvis udviklingen og forløbet af eksem og allergi fra barn til voksen. Det kan blandt andet gøre dem klogere på, hvordan det påvirker livskvaliteten at leve med den slags kroniske sygdomme.

21

Nyt fra forskningen

Hudprøver fra 3.000 patienter s forskningen mod bedre behandl En biobank, som rummer hud- og blodprøver fra 3.000 deltagere, bliver formentlig vejen mod en større helhedsforståelse af hudsygdomme som eksem og psoriasis. Som eksempatient kan du melde dig som deltager og bidrage til forskningen i din egen sygdom.

T E KST: SO F I E M AT H I LD E M UN K FOTO : CO LOU R B OX (R E DIGE RET )

EKSEM: Et samarbejde mellem Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme på Herlev og Gentofte Hospital og LEO Foundation Skin Immunology Research Center ved Københavns Universitet er søsat med målet om bedre at forstå sygdomme som eksem og psoriasis. I fællesskab etablerer forskerne en biobank med prøver, som skal indsamles fra 3.000 patienter.

Ud fra hud- og blodprøver vil forskerne analysere biomarkører som for eksempel genvarianter og signalstoffer i blodet. Disse data bliver efterfølgende samkørt med hospitalshistorikkerne, som kan fortælle noget om patienternes sygdomsforløb.

Ved at kombinere de to typer data kan forskerne få et større indblik i, hvordan sygdommene udvikler sig over tid hos forskellige patienttyper, fortæller Charlotte Bonefeld, som er professor i immunologi og en af de aktive forskere på projektet hos LEO Foundation Skin Immunology Research Center.

Centret blev oprettet i 2019 som en del af Københavns Universitet, og her forskes

22

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2021

der i hudsygdomme i Mærsk Tårnet ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i København.

– Det er unikt, at vi kommer til at kunne analysere data om immunresponset, biomarkører og genetik sammen med patienthistorien. Når vi kan følge patienternes immunrespons og så samtidig se, hvordan sygdommen udvikler sig på hospitalsniveau, vil det bidrage til et meget bedre helhedsbillede af hudlidelserne, siger Charlotte Bonefeld.

Mere viden giver bedre behandlingsformer

Forskningsprogrammet kommer til at bygge bro mellem den basale forskning i immunologi og den kliniske del på hospitalsniveau. Den direkte vej mellem de to afdelinger vil i høj grad gavne patienterne, fortæller Lone Skov, som er professor på Københavns Universitet og arbejder på den kliniske del af projektet på Afdelingen for Allergi, Hud- og Kønssygdomme på Herlev og Gentofte Hospital.

– Mange studier kigger på tværs, men vi samler en stor gruppe og ser dem over tid.

Vi vil undersøge, hvordan man kan forudsige forløbet hos en patient fra start – eksempelvis for at få viden om, hvem der får vedvarende eksem op i voksenalderen. Vi skal også finde markører for, hvorfor nogle behandlinger virker for den ene og ikke for den anden, siger Lone Skov, og fortsætter: – Det er tanken, at forskningen også skal bruges i det daglige kliniske arbejde. Hvis vi ser en god effekt af en behandling, så kan vi hurtigt implementere det hos de relevante patienter i klinikken, fordi vi har den direkte forbindelse mellem basal forskning og den kliniske forskning på hospitalet.

Skræddersyet behandling

Med mere viden om, hvordan sygdomme og symptomer udvikler sig, er det forskernes drøm at kunne skræddersy behandling

skal hjælpe ling af eksem specifikt til de enkelte patienter baseret på deres biomarkører.

Når man forstår, hvilke mekanismer i immunsystemet som aktiveres ved forskellige undertyper af sygdomme, vil det give forskerne et indblik i, hvorfor nogle bliver alvorligt syge af en lidelse og andre kun i mild grad, eller hvorfor nogle vokser helt fra sygdommen, mens andre ikke gør.

– På nuværende tidspunkt bliver patienterne kategoriseret i sygdomme, men ikke i undertyper. Med denne forskning kan vi opnå hurtigere udredning og blandt andet også finde ud af, hvilke nye biologiske lægemidler der virker på forskellige undertyper. Så kan vi målrette behandling med ny medicin til dem, som vi ved, får gavn af den, fortæller Charlotte Bonefeld.

Store datasæt sikrer oplysninger

Selve biobanken kommer til at have til huse på Herlev og Gentofte Hospital, hvor de også forventer at kunne rekruttere deltagere blandt deres nuværende patienter, som vil få taget prøver i forbindelse med deres almindelige besøg på afdelingen.

Patienter, som er tilknyttet andre hospitaler og lægehuse, er også velkomne til at deltage i forskningsprogrammet.

Når blod- og hudprøverne er taget, bliver de frosset ned til minus 80 grader, opbevaret i biobanken og gemt, til man har indsamlet en stor gruppe til analyse. Dataene bliver samlet i store sæt, som bliver analyseret sammen i et sikkert it-system.

Det giver mulighed for at holde deltagernes personlige informationer fortrolige, fordi dataene ikke bliver analyseret enkeltvis.

FAKTA OM PROJEKTET Forskningsprogrammet etableres af LEO Foundation Skin Immunology Research Center på Københavns Universitet og Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme på Herlev og Gentofte Hospital.

Målet med forskningen er bedre forebyggelse og behandling samt hurtigere udredning af patienter med hudlidelser gennem større forståelse af sygdommene på celle- og genniveau.

Der skal indsamles hud- og blodprøver fra 3.000 deltagere med hudlidelser som eksem og psoriasis.

Prøverne bliver taget som blodprøver og små hudbiopsier, hvor der først gives lokalbedøvelse.

Deltagerne vil blive rekrutteret løbende. Ønsker du at bidrage til forskningen, så læs mere på www.forsoegsperson.dk.

Forskningsprogrammet har i første omgang fået en bevilling fra LEO Foundation, som dækker fem års forskning, men forventningen er, at der vil tildeles midler til at køre forskningen videre efterfølgende.

Kilder: Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme, Herlev og Gentofte Hospital og LEO Foundation Skin Immunology Research Center ved Københavns Universitet

23

Går du med på Luftvejen?

Med Astma-Allergi Danmarks virtuelle gå-univers, Luftvejen, får du et fællesskab med andre, der også kan lide at komme ud at se på verden – hvad end du foretrækker en lille smuttur i byens gader, en slentretur langs vandet eller den lange vandrerute i skoven. Kig forbi Luftvejens side på Facebook, og få gode råd og små udfordringer til gåturen.

FÅ GODE RÅD, TIPS OG TRICKS

TE KST: F I E K RØY E R DA HL FOTO: CYKELDRENGENE

På Luftvejens side på Facebook kan du finde gode råd til smukke og sjove steder, du kan besøge, og få tips til vandreruter, litteratur, udstyr og alt muligt andet. Du er også velkommen til selv at dele dine tips og tricks til gåturen.

Du kan fx finde inspiration til din næste friluftstur på www. vandreruter.dk, og skal den inkludere overnatning, er det nemt at finde og booke shelters. Det kan gøres på www.natur­styrelsen.dk. Så er det bare om at huske skum­ fiduserne og soveposen.

ILLUSTRATION: COLOURBOX

VI STILLER SMÅ OPGAVER OG UDFORDRINGER Der bliver løbende postet små opgaver og udfordringer, stillet af forskellige mennesker, på Luftvejens side. Brug opgaverne til at gøre gåturen endnu bedre eller sjovere. For eksempel opfordrer Cykeldrengene, alias Emil og Nicklas, som vandt Alene i vildmarken 2021, til at afprøve positiv bekræftelse som motivation, og fridykker Stig Pryds giver åndedrætsøvelser, som hjælper lungerne godt på vej på turen.

ILLUS TR AT ION

Følg med på siden, og få nye udfordringer til din tur.

DEL DINE OPLEVELSER

X : CO LO UR BO

24

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2021

Gå en tur lige der, hvor du har lyst – og gør den kortere eller længere, alt efter hvad der passer til dig og dine planer. På Luftvejens side kan du dele dine oplevelser med de andre følgere i kommentarsporet til hvert enkelt opslag. Skriv en hilsen, eller upload et billede fra din tur. På den måde er vi fælles om det med at gå.

Medlemsfordel:

Astma-Allergi Danmark holder dig opdateret TE KST: AST M A-A LLE RG I DA N M A RK FOTO : M AG N ET M E / U N SP L ASH (REDIGERET )

Astma-Allergi Danmark afholder hvert år forskellige medlemskurser om astma, allergi, høfeber og eksem. De seneste kurser er foregået online på grund af corona, men Astma-Allergi Danmark ser frem til igen at kunne invitere foreningens medlemmer til at mødes fysisk.

Vil du være blandt de første til at få besked, så snart der er nyt om kurser og tilmelding, så log ind på Selvbetjeningen på www.astma-allergi.dk, og klik ”ja tak” til mails om kurser. Så sørger vi for, at du bliver opdateret med seneste nyt.

Få besked om tilbagetrukne fødevarer

Har du fødevareallergi – eller har nogen i din familie? Så er det oplagt at benytte Astma-Allergi Danmarks service til foreningens medlemmer, hvor du får besked på mail, når Fødevarestyrelsen trækker allergi-relevante varer tilbage. Det kan for eksempel være produkter med utilsigtet indhold af mælk, æg, nødder, hvede og selleri.

Du skal bare logge ind på Selvbetjeningen på www.astmaallergi.dk, og tilmelde dig listen ”Besked om tilbagetrukne fødevarer”.

Kender du symptomerne på søvnapnø?

De mest almindelig er: snorken konstant træthed morgenhovedpine irritation & nedtrykt humør hyppige vandladninger om natten dårlig koncentration & hukommelse

Det estimeres at ca. 300.000 danskere lider af søvnapnø uden at vide det

Kontakt din læge hvis du oplever nogen af de ovenstående symptomer!

Se mere om symptomer og behandlingsmuligheder på sovnapno.dk

25

Debat:

Astma-Allergi Danmarks indspark Danske Regioner barsler med en ny folkesundhedslov, der skal fungere som en løftestang for et sundere, gladere og mere bæredygtigt Danmark. Astma-Allergi Danmark samarbejder med regionerne om udformningen af den politiske ramme og har derfor prioriteret fire indsatsområder til den kommende lov, der tilgodeser vigtige mærkesager for foreningens medlemmer.

T EKST: A N N E H O L M H A NS EN FOTO : CO LOU R B OX

1.

UDDANNELSE:

Vi skal sikre bedre uddannelse og videreuddannelse af fagpersoner, der er i kontakt med borgere som eksempelvis skolelærere, pædagoger og plejehjemspersonale. Ved at tildele fagpersoner de nødvendige kompetencer til opsporing og behandling kan vi forebygge og lindre fremtidige patientforløb. Uddannelsen skal skærpe deres kompetencer inden for blandt andet motion og kost, så vi gennem fysisk aktivitet kan lette sygdomsforløb. Den skal også sikre lige adgang for alle med fødevareallergi til børneinstitutioner, ældrepleje og offentlige arbejdspladser.

26

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2021

2.

INDKØBSSTRATEGI:

Mindst 20 procent af befolkningen i Danmark har hudallergi, og ofte med allergisk eksem til følge. Vi bør derfor forebygge kontakt- og parfumeallergi ved at indføre krav eller opfordringer til, hvilke produkter der vælges til rengøring og hudpleje i skoler, ældrepleje og på offentlige arbejdspladser. Vi kan med fordel sikre den forebyggende indsats gennem ændringer i indkøbsprocedurer i kommuner og regioner. Ved at øge tilgængeligheden til produkter som for eksempel håndsæbe, sprit, cremer og rengøringsprodukter uden parfume og andre allergifremkaldende ingredienser kan vi mindske gener og sundhedsudgifter betragteligt.

til den nye folkesundhedslov

E

n folkesundhedslov, der har fokus på at sikre konkrete, strukturelle forebyggende tiltag, kan bane vejen for et sundere Danmark med større lighed, høj livskvalitet og færre sundhedsudgifter.

I Astma-Allergi Danmark har vi gennem 50 år oparbejdet et indgående kend-

3.

skab til de behov, der er vigtige for landets 1,5 millioner borgere med overfølsomhedssygdomme.

Disse behov kan man med fordel tilgodese i rammen for den nye folkesundhedslov, så vi gør sunde valg til nemme valg i vores institutioner og på vores arbejdspladser.

INDEKLIMA:

Flere end hver fjerde dansker har allergi, og mange får kraftige allergiske symptomer fra dyr i det offentlige rum. Mødet med dyr kan i værste fald forværre allergiske sygdomme eller føre til udvikling af nye allergier. I Astma-Allergi Danmark mener vi derfor, at vi skal begrænse tilstedeværelsen af kæledyr på arbejdspladser, plejecentre og i offentlige bygninger, medmindre dyrene har en direkte erhvervsfunktion. Desuden bør vi sikre fokus på optimalt luftskifte i bygningsmassen – både på kontorer og i skoler og institutioner.

Initiativet til den nye folkesundhedslov er kærkomment, og vi ser frem til at samarbejde om fundamentet for den nye lovramme. Vi har derfor nedfældet fire håndgribelige forebyggende tiltag, der kan bidrage til at sikre mere lighed i sundhed og forhindre, at flere borgere udvikler kroniske sygdomme og mistrivsel.

4. BYPLANLÆGNING: Op mod en million danskere har pollenallergi. De er derfor særligt udsatte over for beplantningen i det offentlige rum. Det bør man tage højde for i fremtidens byplanlægning. Træer som hassel, el, elm, birk og platan i bynære omgivelser giver ofte problemer for mennesker med pollenallergi.

Græsallergi er den mest udbredte pollenallergi i Danmark, men mange kommuner har valgt at lade græs vokse frit i mange grønne områder, selvom det både generer borgere og stjæler pladsen fra planter, der kan øge biodiversiteten. Ved at reducere bestemte planter, buske og træer og prioritere andre former for beplantning kan vi sikre en mere lige adgang til de muligheder for fysisk aktivitet, som vores byer tilbyder.

Danske Regioner og 56 medunderskrivere foreslår en folkesundhedslov i Danmark I dag oplever kortuddannede danskere flere og værre sygdomsforløb, og de kan også forvente et kortere liv end deres medborgere med en gymnasial eller videregående uddannelse. En af årsagerne er forskelle i kost-, tobaks-, alkohol- og motionsvaner, men uligheden eksisterer også i selve mødet med sundhedsvæsenet. Det viser Sundhedsstyrelsens nyeste rapport om ulighed i sundhed.

I den forbindelse sendte Danske Regioner i november 2020 sammen med en lang række organisationer en appel til Folketinget om at lave en såkaldt folkesundhedslov. Formålet med en folkesundhedslov er ifølge Danske Regioner at få en politisk ramme og løftestang til at skabe et sundere, gladere og mere bæredygtigt Danmark med mindre social ulighed, når det handler om sundhed. Med folkesundhedsloven er ønsket at få et red-

skab, der kan sikre den nødvendige prioritering og handling, når det gælder danskernes sundhed, og med den skal sundhedsfremme og forebyggelse prioriteres på tværs af alle politikker, velfærdsområder, stat, kommuner og regioner. Det vil løfte forebyggelsesindsatsen til næste niveau og skabe mere lighed i sundhed.

Kilde: Danske Regioner

27

Bliv skarp på din in Tager du astmamedicin? Så er det helt almindeligt at tillægge sig nogle dårlige vaner – det gælder både for nybegyndere og dem, der har taget medicinen i mange år. Her er seks trin, du kan følge, der både kan forbedre din astmakontrol, øge din livskvalitet og mindske risikoen for bivirkninger.

TE KST: AST M A-A LLE RG I DA N M A RK FOTO : M A D EC LEA R

1

Vær sikker på, at der er medicin i din inhalator, og at den ikke er blevet for gammel – der er nemlig ikke dosistæller på alle inhalatorer.

2 3

Husk at tømme lungerne inden du suger. Det giver dig bedre mulighed for en dyb vejrtrækning.

Se fremad og lidt op, når du suger – så du undgår at medicinen rammer svælget.

4 5

Hold vejret i 5 til 10 sekunder, efter du har taget medicinen – så får den ro til at falde på plads.

Skyl munden, eller børst tænder, efter du har brugt din inhalator. Så minimerer du risikoen for bivirkninger som for eksempel svamp i mund og svælg.

6

28

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2021

Når du bruger spacer til din spray, så husk, at den jævnligt skal rengøres – se hvordan i brugsvejledningen.

nhalationsteknik Derfor er det vigtigt med god inhalationsteknik Hvis du bruger din inhalator forkert, kan det blandt andet betyde, at du ikke får det fulde udbytte af din medicin, fordi den ikke kommer ordentligt ned i lungerne, hvor den skal virke. Det kan også give bivirkninger i form af svamp i mund og svælg samt hæshed.

Får du den rette medicin, og tager du den korrekt, så forbedrer du din kontrol over sygdommen og dermed din livskvalitet. Selvom du føler, at du har godt styr på, hvordan du bruger inhalatoren, bør du alligevel jævnligt få teknikken tjekket af din læge, sygeplejerske eller på apoteket, så du får mest muligt ud af din behandling. Husk at medbringe din medicin til din årlige astmakontrol, så de kan se, hvordan du tager den.

Se hele videoen med Asta og de gode råd på www.astma-allergi. dk. Den er blevet til med støtte fra midler fra Sundhedsministeriet til rådgivningsfunktioner fordelt via Danske Patienter.

Dårlige medicin-vaner kan ændres.

Karakteren Asta viser hvordan i AstmaAllergi Danmarks lille nye film.

29

Spørg Rådgivningen Vi er til for dig Du kan ringe til os fra mandag til fredag kl. 9-12 og onsdag også kl. 16-18 på 43 43 42 99. Det er gratis og gælder for alle. Er du medlem, kan du også bruge vores medlemsrådgivning. Skriv til os via www.astma-allergi.dk/medlemsraadgivning med dit spørgsmål – så svarer vi dig inden for få dage.

Mathilde Kloster Biolog

Rikke Lystbæk Thygesen Sygeplejerske

Betina Hjorth

Ernærings- og husholdningsøkonom

Christine Højer Eriksen Sygeplejerske

FOTO: COLOURBOX

Forebyggelse af børneeksem:

Hvor længe skal jeg fuldamme?

Læs mere om eksem og forebyg gelse på www.astmaallergi.dk

Hej med jer Min datter på fem måneder er lige blevet diagnosticeret med børneeksem. Det er ikke den store overraskelse, da jeg også har haft det som lille.

Mit spørgsmål handler om amning. Josefine bliver ammet fuldt, men da hun er vældig optaget af vores mad, er vi i samråd med sundhedsplejersken for nylig begyndt at give hende mad. Det er i meget små mængder, omkring en til to spiseskefulde om dagen, bare for at give hende smagsprøver. Hvor længe skal vi holde igen med maden og fortsætte med fuldamningen i forhold til eksem og allergiforebyggelse?

På forhånd tak Mvh Julie

30

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2021

Hej Julie I forhold til allergiforebyggelse anbefaler Sundhedsstyrelsen, at børn fuldammes i de første fire måneder, hvis en eller begge forældre har fødevareallergi, høfeber, astma eller børneeksem. Amning kan nedsætte risikoen for allergi, men kan ikke helt fjerne den.

Når din datter er fem måneder gammel, er hun altså ude over den periode, hvor der er evidens for, at amning har en forebyggende effekt. Du kan derfor introducere overgangskost på lige fod med andre børn, og her kan sundhedsplejersken vejlede dig.

Der er ikke evidens for, at du forebygger allergi ved at undlade visse fødevarer.

Den vigtigste forebyggelse af din datters børneeksem nu handler om daglig indsmøring af fed fugtighedscreme, gerne to gange dagligt. Daglige indsmøringer kan være med til at forebygge eksemudbrud og kløe.

Hilsen Rikke Thygesen

Fødevareallergi:

Kan jeg gå efter veganermærkning?

Kære Astma-Allergi Danmark Jeg har fødevareallergi og tåler ikke mælk og æg. Jeg er selv vant til at kigge på varedeklarationer, men jeg vil høre, om jeg kan anbefale min familie og venner at købe vegetariske og veganske produkter, når jeg kommer på besøg – og være sikker på, at de er fri for mælk og æg?

Mvh. Julie

Hej Julie Der findes ikke en egentlig lovgivning, som beskriver en standard for vegetariske og veganske produkter, og der findes heller ikke en officiel mærkning svarende til eksempelvis det statslige økologimærke.

Men der findes flere mærkningsordninger for vegetariske og veganske produkter, som har opsat deres kriterier på baggrund af den anbefalede definition, der er angivet ved “the 12th Minister for Consumer Protection Conference, 22. april 2016”.

Dansk Vegetarisk Forening administrerer blandt andet den europæiske V-label-ordning i Danmark og skriver på deres hjem-

meside, at mad og andre produkter, der er skabt ved hjælp af dyr, som for eksempel mælk og æg, betragtes som vegetariske.

Mælk og æg må ikke indgå i veganske produkter i V-label-ordningen.

De fleste tager sandsynligvis for givet, at et produkt, der er mærket "vegan", ikke indeholder animalske ingredienser. Men spor af for eksempel mælk og æg kan findes i produkter på grund af utilsigtet forurening. Det kan dermed også findes i veganermærkede produkter.

Virksomheder skal altid minimere risikoen for utilsigtet forurening i fødevareproduktionen. Hvor dette ikke kan undgås, kan man som virksomhed frivilligt vælge at mærke produktet med "Kan indeholde spor af ...". En undersøgelse fra DAAB (den tyske astma-allergi-forening) viste, at syv ud af 30 analyserede veganske produkter (23 procent) indeholdt betydelige mængder mælkeprotein, hvoraf fem af dem indeholdt udsagn om "kan indeholde mælk".

Den utilsigtede tilstedeværelse af ikkeveganske eller ikke-vegetariske ingredienser i V-label-ordningen skal være mindre end 0,1 procent (1 gram per kilo) i slut-

produktet. Hvis referenceværdien på 0,1 procent overskrides, er producenten forpligtet til at forbedre alle stadier af produktion, forarbejdning og distribution.

Hvis det ikke er muligt at optimere produktionen, skal producenten begrunde dette. Forudsat at der er foretaget alle tiltag for at undgå forurening med ikke-veganske eller ikke-vegetariske ingredienser, resulterer en afvigelse fra referencen på 0,1 procent ikke automatisk i en udelukkelse af ordningen. Risikoen er altså, at der findes produkter med en højere mængde animalsk indhold (for eksempel mælk eller æg) og en mængde, som kan udløse en allergisk reaktion.

Essensen er, at har du en alvorlig allergi, bør du – og din familie og venner – ALTID læse varedeklarationen inklusiv en eventuel ”Kan indeholde spor af”-mærkning. Også hvis I vælger vegetariske eller veganske produkter.

Venlig hilsen Betina Hjorth

31

AstmaAllergi Danmarks opskrifter til dig med allergi over for hvede, mælk og æg.

Find flere opskrifter i Astma-Allergi Danmarks opskriftssamling Madallergi på www.astmaallergi.dk.

FOTO: COLOURBOX

32

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2021

Madpakketid Lækre madpakker er lidt sjovere at spise. Her får du lidt inspiration til at sammensætte en, som kan både kan medbringes på picnictur, i skolen eller på arbejdet. Velbekomme!

HØRFRØRUGBRØD

EDAMAME-HUMMUS

MÜSLISTÆNGER

UDEN HVEDE, MÆLK OG ÆG

UDEN HVEDE, MÆLK OG ÆG

UDEN HVEDE, MÆLK OG ÆG

Ingredienser 4 stk. gulerødder 200 g boghvedegryn 200 g hørfrø 200 g majsmel 200 g hirse (hirseflager) 100 g maizenamel 5,5 dl vand 2 tsk. salt 2 tsk. sukker

Ca. 150 gram

Ca. 50 stk.

Ingredienser 3 dl frosne edamamebønner (uden bælg) 1 spsk. olivenolie 1 spsk. tahin 1 fed hvidløg 2 tsk. spidskommen 1 spsk. citronsaft 1 dl mælkefri cremefraiche eller yoghurt – fx lavet på havre eller soja (fx fra Oatly eller Alpro) ½-1 tsk. salt

Ingredienser 200 g havregryn 100 g mælkefri margarine 50 g farin 50 g mandelflager 0,2 dl sirup 1 tsk. kanel

> Sådan gør du:

Riv gulerødderne. Alle ingredienserne und­tagen vandet kommes i en skål. Vandet tilsættes, så meget melet kan suge, og det hele æltes sammen. Brødet kommes i en smurt form. Bages i cirka to timer ved 200 grader på mellemste ribbe.

KYLLING-KARRY-SALAT UDEN HVEDE, MÆLK OG ÆG

> Sådan gør du: Kog bønnerne i cirka 2 minutter. Hæld vandet fra. Blend bønnerne med den mælkefri creme fraiche, tahin, olivenolie, hvidløg, spidskommen og citronsaft. Smag til med salt og citron.

Kan bruges som tilbehør til salat, på brød eller som dip til chips eller grøntsagsstænger.

LINSESALAT UDEN HVEDE, MÆLK OG ÆG

Ingredienser 200 g kyllingestykker (færdig- eller hjemmelavede) 2-3 dl mælkefri cremefraiche eller yoghurt – fx lavet på havre eller soja (fx fra Oatly eller Alpro) 1 tsk. karry (vær obs på evt. hvede) Salt og peber

Til 2 personer

> Sådan gør du:

Hak kyllingen i mindre stykker, og bland med havre/soja fraichen. Tilsæt karry og smag til med salt og peber. Server med bacon og purløg.

RUGKIKS UDEN HVEDE, MÆLK OG ÆG

Ca. 250 gram

Tilbehør: Skiver af bacon af gris eller kalkun Purløg

> Sådan gør du: Smelt margarinen i gryden med farin og sirup. Tag gryden af, og tilsæt de øvrige ingredienser. Smør en bradepande 20 x 30 cm.

Pres massen heri. Bages ved 190 grader i cirka 20 minutter. Skæres i stænger på fx 2x6 cm., mens massen endnu er lun. Afkøles i formen.

Ingredienser 150 g puy-linser 0,5 tsk. salt 3 spsk. olivenolie 1 spsk. balsamico-eddike 1 spsk. dijonsennep (vær obs på evt. hvede) 1 fed hvidløg 1 bakke cherrytomater 1 bakke frisk basilikum

> Sådan gør du: Linserne koges i rigeligt vand, til de er møre, men ikke udkogte, cirka 15-20 minutter. Linserne dryppes godt af og stilles til afkøling.

Dressingen laves af olie, eddike, sennep, presset hvidløg og salt. Herefter kommes linserne i dressingen sammen med halverede tomater.

Til slut vendes den friske basilikum i (bladene kan rives i mindre stykker).

Ingredienser 65 g majsmel 1 dl vand 3 dl rugmel 0,2 tsk. salt 0,5 tsk. vaniljesukker 2 spsk. honning 3,5 spsk. olivenolie

> Sådan gør du: Bland mel, salt og vanille i en skål og fedtstof, honning og vand i en anden. Derefter blandes de to masser, og dejen samles – den skal være lidt klistret. Lad dejen hvile koldt i 1 time, og rul den derefter ud i et tyndt lag. Skær den flade dej ud i firkanter, og prik med en gaffel.

Bages ved 175 grader i cirka 10 minutter.

33

Lokalnyt / Fra medlem til medlem Sommerhus i Hennetved på Langeland Murstenshus på ca. 100 m2 i Hen­netved udlejes. Der er 4 sovepladser, hvoraf de 2 er i en del af vinkelstuen. Stuen har 2 franske glasdøre ud til stor terrasse mod syd. Huset er helt nyrenoveret med bl.a. klinkegulv m. varme over det hele. Nyt køkken og bad etc. Varme: Luft til vand. Ingen brændeovn, rygning eller husdyr. Tilstræber duftneutral, har selv duft- og kemikalieoverfølsomhed ud over multiallergi. Ca. 3 km fra Langelandsbæltet og 15 min. kørsel fra kysten mod vest (Hesselbjerg og Ristinge Strande). Flere billeder sendes på forespørgsel. Ring gerne og hør nærmere. Tlf.: 66 10 58 91/23 23 25 91.

Skriv til obro@privat.dk for booking og mere information.

Pris i højsæson 3.850,- pr. uge plus forbrug, og billigere uden for sæson.

Vil du udleje din bolig?

Som medlem af Astma-Allergi Danmark kan du annoncere gratis i AstmaAllergi, hvis du vil udleje fx dit sommerhus, din lejlighed eller en feriebolig i udlandet.

Skriv til blad@astma-allergi.dk med en kort beskrivelse af lejemålet samt pris og kontaktoplysninger.

Vi forbeholder os ret til at forkorte opslaget.

Få nyheder om allergi, høfeber, astma og eksem direkte i din digitale indbakke Tilmeld dig Astma-Allergi Danmarks nyhedsmail på www.astma-allergi.dk

Binyrebarkhormon – er det farligt?

Find alt om medicins virkning og bivirkninger på Medicin.dk Medicin.dk - dit opslagsværk på nettet

34

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2021

FOTO: COLOURBOX

Har dit barn astma, høfeber eller eksem?

KOM MED PÅ MEDLEMSKURSUS: Man lærer bedst, når man har det sjovt. Derfor holder vi igen i år vores familiekursus om astma, høfeber og eksem for medlemmer af Astma-Allergi Danmark.

Så pak tasken med godt humør, og forbered jer på et par lærerige dage.

Familiekurset er for familier med børn mellem 0 og 18 år, hvoraf et eller flere af børnene har astma, høfeber og/eller eksem. Søskende i samme aldersgruppe er naturligvis velkomne.

STED: Lalandia i Billund Indkvartering i feriehuse med egen forplejning TID: Den 12. - 14. november 2021 PRIS: 995 kr. pr. familie

Tilmelding på www.astma-allergi.dk /kurser

Al henvendelse til: Astma-Allergi Danmark. Tlf. 43 43 59 11

Vælg solcreme med omtanke Bruger du produkter med Astma-Allergi Danmarks allergimærkning, Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic, er der minimal risiko for hudallergi hos dig og din familie.

Find de to allergimærker der, hvor du handler.