AstmaAllergi-bladet #1 / 2016 - madallergi

Madallergi:

Rasmus blev syg af cafébesøg Som madallergiker har man ret til at få oplyst de mest almindelige allergifremkaldende ingredienser, når man spiser ude. Men selvom du spørger, er det ikke sikkert, at du får et korrekt svar, og det kan have kedelige konsekvenser. Den erfaring kan 21-årige Rasmus Lauritsen tale med om.

T E KST: F I E K RØY E R DAHL / FOTO: P R IVAT FOTO

R

asmus kigger op i et hvidt loft.

Han ligger på en briks på akutmodtagelsen på Herning Hospital.

Lige før havde han både drop i armen og en iltmaske over munden, mens ambulancen susede gennem den midtjyske by. Ansigtet er hævet med store poser under øjnene, han har svært ved at trække vejret, og hans tanker kører på højttryk. Han prøver at forstå det, der er sket de seneste timer, og som er grunden til, at han befinder sig i den her situation.

Udslag på allergi-radaren

I august 2015 var Rasmus Lauritsen og hans familie samlet for at fejre Rasmus’ søsters fødselsdag med en frokost på en lokal café. Som altid – og helt automatisk – havde Rasmus scannet menukortet, valgt en ret og med det samme spurgt, om den indeholdt æg. Det var han i sin gode ret til. Siden december 2014 har blandt andet restauranter, caféer, kantiner og bagerforretninger nemlig skullet kunne oplyse deres kunder om de 14 mest allergifremkaldende ingredienser, blandt andet mælk, jordnødder, skaldyr og æg. Netop æg har 21-årige Rasmus været allergisk overfor, siden han var helt lille, og derfor er han vant til at stille spørgsmål. For hellere spørge en 24

AstmaAllergi · JANUAR/FEBRUAR 2016

gang for meget end ende på sygehuset, som han siger.

Efter en tur i køkkenet, hvor tjeneren havde konfereret med kokken, kom han tilbage og forsikrede Rasmus om, at han sagtens kunne spise den pasta, som han havde kig på. Men da maden kom på bordet, viste den sig at være overdrysset med parmasan. Rasmus’ allergi-radar blinkede straks rødt, fordi parmasan ofte indeholder æg, og ganske rigtigt: Da tjeneren kom med ost plus indpakning, stod E1105, som er et konserveringsmiddel lavet af æg, på listen over ingredienser.

– Der stod endda ”æg” med fed skrift i parentes, så det var ret ligetil, fortæller Rasmus.

Generelt synes han, at personalet plejer at være proffe og behjælpelige, når han er ude at spise, og det samme var tilfældet på caféen i Herning. Da Rasmus gjorde opmærksom på problemet, undskyldte tjeneren mange gange og gav hurtigt Rasmus en ny portion, som han spiste.

Ring 112

Efter frokosten forlod Rasmus og familien caféen for at gå en tur. Kort efter begyndte det at rumstere i Rasmus’ mave, og han genkendte den tiltagende rumlen. Han gik dog med videre.

– Jeg får det tit, som om jeg enten skal akut på toilettet eller skal kaste op, når jeg er ved at få en allergisk reaktion, og jeg kunne godt mærke, at den ikke var helt god. På et tidspunkt tænkte jeg, ”det her er på vej op igen!”, fortæller Rasmus, som derfor skyndte sig ind på det nærmeste toilet.

Da Rasmus kom ud igen, havde han det stadig dårligt, og hans ansigt og hals var begyndt at hæve op. Han havde ikke sin adrenalinpen med sig, og familien besluttede at skynde sig hjem til søsteren, hvor Rasmus kom ned at ligge. Han kunne mærke, at det blev sværere og sværere at trække vejret, og på et tidspunkt indså han, at der var brug for at ringe 112. Derefter gik det stærkt, og ambulancen ankom på fem minutter.

– I starten kunne jeg ikke selv se, hvor slemt det var, men det var helt klart det værste anfald, jeg nogensinde har haft. Jeg har flere gange prøvet at få milde reaktioner, hvor de almindelige symptomer er mavesmerter og kramper, og hvis jeg er kommet til at indtage en større dosis æg, begynder jeg at koldsvede og blive klam. Det sker normalt inden for en time til halvanden. Men her gik det stærkt, og på bare tre kvarter fik jeg det virkelig dårligt. Det var en

Rasmus Lauritsen har haft ægallergi hele sit liv - men han har aldrig oplevet så slem en reaktion som den, han fik efter et cafébesøg i Herning.

meget ubehagelig oplevelse, fortæller Rasmus.

I ambulancen fik han straks antihistaminer for at modvirke den anafylaktiske reaktion, og på hospitalet kom Rasmus direkte ind på akutmodtagelsen.

Afhængig af den rette info

Heldigvis vurderede lægen, at Rasmus var okay. De beholdt ham natten over, hvis nu han fik et tilbagefald, og næste formiddag blev han sendt hjem.

Nu, nogle måneder efter, kan Rasmus godt mærke, at oplevelsen har ændret noget for ham.

– Det har sat tingene lidt i relief for mig.

For når det her kan ske, selvom der er en lov på området, og man tager sine forholdsregler, så kan alt jo ske. Så ved jeg ikke længere, hvor jeg kan spise, og om jeg overhovedet burde gå ud, forklarer Rasmus.

– Når man spørger direkte ind til en specifik ingrediens i en specifik ret og får at vide, at alt er godt – og så to timer senere ligger på et hospital. Så bliver man lidt træt af det hele.

De nye regler om allergi-info havde ellers givet ham lyst til og mod på at prøve nogle lidt andre spisesteder, end han plejer. Men siden besøget på caféen har han holdt sig til sine stamsteder. Han har ikke

Ikke længe efter Rasmus ved en fejl havde spist æg, begyndte hans ansigt at hæve. Billedet her er taget, inden han kom på hospitalet.

så meget lyst til at spille russisk roulette med helbredet.

– Jeg er rigtig glad for reglerne, fordi de viser, at samfundet får større accept af allergikere og forstår, at vi er dybt afhængige af at kunne få den rette information.

Det gør jo livet tusind gange nemmere for os, når vi kan være sikre på, at vi ikke spiser det forkerte. Men problemet er, at personalet ofte ikke kan garantere noget – og så er man jo lige vidt, siger Rasmus.

Allergiskemaer burde være standard

Efter episoden på caféen i Herning var Rasmus i tvivl om, hvordan han skulle følge op på den. Han ville gerne fortælle ejeren af caféen, hvor slemt det var gået, og besluttede at dele sin historie på caféens Facebook-side for at gøre dem og andre opmærksom på problemet. Han sluttede sin besked af med et forslag til, hvordan de kunne undgå lignende situationer i fremtiden.

En time efter var Rasmus’ opslag fjernet. I hans indbakke lå en personlig besked fra ejeren, der beklagede og understregede, at hans personale selvfølgelig skulle have kunnet give korrekt information. Selvom Rasmus er vred over, at det kunne ske, kan han også godt se, hvor fejlen kunne opstå:

– Det virkede, som om personalet på caféen havde lidt travlt, og de havde fart på. Måske har tjeneren ikke spurgt i detaljer, da han var ude i køkkenet, eller også har han kun spurgt til sovsen eller andre enkeltdele og ikke hele retten. Så det har sikkert været et kommunikationsbrist, siger han.

Som erstatning inviterede ejeren ham på gratis mad på caféen. Den invitation har Rasmus dog ikke fulgt op på. Til gengæld fulgte han op på hændelsen ved at melde caféen til Fødevarestyrelsen. Da Rasmus få dage efter tjekkede caféens smileyrapport, kunne han se, at der havde været kontrol allerede dagen efter, at han havde indberettet sin klage på styrelsens hjemmeside. Rasmus ved godt, hvordan den bedste af alle restaurant-verdener så ud for ham.

– Selvfølgelig er der masser af caféer og restauranter, som har helt styr på det – men som allergiker ved man bare ikke, hvilke det er. Det bedste ville være, hvis det blev lovpligtigt at have allergiskemaer med oversigt over allergifremkaldende ingredienser, så man selv kan vurdere det.

Så ville jeg være en lykkelig allergiker!

25

Det kan stadig glippe med korrekt allergi-info På papiret har reglerne om allergi-info gjort det nemmere for madallergikere at spise ude. ”Virksomhederne gør en stor indsats,” siger souschef i Fødevarestyrelsen, men man skal huske at være opmærksom på, at det for nogle stadig kan være svært at give korrekt information om allergener.

T E KST: F I E KRØY E R DA HL

I

december 2014 trådte nye regler i kraft, som skal gøre det lettere for fødevareallergikere at spise ude. De nye regler betyder, at man nu har krav på at få oplyst, hvilke allergifremkaldende ingredienser der er i den mad, man får serveret på fx caféer, restauranter, kantiner og som take-away. Umiddelbart en sejr for allergikerne, siger Astma-Allergi Danmarks rådgivningschef Betina Hjorth – men nu, mere end et år efter, kan man stadig ikke være helt sikker på, at alle steder kan efterkomme reglerne.

– Vores håb var, at de nye regler kunne give allergikerne mere tryghed, så de kom til at opleve en større grad af frihed og dermed en øget livskvalitet. Det er helt sikkert også sket for mange, og det er vi glade for. Problemet er bare, at når restauranterne ikke har fuldstændig styr på den info, de giver, kan det gå virkelig galt og gøre folk meget syge, forklarer Betina Hjorth, der gennem Astma-Allergi Danmarks rådgivning jævnligt er i kontakt med folk, som har oplevet det på egen krop.

Hun understreger, at det derfor er vigtigt, at virksomhederne forstår, hvilke konsekvenser det kan have for allergikere ikke at få den korrekte information.

– De skal blive opmærksomme på deres ansvar og få sat kontrollen med allergenerne og den interne kommunikation i system. Det er folks velbefindende og i nogle tilfælde liv, det her handler om.

Mange led i kæden

Hos Fødevarestyrelsen har man ikke opgjort, hvor ofte restauranter, caféer og kantiner får påtalt mangler i forhold til at leve op til reglerne om allergi-info. Men det vil komme i forbindelse med kommende kontrolkampagner, siger souschef i Fødevarestyrelsen, Pernille Lundquist Madsen. Ifølge hende giver styrelsens tilsynsførende dog udtryk for, at det ikke er lige nemt for alle: 26

AstmaAllergi · JANUAR/FEBRUAR 2016

– Vores opfattelse er, at størstedelen af stederne gør en stor indsats, og forhåbentlig mærker fødevareallergikerne, at særligt de store kæder har godt styr på det nu.

Men der er ingen tvivl om, at det fortsat er svært for mange.

Udfordringen ligger i, at der ofte er mange led i kommunikationskæden, og at det for virksomhederne gælder om at sikre, at alle led bringer den rette information videre. Og jo flere led, jo større risiko for fejl.

– Der er ingen tvivl om, at de rigtig gerne vil give den service til allergikerne.

Men det er en svær opgave for nogle, og det er meget forskelligt fra sted til sted, hvilken form for kommunikation der fungerer bedst. Det afhænger helt af både personale og den, der spørger, siger Pernille Lundquist Madsen.

Hun påpeger, at virksomhederne, der også omfatter fx delikatesse- og bagerforretninger, i forvejen har mange krav, de skal leve op til. Det kan være en af grundene til, at det tager tid at få allergi-informationen ind i procedurerne. Hendes fornemmelse er dog, at der er stor forståelse for, at reglerne er til for at hjælpe allergikerne, og at stederne er opmærksomme på, at de skal kunne det her.

Kunder skal stille krav

Hos Astma-Allergi Danmark mener Betina Hjorth, at den bedste måde at få restauranter og caféer til at efterkomme reglerne om allergi-info er gennem uddannelse og ved at klæde dem på med viden og indsigt.

Den holdning deler man hos Fødevarestyrelsen, hvor man har planer om at se nærmere på, hvad styrelsen kan gøre for, at virksomhederne bliver bedre. Det skal blandt andet ske ved at opfordre brancheorganisationerne til at nævne kravet om allergi-info i de såkaldte ”branchekoder”.

Koderne fungerer som guidelines til virksomhederne i forhold til fx hygiejne og fø-

ASTMA-ALLERGI DANMARK HJÆLPER MED ALLERGI-INFO Kost- og Ernæringsforbundet, der organiserer ansatte i den professionelle forplejning, fx ansatte i køkkener, der leverer mad til plejehjem, børnehaver og kantiner, gør en indsats for at få deres medlemmer til at efterkomme reglerne om allergi-info. I november 2015 har de holdt temadage med emnet ”Mærk maden med allergener”, hvor Astma-Allergi Danmarks rådgivningschef Betina Hjorth var med og fortalte om, hvordan livet er som fødevareallergiker, og om hvor lidt der nogle gange skal til for, at man får en allergisk reaktion. Der har været god respons fra deltagerne, som melder tilbage, at de har fået større forståelse for, hvorfor reglerne om allergi-info er lavet, og hvilken rolle de som fagprofessionelle kan spille.

FÅ HJÆLP OG INSPIRATION TIL MADEN Med Astma-Allergi Danmarks gratis app Madallergi, der er særligt udviklet til folk med fødevareallergi, kan du blandt andet oprette din egen ”allergiprofil”, som kan hjælpe med at finde præcis de retter, der passer til dine behov. Du kan også lave indkøbslister efter antallet af kuverter og dele opskrifter med dine venner på Facebook. Find den i Apple Store.

devarehåndtering, og her vil det være oplagt at sikre, at der også står noget om allergi-info.

Derudover vil Fødevarestyrelsen på sigt køre kontrolkampagner målrettet virksomhederne. Reglerne er også omtalt i det materiale, som sendes til nystartede virksomheder. Og hvis ikke spisestedet kan leve op til reglerne, når Fødevarekontrollen kommer på besøg, vil der blive fulgt op. Som forbruger kan man også hjælpe til, mener Pernille Lundquist Madsen: – Det er en vigtig del, at kunderne stiller krav. Så jeg kan kun opfordre til, at man som fødevareallergiker bliver ved med at spørge, indtil man føler, man har fået et tilfredsstillende svar. Og hvis man har haft en dårlig oplevelse, kan man indberette det til os i Fødevarestyrelsen.