ASTMA + ALLE � GI
Det offentlige rum
Maja nægter at leve i skyggen af sin parfumeallergi. Selvom du skiller dig ud, hører du stadigvæk til.
USYNLIG BYRDE FOR FORÆLDRE
At have et barn med atopiske sygdomme er mere end kun at følge lægens anvisninger, understreger ny undersøgelse.
KOM MED OS PÅ KURSUS
Kurset 'Kunsten at leve med en kronisk sygdom' fokuserede på de psykiske konsekvenser af astma og allergi.
Synes du, at det er en stor opgave at have et barn med atopiske sygdomme? Du er ikke alene, viser undersøgelse.
Kål i varianter med saltede mandler og chimichurri.
Astma + Allergi nr. 2
Udkommer fire gange årligt Næste udgave udkommer 17.09.25. ISSN 1904-2027
Oplag 10.450
www.astma-allergi.dk
4 Kort + godt
8 Tema: Det offentlige rum 10 Allergi på arbejdspladsen: Når kroppen sætter grænser
På grund af sin parfumeallergi skal Maja være ekstra opmærksom i offentlige sammenhænge, som fx på arbejdspladsen. Astma-Allergi
24 Det er ikke mærkeligt, at kronisk sygdom påvirker psykisk, sagde psykolog Lisbeth Frølich på kurset i Odense.
14 Græsset bliver (stadigvæk) ikke slået i Randers Kommune
16 Banke, banke på. Hvem der? Mig og min kroniske sygdom, der føler os som lyseslukkere
18 Hundeallergi: En kamp for adgang til offentlig transport
20 Forskning: Forældre til børn med atopiske sygdomme bærer en usynlig byrde
24 Kurset, der lærte os at balancere hverdagen med en sygdom
26 Håndeksem: Molekylære opdagelser kan føre til bedre behandlinger
30 Brevkassen
32 Kål i variationer med saltede mandler og chimichurri 10
Ansvarshavende chefredaktør Anne Holm Hansen Redaktør Katrina Gillies Rasmussen blad@astma-allergi.dk
Tryk + grafisk design KLS PurePrint
Korrektur
Marie Lauritzen, Vision Editing
Annoncer Jan Byskou, FrontMedia jan@frontmedia.dk Tlf. 22 76 70 81
Forsidefoto: Maja Lomholdt
BLIVER VI MERE SUNDE AF EN FOLKESUNDHEDSLOV?
Der er nok ikke mange, der vil være uenige i følgende fire udsagn:
• Vi skal kunne trække vejret uden skadelige partikler.
• Vi skal kunne vaske hænder på jobbet uden at udvikle kontakteksem.
• Vores børn skal trygt kunne gå i skole med astma og fødevareallergi uden at frygte symptomer.
• Vi skal kunne gå en tur i vores eget nabolag uden at få rindende øjne, træthed og vejrtrækningsbesvær.
Derfor handler den kommende sundhedsreform ikke kun om kronikerpakker, flere læger og en ny organisering af sundhedsvæsenet. Den handler også om forebyggelse – om at sikre, at vi ikke bliver syge af vores omgivelser. Og et af forslagene er en folkesundhedslov – en lov, du kommer til at høre mere om de næste par år, især i forbindelse med kommunalvalget til efteråret.
Astma-Allergi Danmark har været med fra starten, da de første tanker om en folkesundhedslov opstod for flere år siden. Vi ved nemlig, hvor afgørende det er, at der
tages højde for astma og allergi i alt fra byplanlægning og indeklima til arbejdsmiljø på skoler og i institutioner. Vi skal –ganske enkelt – tilpasse omgivelserne, så vi ikke bliver syge.
Derfor arbejder vi for, at en folkesundhedslov forpligter stat, regioner og kommuner til at tænke overfølsomhed ind i alle politiske beslutninger. Det vil indebære et øget fokus på allergivenlige produkter, bedre uddannelse af fagfolk og udvikling af et miljø, der ikke forværrer astma og allergi.
Men vi kan ikke gøre det alene. Din støtte som medlem giver os en stærkere stemme. Når vi går til politikerne, når vi kæmper for bedre vilkår, og når vi insisterer på, at astma og allergi skal tages alvorligt, så gør vi det på vegne af dig og alle andre i samme situation. Sammen gør vi en forskel – også i kampen for en folkesundhedslov, der rent faktisk forebygger.
God sommer!
Jesper Mortensen, formand
Din støtte som medlem giver os en stærkere stemme.
KORT + GODT
Ny test: 88 procent af håndcremer er allergifremkaldende
57 ud af 65 testede håndcremer indeholder allergifremkaldende stoffer, afslører en ny stikprøve udført af Astma-Allergi Danmark. Mere end 400.000 danskere lider af håndeksem med tørre og irriterede hænder. Det skyldes blandt andet allergifremkaldende stoffer i sæbe, rengøringsmidler og gummihandsker. Astma-Allergi Danmarks direktør, Anne Holm Hansen, opfordrer til at vælge produkter med Astma-Allergi Danmarks allergimærke, Asthma Allergy Nordic, hvis man ønsker at undgå allergifremkaldende stoffer, og understreger, at lovgivningen på området bør strammes.
Astma-Allergi
Danmarks forskningsfond:
Ny spændende forskning på vej Vi har modtaget mange spændende ansøgninger til vores forskningsfond, og vi ser frem til at støtte en række lovende projekter. Astma-Allergi Danmarks forskningsfond uddeler årligt legater til forskningsopgaver og videnskabelige initiativer inden for astma og allergi. Vores mål er at fremme viden fra forskning, der kan forebygge sygdom og fremme behandling. Vi glæder os til at præsentere de kommende projekter. Tak til alle, der har søgt, og som dermed arbejder for en bedre hverdag for mennesker med astma og allergi.
Din arv kan forbedre liv for mennesker med astma og allergi
Vil du være med til at sikre bedre behandlinger, mere forskning og øget oplysning? Din arv kan gøre en stor forskel for mennesker med astma og allergi. Behovet for oplysning, ny forskning og bedre behandlingsmuligheder er stort. Astma-Allergi Danmark arbejder intensivt på at finde løsninger, der kan forbedre livskvaliteten for de mange, der kæmper med astma og allergi. Sammen kan vi skabe en fremtid med færre helbredsproblemer og mere håb.
Ønsker du at vide mere om, hvordan du kan betænke Astma-Allergi Danmark i dit testamente? Kontakt Jesper Kloster, ansvarlig for arv og testamente, på info@astma-allergi.dk, eller ring på 43 43 59 11.
184
Astma-Allergi Danmarks allergimærkning, Asthma Allergy Nordic, godkender løbende nye produkter. Siden sidste blad udkom har vi haft 184 ANSØGNINGER gennem vores mærkningsordning.
Del din historie:
Vi vil gerne høre fra dig
Har du oplevelser med astma og allergi, du gerne vil dele? Et læserbrev fra dig kan være med til at skabe et endnu stærkere fællesskab og give andre medlemmer indsigt og inspiration. Et læserbrev er et kort, skriftligt indlæg, som indeholder en personlig holdning til et emne, en sag, en hændelse eller lignende. Ved at dele din historie kan du sætte fokus på vigtige emner og gøre en forskel.
Hvis du ønsker at sende et læserbrev til Astma-Allergi Danmark, skal du:
• sende dit læserbrev til info@astma-allergi.dk.
• skrive dit fulde navn i e-mailen.
• sørge for, at dit læserbrev maksimalt fylder 2.000 anslag.
• vide, at det er redaktionen, der vurderer, om dit læserbrev bliver publiceret eller ej, men at du altid får svar.
Vi glæder os til at høre, hvad du har på hjerte.
Pollensæsonen er i gang
Nu er pollenfreden for alvor forbi. Pollensæsonen er i gang, og mange kan mærke symptomerne og generne fra de første pollen. Det betyder, at det er tid til at være opmærksom på symptomer som eksempelvis nysen, kløe i næse og øjne samt hoste. Nogle mærker måske også træthed og besvær med at koncentrere sig. Astma-Allergi Danmark følger sæsonens udvikling tæt og er klar til at hjælpe med råd og information, så du kan håndtere pollenallergi på bedst mulige måde. Hent foreningens gratis app Dagens Pollental, og få pollenvarsling fem dage frem, så du bedre kan planlægge din hverdag. Du er også altid meget velkommen til at ringe til Astma-Allergi Danmarks rådgivning på tlf. 43 43 42 99.
Sæsonen for græs står på spring
1 million danskere lever med pollenallergi
Støtter du os med 200 kroner er du med til at sikre, at vi fortsat kan formidle Dagens Pollental, og at vi kan hjælpe endnu flere til et godt liv med pollenallergi. Scan QR-koden og og støt i dag.
MEGET MERE SOLBESKYTTELSE
DERMA
Sollotion SPF30
200 ml
God til aktivt udeliv og snorkling – vandfast og med høj UVA- og UVBbeskyttelse.
DERMA
Kids Sollotion SPF30
200 ml
Vandfast solcreme med høj faktor specielt udviklet til børns sarte hud. Beskytter effektivt mod solens UVA- og UVB-stråler.
Ved køb af Derma solcreme støtter du Kræftens Bekæmpelse med 1
DE 3 SOLRÅD
SKYGGE
Solens uv-stråling er stærkest ml. kl. 12 og 15. Næsten halvdelen af uv-strålingen falder i dette tidsrum. Derfor kan du undgå rigtig meget uv-stråling ved at finde skygge midt på dagen.
SOLCREME
Solkampagnen fra Kræftens Bekæmpelse anbefaler svanemærket solcreme på de dele af kroppen, der ikke er dækket af tøj. Brug solcreme med min. faktor 30.
SOLHAT (OG TØJ)
Hvis du ikke har mulighed for at være i skyggen er en solhat med bred skygge og en langærmet t-shirt den bedste beskyttelse mod solens uv-stråling.
Hvordan enes vi om det, vi har sammen?
HVORDAN KAN VI SIKRE, at der er plads til alle i det offentlige rum? Et rum, hvor mennesker med forskellige behov – både synlige og usynlige – kan færdes uden at føle sig begrænsede eller ekskluderede? For personer med astma og allergi kan hverdagen i det offentlige rum være en udfordring. I denne udgave af medlemsbladet undersøger vi, hvordan vi kan håndtere de udfordringer, der opstår, når vi skal dele det offentlige rum.
Tekst: Katrina Gillies Rasmussen Illustration: KLS PurePrint
DET OFFENTLIGE RUM:
ALLERGI PÅ ARBEJDSPLADSEN:
Når kroppen sætter grænser
På arbejdspladsen kan allergifremkaldende stoffer som fx parfume og visse konserveringsstoffer i sæbe og rengøringsmidler være en udfordring for personer med kontaktallergi som Maja Tholstrup Lomholdt.
Tekst: Katrina Gillies Rasmussen
DU STÅR FORAN HÅNDVASKEN på din arbejdsplads. Du har ikke rigtigt noget valg – hænderne skal jo vaskes. Du trykker på dispenseren, og sæben strømmer ud. En sød duft fylder luften og breder sig hurtigt omkring dig. For mennesker som Maja Tholstrup Lomholdt, der er allergisk over for parfume, er den søde duft et stort problem. Det betyder, at der er parfume i sæben, og for Maja kan det udløse en række ubehagelige reaktioner.
– Når jeg kommer i kontakt med parfume, får jeg kløe, svie, tør hud og eksem, som kan vare i flere dage, forklarer Maja.
Maja havde ikke været på sin nuværende arbejdsplads i lang tid, før hun måtte informere sin arbejdsgiver om, at hun ikke kan tåle parfume. Heldigvis har hendes arbejdsgiver været opmærksom og sørget for parfumefri sæber. Desværre er det ikke alle arbejdspladser, der tager højde for konsekvenserne af at bruge parfumerede produkter, og derfor må Maja nogle gange tage sine egne forholdsregler. Hun har altid håndsprit med sig i tasken, når hun besøger nye steder, så hun kan rengøre hænderne uden at risikere en allergisk reaktion.
– Jeg har lært mig selv, at jeg skal have en håndsprit med i tasken, så jeg er på den sikre side. Hvis jeg en gang imellem er nødt til at vaske hænder i sæbe med parfume, må jeg acceptere de ubehagelige konsekvenser for at få rene hænder, fortæller hun.
Inklusiv arbejdskultur
Men hvordan er reglerne så for parfume på offentlige arbejdspladser? Langt størstedelen af offentlige arbejdspladser benytter en indkøbsaftale på forbrugsartikler, som SKI (Statens og Kommunernes Indkøbsservice)
har indgået på vegne af kommunerne, regionerne og staten. Men det er ikke et krav, at de offentlige arbejdspladser benytter sig af SKI.
SKI oplyser, at de stiller en lang række krav til virksomhederne, som de skal kunne efterleve for at blive leverandør på en SKI-aftale. Derudover forpligter SKI leverandøren til at synliggøre de mærker og certificeringer, produkterne har opnået, som for eksempel Astma-Allergi Danmarks allergimærke, Asthma Allergy Nordic.
– Jeg ønsker, at det bliver normen, at parfume og andre problematiske stoffer helt bliver udelukket fra de produkter, vi bruger på arbejdspladsen, siger Maja.
Hun påpeger, at det ikke kun handler om at skifte produkter, men også om at skabe en kultur, hvor der tages hensyn til mennesker med forskellige sundhedsbehov. For Maja handler det om at kunne fokusere på sit arbejde uden at skulle bekymre sig om at få en allergisk reaktion, fordi hun har været i kontakt med en parfumeret sæbe eller rengøringsmiddel.
– Jeg håber, at flere arbejdspladser vil prioritere at tilbyde allergivenlige produkter som en standard. Det
Jeg håber, at flere arbejdspladser vil prioritere at tilbyde allergivenlige produkter som en standard. Det handler ikke kun om at undgå reaktioner, men om at skabe en arbejdsplads, hvor alle føler sig tilpas.
MAJA THOLSTRUP LOMHOLDT
handler ikke kun om at undgå reaktioner, men om at skabe en arbejdsplads, hvor alle føler sig tilpas, afslutter Maja.
Hvad mener vi?
På arbejdspladsen er vi ofte nødt til at bruge de produkter, der tilbydes – produkter, som vi ikke nødvendigvis har valgt selv. Offentlige indkøb bør derfor være en central del af den kommende folkesundhedslov. Staten, kommunerne og regionerne skal gerne etablere retningslinjer og forpligtende målsætninger, der fremmer valget af allergivenlige produkter – især de produkter, vi dagligt kommer i kontakt med. Der bør stilles strenge krav til disse indkøb for at undgå unødvendig eksponering for allergifremkaldende stoffer.
HVAD ER KONTAKTALLERGI?
Kontaktallergi, der også kaldes hudallergi, som Maja har, opstår typisk på grund af parfumestoffer, konserveringsmidler og metaller som nikkel eller krom. Disse stoffer findes i mange dagligdagsprodukter som rengøringsmidler, shampoo, hygiejnebind og makeup. Jo længere tid din hud bliver udsat for allergifremkaldende stoffer, jo større er risikoen for, at du udvikler kontaktallergi. Har du først fået kontaktallergi, har du det for livet, da dit immunsystem ikke glemmer et stof, hvis det først har reageret allergisk på det.
Der bør desuden tages højde for grundlæggende produkter som mundbind og handsker, som mange mennesker er tvunget til at bruge hver eneste dag. For at sikre, at indkøbene understøtter folkesundheden, bør ansvaret ligge hos de offentlige myndigheder – staten, kommunerne og regionerne – og ikke alene hos én aktør som SKI.. Kun gennem et fælles ansvar kan vi skabe de nødvendige rammer, der virkelig gør en forskel i hverdagen. De offentlige myndigheder bør prioritere produkter, der er mærket med Astma-Allergi Danmarks allergimærke, Asthma Allergy Nordic. Foreningens allergimærke sikrer, at produkterne er grundigt vurderet og opfylder strenge krav, der minimerer risikoen for at udvikle kontaktallergi. Ved at vælge produkter, der bærer Astma-Allergi Danmarks allergimærke, Asthma Allergy Nordic, kan man sikre, at de offentlige indkøb ikke blot beskytter mod kontaktallergi, men også bidrager til at forebygge kontaktallergi.
Det har store konsekvenser for borgere i Randers Kommune, at græsset ikke bliver slået omkring daginstitutionerne.
han som udvalgsformand for Børne- og Familierådet, vil arbejde på, at Miljø- og Teknikudvalget vil tage det fulde ansvar på sig, så de børn, der har pollenallergi, ikke bliver generet. Men hvad har han så gjort for at sikre, at græsset bliver slået omkring daginstitutionerne?
blomstrer og sender pollen ud i luften, kan udendørsaktiviteter blive meget vanskelige. Hvordan skal man kunne deltage i de spontane udendørs legeaftaler med vennerne, når det, man er allergisk over for, er overalt?
I 2023 sagde Jens Peter Hansen (M), næstformand i Miljø- og Teknikudvalget i Randers, til Jyllands-Posten, at han ikke var opmærksom på, at Ejendomsservice havde brugt alle pengene, så der ikke var råd til at slå græsset omkring daginstitutionerne. Han fortalte også, at det var noget, han ville
I dag fortæller Jens Peter Hansen (M), som stadigvæk er næstformand i Miljø- og Teknikudvalget, til Astma-Allergi Danmark, at det imidlertid ikke er noget, der har været på dagsordenen. Og at der ikke er lavet noget politisk arbejde på området de sidste to år. Den manglende græsslåning omkring daginstitutioner har alvorlige konsekvenser. Når græsset blomstrer, koncentreres pollen i områderne omkring institutionerne, hvilket forværrer tilstanden for børn, personale og forældre med pollenallergi. Især fordi græspollen ikke flyver særligt langt væk fra planten og derfor koncentreres tæt ved institutionerne. Dette skaber ubehagelige konsekvenser for dem, der har græsallergi.
I mange år har Randers Kommune afsat en serviceramme på 680.000 kroner til vedligeholdelse af 70-80 områder, som ligger tæt på daginstitutioner i kommunen. De 680.000 kroner skal dække alt fra snerydning og saltning til nye belægninger, græsslåning og hækklipning. År efter år bliver pengene brugt op, hvilket resulterer i, at der ikke er nok penge til at slå græsset omkring daginstitutionerne. Mogens Nyholm (R), 2. viceborgmester i Randers Kommune, har tidligere sagt, at
Det vil han desværre ikke svare på. Det eneste, han fortæller, er, at vi ikke kan få et endeligt svar lige nu, men at han arbejder –og har arbejdet – på sagen.
Udelukket fra det offentlige rum
Men er det virkelig retfærdigt, at børns leg i det offentlige rum kun skal være forbeholdt dem, der ikke lider af allergi? Det burde være muligt at lege udenfor, selv i pollensæsonen, uden at allergi sætter en stopper for det – men desværre kan virkeligheden være en anden. For nogle mennesker med allergi er det offentlige rum ikke et sted for frihed eller fællesskab, men snarere et sted, hvor de føler sig begrænsede og udelukkede.
En million danskere har pollenallergi, og mange bliver helbredsmæssigt påvirket af den beplantning, der findes i det offentlige rum. Græsallergi er den mest udbredte form for pollenallergi i Danmark, og alligevel vælger mange kommuner at lade græsset vokse frit i de grønne områder. Dette skaber ikke kun problemer for allergikere, men stjæler også plads fra biodiversiteten, som kunne have været brugt på allergivenlige plantearter. Astma-Allergi Danmark arbejder derfor for, at kommunerne udvikler retningslinjer, der fremmer allergivenlig beplantning og mindsker allergirisikoen i offentlige rekreative områder. Det er et vigtigt skridt mod at skabe et offentligt rum, hvor alle – uanset allergi – kan færdes og trives.
Jens Pete r Hansen
Tekst: Poul Siersbæk
og Katrina Gillies Rasmussen
Banke, banke på. Hvem der? Mig og min kroniske sygdom, der føler os som lyseslukkere
For mange med en kronisk sygdom som astma og allergi kan det føles, som om man kommer og er en ”festdræber” med sine krav. Derfor foreslår psykolog
Carsten Simonsen, at man træder ud af skyggen og øver sig på en ny rolle i livet.
CarstenSimonsen, cand.psyk., autoriseret
DET KAN VÆRE, du genkender følelsen af at stå lidt uden for fællesskabet og opleve, at det offentlige rum ikke helt imødekommer dig. Måske skal du bede om særlige hensyn til maden, undgå stearinlys eller tale med dine kolleger om deres parfume.
egne følelser – både de positive og de svære, forklarer han. På den måde bliver man mere bevidst om, hvordan man reagerer, og det giver mulighed for at håndtere følelserne på en konstruktiv måde. Og dermed får man øje på flere handlemuligheder.
Det kan skabe en følelse af at være til besvær, men du er ikke alene.
Astma-Allergi Danmarks rådgivere hører ofte, at det kan føles utrygt, isolerende og ensomt, når omgivelserne ikke tager højde for ens sygdom. Nogle oplever, at de gentagne gange må forklare deres situation, hvilket kan være udmattende.
Det genkender psykolog Carsten Simonsen også blandt patienter med andre kroniske sygdomme. Ifølge ham kan følelsen af ”anderledeshed” i det offentlige rum føre til reaktioner, der i sidste ende er uhensigtsmæssig for en selv:
– Vi mennesker ønsker generelt at være til mindst muligt besvær. Hvis vi ikke kan det, kan vi have en tendens til at trække os eller isolere os fra andre.
Mange synes, det er svært at bede om, at der tages hensyn, fordi de ikke vil være en ”festdræber”. De frygter at påvirke stemningen negativt og derved skabe irritation hos andre.
Men Carsten Simonsen mener, at man kan opnå større livskvalitet ved at arbejde med sin egen tilgang til situationen:
– Det kræver mod, men det er muligt at tage ansvar for sig selv og navigere i hverdagen på en måde, der både tilgodeser ens egne behov og respekterer andres.
At tage styring over sit liv
Carsten Simonsen taler om ”empowerment” og at være en positiv egoist, så man ikke ekskluderer sig selv unødigt. Selvom omgivelserne ikke altid husker ens behov, betyder det ikke, at de handler i ond hensigt.
Mange gange skyldes det blot manglende viden eller opmærksomhed.
– Det er vigtigt at være tålmodig og øve sig i at navigere i disse komplekse sociale situationer. Men det er muligt at skabe en hverdag, hvor man ikke konstant føler sig begrænset af sin sygdom, siger han.
– Derfor kan det være en fordel at betragte sig selv og sine reaktionsmønstre, som var man en nysgerrig videnskabsmand, der undersøger sine
– Jo mere godt du gør for dig selv og tager ansvar for din situation, dets mere kan du være til stede, siger han.
Ved at anerkende, at udfordringer er en del af livet, men samtidig have fokus på, hvordan man selv kan påvirke sin tilgang til dem, kan man skabe en mere tryg og stabil hverdag.
Det er imidlertid meget individuelt, hvilke løsninger og hensyn der virker for den enkelte. Alligevel har Carsten Simonsen nogle konkrete råd til at få disse i spil, når det gælder mødet med andre i det offentlige rum:
+ Spørg frem for at kræve
Formuler dine behov som spørgsmål for at skabe dialog. Eksempelvis: "Jeg får eksem af parfume. Hvad tænker I, at jeg kan gøre?" Ved at inddrage andre i løsningen bliver det lettere at finde løsninger uden at møde for meget modstand. Og så hjælper det også at sige det i god tid, tilføjer han.
+ Forbered dig på svære situationer
Hav nogle sætninger klar, så du lettere kan kommunikere dine behov, når det er nødvendigt. Hvis du på forhånd har overvejet, hvordan du vil udtrykke dine behov, vil det tit mindske nervøsitet og gøre det lettere at holde fast på dine grænser.
+ Vær tålmodig
Ikke alle forstår dine behov med det samme, og det er heller ikke nødvendigt at vinde alles fulde forståelse. Som Carsten Simonsen siger: ”Du skal ikke vinde alle, men alle skal have den information, de har brug for.” Ved at informere og kommunikere tydeligt giver du både dig selv og dine omgivelser de bedste forudsætninger for at finde gode løsninger sammen.
Det er vigtigt for Carsten Simonsen at pointere, at det er en proces, der kommer til at tage tid og øvelse, men at det handler om at finde de bedste strategier for ens egen hverdag og livskvalitet.
HUNDEALLERGI:
EN KAMP FOR ADGANG TIL OFFENTLIG TRANSPORT
Else Ammitzbøll er allergisk over for hunde. Hun risikerer derfor at blive syg, hvis hun er i nærheden af en hund. Aarhus Letbane har afvist at oprette dyrefri zoner, og det frustrerer Else, der er afhængig af offentlig transport for at komme rundt.
Tekst: Katrina Gillies Rasmussen Illustration: KLS PurePrint
LETBANEN PASSERER FORBI. For de fleste er det en selvfølge at stige ombord, finde en ledig plads og fortsætte rejsen. Men for Else Ammitzbøll er det ikke muligt. Hendes allergi over for hunde betyder, at hun ikke kan benytte letbanen. Lægerne har bedt hende om at undgå steder, hvor der befinder sig dyr. Kommer hun i nærheden af en hund, risikerer hun at få en allergisk reaktion, og uden dyrefri zoner i toget er det simpelthen ikke muligt for hende at rejse.
For personer med pelsdyrallergi, som Else, kan selv små mængder af dyreallergener, som eksempelvis hår eller skæl, udløse symptomer og føre til tilstoppet næse, nys, rindende og kløende øjne. Hos nogle kan det udvikle sig til astma med symptomer som hoste, pibende vejrtrækning og trykken for brystet. I nogle tilfælde kan det også give nældefeber. Det er ikke blot en ubehagelig irritation, men en sygdom, som kan begrænse livskvaliteten og gøre det svært at deltage i dagligdagsaktiviteter.
Aarhus Letbane:
Dyrefri zoner er ikke en mulighed
Men hvordan forholder Aarhus Letbane sig til Else Ammitzbølls udfordringer? Astma-Allergi Danmark henvendte sig til letbanen og Midttrafik for at få en forklaring på, hvorfor dyrefri zoner ikke er en mulighed. I svaret fra letbanen blev det hurtigt klart, at de ikke ser det som en mulighed. Togene er en lang vogn, hvilket gør det vanskeligt at opdele dem i sektioner med dyrefri områder, fortæller de. Ifølge letbanen handler det om effektiv pladsudnyttelse, og der er derfor ingen løsninger på bordet.
Michael Borre, direktør for Aarhus Letbane, forklarer:
– Årsagen til, at vi ikke kan tilbyde den samme service som DSB, er, at letbanetogene består af én lang vogn, der ikke er opdelt i kupéer. Denne konstruktion giver den bedste mulige pladsudnyttelse, og det betyder, at der ikke vil blive lavet aflukkede, dyrefri områder. Det er ganske enkelt ikke praktisk muligt at indrette togene på denne måde. Hvad betyder denne afvisning for personer, der har allergi over for pelsdyr og er afhængige af letbanen for at færdes i samfundet? Letbanens afslag på at etablere dyrefri zoner efterlader ikke kun Else Ammitzbøll i en vanskelig situation, men også mange andre med astma og allergi. I stedet for at finde løsninger på dette problem henviser Michael Borre til alternative transportformer som Flextrafik. Selvom sådanne alternativer måske kan være praktiske for nogle, løser de ikke den grundlæggende udfordring: Hvordan skaber vi et offentligt transportsystem, der er tilgængeligt for personer med allergi over for pelsdyr?
I værste fald risikerer letbanens beslutning om ikke at indføre dyrefri zoner at føre til, at mennesker bliver isoleret og afkoblet fra omverdenen. Else er heldig, da hendes mand kører bil, men hun er klar over, at ikke alle har den samme mulighed.
Else har ikke givet op
Heldigvis har Else Ammitzbøll ikke opgivet sin ret til at bruge letbanen. Hun har nu taget skridtet videre og er i kontakt med byrådsmedlemmer i håb om at få politisk opbakning til sin sag. Byrådet forfølger nu hendes sag, og Else håber, at hendes kamp for adgang til offentlig transport kan føre til ændringer, der gør det muligt for alle, uanset allergi, at færdes frit og uden frygt i samfundet. Else kæmper ikke kun for sin egen ret til at benytte offentlig transport, men også for de mange andre, der står i samme situation.
Forældre til børn med atopiske sygdomme bærer en usynlig byrde
En ny undersøgelse viser, at forældre til børn med atopiske sygdomme lever med en stor arbejdsbyrde for at sikre børnenes trivsel. Undersøgelsen er lavet af forskere fra Center for Almen Medicin, Københavns Universitet, og Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme og Afdeling for Børn og Unge, Herlev og Gentofte Hospital.
især når symptomerne forværres. Undersøgelsen, der har omfattet 11 familier i Region Hovedstaden, har kastet lys over den usynlige byrde, som forældre bærer i deres hverdag. Gitte Færk, læge, ph.d. og hovedforfatter af studiet, forklarer, at undersøgelsen fokuserede på de opgaver, forældrene påtager sig derhjemme, som ofte overses af både samfundet og sundhedsvæsenet.
En omfattende og usynlig arbejdsbyrde
AT HAVE ET BARN med atopisk eksem eller andre atopiske sygdomme indebærer langt mere end blot at følge lægens anvisninger. Forældre har mange opgaver, der strækker sig lang ud over medicinsk behandling og kræver både følelsesmæssig og praktisk indsats. Det kan dreje sig om at undgå bestemte situationer, tilpasse familiens rutiner og sikre, at barnet får den rette pleje,
Forældre til børn med atopiske sygdomme håndterer ikke kun medicinsk behandling, men tager også ansvar for opgaver som at sikre, at barnets kost er allergivenlig, undgå allergener som husstøvmider og pollen samt konstant opmærksomhed på barnets helbred. Gitte Færk fortæller, at hendes og de andre forskeres undersøgelse har afdækket at forældre påtager sig en række ekstra opgaver, som sjældent bliver diskuteret med sundhedspersonale, selvom de kan være vigtige for barnets trivsel. – Jeg blev selv overrasket over, hvor stor arbejdsbyrden er. Forældrene påtager sig opgaver, der går langt ud over lægebesøgene. Det er noget, der sjældent bliver talt om, og de bunder i forældrenes ønske om at give barnet en god barndom, siger Gitte Færk.
Fremtidens forskning bør ikke kun fokusere på den medicinske behandling af atopiske sygdomme, men
også på hvordan sygdommene påvirker både barnets og familiens liv. Det handler om at udvikle løsninger, der kan lette den daglige byrde for familierne.
GITTE FÆRK
Læge, ph.d. og hovedforfatter af studiet
Forældrene forsøger at normalisere børnenes liv på trods af de ekstra opgaver og udfordringer. En af forældrene i undersøgelsen siger: Det er jo blevet en del af livet. Denne normalisering kan være en måde at håndtere de ekstra belastninger på, men undersøgelsen peger på, at det kan skjule den reelle arbejdsbyrde og gøre det svært at få den nødvendige støtte fra både samfundet og sundhedsvæsenet.
En konstant risikomanager-rolle
En stor del af forældrenes hverdag består i at være ”risikomanagere” – de er konstant opmærksomme på de risici, deres børn står overfor, og gør alt for at minimere dem.
Gitte Færk beskriver, hvordan forældrene hele tiden er nødt til at være opmærksomme på at minimere situationer, der kan udløse en allergisk reaktion eller få sygdommen til at blusse op.
Atopiske sygdomme kræver meget planlægning.
Dette konstante fokus på barnets helbred kan medføre udfordringer i sociale sammenhænge, hvor andre ikke nødvendigvis er opmærksomme på sygdommenes indvirkning på hverdagen.
Sundhedspersonalets rolle
Gitte Færk opfordrer sundhedspersonalet til at være opmærksomme på de skjulte byrder som familierne går med i tavshed. En helhedsorienteret tilgang, der ikke kun fokuserer på den medicinske behandling, men også på, hvordan de atopiske sygdomme påvirker familielivet, og på de praktiske og følelsesmæssige belastninger forældrene kan opleve, er afgørende for at forstå de udfordringer, der følger med, når man har et barn med atopiske sygdomme.
– Hvis sundhedspersonalet er opmærksomme på de udfordringer, forældrene møder, har de også bedre mulighed for at hjælpe forældrene med at prioritere blandt
de mange opgaver, så barnet får en så normal hverdag som muligt uden at forældrene overbelastes, forklarer
Gitte Færk.
En sådan tilgang kan hjælpe sundhedspersonalet med at identificere de områder, hvor forældrene har behov for støtte både i forhold til medicinsk behandling, men også i forhold til at prioritere i de daglige opgaver. Det kan også være med til at forbedre kommunikationen mellem forældre og sundhedspersonale, så forældrene føler sig hørt og anerkendt i deres udfordringer.
Fremtidens forskning
Gitte Færk håber, at hendes forskning vil bidrage til at øge opmærksomheden omkring de indirekte konsekvenser af atopisk eksem og andre atopiske sygdomme. Hun peger på, at fremtidig forskning bør fokusere på at udvikle helhedsorienterede løsninger, som tager hensyn til både barnets og familiens behov. Derudover mener hun, at det kunne være nyttigt at undersøge, hvordan familier med forskellige ressourcer håndterer den ekstra arbejdsbyrde, og inddrage sundhedspersonalets erfaringer med disse familier, så man fremadrettet kan støtte dem bedre.
– Fremtidens forskning bør ikke kun fokusere på den medicinske behandling af atopiske sygdomme, men også på hvordan sygdommene påvirker både barnets og familiens liv. Det handler om at udvikle løsninger, der kan lette den daglige byrde for familierne, siger Gitte Færk.
Forskningen understreger, at en helhedsorienteret tilgang til behandling og støtte er vigtig for at forstå de udfordringer, som forældre til børn med atopiske sygdomme står overfor i deres hverdag. Det handler om at anerkende den ekstra belastning, som disse forældre konstant bærer for at sikre, at deres børn får den bedst mulige pleje og livskvalitet.
Kurset, der lærte os at balancere hverdagen med en sygdom
Astma-Allergi Danmark rundede kursusrækken 'Kunsten at leve med en kronisk sygdom' af med en række inspirerende foredrag af psykolog Lisbeth Stampe Frølich.
– DET ER IKKE UNDERLIGT, at man oplever en psykisk påvirkning, når man har en kronisk sygdom.
Sådan begyndte psykolog Lisbeth Stampe Frølich sit oplæg på Kunstmuseum Brandts i Odense.
”Kunsten at leve med en kronisk sygdom” er det sidste i en række af kurser, som Astma-Allergi Danmark har afholdt med en donation fra Sygeforsikringen 'danmark'.
Det er en del af et større oplevelsesinitiativ, som i løbet af de sidste halvandet år er ble -
vet afholdt på museer i Odense, Aarhus og København.
Denne aften i Odense er dog dedikeret til personer med kroniske sygdomme, der oplever en psykisk påvirkning.
Det er vigtigt at få denne hjælp
Det er ikke kun oplægsholderen, der deler viden. I pausen bliver der serveret små retter, og undervejs deler flere af deltagerne erfaringer med hinanden om deres liv og forløb.
– Det har været virkeligt godt at komme her i aften, siger Vibeke Rasmussen, der selv har en palet af udfordringer i sin egen dagligdag.
– Det er virkeligt vigtigt, at man kan få den her hjælp, for det psykiske bliver glemt. Både for os, men også for vores pårørende, fortsætter hun.
Vibeke Rasmussen er aldrig blevet tilbudt hjælp i stil med denne aften, men hun håber bestemt, at der kommer lignende tilbud.
Tekst: Sofie Ewertsen Nissen
Fokus på restitution
Selvom kurset tager udgangspunkt i overfølsomhedssygdomme, er mange af reaktionerne helt gængse i forhold til at leve med en kronisk sygdom, fortæller psykolog Lisbeth Stampe Frølich:
– Det påvirker mange dele af livet, når man oplever at have et nedsat ressourceniveau. For hvis man ikke har de kræfter, man tidligere havde, så er der en ubalance, siger hun.
Deltagerne kan tydeligt genkende denne oplevelse, for der bliver nikket af fle -
re, og en af dem rækker hånden op for at byde ind:
– Jeg tænker ofte, at hvis jeg stopper nu, går der mange dage, før jeg kan noget igen. Det gør det virkeligt svært at stoppe op.
Faktisk er Lisbeth Stampe Frølichs pointe lige præcis, at det er en kunst at finde en balance i livet med sin kroniske sygdom.
– Det er en proces med at prøve sig frem for at finde balancen mellem at bruge al sin energi og undgå at blive slået helt ud.
HÅNDEKSEM:
MOLEKYLÆRE OPDAGELSER KAN FØRE TIL BEDRE BEHANDLINGER
HVAD BETYDER MOLEKYLÆRE?
Molekylære refererer til noget, der relaterer sig til molekyler, som er de mindste enheder af et kemisk stof.
Hvad nu hvis løsningen på håndeksem findes i detaljen?
Seniorforsker Anna Sophie Quaade fra Videncenter for Allergi har netop offentliggjort et studie, der afslører nye molekylære mekanismer bag kronisk håndeksem. Studiet kan åbne op for mere målrettede behandlinger.
KRONISK HÅNDEKSEM er en udbredt sygdom, der rammer mange mennesker og kan føre til tørhed, kløe, smerte, rødme, hævelse og sprækker i huden. Et nyt forskningsprojekt, ledet af seniorforsker Anna Sophie Quaade samt professor Jeanne Duus Johansen, har udført en detaljeret analyse af hudprøver fra både personer med kronisk håndeksem og raske kontrolpersoner for at afdække de molekylære mekanismer bag sygdommens udvikling.
Anna Sophie Quaade er seniorforsker ved Videncenter for Allergi, Afdelingen for Allergi og Hudsygdomme, Gentofte Hospital. Videncenter for Allergi arbejder målrettet på at forbedre forståelsen af sygdomme som håndeksem. Videncenter for Allergi varetager en bred vifte af opgaver vedrørende forskning, overvågning, information og forebyggelse af kontaktallergi og eksem. Videncentret er støttet af og arbejder tæt sammen med Astma-Allergi Danmark.
Hvad fandt forskerne ud af?
Undersøgelsen afslører, at der er markante forskelle i de gener, der er aktive i huden hos personer med kronisk håndeksem sammenlignet med raske personer. Mange af de aktive gener i de ramte hudområder er forbundet med inflammation og immunsystemets reaktioner. Gener, der spiller en rolle i hudens barrierefunktion, er derimod mindre aktive hos personer med håndeksem. Dette tyder på, at håndeksem ikke kun handler om inflammation, men også om problemer med hudens evne til at beskytte sig selv.
Tekst: Katrina Gillies Rasmussen
Vores næste skridt er at undersøge den molekylære profil over længere tid. Håndeksem er en dynamisk sygdom, som kan blusse op og ned.
ANNA SOPHIE QUAADE
Seniorforsker ved Videncenter for Allergi, Afdelingen for Allergi og Hudsygdomme, Gentofte Hospital.
En af de centrale opdagelser er, at de molekylære mønstre i huden er overordnet ens på tværs af de forskellige typer af kronisk håndeksem. Dette betyder, at der muligvis kan være fælles behandlingsmål for sygdommen. Uanset årsagen. Anna Sophie Quaade forklarer:
– Vores undersøgelse viser, at der er en række fælles molekylære træk på tværs af de forskellige typer af kronisk håndeksem. Det er et skridt i retning af at udvikle behandlinger, som kan hjælpe flere mennesker, uanset hvilken form for håndeksem de lider af.
Et andet vigtigt fund er, at huden på håndfladerne har en særlig molekylær profil, der adskiller sig fra huden på andre områder af kroppen. Anna Sophie Quaade forklarer videre:
– Huden på hænderne er tykkere, og der er ingen hår, vi finder desuden, at immunforsvaret i håndfladerne er anderledes end på andre områder af kroppen. Vi ved ikke helt, hvad det betyder endnu, men hvis vi dykker ned i det, kan vi måske finde ud af, hvorfor nogle sygdomme, som eksem, viser sig specifikt på hænderne.
Hvordan kan molekylære opdagelser føre til bedre behandlinger?
Undersøgelsen giver en langt bedre forståelse af de molekylære mekanismer bag håndeksem. Anna Sophie Quaade fortæller, at det kan føre til mere målrettede behandlinger, der ikke kun lindrer symptomerne, men som går til selve roden af sygdommen:
– Vi vil gerne gå mere målrettet til værks og ramme de specifikke molekyler, som driver sygdommen.
Hun påpeger også, at håndeksem er en kompleks sygdom med mange faktorer, der spiller ind. Derfor er det vigtigt, at personer med håndeksem søger lægehjælp tidligt:
– Vi kan se, at immunforsvaret arbejder på højtryk. Der er to centrale faktorer: en beskadiget hudbarriere og en stærk inflammation. Der er også ofte bakterier til stede, som gør behandlingen sværere. Derfor er det vigtigt, at folk søger lægehjælp tidligt.
Vejen frem mod bedre behandlinger Forskningen åbner op for muligheden for at udvikle mere præcise behandlingsmetoder, som kan skræddersys til den enkelte patients behov. Anna Sophie Quaade siger:
– Vi er et skridt tættere på at kunne udvikle behandlinger, der er målrettet de grundlæggende molekylære mekanismer bag kronisk håndeksem. Vores håb er, at vi på sigt kan hjælpe patienter med at få kontrol over deres sygdom og forbedre deres livskvalitet.
Hun fortæller også, at næste skridt i forskningen er at indsamle data fra patienter over flere år for at få en bedre forståelse af, hvordan sygdommen udvikler sig:
– Vores næste skridt er at undersøge den molekylære profil over længere tid. Håndeksem er en dynamisk sygdom, som kan blusse op og ned. Vi håber at finde biomarkører, der kan forudsige, hvem der vil respondere godt på behandling.
Undersøgelsen giver også indsigt i, hvordan de molekylære opdagelser kan bruges i klinisk praksis. Anna Sophie forklarer, at de har fundet specifikke molekyler i håndeksem, der kan fungere som behandlingsmål i fremtidige behandlinger:
– Vi har lavet analyser, hvor vi kigger på molekyler, der kunne være mål for behandlinger. Vi har fundet molekyler, som er til stede i håndeksem på tværs af subtyperne, og som kan bruges som behandlingsmål. Dette er et skridt mod at udvikle mere præcise og målrettede behandlinger.
Denne forskning markerer et vigtigt skridt frem mod bedre behandlinger af kronisk håndeksem, og de kommende år vil formentlig give endnu mere indsigt i, hvordan man kan hjælpe patienter med at få kontrol over deres sygdom.
5
5
5
5
5
5
5
5
5
BREVKASSEN
Jeg hiver efter vejret bare jeg går op ad trapperne
KÆRE ASTMA-ALLERGI DANMARK
Tak for en god brevkasse. Jeg har astma, og så har jeg allergi over for birk. Jeg tager forebyggende astmamedicin hver dag, og jeg synes generelt set at det går meget godt med min astma. Men særligt henover påsken, hvor der var meget birk i luften, er jeg begyndt at hoste meget. Jeg hiver efter vejret bare jeg går op ad trapperne til min lejlighed på 1. sal. Hvad kan jeg gøre?
Med venlig hilsen Gitte
KÆRE GITTE Vi er glade for, at du værdsætter brevkassen. Har man pollenallergi, kan man opleve forværring af sin astma i pollensæsonen. Der er en tæt sammenhæng mellem næse og lunger, som gør, at man ved astma og pollenallergi skal være særligt opmærksom på, om der kommer yderligere symptomer fra lungerne, som hoste og åndenød. Det er vigtigt, at din astma er velbehandlet. Du bør tage en snak med din læge, da det kan være, at du skal have justeret din forebyggende astmamedicin, når der er birk i luften. Har du anfaldsmedicin, bør du også have en plan for, hvor-
når du skal tage den – det vil sige, at du ved, hvilke symptomer du skal reagere på.
Vi anbefaler, at du i samråd med din læge laver en behandlingsplan, så du ved, hvordan du skal handle, hvis der sker ændringer i din astma. Ud over at din astma skal være under kontrol, skal din allergi også være velbehandlet. Hvis du mærker symptomer fra dine øjne og næse, bør du også tale med lægen om en behandling herfor.
Vi håber, at det svarer på dit spørgsmål.
Christine Højer Eriksen Rådgiver
SKRIV TIL
OS
Har du også et spørgsmål, som du gerne vil stille til brevkassen? Så skriv til os og mærk dit spørgsmål ”brevkassen”. Brug QR-koden, så kommer du direkte ind til vores medlemsrådgivning. Du hører tilbage fra os inden for få hverdage.
Skal jeg stoppe med at give mit barn remoulade?
HEJ RÅDGIVERE I går fik min søn på 18 måneder rødt udslæt på kinden, efter at han spiste remoulade. Vuggestuen har også oplevet, at han fik udslæt en enkelt gang, når han har spist remoulade. Er der mon tale om en allergi, eller blot en overfølsomhed? Og vigtigst af alt, hvad skal jeg gøre herfra? Skal vi undgå at give ham remoulade?
Bedste hilsner Mie
KÆRE MIE Tak for dit spørgsmål. Mange små børn oplever, at deres hud reagerer med rødme eller udslæt, når de kommer i kontakt med syreholdige fødevarer som remoulade, tomater eller citrusfrugter. Hvis reaktionen kun er et hurtigt aftagende hududslæt, er det ofte ikke tale om allergi, men snarere en lokal hudirritation.
Et tip kunne være at smøre din søns kinder og hans hud omkring munden med en fed og parfumefri creme, inden din søn spiser de syreholdige fødevarer. Cremen fungerer som en beskyttende barriere mellem fødevaren og huden. Efter måltidet bør I vaske både madrester og cremen af. Når din søn bliver ældre og får bedre spisefærdigheder, vil han sandsynligvis undgå at få mad på huden, og problemet vil formentlig aftage. Hvis du bemærker mere alvorlige symptomer som for eksempel nældefeber, åndenød, opkastning og diarre, kan det være tegn på fødevareallergi, og I bør få ham udredt. Det er muligt at få allergitestet alle, uanset alder. Når man skal stille diagnosen allergi, så er det vigtigt, at lægen sammenholder testresultatet med sygehistorien. Her skal testsvaret passe med symptomerne samt, hvornår symptomerne optræder.
Et tip kunne
være at smøre din søns kinder og hans hud omkring munden med en fed og parfumefri creme, inden din søn spiser de syreholdige fødevarer.
Læs gerne mere om fødevarerallergi her
Majbrit Høite Rådgiver
Hvis dit spørgsmål kommer i bladet, så får du det altid at vide. Vi forbeholder os retten til at redigere og forkorte jeres spørgsmål. Uanset hvad, så vil du altid fremstå anonym.
Biologisk medicin ved behandling for atopisk
eksem?
KÆRE ASTMA-ALLERGI DANMARK Har I nogle erfaringer vedrørende anvendelse af biologisk medicin til atopisk eksem? Jeg får lige nu tabletbehandling, men det er ikke nok, og lægerne overvejer biologisk medicin. Har I kendskab til påvirkning af immunforsvaret i relation til større følsomhed overfor infektioner/vira? Tak for hjælpen.
Hilsen Anders
HEJ ANDERS Tak for din henvendelse. Ved atopisk eksem er en del af immunforsvaret overaktivt, og biologisk medicin virker ved at dæmpe netop denne del. Dette kan hjælpe med at reducere eksemet og kløen.
Behandlingen med biologisk medicin besluttes af en hudlæge på hospitalet og tilbydes typisk til personer med moderat til svær atopisk eksem, hvor andre behandlinger enten ikke har været tilstrækkelige eller har medført uacceptable bivirkninger.
De mest almindelige bivirkninger ved biologisk medicin er tørre, røde og kløende øjne samt forkølelsessår (forårsaget af virus) på læber og hud.
Selvom der er en øget risiko for forkølelsessår, er der ikke registreret nogen øget risiko for infektioner generelt ved biologisk medicin.
Jeg håber, at det svarer på dit spørgsmål.
Christine Munch Westergaard Rådgiver
SÆSONTIP NÆSESPRAY –HVORFOR, HVORDAN OG HVOR LÆNGE?
Det kan virke enkelt at bruge næsespray, men det er vigtigt at bruge den korrekt for at få den ønskede effekt. Her er tre centrale spørgsmål, du bør stille dig selv: Hvorfor: Har du allergi eller er du forkølet? Hvordan: Følg instrukserne for den konkrete næsespray. Hvor længe: Følg altid lægens ordination eller pakkens anvisning.
Kål i variationer med saltede mandler og chimichurri
Chimichurri
1 bundt frisk persille
4-5 fed hvidløg
1 lille rødløg
1 spsk frisk oregano
1 tsk tørrede chiliflager eller friskhakket chili
1 tsk røget paprika
2 dl olivenolie
3 spsk rødvinseddike
Saft fra en halv citron
Sådan gør du
Hak persille, hvidløg, og rødløg fint. Tilsæt oregano, chiliflager og paprika i skålen sammen med de hakkede urter og rødløg. Rør godt sammen. Hæld olivenolie, rødvinseddike, og citronsaft i blandingen, og rør godt sammen. Smag til med salt og peber. For den bedste smag, lad chimichurri trække i mindst 30 minutter – gerne længere.
Broccoli-asparges
4 stk. broccoli-asparges
Sådan gør du
Blancher broccoli-aspargesene i saltet vand i 2-3 minutter og brænd dem efterfølgende med en gasbrænder. Hvis du ikke har en gasbrænder, så grill dem på en brandvarm grill.
Broccoli
4 stk. broccoli
Sådan gør du
Del broccolierne i fire lige store stykker. Blancher dine broccolier i saltet vand i 2-3 minutter og stænk dem efterfølgende med en god olivenolie. Brænd dem med en gasbrænder eller grill dem på en almindelig grill. Krydr dem godt med salt og peber.
Broccolicrudite
1 stk. broccoli
Sådan gør du
Skær broccolien ud i mindre buketter, og skær herefter buketterne på en mandolin, så de bliver papirstynde. Læg de tynde udskæringer af broccoli i iskoldt vand i minimum 30 minutter, inden de serveres. De skal være helt sprøde og crunchy.
Grillet palmekål
1 håndfuld palmekål
Sådan gør du
Skyl palmekålen og skær den i mundrette stykker. Varm en stegepande op til, den er brandvarm. Kom kålen på panden og steg det, indtil det får en grillet overflade. Krydr kålen godt med salt og revet citronskal.
Mandler
1 håndfuld mandler
Sådan gør du
Blancher mandlerne i en saltlage i et par minutter, som består af 1 liter vand og 200 gram salt. Dryp herefter mandlerne af, og rist dem gyldne i ovnen i cirka 30 minutter ved 140 grader.
Opskriften indeholder mandler – en ingrediens, som nogle kan være aller- giske over for. Hvis du ikke kan tåle mandler, kan du i stedet bruge anden nød, som tåles, eller gærflager, som skal drysses hen over retten på samme måde som mandlerne.
FREMGANGSMÅDE
OG ANRETNING
Steg broccoliasparges, palmekål og broccoli på en brandvarm pande med en god klat smør. Hak mandlerne groft, og læg dem på stegepanden. Hæld vandet fra broccolicruditen, og lad dem dryppe af på fedtsugende papir. Anret de varme elementer på tal-
Opskrifter Casper Sundin Foto Flemming Gernyx
GRAB
GRAB Whatever ‘Sick’
Kleenex® Allergy Comfort er en produktserie, der er specielt designet til at være god ved hyppig brug til både næsen og omkring øjnene for at hjælpe dig, når du har mest brug for det. For at give en behagelig følelse er Kleenex® Allergy Comfort meget absorberende og ekstremt skånsomme mod din hud.
® ØJENDRÅBER PAKNING MED 3 X 4 ML BENALIV ® ØJENDRÅBER PAKNING MED 3 X 4 ML BENALIV ® ØJENDRÅBER PAKNING MED 3 X 4 ML BENALIV ® ØJENDRÅBER PAKNING MED 3 4 ML BENALIV ® ØJENDRÅBER PAKNING MED 3 X 4 ML BENALIV ® ØJENDRÅBER PAKNING 3 X 4 ML BENALIV ® ØJENDRÅBER PAKNING MED 3 X 4 ML
3 X 4 ML
ØJENDRÅBER PAKNING MED 3 X 4
Virker inden for få minutter
Benaliv® øjendråber fås som 3 x 4 ml pakning, så du kan hjælpe allergikere bedre igennem hele allergisæsonen.
Attraktiv pris for allergikeren: Vejl. pris 189 kr.
• Mod øjengener ved pollenallergi
• Virker inden for få minutter og i op til 12 timer
• Til voksne og børn over 2 år
BENALIV® (levocabastin). Øjendråber, suspension 0,5 mg/ml Indikation: Conjunctivitis allergica og conjunctivitis vernalis. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for indholdsstoffer. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedr. brugen: Bør ikke anv. til børn < 2 år. Indeholder benzalkoniumchlorid, som kan absorberes af bløde kontaktlinser, som kan blive misfarvede. Kontaktlinserne skal tages ud før applikation og efter mindst 15 minutter må de indsættes igen. Benzalkoniumchlorid kan medføre øjenirritation, symptomer på tørre øjne og det kan påvirke tårefilmen og hornhindeoverfladen. Skal anvendes med forsigtighed hos patienter med tørre øjne og hos patienter, hvor hornhinden kan være kompromitteret. Patienter bør monitoreres under langvarig anvendelse. Generelt reagerer øjnene hos børn stærkere over for en given stimulans end øjnene hos voksne. Irritationen kan påvirke behandlingsadhærens hos børn. Indeholder propylenglycol og phosphater. Graviditet: Erfaring savnes og bør ikke anvendes med mindre fordele retfærdiggøres i forhold til risiko. Amning: Kan anvendes, men forsigtighed udvises. Dosering: Voksne og børn over 2 år: En dråbe i hvert øje 2 x dgl. Kan øges til 3-4 x dagligt. Omrystes før brug. Bivirkninger: Alm.: Øjensmerter, sløret syn, reaktioner på administrationsstedet, som inkluderer brændende/sviende følelse i øjet og irritation i øjet. Ikke alm.: Øjenlågsødem. Meget sjældne: Conjunktivit, hævelse i øjet, blefaritis, ocular hyperæmi, rindende øjne, reaktioner på administrationsstedet såsom røde øjne og kløen i øjet, angioneurotisk ødem, hypersensitivitet, kontaktdermatitis, urticaria, hovedpine. Ukendt: Anafylaktisk