FORÅR 2025
ASTMA + ALLE � GI Stofferne omkring os
Kasper er allergisk over for BIT, som kan findes i tøj, og levede med en dyne omkring sig, indtil lægerne fandt årsagen

FAMILIEKURSUS I LALANDIA
Kom med indenfor til en weekend i familiens tegn, hvor vi inviterede 100 børn og voksne til vores årlige kursus.
LUFTFORURENING
Isabella Christensens søn fik konstateret astma kort tid efter, at familien flyttede tæt på Københavns Lufthavn.
INVITATION TIL LANDSMØDE
Astma-Allergi Danmark inviterer alle medlemmer til landsmøde den 3. maj 2025 i Odense.
Fridas passion for farverige negle resulterede i allergi.


Isabella er bekymret for, hvordan luftforurening påvirker hendes søns astma.
Kasper er allergisk overfor BIT, som kan findes i tøj.

20 Snart kan du finde Asthma Allergy Nordic produkter med kun ét klik.

4 Kort + godt
6 Invitation til Astma-Allergi Danmarks landsmøde
8 TEMA: Stoffer
10 Kasper lever med en usynlig fjende
14 Fra farverige negle til alvorlige reaktioner
16 Allergener i hverdagen: Hvor finder vi dem?
18 Familiekursus i Lalandia: Viva la Lalandia
20 Snart kan du finde Asthma Allergy Nordic produkter med kun ét klik
22 AllergiLex: En vej ud af junglen
24 Luftforurening: Fik Isabellas søn astma, fordi de flyttede til Kastrup?
28 Nyt studie: Astma fortsætter ind i voksenlivet
30 Brevkassen
32 Falafel med syltede rødløg og baba ganoush
VELKOMMEN TIL DIT
NYE MEDLEMSBLAD
Når du åbner dette blad, vil du sikkert straks lægge mærke til, at noget er anderledes. Dit medlemsblad har fået en ny stil
– trykt på rustikt papir med nye farvetemaer, skrifttyper og symboler. Vi har stræbt efter et varmt, indbydende og letlæseligt udtryk, hvor de gode fortællinger stadig er i centrum. Vi har glædet os til at præsentere det for dig, og nu ligger det endelig i din postkasse.
Bag forvandlingen ligger mange måneders arbejde. Vi har talt med medlemmer, gennemført læserundersøgelser og analyseret bladets indhold – alt sammen for at gøre det endnu mere relevant, inspirerende og værd at læse. Derfor en stor tak til alle jer, der har delt jeres tanker og givet os værdifuld feedback.
Bladets vigtigste opgave er selvfølgelig stadig at støtte dig i din hverdag med astma og allergi. Vi vil fortsat give dig ny viden og konkrete redskaber, der gør livet lidt lettere. Samtidig vil vi vise, hvordan din støtte som medlem gør en forskel – ikke kun for dig selv, men for alle med astma og allergi i Danmark.
I de kommende udgaver vil vi bringe dig tættere på andre medlemmer, som deler deres oplevelser, sejre og udfordringer. Vi vil klæde dig på med den ny este viden, du kan tage med til lægen, og sætte fokus på forhold, der bør for bedres for mennesker med overfølsomhed. Og vi fortsætter naturligvis med at inddrage landets førende forskere og specialister, så du altid er opdateret.
Vi håber, du vil tage godt imod dit nye blad.
Rigtig god læselyst!
Jesper Mortensen, formand
Vi har stræbt efter et varmt, indbydende og letlæseligt udtryk, hvor de gode fortællinger stadig er i centrum.

KORT + GODT


HÅNDEKSEM ER EN VELKENDT UDFORDRING FOR FRISØRER, men alt for få anmelder deres lidelse som en arbejdsskade. Et nyere studie fra Videncenter for Allergi, der bygger på data fra frisører udlært mellem 2008 og 2018, afslører, at kun 27 procent af dem med arbejdsbetinget håndeksem anmelder deres håndeksem. Selvom dette er en lille forbedring fra tidligere, er der stadig et stort behov for oplysning. Både læger og frisører bør være mere opmærksomme på vigtigheden af anmeldelsen, som kan sikre den rette behandling og erstatning.
Vi
præsenterer
78 forslag til politikerne
Vi har lanceret et nyt initiativ rettet mod politikerne for at fremme forebyggelse af astma og allergi. Initiativet har til formål at sikre mindre allergifremkaldende beplantning,
sundere hudplejeprodukter, mindre luftforurening og flere allergispecialister i Danmark. Initiativet, der går under navnet Forebyggelsesalliancen, er blevet til i samarbejde med 25 andre organisationer. Sammen har vi sendt 78 konkrete forslag til forebyggende og sundhedsfremmende tiltag til Folketinget. Vi håber, at dette vil sætte fokus på vigtigheden
af forebyggelse og inspirere de folkevalgte til at tage initiativer, der kan forbedre hverdagen for personer med astma og allergi. Forebyggelse skal også spille en langt større rolle i det danske sundhedssystem og i den kommende folkesundhedslov til gavn for både den enkelte borger og samfundet som helhed.


Ved at testamentere til Astma-Allergi Danmark kan du bidrage til en vigtig sag, der berører millioner af mennesker i Danmark. Din arv kan støtte forskning, oplysning og forbedring af livskvaliteten for personer med astma og allergi. Din arv, uanset størrelse, kan gøre en konkret forskel i kampen mod sygdommene. Ved at testamentere til Astma-Allergi Danmark sikrer du, at arbejdet fortsætter, og at fremtidige generationer får bedre livsbetingelser.
Hvis du vil vide mere om, hvilke muligheder der er for at betænke Astma-Allergi Danmark i dit testamente, er du altid velkommen til at skrive til Jesper Kloster, som er ansvarlig for arv og testamente, på info@astma-allergi.dk eller ringe til ham på 43 43 59 11.
Klimaforandringer forværrer
Astma-Allergi Danmarks allergimærkning, Asthma Allergy Nordic, godkender løbende nye produkter. Siden sidste blad udkom har vi haft 149 ANSØGNINGER gennem vores mærkningsordning.
og det fugtigere klima betyder, at din pollenallergi kan blive værre. Du har måske set Astma-Allergi Danmark udtale sig om emnet i den seneste tid. Det gør vi, fordi det er vigtigt, at sundhedssystemet tager højde for udviklingen og de konsekvenser, det får for alle med pollenallergi, da vi arbejder intensivt på at sikre, at mennesker med allergi skal have det bedre. Hvis du har pollenallergi, kender du sikkert til de generende symptomer, som for eksem-
pel: en løbende næse, kløende øjne og hoste. Tidligere var pollensæsonen noget, der startede om foråret og sluttede i starten af efteråret, men i dag begynder den allerede om vinteren og kan vare helt til slutningen af efteråret. Og som om det ikke var nok, er der også flere pollen i luften. Mængden kan variere fra sæson til sæson, men generelt set ser vi en tendens til, at pollensæsonen bliver længere og mere intens. Og det skyldes blandt andet klimaforandringerne. En opgørelse, som Astma-Allergi Danmark har lavet, viser, at mængden af græspollen er steget med 19 procent, mens birkepollen er steget med hele 35 procent sammenlignet med for 40 år siden.

Kom med til
Astma-Allergi Danmarks Landsmøde
Astma-Allergi Danmark inviterer alle medlemmer til landsmøde den 3. maj 2025 på ODEON, Odeons Kvarter 1, 5000 Odense C. Skal du med?
Som stemmeberettiget medlem har du indflydelse på foreningens arbejde. Og alle deltagere kan se frem til en spændende dag med oplæg og samvær.
Tilmeld dig på astma-allergi.dk/landsmøde, via mail til info@astma-allergi.dk eller via QR-koden - vi glæder os til at se dig.


CLEAN HAS NO ODOUR
OdorKlenz
®
Clean Has No Odor™ Ellegårdvej 18 B - 6400 Sønderborg info@odorklenz.eu - www.odorklenz.eu



Læs mere på webshoppen
OdorKlenz - en hjælp for personer med allergi og MCS
Banebrydende, miljø- og brugervenligt additiv til tøjvask. Udviklingen af OdorKlenz produkterne blev inspireret af personer, der lider af MCS. OdorKlenz mineralerne fjerner stærk organisk lugt, samt duft- og kemiske stoffer, ved at adsorbere og neutralisere disse. OdorKlenz er fri for duftstoffer og giver lugt- og duftfrie resultater.
Laundry Additive er ideelt til personer, som lider af duft- og kemikalie-overfølsomhed, og til familier, som bevidst har valgt parfumeholdige vaskemidler fra, men gerne vil have muligheden for at fjerne lugt fra vasketøjet. Mange sportsfolk anvender OdorKlenz for at blive helt fri for ”gammel” svedlugt i deres syntetiske sports-tekstiler.
Indfanger og adsorberer - De naturlige OdorKlenz mineraler fanger og adsorberer toksiner ved kontakt.
Neutraliserer og nedbryder - Toksinerne nedbrydes til en neutral tilstand, hvor de ikke længere er giftige. Mineralerne fastholder de neutraliserede toksiner, som fjernes med skyllevandet.
Produkter mærket med ”Asthma Allergy Nordic”-symbolet har gennemgået en risikovurdering og er din tryghed for minimal risiko for allergi.
Læs mere om OdorKlenz-teknologien på OdorKlenz.eu
REMA 1000 SERIEN

KVALITETSVARER TIL LAVE PRISER

QR koden og læs mere

STOFFERNE OMKRING OS:
Usynlige udfordringer i hverdagen

I DETTE TEMA dykker vi ned i nogle af de kemiske stoffer, der kan udløse allergiske og irritative reaktioner, og ser nærmere på, hvordan de sniger sig ind i vores hverdag og påvirker vores sundhed. De kan være overalt – i luften, i vores hjem, på arbejdet og i de produkter, vi bruger dagligt. I temaet belyser vi de udfordringer, som to personer med
allergi møder, og hvordan de navigerer i en verden fyldt med skjulte risici. Vi ser også på, hvordan det kemiske stof optræder i mange dagligdagsprodukter og kan få vidtrækkende konsekvenser, der udfordrer i flere forskellige situationer. Til sidst i temaet får du en oversigt over de allergener, der hyppigst giver kontaktallergi.
Kasper lever med en usynlig fjende
Kasper er allergisk over for BIT, som findes i mange dagligdagsprodukter. Hans liv er præget af konstant forsigtighed, da selv små mængder BIT kan udløse smertefulde hudreaktioner.
Tekst: Katrina Gillies Rasmussen Foto: Flemming Gernyx

Kasper levede med en dyne omkring sig, indtil lægerne opdagede, at han var allergisk over for BIT. Dynen var det eneste, han kunne holde ud at have på.

BENZISOTHIAZOLINON. Du kender måske ikke det mundrette stof, men det er et stof, du nok møder hver dag. Benzisothiazolinone (BIT) er et konserveringsmiddel, der bruges i en lang række produkter som rengøringsmidler, kosmetik og imprægnering. BIT bliver også brugt i produktionen af materialer til tøj.
For Kasper Hansen fylder BIT meget i tankerne. Kasper er nemlig en af de få, der er allergisk over for BIT, og for ham kan selv den mindste eksponering udløse en voldsom reaktion. Hvis du har allergi over for BIT, skal du hele tiden være på vagt. Fjenden er usynlig, og faren lurer overalt.
Reklamen, der rørte Kasper
Det starter som en mild, men irriterende stikken og niven. Især ved syningerne i tøjet. Langsomt dukker der små, røde knopper op, der klør intenst. Når Kasper giver efter og klør, blusser nældefeberen op. Kroppen bliver rød og hævet. Og den insisterende, brændende nældefeber kan fortsætte i ugevis. Når Kasper er i kontakt med BIT, reagerer kroppen hurtigt og ubarmhjertigt. Forleden så Kasper en tøjreklame, der rørte ham. Det var en reklame, der viste et flot vintersæt, og da han så den, gik det op for ham, at han aldrig ville kunne bære sådan et sæt igen.
– Jeg endte med at sidde og græde for mig selv. Man tænker måske ikke så meget over det i hverdagen, men det at tage et lækkert outfit på giver selvtillid. Og livskvalitet. For mig var det især sådan et flot vinteroutfit, der gav mig selvtillid, men det er bare slut nu, fortæller Kasper, mens hans stemme knækker. Han tøver et øjeblik, samler sig og fortsætter:
– Jeg har ringet rundt til alle tøjfirmaer i Danmark for at spørge, om der er BIT i deres tøj, men de aner det ikke. De kan ikke svare mig på, om der er BIT i deres tøj eller ej. De kan ikke gå så langt tilbage i processen, så de har ikke en chance for at svare
på det. Så hvad er der egentlig i vores tøj? Jeg har en allergi, som ingen rigtig kender, og det gør det virkelig svært. Min allergi over for BIT har ændret mit liv for altid. Det er svært for mig at finde arbejde. Og hvis jeg skal ud blandt andre mennesker, så skal jeg være meget opmærksom på, hvad jeg rører ved.
Det er især tøjet, der skaber store udfordringer for Kasper. BIT er nemlig et konserveringsmiddel, der bruges i en del tekstiler.
En hverdag fyldt med spørgsmål
Kaspers liv er blevet ændret markant efter, at han er blevet allergisk over for BIT. Kaspers liv er præget af spørgsmål, som de fleste af os aldrig ville overveje: Kan jeg bruge denne shampoo? Er der BIT i sokkerne? Kan jeg sidde på sædet i bussen uden at få en reaktion? Kan jeg kramme mine nevøer og niecer uden at få udslæt?
Hver eneste lille beslutning kan have store konsekvenser. Det er ikke bare et spørgsmål om at finde produkter uden BIT. Det er en evig, udmattende kamp mod en usynlig fjende. Den konstante opmærksomhed tærer på Kaspers kræfter og livskvalitet. Hver dag er fyldt med nervøsitet og frygt for, at en utilsigtet kontakt med BIT udløser en reaktion.

I Astma-Allergi Danmark er vi opmærksomme på, at personer med allergi over for stoffer i tøj kan opleve allergiske reaktioner. Derfor arbejder vi målrettet for at lancere tekstilkriterier, som hjælper folk med allergi i deres hverdag. Vores mål er at gøre det lettere for jer at vælge tøj, der både er sikkert og skånsomt for jeres hud. I løbet af 2025 får tøjproducenter mulighed for at ansøge om at få Astma-Allergi Danmarks allergimærke, Asthma Allergy Nordic, på deres produkter. På den måde kan vi være med til at skabe større tryghed for jer, der har allergi, og sikre, at I kan finde tøj, der ikke forværrer jeres allergi.
– I to år led jeg med røde knopper og kløe, uden at nogen kunne finde ud af, hvad der var galt. Jeg trak mig tilbage fra omverdenen. Jeg isolerede mig. Hvad skulle jeg stille op? I to år rendte jeg rundt herhjemme med en dyne omkring mig. Og så havde jeg en heldragt, som jeg kunne bruge. Det var det eneste, som jeg kunne have på, uden at jeg fik udslæt, fortæller Kasper.
Efter to års søgen fandt lægerne endelig ud af, at Kasper er allergisk over for BIT. Men selvom han nu kender årsagen til sine reaktioner, er han langt fra at have løsningen. Han er stadig i gang med at forstå, hvad det betyder for hans liv på lang sigt, og hvordan han kan leve med allergien på en måde, der giver ham mulighed for at fungere normalt i hverdagen.
– Jeg har smidt alt ud – sofaer, tøj, håndklæder, ja, alt. Jeg måtte starte forfra, og det har været en lang proces. I dag får jeg alt mit tøj speciallavet. Jeg har fået speciallavet underbukser, joggingsæt og strømper. Men det er alt, hvad jeg har, som jeg kan gå med, fortæller Kasper. Kasper modtager et månedligt beløb fra kommunen, som hjælper ham med at dække nogle af de ekstraudgifter, hans allergi medfører. Kommunen har også været hjemme hos ham for at gennemgå hans bolig og sikre, at han har en seng og en sofa, der ikke udløser reaktioner.
BIT er desværre ikke Kaspers eneste allergi. Han er også allergisk over for gummikemikalier, og så lider han af nældefeber og varmeknopper. Men det er allergien over for BIT, der er mest udfordrende, fortæller han.

Min allergi over for BIT har ændret mit liv for altid. Det er svært for mig at finde arbejde. Og hvis jeg skal ud blandt andre, så skal jeg være meget opmærksom på, hvad jeg rører ved.
KASPER HANSEN

Fra farverige negle til alvorlige reaktioner
Frida Brejnholts passion for farverige negle blev vendt til en smertefuld oplevelse, da hun udviklede allergi over for akrylater.
AKRYLATER ER I mange af de produkter, vi bruger dagligt. De er med til at skabe stærke og holdbare materialer i alt fra maling og lim til plast og neglelak. Men desværre kan akrylater også forårsage allergiske reaktioner hos nogle personer. Får man akrylat på huden, skal man tørre det af med det samme og vaske med sæbevand. Inden akrylaterne hærdes, er de meget allergifremkaldende, hvis de kommer på huden. Når akrylaterne er helt hærdede, giver de sjældent allergi.
Frida Brejnholt lærte på den hårde måde, hvad det vil sige at have allergi over for akrylater. Hendes passion for at lave farverige negle resulterede i en uventet og uønsket følgesvend: akrylatallergi.
Skiferie, sårskorper og blå negle
Under juletræet ligger en særlig gave til Frida. En gave, som hun har set frem til at åbne. Inde i pakken er der et neglekit, der giver Frida mulighed for at lave gellak derhjemme. Gellak er en særlig type neglelak, der hærder under UV-lys. Gellak kan holde i flere uger.
Frida bruger sin julegave problemfrit og ihærdigt i flere måneder, men pludselig begynder huden omkring neglene at gøre ondt. Og så skal gellakken bare af i en fart.
– Mine negle begynder pludselig at svie, da jeg er på skiferie, og jeg mistænker, at det har noget med gellakken at gøre. Jeg sidder med hænderne i sæbevand og kradser det af med pincetter for at få det væk. Det var ret besværligt. Da jeg så endelig får det væk, er mine negle blålige og lilla. Og under mine negle er der sårskorper. Jeg tog det egentlig ret roligt, da jeg så mine negle, men jeg vidste heller ikke, hvordan det kom til at udvikle sig, fortæller Frida, der lige nu tager et sabbatår efter gymnasiet.
Akrylatallergi er mest udbredt blandt mennesker, der har gentagen eller langvarig kontakt med uhærdede akrylater. Reaktionerne kan være alt fra milde hudirritationer til mere alvorlige symptomer som åndedrætsbesvær.
Knyttede hænder og lægebesøg Fridas negle bliver værre for hver dag, der går, og det er nu tydeligt for alle, at der er noget alvorligt galt. Sårene under hendes negle vokser mere og mere, og neglene får derfor en forvrænget form. De er blevet usædvanlig tykke. Det ser egentlig værre ud, end det gør ondt, vurderer Frida. Men Fridas mor ser bekymret på hendes negle og siger, at hun skal gå til lægen for at få dem tjekket. De frygter begge, at Fridas negle aldrig vil blive, som de var før.
– Jeg går meget med hænderne knyttet i den periode, så andre ikke kan se mine negle. Jeg klipper også hele tiden mine negle helt ned og prøver at pille sårene af. Jeg vil egentlig bare gerne have det væk, så jeg piller meget i sårene under neglene. Til sidst går jeg til lægen, som efter noget tid konstaterer, at jeg har en allergi over for akrylater, fortæller Frida.
Det er nu et år siden, at Frida fik at vide, at hun har allergi over for akrylater. Der gik flere måneder, inden hendes negle så normale ud igen. Frida har ikke forsøgt sig med gellak siden.
Akrylatallergi: Mere end bare negle
At have akrylatallergi kan være en udfordring. Det betyder nemlig ikke kun, at du ikke længere kan få lagt gellak. Allergien kan også have konsekvenser for din behandling i sundhedsvæsenet, da akrylater er en ingrediens i flere medicinske produkter. Akrylater findes blandt andet i nogle plastmaterialer i katetre, tandfyldninger og proteser.
Heldigvis findes der ofte alternativer, som tandlæger og læger kan bruge. Hvis du bliver syg og har brug for behandling, er det vigtigt at informere sundhedspersonalet om din allergi, så de kan sikre, at du får den rette behandling uden at blive udsat for akrylater.
Frida har endnu ikke været i en situation, hvor hendes akrylatallergi har påvirket hende, men hun er godt klar over, at det kan få betydning for fremtiden.
– Min mor arbejder i tandplejen, så jeg ved, at jeg skal være opmærksom på min akrylatallergi, når jeg går til tandlægen. Men jeg ved ikke, hvordan det ellers vil påvirke mig, og det bekymrer mig da lidt, fortæller Frida.
RING TIL RÅDGIVNINGEN
Alle er velkomne til at ringe til Rådgivningen på tlf. 43434299. Tal også altid med din læge om din allergi, så du ved, hvordan du skal begå dig i hverdagen.
Allergener i hverdagen: Hvor finder vi dem?
Hvis du bruger produkter, der bærer Astma-Allergi Danmarks allergimærke, Asthma Allergy Nordic, så minimerer du risikoen for at udvikle kontaktallergi. Her er en oversigt over nogle af de mest almindelige allergener, der giver kontaktallergi, og hvor de typisk findes.
NIKKEL
Nikkel er et metal, der ofte bruges i smykker, ure, knapper og andre metalgenstande.
Nikkel findes også i farve, så nikkel kan også findes i makeup og tekstiler. Det er en af de mest almindelige årsager til kontaktallergi, hvor huden reagerer med rødme, kløe og hævelse.
PROPOLIS
Propolis er en naturlig harpiks, som bier bruger til at beskytte deres bikube mod infektioner. Den findes i nogle hudplejeprodukter, salver og medicinske produkter og kan forårsage allergiske reaktioner hos nogle personer. Symptomer kan være rødme, hævelse og irritation på huden.
KROM
Krom er et metal, der kan findes i smykker, læder, tekstiler og i farve. Det er en almindelig årsag til kontaktallergi – især hvis man arbejder med læderprodukter, hvor krom kan være til stede. Symptomerne på kromallergi kan være eksem, rødme og irritation, når huden er i kontakt med kromholdige materialer.
PARFUME
Parfume er duftstoffer, der kan anvendes i en lang række kosmetiske produkter som cremer, shampoo, deodorant og sæbe. Parfume kan forårsage allergiske reaktioner som hudirritation, rødme, udslæt og eksem.
KOBOLT
Kobolt er et metal, der findes i smykker, metaller, visse medicinske implantater og proteser. Kobolt findes også i farve, så det kan også findes i makeup og tekstiler. Symptomer kan være rødme, hævelse og kløe på det berørte område. Koboltallergi kan også opstå i forbindelse med kontakt med farvestoffer, der indeholder kobolt.
KOLOFONIUM
Kolofonium er en harpiks, der stammer fra nåletræer og bruges i produkter som lim, kosmetik og medicinske produkter. Kolofonium findes også naturligt i visse træbaserede materialer og i produkter som køkkenrulle, toiletpapir, vådservietter, bleer og makeup.
FORMALDEHYD
Formaldehyd er et konserveringsmiddel, der findes i nogle kosmetik- og rengøringsprodukter. Det er kendt for at forårsage irritation i øjne, næse og hals samt hudreaktioner pga. allergi, som udslæt, rødme og eksem. Formaldehyd kan også findes i visse møbler og byggematerialer.
MYROXYLON PEREIRAE (PERUBALSAM)
Perubalsam er harpiks fra et træ. Det bruges primært i kosmetik, salver og medicinske produkter. Det kan forårsage allergiske reaktioner som kløe, rødme og eksem. Det bruges ofte som et duftstof i kosmetik.
MI OG MCI (METHYLISOTHIAZOLINON METHYLCHLOROISOTHIAZOLINON)OG
MI og MCI er konserveringsmidler, der ofte bruges i kosmetik, rengøringsmidler, maling og hudplejeprodukter for at forhindre bakterievækst. De bliver også brugt til at sørge for, at det vand, som bliver brugt til at fremstille eksempelvis bleer, hygiejnebind og vådservietter, ikke indeholder bakterier. De er kendt for at forårsage allergiske reaktioner som kløe, rødme og eksem.
PPD (PARAPHENYLENDIAMIN)
PPD er et kemikalie, der ofte bruges i hårfarveprodukter, især permanent hårfarve. PPD kan også findes i hennatatoveringer. Det kan forårsage alvorlige allergiske reaktioner, herunder hævelse, rødme og blærer. PPD er en almindelig årsag til kontaktallergi og kan forårsage langvarige hudreaktioner.

Vil du slippe for at bekymre dig om allergifremkaldende stoffer?
Så vælg produkter med AstmaAllergi Danmarks allergimærke, Asthma Allergy Nordic. Det er ikke altid muligt at se på ingredienslisten, hvilke stoffer der er i produktet. Asthma Allergy Nordic er dit trygge valg, når det gælder allergi. Allergimærket er baseret på grundig faglig vurdering, hvor et team af eksperter inden for toksikologi, sundhed, kemi, biologi og kontaktallergi sikrer, at produkterne er skånsomme. Det gør det nemt at vælge trygt uden at skulle bekymre sig om skjulte allergener.





VIVA LA LALANDIA
Det var en weekend fyldt med pjask, pjat, gode råd og en ”blæret” stor kagebuffet, da årets familiekursus løb af stablen.
LOFTET I LALANDIA lyser op med funklende lamper på den blå stjernehimmel denne grå, tågede novemberweekend. Selvom Billund ligger stille hen denne lørdag morgen, gemmer der sig en hel anden verden inde i den store, grå betonbygning.
Og her er det børnene, der sætter dagsordenen.
Hole in ones på minigolfbanen, væltede bowlingkegler og chokoladeis løbende ned ad fingrene. Alt sammen inden klokken ni om morgenen, og alt sammen inden for de første par meter i det 10.000 m2 store vandland.
Når så mange børn samles, opstår der noget helt særligt. Lydene fylder rummet, duften af sukker hænger i luften, og smilene er ikke til at fjerne fra ansigterne. Denne weekend er dog noget helt specielt for en gruppe børn, der bærer lidt ekstra med sig i livet.
Astma-Allergi Danmark har nemlig inviteret til sit årlige familiekursus, hvor 100 børn og voksne deltager i en weekend, hvor de møder andre familier, der også har en hverdag med atopisk eksem, astma og allergi.
Fredagen stod på den usædvanlige stomp, der er en kombination af dans, musik og lyde. Her var både voksne og børn godt i gang. I et fællesrum med udsigt over vandlandets brusende bølger er der denne lørdag leg og læring på skemaet, når Astma-Allergi Danmarks to rådgivere Christine Eriksen og Christine Westergaard holder oplæg om astma og atopisk eksem.
Og selvom vinduet ud over vandlandet, Aquadome, tiltrak mange af de smås opmærksomhed undervejs, sad flere børn tålmodigt og lyttede med. For det er jo netop deres sygdomme, som er omdrejningspunkt for weekenden.
Læring gennem det lille liv – Jeg har nok lært, at jeg nok skal tage kortere, kolde brusebade, siger Christian på otte år.
Han er afsted med sin søster, Marie på 11 år, og sine forældre, Mads og Signe Stæhr Jetsmar. Christian har både astma, eksem og en krævende fødevareallergi, og derfor synes både han og mor Signe, at det har været rart, at det var et arrangement, hvor hele familien kunne lære noget.
– Man tror jo, man ved det meste. Men der har virkelig været nogle gode, konkrete tips, og så åbner det jo bare op for en god samtale imellem os, siger hun.
Efter oplægget går både Christian og søster Marie til værks i kagerne. Der er en buffet til dem med fødevareallergi – noget, som Christian synes, er "virkelig blæret".
Under astmaoplægget får de to søskende også lov til at pille ved noget, der mest af alt ligner et plastkødben til en hund, men som er en model, der forestiller henholdsvis raske bronkier og bronkier med astmaforværring. Sådan vidste Christian ikke, at hans luftveje faktisk så ud, forklarer han.
gram, hvor der selvfølgelig er tid til at udfritte dem for fif og tricks.
Der er blandt andet en mor, der spørger ind til hormon- eller steroidcreme, som man også kalder det. Hun fortæller, at hun ikke bryder sig om at skulle smøre sit barn ind i ”sådan noget”, og nogle af de andre voksne nikker genkendende.
Her kommer rådgiver Christine Westergaard med et svar, der overrasker flere af forældrene:
– Vi ser faktisk ikke nogen synderlige bivirkninger. Og det her er jo cremer, man har brugt i mere end 70 år, fortæller hun.
Christine Westergaard forklarer de nysgerrige forældre, at hvis man bruger disse cremer rigtigt, så er det ikke noget, de skal bekymre sig om. Og at det faktisk er et ”sikkert valg”.
Jeg har nok lært, at jeg nok skal tage kortere, kolde brusebade
CHRISTIAN, 8 ÅR
Alligevel er det nu mere Monkey Tonkey Land, vandlandet og rutsjebanerne, som han beskriver som ”megasjovt” – ikke overraskende for hans forældre, virker det til.
De påskønner dog, at søskendeparret faktisk har været så optagede af oplæggene i løbet af dagen, fortæller de.
Både for små og store
Selvom weekenden i høj grad er i børnenes ånd, har især forældrene brug for at lufte deres egne tanker og bekymringer.
Noget, som de to rådgivere også har gjort plads til under fredagens og lørdagens pro-
Men det er ikke kun Astma-Allergi Danmark, der er eksperterne i dag. Også flere af forældrene deler erfaringer. – Mit bedste fif er nok en kold øl, lyder det blandt andet fra en far i publikum. Han har rakt hånden op under oplægget om atopisk eksem, da der bliver spurgt til fif og tricks til at håndtere børnenes eksem.
Rummet bliver kortvarigt stille, men da han svarer, at det bare er til at lægge oven på huden som en kølende effekt, breder grinene sig blandt lokalets voksne.
For selvom det årlige kursus foregår i børnenes Lalandia, så er weekenden noget for hele familien. Og da Marie Laursen gør klar til sit foredrag, Sæt turbo på din livsglæde, er det både børn og forældre, der rækker hånden i vejret med nysgerrige spørgsmål.
Snart kan du finde Asthma Allergy produkterNordic med kun ét klik
Astma-Allergi Danmark lancerer
snart AllergiLex, der gør det endnu lettere at finde eksempelvis bleer, maling, kosmetik eller cremer. Helt uden allergifremkaldende stoffer.
Tekst: Sofie Ewertsen Nissen
Fotos: Colourbox
INGREDIENSLISTER på kosmetik- og plejeprodukter er ofte fyldt med komplekse og fremmedartede navne, som kan være svære at forstå for den almindelige forbruger.
En del af stofferne er desværre allergifremkaldende, og det er en stor udfordring for dem, der har kontaktallergi og dem, der ønsker at forebygge kontaktallergi at købe en række varer.
Snart lancerer Astma-Allergi Danmark tjenesten Al lergiLex, hvor medlemmer og andre forbrugere kan finde alle produkter, der bærer allergimærket, og de forhandlere, hvor man kan købe dem.
– Vi har arbejdet for at udvikle denne løsning gen nem længere tid og glæder os til, at den gør gavn for alle dem, der ønsker allergivenlige produkter i daglig dagen, siger Anne Holm Hansen, der er direktør i Ast ma-Allergi Danmark.
Med tjenesten AllergiLex vil du kunne finde alle Ast hma Allergy Nordic produkter og derudover søge på specifikke indholdsstoffer. På den måde finder du hur tigt det produkt, du skal bruge, men du kan også bru ge opslagsværket til at se, hvilke indholdsstoffer der er allergifremkaldende eller ej. På den måde kan du nemmere træffe et allergivenligt valg.
– Med AllergiLex vil du kunne finde alle produkter med Asthma Allergy Nordic samt læse vores vurderin ger af indholdsstoffer i kosmetik, pleje-, vaske- og ren gøringsprodukter. Du vil også få mulighed for at finde plejeprodukter uden et bestemt indholdsstof, siger Anne Holm Hansen.

Vi er i gang med at udvikle vores nye tjeneste, og du kan være med til at teste den, før den lanceres. Da siden stadig er under udvikling, kan der mangle nogle funktioner, billeder eller andre detaljer. Hvis du vil være med, skal du bare sende en mail til lil@ astma-allergi.dk. Vi ser frem til at høre din feedback.

ALLERGILEX: EN VEJ UD AF JUNGLEN
Snart bliver det lettere at navigere i ingredienslisterne og vælge allergivenlige produkter.
Tekst + foto: Sofie Ewertsen Nissen
NÅR DU KIGGER BAG på kosmetik- og plejeprodukter, mødes du ofte af lange og uforståelige navne på stoffer, som de færreste kender.
Det kan gøre det svært at gennemskue, hvad produktet indeholder, og hvilke ingredienser der kan være allergifremkaldende.
Sådan har Rie Louise Leth Løvgren fra Aarhus det i hvert fald. Især når hun kigger bag på produkterne, som hun bruger i sin dagligdag, som shampoo og cremer:
– De er jo pokkers lange, de her lister, og helt uforståelige.
Men snart bliver det lidt nemmere for både Rie Louise Leth Løvgren og andre forbrugere, der leder efter produkter, der bærer Astma-Allergi Danmarks allergimærke Asthma Allergy Nordic, og som ønsker at undgå stoffer, der giver kontaktallergi.
I foråret lancerer allergimærket den nye tjeneste, AllergiLex, hvor forbrugere let kan finde produkter med Asthma Allergy Nordic.
Mere tid til alt det vigtige
Rie Louise Leth Løvgren ser frem til AllergiLex, for hun har to børn, som hun prøver at skåne,
når det kommer til parfume og de allergifremkaldende stoffer. Derfor holder hun både øje med Ashma Allergy Nordic og generelt bare produkternes ingredienslister.
– Det er træls at bruge tid på, for jeg vil da hellere være nærværende over for mine børn. Jeg føler, jeg bruger meget tid med mobilen i hånden, fordi jeg prøver at finde ud af, hvilke ingredienser der er i vores helt almindelige hverdagsprodukter, siger Rie Louise Leth Løvgren, der var en af de første til at se tjenesten AllergiLex.
– Jeg synes, det er virkelig fedt, og det er skåret ind til benet, siger hun og glæder sig over, at både hendes og familiens jagt efter de allergivenlige produkter bliver nemmere.
Asthma Allergy Nordics nye værktøj, AllergiLex, skal fungere som et opslagsværk, hvor du kan få information om indholdsstoffer og finde produkter, der bærer allergimærket, Asthma Allergy Nordic.


AllergiLex indeholder kun produkter, der er godkendt i henhold til en lang række krav for at sikre din tryghed.

Fik Isabellas søn astma, fordi de flyttede til Kastrup?
Isabella Christensen bor tæt på
Københavns Lufthavn og er bekymret for, hvordan luftforurening påvirker hendes søn, Villum, som har astma. Børn er særligt udsat for de skadelige stoffer fra flytrafik, viser forskningen.

PÅ EN KOLD VINTERDAG går jeg en tur med Isabella Christensen i Kastrup. Vi passerer butikker, lejligheder og villaer på vores vej. Vi går også forbi hendes søns vuggestue. Børnene er heldigvis inde i varmen. Vejret er bidende koldt, så det indbyder heller ikke ligefrem til udendørsleg. Alligevel afslører legepladsen, at små børn har været her for ikke så længe siden. En lille, rød cykel hviler op ad hegnet, og en grøn plastsandkasse ligger efterladt på jorden.
Københavns Lufthavn ligger kun to kilometer herfra. Isabella ved, at lufthavnen er en stor kilde til luftforurening. Hun er især bekymret for, hvordan luftforureningen påvirker Villums helbred. Han har astma, og hun ved, at børnene, der tilbringer meget tid her på legepladsen, er særligt udsat for de skadelige stoffer, som flytrafikken udleder.
I 2020 besluttede Tårnby Kommune, som Kastrup ligger i, at få kortlagt partikelforureningen. Kortlægningen, der dækker perioden maj 2023 til april 2024, viser, at lufthavnen er den dominerende kilde til ultrafine partikler i kommunen.
Astma og luftforurening i lufthavnens skygge
Villum fik konstateret astma, fire måneder efter at de var flyttet til området. Selvom Isabella ikke ved, om astmaen direkte er forårsaget af luftforureningen, er hun opmærksom på, hvordan forurening fra lufthavnen kan påvirke hendes søns helbred.
Da vi flyttede ind i lejligheden, var der sort på sådan en mærkelig måde på væggen. Jeg kunne ikke forstå, hvad det var, men da jeg spurgte maleren, forklarede han, at det nok var forurening fra lufthavnen.
ISABELLA CHRISTENSEN
– Jeg vidste godt, at lufthavnen lå meget tæt på, og jeg havde tænkt over, at der var meget luftforurening her. Vi kan se flyvemaskiner lige ude foran vores vindue hvert 10. minut. Villum elsker at kigge på dem. Han kan godt lide at stå i vinduet og se dem, fortæller hun og fortsætter: – Da vi flyttede ind i lejligheden, var der sort på sådan en mærkelig måde på væggen. Jeg kunne ikke forstå, hvad det var, men da jeg spurgte maleren, forklarede han, at det nok var forurening fra lufthavnen. Parret, der boede i lejligheden før, havde åbenbart haft vinduet åbent på samme måde, og derfor var det sorte

Isabella er bekymret for luftforureningen, men hun har ikke mulighed for at flytte fra området.


område kommet. Vi har fået malet det sorte område væk nu.
Isabella fortæller, at det er svært ikke at tænke på, hvordan forureningen fra lufthavnen påvirker både Villum og de andre børn, der vokser op her. Forskning viser, at børn, der opholder sig i områder med høj luftforurening, kan have en øget risiko for at udvikle astma, og for dem, der allerede lider af astma, kan forureningen forværre symptomer som hoste og vejrtrækningsbesvær. Børn er særligt udsat, da deres
Børn, der opholder sig i områder med høj luftforurening, kan have en øget risiko for at udvikle astma.
HVAD ER ULTRAFINE PARTIKLER?
Ultrafine partikler er de mindste ud af tre typer forureningspartikler. De er så små, at de ikke kan vejes.
De ultrafine partikler dannes blandt andet, når flymotorer brænder brændstof af.
Andre kilder til ultrafine partikler er stearinlys og brændeovne.
lunger stadig er under udvikling. En undersøgelse fra skoler tæt på Schiphol Lufthavn i Amsterdam viser, at børn får værre luftvejssymptomer og kan udvikle astma, når der er mange ultrafine partikler fra lufthavnen i luften. Men det er stadig uklart, hvor mange af de ultrafine partikler der skal til, før helbredet tager skade.
Mens vi går rundt i boligområderne, er det svært at undgå at tænke på de partikler, der hænger i luften omkring os. Der er nok ikke mange, der reflekterer over, hvordan luftkvaliteten påvirker børns sundhed. Vi tager det for givet, at luften, som vores børn indånder, ikke udgør en fare.
Den larmende, usynlige luftforurening
Mens vi står og snakker, larmer det pludselig. En flyvemaskine blander sig i samtalen med en gennemtrængende brummen. Vi hæver stemmen for at overdøve den, indtil den langsomt forsvinder. For Isabella og mange andre i området er de larmende flyvemaskiner en konstant påmindelse om, at den usynlige fare altid er til stede.
Det er ikke kun Villum, der vokser op tæt på lufthavnen. Der bor mange børn, der dagligt bliver udsat for de skadelige stoffer, der stammer fra flytrafikken. Selvom de larmende flyvemaskiner er lette at høre, er de usynlige partikler, de efterlader i luften, svære at få øje på.
Vi siger farvel til hinanden efter en tur rundt i området. Jeg trækker jakken tættere om mig, mens jeg ser Isabella gå mod sit hjem.
ASTMA FORTSÆTTER
IND I VOKSENLIVET
Kun én ud af 10, der havde svær astma som barn, er vokset fra sygdommen. Astma er en kronisk sygdom, der kan kræve livslang behandling for at undgå symptomer, understreger studiet.
MILLIONER AF BØRN verden over lever med astma. For nogle forsvinder sygdommen, men for andre følger den med ind i voksenlivet. Et nyt studie af læge og forsker Osman Savran fra Amager og Hvidovre Hospital kaster lys over, hvordan astma i barndommen kan påvirke helbredet på lang sigt. I sin afhandling konkluderer Savran, at svær astma i barndommen ofte resulterer i KOL og astma i voksenlivet. En klinisk undersøgelse, der har fulgt 232 voksne, som havde astma i barndommen, viser, at kun én ud af 10 har oplevet, at astmaen er forsvundet med alderen. Dette understreger, at astma oftest er en livslang, kronisk sygdom, og at mange fortsætter med at leve med sygdommen.
Børnene fra Kongsberg Osman Savran har baseret sin overordnede forskning på cirka 5.000 mennesker, der fra 1950 til 1979 blev sendt på astmahjem i Kongsberg, Norge. Kongsbergbørnene, som dannede
HER ER DE VIGTIGSTE FUND FRA UNDERSØGELSEN
PRÆSENTERET:
Kun én ud af 10 af de voksne, der havde svær astma som barn, har oplevet, at sygdommen er forsvundet i voksenalderen.
Voksne, der havde svær astma i barndommen, har generelt set et højere uddannelsesniveau, flere sygdomme og en større risiko for at blive indlagt på hospitalet sammenlignet med voksne uden lungesygdomme.
Voksne, der havde svær astma i barndommen og vedvarende astmasymptomer i voksenalderen, har oftere dårligere lungefunktion og højere niveauer af inflammation i kroppen.
For dem, der kan diagnosticeres med KOL, er der øget risiko for forværring af symptomerne og højere niveauer af inflammation i kroppen.
DATA OM KONGSBERGBØRNENE ER INDSAMLET VIA SPØRGESKEMAER, UNDERSØGELSER OG NATIONALE REGISTRE.
fundamentet for afhandlingen, har givet vigtig viden om, hvordan astma i barndommen kan påvirke helbredet i voksenlivet. Data om børnene fra Kongsberg har gjort det muligt at foretage en opfølgning efter cirka 60 år, hvilket har afsløret de langsigtede konsekvenser af astma i barndommen.
Astma er en kronisk sygdom
Selvom nogle personer med astma oplever forbedringer over tid, er det vigtigt at huske, at astma er en kronisk sygdom, som oftest kræver vedvarende behandling. Ifølge Osman Savran er det afgørende, at personer med astma følger deres behandlingsplan. – Det, der er vigtigt at fokusere på, når man har astma, er at huske at tage sin medicin, så man så vidt muligt kan leve med færre symptomer i hverdagen, siger Osman Savran.
Han understreger, at den nødvendige medicinske behandling er det, der kan hjælpe mennesker med astma med at få det bedre, og at man bør passe på med at forsømme sine astmasymptomer.
Ydermere har Osman Savran som forsker en bøn til personer med KOL, astma og allergi.
– Vi vil gerne opfordre folk til at deltage i forskning, da det er den eneste måde, vi kan forbedre forståelsen af sygdommene og udvikle bedre behandlinger.
Osman Savrans studie viser, at astma ofte følger med ind i voksenlivet, og at mange ikke oplever, at symptomerne forsvinder, selvom de bliver voksne. For de fleste mennesker med astma er det vigtigt at fortsætte med behandling og opfølgning, da astma er en kronisk sygdom, der ofte kan kræve livslang opmærksomhed.

Det, der er vigtigt at fokusere på, når man har astma, er at huske at tage sin medicin, så man så vidt muligt kan leve med færre symptomer i hverdagen.
OSMAN SAVRAN Læge og forsker, Amager og Hvidovre Hospital
BREVKASSEN
Jeg frygter sommerens høstsæson
HEJ BREVKASSE Jeg har lige opdaget, at markerne, som støder op til vores hus, er sået til med græs, som skal høstes på et tidspunkt. Jeg er afsluttet på allergi- og lungeklinikken efter vaccinationer mod græs, men jeg er meget nervøs for, hvordan høsten vil påvirke både min pollenallergi og astma.
Jeg kender til de gode råd om ikke at tørre tøj udenfor, huske at lufte ud og tage et bad om aftenen og så videre. Men er der noget, I kan vejlede mig til at gøre for at lette mine gener?
Venlig hilsen Anders
KÆRE ANDERS Det vil formentlig frigive en masse pollen, at græsset skal slås. Derfor er det rigtig fornuftigt af dig at tage dine forholdsregler i god tid, som du gør nu. Tal gerne med ejeren af græsmarken; måske kan du få at vide, nogenlunde hvornår der skal høstes.
Ud over de gode råd, du selv nævner, kan det hjælpe at holde døre og vinduer mest muligt lukkede, så længe høstarbejdet står på. Det kan heller ikke undgås, at nogle pollen flyver ind i din bolig – her kan grundig rengøring være en ekstra hjælp.
Jeg vil også opfordre dig til, at du taler med din læge; måske skal du for en periode justeres i din astmamedicin i god tid før høsten. Mange oplever, at deres symptomer bedres efter allergivaccination, men man kan stadig have brug for at have øjendråber, næsespray og antihistamintabletter klar i beredskab i sæsonen. Alt dette bør du vende med din læge, så I sammen kan få lagt en plan for din behandling.

Rikke Thygesen Rådgiver

Har du også et spørgsmål, som du gerne vil stille til brevkassen? Så skriv til os og mærk dit spørgsmål ”brevkassen”. Brug QR-koden, så kommer du direkte ind til vores medlemsrådgivning. Du hører tilbage fra os inden for få hverdage.
Hvordan kan aloe vera være allergivenligt?
KÆRE ASTMA-ALLERGI DANMARK
Jeg mener at have lært, at aloe vera er problematisk og kan give hudallergi. Men jeg kan se, at jeres allergimærke, Asthma Allergy Nordic, har en del produkter, som indeholder aloe vera. Kan jeg trygt bruge produkter med aloe vera, hvis produktet er allergimærket af jer? Jeg har nemlig svært ved at finde produkter såsom uparfumeret hårbalsam, som ikke indeholder aloe vera.
Venlig hilsen Mette
KÆRE METTE Aloe vera-ingredienser er naturlige ingredienser, som kan bestå af mange forskellige kemiske stoffer. Man ved blandt andet, at aloe vera kan indeholde stoffer, som kan være allergifremkaldende: De kaldes antraquinoner.
Når vi tillader aloe vera i produkter med vores allergimærke, Asthma Allergy Nordic, er det, fordi vi tillader det i en ’oprenset form’, hvor de allergifremkaldende antraquinoner er blevet fjernet.
Normalt kan du ikke se på et produkts ingrediensliste, om der er anvendt aloe vera, som er oprenset eller ej. Men vælger du produkter med vores allergimærke, er vi din sikkerhed for, at aloe veraen er oprenset.
Jeg håber, at dette giver klarhed og gør, at du trygt kan vælge produkter med allergimærket Asthma Allergy Nordic – også når der er aloe vera i.

Rikke Bille
Chef for allergimærkningen
Asthma Allergy Nordic
Hvis dit spørgsmål kommer i bladet, så får du det altid at vide. Vi forbeholder os retten til at redigere og forkorte jeres spørgsmål. Uanset hvad, så vil du altid fremstå anonym.
Kvaler med kvæde
KÆRE BREVKASSE Jeg er allergisk over for både æble og pære. Men er det muligt, at jeg også er allergisk over for kvæde? Jeg er aldrig blevet testet for kvæde og ved ikke, om de tilhører samme plantefamilie som æble og pære.
Mange hilsner Charlotte
KÆRE CHARLOTTE Det er svært at sige, hvorvidt du er allergisk over for kvæde. Allergi over for kvæde er beskrevet som sjælden – men den er påvist. Kvæde tilhører samtidig rosenfamilien, og det samme gør både æble og pære. Hvis du oplever symptomer, når du spiser kvæde, bør du tale med din læge. Lægen kan hjælpe med at vurdere, om du bør udredes yderligere for allergi over for kvæde. Lægen har mulighed for at henvise dig til et allergicenter i hospitalsregi. Hvis din allergi over for pære og æble er en krydsallergi til birkepollenallergi, kan du prøve at koge, bage eller stege dem. Nogle oplever nemlig, at de godt kan spise pære og æble, når de er tilberedt. Måske det samme kan gøre sig gældende med kvæde, hvis det er en krydsallergi – men husk altid at søge råd hos din læge først.
Vil du vide mere om krydsreaktioner, så læs mere via QR-koden.

Mathilde Kloster Biolog og leder af Pollentællingerne
SÆSONTIP BIDER KULDEN I KINDERNE OG PÅ HÆNDERNE?
Vintervejret kan give røde, tørre, sviende kinder og hænder. Især, hvis du har atopisk eksem. Et godt tip er at smøre huden ind med fed creme, 70 % eller derover, inden du skal udenfor. Cremen både plejer huden og beskytter mod kulden. Smør gerne huden to gange dagligt og husk vanterne. Husk Astma-Allergi Danmarks allergimærke, Asthma Allergy Nordic, når du køber cremer.
Falafel med syltede rødløg og baba ganoush
Syltede rødløg
1 rødløg
250 g hvidvinseddike
250 g sukker
1 håndfuld sorte peberkorn
Sådan gør du
Snit rødløget fint i ringe – men ikke for tyndt. De må gerne have lidt bid i sig, så man kan mærke konsistensen. Imens du snitter løget, koges hvidvinseddike, sukker og peberkorn op med 250 g vand.
Kom rødløgene i en steril beholder, og hæld den kogende syltelage over. Lad løgene stå, enten på køl eller ved stuetemperatur, i minimum 1 uge inden brug.

Baba ganousch
2 auberginer
3 fed hvidløg
1 stor spsk. tahini (indeholder sesam, kan undlades)
Spidskommen
Stødt koriander
1 citron
Olivenolie
1 bdt. bredbladet persille
Sådan gør du
Skyl auberginerne. Prik dem hele vejen rundt med en gaffel.
Bag dem ved 200 grader i cirka 30 minutter – eller indtil de er godt rynkede og bløde indeni.
Lad auberginerne køle af, og halver dem efterfølgende. Skrab kødet ud, og blend det sammen med hvidløg, tahini, olivenolie, citronsaft og krydderier. Der er ikke angivet mængder på krydderierne og olien, fordi du skal smage retten til, så du synes, den smager godt. Smag den også til med salt og peber. Drys lidt hakket persille henover, når du serverer.
Falafel
250 g tørrede kikærter (kikærter er en bælgfrugt)
4 fed hvidløg
1 skalotteløg
1 bdt. bredbladet persille
Saft og skal af 1 citron
1 tsk. stødt spidskommen
1 tsk. stødt koriander
1 tsk. salt
1 tsk. bagepulver
1-2 l smagsneutral olie
Sådan gør du
Udblød kikærterne i rigeligt vand i minimum 12 timer. Skyl kikærterne, og sigt væsken fra. Snit hvidløg og skalotteløg fint. Kom begge dele i en blender sammen med bredbladet persille og citronsaft. Blend massen til en grov fars. Tilsæt undervejs krydderier og bagepulver. Lad farsen stå på køl i 30 minutter. Varm en tykbundet gryde op med neutral olie i.
Varm olien til 180 grader. Imens olien varmer, kan du med fordel fylde en lille skål med varmt vand. Dyp en ske i det varme vand, hver gang du former en falafel. Det gør det nemmere at arbejde med. Friter falaflerne gyldne, og krydr med salt, når de kommer op fra frituregryden.
Opskrifter Casper Sundin Foto Flemming Gernyx
FREMGANGSMÅDE
OG ANRETNING
Start med at sylte en masse rødløg. De må gerne stå og sylte i et par uger forinden. Lav din falafelfars færdig først på dagen, så farsen kan trække på køl. Imens kan du lave din baba ganoush klar og hakke dine friske urter. Til sidst skal du fritere dine falafler, og så er retten klar til at blive serveret.


Alternativ til tahini
Opskriften indeholder tahini, som er lavet af sesamfrø – en ingrediens, som nogle kan være allergiske over for. Hvis du ikke kan bruge tahini, kan du tilføje flere af de andre krydderier til retten. Det vil fremhæve smagen. Der er ikke behov for at tilføje ekstra olie til retten.

Opdag alle fordelene:
Klik ind på MIN SIDE
Kender du til alle de spændende medlemsmuligheder, der er inde på MIN SIDE?
På MIN SIDE kan du booke personlig medlemsrådgivning, tjekke dine medlemsrabatter, bestille en allergivenlig blomsterblanding, tilmelde dig kurser og meget mere.
Alt sammen på ét sted.

Log ind på Astma-Allergi Danmarks hjemmeside, og klik på MIN SIDE for at få adgang til alle dine medlemsfordele.
Vil du give noget godt videre?
Indskriver du Astma-Allergi Danmark i dit testamente, går din arv til vores arbejde for mennesker med astma og allergi samt deres pårørende. Alle bidrag gør en stor forskel.

Astma-Allergi Danmark arbejder for et bedre liv for medlemmer, pårørende og alle andre med astma og allergi. Det gør vi blandt andet gennem rådgivning, politisk arbejde, forskning, pollenvarsling og allergimærkning af forbrugerprodukter. Ønsker du at støtte Astma-Allergi Danmark i dit testamente, tilbyder vi at dække udgifterne til testamentets oprettelse med op til 5.000 kroner.

Vil du vide mere?
Kontakt os på
E-mail: info@astma-allergi.dk
Tlf: 43 43 59 11
Jesper Kloster, Ansvarlig for fonde og arv.

Er du klar til pollensæsonen?
Hent vores gratis app Dagens Pollental, og få pollenvarsling fem dage frem, så du bedre kan planlægge din hverdag.

Astma-Allergi Danmark har målt pollen i over 40 år. Dagens Pollental er vores egen app. Den sikrer, at du altid er opdateret med de seneste tal for både pollen og udendørs skimmelsvampesporer. Læs mere og hent appen her:
