ASTMA + ALLE � GI
EFTERÅR 2025
FOREBYGGELSE – vejen til et bedre liv
Signe Wenneberg advarer mod haver og byrum, der skader biodiversiteten og øger risikoen for allergi.
HVER TREDJE DANSKER RAMMES
Rapport afslører, at det samlede antal danskere med høfeber, fødevareallergi og eksem er steget.
NY ASTMA BEHANDLING AF BØRN
Dansk studie peger på ny behandling af småbørn med akutte astmasymptomer.
LEGATER FRA FORSKNINGSFONDEN
To projekter, der fremmer forskning og udvikling inden for allergi og astma, modtager økonomisk støtte.
Græsset får lov at gro – og det er, ifølge Signe Wenneberg, både skidt for naturen og dårligt for helbredet.
Antallet af patienter med allergiske sygdomme er stigende. Cheflæge Allan Linneberg er bekymret.
Svampetoast med kantareller, majs og timian.
Hansen Universitetsparken 4 4000 Roskilde
43 43 59 11 info@astma-allergi.dk www.astma-allergi.dk Astma + Allergi nr. 3 Udkommer fire gange årligt Næste udgave udkommer 17.12.25. ISSN 1904-2027 Oplag 10.500
Sebastian på syv år har alvorlig allergi over for æg. Det betyder, at han altid skal have sin adrenalinpen ved hånden.
4 Kort + godt
6 Landsmøde 2025
8 Tema: Forebyggelse – vejen til et bedre liv
10 Signe Wenneberg: Hvad skal vi med alt det græs?
14 Allergivenlig byplanlægning styrker livskvaliteten
18 Uddannelse: Forælder med hjertet i halsen
20 Skab et bedre indeklima
22 Skjulte allergener: Naturlige duftstoffer kan gå under radaren
23 Kronik: Det er bedre at forebygge end at helbrede
24 Forskning: Ny behandling af småbørn med astma
26 Rapport: Allergi og eksem rammer hver tredje dansker
30 Brevkassen
32 Svampetoast med kantareller, majs og timian
34 Nyt fra forskningsfonden: Legatmodtagere 2025
Ansvarshavende chefredaktør
Anne Holm Hansen Redaktør Poul Siersbæk blad@astma-allergi.dk
Tryk + grafisk design KLS PurePrint
Forsidefoto: Poul Siersbæk 18
Korrektur Marie Lauritzen, Vision Editing Annoncer Jan Byskou, FrontMedia jan@frontmedia.dk Tlf. 22 76 70 81
VI PUSTER LIV I ASTMABEHANDLINGEN – FOR DEM, VI HOLDER AF
IDanmark lever knap en halv million danskere med astma. Det er rigtig mange mennesker. Man kan derfor med rette kalde astma for en folkesygdom.
Det særlige med astma er, at de fleste faktisk kan leve forholdsvis normalt med sygdommen. Det kræver blot, at mennesker med astma bliver udredt i tide, får den rette medicin og rådgivning om forebyggelse. Og så selvfølgelig får kontrolleret og tilpasset sin behandling.
Men desværre halter systemet. Alt for mange bliver udredt for sent. Nogle får ikke forklaret, hvordan medicinen skal tages. Andre får ingen opfølgning – og pludselig går det galt. Et barn, der har svært ved at lege med vennerne. En ung, der må opgive sporten. En voksen, der bliver væk fra arbejdet.
Det er frustrerende og unødvendigt. Derfor arbejder vi i Astma-Allergi Danmark for at ændre det. Vi kæmper for, at alle med astma – uanset alder og bopæl – får et klart og trygt behandlingsforløb, med klare mål, tidsfrister, kvalitetskrav i hele landet.
Heldigvis er det lykkedes for os i foreningen at sætte fokus på disse mangler – gennem artikler i pressen, samtaler med politikere og udvalg og samarbejdspartnere. Så det er nu, forandringen skal ske. Vi skal sørge for, at det bliver lettere at være ung og leve aktivt med astma – og lettere at være forælder, kæreste eller ven til én, der har det.
Og muligheden er her nu: I sundhedsreformens såkaldte kronikerpakker er behandlingen sat i system fra den dag, man får en diagnose. Derfor ser vi reformen som en kærkommen anledning til at skabe reel forandring – og puste liv i sundhedsvæsenets indsats mod kronisk sygdom.
Den chance griber vi. Og dit medlemskab er med til at sikre, at flere får den behandling, de har brug for – og den fremtid, de fortjener.
Jesper Mortensen, formand
Alt for mange bliver udredt for sent.
KORT + GODT
Neglebidende indsats
Gennemsigtig lim – såkaldte akrylater – til påsætning af kunstige negle og vipper er ikke underlagt de samme krav til indhold af kemikalier som kosmetiske produkter. Astma-Allergi Danmark har længe efterlyst politisk handling, der sikrer en øget regulering af akrylater i eksempelvis gelnegle, som er populære blandt unge. Foreningen er derfor glad for, at Miljøstyrelsen har igangsat en undersøgelse, der skal afklare, om limen kan indeholde kemikalier, som potentielt kan forårsage allergiske reaktioner eller andre sundhedsskader, og om de nuværende krav til produktdeklarationerne er fyldestgørende. Miljøstyrelsen vil bruge resultaterne til at vurdere, om den nuværende lovgivning beskytter forbrugerne godt nok. Undersøgelsens resultater ventes klar i foråret 2026.
Eksem og bæredygtig medicin under lup på
Folkemødet
Astma-Allergi Danmark deltog i flere vigtige debatter på Folkemødet 2025. En af dem handlede om kronisk håndeksem, der for udsatte arbejdsgrupper kan betyde et farvel til ønskejobbet. Vi fremhævede, at vi med vores allergimærkning, Asthma Allergy Nordic, er med til at gøre livet lettere for mange med kontakteksem, men at det også kræver politiske løsninger, hvis vi for alvor skal nå i mål. En anden vigtig debat handlede om bæredygtighed i medicin, og hvordan man skaber en miljømæssig gevinst, uden at det går ud over behandlingen og samtidig styrker sundheden.
Få det allergivenlige overblik
I en travl hverdag kan det være uoverskueligt at finde allergivenlige produkter som rengøringsmidler, vaskemidler eller hudplejeprodukter. Derfor har Astma-Allergi Danmark samlet omkring 3.000 produkter med foreningens nordiske allergimærke, Asthma Allergy Nordic, på portalen allergilex.org, så du hurtigt og trygt kan finde produkter til din hverdag. Astma-Allergi Danmark opdaterer løbende AllergiLex med flere allergivenlige produkter.
Københavnere kan nu følge luftkvaliteten med ny app
Københavns Kommune har udviklet appen Byens Luft, som gør det muligt for borgerne i Københavnsområdet at følge med i luftforureningen på et detaljeret kort over kommunens veje. Det giver vigtig viden til sårbare grupper, som blandt andet lider af astma. I den gratis app kan man med farvede markeringer se, hvor og hvornår forureningsniveauet er særligt højt. Appen skelner mellem fine partikler (PM2,5), grove partikler (PM10), ozon (O3) og kvælstofdioxid (NO2), men angiver desværre ikke niveauet for ultrafine partikler, ligesom området omkring Københavns Lufthavn ikke indgår. AstmaAllergi Danmark hylder initiativet og håber samtidig på forbedringer og udbredelse til flere kommuner. Et landsdækkende alternativ er Luftudsigten på dce.au.dk/myndigheder/luft, hvor du både kan se aktuelle målinger og prognoser tre dage frem. På siden går du ned til Luft og klikker på Luftudsigten.
Med et smart trick kan du gemme AllergiLex som en app på din telefon. Gå til allergilex.org via din mobil, og tryk på ”Føj til hjemmeskærm/startskærm”. Så ligger AllergiLex som en hurtig genvej med ikon på din skærm.
Flere allergispecialister på vej
Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden har valgt at afsætte varige midler, der skal sikre, at speciallæger nu kan tage den hårdt tiltrængte fagområdeuddannelse i allergologi. Helt konkret betyder det, at Allergicentret i Region Hovedstaden og Region Sjælland, der snart bliver til Region Østdanmark, kommer til at uddanne 10 allergispecialister hen over de næste 11 år. Det vil få en mærkbar betydning for mange danskere. Astma-Allergi Danmark har arbejdet for dette med næb og klør i mange år, og foreningen håber, at de andre regioner lader sig inspirere af det gode eksempel og sikrer, at vi følger Sundhedsstyrelsens anbefaling om at uddanne minimum 26 fagområdespecialister i hele landet i løbet af de næste år.
Astma-Allergi
Danmarks allergimærkning, Asthma Allergy Nordic, har nu ALLERGIMÆRKEDE PRODUKTER I 110 LANDE. Det gælder også lande som Gibraltar og Curaçao. I Danmark har vi næsten 1.500 mærkede produkter at vælge imellem. Uden for Norden hører Tyskland, Polen, Holland og England til de lande, som har flest, allergimærkede produkter.
LANDSMØDE
Astma-Allergi Danmarks årlige landsmøde var som altid fyldt med gode debatter og skarpe spørgsmål. I år fandt landsmødet sted 3. maj på ODEON i Odense.
MANGE AF Astma-Allergi Danmarks medlemmer var stået tidligt op for at dele morgenstunden over en kop kaffe og lidt morgenmad. Inden generalforsamlingen gik i gang, var der som altid mulighed for at få individuel rådgivning om astma og allergi. Flere af de fremmødte fik desuden præsenteret Asthma Allergy Nordics nye digitale opslagsværk, AllergiLex, der på en hurtig og overskuelig måde hjælper med at finde allergivenlige produkter.
Medlemmerne sætter retningen
Landsmødet er foreningens øverste myndighed, som bestyrelsen står til ansvar over for. Det, der bliver vedtaget til landsmødet, er derfor afgørende for, hvordan foreningen bliver drevet fremadrettet. Astma-Allergi Danmark er en medlemsdemokratisk organisation, og det er den bestyrelse, som landsmødet vælger, der lægger den strategiske linje i løbet af året.
Fokus på politiske mærkesager
Formand Jesper Mortensen åbnede landsmødet med en beretning om året, der var gået. Han fokuserede særligt på de mange aktiviteter, der var gennemført for medlemmerne, men også de politiske mærkesager. Her nævnte han blandt andet arbejdet med sundhedsreformen, forebyggelse og geografisk lighed, der
skal sikre, at alle får en ordentlig behandling, uanset hvor i landet de bor, og allergivenlig beplantning i det offentlige rum. Derudover fokuserede han på vigtigheden af foreningens allergimærkning, rådgivning og Dagens Pollental og den fortsat gode udvikling i foreningen. Beretningen gav anledning til mange konstruktive spørgsmål fra medlemmerne, der udtrykte tilfredshed med aktiviteterne og med bestyrelsens arbejde.
Nyt medlem af bestyrelsen
Der var fire på valg i bestyrelsen. Tre genopstillede og blev genvalgt, og Steen Søndergaard blev som nyt bestyrelsesmedlem valgt til den ledige plads. Steen kender foreningen, idet han har været dirigent gennem en årrække.
Oplæg om fødevareallergi
Efter generalforsamlingen var der et foredrag om fødevareallergi ved Henrik Fomsgaard Kjær, der er ledende overlæge i Allergicentret på Odense Universitetshospital. Foredraget var fængende, og mange af de fremmødte, som var berørte af deres egen, ægtefællers eller børns sygdom, havde mange vigtige spørgsmål.
Tak til alle jer, der deltog og gjorde landsmødet til noget helt særligt.
Tekst: Anne Holm Hansen + Poul Siersbæk
REMA 1000 PARFUMEFRI KROPSPLEJE
Nyt design – samme gode indhold!
Den parfumefri hudplejeproduktserie fra REMA 1000 er anbefalet af Asthma Allergy Nordic. Produkterne er ligeledes Vegan- og Svanemærket, hvilket betyder at de er fremstillet med omtanke for miljøet og uden animalske bestanddele. Produkterne egner sig til alle hudtyper og alle aldre.
FOREBYGGELSE:
Vejen til et bedre liv
GRÆS
INDEKL POLLEN PALLERGI HARTIKLER ØFEBER
Tekst: Poul Siersbæk Illustration: KLS PurePrint
HVORDAN UNDGÅR VI AT BLIVE SYGE? Det spørgsmål har sundhedsvidenskaben forsøgt at besvare i årtusinder. Moderne forskning viser, at forebyggende indsatser i vores dagligdag kan være helt afgørende. Mennesker med astma og allergi er særligt sårbare over for eksempelvis partikler i luften og allergifremkaldende kemi i dagligdagen. Vi skal derfor indrette vores samfund, så vi i højere grad kan undgå at komme i kontakt med de faktorer, der gør os syge. Og det skal selvfølgelig skrives ind i en kommende folkesundhedslov, der skal sikre, at vi i fremtiden kan leve et liv med færre kroniske sygdomme og symptomer. I dette tema udforsker vi blandt andet, hvordan byplanlægning med allergivenlig beplantning kan øge livskvaliteten for de en million danskere med pollenallergi. Gennem personlige historier og ekspertviden kommer vi også omkring uddannelse, dårligt indeklima, og hvordan vi skal forholde os til skjulte allergener.
OM SIGNE WENNEBERG
Signe Wenneberg er journalist, forfatter og foredragsholder med fokus på natur, klima, miljø og biodiversitet. Hun har udgivet flere bøger om bæredygtighed og havebrug, herunder Byg bæredygtigt og Grønne hverdagstips. Wenneberg er kendt for sin praktiske tilgang til grøn livsstil og hverdagsaktivisme, og i 2024 modtog hun Verdensmålsprisen for sit formidlingsarbejde. Signes motto er: ”Ingen kan gøre alt – men alle kan gøre noget.”
Hvad skal vi med alt det græs?
Alt for mange haver og byrum er dækket af blomstrende græs og allergifremkaldende beplantning.
Signe Wenneberg ser det som spildt potentiale for en forskelligartet natur – og en overset sundhedsrisiko.
Tekst + fotos: Poul Siersbæk
INDE I HAVEN, bag den kraftige, gamle hæk på den stille villavej lyder et stort suk efterfulgt af en kærlig skideballe. Hønsene Rosa, Viola og Flora har haft en fest i det normalt aflåste drivhus. De har taget godt for sig af både frø og planter, og væltede potter og jord har skabt uorden i det ellers organiserede haverum.
Vi har taget turen lidt nord for København for at besøge journalisten og samfundsdebattøren Signe Wenneberg, der driver Den lille grønne avis. Vi skal tale om biodiversitet, vild natur og om de konsekvenser, pollenallergi kan have på både den korte og den lange bane.
Signe tager kærligt den trivelige høne Rosa op i favnen, mens hun med et stort smil byder os velkommen i den frodige, gamle have. Det er en oase med en stor variation af frugttræer, højbede og små områder med vilde blomster, der omkranser havens græsplæne.
– Når jeg kigger ud på min have, kan jeg næsten ikke tro, at jeg har plads til flere stauder, men jeg kan ikke nære mig og kommer let til at få fat i endnu flere. Jeg kan altid finde plads til flere planter og urter, som er hjemmehørende og passer til den natur, vi har, siger Signe Wenneberg med et stort smil
Lader hækken stritte
Det har altid betydet meget for Signe at befinde sig i krydsfeltet mellem natur og beplantning med fokus på biodiversitet og hensynet til dyr, insekter og mennesker. Både som klimajournalist og havemenneske. Derfor finder hun det trist, når husejere vælger at erstatte gamle, blandede hække med mure eller plankeværk og udlægger
rullegræs i stedet for at opdyrke en sprudlende have med variation.
– Min gamle hæk stritter i alle retninger, og den er fuld af biodiversitet. Der er for eksempel hvidtjørn, som er virkelig godt for insekterne. Der er gamle efeu, som blomstrer, når der ikke er noget andet til de vilde bier. Der er liguster, som også blomstrer. Det er vidunderligt, at man har en hæk, der er så tæt og fyldt med mange forskellige slags blomster og bær til vores hjemmehørende insekter og fugle, fortæller hun.
Tanken om den varierede beplantning er ifølge Signe også vejen, hvis man vil imødekomme landets mange borgere med pollenallergi.
– Jeg tror, at megen allergi hænger sammen med vores livsstil og gammelt tankegods. Ensformig beplantning var en trend i 60'erne og 70'erne, hvor man plantede meget af det samme på ét sted. I stedet for at storplante birk og elm og anlægge enorme græsplæner havde det været klogt at plante en masse forskellige frugttræer, som ikke giver mennesker pollenallergi. De kunne ovenikøbet give føde til både børn og voksne og dyr og insekter, siger hun.
Biodiversitet med omtanke
Selvom Signe er fortaler for, at vi har megen vild natur, er det noget, som kræver særlig opmærksomhed i byer og boligområder, hvor mennesker skal leve tæt på potentielle allergener.
– Det her med at lade ting stå vildt er blevet misforstået. Jeg synes, det er en skandale, at vi har fået så meget græs. Og jeg synes ikke, man tager nok hensyn til allergikere
Signes tre tips til den sunde have
1
Variation: Hold øje med, om der er meget af én ting, og styr det lidt. Har du allerede fire blommetræer, skal du måske prøve et æbletræ, et pæretræ eller et kirsebærtræ. Træer, der blomstrer på forskellige tidspunkter, styrker humøret. Birk skal du undgå, da mange har allergi overfor birkepollen.
2
Sommerfugle: Tænk ikke kun på, hvilke blomster sommerfugle kan lide at sidde på. Tænk også over, hvad de kan lide at spise. De elsker for eksempel brændenælder, så lad være med at fjerne dem.
3
Lodrette muligheder: Se ikke kun din have som en vandret flade, men udnyt hegn og mure til at plante allergivenlige planter vertikalt. Bliv begejstret, hvis andre hækkearter blander sig i den oprindelige. Det giver spændende nuancer.
ved at lade græs stå. At en have er vild, betyder ikke, at du ikke behøver gøre noget, for man skal jo holde beplantningen i ave. Derfor slår jeg græsset cirka tre gange om året, forklarer Signe.
Signe slår altid græsset med en opsamler på græsslåmaskinen, og enten giver hun det afklippede græs til hønsene eller lægger det i et kvashegn afsides i haven. Det er vigtigt, at der ikke ligger bunker af græs på plænen, som giver næring til mere græs. Signe byder gerne andre planter velkommen i sin græsplæne. Foruden en stor mængde bellis og mælkebøtter har hun i år haft ganske meget vejbred og løgkarse i plænen. De er både spiselige og hjemmehørende. Når der har været tørkeperioder, hvor græsset døde, kunne andre spændende ukrudtsblomster også tage over, for eksempel rødkløver, hvidkløver og klokkeblomst. Giftstoffer som Roundup er bandlyst.
– Over 50 procent af vores grundvandsboringer er forurenet af Roundup. Derfor er det skidt at bruge Roundup som haveejer. Heldigvis har mange forstået problemet, men ikke alle, siger hun med et glimt i øjet.
Allergi slukkede drømmen
Signes ældste søn, som i dag er 29 år, fik diabetes som toårig. Det var midt i maj, og på grund af hans nedsatte immunforsvar blev han også hårdt ramt af allergi, da græspollensæsonen satte ind. Det lykkedes Signe at finde frem til en allergilæge, som startede en behandling med dagligt indtag af antihistamin fra januar. I 25 år har han været symptomfri, men nu er allergien desværre på vej tilbage, og han prøver nu at komme i ordentlig behandling igen.
Signe byder gerne herboende og allergivenlige urter velkommen i sin græsplæne.
Det meste af sit eget liv har Signe selv væretfri for allergi, men hun fortæller, at efter et hårdt kræftforløb for nogle år siden, hvor hendes immunsystem og stofskifte kom under pres, har hun nu allergiske reaktioner det meste af året. Selvom Signe er blevet priktestet, ved hun ikke præcis, hvad hun er allergisk over for.
– Der er dage, hvor jeg har virkelig megen allergi med øjne, der løber i vand, og en næse, der bare løber hele tiden. Det har været en medvirkende årsag til, at jeg ikke kunne holde til at have sommerhus på landet. Det er bedre for mig at bo i et villakvarter, fortæller Signe.
Var hun blevet spurgt for syv år siden,
ASTMA-ALLERGI DANMARKS ALLERGIVENLIGE HAVERÅD
At en have er vild, betyder ikke, at du ikke behøver gøre noget, for man skal jo holde beplantningen i ave.
SIGNE WENNEBERG
hvad hendes drøm om have var, så er der ingen tvivl om, at hun så sig selv siddende på en traktor i en kæmpestor landhave med noget skov i den ene ende og nogle marker omkring.
– Da jeg solgte mit sommerhus, var jeg bombesikker på, at jeg ville komme min allergi til livs, og at jeg ville købe en gård. Den drøm har jeg forladt. Kræfterne er ikke længere til det, og med den allergi, jeg har nu, ser jeg det ikke for mig mere, forklarer hun alvorligt.
Signes nuværende have er på 700 kvadratmeter, og fordi den har en meget gammel beplantning med forskellige frugttræer, fungerer det bedre for hende.
Alt for meget græs
Selvom Signe møder flere velfungerende, grønne områder med fokus på biodiversitet i det offentlige rum, synes hun allergivink-
len tit bliver overset. Signe møder ofte beslutningstagere ude i kommunerne, og medmindre de selv har græsallergi, synes hun ikke, de har nok fokus på det. Derfor prøver hun ofte at tage emnet op og adressere, at vi har alt for meget græs, bynke og birk i Danmark. – Nogle steder har man en tanke om vilde løsninger, men der er stadig alt for meget af det samme. Og så er der altså stadigvæk virkelig meget græs derude. Alt for meget græs mellem husene og mellem etageejendomme og i rabatter. Jeg ved ikke, hvad det skal til for, siger hun.
Nogle af Signes største håb for en grøn løsning, der både er allergivenlig og har biodiversiteten og naturen i fokus, er, at kommunerne freder alle træer, både private og offentlige træer. Desuden skal der være meget vigtige argumenter for at plante græs. Og så skal der genindføres rabatter og grøfter med hjemmehørende arter og stendiger, hvor det kan lade sig gøre. Det giver insekterne en mulighed for at flyve efter føde fra det ene sted til det andet i små korridorer.
– Hvis man vil i gang med at arbejde med mere vild beplantning, så sørg for at få uddannet folk i kommunerne til at forstå vigtigheden af det – at det ikke bare handler om, at nu skal det hele være ukrudt. Den mangeartede beplantning har en funktion, og den skal meget gerne komme allergikerne til gode, afslutter Signe.
Vælg planter, der er insektbestøvede, eller planter, der ikke er kendt for at give allergi. Allergivenlige blomsterblandinger, urter og buske kræver desuden ikke samme vedligeholdelse som græsplæner.
Undgå for meget græsplæne, og/eller erstat i stedet med for eksempel mikrokløver. Din græsplæne skal klippes hyppigt, så den blomstrer mindst muligt og dermed frigiver så lidt pollen som muligt. Sørg for at opsamle det afklippede græs.
Blomstrende frugttræer bliver bestøvet af insekter og spreder derfor ikke pollen rundt med vinden i samme grad som de vindbestøvede træer. Vær dog opmærksom på, at nogle frugter kan give allergiske reaktioner, når du spiser dem, på grund af krydsreaktioner.
Vær opmærksom på eventuelle krydsreaktioner med urter, der vokser vildt mellem græsset. Det gælder eksempelvis hyrdetaske og vejbred. Få flere råd på astmaallergi.dk/pollenportalen.
Hønsene Rosa, Viola og Flora færdes hjemmevant i Signe Wennebergs gamle have.
Allergivenlig byplanlægning styrker livskvaliteten
Mens biodiversitet og bæredygtighedsstrategier med god grund fylder meget, når kommunerne vil sætte grønne aftryk i byplanlægningen, kniber det nogle steder med at prioritere allergivenlig beplantning og dermed imødekomme de en million danskere, som har pollenallergi. Flere kommuner begynder dog at erkende, at prioriteringerne sagtens kan gå hånd i hånd.
Tekst: Poul Siersbæk
Illustration: KLS PurePrint
A STMA-ALLERGI DANMARK KUNNE i løbet af sommeren afsløre resultaterne af en spørgeundersøgelse blandt danskere med pollenallergi. Resultatet var ikke bare tankevækkende, men også foruroligende. Undersøgelsen afslørede nemlig, at hele 72 procent oplever nedsat livskvalitet på grund af pollenallergi.
Ud over de allergiske symptomer som rindende øjne, løbende næse, vejrtrækningsproblemer og pollenastma, når birketræerne og græsset blomstrer, døjer mange nemlig også med symptomer som træthed, koncentrationsbesvær og isolation. Der er altså tale om ganske indgribende konsekvenser i en periode, som mange gerne forbinder med udeliv og sociale aktiviteter i det fri.
Astma-Allergi Danmarks mål er, at mængden af græs og birk reduceres med 25%
i by- og boligområder inden 2030.
Længere pollenperiode
Et samspil mellem klimaforandringer og vildtvoksende, højt græs i landets kommuner har bidraget til, at græspollensæsonen er blevet 18 dage længere, og at frigivelsen af pollen er steget med 19 procent gennem de sidste 40 år.
Samtidig har mange kommuner og boligforeninger i de seneste år haft fokus på biodiversitet, og det har i mange tilfælde betydet, at græsplæner i by- og boligområder har fået lov at stå med vildtvoksende og blomstrende græs. Det er en rigtig skidt tendens, når 20 procent af befolkningen er udfordret af pollenallergi.
– Vi skal begrænse vildtvoksende græs og skabe bedre vilkår for vilde, hjemmehørende urter og blomster. Det er en udbredt misforståelse, at det høje græs fremmer biodiversitet, så vi bør udbrede beplantning, der både hjælper biodiversitet og de mange borgere med allergi, siger Anne Holm Hansen, direktør i Astma-Allergi Danmark.
Kommunale stikprøver
For at få et billede af, hvordan kommunerne egentlig ser på problemet, spurgte Astma-Allergi Danmark 20 tilfældige kommuner om deres prioritering af allergivenlig beplantning. 18 af dem svarede.
Adspurgt, om de har en strategi eller politik for allergifremkaldende beplantning i
LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE
Forvaltningen i Lyngby-Taarbæk Kommune er i gang med at udvælge og kvalificere de principper og handlinger, der skal indgå i en kommende træpolitik, og her er allergivenlig beplantning et af de områder, der i øjeblikket undersøges. Der har desuden været borgermøder omkring anlægsarbejder, hvor allergi har været retningsgivende. Det gælder eksempelvis plantning af allergivenlige kirsebærtræer foran rådhuset.
by- og boligområder samt rekreative områder, kunne kun tre kommuner svare ja. I forhold til om kommunerne har gennemført konkrete tiltag for at reducere allergifremkaldende træer og græs i kommunen, svarede fem kommuner ja.
Velvilje i kommunerne
Der er tale om en stikprøve, og det er naturligvis positivt, at flere kommuner allerede tænker allergivenligt. Det gælder ikke mindst ved etablering af nye boligområder, hvor kommunerne fra starten har fravalgt allergifremkaldende træarter som eksempelvis birk og platan. Selvom der tydeligvis er plads til forbedring, gav Astma-Allergi Danmarks stikprøve på flere punkter god grund til optimisme. Foreningen havde nemlig også spurgt kommunerne, om de ville
LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE
TØNDER KOMMUNE
Kommunen har ikke en politik eller strategi for allergifremkaldende beplantning i by- og boligområder, men har alligevel prioriteret, at der ikke plantes birketræer i boligområder. Kommunen er også opmærksom på, at blomstrende græs kan være et kønt syn, men ikke passer ind i byområder på grund af pollenmængden.
TØNDER KOMMUNE
70%
af de adspurgte kommuner vil gerne samarbejde med Astma-Allergi Danmark om allergivenlig beplantning.
benytte sig af kommunale retningslinjer for anlæg og vedligehold af allergivenlig beplantning fra Kommunernes Landsforening. Her svarede 12 af de 18 kommuner, som responderede, at de var meget interesserede.
Flere kommuner savnede faktisk konkret viden om, hvilke planter de med fordel skulle vælge for at imødekomme de mange borgere med pollenallergi. De ville gerne drage fordel af andre kommuners allergivenlige tiltag og deling af erfaringer. Her handler det ikke mindst om at formidle, at biodiversitet og allergivenlig beplantning er to sider af samme sag.
Da kommunerne blev spurgt, om de er åbne for at indgå i et samarbejde med Astma-Allergi Danmark eller andre aktører for at fremme allergivenlig beplantning, var 70 procent af kommunerne positive. Og det vil
Astma-Allergi Danmark naturligvis hellere end gerne.
Økonomisk balance
Ifølge Anna Gerd Skaaning Ellerbæk, som er beplantningsudvikler i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, vil det allergivenlige alternativ ikke nødvendigvis være dyrere, hvis man sammenholder udgifterne til såning og vedligehold af de to typer beplantning over en 10-årig periode. Man sparer nemlig mange penge på, at græsset ikke skal slås lige så ofte, når man har en allergivenlig beplantning.
– I stedet for at slå græsset 10-12 gange årligt kan man med allergivenlig beplantning nøjes med et par gange. I alle tilfælde er opsamling af det afklippede græs meget vigtigt, da det ellers skaber fornyet næring til det eksisterende græs, fortæller hun. Kommunerne skal dog passe på med at stirre sig blinde på kun at slå græs et par gange om året. Med kun to græsslåninger årligt skal der reelt være tale om en dominerende, allergivenlig beplantning. Får græs-
Biodiversitet og allergivenlig beplantning er en klar prioritet i kommunalplanen, og økonomien har ikke været et benspænd. I kommunalplanen fremgår det, at der ikke plantes allergene træer og buske som birk, el, elm, hassel og platan ved publikumsorienterede faciliteter. Ny plantning af træer skal desuden understøtte den eksisterende flora og fauna, hvor det har en gavnlig, bæredygtig effekt.
HERLEV KOMMUNE
HERLEV KOMMUNE
AARHUS KOMMUNE
Der er en politisk beslutning om ikke at plante birketræer i byerne for at mindske gener for de mange borgere med allergi. Når kommunen udvælger træarter til nye træplantningsprojekter, er allergener et af mange parametre, der tænkes over. Kommunen har desuden omdannet mange græsarealer til blomsterenge for at øge biodiversiteten og for at mindske allergener.
set lov til at brede sig, vil det være nødvendigt med hyppigere græsslåning.
Park- og naturforvalter Benedicte Isabella Dyekjær, der rådgiver flere kommuner i Danmark, bekræfter også, at det ikke nødvendigvis er dyrere for kommunerne at prioritere allergivenlig beplantning. Det kræver blot faglig viden og planlægning.
– Der kan være logistiske problemer i forhold til opsamling og bortskaffelse af det afklippede græs, og så kræver det generelt noget faglighed og grønne fingre at anlægge allergivenlig beplantning, siger Benedicte Isabella Dyekjær.
Sundhed og kommunale løfter
Det er Astma-Allergi Danmarks klare ønske, at kommunerne udarbejder retningslinjer for allergifremkaldende beplantning til landets 98 kommuner samt at få fokus på allergivenlig byplanlægning i den kommende folkesundhedslov. Foreningen har en god dialog med Kommunernes Landsforening og har udarbejdet et forslag til retningslinjer. Det kommer foreningen til at arbejde videre med i samarbejde med KL.
Det forestående kommunalvalg er desuden en oplagt mulighed for at få de folkevalgte kandidater i tale og sørge for, at allergivenlig beplantning også står højt på dagsordenen efter valget.
AARHUS KOMMUNE
DET KAN DU SELV GØRE:
Find eller opret borgergrupper i kommunen, som kan tage dialogen med de lokale beslutningstagere.
Send forslag eller borgerhenvendelser til teknisk forvaltning, miljø- eller parkafdelingen i din kommune.
Bed kommunen om at lave et overblik over de mest allergifremkaldende træer og buske i det offentlige rum.
Antallet af danskere med høfeber er støt stigende og koster samfundet
7,5 milliarder
kroner om året.
12 ud af de 18 kommuner, som svarede, vil gerne have retningslinjer om allergivenlig beplantning fra KL. Det svarer til 67%
Opfordr til udskiftning af de mest problematiske arter i nærmiljøet, særligt nær institutioner og boligområder.
Deltag i høringer ved byfornyelse eller lokalplaner, og påpeg behovet for allergivenlig beplantning.
Gå sammen med andre borgere om at skabe opmærksomhed, for eksempel via Facebookgrupper, lokale medier eller events.
Kontakt dit lokale boligselskab for at skabe fokus på allergivenlig beplantning. Lad dem gerne kontakte AstmaAllergi Danmarks rådgivning.
Hent Astma-Allergi Danmarks kommunale retningslinjer for allergivenlig beplantning. Skan QR-koden.
UDDANNELSE:
Forælder med hjertet i halsen
For Britt og hendes søn, Sebastian, har mødet med folkeskolen ikke været helt lige til. For når en syvårig pludselig skal stå med ansvaret selv, og de medbragte og livsnødvendige adrenalinpenne forsvinder, bliver det utrygt at sende sit barn afsted hjemmefra.
Tekst: Sofie Ewertsen Nissen Fotos: Privat
NÅR BRITT VIBE BIRK MOGENSEN
sender sin søn, Sebastian, i skole, er det med hjertet i halsen. Ikke fordi han trives dårligt fagligt eller socialt, men fordi Sebastian har en alvorlig allergi over for æg, og det betyder, at han altid skal have sin adrenalinpen ved hånden. Et enkelt uheld kan i værste fald koste ham livet.
Alligevel har Britt en oplevelse af, at selvom Sebastians skole har de bedste intentioner, så har hun flere gange prøvet at stå på skolen og lede forgæves efter hans livsnødvendige medicin.
– Jeg har åbnet skabe, hvor den burde være, og fundet ... ingenting. Det her handler ikke om en glemt madpakke. Det handler om, at han kan dø, hvis han får æg. Sebastian er syv år og går i 1. klasse. Han elsker håndbold og basket, og der er, som hans mor beskriver det, “fuld smæk på livet.”
Men livet med en så voldsom allergi kræver skærpet opmærksomhed, ikke mindst fra de voksne, der har ansvaret for ham, når hun ikke kan være der.
Allerede som baby fik Sebastian den første alvorlige reaktion, og siden har æg været strengt forbudt. Derfor bærer han altid en lille taske med en adrenalinpen.
Den ligger i hans skoletaske – altid klar –fordi det skal gå stærkt, hvis uheldet er ude.
Ikke alene i sine udfordringer Britt og Sebastians oplevelser med folkeskolen er langt fra enkeltstående. Mange forældre møder udfordringer i et system, der ofte mangler tid og overskud til at håndtere alvorlige sygdomme som astma og allergi.
– Sebastians situation er ikke enkeltstående. I vores rådgivning hører vi ofte fra forældre, der oplever manglende lydhørhed over
HJÆLP
OG OVERBLIK
For at hjælpe forældre og personale i lignende situationer har Astma-Allergi Danmark lavet skemaet, ”Mit barn har fødevareallergi”. Du finder tilsvarende skemaer til astma, høfeber og eksem. Det kan gøre både forældre og personale trygge i, hvordan man skal håndtere et barn med astma, allergi, høfeber eller eksem.
for alvoren af deres barns sygdom og de nødvendige hensyn, der kræves, fortæller sundhedsfaglig rådgiver Majbrit Høite fra Astma-Allergi Danmark.
Hun understreger, at det er afgørende, at alle voksne omkring barnet ved, hvilke symptomer de skal være opmærksomme på, hvornår de skal reagere, og hvordan de skal handle.
Selvom de fleste børn med astma eller allergi heldigvis får en god start i skole eller daginstitution, kræver det et stort mentalt arbejde fra forældrene.
– Selv når alt er forberedt, og personalet informeret, kan der ske udskiftninger blandt lærere og pædagoger, og så starter det hele forfra, siger Majbrit Høite.
For mange sker det største skifte, når barnet kommer i skole, hvor de pludselig er en ud af mange.
Ansvaret ligger hos en syvårig Et af de værste eksempler på skolens manglende opmærksomhed skete ifølge Britt på en skovtur, hvor klassens lærer havde fødselsdag og havde medbragt flødeboller til børnene. Ingen lærer nævnte noget til Sebastian, selvom flødeboller er lavet primært af æg.
– Han tog dem ikke, heldigvis. Men hvad nu hvis han havde gjort det?
For nogle gange føler Britt, at ansvaret havner hos Sebastian selv. I starten var det ham, der mindede lærerne om at tage tasken med, når de skulle ud af huset.
Det er ham, der holder øje. Og det er ham, der ved, at han ikke må tage imod mad fra andre, og selvom det er blevet meget bedre i skolen, sidder der stadig en frygt i Britt.
I vuggestuen og børnehaven oplevede Britt et personale, der var mere nærværende og opmærksomt. Maden var adskilt, og alle kendte til Sebastians allergi.
Men i skolen blev han én blandt mange, og bygningen er stor.
– I børnehaven vidste alle, hvor han var. I skolen er han pludselig bare en ud af mange. Og jeg skulle give slip. Det var svært.
De første måneder i 0. klasse blev mere trygge, blandt andet fordi læreren havde erfaring med et barn med diabetes og tog opgaven alvorligt. Men da hun forsvandt, begyndte det at skride.
Og selvom Sebastian selv husker at spør-
Inden opstart
Afhold et opstartsmøde: Aftal et møde, og gennemgå barnets sygdom, symptomer, hvilken medicin barnet kan få brug for, og om der er særlige hensyn, der skal tages. Alle voksne omkring barnet skal informeres.
Lav en skriftlig plan: Udarbejd en konkret, opdateret plan med symptomer, reaktioner og medicinhåndtering. Planen skal være lettilgængelig og eksempelvis angive, hvornår der skal ringes til lægen eller 112.
Vær tydelig og konkret: Giv eksempler fra hverdagen. Sørg for oplæring af personalet – og orientering af forældregruppen, og husk at opdatere den skriftlige plan løbende.
Fritagelse fra madordning: Børn med fødevareallergi bør have mulighed for at vælge og opleve samme madtilbud som deres jævnaldrende. Specialkosten bør tilpasses, så den ligner almindelig mad og ikke fører til stigmatisering. Har barnet en lægedokumenteret sygdom eller allergi, og der ikke kan tilbydes et forsvarligt måltid i dagtilbuddet, kan barnet fritages ordningen.
Han har fået nogle gode venner, så det skal bare fungere.
Hun har derfor foreslået, at én voksen på skolen kunne få særligt ansvar for Sebastian, ligesom man nogle steder har med børn med diabetes.
– For selvom de er blevet bedre, ligger der stadig en frygt, siger hun og tilføjer:
– Hvis jeg skal være pisseirriterende, så må det være sådan. For det samme skal bare forklares mange gange, og det kræver vedholdenhed at få personalet til at forstå alvoren. Jeg ville bare ønske, at nogen sagde: ”Vi har ansvaret. Vi skal nok passe på ham.”
Personale bør gribe de svage
Astma-Allergi Danmark arbejder målrettet for at skabe mere tryghed og bedre håndtering af fødevareallergi i samfundet.
ge: “Har I husket min medicin?” så er han kun syv år, siger Britt og tilføjer, at hun kun sender ham i skole, fordi hun har så stor tiltro til sin søn.
– Hvis han var lidt mere glemsom eller uforsigtig, havde jeg ikke turdet. Han skal jo være sit eget sikkerhedsnet. Og det er ikke fair. Men han klarer det virkelig flot.
Mor må være irriterende
Britt bruger en stor del af sin energi på at forsøge at balancere samarbejdet med skolen på bedste vis.
– Jeg prøver at lade være med at skælde ud, for jeg vil jo gerne have, at samarbejdet fungerer. Jeg har jo ikke lyst til at flytte ham.
Foreningen ønsker at sikre, at personale i skoler, institutioner og plejecentre bliver bedst muligt uddannet i håndtering af astma, allergi og eksem.
– Vi vil gerne have, at der stilles konkrete krav til omsorgspersonale, så de er ordentligt klædt på til at håndtere kritiske situationer, både når det gælder livstruende fødevareallergi og også andre kroniske sygdomme som astma, allergi og eksem, lyder det fra direktør Anne Holm Hansen.
Hun understreger, at selvom nogle børn som Sebastian har ressourcestærke forældre, der kan kæmpe for deres rettigheder, så er det ofte ressourcesvage familier, der bliver overset og svigtet i systemet.
Det ønsker Astma-Allergi Danmark at ændre på, når den nye folkesundhedslov skal vedtages ved årets udgang.
Skab et bedre
Flere undersøgelser peger på, at vi tilbringer op mod 90 procent af tiden indendørs i vinterhalvåret. Derfor har vores indeklima utrolig stor betydning for den luft, vi indånder, og dermed også for helbredet hos mange mennesker med astma og allergi. Her får du overblikket over de største skurke og tips til at optimere indeklimaet i dit hjem og forebygge astma og allergi.
STØV
Alle med følsomme luftveje kan opleve støv som generende. Støv kan nemlig indeholde mange forskellige partikler, for eksempel bakterier, kemikalier, skimmelsvampesporer, pollen, husstøvmider og deres ekskrementer.
TIPS
For de fleste er grundig rengøring en gang om ugen tilstrækkeligt til at mindske mængden af støv og partikler, som kan indeholde allergener og partikler, der kan give symptomer fra slimhinderne i øjne, næse og lunger. Det vil medvirke til at minimere eventuelle symptomer. ● Tænk over din indretning; glatte overflader er nemmere at rengøre end tæpper, tekstil og nips.
RØG
En enkelt tændt cigaret frigør 4.000 kemiske stoffer, og bliver den røget i et rum med andre, er det ikke kun rygeren, som påvirkes. Tobaksrøg kan også sprede sig fra lejlighed til lejlighed. Undersøgelser har påpeget, at cirka hver fjerde, der bor i lejlighed, oplever, at der trænger tobaksrøg fra naboer ind i deres hjem. Målinger har for eksempel vist, at når der blev røget i en lejlighed, så trængte ni procent af de mindste røgpartikler op til overboen.
TIPS
Undgå at ryge – også indendørs. ● Er du generet af naboens røg, kan du måske forsøge at tætne med lugtfri fugeskum og metaltape omkring gennemgående rør og bag fodpaneler. ● Er der revner i gulvbrædderne, så overvej et nyt gulv. ● Døre ud til trappeopgange kan tætnes med tætningslister.
indeklima
Få flere råd om indeklima hos Rådgivningen
Du er altid velkommen til at ringe til ASTMA-ALLERGI DANMARKS RÅDGIVNING på tlf. 43434299 og få råd og vejledning om indeklima. Vi kan hjælpe dig med, hvad du skal holde øje med, og klæde dig på til at træffe den beslutning, der er rigtig for dig.
KEMIKALIER
PARTIKLER
De fleste partikler i hjemmet kommer fra madlavning, rygning, brændeovne og elektriske apparater. Desuden kan partikler fra trafik og afbrænding snige sig indenfor. Tændte stearinlys er dog den hyppigste kilde til partikelforurening i hjemmet. Et enkelt tændt stearinlys afgiver lige så meget sod, som der udledes på en trafikeret vej. Partiklerne kan irritere slimhinder i øjne, næse og lunger og dermed medvirke til høfeber- og astmasymptomer.
TIPS
Undlad rygning, stearinlys og brændeovn, og brug emhætten, når du laver mad – eller åbn et vindue. ● Luft ud i 5-10 minutter med gennemtræk tre gange dagligt og ved aktiviteter, der afgiver partikler eller fugt. ● Tjek, at udluftningskanaler i boligen er rene og velfungerende; det gælder også emhætten.
Kemikalier, som stammer fra afgasning af byggematerialer, maling, hudpleje- og rengøringsprodukter, kan forurene boligens indeklima. Har du astma, høfeber eller følsomme luftveje, kan du opleve, at øjne, næse og luftveje irriteres. Nye tæpper og møbler, elektronik og rengøringsmidler kan også forringe indeklimaet, og nogle kemikalier kan deponeres i støv. Maling kan desuden give allergiske reaktioner, både ved direkte hudkontakt og ved kontakt med huden gennem luften.
TIPS
Luft godt ud, når du fx har købt nye møbler, renoveret køkkenet eller malet stuen. ● Lad nymalede vægge afgasse grundigt, før du flytter ind/opholder dig i rummet.
● Brug handsker for at beskytte huden mod maling og kemikalier.
● Anvend gerne maling og hudpleje- og rengøringsprodukter, der bærer Astma-Allergi Danmarks allergimærke, Asthma Allergy Nordic.
ALLERGENER
Almindelige kilder til allergiske reaktioner indendørs er kæledyr som hunde, katte eller gnavere. Her er det bedste råd at holde sig væk fra de dyr, man har allergi over for. Mange har også allergi over for husstøvmider, og der kan trænge pollen og udendørs skimmelsvampesporer ind i boligen. Symptomer er blandt andet hoste og vejrtrækningsbesvær, irriterede slimhinder i øjne og næse, hovedpine og træthed.
TIPS
Rengøring en gang om ugen er for de fleste tilstrækkelig. ● Har du allergi overfor husstøvmider, så kan det for mange hjælpe at vaske dyner, puder og rullemadras ved 60 grader fire gange om året, og tør dem i tørretumbler. ● Luftfugtigheden skal holdes lav – gerne under 45 procent om vinteren – for at give husstøvmiderne dårlige levevilkår, så luft ud med gennemtræk 5-10 minutter tre gange dagligt, og når du går i bad eller laver mad.
FUGT OG SKIMMEL
Skjolder, misfarvninger på vægge eller murværk og muggen lugt kan skyldes indendørs skimmelsvampesporer. Kuldebroer og kolde overflader med risiko for kondens giver dem gode vækstbetingelser, og du kan også finde indendørs skimmelsvampesporer i brusekabinens fuger.
De udendørs skimmelsvampesporer følger desuden med luft, sko, tøj, hår og dyr ind i boligen. Vær også opmærksom på pottejord, frugt, gran og brænde. Symptomer kan være hoste og vejrtrækningsbesvær, irriterede slimhinder i øjne og næse, hovedpine og træthed.
TIPS
Tjek vægge, facader, tag og tagrender. ● Læg mærke til kondens på vinduer, og hold boligens luftfugtighed nede ved at lufte ud og holde temperaturen ens i alle rum – gerne over 20 grader. ● Tør dit tøj udenfor eller brug en tørretumbler. ● Luft altid ud efter madlavning, gulvvask og bad. ● Vil du sove køligt, kan du varme soveværelset op om dagen og lufte ud og skrue ned for varmen, før du går i seng.
Tekst: Poul Siersbæk Illustration: KLS PurePrint
SKJULTE ALLERGENER:
Naturlige duftstoffer kan gå under radaren
Illustration: KLS PurePrint
Når vi i god tro vælger produkter med natur lige ingredienser til pleje af vores hud, risi kerer vi at gøre mere skade end gavn. Anta gelsen om, at pro dukter med naturlige ingredienser er aller givenlige, er nemlig ikke altid rigtig.
20 PROCENT AF DANSKERNE lider af kontaktallergi overfor allergifremkaldende stoffer i blandt andet hudplejeprodukter. Mens mange forventer, at ingredienser fra naturen, altid er gode, så er det ikke altid så lige til.
“Mange forældre tænker nok, at de gør noget godt for deres baby, når de vælger produkter med naturlige ingredienser som kamille eller morgenfrue i babylotion og vådservietter. Men planteekstrakter fra naturen kan være lige så allergifremkaldende som syntetiske stoffer,” siger Rikke Bille, der er chef for Astma-Allergi Danmarks Allergimærkning, Asthma Allergy Nordic.
De omtalte planter kan fremkalde kontaktallergi, der kan vise sig som eksem. Også lavendel og rose er eksempler på naturlige ingredienser, der giver duft. Duften kommer fra naturlige parfumestoffer, som udgør en lige så stor allergirisiko som syntetisk fremstillede parfumestoffer.
Komplekse blandinger
Det karakteristiske ved de naturlige ingredienser, er, at de er komplekse blandinger af kemiske stoffer. Mange naturlige ingredienser indeholder kemiske stoffer, som også kan fremstilles syntetisk, og der er ingen forskel på de to.
Et godt eksempel er citroner, som kan give allergi, når de kommer i kontakt med huden, fordi de bl.a. indeholder parfumestoffet limonene. Stoffet kan også fremstilles i et laboratorium, og de to parfumer er kemisk set ens og er derfor lige allergifremkaldende.
Den eneste forskel er, at den syntetiske limonene altid er kemisk ren, mens den naturlige er blandet med andre kemiske stoffer fra citron, som også kan være allergifrem-
Også gode naturprodukter
Kravene til ingredienser som bruges i produkter med Asthma Allergy Nordic, er blandt andet, at de ikke må indeholde parfume, men heller ikke andre allergifremkaldende forureninger, som også tit er et problem i naturlige ingredienser. Heldigvis findes der mange naturlige ingredienser, som ikke udgør en allergirisiko. Omkring 100 af dem er faktisk sluppet gennem vores nåleøje og har dermed kvalificeret sig til brug i produkter med Astma Allergy Nordic. Dem kan du finde på allergilex.org.
”Der er også ingredienser, som i første omgang er problematiske, men som kan bearbejdes, så de allergifremkaldende stoffer, herunder parfumer fjernes. Det gælder eksempelvis ekstraktet fra planten aloe vera. Når de allergifremkaldende stoffer fjernes fra den naturlige ingrediens, kan den godt anvendes i produkter med vores allergimærke,” forklarer Rikke Bille.
For disse ingredienser, gælder det også, at du ikke kan se på deklarationen på andre produkter, om de allergifremkaldende stoffer er fjernet. Vil du undgå disse stoffer, er den eneste og nemmeste vej, at gå efter produkter med allergimærket Asthma Allergy Nordic.
UDVIKLINGEN SKAL VENDES
Astma-Allergi Danmark er en del af Forebyggelsesalliancen for Fremtidens Sundhed. En af vores hovedmålsætninger handler netop om, at vi får flere produkter på markedet, der ikke er allergifremkaldende og gennem forebyggende tiltag at bringe antallet af danskere med kontaktallergi under 20 procent i 2030.
Tekst: Poul Siersbæk
Det er bedre at forebygge end at helbrede
Udtrykket "Det er bedre at forebygge end at helbrede" har rødder i tusind år gammel medicinsk tænkning. Men det er mere aktuelt end nogensinde. Vores sundhedsvæsen er under pres, og ofte symptombehandler vi fremfor at forebygge. Det betyder overfyldte venteværelser, pressede behandlere og patienter, der kan blive mere syge, end de behøver.
MED DEN KOMMENDE folkesundhedslov har vi en enestående mulighed for at sætte forebyggelse i system – på tværs af kommuner og regioner. Men det kræver politisk vilje til at tænke nyt og langsigtet. Forebyggelse må ikke blive en parentes i sundhedspolitikken. Det skal være en del af fundamentet.
Det paradoksale ved forebyggelse er, at vi faktisk ved, hvad der virker. Vi handler bare ikke på det.
Vi ved, at mennesker med pollenallergi bliver mindre syge i boligområder uden birk og græs. Vi ved, at et godt indeklima i hjem, skoler og på arbejdspladser fremmer indlæring, trivsel og sundhed. Vi ved, hvilke stoffer der fører til livslang kontaktallergi. Og vi ved, at livstruende situationer kan forhindres, hvis pædagoger og lærere bliver klædt ordentligt på til eksempelvis at håndtere astmaanfald eller anafylaktisk shock og kontakte hurtig bistand.
Det handler om livskvalitet
Forebyggelse handler ikke kun om at undgå sygdom. Det handler også om frihed. Frihed til at gå en tur uden nedsat lungefunktion og vejrtrækningsbesvær. Til at nyde som-
meren udendørs med familie og venner. Til at bruge sine hænder uden smertefuldt kontakteksem. Det handler om livskvalitet og om samfundsøkonomisk ansvarlighed.
Ja, forebyggelse koster. Men det koster langt mere at lade være. I tabt arbejdskraft, medicinforbrug, sygefravær og mistrivsel. Vi har ganske enkelt ikke råd til at lade være. Antallet af danskere med astma og allergi stiger, og mange sygdomme har sammenhæng med vores omgivelser. Derfor skal vi forebygge dér, hvor problemerne opstår: i byplanlægningen, i vores nærmiljø, i institutioner og i lovgivningen.
Vi har brug for politikere, der tør prioritere forebyggelse – ikke bare i ord, men i handling. Den kommende folkesundhedslov og det forestående kommunal- og regionsvalg er en kærkommen mulighed for at vise det. Astma-Allergi Danmark ser derfor frem til et efterår med fokus på forebyggelse af astma og allergi. Vi glæder os.
Tekst: Anne Holm Hansen, Direktør Astma-Allergi Danmark
Ny behandling af småbørn med astma
Det er ikke en lille patientgruppe det her. Der er rigtig mange børn, som helt kan undgå indlæggelser og lange sygdomsforløb.
BO CHAWES
NÅR SMÅ BØRN under seks år kommer ind på hospitalet eller skadestuen med akut hoste, åndenød eller hvæsende vejrtrækning, kan det være svært for lægerne at vurdere, hvad der præcist er galt. Mange står med spørgsmålet: Er det mon astma? Eller noget helt andet? Men det spørgsmål behøver lægerne ikke længere gå ind i, når det drejer sig om akutte tilfælde.
Et nyt dansk studie peger nemlig på, at man i stedet bør fokusere på symptomerne – ikke diagnosen. Har barnet astmalignende symptomer, bør det behandles med astmamedicin, uanset om det reelt har astma eller ej. Ifølge overlæge og professor Bo Chawes fra Dansk BørneAstma Center er det et markant skifte i tilgangen. Han forklarer, at man tidligere har været optaget af at finde den præcise diagnose, men at det nu er vigtigere at reagere hurtigt på symptomerne. – Det er ikke afgørende, om det er astma eller for eksempel viruslungebetændelse,
STUDIET KORT FORTALT:
Formål:
Undersøge effekten af hurtigtvirkende beta2-agonister hos børn under 6 år med akutte astmalignende symptomer.
Datagrundlag: 10 studier med i alt 523 børn.
Resultater:
Forbedret respiratorisk score på gruppeniveau. Bedre iltmætning, lavere respirationsfrekvens og mindre hvæsende vejrtrækning. Effekt også hos børn under 2 år. Ingen rapporterede bivirkninger.
Konklusion:
Behandling med beta2-agonister bør være standard for børn under 6 år med akutte symptomer – effekten skal vurderes med det samme.
Klinisk betydning: Kan ændre praksis og mindske variation i behandling.
for behandlingen kan sta dig have god effekt, og derfor giver det bedre mening at handle på symptomerne, siger han.
Han fortæller, at det kan være svært at stille en præcis diagnose ved de små børn, og det betyder, at nogle ikke tilbydes astmamedicin, og det går selvfølgelig ud over børnenes helbred.
En reel forskel i det små og i det store
Ifølge Bo Chawes er det et område, der har været mindre fokus på historisk – især blandt børn under tre år. Det er et problem, for hele 20-25 procent af alle småbørn oplever astmalignende symptomer i en eller anden grad.
– Det er ikke en lille patientgruppe det her. Der er rigtig mange børn, som helt kan undgå indlæggelser og lange sygdomsforløb, hvis vi reagerer hurtigt og bruger den her slags medicin, siger han og tilføjer: – Hvis vi formår at gøre en reel forskel i behandlingen, kan det få stor betydning, både for børnene, deres familier og for sundhedsvæsenet som helhed. En ensartet behandlingsindsats, hvor alle læger og behandlere ved præcis, hvad der skal gøres, mindsker usikkerhed blandt fagpersonalet og skaber større tryghed for familierne. Selvom studiet i øjeblikket primært peger på relevansen i hospitalsregi, herunder lægevagter og skadestuer, ser Bo Chawes et klart potentiale for, at også praktiserende læger kan få gavn af dette kursskifte.
Forældre når langt med den rette spray
Derudover har han et tydeligt råd til familier med børn, der har vejrtrækningsproblemer: Hvis barnet tidligere har fået astmamedicin på hospitalet eller hos vagtlægen med god effekt, behøver man ikke nødvendigvis tage afsted igen ved næste anfald. I stedet kan man have en inhalationsspray derhjemme og starte behandlingen tidligt og proaktivt. Det kan være med til at bremse symptomerne i opløbet – en løsning, der ifølge Bo Chawes både er lettere og mere effektiv.
Han understreger også, at mange forældre fejlagtigt tror, at en forstøver, som man har på hospitalet, er den mest virksomme behandling. Men ifølge ham er en almindelig astmaspray mindst lige så effektiv, hvis den bruges korrekt med en såkaldt spacer, og samtidig langt mere praktisk i en hjemmebehandling.
Ifølge Bo Chawes vil studiets resultater i den nærmeste fremtid blive implementeret på sygehuse, skadestuer og i lægevagtordningen.
BoChawes
NY RAPPORT:
Allergi og eksem rammer hver tredje dansker
Høfeber, fødevareallergi og eksem påvirker mere end en million danskeres livskvalitet og trækker betydelige ressourcer i sundhedsvæsenet. Over en 11-årig periode er antallet af borgere med allergi og eksem steget, og de har det dårligere fysisk og mentalt end andre borgere. Det er nogle af konklusionerne i en ny rapport udarbejdet for Astma-Allergi Danmark.
OPLEVER DU, at flere i din omgangskreds er begyndt at klage over pollenallergi, eller at ellers sunde og raske familiemedlemmer pludselig er begyndt at reagere allergisk på bestemte fødevarer, så taler det ind i en kedelig tendens.
En ny rapport, som Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har lavet for Astma-Allergi Danmark, afslører nemlig, at 34 procent af borgerne i Region Hovedstaden har høfeber, eksem og/eller fødevareallergi. Det svarer til mere end hver tredje voksen.
- Vi har lavet rapporten for at skabe reel forandring i sundhedssystemet – for vores medlemmers skyld. De nyeste tal er et stærkt redskab, når vi taler med medier og politikere, og de efterlader ingen tvivl: Mennesker med allergi lever alt for ofte med kroniske lidelser, der griber dybt ind i både deres fysiske og mentale helbred. Det kan og skal vi ændre på – og rapporten er et vigtigt skridt i den retning, siger direktør i Astma-Allergi Danmark, Anne Holm Hansen.
Rapporten viser, at særligt høfeber (allergi over for pollen, udendørs svampesporrer, husstøvmider eller dyr) er udbredt: 21 procent af Region Hovedstaden borgere er ramt, og tallet er stigende. Fødevareallergi (inkl. krydsallergi) rammer 10 procent, mens eksem påvirker 16 procent.
Bare i perioden fra 2017 til 2021 er tallet steget fra 30 procent til 34 procent i regionen,
og faktorer som klimaforandringer med længere pollenperioder samt miljøpåvirkninger kan betyde en fortsat stigning.
Udviklingen kommer ikke bag på Allan Linneberg, centerchef, cheflæge og professor ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, som er en af hovedkræfterne bag rapporten. Han har studeret og dokumenteret den stigende forekomst af personer med allergi i over 30 år, og han noterer sig, at udviklingen fortsætter.
– Man ser faktisk en stigning for både luftvejs- og fødevareallergi i rapporten, hvilket slår fast, at allergi er en folkesygdom, og at det er associeret med en sygdomsbyrde. Det falder også i tråd med andre sammenlignelige undersøgelser på landsbasis. Rap-
OM RAPPORTEN
56,8 %
af de adspurgte med fødevareallergi har også høfeber.
Rapporten dokumenterer desværre, at allergi er den hyppigste kroniske sygdom, vi har.
ALLAN LINNEBERG
Cheflæge og professor ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Rapporten bygger på spørgeskemadata fra tilfældigt udvalgte borgere på 16+ år fra undersøgelserne ”Hvordan har du det?” foretaget i Region Hovedstaden fra 2010 til 2021 samt data fra nationale registre, som tilsammen udgør data bag Sundhedsprofilen i Region Hovedstaden. Der er derudover suppleret med data fra Den Nationale Sundhedsprofil i estimeringen af forekomsten af allergisk snue, fødevareallergi og eksem i hele Danmark. Rapporten leverer også vigtige data om de mulige konsekvenser, allergi og eksem har for andre sygdomme, mental og fysisk sundhed, erhvervsevne og brug af sundhedsydelser i form af besøg hos egen læge.
Allan Linneberg har studeret og dokumenteret den stigende forekomst af personer med allergi i mere end 30 år.
porten dokumenterer desværre, at allergi er den hyppigste kroniske sygdom, vi har, forklarer Allan Linneberg.
Flere lægebesøg
Rapporten dokumenterer også, at patienter med allergi og eksem har hyppigere kontakt til deres praktiserende læge. Faktisk går de årligt en gang mere til lægen end andre borgere, og det gennemsnitlige antal af kontakter til egen læge er tilmed steget. Det kan virke som små forskelle, men med en patientgruppe på over en million, så er det også over en million konsultationer, det drejer sig om.
Dårligere livskvalitet
Borgere med allergi og eksem rapporterer også om dårligere fysisk og mental sundhed og et højere stressniveau end befolkningen generelt. Det understreger, at allergi og eksem ikke kun handler om kløende hud eller tilstoppet næse; det er kroniske lidelser med vidtrækkende konsekvenser for det hele menneske.
– Det kommer meget bag på mig, at de oftere end borgere uden allergi har smerter og gener i bevægeapparatet (knogler, muskler, sener, ledbånd, nerver og bindevæv, red.) og udtrykker, at de oplever angst og depression, siger Allan Linneberg.
Andre kroniske sygdomme følger med Ifølge rapporten er forekomsten af andre kroniske sygdomme blandt borgere med allergi og eksem også højere end blandt borgere uden allergi og eksem. Det er især forekomsten af astma, der er markant højere.
Allan Linneberg er ikke i tvivl om, at det samlet set betyder en betydelig sygdomsbyrde for borgere og samfund. Det handler for eksempel om nedsat livskvalitet, flere sygedage og udgifter til medicin.
– Ud over udgifter til medicin og konsultationer har andre undersøgelser vist, at det faktisk er de indirekte omkostninger, der er størst. Der er omkostninger til sygedage og til nedsat produktivitet, fordi patienterne
oftest er i den erhvervsaktive alder. Undersøgelser indikerer, at der er tale om betydelige beløb på samfundsniveau, fortæller Allan Linneberg.
Forskelle i udredning og behandling Behandlingsmulighederne er i dag langt bedre end tidligere, men adgangen til specialiseret udredning og behandling varierer betydeligt på tværs af landet. Det skaber ulighed i sundhed og kalder ifølge rapporten på en styrket, fælles indsats. Der er desuden et stort behov for mere viden, forebyggelse og systematisk dataregistrering i både den primære og sekundære sektor i sundhedsvæsenet. Der mangler især data fra primærsektoren, altså hos de praktiserende læger, hvor disse borgere som udgangspunkt skal behandles.
– En af de væsentligste årsager til, at man gennemfører sundhedsreformen, er, at vi har en ulige fordeling af adgang til diagnostik og behandling af sygdomme i Danmark. Oven i det har vi en ulige fordeling af sundhed og sygelighed. De to landkort passer slet ikke sammen. Man mangler viden om diagnose og behandling af allergi i det danske sundhedsvæsen. Man mangler kapacitet og speciallægeekspertise, og desuden er det
PÅVIRKNING AF DET MENTALE HELBRED
23,6 %
af borgere over 16 år i Danmark havde ifølge den Nationale Sundhedsprofil 2021 uspecificeret allergi. Det svarer til 1.138.000 borgere.
34,0 %
af borgere med høfeber er også meget generet af smerter eller ubehag i bevægeapparatet. Uden høfeber er det 27,1 %.
ulige fordelt i landet, siger Anne Holm Hansen.
Allan Linneberg mener, at der ikke er nok uddannede specialister på området, så danskere med allergi og eksem kan få stillet diagnoser og tilbudt de behandlingsmuligheder, der faktisk er nu, fordi behandlingsområdet udvikler sig meget. Det kræver flere speciallæger med fagområdeuddannelse i allergologi, og at der hele tiden er en kontinuerlig uddannelse af de praktiserende læger. Det har været en konstant udfordring, siden specialuddannelsen i allergologi som selvstændig speciallægeuddannelse blev nedlagt i 2004. I dag er der kun meget få allergispecialister i hele landet, og i Region Nordjylland og Region Sjælland er der slet ingen privatpraktiserende allergispecialister.
Borgere med allergi og eksem går i gennemsnit til praktiserende læge
1 GANG
mere årligt end andre.
Det mentale helbred blandt de adspurgte er blevet markant værre fra 2010 til 2021.
– Vi har ikke nok speciallægekapacitet, der kan håndtere de svære patienter, som kræver ekspertise inden for diagnostik og behandling, og de skal være tilgængelige overalt i Danmark. Det er vigtigt, at der både kan være en social og en geografisk slagside. Ligesom for andre sygdomme skal de praktiserende læger have en fornemmelse af, at de har en opbakning, når deres egen viden ikke slår til i forhold til de komplicerede patienter. Rapporten taler
Vi har ikke nok speciallægekapacitet, der kan håndtere de svære patienter, som kræver ekspertise inden for diagnostik og behandling, og de skal være tilgængelige overalt i Danmark.
ALLAN LINNEBERG
præcist ind i den debat, som kører nu, siger Allan Linneberg.
Viden haves – handling ønskes
Rapportens hovedbudskab er ikke til at tage fejl af. Allergi og eksem er ikke længere marginale lidelser, men folkesygdomme, som fortjener politisk og sundhedsfaglig opmærksomhed.
For at sikre bedre livskvalitet for de mange berørte borgere er det nødvendigt med mere forskning, uddannelse af flere specialister på området, styrket behandling og en målrettet indsats mod den sociale ulighed i sygdomsbyrden.
– Behandlingsmulighederne er i dag langt bedre end tidligere, men adgangen til specialiseret udredning og behandling varierer
14,9%
af de adspurgte med høfeber har også astma.
Når det gælder fødevareallergi, er der tale om 9,3 procent og
446.000
borgere over 16 år.
betydeligt på tværs af landet. Det skaber ulighed i sundhed og kalder på en styrket, fælles indsats, forklarer Allan Linneberg. Astma-Allergi Danmark arbejder derfor for, at Danske Regioner opfylder deres løfte om at uddanne seks allergispecialister om året, efter den nye fagområdeuddannelse er faldet på plads. Det vil falde naturligt ind i den sundhedsreform, som implementeres i de kommende år.
– Med den viden, rapporten giver, synes jeg faktisk, at vi har en unik mulighed for at rette op på flere ting, uanset om det gælder forebyggelse, diagnosticering eller behandling, for der findes faktisk rigtig mange muligheder i dag, siger Anne Holm Hansen.
Kom med til årets familiekursus
Kom med til årets familiekursus
Kom med til en weekend i familiens tegn, når
Kom med til en weekend i familiens tegn, når
Astma-Allergi Danmark indviterer til familiekursus i Lalandia Rødby den 14-16. november 2025.
Astma-Allergi Danmark indviterer til familiekursus i Lalandia Rødby den 14-16. november 2025.
På kurset kan du få hælp til hverdagen med astma, allergi, høfeber og atopisk eksem, møde vores kompetente rådgivere, deltage i sociale aktiviteter og møde andre familier med overfølsomhedssygdomme tæt inde på livet.
På kurset kan du få hælp til hverdagen med astma, allergi, høfeber og atopisk eksem, møde vores kompetente rådgivere, deltage i sociale aktiviteter og møde andre familier med overfølsomhedssygdomme tæt inde på livet.
Læs mere, og ansøg om en plads her.
Læs mere, og ansøg om en plads her.
Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden har taget et skridt i den rigtige retning og valgt at afsætte varige midler, der sikrer, at speciallæger nu kan tage den tiltrængte fagområdeuddannelse i allergologi. Det betyder, at Allergicentret i Region Hovedstaden og Region Sjælland, der snart bliver Region Østdanmark, kommer til at uddanne 10 allergispecialister hen over de næste 11 år. Det har Astma-Allergi Danmark arbejdet intensivt for i flere år, og det vil få en mærkbar betydning for mange danskere. Nu arbejder foreningen for, at de andre regioner følger det gode eksempel.
Foto: Lalandia
BREVKASSEN
Hvorfor gør min astma-spray mig hæs?
KÆRE RÅDGIVERE Jeg bliver hæs af min forebyggende astma-spray. Findes der en løsning?
Hilsen Maria
KÆRE MARIA Hæshed kan være en bivirkning til forebyggende inhalationsmedicin, som man bruger i behandlingen af astma. Det skyldes oftest, at medicinen irriterer halsen og stemmebåndene. Du bør kontakte din læge, så I kan tale om bivirkningerne. Det er muligt, at dosis skal ændres, eller måske skal du have et andet indholdsstof med samme virkning. Hæshed kan også skyldes forkert inhalationsteknik. Du kan få inhalationsteknikken gennemgået med lægen eller sygeplejersken. Det kan også være, at en åndings-
beholder – også kaldet en spacer – kan være en hjælp for dig. Spaceren hjælper dig med at få medicinen ned i lungerne og sikrer, at du får den optimale virkning
Christine Højer Eriksen Rådgiver
Har du også et spørgsmål, som du gerne vil stille til brevkassen? Så skriv til os og mærk dit spørgsmål ”brevkassen”. Brug QR-koden, så kommer du direkte ind til vores medlemsrådgivning. Du hører tilbage fra os inden for få hverdage.
Glemmer vennerne min fødevareallergi?
HEJ BREVKASSE Jeg har fødevareallergi og synes det er svært, når mine venner og familie inviterer mig hjem til dem og spise. Jeg er altid bange for, at de har glemt min allergi, eller at de ikke tager det helt alvorligt og derfor ikke håndterer maden som jeg har brug for. Jeg bliver ked af altid at skulle forklare mig. Har I et godt fif til, hvad jeg skal gøre?
Venlig hilsen Dorthe
HEJ DORTHE Jeg kan godt forstå, at det kan være svært, og at du bliver ked af situationen. For langt de fleste mennesker er fødevareallergi ikke noget, de har inde på livet i hverdagen, og sygdomme, der ikke kan ses, er vanskeligere at huske og forstå. Derfor skal du blive ved med venligt at minde om fødevareallergien og give konkrete anvisninger til, hvilke hensyn der skal tages. Du er altid velkommen til at ringe til Rådgivningen hvis du har brug for mere hjælp til, hvordan du snakker med andre om din situation.
Find inspiration til allergivenlige opskrifter via QR-koden
Majbrit Høite Rådgiver
Hvis dit spørgsmål kommer i bladet, så får du det altid at vide. Vi forbeholder os retten til at redigere og forkorte jeres spørgsmål. Uanset hvad, så vil du altid fremstå anonym.
Hvordan bremser jeg håndeksem?
KÆRE ASTMA-ALLERGI DANMARK Jeg har haft eksem på hænderne gennem noget tid. Det begyndte med lidt tør rød hud og nogle små knopper, der kløede. Min læge gav mig en hormoncreme, jeg skulle smøre med, men da jeg stoppede, kom det bare igen. Nu er det blevet meget værre, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Kan I hjælpe?
Mange hilsner Ole
HEJ OLE Tak for dit spørgsmål. Jeg vil anbefale, at du kontakter din læge igen, og I bør drøfte muligheden om en henvisning til en hudlæge. Det er vigtigt med en grundig udredning, så du kan undgå det, der trigger dit eksem. Hudlægen kan undersøge, om du har et allergisk eller et irritativt håndeksem - eller om der er andre grunde til håndeksemet. Hudlægen kan også hjælpe med flere forskellige behandlingsmidler til håndeksem og derfor lægge en mere omfattende behandlingsplan for dig. Du kan finde vores allergimærkede produkter på allergilex.org.
Det er vigtigt med en grundig udredning, så du kan undgå det, der trigger dit eksem.
Christine Munch Westergaard Rådgiver
SÆSONTIP
FÅR DU DET SKIDT I EFTERÅRSHAVEN?
Sæsonen for de udendørs skimmelsvampesporer Alternaria og Cladosporium strækker sig langt ind i efteråret, og ved allergi bør du være opmærksom, når du vinterklargør din have. Du kan måske især mærke symptomer, når du river blade sammen, beskærer træer og buske, eller rydder op i køkkenhaven Hold øje med Dagens Svampesporeniveau i appen Dagens Pollental.
Svampetoast med kantareller, majs og timian
Stegt surdejsbrød
Brug 1 godt surdejsbrød. Vær opmærksom på eventuelle allergener, der ikke tåles.
Sådan gør du
Skær skiver af surdejsbrødet på cirka 1,5 cm.
Kantarel a la creme
• 4 håndfulde kantareller
• Smagsneutral olie
• 2 fed hvidløg
• 1 skalotteløg
• 1 dl sherry
• 2 kviste timian
• 250 g fløde 38 %
• 2 stilke bredbladet persille
• Saft og skal af 1 citron
• 1 majskolbe
• Smør
Sådan gør du
Rens svampene for urenheder og jord. Skyl persille og timian. Hak det fint. Skær så hvidløg og skalotteløg fint. Skær majskornene af kolben. Steg først svampene af på en brandvarm pande i olie. Kom herefter skalotteløg, majs, 1 fed hvidløg, 1 kvist timian og persille på.
Steg det i 30 sekunder, inden du tilsætter sherry. Reducer væsken til halvdelen, og tilsæt fløde. Kog det godt sammen, og vurder konsistensen løbende. Den skal være cremet og flydende, men ikke tyk. Når du har opnået denne konsistens, smages stuvningen til med salt, peber, citronsaft og citronskal.
tilAlternativ fløde og smør
Opskriften indeholder fløde, som nogle kan være allergiske over for. Du kan vælge et plante- baseret alternativ baseret på eksempelvis havre eller soja. På samme måde kan du erstatte smør på brødet med etprodukt.plantebaseret
FREMGANGSMÅDE
OG ANRETNING
Steg surdejsbrødet i smør, 1 kvist timian og 1 fed hvidløg, og læg 3-4 skefulde kantarel a la creme på brødet. Anret eventuelt med løgblomster og tallerkensmækkere.
Opskrifter: Casper Sundin Foto: Flemming Gernyx
Nyt fra forskningsfonden: LEGATMODTAGERE 2025
Astma-Allergi Danmarks forskningsfond giver hvert år
økonomisk støtte til forskningsprojekter og videnskabelige initiativer, der har fokus på astma, allergi, høfeber og eksem. Blandt mange fremragende ansøgninger har to vigtige projekter i år modtaget legater.
Skjult allergirisiko i operationsudstyr
Ethylenoxid (EO) bruges til at sterilisere engangsudstyr, som ikke tåler varme, for eksempel katetre og slanger, der anvendes ved operationer. Nogle få patienter udvikler antistoffer mod EO, og patienter, som får indopereret EO-steriliserede dræn fra hjernen til bughulen, har særlig høj risiko for at udvikle EO-antistoffer (sensibilisering).
I dag kan man kun teste, om man har antistoffer i blodet over for EO, uden at kunne vurdere risikoen for allergi. Det kan føre til unødig bekymring hos både patienter og sundhedspersonale samt udsættelse af operationer og anden behandling.
– Med støtte fra Astma-Allergi Danmark vil vi i samarbejde med Laboratoriet for Medicinsk Allergologi på Gentofte Hospital og Neurokirurgisk Afdeling på Rigshospitalet undersøge, hvor mange patienter der har antistoffer mod EO, hvor mange der har reageret allergisk på EO, hvilke konsekvenser det har for deres behandling og livskvalitet, og om nye laboratorietest kan gøre det lettere at skelne mellem ufarlig sensibilisering og klinisk allergi, siger forskerne bag studiet.
ASK DAFFY KVISSELGAARD
reservelæge ved Dansk Anæstesi Allergi Center (DAAC), Gentofte Hospital.
LENE HEISE GARVEY, professor i allergologi ved Københavns Universitet og overlæge ved Dansk Anæstesi Allergi Center (DAAC), Gentofte Hospital.
MARIE HAUERSLEV, postdoc på Herlev Hospital, hoveduddannelseslæge i pædiatri på Hvidovre Hospital.
Astma og ulighed blandt børn
Astma er en af de mest udbredte sygdomme blandt børn i Danmark og på verdensplan. Ifølge studier fra udlandet har børn fra lavere socioøkonomiske grupper og med ikkehvid etnicitet større risiko for at udvikle astma og oplever ofte et mere alvorligt sygdomsforløb. Det dækker over flere indlæggelser, flere akutte episoder og større risiko for intensiv behandling, altså begrænsninger i hverdagen, som også leder til blandt andet nedsat livskvalitet.
På trods af adgang til de samme gratis sundhedsydelser er der også indikationer på markante forskelle i sygdomsbyrde relateret til socioøkonomi og etnicitet i Danmark.
– Dette projekt vil undersøge, hvilken rolle socioøkonomisk baggrund og etnicitet spiller for forskelle i sygdommens sværhedsgrad og forløb, herunder efterlevelse af behandling, typer af astma og forværringer i sygdommen. Studiets population vil bestå af en divers gruppe af 400 børn og unge med astma, som følges over en femårig periode på børneastmaklinikken på Herlev Hospital, siger Marie Hauerslev.
Tekst: Poul Siersbæk Fotos: Privat
Giv noget godt videre
Ved at skrive Astma-Allergi
Danmark ind i dit testamente, kan du sikre, at de værdier, der er vigtige for dig, også bliver bevaret i fremtiden.
En arv fra dig, stor som lille, hjælper kommende generationer til et bedre liv med astma og allergi. Ønsker du at støtte Astma-Allergi Danmark i dit testamente, tilbyder vi at dække udgifterne til oprettelse af testamentet med op til 5.000 kr. inkl. moms. Beløbet er skattepligtigt.
Vil du vide mere?
Kontakt os på: E-mail: info@astma-allergi.dk
Tlf: 43 43 59 11
