ALLERGIMÆRKNINGEN: Vi kontrollerer løbende, så du trygt kan købe produkter, der bærer vores allergimærke
![]()
ALLERGIMÆRKNINGEN: Vi kontrollerer løbende, så du trygt kan købe produkter, der bærer vores allergimærke
3 stk. pakning
Benaliv® øjendråber fås som 3 stk. pakning, så du kan hjælpe allergikere bedre igennem hele allergisæsonen.
Benaliv® øjendråber kan bruges:
• Til behandling af allergisk øjenbetændelse, der kommer på bestemte tidspunkter af året, og som viser sig ved at øjnene løber, klør og er røde og øjenlågene hævede.
• Til voksne og børn over 2 år
Attraktiv pris for allergikeren: Vejl. pris 189 kr.
BENALIV® (levocabastin). Øjendråber, suspension 0,5 mg/ml Indikation: Conjunctivitis allergica og conjunctivitis vernalis. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for indholdsstoffer. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedr. brugen: Bør ikke anv. til børn < 2 år. Indeholder benzalkoniumchlorid, som kan absorberes af bløde kontaktlinser, som kan blive misfarvede. Kontaktlinserne skal tages ud før applikation og efter mindst 15 minutter må de indsættes igen. Benzalkoniumchlorid kan medføre øjenirritation, symptomer på tørre øjne og det kan påvirke tårefilmen og hornhindeoverfladen. Skal anvendes med forsigtighed hos patienter med tørre øjne og hos patienter, hvor hornhinden kan være kompromitteret. Patienter bør monitoreres under langvarig anvendelse. Generelt reagerer øjnene hos børn stærkere over for en given stimulans end øjnene hos voksne. Irritationen kan påvirke behandlingsadhærens hos børn. Indeholder propylenglycol og phosphater. Graviditet: Erfaring savnes og bør ikke anvendes med mindre fordele retfærdiggøres i forhold til risiko. Amning: Kan anvendes, men forsigtighed udvises. Dosering: Voksne og børn over 2 år: En dråbe i hvert øje 2 x dgl. Kan øges til 3-4 x dagligt. Omrystes før brug. Bivirkninger: Alm.: Øjensmerter, sløret syn, reaktioner på administrationsstedet, som inkluderer brændende/sviende følelse i øjet og irritation i øjet. Ikke alm.: Øjenlågsødem. Meget sjældne: Conjunktivit, hævelse i øjet, blefaritis, ocular hyperæmi, rindende øjne, reaktioner på administrationsstedet såsom røde øjne og kløen i øjet, angioneurotisk ødem, hypersensitivitet, kontaktdermatitis, urticaria, hovedpine. Ukendt: Anafylaktisk shock, palpitationer. Udlevering.: HF. Tilskud: Klausuleret tilskud. Pakninger: 4 ml, 1 og 3 stk. Forkortet produktinformation er baseret på det fuldstændige produktresumé, som kan kan findes her: www.produktresume.dk. eller som kan rekvireres hos registreringsindehaveren McNeil Denmark ApS, tlf. 00 800 855 000 00 www.benadryl.dk Medicinske produktspørgsmål kan rettes til vores medicinske informationsafdeling: www.kenvuecontact.eu November 2023 DK-BLV-2400016. Produceret af McNeil Denmark ApS, februar 2024.
AstmaAllergi udgives af:
Astma-Allergi Danmark
Direktør Anne Holm Hansen
Universitetsparken 4
4000 Roskilde
Tlf. 43 43 59 11
Mail info@astma-allergi.dk
Web www.astma-allergi.dk
Ansvarshavende chefredaktør
Anne Holm Hansen
Redaktør Katrina Gillies Rasmussen
Mail blad@astma-allergi.dk
Tryk KLS Pure Print
Design KLS PurePrint A/S Korrektur Marie Lauritzen, Vision Editing
Annoncer
FrontMedia: Lone Gurlev
Mail lone@frontmedia.dk
Tlf. 21 79 74 40
AstmaAllergi nr. 3
JUNI/JULI 2024
Oplag: 11.600
AstmaAllergi udkommer seks gange årligt.
Næste blad 4/2024 udkommer 14. august
Løssalgspris 40 kr. ISSN 1904-2027
Magasinet er trykt med vegetabilske farver i produktionen, der er certificeret ISO 14001. Licens til FSC og Svanemærke. CO₂-udledningen ved produktion af denne tryksag er neutraliseret ved at støtte klimaprojekter, der resulterer i en tilsvarende CO₂reduktion.
TEMA:
8 Alternativ behandling er en del af manges behandlingsvalg
10 Det er populært som aldrig før, men hvorfor er vi så vilde med alternativ behandling?
14 Alternativ behandling er ikke videnskabeligt forankret, men mange af os er alligevel tilfredse med behandlingerne
16 Gode råd til dig, der overvejer at bruge alternativ behandling
ARTIKLER:
18 Spændende samtaler og politiske løfter, da vi prikkede til Borgen
20 Hvor skal de gå hen?
22 En tirsdag aften lærte 50 mennesker om høfeber på et kunstmuseum
26 Agressive mutantpollen generer byboerne
28 Vi kontrollerer løbende, så du trygt kan købe produkter, der bærer vores allergimærke
FASTE SIDER:
4 Kort og godt
6 Siden sidst
26 Nyt fra forskningen
30 Spørg Rådgivningen
32 Opskrifter: Hjemmelavet sommeris
Redaktionen er afsluttet primo maj 2024. Gengivelse af artikler og andet indhold må kun ske med tilladelse fra Astma-Allergi Danmark og med synlig kilde-angivelse jævnfør ophavsretslovens bestemmelser om citatret. Astma-Allergi Danmark kan ikke tage ansvar for virkning af annoncerede produkter.
Undersøgelse viser, at gravide kvinder stopper med at bruge deres astmamedicin
Mange gravide overvejer grundigt og med god grund, hvad de putter i deres krop, når de bærer rundt på deres ufødte barn. Og det gælder også medicin. Studier viser, at der er op mod 23 % fald i anvendelsen af astmamedicin tidligt i graviditeten. De gravide antager, at ingen astmamedicin i graviditeten er bedst, men det er ikke korrekt.
Tre forskere fra Københavns Universitetshospital i Hvidovre, Anne Vejen Hansen, Nina la Cour Freiesleben og Charlotte Ulrik, fortæller, at det, der skal fokuseres på, er, at fostret får nok ilt
under graviditeten. Og det forudsætter, at moren kan trække vejret ordentligt og ikke får astmaanfald. En velkontrolleret astma gennem hele graviditeten er forbundet med lav risiko for astmarelaterede graviditetskomplikationer. Det er derfor vigtigt, at kvinder med astma opretholder den bedst mulige astmakontrol under graviditeten, da de nu trækker vejret for både dem selv og for fostret.
Kilde: Ugeskrift for Læger: Astma og graviditet.
...
HVIS DU MANGLER AT
BOOKE
FERIE, SÅ KIG LIGE HER!
Hvis du stadigvæk er på udkig efter en sommerferie, så klik ind på ”Min side”, og se, hvilke muligheder du har for at leje ferieboliger som medlem af AstmaAllergi Danmark. Du kan for eksempel leje en feriebolig på resortet Valle Marina, som er ejet af Norges Astma- og Allergiforbund. Resortet har en masse faciliteter, der tilgodeser os, der har astma, allergi og eksem. Brug QR-koden, så kommer du direkte ind på siden.
Har du mon brug for en medicinsk forhåndsgodkendelse til din rejse?
Du kan allerede smage den iskolde drink eller sodavand, der kommer til at være din stabile følgesvend, når du tager ned til varmen til sommer. Men inden du hopper på flyveren og tømmer minibaren, kan det være en god idé at undersøge hos dit forsikringsselskab, om du skal have en medicinsk forhåndsgodkendelse. Den medicinske forhåndsgodkendelse kan give dig svar på, om dit forsikringsselskab dækker, hvis du bliver syg under din rejse. Med den medicinske forhåndsgodkendelse får du altså svar på, om det, du fejler, inden du rejser, er dækket af forsikringen, hvis du får behov for behandling på din rejse.
Når vi bruger solcreme om sommeren, bruger vi det ofte i lange perioder og på et stort område af kroppen. Derfor er det vigtigt at bruge en allergivenlig solcreme. Her kommer seks gode råd om solcreme, der er gode at huske på.
1
Brug allergimærket Asthma
Allergy Nordic og Den Blå Krans.
Når du bruger solcreme med allergimærket Asthma
Allergy Nordic og Den Blå Krans, har Astma-Allergi
Danmark vurderet ingredienserne og deres koncentrationer. Du behøver derfor ikke at bekymre dig om, hvad du smører på din og din families hud. Du kan i stedet koncentrere dig om at bygge et strandslot eller svømme en tur i poolen.
2
Det er godt at skifte produkter gennem sæsonen. Det er godt at skifte mellem forskellige produkter.
På den måde udsætter du ikke din hud for præcis de samme stoffer gennem hele sæsonen. Det mindsker din risiko for at udvikle allergi over for enkelte indholdsstoffer.
3
Vælg den rigtige solfaktor.
Indholdet af UV-filtre stiger jo højere faktor, der er i din solcreme. Du skal derfor tilpasse din faktor til din huds behov for beskyttelse. Nogle UV-filtre kan give allergi, når de udsættes for solens stråler, men vælger du så lav en faktor som muligt, mindsker du mængden af UV-filtre, som din hud udsættes for. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man bruger minimum faktor 15.
4
Hold øje med holdbarheden.
Har du et mindre overskudslager af ubrugt solcreme fra forrige sommer? Du behøver ikke nødvendigvis at smide det ud, men tjek holdbarheden bag på beholderen, hvor du kan se, om den stadig kan bruges. Hvis solcremen lugter grimt eller har en forkert konsistens, skal du ikke bruge den. Så kan der nemlig være bakterie- eller svampevækst i cremen, og det er ikke godt for din hud.
Astma-Allergi Danmarks allergimærkning, Asthma Allergy Nordic og Den Blå Krans, godkender løbende nye produkter. Her kan du se, hvor mange ansøgninger, vi har haft igennem vores mærkningsordning, siden sidste blad udkom.
KROP:
VASKEMIDLER:
RENGØRING: DYNE OG PUDER:
BABY:
HÅR:
HÅND:
> ASTMA-ALLERGI DANMARK PRIKKEDE TIL POLITIKERNE PÅ CHRISTIANSBORG
Det er efterhånden en urokkelig tradition, at vi hvert forår og efterår tilbyder politikerne på Christiansborg en test for allergi og astma. Og dette forår var naturligvis ingen undtagelse. I april måned besøgte vi Christiansborg sammen med overlæge
Lone Winther og oversygeplejerske Lisbeth Sys Karved fra Allergiklinikken på Gentofte Hospital. Hvordan det gik, og hvilke politiske løfter, vi fik med hjem i rygsækken, kan du læse mere om på side 18.
> TAK FOR ENDNU ET GODT LANDSMØDE
I maj måned afholdt Astma-Allergi Danmark landsmøde. Tak til alle, der deltog og gjorde dagen til noget helt særligt. Der var mange gode debatter, spørgsmål og faglig dybde til landsmødet. Vi siger tak for en god og konstruktiv dag.
Hvis du vil se billeder og læse, hvem der blev valgt til bestyrelsen, så brug QR-koden. Vi ser allerede frem til næste landsmøde.
> BIRKEPOLLEN KASTEDE ASTMA-ALLERGI DANMARK EN TUR RUNDT I MEDIEDANMARK
Birkepollen lagde hårdt ud i år. Den slog personlig rekord, da den ramte et højt niveau (pollental over 100) allerede 31. marts. Det er første gang, siden pollenmålingerne begyndte i 1977, at birk har nået et højt niveau allerede i marts måned. Og denne rekord gik ikke mediernes næser forbi. Aviser i både ind- og udland dækkede historien massivt, og der blev snakket om pollen, klimaforandringer og allergivenlig beplantning i både radio og tv.
>
ROLLE PÅRØRENDE HAR
I FORBINDELSE MED SYGDOM
Danske Patienter har i samarbejde med VIVE og TrygFonden undersøgt, hvordan pårørende opfatter deres egen rolle og opgaver på tværs af sygdomme, alder, livssituation og geografi.
Astma-Allergi Danmark var med, da resultaterne blev præsenteret i slutningen af april.
Undersøgelsen viste blandt andet, at:
• Pårørenderollen er både frivillig og forbundet med udfordringer.
• Der er en stor bredde i de opgaver, som pårørende varetager. Pårørende udfører kompenseringsarbejde i samarbejdet med professionelle.
• Pårørendes hverdagsliv påvirkes på forskellige måder.
• Hjælp, støtte og åndehuller er vigtige.
Du kan læse mere om undersøgelsen på Danske Patienters hjemmeside.
> VELKOMMEN TIL KAREN, MERYEM, IVAN OG CHRISTINA
Der er startet fire nye medarbejdere i AstmaAllergi Danmark. Karen Hansen, Meryem Köycü Basoda, Ivan Ølholm Grønning og Christina Aagaard Rasmussen skal sidde i vores mærkningsordning. Velkommen til foreningen.
> DANMARK HAR FÅET SIN FØRSTE PROFESSOR I AEROBIOLOGI
Danmark har fået sin første professor i aerobiologi. Pollenforsker Carsten Ambelas Skjøth, hvis forskning Astma-Allergi Danmark støtter økonomisk, tiltrådte stillingen ved Aarhus Universitet 3. maj. Aerobiologi er studiet af biologiske partikler i luften, herunder pollen og skimmelsvampesporer.
Stort tillykke til dig, Carsten.
KAN ZONETERAPI LINDRE ASTMA? Og kan akupunktur mon helbrede høfeber? I ringer ind til vores rådgivning, fordi I søger løsninger på jeres astma, allergi og eksem. Nogle af de løsninger, som I er nysgerrige på, bliver tilbudt uden for det etablerede sundhedsvæsen. Det er dem, som bliver kaldt for alternative behandlinger.
De seneste tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser da også, at 1,2 millioner danskere brugte alternativ behandling i 2021. De alternative behandlingsmuligheder er populære som aldrig før og er efterhånden en integreret del af vores samfund.
I 1970’erne slog de alternative behandlere rod i Danmark, men dengang var behandlingerne omgærdet af mystik, og tilhængerne var få. I 1970’erne vurderede forskere, at den alternative behandling ville forsvinde, efterhånden som den medicinske forskning udviklede sig. I dag ved vi, at det modsatte er sket.
Der findes et utal af behandlingstilbud uden for det etablerede sundhedsvæsen. Og der er rigtigt mange tilbud derude til os, der har astma og allergi.
Alternativ behandling er en betegnelse for flere forskellige behandlinger, som har lidt eller ingen dokumenteret effekt. De er derfor ikke en del af den konventionelle behandling, som sundhedsvæsenet tilbyder. Behandlingen kan udføres af personer med og uden en sundhedsfaglig autorisation.
I dette tema undersøger vi, sammen med forskere Nanna Gram Ahlmark og Ola Ekholm fra Syddansk Universitet, hvorfor alternativ behandling mon er blevet så populært. Og sammen med bibliotekar og forfatter Jens Laigaard dykker vi ned i den videnskabelige litteratur, der findes om alternativ behandling, for hvad siger videnskaben egentlig til den alternative behandling?
I temaet kan du også læse, hvilke erfaringer andre med astma, allergi og eksem har gjort sig, når det kommer til alternativ behandling. Afslutningsvist får du gode råd til, hvordan du kan navigere blandt de alternative behandlingsmuligheder. Der er nemlig nogle særlige ting, som du skal være opmærksom på, når du bruger alternative behandlere.
Akupunktur, kinesiologi og zoneterapi. Alternative behandlinger kommer i mange forskellige former, men de har det til fælles, at de er meget populære i øjeblikket. I denne artikel dykker vi ned i, hvorfor så mange af os vælger at benytte os af den alternative behandling.
et kræver ikke mange klik rundt på internettet, inden man finder hjemmesider, der tilbyder terapisamtaler og immunsystemtests, der skal være med til at helbrede astma og eksem. Internettet beretter også om, at akupunktur kan være med til at fjerne generne fra høfeber. Det alternative marked bugner med tilbud, der meddeler, at de kan hjælpe mennesker, der har astma, allergi og eksem.
I 2017 undersøgte Region Syddanmark og Syddansk Universitet, hvor mange med astma og allergi der har benyttet sig af alternativ behandling inden for det seneste år. Næsten hver tredje med allergi havde brugt alter
nativ behandling. Og knap hver fjerde med astma havde prøvet alternativ behandling.
Ifølge denne rapport er vi, der har astma og allergi, altså mindst lige så pjattede med alternativ behandling som resten af befolkningen.
Det helheds orienterede blik De fleste af os ved godt, at der ikke er garanti for virkningen, når vi lægger os på briksen hos den alternative behandler for at få bugt med vores astma, allergi eller eksem, men alligevel er mange af os villige til at give det et forsøg. Men hvorfor egentlig? Hvorfor er der så mange af os, der hungrer efter den alternative behandling?
Ifølge seniorforsker Nanna Gram Ahlmark fra Statens Institut for
Hvad er alternativ behandling?
Alternativ behandling er et begreb, der dækker over en bred vifte af terapier, metoder og tilgange til sundhed, som adskiller sig fra den konventionelle videnskabelige praksis. Meget alternativ behandling er baseret på individets oplevelser og erfaringer – og er ikke videnskabeligt forankret.
Kilde: Gigtforeningen og Styrelsen for Patientsikkerhed.
Grundlæggende set føler de, der benytter sig af en alternativ behandler, sig taget alvorligt og set som et helt menneske
NANNA GRAM AHLMARK, seniorforsker på Syddansk Universitet
Folkesundhed på Syddansk Universitet, der længe har forsket i alternative behandlinger, handler det især om, at vi får en oplevelse af at blive set hos den alternative behandler.
– Forskning på området vidner om, at der kan være flere forskellige motivationer, der gør, at mennesker vælger at benytte en alternativ behandler. Nogle studier peger på, at det handler om dårlige erfaringer med det etablerede sundhedsvæsen, og at folk derfor søger alternative behandlingsløsninger, men flere studier viser samtidig, at de fleste bruger det som et supplement til de normale sundhedsydelser, forklarer Nanna Gram Ahlmark og fortsætter:
– Data fra spørgeskemaundersøgelser viser, at mennesker i Danmark bruger alternativ behandling primært med henblik på lindring og behandling af milde symptomer samt til forebyggelse og fremme af velvære. I et igangværende studie kan vi desuden se, at dem, der benytter alternative behandlere, for eksempel fremhæver behandlerens helhedsorienterede blik på deres sygdomssituation. De oplever, at behandlerne her interesserer sig for samspillet mellem det psykiske, følelsesmæssige, sociale såvel som det kropslige. Behandleren spørger måske ind til deres livssituation mere bredt og anskuer deres symptomer og helingsprocessen i sammenhæng med resten af kroppen. Desuden er der ofte mere tid med behandleren, hvilket for nogle står i modsætning til deres oplevelser i det etablerede sundhedsvæsen.
Grundlæggende set føler de, der benytter sig af en alternativ behandler, sig taget alvorligt og set som et helt menneske, uddyber Nanna Gram Ahlmark. Samtidig understreger hun, at alternativ behandling dækker over en meget bred vifte af behandlingsformer, hvor der også kan være stor forskel på de enkelte behandlere.
– Det, at man bliver set som et helt menneske, er også noget, som man i større grad har fokus på i det etablerede behandlingssystem. Man arbejder med den såkaldte patientcentrerede tilgang, der netop skal inddrage patienten og tage hensyn til
den samlede sygdoms og livssituation. Blandt deltagerne i hendes studier er der også dårlige erfaringer med brug af alternativ behandling, hvor de for eksempel er blevet mødt med forsimplede løfter om bedring. Ligesom der også er forskellige erfaringer med brugen af det etablerede sundhedsvæsen.
Undersøgelsen, der er udarbejdet af Region Syddanmark og Syddansk Universitet, spurgte også ind til, hvorfor de adspurgte vælger at benytte sig af en alternativ behandler. Og her er de to svar, som størstedelen svarede:
1 : For at øge mit generelle velvære eller forebygge sygdom
2: Som et supplement til den behandling eller medicin, som jeg fik i det almindelige sundhedsvæsen
Kvinder bruger mere alternativ behandling end mænd
Vi danskere er pjattede med alternativ behandling, men der er nogle særlige grupperinger, der bruger det mere end andre. Hvem der bruger det, og hvilke alternative behandlingsmetoder vi foretrækker, har seniorrådgiver fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet Ola Ekholm dykket ned i.
– Overordnet set kan vi se, at der har været en stigning i andelen, der nogensinde har brugt alternativ behandling. 44,4 procent af dem, der indgik i vores undersøgelse i 2005, havde prøvet alternativ behandling. I 2021 var det 56,2 procent, der fortalte, at de havde prøvet alterna
tiv behandling, forklarer Ola Ekholm og fortsætter:
– Det, som vi også kan se, er, at der er langt flere kvinder end mænd, der bruger alternativ behandling. 30 procent af kvinderne, der indgår i vores undersøgelse, har brugt alternativ behandling inden for det seneste år. Hvorimod det kun er 17,5 procent af mændene, der har brugt alternativ behandling inden for det seneste år.
Ola Ekholms data viser, at den typiske bruger af alternativ behandling er en kvinde, der har en videregående uddannelse og er i alderen 3554 år. Forskerne har også undersøgt, om der er flere, der benytter sig af alternative behandlinger i særlige regioner. Men her er der ingen signifikant forskel. De alternative behandlingsmetoder, som vi danskere benytter os mest af, er: massage og kropsterapi, akupunktur og dernæst zoneterapi.
Vi spurgte jer, hvilke alternative behandlingsmetoder I bruger til at lindre jeres astma, allergi og eksem – og hvordan det er gået med den alternative behandling. Tak til alle jer, der har skrevet ind.
ASTMA-ALLERGI DANMARK har ikke mulighed for at vurdere og anbefale bestemte alternative behandlinger. I stedet kan vi hjælpe dig med råd og vejledning, der sikrer, at du får mest muligt ud af det valg, du mener, vil hjælpe dig i din hverdag. Alle hverdage sidder sundhedsfagligt uddannede rådgivere parat til at svare på dine spørgsmål om astma, allergi, høfeber og eksem. Du kan ringe til Rådgivningen på tlf. 43 43 42 99.
Når min astma er rigtigt slem, benytter jeg zoneterapi, akupunktur og massage i samme behandling. Det lindrer og gør en kæmpe forskel.
LOTTE BLOM HANSEN
Jeg bruger zoneterapi og CBD dråber. Min allergi og astma er klart bedre med zoneterapi.
HANNE CHRISTINA NIELSEN
Min søn slap som teenager sin astmamedicin efter seks til 10 gange med zoneterapi.
ANETHE BJØDSTRUP
Jeg synes også, akupunktur, zoneterapi, massage og ikke mindst infrarød sauna og saltbehandling hjælper. Man skal have tålmodighed. Jeg er træt af alle de medicinske bivirkninger.
ALINA MENDIAC
Jeg forsøger mig med biopthonlysbehandling. Jeg har ikke taget allergipiller i et år. Jeg havde ofte ødemer i øjenlåget.
BERIT JENSEN
Alternativ behandling deler os i to. Nogle mener, at det er fup og fidus, og andre har stor glæde af det. Men hvad siger videnskaben og litteraturen egentlig til den alternative behandling? Det har vi spurgt Jens Laigaard om. Han er bibliotekar og forfatter til bogen ”Alternativ behandling – en kritisk undersøgelse”.
lternative behandlingsformer er, stik imod hvad mange tror, allerede blevet undersøgt af videnskaben. Og der eksisterer ikke nogen større videnskabelige stu
dier, der viser, at vi kan blive raske ved hjælp af den alternative behandling. Det slår bibliotekar og forfatter til bogen ”Alternativ behandling – en kritisk undersøgelse”
Jens Laigaard fast.
Jens Laigaard gennemgår systematisk i sin bog, hvad den videnskabelige litteratur fortæller om
teorierne bag og effekterne af zoneterapi, akupunktur, kraniosakral terapi, homø opati, metasundhed og meget andet. Heri indgår også flere studier om astma og allergi, som blandt andre Gentofte Hospital og Rigshospitalet står bag.
Det er svært at give en entydig definition af alternativ behandling.
Men det kan defineres som behandlingsformer, der er baseret på metoder, som hovedsageligt bruges uden for det konventionelle sundhedsvæsen, og som ikke nødvendigvis er videnskabeligt forankret.
Effekten af alternativ behandling
Men betyder det så, at den alternative behandling slet ikke virker? Ja, det kommer an på, hvad man mener med ordet virker, siger Jens Laigaard.
– Det, som videnskaben har interesseret sig for, er, om alternativ behandling kan helbrede. Kan man for eksempel gå til en alternativ behandler for at få kureret sin astma?
Kan zoneterapi helbrede eksem? Det, som forskningen viser, er, at ingen af de alternative behandlinger kan helbrede sygdomme. Det er det store overordnede svar, forklarer Jens Laigaard og fortsætter:
– Men er der så andre effekter af den alternative behandling? Ja, det er der. Langt over halvdelen af dem, der modtager alternativ behandling, siger, at de er tilfredse med det, som de får ud af det. De er villige til at betale store summer for behandlingerne, og de synes ikke, at de er blevet snydt, selvom de hverken er blevet helbredt for eksempelvis astma eller eksem. De oplever, at de har fået det bedre.
Jens Laigaard fortæller, at folk, der får alternativ behandling, siger, at de får det så dejligt, når de har været til en alternativ behandler, og at det formentlig skyldes de kilder, naturhelbredere er så gode til at øse af. Opmærksomhed, berøring, åbenhed, tillid, empati, beroligende og optimistiske ord, en sikker og pro
Det er en udbredt opfattelse for tiden, at placeboeffekten kan forklare effekten af alternativ behandling. Det er der imidlertid ikke evidens for på nuværende tidspunkt.
JENS LAIGAARD, bibliotekar og forfatter
fessionel optræden. Sammen med omgivelser, der signalerer lægebehandling, og patientens egen forventning om helbredelse løber disse faktorer sammen. Lindring er almindeligt. Helbredelse sker sjældent, forklarer han.
Sagt på en anden måde kan vores møde med den alternative behandler give os en fornyet energi, der giver os håb og styrke til at leve med vores sygdomme. Ved at gå til en alternativ behandler oplever vi, at vi gør noget godt for os selv – også selvom vi godt ved, at behandlingen ikke er videnskabeligt forankret. Meget alternativ behandling er baseret på oplevelser og erfaringer.
Vi bruger alternative behandlere som aldrig før. Og over halvdelen af os går tilfredse derfra. Det gør vi, selvom videnskaben ikke kan dokumentere, at vi bliver raske af behandlingerne. Så hvad er det, der er på spil her? Hvorfor oplever vi en forbedring, når videnskaben slår fast, at vi ikke bliver helbredt af alternativ behandling?
Hvad er placebo?
Placebo betyder, at man kopierer en rigtig behandling, men at behandlingen ikke har noget aktivt indhold.
Det skal ligne, lugte eller smage som den rigtige behandling, men det er ikke rigtig medicin, man får.
Man kan hurtigt mistænke den såkaldte placeboeffekt, men det ved vi faktisk ikke noget om endnu, forklarer Lene Vase, der er dr.med. og professor i neurovidenskabelig psykologi ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.
– Det er en udbredt opfattelse for tiden, at placeboeffekten kan forklare effekten af alternativ behandling. Det er der imidlertid ikke evidens for på nuværende tidspunkt. Det er et empirisk spørgsmål, som skal afklares via placebokontrol af hver enkelt alternativ behandling.
Det kan være svært at finde hoved og hale i udvalget af alternative behandlinger – og ikke mindst i de mange behandlere og deres garantier for et bedre og raskere liv.
Vil du blive klogere på, hvad dine rettigheder og klagemuligheder er, når du vælger alternativ behandling?
Her får du et let overblik over, hvordan du sikrer dig selv bedst, hvis du bevæger dig uden for det offentlige sygevæsen, og så får du også et par gode råd fra Astma-Allergi Danmarks Rådgivning med på vejen.
NÅR DU VÆLGER ALTERNATIV BEHANDLER, er det vigtigt, at du undersøger, om behandleren er en registreret alternativ behandler – også kaldet RAB. RAB-ordningen er kun en registrering af behandlere og ikke en godkendelse af de alternative behandlingsformer.
Vælger du en RAB-behandler, ved du, at:
• Behandleren er medlem af en brancheforening.
• Behandleren opfylder den pågældende forenings minimumskrav til uddannelse.
• Behandleren overholder den pågældende forenings regelsæt for god klinisk praksis.
• Du kan klage over behandleren eller din behandling via brancheforeningens klageorgan.
Scan QR-koden, og se listen med branche foreninger, der må registrere RAB-behandlere. Med listen kan du finde den relevante forening og tjekke, om din behandler er registreret.
DU KAN IKKE SØGE ERSTATNING for alternativ behandling – kun hvis behandleren er en autoriseret sundhedsperson. Selvom din behandler er en del af RAB-ordningen, betyder det altså, at du kun kan søge erstatning, hvis behandleren er en autoriseret sundhedsperson. Hvis du vil sikre dig muligheden for erstatning, skal du derfor lede efter en alternativ behandler, som også er en autoriseret sundhedsperson.
Når RAB-behandleren også er en autoriseret sundhedsperson, ved du, at:
• Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med behandleren.
• Du kan klage over den sundhedsfaglige behandling til Styrelsen for Patientklager.
• Du kan søge erstatning gennem Patienterstatningen.
Scan QR-koden, og læs mere om autorisationsregisteret, samt hvordan du slår en sundhedsperson op.
Vær opmærksom, og tal med din læge
Alternativ behandling kan ikke erstatte din lægeordinerede medicin. Astma-Allergi Danmarks rådgivning anbefaler at se den alternative behandling som et supplement. Nogle former for naturmedicin kan også påvirke og modarbejde traditionel medicin. Tal derfor altid den alternative behandling igennem med din læge.
Forventningsafstem med dig selv
Gør dig klart, hvilke kriterier du vælger den alternative behandler ud fra. Spørg dig selv, om dine forventninger er realistiske, samt hvad dit mål for behandlingen er. Er det helbredelse? Færre symptomer? Mere energi?
Beslut, hvor lang tid du vil bruge
Gør op med dig selv, hvor mange behandlinger du er indstillet på at gå til. Tal med din alternative behandler om, hvor mange gange behandleren forestiller sig, at dit forløb kommer til at tage. Hvis I overskrider det antal behandlinger, som den alternative behandler foreslog i begyndelsen, så tænk over, om du er interesseret i at fortsætte behandlingen.
Gør op med dig selv, hvad behandlingen må koste
Prisen for alternativ behandling varierer. Overvej, hvad du synes, er rimeligt at betale, om du mener, at det er pengene værd, og definer eventuelt et maksimumbeløb, du vil bruge på alternativ behandling, inden du går i gang.
Stil krav til din behandler og din behandling
Det er en god idé at spørge behandleren, hvordan behandlingen foregår, samt hvilke virkninger og eventuelle bivirkninger du kan forvente. Husk, at du altid kan afbryde behandlingen, hvis du føler dig utryg.
Astma-Allergi Danmark har endnu en gang været på Christiansborg og tilbyde politikerne en test for allergi og astma.
– OG PUUUST, siger Christine Højer Eriksen, rådgiver i AstmaAllergi Danmark, til Peter Skaarup, folketingsmedlem og næstformand i Danmarksdemokraterne.
Han tømmer lungerne i et lille, hvidt apparat med facon som en hårtørrer, som han holder op til munden.
– En gang til, kom så! lyder det fra Christine Højer Eriksen, hvorefter han tager en dyb indånding og puster igen.
AstmaAllergi Danmark er i dag på besøg på Christiansborg sammen med overlæge Lone Winther og oversygeplejerske Lisbeth Sys Karved fra Allergiklinikken på Gentofte Hospital. Sammen med de to allergispecialister tilbyder foreningen en lungefunktionsmåling og en priktest til de folkevalgte.
Mens politikerne venter på svar, får AstmaAllergi Danmarks direktør, Anne Holm Hansen, også lejlighed til en snak med dem om udfordringerne på astma og allergiområdet, og hvad de kan gøre for at løse dem.
Det førte til en række spændende og konstruktive samtaler i "venteværelset" under det prominente maleri af befrielsesregeringen. De omhandlede især kemi, trygge fødevarevalg og ikke mindst den kritiske mangel på allergispecialister.
Ministeren skal tage stilling til manglen på specialister Mængden af allergispecialister er svundet kraftigt ind, si
den specialet allergologi blev nedlagt i 2004. Faktisk er der kun 16 tilbage til at tage sig af landets 1,5 millioner mennesker med astma og allergi – en patientgruppe, der samtidig vokser år for år.
Konsekvensen er lange ventetider og mangelfuld udredning og behandling flere steder i landet. Og det bekymrer De Konservatives Per Larsen:
– Allergi er så stort et problem i befolkningen, at man er nødt til at kunne blive udredt og få den rette behandling. Derfor er det væsentligt, at der er de kompetencer, der er behov for, så folk med allergi kan komme til at leve så godt som muligt, siger han.
Efter han har fået pusten igen, ytrer Peter Skaarup også sin bekymring. Særligt utilfreds er han over, at der ikke er en eneste allergispecialist tilbage i Region Nordjylland og Region Sjælland – det vil han have ministeren til at kigge på:
– Vores opgave som politikere er at sørge for, at alle danskere får en ordentlig sundhedsbehandling. Derfor har jeg tænkt mig at stille nogle spørgsmål til sundhedsministeren for at få afklaret, hvad der egentlig bliver gjort, for at du også kan få en ordentlig behandling, hvis du bor i Præstø eller Hjørring.
Per Larsen vil også spørge ministeren, hvad der kan gøres for at øge kvaliteten af udredning og behandling for personer med astma og allergi i hele landet.
Frivillig deklaration på fødevarer er en ”kæmpe udfordring”
Flere politikere siger under besøget på Christiansborg, at de vil tage vigtige spørgsmål om astma og allergi videre til deres kolleger.
Kim Aas, medlem af Miljø og Fødevareudvalget for Socialdemokratiet, mener, at det er en ”kæmpe udfordring”, at fødevareproducenter ikke behøver at deklarere, om produkter indeholder spor af allergener. Den lovgivning ønsker han at kigge efter i sømmene:
– Det er jo potentielt rigtigt farligt for de mennesker her. Jeg kan spørge fødevareudvalget, om vi egentlig har drøftet det her nok politisk. Så bringer vi det videre til ministeren, som kan svare på, hvor vi står på området lige nu, siger Kim Aas.
Tidligere miljøminister har stadig fokus
på allergifremkaldende kemi
En anden af AstmaAllergi Danmarks mærkesager, som bliver taget op under dagens besøg, er større beskyttelse mod allergifremkaldende kemi i dagligdagen.
Tidligere miljøminister Lea Wermelin fra Socialdemokratiet har måske sluppet ministerrattet, men hun ønsker stadig at arbejde for en stram regulering af allergifremkaldende kemi:
Besøget på Christiansborg bød på spændende og løfterige samtaler om flere af de største udfordringer på astmaog allergiområdet.
– Danmark skal være i spidsen i EU, når det kommer til regulering. Det er også noget af det, jeg sørger for at hanke op i hos min gruppe, så vi hele tiden er med på beatet, siger hun.
Når lovgivningsarbejdet trækker ud, er det dog godt, at der er et mærke som Asthma Allergy Nordic, lyder det fra den tidligere miljøminister:
– Det er jo en kæmpe hjælp for forbrugerne, at de har et mærke at gå efter. Det giver en stor tryghed, at man ved, hvad der er i produkterne, siger Lea Wermelin.
Parfumen skal frem i lyset
Medlem af folketinget for Enhedslisten Victoria Velásquez udtrykker bekymring for deklaration af parfume i hudplejeprodukter. Hun vil spørge miljøministeren, om han vil tage initiativ til, at producenter lovpligtigt skal angive ”parfume” på produkter, selvom det ikke har en duftgivende funktion.
Det er der nemlig ikke krav om på nuværende tidspunkt, hvis parfumen for eksempel har en blødgørende funktion eller er tilsat som konserveringsmiddel.
Det stiller forbrugerne dårligt, da de har vanskeligt ved at aflæse produktdeklarationer, og det ønsker hun at sætte politisk fokus på.
Mange patienter i en af landets største patientgrupper har givet op. 1,5 millioner danskere har astma og allergi, men kæmper med lange ventetider og for få specialister, og flere oplever, at egen læge mangler kompetencer til udredning og behandling. I Region Nordjylland og Region Sjælland er problemet så stort, at mange ikke mener, at de kan få hjælp i sundhedssystemet. Det er derfor afgørende, at den længe ventede allergologiske fagområdeuddannelse bliver lanceret.
Tekst: Anne Holm Hansen, Direktør I Astma-Allergi Danmark / Fotos: Flemming GernyxVentetiden på udredning af astma og allergi hos privatpraktiserende speciallæger og på hospitalerne er flere steder i Danmark længere end seks månederANNE HOLM HANSEN, Direktør I AstmaAllergi Danmark
Siden man nedlagde det allergologiske speciale for 20 år siden, er det blevet stadigt sværere at få udredning og behandling, hvis man har astma og allergi. Patientgruppen bliver større, mens antallet af specialister ikke følger med. Faktisk forholder det sig sådan, at der kun bliver uddannet knap én såkaldt fagområdespecialist inden for allergologi om året, mens behovet kalder på 15 nye specialister om året. Den manglende kapacitet skyldes, at mange af de ”gamle” specialister løbende er gået på pension, og at det endnu ikke er lykkedes at udvikle en model, der sikrer en løbende og tilstrækkelig uddannelse af nye fagområdespecialister inden for allergologien.
I 2017 nedsatte Danske Regioner en såkaldt taskforce – på opfordring af daog nuværende sundhedsminister Sophie Løhde – der skulle udvikle en sådan model, men nu, efter syv år, er den stadig ikke i mål og etableret med den nødvendige økonomi i regionerne.
Ingen hjælp i Region Nordjylland og Region Sjælland
Ventetiden på udredning af astma og allergi hos privatpraktiserende speciallæger og på hospitalerne er flere steder i Danmark længere end seks måneder. Det står særligt slemt til i Jylland, hvor der i enkelte områder er omkring et års ventetid på udredning og behandling.
Allergi og overfølsomhedssygdomme som høfeber, astma og eksem er en folkesygdom i eksplosiv vækst med langt over en million patienter. 420.000 danskere er diagnosticeret med den kroniske sygdom astma. Mange af dem er børn.
Sygdommene giver store vanskeligheder i borgernes dagligdag og arbejdsliv og koster mere end 18 milliarder kroner om året i samfundsudgifter.
Kapacitetsmanglen er voldsom, men særligt stor i Region Nordjylland og Region Sjælland, hvor der ikke findes en eneste privatpraktiserende specialist på voksenområdet. De to regioner har heller ingen allergicentre. Det betyder, at borgere med astma og allergi i to større landsdele i Danmark er på Herrens mark og ikke kan få hjælp, hvis de har brug for en speciallæge på allergiområdet.
Den geografiske ulighed kendetegner dog hele landet. I Region Syddanmark er der kun to privatpraktiserende specialister, i Region Midtjylland er der fire, mens der er 12 i Region Hovedstaden. Og i Dansk Selskab for Allergologi har de kun registreret 16 læger med fagområdeuddannelsen. Der er altså alt, alt for få specialister inden for allergologi, og de er for ulige fordelt i landet.
Borgerne savner hjælp fra egen læge
De lange ventetider og den manglende hjælp kommer da også til udtryk, når AstmaAllergi Danmark spørger sine medlemmer, hvoraf 33 procent helt har opgivet at få hjælp til at håndtere deres sygdomme. De oplever, at lægerne i almen praksis ikke er klædt på til at håndtere deres sygdomme. Flere fortæller, at de selv skal ”uddanne” lægen til at ordinere den rette behandling. Og at det kan tage meget lang tid at få en henvisning til en specialist. Det vil sige, at de både skal igennem et langt, besværligt forløb hos egen læge, inden de kan få lov til at vente meget længe på at blive tilset af en specialist. Rent praktisk betyder det, at man må indstille sig på en meget, meget lang udredningstid.
Når medlemmerne kommer videre til en speciallæge eller et allergicenter, oplever de til gengæld i høj grad at få den hjælp, de behøver.
Løsningen findes
Problemet bliver stadigt større, og for mange borgere er det blevet akut. Man
skulle derfor tro, at landets folkevalgte politikere prioriterede bedre forhold for så mange danskere.
I 2017 meldte Sundhedsstyrelsen klart ud, at man skulle udvikle en effektiv uddannelsesmodel, der skulle sikre det nødvendige antal specialister, og at man skulle etablere allergicentre i alle danske regioner. Nu – syv år efter – er taskforcen stadig ikke kommet i mål, og det er ikke muligt at få en status på deres arbejde.
Det er derfor på tide, at beslutningstagerne blander sig. De har selv erkendt problemets omfang og igangsat en løsningsproces. Men den er gået i stå på grund af bureaukratisk nølen. Heldigvis er den nem at genstarte. Det kræver kun tre ting:
• Taskforcen skal i mål, så vi kan få uddannet flere specialister til hele landet.
• Vi skal have etableret de sidste to allergicentre i Region Nordjylland og Region Sjælland.
• Vi skal have mere undervisning i allergologi på lægeuddannelsen og i speciallægeuddannelsen, så vi forbedrer udredning og behandling.
Det er vigtigt, at det sker snart, da det tager tid at uddanne og etablere de nødvendige rammer for udredning, behandling og opfølgning.
Vi skal i gang
Manglende udredning og behandling er ikke kun et stort problem for borgerne og deres familier. Det er også dyrt for samfundsøkonomien. Og det bliver kun dyrere. Gennem de senere år er antallet af danskere med astma og allergi steget markant, og fremskrivningerne ser desværre dystre ud. Det betyder stadigt større udgifter til sundhedsvæsenet, medicinudgifter og tabt arbejdsevne.
Vi har derfor ikke råd til at spilde mere tid. Lad landets 1,5 millioner borgere med astma og allergi få et sted, de kan gå hen.
Hvordan lærer man at leve med høfeber? Det blev en sal fyldt med mennesker klogere på, da overlæge Jesper Elberling holdt oplæg til kurset ”Kunsten at leve med høfeber”.
I Indre København står overlæge i hudog allergisygdomme Jesper Elberling og lærer os om høfeber. Han er en høj mand med sorte briller, der aktivt bruger sine arme til at understøtte sine pointer.
– Pollensæsonen er lang, og den bliver desværre kun længere og mere intens i fremtiden. Hvis du er en af de mange danskere, der hvert år døjer med løbende øjne, nys, træthed eller andre af de mange høfebersymptomer, så er der flere ting, som du kan gøre, fortæller
Jesper Elberling, mens han slår ud med armene.
Jesper Elberling forklarer i sit oplæg, hvad høfeber egentlig er, og hvilke symptomer man typisk får ved høfeber. Men han kommer også omkring, hvordan man taler med lægen om sin høfeber og sammenhængen mellem høfeber og astma.
I løbet af sit oplæg instruerer han også i, hvordan man skal bruge øjendråber og næsespray, så man får det bedste udbytte af behandlingen og sik
rer, at man er velbehandlet i hele pollensæsonen.
Der er blomster i salen hos pollenallergikerne
Vi sidder i den store sal i kunstforeningen Gammel Strand. Gammel Strand er en moderne kunsthal, som holder til i et fredet hus ved Slotsholmskanalen i hjertet af København. Den store sal er udsmykket af den danske billedkunstner Erik A. Frandsen. I den ene side af lokalet er der en lang spejlvæg. På spejlene er der motiver af tre forskellige slags blomster, der er omgivet af blade. Det er mælkebøtter, valmuer og tulipaner, der pryder spejlene. Heldigvis er det ikke ægte blomster eller blade, der er på spejlene, for det kunne jo betyde, at mange af os med pollenallergi kunne blive udfordret.
Ved et af bordene i salen sidder Anne Andersen, der har været medlem af AstmaAllergi Danmark i snart otte år. Hun er allergisk over for birk og hasselnødder. Hun er kommet til kurset, fordi hun gerne vil vide noget mere om, hvilke medikamenter hun skal bruge for at holde sin birkeallergi i skak. Men hun er i det hele taget også bare nysgerrig på, hvad det er for en sygdom, som hun bærer rundt på. Mere viden om sygdommen vil styrke hendes behandling, vurderer hun.
I pausen får vi en sandwich og noget koldt at drikke. Rundt omkring ved bordene bliver der diskuteret og erfaringsudvekslet – og så bliver der også grinet. AstmaAllergi Danmarks rådgivere, Rikke Thygesen og Christine Munch Westergaard, bliver flittigt konsulteret i pausen. Der bliver skabt en slags uformel cirkel omkring de to rådgivere, der rådgiver om alt fra høfeber til eksem.
Personlige spørgsmål og konkrete svar
Over hovedet på os hænger der lamper, der understreger, at vi er på et kunstmuseum. Lamperne er runde, og inde i deres midte er der en reflekterende sølvkugle. Omkring sølvkuglen er der hvide, røde, blå, grønne og lilla lysrør. Lysrørene følger den runde lampe i snirklede bevægelser, som giver en fornemmelse af, at lampen er i bevægelse. I salen under de farverige lamper sidder der mange mennesker, som ikke er bange for at stille personlige sygdomsspørgsmål til Jesper Elberling.
Det er spørgsmål som: Hvilken næsespray er bedst for mig? Får jeg nok medicin? Bør jeg ændre min behandlingsstrategi? Og er immunterapi mon noget for mig?
Og heldigvis er Jesper Elberling heller ikke en mand, der er bleg for at give konkrete og personlige svar. Når Jesper Elberling svarer på salens mange spørgsmål, står det klart, hvor meget viden han har om emnet. Når han bliver stillet et spørgsmål, spørger han først nysgerrigt ind til sygdomsforløbet, og i langt de fleste tilfælde kan han hurtigt afklare, hvad der er en god idé at gøre fremadrettet for vedkommende.
Mens Jesper Elberling lytter til spørgsmålene, får man en fornemmel
se af, at svarene allerede ligger klar på hans tunge.
Da kurset er slut, pakker Anne Andersen sine ting sammen. Hun fortæller, at hun har været glad for at komme, fordi Jesper Elberling har været god til at forklare tingene i et sprog, der er til at forstå. Hun har fået svar på det, hun gerne ville vide – og så synes hun, at salen har stillet nogle gode spørgsmål, der er kommet hende til stor gavn.
Vil du blive bedre til at tage hånd om din astma, allergi, høfeber eller eksem? Vi afholder løbende kurser rundt om i landet. Vil du have besked, når vi opretter nye kurser? Så brug QR-koden og tilmeld dig vores kursusliste.
Hverdagen og arbejdslivet bliver påvirket, når man har astma, allergi, høfeber og eksem. Som erhvervsmedlem er I med til at tage ansvar. Tak for støtten.
Har I som virksomhed lyst til at blive erhvervsmedlem? Så kontakt Astma-Allergi Danmark allerede i dag. Send en mail til info@astma-allergi.dk, eller ring 43 43 59 11.
I byområder er pollensæsonen ikke bare mere intens. De enkelte pollenkorn er også mere aggressive i byerne på grund af luftforurening. Det giver en ubehagelig pollensammensætning for byboerne. Det kan føre til udfordringer for pollenallergikere i fremtiden, da stadigt flere danskere flytter til byerne og mængden af pollen i luften er stigende.
Pollensæsonen er i fuld gang og det plager landets 1 million danskere med pollenallergi. De mikroskopiske pollenkorn flyver nådesløst rundt omkring os og giver allergiske nys, rindende øjne og kløen i svælget. For nogle giver det også astmasymptomer som hoste, åndenød og pibende vejrtrækning.
Pollensæsonen påvirker danskere i hele landet, men forskning viser, at byboere kan blive udsat for både øgede pollenmængder og mere aggressive allergifremkaldende pollen. Og det er der nogle helt særlige årsager til, forklarer pollenforsker Carsten Ambelas Skjøth fra Aarhus Universitet.
Vi kan se i forskningen, at nogle planter producerer mere pollen i byområder end planter, der er i landlige områder. Det gør de blandt andet fordi, at der er mere CO2 i byen, end der er på landet. Planterne trives, når der er mere CO2 Jo mere CO2 der er i luften, jo bedre vokser de.
En anden ting, som vi også kan se, er, at der generelt set er højere temperaturer i de større byområder. Det skaber desværre nogle gunstige forhold for pollenkilderne, som betyder, at hvis du bor i landets storbyer, så kan du være mere udsat, end hvis du bor på landet. De højere temperaturer og CO2’en gør, at der kan være flere pollenkorn i luften i byområderne. Det, der afgør det hele er, om der er større pollenkilder i byområderne som fx birketræer eller græsarealer.
Mange byer har gennem de senere år valgt ikke at vedlige holde græsarealer, og der findes stadig mange birketræer i og omkring landets boligområder. Det bidrager til de øgede pollenmængder.
Luftforureningen skaber aggressive pollenkorn
Men pollenplagen for byboerne stopper ikke her. Desværre er det nemlig sådan, at der ikke bare er flere pollenkorn i de større byer, men de enkelte pollenkorn er også mere aggressive.
Det, som vi kan se er, at pollen i byen bliver mere aggressive i områder med høj luftforurening. Luftforureningspartikler, som for eksempel NO x og ozon, påvirker allergenerne i de enkelte pollenkorn. De individuelle pollen korn udvikler sig til en slags mutant pollen, der gør, at mennesker med pollenallergi, kan føle sig mere syge, hvis de bliver ramt af netop disse pollenkorn, forklarer Carsten Ambelas Skjøth:
Sagt med andre ord, så bliver pollenkornenes form ændret, når de møder luftforureningen. Vi ved ikke helt præcist, hvad det er, der gør, at de enkelte pollenkorn opfører sig mere aggressivt. Det er muligvis også en effekt af luftfugtighed og partikelforurening, der afgør, hvor aggressive de enkelte pollenkorn kan blive, men det ved
vi ikke endnu. Men desværre er det bare sådan, at de steder, hvor der er forøget luftforurening, så kan mennesker, der lider af pollenallergi, reagere mere kraftigt på polleneksponeringen.
Det er dog meget individuelt, hvordan mennesker med pollenallergi reagerer på øgede pollenmængder. Nogle mennesker skal møde få allergener før det giver symptomer, mens andre skal udsættes for meget pollen før det giver symptomer.
Ring og få hjælp af Astma-Allergi
Danmarks Rådgivning
Heldigvis er der gode råd at hente. Uanset om der flyver mutantpollenkorn rundt om ørene på dig eller ej, så kan du altid kontakte Astma Allergi Danmarks Rådgivning, hvis du har spørgsmål til pollensæsonen eller dine symptomer. Ring 43 43 42 99 alle hverdage.
Hent appen
Har du allergi over for pollen, er Astma Allergi Danmarks app Dagens Pollental din trofaste hjælper i pollensæsonen. På app'en kan du følge med i de daglige pollenmålinger, og du får 5 døgnsprognoser, så du kan tilrettelægge din hverdag og behandling derefter.
Hvis du har brug for gode råd, kan du også besøge Pollenportalen, AstmaAllergi Danmarks online guide til dig, der har pollenallergi. Her finder du gode råd til behandling, samt tips og tricks til at bevare et aktivt ude og arbejdsliv i pollensæsonen. På foreningens hjemmeside er der også megen viden at hente.
Scan QR-koden og kom direkte ind på Pollenportalen.
Vidste du, at vores strenge krav til producenterne ikke stopper, når de har fået en godkendelse og må bruge vores mærke på produktet? Vi holder nemlig også løbende kontrol med dem for at sikre, at de overholder vores kriterier. Hvordan det foregår, og hvorfor det er vigtigt, kan du læse mere om her.
DU KENDER OS. Og du kender vores allergimærke Asthma
Allergy Nordic. Du ved derfor også allerede, at når du vælger produkter med vores allergimærkning, har eksperter gennemgået samtlige ingredienser. Det er din sikkerhed for et allergivenligt valg.
Men vidste du mon, at vores eksperter ikke slipper produkterne der?
Vi sørger nemlig også for, at de produkter, der bærer vores allergimærke, bliver ved med at overholde de krav, som vi har opsat. Vi tjekker løbende, om producenterne fortsat overholder de betingelser, som vores samarbejde bygger på. I vores termer, så hedder det, at vi fører kontrol med produkterne.
Lyder det nørdet og teknisk? Det er det også, men det er samtidig også enormt spændende, når man dykker ned i kontrolarbejdet.
Hvorfor fører vi kontrol med producenterne?
Asthma Allergy Nordic er sat i verden for at hjælpe dig med at træffe et trygt valg i forhold til hudallergi. Vi sidder et hold af ildsjæle, der brænder for at skabe forandring. Og her spiller kontrol en afgørende rolle. Den løbende kontrol med produkterne sikrer ganske enkelt, at vi kan stå på mål for den tillid, som I viser vores mærke. Det er en sikkerhed for jer medlemmer, at vi altid ved, hvad de forskellige produkter indeholder.
Med vores kontrol kan de producenter, der bærer vores mærke, signalere åbenhed, fordi de tør lukke foreningens eksperter ind og udføre en kontrol hos dem. Det er netop disse producenter, der har valgt at løfte en vigtig samfundsopgave til fordel for alle forbrugere.
Sådan fører vi kontrol med producenterne
Overordnet set fører vi kontrol med producenterne på tre måder. Vi udfører papirkontrol, laver analysekontrol og udfører markedsføringskontrol. Lyder det kompliceret? Det er det også, men kontrolarbejdet er en vigtig brik i det store arbejde, som vi laver, så vi kan tilbyde dig et allergivenligt valg. Lad os tage en kontrolmetode ad gangen.
Papirkontrol
Når en producent ansøger om at få sit produkt vurderet af os, skal producenten sende relevante oplysninger ind til os om det pågældende produkt. Og så er der en fagspecialist, der grundigt gennemgår alle ingredienser og koncentrationer. De vurderer derefter, om produktet lever op til vores krav og kan bære foreningens mærke eller ej. Hvis produktet bliver godkendt, siger producenterne også ja til, at vi må kontrollere dem efterfølgende. Producenterne forpligter sig til at indsende den relevante dokumentation, når vi beder om det. Hvert tredje år undersøger vi, om producenterne stadig producerer efter den godkendelse, de har fået. Her er vi særligt vågne, for vi tillader ikke, at en producent pludselig ændrer i tingene. Og hvis vi oplever udfordringer med et produkt, kommer det i skærpet kontrol, hvilket betyder, at det bliver kontrolleret oftere.
Analysekontrol
Hvert eneste år udvælger AstmaAllergi Danmark en gruppe produkter, som bliver analyseret. Vi går ud i butikkerne, køber et produkt og sender det til et relevant laboratorium.
De seneste par år har en del af vores laboratoriekontrol fast handlet om parfume i produkter med naturlige ingredienser. Det vil fortsætte de næste par år. I 2024 har AstmaAllergi Danmark også lavet en kontrol af formaldehyd, fordi det er noget, der kan dannes i et produkt over tid.
Markedsføringskontrol
Vi kigger også efter, om der er nogen, der uretmæssigt bruger vores logo på hjemmesider eller på deres produkter. Vi fører løbende markedsføringskontrol for at sikre, at vores mærke og navn ikke bliver brugt til markedsføring af produkter, som ikke er certificerede af os. Hvis vi for eksempel ikke har kontrakt med en producent længere, bliver der holdt nøje øje med, om de husker at overholde aftalen om, at de skal tage mærket af deres produkter.
Men hvad kan der så ske, hvis en producent ikke overholder de kriterier, som vi har opsat? Jo, vi laver ikke det her kontrolarbejde, uden at det kan have en konsekvens. I første omgang beder vi producenten om at få styr på produkterne, men i sidste ende kan det betyde, at vi opsiger en kontrakt med en producent. Alt dette arbejde handler om at sikre produkter til jer, som I kan tåle og have tillid til.
Tekst:Vi er til for dig
Du kan ringe til os mandag: 9-12, tirsdag: 9-12 og 13-15, onsdag: 9-12 og 16-18, torsdag: 9-12 og 13-15, fredag: 9-12 på 43 43 42 99. Det er gratis og gælder for alle. Er du medlem, kan du også bruge vores medlemsrådgivning. Skriv til os via www.astma-allergi.dk/medlemsraadgivning – så svarer vi dig inden for få dage.
Fødevareallergi:
Hej rådgivere
Jeg har en datter på snart 17 år, som skal på studietur med sin klasse til Milano. Hun tåler ikke mælk og holder sig fra alle madvarer, der indeholder mælkeprodukter. Hun er rigtigt god til at læse varedeklarationer herhjemme, men hvad skal hun gøre, når hun kommer til Milano? Skolen sørger for mælkefri morgenmad til hende på hotellet. Resten af dagen er de på tur og skal købe mad diverse steder.
Vi vil gerne sende hende godt afsted, så derfor tænkte jeg på, om I har nogle oversættelser, vi eventuelt kan sende med hende, hvor der på italiensk er forklaret, at hun ikke tåler mælk? Så har hun noget at vise, hvis ikke de forstår engelsk. Og hvis I har andre gode idéer, så vil vi meget gerne høre dem også. På forhånd mange tak.
Mange hilsener
Hanne
Kære Hanne
Tak for dit spørgsmål. Når din datter skal på tur til Milano, er hun heldigvis hjulpet på vej af samme lovgivning, som hun kender fra Danmark. Vi har nemlig fælles regler for mærkning og oplysninger om allergener i fødevarer i hele EU, så når hun er god til at læse varedeklarationer herhjemme, så skal hun fortsætte på samme måde i Milano. Ligesom i Danmark skal det tydeligt fremgå, hvis et produkt er tilsat mælk. Og hvis hun er på café, restaurant, bageri eller andre spisesteder, skal beværtningen kunne oplyse om indhold af mælk.
Vi har en side på vores hjemmeside, der handler om at rejse med fødevareallergi, hvor du kan finde oversættelser fra dansk til italiensk. Den finder du ved at bruge denne QRkode.
Og hvis I har brug for at få genopfrisket reglerne omkring varedeklarationer, så brug gerne denne QRkode, så kommer du ind på en side, der forklarer om forskellige forhold vedrørende varedeklarationer.
Det kan være en god idé, at I sammen med din datter orienterer jer hjemmefra om, hvordan hun kan få lægehjælp, hvis der skulle ske uheld på rejsen, ligesom I også skal sikre jer, at hun er forsikringsmæssigt godt dækket inden afrejse, og at skolen ved, hvordan de skal håndtere situationen, hvis hun ved en fejl indtager mælk.
Jeg håber, at hun får en god tur.
Med venlig hilsen Christine Højer Eriksen Rådgiver
Rikke Lystbæk Thygesen Sygeplejerske Christine Højer Eriksen Sygeplejerske Majbrit Høite Sygeplejerske Christine Munch Westergaard Sygeplejerske Sidsel Damsbo Andersen BiologAstma:
medicinen, der gør, at min søn får
Hej med jer
Min søn fik konstateret astma for lidt over et år siden. Han får både forebyggende og anfaldsmedicin. Efter han er begyndt at tage medicinen, har han haft svære anfald af angst og må ofte blive hjemme fra skole. Han er 12 år, og der kan selvfølgelig være flere årsager til, at han lider af angst, men når vi ser bivirkningerne på hans forebyggende medicin, er vi bekymrede for, at medicinen kan være årsagen til hans angstanfald. Har I noget erfaring og rådgivning angående denne form for bivirkninger?
Han får medicin, som indeholder stofferne budesonid og montelukast.
Hilsen
en bekymret mor
Kære bekymrede mor Tak for dit spørgsmål til AstmaAllergi Danmark. Du har ret i, at der ved både budesonid og montelukast er beskrevet, at angst er en mulig bivirkning i kategorien ”ikke almindelige (0,11 procent)”. Mit råd vil være, at I sammen med jeres læge taler om, hvorvidt angsten kan tilskrives astmamedicinen – eller om der mon kan være andre årsager.
I vores rådgivningssamtaler hører vi om personer med astma, der efter perioder med vejrtrækningsbesvær oplever, at det påvirker psyken. Det kan føles yderst ubehageligt ikke at kunne få luft, og for nogle kan det udløse en dødsangst. Om dette gør sig gældende for din søn, bør I tale med en professionel om. Det kunne eventuelt være jeres læge, en sygeplejerske eller måske en psykolog.
Under alle omstændigheder er det vigtigt, at din søn bliver velbehandlet for sin astma, og at han får en behandling, der giver færrest mulige symptomer og begrænsninger i hverdagen. Men naturligvis også et minimum af bivirkninger.
Den praktiserende læge har mulighed for at henvise din søn til et børneambulatorium eller en børnelæge, der har en særlig viden om astma og behandling af sygdommen, og som formentlig også kan bidrage med erfaringer inden for astma og angst.
Jeg ønsker jer alt det bedste.
Med venlig hilsen
Christine Munch Westergaard Rådgiver
Pollenallergi:
Jeg er generet af min nabos græs: Hvad gør jeg?
Kære rådgivning
Min nabo lader græsset i sin have gro, da hun har hørt, at det er gavnligt for biodiversiteten. Som græsallergiker er jeg meget generet, når det begynder at blomstre. Hvad kan jeg mon selv gøre?
Venlig hilsen
Alice
Kære Alice
Tak for dit spørgsmål. Højt, blomstrende græs er generende for mange med allergi over for græs. Og i modsætning til, hvad mange tror, er det ikke særligt gavnligt for biodiversiteten blot at lade græsset gro. Græs er vindbestøvet, hvilket betyder, at de danner relativt meget pollen for at optimere chancerne for, at vinden blæser deres pollen videre til en modtagerplante.
Jeg vil foreslå, at du tager en dialog med din nabo – eventuelt over en kop kaffe. Her kan du forklare, at biodiversiteten vil have større gavn af en god blomsterblanding med insektbestøvede blomster. De insektbestøvede blomster danner ikke lige så meget pollen, da insekterne målrettet flytter pollen fra en blomst til den næste. Desuden er blomsterne flottere at kigge på og giver ikke de samme problemer for personer med græspollenallergi. På AstmaAllergi Danmarks hjemmeside kan du bestille en gratis blomsterblanding. Den kan du jo overrække din nabo med en opfordring om at ud skifte græsset med et smukt blomsterbed. Du finder blom sterblandingen ved at bruge QRkoden.
Jeg håber, at du får en god snak med din nabo. Held og lykke med det hele.
Venlig hilsen
Sidsel Damsbo Andersen Leder af pollenregistreringen
Kogebogsforfatter, blogger og farmakonom
Karina Villumsen deler her sine bedste opskrifter som fx er uden hvede, mælk og æg.
Sommer er varme, sol, bare fødder i varmt sand, duften af varme grantræer og lune sommeraftener med hygge. Men en god sommer kræver også en god is eller 10. Her kommer der to opskrifter på is, der ikke indeholder mælk. En til de voksne med rom og rosiner. Og en bananispind dyppet i chokolade til de små.
VANILJEIS MED ROM OG ROSINERUDEN MÆLK OG ÆG
Du kender den klassiske issammensætning, der tilfredsstiller de fleste ganer: vaniljeis med rom og rosiner. Denne udgave er uden mælk og giver ca. 750 ml is. Hvis du synes, kokosmælken er for gennemtrængende, findes der mange nye cremede, mælkefri erstatninger for fløde, som du alternativt kan benytte dig af.
Ingredienser
1 dl rosiner
1 dl rom
1 dåse cremet øko kokosmælk (4 dl) eller vegansk erstatning for fløde
3 dl cremet plantedrik
12 dadler (eller 1 ½-2 dl sirup)
1 tsk. vaniljepulver
½ tsk. johannesbrødkernemel eller xanthan gum
> Sådan gør du:
Læg rom og rosiner i blød natten over. Si rommen fra rosinerne, men husk at gemme i hvert fald 2-3 spsk. rom. Og gem rosinerne til senere.
Blend resten af ingredienserne sammen med 2-3 spsk. rom i en god blender. Fyld iscremen i en enlitersbeholder med låg eller en isterningebakke. Sæt isen på frost. Når isen er frosset efter cirka 7-8 timer eller natten over, tøs den så meget op, at kanterne let slipper
siderne af formen. Knæk isen over i tre dele, og blend delene i en foodprocessor. Det kan være, at isen først bliver grynet, men derefter vil den samle sig. Hæld isen i en skål, og rør rosinerne i. Fyld ismassen over i formen, og servér, eller frys isen ned igen. Tø isen op ca. ½ time før servering.
Ismaskine: Hvis du er den heldige indehaver af en ismaskine, så lav isen efter ismaskinens instruktioner. Hæld rosinerne i til sidst. Sæt isen på frost i en enlitersbeholder med låg, og tø isen op ca. ½ time før servering.
BANANISPINDE
UDEN MÆLK OG ÆG
... Og nu til børneisen, som har en dejlig nedkølende effekt på en varm sommerdag. Bananispindene er nemme at gå til og smager fantastisk. Denne is kan selv de helt små være med til at lave.
Ingredienser
1 dl kakaosmør
1 dl kakaopulver
4 spsk. sirup
1 knivspids salt
Sådan gør du
Tag nogle modne bananer, skær dem i halve, sæt en ispind i dem, og frys dem ned. Når bananisene er frosne, dyppes de i chokoladesauce.
For at lave chokoladesaucen skal du smelte kakaosmørret over svag varme. Tag kasserollen af varmen. Sigt kakaopulveret ned i kasserollen, og pisk, til der ikke er flere klumper. Hæld sirup og salt i. Pisk det hele sammen. Hæld chokoladesaucen i en skål, og dyb de frosne bananer ned i chokoladen. Spis dem med det samme, eller frys dem ned igen. Der findes en masse forskelligt drys, som I også kan pynte jeres bananis med, så prøv jer frem med det, der fungerer for jer.
Find flere mælkefri og glutenfri sommeropskrifter i bogen “Is og kolde desserter” af Karina Villumsen.
PARFUME
PARFUME
Vi kan desværre ikke kurere høfeber, men …
DERMATOLOGISKTESTET
DERMATOLOGISKTESTET
DERMATOLOGISKTESTET
Kleenex Allergy Comfort er vores ekstra bløde, absorberende og fnugfri servie er, der er specielt udviklet til at gøre livet lidt mere komfortabelt for allergikere. Kleenex Allergy Comfort er dermatologisk og o almologisk (øjenlæge) testet og naturligvis uden parfume eller farvesto er Kan købes i Bilka, Føtex og Kvickly.
For fortsat at være en fradragsberettiget forening efter Ligningslovens §8A har vi hvert år brug for 100 donationer af mindst 200kr.
1 x dagligt 24 t lindring
Otrason næsespray
lindrer og forebygger allergisymptomer
Otrason (fluticasonpropionat). Anvendelse: Forebyggende lokal steroidbehandling af høfeber og helårssnue. Dosering: Voksne over 18 år: 100 mikrogram (2 pust) i hvert næsebor 1 gang daglig. Dosis kan reduceres til 1 pust i hvert næsebor 1 gang daglig. I visse tilfælde kan 2 pust 2 gange daglig være nødvendigt i en kortere periode. Den daglige dosis må ikke overstige 4 pust i hvert næsebor. Børn og unge under 18 år: Må ikke anvendes uden lægens anvisning. Omrystes før brug. Næsesprayen skal tages regelmæssigt for at opnå fuld effekt. Virkningen indtræder ikke straks – sædvanligvis opnås først maksimal virkning efter 3-4 dages behandling. Øjenkontakt skal undgås. Forsigtighedsregler: Hvis der efter 7 dages behandling ikke ses en forbedring eller symptomerne ikke er tilstrækkeligt kontrolleret, bør læge kontaktes. Læge bør konsulteres inden anvendelse ved samtidig brug af andre kortikosteroider, ved feber eller infektion i næsen eller bihulerne samt nylig skade eller kirurgi i næsen eller problemer med sår i næsen. Må ikke anvendes i mere end 6 måneder uden at lægen kontaktes. Forsigtighed ved ændring fra systemisk steroidbehandling, især ved mistanke om nedsat binyrebarkfunktion. Risiko for synsforstyrrelser. Bivirkninger: Meget almindelige: Næseblod. Almindelige: Tørhed og irritation i næse og svælg, hovedpine, ubehagelig smag og lugt. Øvrige bivirkninger: Se indlægssedlen. Graviditet og amning: Lægen skal konsulteres før anvendelse. Pakninger: 60 doser. Se dagsaktuelpris på medicinpriser.dk. Læs omhyggeligt vejledningen i indlægssedlen eller på pakningen. Haleon Denmark ApS, tlf: 80 25 16 27. Trade marks owned or licensed by Haleon. ©2024 Haleon or licensor. PM-DK-OTRI-24-00011 28/2/2024
Ved at donere din arv helt eller delvist til Astma-Allergi Danmark, er du med til at skabe en bedre fremtid for dine børn, børnebørn, familie, venner og alle andre berørt af astma og allergi.