ALLERGIMÆRKNINGEN: 11-årig har 50 forskellige produkter til sin hud
Hanne fik astma, da hun var næsten 70 år. Hvordan er det at få astma i en sen alder?
TEMA SENIORER
FORSKNING: Hyppige infektioner i vuggestuealderen øger risikoen for astma hos børn
Kommedtilåretsfamiliekursus
En weekend i familiens tegn
Få gode råd til at håndtere hverdagen med astma, høfeber eller atopisk eksem når vi igen inviterer til vores populære Familiekursus: En weekend i familielivets tegn den 8.-10. november i Lalandia Billund med plads til både leg, læring og afslapning.
Du kan bl.a. møde vores kompetente rådgivere, høre spændende oplæg, deltage i workshops og møde andre familier med astma, høfeber og atopisk eksem tæt inde på livet.
Kurset er for børn mellem 0-18 år, der har astma, allergi eller eksem og deres familier og koster 1500,- pr. familie. Vi kan desværre ikke garantere alle familier en plads på kurset – derfor skal I søge om en plads.
Læs mere, og ansøg nu
Foto: Lalandia
Side 16:
Vores kroniske sygdomme følger os ind i alderdommen. Men hvordan bliver din sygdom påvirket, når din krop bliver ældre? Det og meget mere kan du få svar på her.
AstmaAllergi udgives af:
Astma-Allergi Danmark
Direktør Anne Holm Hansen
Universitetsparken 4
4000 Roskilde
Tlf. 43 43 59 11
Mail info@astma-allergi.dk
Web www.astma-allergi.dk
Ansvarshavende chefredaktør
Anne Holm Hansen
Redaktør Katrina Gillies Rasmussen Mail blad@astma-allergi.dk
Tryk KLS Pure Print
Design KLS PurePrint A/S
Korrektur Marie Lauritzen, Vision Editing
Annoncer
FrontMedia: Lone Gurlev
Mail lone@frontmedia.dk
Tlf. 21 79 74 40
AstmaAllergi nr. 4
AUGUST/SEPTEMBER 2024
Oplag: 11.200
AstmaAllergi udkommer seks gange årligt. Næste blad 5/2024
udkommer d. 9. oktober
Løssalgspris 40 kr. ISSN 1904-2027
Magasinet er trykt med vegetabilske farver i produktionen, der er certificeret ISO 14001. Licens til FSC og Svanemærke. CO₂-udledningen ved produktion af denne tryksag er neutraliseret ved at støtte klimaprojekter, der resulterer i en tilsvarende CO₂-reduktion.
TEMA:
8 Vi bliver ældre med vores sygdom
10 Astmadiagnosen druknede i alle de andre sygdomme
14 Dan Pedersen fik genstartet livet som 72-årig
16 Grafisk overblik: Den aldrende krop
ARTIKLER:
18 Brev fra Carina
20 11-årig har 50 forskellige produkter til sin hud
22 Smørrebrødsjomfruen, der ikke tåler mad
26 Hyppige infektioner i vuggestuealderen øger risikoen for astma hos børn
FASTE SIDER:
4 Kort og godt
6 Siden sidst
30 Spørg Rådgivningen
32 Opskrifter: Koldskål
Redaktionen er afsluttet ultimo juni 2024. Gengivelse af artikler og andet indhold må kun ske med tilladelse fra Astma-Allergi Danmark og med synlig kilde-angivelse jævnfør ophavsretslovens
bestemmelser om citatret. Astma-Allergi Danmark kan ikke tage ansvar for virkning af annoncerede produkter.
Fremover vil du (næsten) kun se produkter med allergimærket Asthma Allergy Nordic
Du kender Astma-Allergi Danmarks danske mærke, Den Blå Krans. Og du kender også det fælles nordiske mærke, Asthma Allergy Nordic. Du har måske allerede opdaget det, når du plukker allergivenlige varer ned fra hylderne, men siden 2018 har mange producenter valgt at skifte mærke fra Den Blå Krans til Asthma Allergy Nordic. Og nu findes det nordiske mærke på størstedelen af de allergimærkede produkter, der er på markedet. Men hvad betyder det egentlig, at det nu er det fælles nordiske mærke, der er på størstedelen af produkterne? Produkter med Asthma Allergy Nordic bliver vurderet efter nøjagtig samme principper som produkter med Den Blå Krans. Så der er præcis samme sikkerhed, uanset hvilket mærke der er på.
Det website, som du har ventet på, kommer snart: Nu kommer erstatningen for Kemilex
Hvis du gerne vil have et komplet overblik over alle de produkter, der bærer mærket Asthma Allergy Nordic, så har vi gode nyheder til dig. Vi arbejder på et nyt website, der nemt giver dig indblik i, hvilke produkter der bærer vores mærke.
På det nye website kan du også slå indholdsstofferne i plejeprodukterne op. Her kan du læse Astma-Allergi Danmarks vurdering af dem. Og hvis der er et særligt indholdsstof, som du ikke tåler, vil du kun få vist de plejeprodukter, hvor indholdsstoffet ikke indgår.
Vi lover at fortælle meget mere om det nye website, når det er helt færdigt, men nu ved du, at du har noget at glæde dig til. Websitet bliver lanceret inden året er omme, så du skal ikke vente længe.
God nyhed: Odense Universitetshospital kan nu behandle patienter, der er allergiske over for kemo- og immunterapi
Der er mennesker i Danmark, der har fået diagnosen kræft, men som samtidig er allergiske over for den behandling, der skal slå den nådesløse sygdom ned. Hvad gør man, når man har kræft, men ikke tåler kemo- og immunterapi?
Det har en gruppe forskere heldigvis fundet en løsning på. Et forskerhold fra allergicentret på Odense Universitetshospital har udviklet en ny behandlingsmetode til de kræftpatienter, der ellers ikke havde andre behandlingsmuligheder, fordi de er allergiske over for kemo- og immunterapi.
Det er en fantastisk nyhed, at forskerne har udviklet den nye metode, som gør det muligt for patienter at modtage den bedste behandling mod deres kræftsygdom. Tidligere har de allergiske patienter været nødt til at benytte en behandlingsmetode, som var mindre effektiv.
Overvældende interesse for vores nye kursus ”Kunsten at danse med astma”
Okay, I er ekstravilde med vores nye kursus. I september afholder vi for første gang kurset ”Kunsten at danse med astma”, der er et tilbud særligt målrettet medlemmer. Kurset har dans og spændende foredrag om et aktivt liv med astma på programmet. Og der har været overvældende interesse for kurset. Hvis du er en af dem, der har vist interesse for kurset, så får du snart besked om, hvorvidt du har fået plads. Du kan læse mere om kurset i et af de kommende blade, hvor vi bringer en reportage fra kurset.
TJEK DAGENS SVAMPESPORENIVEAU UD
I juli og august er niveauet for udendørs skimmelsvampe typisk højt, så måske mærker du din allergi over for skimmelsvampesporer nu. Husk, at du kan holde øje med Dagens Svampesporeniveau i appen Dagens Pollental.
De udendørs skimmelsvampesporer, som typisk er årsag til allergi i Danmark, kommer fra slægterne Alternaria og Cladosporium. Hvis du har allergi over for svampesporerne Alternaria og Cladosporium, kommer det til udtryk med astma- eller høfebersymptomer. Det kan være kløende og rindende øjne, til stoppet næse, nys samt hoste og ån denød. Hvis du oplever de symptomer, er det en god idé at tage til lægen, så du kan få en allergitest og en be handlingsplan, der passer til dig.
Svampesporerne tælles – ligesom pollen – manuelt i mikroskop af Ast ma-Allergi Danmarks pollenteam. Her bliver mængden af sporer angivet i tre ni veauer: lavt, moderat eller højt.
Medicinkortet kan hjælpe dig til at få styr på din medicin
Hvor mange sug var det nu, jeg skulle tage om dagen? Og var det om morgenen eller om aftenen, at jeg skulle tage de der piller? Det kan være svært at holde styr på, hvilken medicin du skal tage, i hvilken dosis og hvornår på dagen.
Heldigvis er der hjælp at hente.
På sundhed.dk finder du dit ”Medicinkort”, som bl.a. indeholder:
• den medicin, du er ordineret af din læge
• de seneste to års recepter
• hvilken medicin du har fået udleveret på apoteket.
Medicinforbruget i Danmark er stigende. Risikoen for at indtage medicin med uhensigtsmæssige fysiske eller psykiske konsekvenser stiger i takt med det høje medicinforbrug. Især ældre, skrøbelige og multisyge personer er udsatte. Det kan derfor være en god idé at orientere dig, sammen med din læge, i dit Medicinkort, så du er sikker på, at du kun får den medicin, som du har behov for.
Husk også at fortælle lægen om eventuelle symptomer og bivirkninger af medicinen, så din behandling kan blive rettet til.
Nyt fra Astma-Allergi Danmarks allergimærkning
Astma-Allergi Danmarks allergimærkning, Asthma Allergy Nordic og Den Blå Krans, godkender løbende nye produkter. Her kan du se, hvor mange ansøgninger, vi har haft igennem vores mærkningsordning, siden sidste blad udkom.
KROP: BABY:
> VI HAR VÆRET PÅ MESSE I AMSTERDAM
I maj var vi på en spændende messe, Private Label Manufacturers
Association International Council. Messen var for producenter af blandt andet plejeprodukter og bleer. Vi var med på messen for at møde vores mange producenter, som holder til rundt om i hele verden, men også for at finde nye producenter, som har lyst til at samarbejde med os om at få flere allergivenlige produkter på hylderne. Vi blev taget godt imod af eksisterende producenter, som fortalte, at de oplever stor værdi ved at kunne levere produkter med Asthma
Allergy Nordic. Flere potentielle producenter var positive over for at kigge nærmere på et samarbejde. Messen var en god oplevelse, og vi kan mærke, at allergimærket gør en forskel.
> SIG HEJ TIL POLLENTEAMET
Hvem er det egentlig, der tæller pollen? Jo, det er de fem personer, som du kan se på billedet her. Fra toppen er det Signe, Mikkel, Thomas, Nina og Sofia. Igennem hele pollensæsonen sidder de manuelt og identificerer samt tæller de enkelte pollenkorn, der lander i Astma-Allergi Danmarks pollenfælde.
> NY MEDARBEJDER I ASTMA-ALLERGI DANMARK
Sofie Ewertsen Nissen er startet i foreningen. Sofie skal sidde i vores kommunikationsafdeling. Velkommen til foreningen, Sofie.
MEGET MERE TIL
BABY- OG BØRN!
BESTIL PÅ
babyogbørn.rema1000.dk
AFHENT I DIN LOKALE REMA 1000
BESTIL EN GRATIS BABYSTARTPAKKE
Det er stort at blive forælder! Og det vil vi gerne være med til at fejre i REMA 1000.
Derfor tilbyder vi en gratis babystartpakke til kommende og nybagte forældre. Babystartpakken indeholder nogle af vores gode babyprodukter, som f.eks. bleer, skumklude og vådservietter.
PRODUKTER TIL BABY & BØRN
• REMA 1000 Kids produkter er fri for animalske ingredienser og er anbefalet af Asthma Allergy Nordic
• Emballagerne er i genanvendt plast
• Vores bleer er med Ultra Dry Technology, som giver bedre sugeevne og færre lækager
GRATIS
FØDSELSDAGSGAVE FRA 1-5 ÅR
GRATIS
BABY-& BØRNEKLUB
Som medlem af vores baby- og børneklub, får du masser af inspiration til livet med børn. Nyhedsbreve, aktiviteter og meget andet, der følger dig og dit barn fra graviditet til skolealder. Dit barn får også en flot fødselsdagsgave hvert år, frem til barnet fylder 5 år!
Gaven henter du i din lokale REMA 1000.
Vi bliver ældre med vores sygdom
Katrina Gillies Rasmussen
TAL FRA DANMARKS STATISTIK viser, at den danske befolkning forventes at vokse med 279.000 personer over de næste 10 år. Det er primært de allerældste, der bliver flere af. Vi lever længere, og det betyder også, at vi også skal leve længere med vores kroniske sygdomme. Heldigvis er en sund alderdom en mulighed for de fleste, selvom vi bærer vores kroniske sygdomme med os i alderdommen. Men hvordan er det egentlig at have en kronisk sygdom, når man er et ældre menneske? Og hvordan bliver vores astma, allergi, høfeber og eksem egentlig påvirket, når vi bliver ældre?
Det og meget mere får du svar på i temaet. Du møder Hanne Denning og Dan Pedersen, der begge er seniorer og har astma. Vi har talt med dem om, hvordan det er at leve med den kroniske sygdom, og hvor meget sygdommen fylder i deres liv. Vi har også lavet en grafisk oversigt, hvor du kan se, hvordan din astma, allergi, høfeber og eksem bliver påvirket, når du bliver ældre.
God læselyst!
TEMA: SENIORER
Tekst: Katrina Gillies Rasmussen / Foto: Flemming Gernyx
ASTMADIAGNOSEN DRUKNEDE I ALLE DE ANDRE SYGDOMME
Alle vil med alderen opleve, at kroppen bliver slidt og fungerer lidt dårligere.
Hanne Denning fik konstateret astma, da hun var sidst i tresserne – og i forvejen var plaget af en række sygdomme. Kom med mig hjem til Hanne i Asnæs til en snak om alder, sygdom og ikke mindst nisser.
– Jeg har altid været hende den syge. Når jeg besvimede ovre på skolen, kom min far og hentede mig. Min far byggede en trækasse til mig, som jeg kunne ligge på. Den var koblet bag på hans traktor. På den måde kunne jeg ligge ned, mens min far transporterede mig hjem. Og når vi så kom hjem, kom lægen hjem til os, forklarer Hanne Denning, mens hun sidder tilbagelænet i sin grå lænestol.
Mens Hanne taler, har hun udsigt til sine 60 Trip Trap-nisser. Selvom det er højsommer, synes hun sagtens, at der kan stå nisser i stuen. Hvorfor skulle hun dog pakke dem væk, når julen er overstået? De er jo så yndige. Hanne, som i dag er 71 år, er, hvad hun selv kalder for multisyg. Hun har diabetes, dårligt knæ, dropfod, mistanke om epilepsi, lichen sclerosus, blødninger på højre øje, søvnapnø, syreskader på spiserøret – og i 2020 fik hun konstateret astma.
Da Hanne fik astmadiagnosen, var hun sidst i tresserne, men i virkeligheden ved hun godt, at hun har
haft astma i mange år. Der har bare været mange andre sygdomme, der har krævet hendes opmærksomhed, så den insisterende hoste blev ikke prioriteret.
Den der hoste blev skubbet til side
– Jeg har hostet i Gud ved hvor mange år. Jeg syntes, at jeg havde så meget andet, så den der hoste blev skubbet til side. Jeg tror godt, at jeg kan have hostet i 10 år, inden jeg fik diagnosen astma. Jeg tror egentlig til sidst, at jeg følte, at det at hoste bare hang sammen med mig. Jeg har boet sammen med en mand, der røg, og så er jeg opvokset på landet med min mor og far, der også hostede. Jeg har vænnet mig til at hoste, og at dem omkring mig også hostede, fortæller Hanne Denning og fortsætter: – Men jeg har heller ikke følt mig taget alvorligt, når jeg har været hos lægen. Det hører også med til min historie. Hvis jeg har været bekymret for en sygdom, og jeg er gået til lægen, så føler jeg, at jeg er til besvær
TEMA: SENIORER
Tekst: Katrina Gillies Rasmussen / Foto: Flemming Gernyx
Hvis jeg havde fået astma som 20-25-årig, så havde jeg nok taget det mere seriøst. Jeg har jo kunnet leve så mange år med hoste og vejrtrækningsproblemer, så på en eller anden måde er det blevet noget, som jeg accepterer.
HANNE DENNING
for lægerne. Jeg har mange gange siddet og tænkt for mig selv efter et lægebesøg: ”Det der fik du sgu ikke noget ud af.” Det tror jeg også, er en af grundene til, at jeg ikke gik til lægen med min astma tidligere. Jeg var bekymret for, om de ville sende mig hjem med min hoste uden at have taget mig alvorligt.
Men i 2020 stillede lægerne som bekendt skarpt på dem, der hostede, fordi der var corona. De danske gader var mennesketomme, børn og voksne blev sendt hjem til hjemmepasning og hjemmearbejde. Og så var der mundbind, håndsprit og restriktioner.
Da corona ramte Danmark, blev Hanne bekymret for, om hendes hoste mon skyldtes corona, så hun gik til lægen for at blive testet. Hun var ofte sammen med mennesker, der var ældre og syge, så hun skulle være sikker på, at det ikke var corona. Da corona blev udelukket, kom Hanne til en lungespecialist, der efter noget tid konstaterede, at det var astma.
Om at få astma i en sen alder Hjemme hos Hanne Denning i Asnæs, er der udsigt til en mark, hvor der går seks køer og græsser. Lige nu ligger køerne og daser i solen. De ligner ikke nogen, der har planer om at bevæge sig lige foreløbig. Indenfor hos Hanne sidder vi omkring et sofabord, der er pænt dækket op. Hanne har sørget for ostemadder og kaffe. Og der er naturligvis juleservietter på vores tallerkner.
– Hvis astma var noget, som man var vokset op med, så havde jeg lært det at kende. Det gør jeg jo ikke i dag. Jeg vil sige det på den måde, at jeg sætter mig ikke ordentligt ind i det. Jeg koncentrerer mig om de andre sygdomme. Hvis jeg havde fået astma som 20-25-årig, så havde jeg nok taget det mere seriøst. Jeg har jo kunnet leve så mange år med hoste og vejrtrækningsproblemer, så på en eller anden måde
er det blevet noget, som jeg accepterer, forklarer Hanne, mens hun lægger sine hænder i sit skød.
Hvis du får konstateret astma i en sen alder, vil du ikke nødvendigvis få en anderledes behandling end en, der er yngre. Den behandling, du får, vil afhænge mere af din tilstand – og mindre af din alder.
Våde køer og astmamedicin
Udenfor bliver køernes eftermiddagslur pludselig afbrudt af en uforskammet regnbyge. Køerne flygter målrettet i tørvejr. De er ikke tilfredse med den pludselige vejrforandring. Hanne skænker de løbende køer et forsigtigt blik, inden hun fortsætter:
– Jeg tænker ikke så meget over min astma. Jeg tænker så lidt på den, at jeg kan glemme at tage min aftenmedicin. Men det betyder jo også, at jeg er begyndt at hoste meget igen. Og det er nok, fordi jeg ikke tager den nok. Jeg har jo mange sygdomme, så astmaen træder i baggrunden. Jeg skal både det ene og det andet. Jeg har mange ting, som jeg skal hver eneste dag. Og jeg bliver jo træt af al den sygdom. Jeg ved jo godt, at når man bliver ældre, så får man flere sygdomme, men det betyder jo ikke, at det er noget, som jeg har lyst til.
En astma, der ikke bliver behandlet korrekt, giver mange symptomer og påvirker livskvaliteten. Det er derfor vigtigt, at du får en behandling, der gør, at du kan leve dit liv uden symptomer. Hvis du ikke tager din medicin korrekt, kan det på sigt give nedsat lungefunktion.
Vil du have hjælp til at stille spørgsmål inden dit lægebesøg, så ring til Astma-Allergi Danmarks rådgivning på tlf. 43 43 42 99.
DAN PEDERSEN FIK GENSTARTET LIVET SOM 72-ÅRIG
Efter flere årtier med svær astma og regelmæssige indlæggelser, har en indsprøjtning hver fjortende dag givet Dan Pedersen mere frihed og bedre livskvalitet.
Nytårsdag ender på en måde, der for mange vil være komplet uventet, men som for Dan Pedersen er en del af livet med svær astma.
– Jeg begynder at få fornemmelsen af at være ved at blive kvalt. Jeg hoster og hoster for at få slimen op, så jeg kan få vejret, husker den nu 75-årige mand.
Efter et opkald til lægevagten bliver Dan Pedersen hentet af en ambulance, hvor han får ilt og efterfølgende bliver indlagt for at blive stabiliseret.
– Vi kan nok ikke blive ved med at redde dig, lyder det fra en af lægerne, der tilser Dan Pedersen.
Selvom han på det tidspunkt næsten er blevet vant til at være indlagt –det er sket cirka to-tre gange årligt, efter han er fyldt 60 – tager lægens ord alligevel pusten fra ham.
– Jeg blev lige pludselig bekymret for, om jeg overhovedet ville blive 70. Det var godt nok noget af en øjenåbner, siger han om årene, hvor han er midt i tresserne.
Livskvaliteten er generelt dalet med alderen
Dan Pedersen har egentlig passet godt på sig selv, siden han som 30-årig fik astma, men da han kommer op i tresserne, oplever han en accelerering af sine symptomer.
– Jeg følte ikke, jeg havde noget at tabe.
Der er omkring 10.000 danskere med svær astma, og af dem får cirka 1.000 behandling med biologisk medicin. Selvom biologisk medicin ikke kan kurere den svære astma, viser forskning, at medicinen kan være med til, at nogle af patienternes symptomer kommer i ro.
For Dan Pedersen blev virkningen også tydelig, og i dag kalder han opstarten af behandlingen for en redningsplanke.
Det er bedre sent end aldrig
Jeg er blevet mere modig og tør lidt mere.
Det har helt klart gjort en forskel for min livskvalitet, at jeg har fået mere frihed.
DAN PEDERSEN
Livet blev mere og mere indskrænket i løbet af det tiår, husker den 75-årige østerbrogenser.
Hyppigere indlæggelser og voldsomme forværringer ender med at gøre Dan Pedersen forsigtig med at tage ud i store menneskemængder. Men han kæmper trodsigt mod sygdommens tag, der gradvist prøver at indskrænke hans drømme om fritidsinteresser og rejser til udlandet.
Selvom han ikke vil afholde sig fra at rejse, har de mange timer i luften ofte været forbundet med angst. – Jeg har simpelthen haft så mange ubehagelige flyveture, hvor jeg kunne sidde i flere timer og kæmpe for at få vejret, siger Dan Pedersen og husker, at han på dette tidspunkt i sit liv følte sig begrænset i sine udfoldelser.
Ny medicin blev redningsplanken
Livet sluttede heldigvis ikke, da Dan Pedersen blev 72. I dag er han 75 år, og den angst, han følte ved forværringer, er heldigvis fortid.
For efter flere test slap Dan Pedersen nemlig igennem et nåleøje tilbage i 2020, da han fik lov til at prøve en ny medicin. Han får nemlig det, som han kalder en gave, når han hver 14. dag får en injektion på Bispebjerg Hospital med biologisk medicin.
Her små fire år efter har Dan Pedersen ikke haft en eneste indlæggelse, og han frygter ikke længere store menneskemængder.
Ifølge Dan Pedersen er det en stor lettelse, at han ikke længere skal kæmpe med forværringer eller ikke at kunne få luft.
– Jeg er blevet mere modig og tør lidt mere. Det har helt klart gjort en forskel for min livskvalitet, at jeg har fået mere frihed.
Det er ikke længe siden, at Dan Pedersen havde en oplevelse, der cementerede hans nye liv og nye muligheder: en flyvetur uden hverken angst i kroppen eller manglende luft i lungerne.
– Noget så simpelt som bare at kunne sidde i en flyvemaskine uden problemer føltes helt fantastisk og som en stor befrielse.
I det hele taget er hverdagen blevet meget mere overkommelig. Både for ham selv, men også i forhold til hans fritidsinteresser, familie og venner: – Det har simpelthen givet mig et godt liv.
HVAD ER
BIOLOGISK MEDICIN?
Biologiske lægemidler består af proteinstoffer, der fremstilles af levende celler. De blokerer for bestemte signalveje i immunforsvaret, der forhindrer sygdommen i at sprede sig. De knytter sig til meget specifikke celler, og behandlingen bliver derfor meget mere præcis.
Der skal altid laves en individuel vurdering af en speciallæge af, hvorvidt man vil have gavn af biologisk medicin til behandling af svær astma, og hvilken type biologisk medicin der passer til den enkelte.
Biologisk medicin gives som injektioner og ordineres af læger på særligt udvalgte sygehusafdelinger med speciale i svær astma.
HVORDAN BLIVER DIN SYGDOM PÅVIRKET, NÅR DIN KROP
Når du bliver ældre, bliver din hud generelt tyndere, fordi noget af fedtlaget i huden forsvin der, hvilket gør, at din hud bliver mere skrøbelig og taber mere vand. Det gælder for alle, der er så heldi ge at blive ældre – men kan især påvirke dig, der har eksem. Selvom du ikke nødvendigvis skal forvente, at din eksem udvikler sig til det værre, kan den alligevel ende med at opføre sig på samme måde, som da du var yngre – eller fortsætte, som den er i dag. Da huden bliver mere tør med alderen, er det vigtigt, at du fortsætter med at smøre din eksemhud. Det findes der heldigvis råd for. Du kan fx smøre
BLIVER ÆLDRE?
Du kan måske allerede se og mærke tidens gang på din krop. Ud over flere rynker og nogle grå hår betyder alderen, at dit immunforsvar er blevet mindre effektivt til at bekæmpe infektioner. Men hvad sker der egentlig med dine sygdomme, når de følger med dig op i alderen?
Hvis du i forvejen har nedsat lungefunktion eller problemer med at trække vejret, kan det blandt andet betyde, at forpustelsen kommer lidt før, end
Fordi dit immunsystem bliver svækket med alde ren, gør det dig sårbar over for luftvejsinfektioner som lungebetændelse og influenza. Har du derud over astma og allergi, vil du være endnu mere
luftvejene. Derfor er det vigtigt, at du sørger for at få alle dine vacciner som influenzavaccine og
Husk at rådføre dig med din læge, hvis du er syg eller har mistanke om sygdom.
NÆSE
OG ØJNE
Hvis din næse og dine øjne kløer mindre med alderen, kan du være en af de heldige, der oplever, at din høfeber er aftagende. Men selvom mange taler om, at høfeber går over med tiden, er det desværre ikke tilfældet for alle, hvilket måske er derfor, at høfeber ofte overses hos ældre.
Selvom det ikke nødvendigvis har noget med din allergi at gøre, er der alligevel nogle gener, som kan irritere dig mere, hvis du i forvejen har astma og allergi.
Det er for eksempel ikke ualmindeligt at få løbenæse, når man bliver ældre –som er kendetegnet ved sin klare væske. Måske du bare skal have lommetørklæderne frem lidt oftere. Ellers findes der næsespray, som er specielt beregnet mod løbenæse.
Hvis du får tilstopning i næsen og manglende eller nedsat lugtesans, skal du være opmærksom på, om det er næsepolypper. Sandsynligheden for at udvikle polypper er nemlig lidt højere for ældre – særligt hvis du er mand. Har du både astma og tegn på næsepolypper, skal du informere din læge om det og eventuelt tilses af en øre-næse-hals-læge.
Oplever du løbenæse, som ikke skyldes forkølelse, bør du også tale med lægen om det. Jo mere din læge kender til din sygdomshistorie, jo bedre hjælp kan du få.
MAVEN
Det er svært at forudsige, hvordan symptomer og forløbet vil udvikle sig for den enkelte med fødevareallergi, hvis den er opstået i voksenlivet. Hvis du i stedet har en fødevareallergi fra barndommen, kan den forsvinde inden skolealderen. Det er dog ikke alle, der er så heldige, og for mange er fødevareallergien en livslang følgesvend.
Derfor skal du stadig være opmærksom på din fødevareallergi – også når du bliver ældre. Og det er en god idé jævnligt at tale med lægen eller en allergispecialist om, hvorvidt der er særlige forhold, du skal være opmærksom på.
KILDER: Kirsten Sidenius, speciallæge i intern medicin, Allergiklinikken i Bagsværd Mette Deleuran, cheflæge, Klinik for Hud- og Kønssygdomme, Aarhus Universitetshospital Kirsten Skamstrup Hansen, afsnits- og specialeansvarlig overlæge, Klinik for Allergi, Herlev og Gentofte Hospital
Foto: Brett-Sayles/Pexels
Kære alle jer
Min verden har ændret sig, siden sidste gang I hørte fra mig. I AstmaAllergi nr. 2, der udkom i april, fortalte jeg, hvordan svær astma påvirker mit liv. Nu vil jeg gerne fortælle jer, hvordan mit liv ser ud i dag, så derfor får I dette brev.
Jeg har længe befundet mig i et dybt, sort hul, og uanset hvad jeg gjorde, kunne jeg ikke komme op af hullet. Mine mange indlæggelser gjorde mig modløs. Jeg eksisterede, men jeg mærkede ikke noget. Jeg var der ligesom bare.
Heldigvis er der sket en stor forandring, som jeg gerne vil dele med jer. I foråret havde jeg en telefonkonsultation med min lungelæge. Han foreslog, at jeg skulle have en kikkertundersøgelse. Og alt efter hvad den viste, så kunne det være, at jeg kunne starte op på en ny biologisk medicin. Da jeg fik beskeden om, at der var noget medicin, der kunne hjælpe, sitrede alt i mig. Alene håbet om, at der var noget behandling, der kunne hjælpe mig, gjorde mig glad.
Heldigvis viste det sig, at jeg var egnet til den biologiske medicin. Og dens effekt er fantastisk. Jeg er ikke sluppet for indlæggelserne, men der er markant færre nu, end der var tidligere. Og så er mit funktionsniveau steget. For første gang i mange år har jeg gået tre kilometer. Det er en kæmpe bedrift for mig, og jeg har stadigvæk svært ved at tro på, at min krop tillader mig at gå tre kilometer.
Men det er ikke kun min krop, der er glad for den nye medicin. Mit sind er også vældigt tilfreds. Min mand, der tidligere har sagt, at jeg ikke virkede glad længere, siger, at han kan mærke stor forskel på min adfærd. Han siger, at mit overskud er langt større nu. Det er ikke længe siden, at jeg er kommet hjem fra hospitalet. Denne gang var jeg indlagt i halvanden uge. Tiden efter en indlæggelse er svær for mig. Jeg er sur på verden, og jeg har svært ved at rumme andre mennesker. En tur i supermarkedet, som jo er ingenting for andre mennesker, kan føles fuldkommen uoverskueligt for mig.
Men jeg er sur i kortere tid nu. Jeg kan nemmere og hurtigere træde ind i min hverdag igen, end jeg har kunnet tidligere. Jeg vil ikke påstå, at jeg er et sted, hvor alting er godt, fordi der er jeg ikke endnu. Men jeg er på vej. Jeg er langsomt, men sikkert ved at grave mig op af det sorte hul, hvilket for bare få måneder siden virkede umuligt.
Med venlig hilsen
Carina Thygesen
Tekst: Carina Thygesen
11-ÅRIG HAR 50 FORSKELLIGE PRODUKTER TIL SIN HUD
Miabell Daugaard Buhl på 11 år elsker serummer, cremer, læbepomader og tonere. Rebekka Daugaard Buhl, Miabells mor, ved, at mange produkter øger risikoen for hudallergi.
– I GÅR BYTTEDE MIABELL sin kæphest til to læbepomader. Pigerne i klassen bruger de her produkter lidt ligesom legetøj. De bytter deres produkter med hinanden, lidt på samme måde som andre bytter fodboldkort, fortæller Rebekka Daugaard Buhl, der er mor til Miabell Daugaard Buhl, der går i fjerde klasse. Hudplejeprodukter storhitter blandt børn og unge, men de skal passe på, for de kan være ved at smøre sig til allergi. Desværre er det nemlig sådan, at et stort forbrug af hudplejeprodukter kan øge risikoen for at udvikle hudallergi. Især hvis man starter tidligt i livet.
Rebekka ved godt, at de produkter, som 11-årige Miabell bruger på sin hud, ikke er legetøj. Hun er bekymret for, om hendes datter udvikler hudallergi på et senere tidspunkt i livet.
Forsøger at undgå allergifremkaldende stoffer
De fleste af de produkter, som Miabell har, har hun fået inspiration til at købe fra de sociale medier TikTok og YouTube. Miabell har en TikTokprofil, hvor hun deler videoer af, hvordan hun bruger sine produkter. Profilen er lukket, så det er kun dem, som familien tillader, der kan følge med.
Hvis det kun stod til Miabells mor, Rebekka, brugte hendes datter slet ikke produkterne. Men de fleste med børn ved, at blot fordi mor og far mener noget, så bliver det ikke nødvendigvis sådan, virkeligheden kommer til at udspille sig. – Vi er meget optagede af, at hun ikke får produkter, der er allergifremkaldende. Når hun gerne vil have et nyt produkt, så kigger vi på, hvad der er i det enkelte produkt. Vi vil rigtigt gerne have, at hun kun bruger produkter, der ikke er allergifremkaldende, men det er ikke altid, at de produkter, som hun gerne vil have, er det, forklarer Rebekka og fortsætter:
– Som forældre bærer vi ansvaret for, hvad hun bruger af produkter. Vi kan selvfølgelig ikke bare vende ryggen til og lade hende styre det selv. Men vi indrømmer også, at vi har tilladt hende at anskaffe sig nogle produkter med parfume i. Det er jo hele tiden en afvejning, man som forældre er nødt til at lave. Men vi gør vores for at begrænse de allergifremkaldende stoffer, der er i de produkter, som hun bruger.
Miabell har begrænset adgang til skønhedsprodukterne
Men hvordan sørger man for, at en 11-årig ikke bruger sine 50 produkter hele tiden? Jo, det har familien Daugaard Buhl talt meget om, og de er landet på en god løsning, vurderer Rebekka. – Miabell har ikke fri adgang til de her produkter. En gang om ugen får hun adgang til sine produkter, og der må hun lave noget, der er skincarerelateret. Hun renser sin hud, putter creme på, dypper serum på og bruger sprays til at forfriske huden. Men en stor del af det er også, at hun leger med det. Hun stiller produkterne op i orden og arrangerer dem på alle mulige forskellige måder, forklarer Rebekka og fortsætter: – Jeg ved godt, at der er mange af de her produkter, der er helt unødvendige for hendes hud, men det er vigtigt for hende. Vi har talt meget om, hvordan vi griber de her skønhedsprodukter an. Vi vil jo gerne anerkende hendes interesse for det, men vi skal samtidig også kunne stå inde for det sundhedsmæssige aspekt omkring det. Det er klart. Men hvis du ved, at din datter kan udvikle hudallergi, hvorfor må hun så overhovedet bruge det?
– Jeg tror, at jeg taler på vegne af flere end mig selv, når jeg siger, at det her er megasvært. Vi forsøger at sætte nogle rammer, og så fortæller vi hende, at det ikke er så vigtigt, og at hun er god nok, som hun er. Men vi prøver at gå nysgerrigt til det og tale med hende
om det og guide hende ud fra den viden, vi har, fortæller Rebekka.
I hjemmet er håndsæben og vaskemidlet ikke en allergirisiko
Rebekka Daugaard Buhl sørger for, at de produkter, som Miabell udsættes for i hjemmet i Kolding, ikke udgør en allergirisiko. De produkter, som de bruger i hverdagen, er nemlig mærket med Astma-Allergi Danmarks mærke Asthma Allergy Nordic.
– Det, vi til gengæld altid sørger for, er, at de ting, som vi har i hjemmet, så vidt muligt er mærket med Asthma Allergy Nordic. På den måde begrænser vi i høj grad hendes kontakt med allergifremkaldende stoffer i dagligdagen, fortæller Rebekka Daugaard Buhl.
Når de produkter, som Miabell bliver udsat for i hverdagen, erstattes med produkter, der er mærket med Asthma Allergy Nordic, bidrager det til at forebygge hudallergi. Gode vaner grundlægges i barndommen. Ved at bruge produkter i hjemmet, der er mærket med Asthma Allergy Nordic, kan du være med til at give dit barn gode vaner senere i livet.
Måske har du et barn derhjemme, der bruger mange produkter på huden, som du er bekymret for? Brug QR-koden her, så finder du tre gode råd og en video, der kan hjælpe dig.
SMØRREBRØDSJOMFRUEN, DER IKKE TÅLER MAD
Karina Jensen har allergi over for skaldyr, nødder og visse krydderier. Men alligevel arbejder hun hver eneste dag i et køkken, fordi det er der, hun føler sig hjemme. Men hvorfor vælge en karriere med mad, når den kan være farlig for dig? Det og meget mere har vi talt med Karina om.
Tekst: Katrina Gillies Rasmussen / Foto: Lasse Lagoni
– FOR 20 ÅR SIDEN er jeg på ferie i Tyrkiet sammen med min familie. Og pludselig begynder min læber at snurre, og de svulmer op. Der er en, der kigger på mig og siger: Er du klar over, at dine læber er helt hævet? Jeg går i panik. Jeg hyperventilerer. Min hals klør og kradser. Vi er på vej til lufthavnen på det her tidspunkt, fordi vi skal hjem. Jeg kan ikke helt huske, hvad der sker, men jeg ved, at jeg besvimer, og så vågner jeg, fordi der er nogle, der står og råber mig i hovedet, om jeg vil have en læge, og så kan jeg faktisk ikke huske særlig meget, indtil jeg vågner på et tyrkisk hospital, forklarer Karina Jensen.
Karina tilbringer nogle dage på det tyrkiske hospital, inden familien flyver
hjem til Danmark med den ubehagelige oplevelse med sig i rygsækken.
Da Karina kommer hjem til Danmark, bliver hun fødevareprovokeret. Hun finder ud af, at hun er allergisk over for skaldyr, nødder og visse krydderier. Hun ved stadigvæk ikke helt, hvad det var, hun havde spist den dag i Tyrkiet, hun ikke kunne tåle.
Handsker, egen peber og tydelighed Episoden i Tyrkiet og mange andre besøg på hospitalet senere hen har ikke afskrækket Karina Jensen fra at arbejde professionelt med mad. I dag er hun nemlig i gang med smørrebrøds- og cateruddannelsen på Hotel- og Restaurantskolen, som hun færdiggør til sommer.
I begyndelsen af sin karriere troede Karina egentlig, at hun skulle være pædagog, men så opstod der en chance, som hun ikke kunne sige nej til. Hun blev tilbudt at arbejde i et køkken. Og nu har hun arbejdet professionelt med mad i 10 år.
Det kan være svært at forstå, hvorfor et menneske, der har livstruende fødevareallergier, har lyst til at arbejde med mad. Men for Karina er det faktisk ikke så indviklet. Under de rette arbejdsforhold mener hun godt, at hun kan arbejde med mad, selvom hun har fødevareallergier.
– Jeg har helt ærligt aldrig tænkt over, at jeg ikke skulle kunne lave mad. Jeg har altid elsket at stå i et køkken. Min
Jeg får ret hurtigt i min karriere indarbejdet nogle gode rutiner. Jeg er også god til at sige tingene højt, så der ikke er noget at misforstå. Det er jo ret vigtigt, at dem omkring mig forstår alvoren.
KARINA JENSEN, studerende på smørrebrøds- og cateruddannelsen på Hotel- og Restaurantskolen
far elskede at stå i køkkenet, da jeg var barn, og det ville jeg også gerne. Jeg startede min tid i køkkenet med at lave salater, som man jo ikke tilsætter så meget. Jeg er på den måde startet op stille og roligt med råvarer, som jeg var tryg ved, og så har jeg udvidet undervejs, forklarer Karina Jensen og fortsætter: – Og så kender jeg mine fødevareallergier rigtigt godt. Jeg er meget tydelig. Jeg siger selv, hvad jeg ikke kan tåle, og hvad jeg ikke kan røre ved. Jeg får ret hurtigt i min karriere indarbejdet nogle gode rutiner. Jeg er også god til at sige tingene højt, så der ikke er noget at misforstå. Det er jo ret vigtigt, at dem omkring mig forstår alvoren.
– Jeg bruger handsker, når det er nødvendigt, og så har jeg også min egen peber, så det er rene peberkorn, jeg bruger. Jeg er blevet virkeligt god til at lugte mig frem, så jeg kan efterhånden også godt lugte mig frem til tingene. Men ellers spørger jeg mine kollegaer, om de vil smage på maden.
Karina forlader ikke sit fag, fordi hun har fødevareallergier. Hvis hendes allergier en dag bliver så slemme, at hun ikke længere kan arbejde i et professionelt køkken, vil hun gerne undervise i madlavning. Hun kan ikke se sig selv have et arbejdsliv, hvor madlavning ikke er i fokus.
Det er ikke alle, der har en fødevareallergi, der kan arbejde i et køkken Ifølge Stinna Skaaby, der er speciallæge på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, kan det være farligt for en person med alvorlig fødevareallergi at håndtere fødevarer.
– Risikoen afhænger blandt andet af, hvor lille en mængde af fødevaren der skal til for at give symptomer, og hvilken form fødevaren har. Man ser også mildere fødevareallergier. For eksempel vil nogle personer med pollenallergi opleve symptomer, når der skrælles grøntsager og æltes brød. Køkkenarbejdere med fødevareallergi har også risiko for at udvikle andre sygdomme på arbejdspladsen. De kan opleve at udvikle håndeksem, fordi de bruger handsker hyppigt, eller fordi de har våde hænder store dele af arbejdstiden. De kan også risikere at udvikle allergisk håndeksem, særligt over for rå fødevarer. Hvis medarbejderen har astma, kan indånding af dampe og fødevarepartikler i luften forværre generne, forklarer Stinna Skaaby.
Det er altså ikke alle med en fødevareallergi, der kan arbejde i et køkken. Personer med alvorlig fødevareallergi bør altid tilbydes grundig udredning og vejledning på en specialafdeling. De mest følsomme kan være nødt til at finde et andet arbejde, fortæller speciallæge Stinna Skaaby.
Karina oplever større udfordringer i sit privatliv Madlavning er tempofyldt og fuld af bevægelse. Men i et professionelt køkken hersker der også en helt særlig ro og orden. Kun på den måde kan dagligdagen glide problemfrit, og gæsterne få en god spiseoplevelse. I et professionelt køkken bliver råvarerne placeret samme sted. Hver eneste dag. Det skaber en tryghed og forudsigelighed.
Karina har kun en enkelt gang oplevet at få en allergisk reaktion på sin arbejdsplads. Det er ikke i det professionelle køkken, at hun oplever, at det er udfordrende at have fødevareallergier. Hun ved, hvad hun kan forvente i det professionelle køkken, men sådan er det ikke altid i andre sammenhænge. – Der er forskellige situationer, hvor jeg synes, at det er svært at have fødevareallergier. Det er for eksempel, når vi rejser. Jeg elsker at rejse, men det er svært at forklare, hvad allergi går ud på. Det er først, når jeg lægger epipenen på bordet og fortæller, at min hals lukker til, hvis jeg får noget, som jeg ikke kan tåle, at de begynder at forstå alvoren, forklarer Karina og fortsætter: – Og så er det også, når jeg er til sociale arrangementer. Jeg danser, og en gang imellem tager vi ud og spiser. Hvis det ikke er fastlagt, hvor vi lige spiser, så kan det være svært for mig at tage med. Nogle gange tager jeg med, og så drikker jeg bare en sodavand. Jeg vil gerne ringe til restauranten på forhånd, så jeg kan forberede dem på, at jeg har det her allergi, og spørge, om de kan lave noget til mig.
– Men det allersværeste er faktisk den der følelse af, at man er en belastning for andre, fordi der skal tages særligt hensyn til en. Jeg har ofte min egen mad med, når jeg er ude. Jeg kan mærke, at når jeg skal spise med hos folk, så bliver de bekymret, fordi de ikke rigtigt tør lave mad til mig. Så derfor ender det faktisk tit med, at jeg bare tager min egen mad med, når vi er ude. Det er bare nemmere. Og så er det jo heldigt, at jeg selv laver god mad.
HYPPIGE INFEKTIONER I VUGGESTUEALDEREN ØGER RISIKOEN FOR ASTMA HOS BØRN
Hvis børn har mange infektioner i vuggestuealderen, øger det risikoen for at udvikle astma senere i livet. Det viser et nyt, dansk studie. Vi har talt med en af forskerne bag studiet, Julie Kyvsgaard, der håber, at de praktiserende læger og børnelægerne holder ekstra godt øje med de børn, der har mange infektioner i de tidlige år.
Feber, snot, hoste, opkast, diarré, udslæt, øresmerter og øjenbetændelse. Listen med vuggestuesygdomme er lang, kompleks og uudtømmelig. Mange af vores små mennesker rager revl og krat til sig i de tidlige år. Og ofte påvirker deres sygdomsforløb hele husstanden.
Nyt fra forskningen
Desværre er det sådan, at hvis det lille barn får mange luftvejsinfektioner, forkølelser, mave-tarminfektioner og feberepisoder i de første tre år af livet, er der markant større risiko for, at barnet udvikler astma senere i livet. Det viser et nyt, dansk studie, der har undersøgt sammenhængen mellem infektioner i den tidlige barndom og udvikling af astma senere hen i barndommen. Studiet stammer fra Copenhagen Prospective Studies on Asthma in Childhood (COPSAC) ved Dansk BørneAstma Center, Herlev og Gentofte Hospital, og Børneafdelingen, Slagelse Sygehus.
Men det er ikke alle infektioner, der hænger sammen med udvikling af astma senere hen. Forskerne fandt nemlig ingen sammenhæng mellem
astmahistorik, giver det mening også at spørge ind til, hvordan barnet har klaret sig i forhold til infektioner i vuggestuealderen.
JULIE KYVSGAARD, læge og ph.d.
mellemørebetændelse, halsbetændelse og øget risiko for udvikling af astma. Kort sagt, er det altså nogle bestemte infektioner i de tidlige år, der øger børns risiko for at udvikle astma.
Forsker: Læger bør have et særligt blik for de børn, der har mange infektioner Dit lille vuggestuebarn vil få infektioner. Og det vil blive syg. Uanset
hvor meget du vasker, tørrer og spritter, vil de ubarmhjertige vira og bakterier finde vej til dit lille menneske.
Men en af forskerne bag studiet, læge og ph.d. Julie Kyvsgaard, fortæller, at studiet kan være en hjælp til lægerne, der bør have et særligt astmaøje på de børn, der har haft mange infektioner tidligt i livet.
– Hvis du som læge skal afdække en astmahistorik, giver det mening også at spørge ind til, hvordan barnet har klaret sig i forhold til infektioner i vuggestuealderen. Har der været tilfælde af lungebetændelser og mange forkølelser? Men også mave-tarm-infektioner og tilfælde med feber? Ja, så skal man måske være opmærksom på en forhøjet risiko for udvikling af astma senere hen, også når barnet
bliver ældre, siger Julie Kyvsgaard og fortsætter:
– Lad os sige, at du som læge sidder med et barn på seks år, der har haft mange infektioner som lille, og som nu oplever hoste om natten og har problemer med vejrtrækningen. Her er det en god idé at blive udredt for astma, så astmabehandling kan startes op, hvis det er nødvendigt. Der er børn, som har mild til moderat astma, som ikke får den behandling, de har brug for.
Børnene har markant større risiko for at udvikle astma
De børn, der har haft mange infektioner tidligt i livet, har 3,6 gange højere risiko for at udvikle astma, end de børn, der ikke har haft mange infektioner. Det er en markant forhøjet risiko, forklarer Julie Kyvsgaard.
– Det er et højt tal. Vores studie viser, at det virkeligt betyder noget, om børnene får de her infektioner tidligt i livet eller ej. Noget af det, som vi også kunne se i studiet, var, at jo flere infektioner børnene fik, des højere risiko var der for at udvikle astma. Især hvis barnet også udvikler høfeber, forklarer Julie Kyvsgaard og uddyber:
– Astma er en sygdom, der påvirker børnenes daglige liv. Det påvirker deres livskvalitet. De kan ikke nødvendigvis løbe og lege på lige fod med de andre børn, og hvis man hoster hele natten, så er det klart, at man heller ikke er særligt frisk til at lege dagen efter.
662 danske børn har deltaget i studiet. Sundhedsfagligt personale har fulgt børnene tæt fra fødsel, og indtil de fyldte 10 år. Forskerne inddelte de
662 børn i to grupper: dem, der havde mange infektioner i de første leveår, og dem, der havde færre. De undersøgte også, om specifikke infektioner var associeret mere eller mindre med øget risiko for udvikling af astma.
Børnenes forældre har fra fødslen og op til treårsalderen noteret, hvornår børnene var syge, og hvad de fejlede. På den måde kunne forskerne se, at gentagne forkølelser, lungebetændelser, mave-tarm-infektioner og feber har betydning for, hvorvidt barnet udvikler astma eller ej. I tillæg er børnene undersøgt af læger mange gange i løbet af livet, og disse undersøgelser har blandt andet været for astma.
Forskningen er offentliggjort i The Journal of Allergy & Clinical Immunology: In Practice.
3,6
GANGE HØJERE RISIKO FOR AT UDVIKLE ASTMA
662 danske børn har deltaget i studiet. Sundhedsfagligt personale har fulgt børnene tæt fra fødsel, og indtil de fyldte 10 år. Forskerne inddelte de 662 børn i to grupper: dem, der havde mange infektioner i de første leveår, og dem, der havde færre.
De børn, der har haft mange infektioner tidligt i livet, har 3,6 gange højere risiko for at udvikle astma, end de børn, der ikke har haft mange infektioner.
Tekst: Katrina Gillies Rasmussen / Foto:
Spørg Rådgivningen
Vi er til for dig
Du kan ringe til os mandag: 9-12, tirsdag: 9-12 og 13-15, onsdag: 9-12 og 16-18, torsdag: 9-12 og 13-15, fredag: 9-12 på 43 43 42 99. Det er gratis og gælder for alle. Er du medlem, kan du også bruge vores medlemsrådgivning. Skriv til os via www.astma-allergi.dk/medlemsraadgivning – så svarer vi dig inden for få dage.
Vandskade i lejlighed: Bliver jeg syg af mug?
I dag er der blevet opdaget en vandskade i min lejlighed. Der er et rør under gulvet, der har været utæt, så vandet er løbet ned i kælderen. Der er blevet fjernet noget gulv i min gang, og der er sat en stor affugter op. Jeg kan se, at der er en grøn plet med mug under mit gulv. Hvordan er det med affugter og allergi og astma? Og hvordan med mug, når der er åbnet op for gulvet? Min næse er helt stoppet til, men jeg ved ikke, om det hænger sammen. Er det okay at bo i lejligheden, mens arbejdet står på?
Venlig hilsen
Mads
Kære Mads
Tak for dine spørgsmål. Det er ærgerligt at læse, at du har fået vandskade i din lejlighed.
Vi kan desværre ikke svare på, om selve affugteren påvirker allergi og astma. Men vi ved, at fugt kan medføre skimmelsvampevækst, som kan påvirke og forværre både astma og allergi.
er vækst af skimmelsvamp. Selv små områder af skimmelsvamp kan give symptomer fra øjne og næse, vejrtrækningsproblemer, hovedpine og koncentrationsbesvær. Om der er en direkte sammenhæng mellem skimmelsvampevæksten i dit gulv og dine symptomer, kan vi ikke svare på, men vi anbefaler, at du taler med din læge om symptomerne. Det er også en god idé, at I taler om muligheden for symptomlindrende behandling, mens vandskaden udbedres.
Sammen med din læge må du vurdere, om det er forsvarligt, at du bor i din lejlighed, mens vandskaden er der. Du skal være opmærksom på, at når der åbnes op for gulvet, og skimmelsvampen tørrer ud, er der risiko for, at svampesporer spreder sig i dit hjem. Det er derfor nødvendigt med god og grundig rengøring, når skaderne er udbedret, og renoveringen er afsluttet. Du kan tage det firma, som står for udbedring af skaden, med på råd, i forhold til om du kan være i lejligheden i renoveringsperioden, og hvordan du bedst rengør dine ting.
Med venlig hilsen
Christine Højer Eriksen
Rådgiver
Rikke Lystbæk Thygesen Sygeplejerske
Christine Højer Eriksen Sygeplejerske Majbrit Høite Sygeplejerske
Christine Munch Westergaard Sygeplejerske
Mathilde Kloster Biolog
Bynke-ambrosien:
Er den farlig?
Hej
med jer
Tak for en god brevkasse. Jeg har hørt meget om den plante, der hedder bynke-ambrosie. Jeg har hørt, at den er særligt allergen og invasiv. Men hvad gør den egentlig særligt farlig, og hvordan kan jeg genkende den, hvis den skulle dukke op i min egen have?
Med venlig hilsen
Hanne
Kære Hanne
Tak for dit spørgsmål og for din ros af brevkassen. Du har helt ret. Bynke-ambrosie er en invasiv plante i familie med vores hjemmehørende gråbynke.
Den stammer oprindeligt fra Nordamerika, men har de seneste årtier spredt sig op gennem Europa. Planten trives i varme lande, og med de fortsatte temperaturstigninger som følge af klimaforandringer vil Danmark også blive et sted, hvor den kan trives.
På nuværende tidspunkt er den heldigvis ikke veletableret i Danmark, men det er en plante, vi holder godt øje med i pollentællingen. Vi finder pollen fra bynke-ambrosie i vores pollenfælder hvert år – dog kun sporadisk og i små mængder. For pollenallergikere er bynke-ambrosiens pollen værre end bynkepollen. Bynke-ambrosiepollen er nemlig lige så allergent som birkepollen. De mest sensitive personer vil derfor opleve symptomer ved koncentrationer på blot fem til 10 pollen per kubikmeter luft. Den blomstrer også forskudt af vores hjemmehørende gråbynke, og vil derfor kunne forlænge pollensæsonen med op til to måneder.
I de lande, hvor bynke-ambrosie er veletableret, anslås det, at planten er skyld i halvdelen af alle astmaanfald i sæsonen.
Du kan genkende bynke-ambrosien ved, at den har blade, der ligner gråbynken, men som i modsætning til gråbynken er grønne og ikke grå på undersiden. Hvis man støder på planten, skal man tage handsker på og fjerne den, inden den begynder at sprede pollen og sætte frø. Handskerne er vigtige, da plantesaften kan give hudirritation. Har man selv allergi overfor bynke, skal man lade en anden fjerne planten.
Planten skal efterfølgende smides i affaldssækken og ikke på kompostbunken, da man ellers risikerer at sprede frøene yderligere. Hvis du vil vide mere om bynke-ambrosie, og hvordan du kan genkende den, kan du læse mere på tiny.cc/bynkeambrosie.
Med venlig hilsen
Mathilde Kloster Biolog
Allergisk over for husstøvmider:
Hvilken sofa skal vi købe?
Hej Astma-Allergi Danmark
Min mand er voldsomt allergisk over for husstøvmider. Og så har han også astma. Vi skal i nærmeste fremtid have en ny sofa, men hvilken sofa er mest astma- og allergivenlig? Er lædersofaen mon bedre end almindelige polstrede sofaer? Eller findes der noget tredje, som vi ikke har overvejet?
Mvh Rikke
Kære Rikke
Tak for dit spørgsmål. Som udgangspunkt er sofaer ikke et stort problem, når det handler om husstøvmideallergi.
Husstøvmider er primært et problem i sengen, fordi de lever af afstødte hudceller og fugt, som der er rigeligt af i sengen. Sofaer er generelt ikke et stort problem, men det er selvfølgelig individuelt og handler ofte også om, hvordan man bruger sin sofa. Hvor længe opholder man sig i den? Bruges den til at sove i? Og medbringes dyne og pude? Og igen er der nogle mennesker med husstøvmideallergi, som er meget følsomme. De vil også reagere på lave mængder af husstøvmideallergen i en sofa.
Vi har ikke viden om læders gennemtrængelighed. Altså, om husstøvmiderne kan kravle igennem læderet og kommer ind i sofapuden. Eller om de alene vil opholde sig på overfladen. Om en lædersofa er det bedste valg, kan vi derfor ikke afgøre, men generelt er glatte overflader mere rengøringsvenlige end tekstiloverflader, så en lædersofa er på den måde nemmere at rengøre på overfladen. Men om der findes andre betræk, som er tilsvarende rengøringsvenlige, har vi desværre ikke viden om.
God fornøjelse med sofakøbet.
Med venlig hilsen
Christine Munch Westergaard
Opskrifter fra Karina Villumsen
Karina Villumsen Kogebogsforfatter, blogger og farmakonom www.madgudinden.dk
Kogebogsforfatter, blogger og farmakonom
Karina Villumsen deler her sine bedste opskrifter som fx er uden hvede, mælk og æg.
K LDSKÅL
Der findes mange meninger om, hvordan den rigtige koldskål skal være. Skal der være ymer i? Skal der være citron i? Skal der være appelsinsaft i? Skal der overhovedet være æg i? Denne æggefri koldskål er syrlig og frisk – nøjagtig som en koldskål bør være, hvis du spørger mig.
KOLDSKÅL UDEN ÆG
UDEN ÆG, MÆLK, HVEDE OG GLUTEN
Ca. 1 liter
Ingredienser
150-200 g kagecreme (se opskriften overfor)
4-6 spsk. sirup, ahornsirup eller honning
Reven skal af ½ økologisk citron eller appelsin
5 dl af et erstatningsprodukt for mælk
2 ½ dl yoghurt uden mælk, f.eks. kokos 'yoghurt'
3 spsk. citron-, lime- eller appelsinsaft ¼ tsk. vaniljepulver
> Sådan gør du:
Pisk kagecremen med sirup og skal af citron eller appelsin. I en anden skål piskes dit erstatningsprodukt for mælk, yoghurt, vaniljepulver og citron-, lime- eller appelsinsaft sammen. Dette vil skille en smule og har en konsistens som kærnemælk.
Pisk væsken sammen med kagecremen. Jo mere kagecreme, jo tykkere konsistens.
Sæt koldskålen på køl.
Koldskålen er rigtigt god, hvis den bliver spist, når den er iskold, med friske jordbær eller myslicrunch (se opskriften nedenfor).
KAGECREME
Ca. 340 g creme
Ingredienser
4 spsk. majsstivelse
1 ½ spsk. sirup ¼ tsk. vaniljepulver
3 dl neutralt eller sødt erstatningsprodukt for mælk
> Sådan gør du:
Rør alle ingredienser sammen i en kasserolle, så de ikke klumper. Bring cremen i kog under omrøring. Det tager ca. 5 minutter. Når cremen har kogt i 1-2 minutter, køles den lidt af inden brug. Hvis den smager melet, skal den koge lidt længere.
MYSLICRUNCH
Ingredienser
1 ½ dl grovvalsede, glutenfri havregryn
1 dl hakkede nødder eller kerner, som du kan tåle
4-5 spsk. sirup, honning eller ahornsirup
> Sådan gør du:
Hæld havregryn på et stykke bagepapir på en bageplade.
Rist grynene i 10 minutter ved 150 grader. Rør rundt i dem undervejs.
Tilsæt nødder eller kerner, og rist dem med i
yderligere 5-10 minutter. Rør stadig undervejs.
Tag bagepladen ud, og rør det hele sammen med honning eller sirup i en skål. Lad det køle af, og hæld myslicrunchen på en dåse med tætsluttende låg
Is og kolde desserter – uden mælk eller gluten
GUDINDEN
Find flere mælkefri og glutenfri sommeropskrifter i bogen “Is og kolde desserter” af Karina Villumsen.
Karina Villumsen
GIV NOGET GODT VIDERE
Ved at donere din arv til Astma-Allergi
Danmark, er du med til at skabe en bedre fremtid for dine børn, børnebørn, familie, venner og alle andre berørt af astma og allergi.
Sæt smag på den allergivenlige hverdag
Som medlem har du eksklusivt adgang til allergivenligeopskrifter.dk. Siden er proppet med lækre retter, så du med garanti kan finde noget, der falder i både din egen, familiens og dine gæsters smag.
Med den smarte filtreringsfunktion kan du let finde opskrifter på aftensmad til en hektisk hverdag, spændende tilbehør til madpakken eller dejligt hjemmebag til weekend-hyggen uden de allergener, du ikke kan tåle.
Du kan sortere opskrifterne efter disse allergener: Fisk, gluten, hvede, jordnødder, mælk, nødder, fisk og skaldyr, soja, æg.
Det skal være sjovt at spise allergivenligt, og du behøver ikke gå glip af dine yndlingsretter, bare fordi du har allergi. Vi opdaterer løbende siden med nye, lækre retter, og netop nu kan du finde opskrifter på sommerklassikere som jordbærtærte og koldskål med et allergivenligt twist.
VELBEKOMME!
Find din nye yndlingsopskrift på allergivenligeopskrifter.dk eller scan QR-koden her
HØFEBER RAMMER
1.000.000 DANSKERE
SAMMEN KAN VI HJÆLPE DEM TIL EN
BEDRE HVERDAG
SCAN OG STØT
OS MED 200 KR.
