2
LANDSMØDE: Kom med til AstmaAllergi Danmarks Landsmøde 2025
18
ASTMAHJEM: I 1958 tilbragte Finn Johannessen fire måneder i Norge.
28
FORSKNING: En uventet forbindelse mellem astma og tarmsygdomme. TEMA HÅNDEKSEM
Kom med til
Astma-Allergi Danmarks Landsmøde
Astma-Allergi Danmark inviterer alle medlemmer til landsmøde den 3. maj 2025 på ODEON, Odeons
Kvarter 1, 5000 Odense C i henhold til Astma-Allergi Danmarks vedtægter. Som stemmeberettiget medlem har du indflydelse på foreningens arbejde og kan være med til at sammensætte foreningens bestyrelse.
Få indflydelse
Alle medlemmer kan tilmelde sig landsmødet med mulighed for at blive stemmeberettiget. Forslag, der ønskes behandlet på landsmødet, skal være Astma-Allergi
Danmark i hænde senest den 5. april 2025. Det samme gælder opstilling af kandidater til bestyrelsen.
Alle medlemmer kan deltage
Er du som medlem interesseret i at deltage i landsmødet som stemmeberettiget, skal du tilmelde dig inden den 8. marts 2025 på astma-allergi.dk/landsmøde eller via mail på info@astma-allergi.dk med navn og medlemsnummer. Medlemmer, der ønsker at deltage, men ikke som stemmeberettiget, kan også tilmelde sig efter fristen, så længe pladser haves. Kørsel til og fra landsmødet for stemmeberettigede medlemmer dækkes af Astma-Allergi Danmark.
Spændende foredrag
Efter generalforsamlingen inviteres alle medlemmer til frokost, hvor du kan møde andre medlemmer af foreningen samt foreningens bestyrelse. Eftermiddagen byder på spændende oplæg ved Henrik Fomsgaard Kjær, ledende overlæge, ph.d., speciallæge i pædiatri, som vil fortælle om fødevareallergi.
Program 2025
9.30-11.00:
Individuel rådgivning om astma og allergi
11.00-13.00: Generalforsamling 13.00-14.00: Frokost 14.00-14.15:
Opstart af eftermiddagens program 14.15-15.30:
Foredrag om fødevareallergi v. Henrik Fomsgaard Kjær 15.30-16.00:
Afslutning
Tilmeld dig i dag
På astma-allergi.dk/landsmøde, via mail til info@astma-allergi.dk med navn og medlemsnummer eller scan QR koden her
Pas nu godt på din hud!
”Shop som en millionær.” Mon ikke de fleste af os har set dette slogan fra Temu, som nu er den mest brugte internetbutik i Danmark? Her kan du bl.a. –for små penge – købe cremer, kosmetik, vaskemidler, rengøringsmidler, tøj, solcreme og negleprodukter.
Men butikker som Temu er desværre ikke underlagt de samme krav til, hvilke indholdsstoffer
der må være i førnævnte produkter, som danske og europæiske virksomheder. Derfor er der en risiko for, at produkterne indeholder skadelig kemi og allergifremkaldende stoffer, uden at det fremgår af deklarationerne. Og i foreningen er vi bekendt med, at flere forbrugere har mærket det på egen krop med ubehagelige allergiske reaktioner til følge.
For os er det en mærkesag at passe på vores medlemmer og andre forbrugere, så de ikke bliver udsat for allergifremkaldende stoffer, når de handler på nettet og i fysiske butikker, så herfra skal der lyde et velment råd om, at du tænker dig om en ekstra gang, når du ser et ’godt’ tilbud.
Vores allergimærke, Asthma Allergy Nordic, er derfor et godt pejlemærke, hvis du vil undgå aller-
Indhold
Side 10:
Da håndeksemet tvang Camilla Brink væk fra drømmejobbet, nægtede hun at lade sygdommen slå hende ud. En ny uddannelsesgodtgørelse hjælper nu arbejdsskadede – som Camilla Brink videre til nye karriere.
TEMA HÅNDEKSEM
Side 14:
Vi sikrer større tryghed med allergimærkning af vinylhandsker.
Side 16:
Fem gode råd til at forebygge håndeksem.
gifremkaldende stoffer. Og vi arbejder løbende for at mærke flere relevante produkter. P.t. er vi ved at udvikle kriterier, så vi kan sætte Asthma Allergy Nordic på tøj, gummihandsker og hobbyartikler. For vi ønsker, at du skal kunne handle trygt, uden risiko for at du og din familie udsættes for stoffer, der kan føre til livslang allergi.
Og husk, at hver gang du vælger et produkt med Asthma Allergy Nordic, bidrager du til at fremme en udvikling, så vi undgår skadelig kemi og allergifremkaldende stoffer i vores hverdag.
Jesper Mortensen, formand
TEMA:
8 Introtekst om håndeksem
10 Fra kageglæde til karriereskift
14 Kommende mærkning for allergivenlige engangshandsker kan give Jette, der lider af håndeksem, en større tryghed
16 Tag hånd om dine hænder
ARTIKLER:
18 Finn Johannessen kom på astmahjem i 1958 – om astma, afsavn og skiløb
22 Astma kan gøre vejen til moderskab lidt længere
24 Rytmer og refleksioner: AstmaAllergi Danmark danser i Roskilde
26 Læserbrev: Hvorfor er der ikke et større fokus på det hele menneske?
28 En uventet forbindelse mellem astma og tarmsygdomme
FASTE SIDER:
4 Kort og godt
6 Siden sidst
30 Spørg Rådgivningen
32 Opskrifter: Juleæbleskiver, der gør nissen stolt
AstmaAllergi udgives af:
Astma-Allergi Danmark
Direktør Anne Holm Hansen
Universitetsparken 4
4000 Roskilde
Tlf. 43 43 59 11
Mail info@astma-allergi.dk
Web www.astma-allergi.dk
Ansvarshavende chefredaktør
Anne Holm Hansen
Redaktør Katrina Gillies Rasmussen
Mail blad@astma-allergi.dk
Tryk KLS Pure Print
Design KLS PurePrint A/S
Korrektur Marie Lauritzen, Vision Editing
Annoncer
FrontMedia: Lone Gurlev
Mail lone@frontmedia.dk
Tlf. 21 79 74 40
AstmaAllergi nr.6
DECEMBER 2024/JANUAR 2025
Oplag: 10.600
AstmaAllergi udkommer seks gange årligt.
Næste blad 1/2025
udkommer d. 19. februar 2025. Løssalgspris 40 kr. ISSN 1904-2027
Magasinet er trykt med vegetabilske farver i produktionen, der er certificeret ISO 14001. Licens til FSC og Svanemærke. CO₂-udledningen ved produktion af denne tryksag er neutraliseret ved at støtte klimaprojekter, der resulterer i en tilsvarende CO₂-reduktion.
Redaktionen er afsluttet primo september 2024. Gengivelse af artikler og andet indhold må kun ske med tilladelse fra Astma-Allergi Danmark og med synlig kilde-angivelse jævnfør ophavsretslovens
bestemmelser om citatret. Astma-Allergi Danmark kan ikke tage ansvar for virkning af annoncerede produkter.
Forsidefoto: Sofie Ewertsen Nissen
2025: Et nyt kapitel for medlemsbladet
I 2025 gennemgår dit medlemsblad store og spændende forandringer. Fremover vil du modtage det i februar, maj, september og december. Fire gange årligt i stedet for seks. Men de kommende udgaver vil både se anderledes ud og føles markant anderledes. Og vi kan næsten ikke vente med at vise dig det.
HVAD KAN DU GLÆDE DIG TIL?
› Nyt design: Vi har givet bladet et helt nyt layout med nye farver og inspirerende billeder.
› Tykkere papir: Medlemsbladet trykkes fremover på kraftigere papir, der forbedrer holdbarheden og gør det lettere at gemme artikler, der er vigtige for dig. Bladet bliver naturligvis stadigvæk lugtneutralt.
› Fornyet indhold: Indholdet i det nye blad er udviklet på baggrund af en læserundersøgelse, så det i høj grad matcher dine interesser og behov.
HVORFOR ÆNDRINGERNE?
Ved at reducere antallet af udgivelser får vi mulighed for at investere endnu mere tid og ressourcer i hver enkelt udgave, så vi kan sikre, at du får en endnu bedre læseoplevelse. Vores ambition er at levere indhold, der ikke kun giver dig relevant viden om din sygdom, men også skaber en følelse af fællesskab, hvor du kan finde støtte og inspiration. Bladet skal være vores fælles holdepunkt, hvor du kan finde støtte og inspiration til et bedre liv med astma og allergi.
Appen Medicinkortet lukker ved årets udgang
Bruger du fast eller lejlighedsvist receptmedicin? Så er det vigtigt at vide, at appen Medicinkortet snart lukker. Men frygt ikke. Hvis du downloader appen ΄Apoteket΄, kan du fortsætte med at få alle de samme oplysninger om dine recepter, herunder medicinpriser, din aktuelle tilskudsstatus og vaccinationer, som du har fået på apoteket. GIV VIGTIG STØTTE: Testamentér til Astma-Allergi
Danmark
Har du nogensinde tænkt over, hvilken forskel du kan gøre ved at testamentere til Astma-Allergi Danmark? Alle beløb har en stor betydning i kampen mod astma og allergi. Din arv kan gøre en konkret forskel i samfundet og forbedre livskvaliteten for kommende generationer, der lever med astma og allergi. Læs mere bagerst i bladet.
Danskere med astma bevæger sig mindre end tidligere
Det seneste årti har vist et fald i danskernes fysiske aktivitetsniveau. Især blandt personer med astma. Det viser ny dansk forskning. Studiet afslører, at personer med astma er blevet markant mere inaktive mellem 2010 og 2021. Undersøgelsen er baseret på data fra Danskernes sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil (DNS).
Selv med medicinsk behandling er fysisk aktivitet afgørende for at styrke muskler og kredsløb hos personer med astma, påpeger forskeren bag studiet, Henrik Hansen, som arbejder ved Lungemedicinsk Forskningsenhed, Hvidovre Hospital. Forskeren undersøgte også, om personer med astma fik råd om motion fra deres læge. Resultaterne viste, at kun 20 procent af dem, der havde astma, har modtaget vejledning om fysisk aktivitet ved deres praktiserende læge.
– Det er vigtigt at tale med astmapatienter om motion, både i almen praksis og på hospitalernes astmaklinikker, så de ved, at det er sikkert at træne, selv med åndenød, understreger Henrik Hansen.
Har du spørgsmål om astma og fysisk aktivitet, er du altid meget velkommen til at ringe til Astma-Allergi Danmarks rådgivning på tlf. 43 43 42 99.
Nyt fra Astma-Allergi Danmarks allergimærkning
Astma-Allergi Danmarks allergimærkning, Asthma Allergy Nordic og Den Blå Krans, godkender løbende nye produkter. Her kan du se, hvor mange ansøgninger, vi har haft igennem vores mærkningsordning, siden sidste blad udkom. KROP:
> VI TAKKER FOR NOGLE VÆRDIFULDE OG VELBESØGTE KURSER
Der har været ekstra meget gang i kursusfabrikken i Astma-Allergi Danmark de sidste par måneder. Vi har blandt andet afholdt vores succesfulde familiekursus, som hjælper familier med at navigere i hverdagen med astma, allergi og eksem. Vi har også afholdt ”Kunsten at leve med astma”, der gav deltagerne en grundig forståelse af sygdommen samt konkrete værktøjer til at forbedre hverdagen med astma. Derudover har vi holdt kurset ”Kunsten at skabe det gode indeklima”, hvor deltagerne lærte at optimere deres indendørsmiljø. Og endelig har foreningen afholdt week-
endkurset ”Kunsten at danse med astma”, hvor alle deltagerne fik mulighed for at lære nogle dansetrin. Der blev også holdt spændende oplæg, der især handlede om at få en god hverdag trods kronisk sygdom.
Kurserne har ikke kun givet deltagerne ny viden, men har også sørget for, at der var et rum, hvor deltagerne kunne udveksle erfaringer med hinanden. På alle kurserne har deltagerne haft lejlighed til at lære fra eksperter og stille spørgsmål. Vi har været rundt i hele landet med kurserne. I Aarhus, København, Odense, Billund og Roskilde.
VI HAR BIDRAGET TIL VIGTIG FORSKNING OM POLLEN
> ASTMA-ALLERGI DANMARK HOLDER SIG OPDATERET PÅ DEN NYESTE VIDEN
I september måned var vi i Dresden på en spændende allergikonference afholdt af European Society of Contact Dermatitis (ESCD). Der var mange forskellige oplæg fra hudlæger, allergilæger, forskere og andre eksperter om kontaktallergi. Vi kom hjem med opdateret viden om konkrete allergener, produkter og mekanismer og blev bekræftet i, at vi fokuserer på de rigtige områder i vores arbejde. Vi deltager igen næste gang, da det er vigtigt for os, at vi fortsat er opdateret på den nyeste viden.
> Vi er glade for at kunne fortælle, at foreningen har bidraget til en vigtig forskningsartikel om pollen og allergi, der er udkommet i det prestigefyldte videnskabsmagasin Nature Scientific Data. Artiklen fokuserer på pollensæsonerne for træer som el, birk og oliven i Europa. Artiklen giver værdifuld indsigt i, hvordan man kan opstille modeller, der kan bruges til at estimere, hvor meget pollen der er i luften forud for en pollensæson. Artiklen giver også et indblik i, hvordan pollen spreder sig. Astma-Allergi Danmarks pollenleder, Mathilde Kloster, har sammen med en række andre læst korrektur og givet feedback på artiklen. Og så er det foreningens data, der er blevet brugt i dette store europæiske studie. Ved at deltage i denne artikel ønsker AstmaAllergi Danmark at fremme forståelsen af pollen og dets indflydelse på personer med allergi, så foreningen bedre kan håndtere og forebygge allergiske reaktioner.
MILJØVENLIG
Vi har en ambition om at mindske vores CO² udledning, så vi arbejder med klimaog miljøindsatser gennem hele vores værdikæde. Her er nogle af vores indsatser.
UBERØRT NATUR
På Gram Slot prioriterer vi uberørt natur, og i 2023 har vi tilplantet yderligere 30 hektar skov. Det er ét af vores bidrag til fremtidens naturområder.
BIO DIVERSITET
Vi har udvidet vores sortiment af blomsterfrø, der fremmer biodiversiteten, vi har tilføjet lyng, der er biernes favorit, og vi har lavet kampagner for Slip Haven Fri. Vores fokus er at kunne tilbyde vores kunder et sortiment af planter og blomster, der gavner biodiversiteten i Danmark.
EL-LASTBILER
Vi har i 2023 købt 30 ellastbiler, hvoraf de første 12 blev leveret og taget i brug i december 2023, og de næste 18 ellastbiler blev leveret i 2024. Der er blevet etableret flere ladestationer på området, som bliver forsynet med el ved hjælp af vores solcelleanlæg ovenpå den nye logistikbygning. Det er en fortsættelse af vores indsats for at drive en forretning, der anvender mere vedvarende energi.
KØDFRIE DAGE
Vi vil gerne inspirere til flere kødfrie dage og arbejder løbende på at udvide vores sortiment af vegetariske og veganske produkter. Prøv f.eks. vores NEMT & GRØNT opskrifter, som du finder i vores butikker eller på vores hjemmeside.
SOLCELLER
Vi har installeret solceller på vores lagerlokationer for at sikre, at vi anvender mere vedvarende energi i vores samlede energiforbrug.
Gillies Rasmussen
NÅR HÆNDERNE GØR ONDT
I DETTE TEMA SÆTTER VI FOKUS PÅ HÅNDEKSEM, en alvorlig lidelse, der kan føre til kroniske smerter, intens kløe og betydelige begrænsninger i arbejdslivet. Du møder Camilla, der måtte forlade sit drømmejob som konditor på grund af sin håndeksem. Og så vil du møde Jette, som i 90’erne udviklede håndeksem bl.a. fordi hun ofte brugte handsker i sit arbejdsliv. Hun ser frem til, at Astma-Allergi Danmarks allergimærke, Asthma Allergy Nordic, snart kan mærke allergivenlige engangshandsker. Til slut i temaet får du fem gode råd til at forebygge håndeksem.
FRA KAGEGLÆDE TIL KARRIERESKIFT:
CAMILLA TRODSER SYGDOM OG SKIFTER SPOR
Da håndeksemet tvang Camilla Brink væk fra drømmejobbet som konditor, nægtede hun at lade sygdommen slå hende ud. En ny uddannelsesgodtgørelse hjælper arbejdsskadede som Camilla Brink videre til en ny karriere.
– Jeg vil ikke gå og have ondt af mig selv. Jeg tror, det er den måde, jeg er opdraget på, siger Camilla Brink og tilføjer kort efter: – Men måske burde jeg have lyttet. Efter flere års arbejde som konditor har 30-årige Camilla Brink måttet lægge sit erhverv på hylden. Det, der begyndte som en mindre irritation, udviklede sig over årene til en vedvarende og smertefuld tilstand, der i sidste ende tvang hende væk fra det job, hun elskede.
I dag kæmper Camilla Brink ikke kun med smerterne, men også for at skabe en ny karriere. Og for at gøre andre opmærksomme på, at det faktisk er muligt at skifte spor.
Diagnosen frosteksem fejlede
Som barn havde Camilla Brink en passion for at bruge sine hænder og arbejde i køkkenet, og derfor var det nemt for hende at vælge en karrierevej som konditor. Arbejdsdagene som konditor bestod af at lave lagkagebunde, anrette fødselsdagskager og være kreativ, når der skulle skabes smukke, velsmagende specialbestillinger til kunderne.
Men i 2016 begyndte hendes hænder at blive tørre på arbejdet, og det udviklede sig til et eksem, der ikke bare forsvandt af sig selv.
Det er sådan, at hvis en læge har en patient, der har haft håndeksem i mere end 30 dage, så
GODE RÅD TIL DIG MED HÅNDEKSEM PÅ JOBBET:
Tøv med at sige dit job op - eller søg hjælp inden du siger op. Har du svær eksem, så læg en plan sammen med din læge. Måske er det nødvendigt at blive sygemeldt i en periode.
Tag kontakt til din fagforening for råd og vejledning.
Gem relevante papirer fra læger og myndigheder.
Gem kvitteringer på dine udgifter. Du kan eventuelt få pengene igen, hvis eksemet bliver anerkendt som en arbejdsskade.
Sagsbehandling tager tid. Lad ikke sagen fylde i din hverdag.
Vær forberedt på, at ikke alle får medhold i deres arbejdsskadeansøgning.
skal patienten henvises til hudlæge for at blive udredt.
Men det blev Camilla Brink ikke. Hendes egen læge diagnosticerede det som frosteksem, men Camilla Brink følte sig ikke overbevist.
– Jeg satte faktisk spørgsmålstegn ved det dengang, fordi jeg syntes, det var mærkeligt, at jeg havde frosteksem om sommeren. Men lægen affejede det, fortæller hun.
I stedet begyndte Camilla Brinks hænder at reagere kraftigere, og daglige opgaver som kontakt med nikkel i chokoladen og metaller i køkkenet blev en kamp. Håndvaskene og handskerne, der skulle beskytte hænderne, førte i stedet til fugt og hudirritation. Eksemet blev værre, og intet viste sig at hjælpe på længere sigt.
– Lige meget hvad jeg gjorde, så var der ikke en holdbar løsning. Det gik op og ned i nogle år, men i 2021 blev håndeksemet permanent, diagnosticeret og til sidst anmeldt som arbejdsskade, siger Camilla Brink.
Arbejdslivet skal ikke slutte
Drømmen braste sammen, da Camilla Brink vendte tilbage til konditorkøkkenet fra barsel i slutningen af 2023. For pludselig begyndte eksemet at sprede sig fra hænderne og op ad armene og på brystet.
Camilla Brink vidste godt, at nu var tiden kommet. Hun havde dog håbet, at hun havde nogle flere år i konditorkøkkenet.
– Jeg er en virkeligt stædig person, der ikke vil nøjes, ba-
Camilla elskede at udfolde sig kreativt som konditor i køkkener som dette. Da hendes håndeksem satte en stopper for konditordrømmen, åbnede der sig en ny mulighed, efter hun kontaktede sin fagforening.
re fordi jeg har smerter, siger hun og tilføjer, at det var en svær beslutning at stoppe.
– Jeg elskede virkelig at være konditor. Jeg gik på arbejde hver dag og lavede min hobby – det, jeg virkelig brændte for, fortæller hun.
I tiden efter prøvede Camilla Brink at have et positivt sind og kæmpe imod trangen til at ryge ned i et hul. For selvom hun var ærgerlig over, at håndeksemet ikke blev behandlet ordentligt i tide, vidste hun godt, at hun nok havde presset sig selv for hårdt.
– Men jeg vil simpelthen ikke gå og have ondt af mig selv, fordi jeg ikke kan blive i konditorfaget. Jeg er kun 30 år gammel, og jeg er ikke færdig. Mit arbejdsliv skal bare ikke slutte her, siger hun.
Efter flere års frustration og med udsigten til en uvis fremtid får Camilla Brink dog en ny mulighed, da hun kontakter sin fagforening for at få hjælp.
Hjælpen til det store sporskifte
I 2023 beslutter et bredt flertal i Folketinget at indføre uddannelsesgodtgørelse til personer, der på grund af arbejdsskader må skifte karrierespor.
Det betyder, at hvis du har været ude for en arbejdsskade med méngrad på mindst 10 procent, kan du få økonomisk støtte til videreuddannelse.
– Det var virkelig en forvirrende proces, fordi det er sådan et nyt system. Men jeg er overbevist om, at det kan gavne rigtig mange på lang sigt, siger Camilla Brink og tilføjer:
– Hvis det ikke var, fordi jeg var så heldig at have sådan et overskud og fik så meget hjælp af Benny Mørch, der er arbejdsskadekonsulent, så tror jeg ikke, jeg ville kunne overskue at sætte mig ind i al den lovgivning.
Efter Camilla Brink får vurderet, at hendes méngrad er 15 procent, søger hun ind på fødevareteknologuddannelsen på Zealand i Roskilde, og kort tid efter får hun godkendt godtgørelsen.
Det har ændret hendes liv.
– Den her ordning har betydet, at jeg har kunnet tage uddannelsen uden at skulle gå fra hus og hjem. Det har betydet alt for mig, min fremtid og min familie, siger hun.
At sige farvel til konditorfaget har ikke været let, men i dag ser hun på sin beslutning med større ro og håb for fremtiden. For Camilla Brink er det vigtigt at vise sine børn, at selv de største udfordringer kan vendes til nye muligheder.
Heldigvis har de været en god støtte for hende, og hendes ældste datter synes, det er ”fedt”, at mor går i skole ligesom hende selv.
– Jeg tror, det er sundt at vise mine børn, at man godt kan komme videre, selvom det ser håbløst ud, siger hun. Selvom Camilla Brink nu har fundet en ny retning, bærer hun stadig både fysiske og følelsesmæssige ar fra sin
tid som konditor. Hun er ikke fri for smerter. Hænderne er stadig skrøbelige, og det klør, hvis hun bager derhjemme eller arbejder med chokolade.
For Camilla Brink er kampen mod eksemet blevet en påmindelse om at lytte til sin krop – og en mission om at hjælpe andre i samme situation.
– Jeg vil gerne fortælle min historie, så andre får kendskab til, at der er hjælp at hente. Hvis man opfylder betingelserne, kan man få uddannelsesgodtgørelse og komme videre, siger Camilla og tilføjer:
– Man skal ikke bare lade sig nøjes, fordi man har ondt. Jeg er ikke færdig endnu. Måske som konditor, men jeg har stadig meget at give.
Jeg tror, det er sundt at vise mine børn, at man godt kan komme videre, selvom det ser håbløst ud
CAMILLA BRINK
HVEM KAN SØGE UDDANNELSESGODTGØRELSE OG HVORDAN?
Hvem: Arbejdsskadede med en méngrad på mindst 10 procent efter 1. januar 2024 eller en forventet méngrad på 10 procent fra 1. juli 2024.
Krav: Skal være uden arbejde eller i opsigelse, der slutter før uddannelsesstart.
Sådan gør du: Kontakt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der vurderer berettigelsen. Derefter hjælper jobcenteret med uddannelsesvalg og muligheder for støtte.
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
NU KAN VI ALLERGIMÆRKE ENGANGSHANDSKER MED ASTHMA ALLERGY NORDIC
Håndeksem er en af de hyppigst anmeldte arbejdsskader i Danmark. Astma-Allergi Danmarks allergimærke, Asthma Allergy Nordic, kan snart vurdere og mærke vinylhandsker i forhold til en eventuel allergirisiko. Det kan give et tryggere arbejdsmiljø og mindske risikoen for at udvikle kontaktallergi.
NYHED
Med Asthma Allergy
Nordic på engangsnitrilhandsker får du blandt andet:
Ingen parfume
Ingen allergifremkaldende konserveringsmidler (f.eks. MIT)
Ingen allergifremkaldende gummikemikalier
JETTE ANDERSEN BÆRER ALTID HANDSKER, for det gør hverdagen meget nemmere. Og sådan har det været i rigtigt mange år.
Tilbage i 1990’erne udviklede hun nemlig håndeksem, fordi hun havde et højt forbrug af engangshandsker af gummi, og fordi hun vaskede hænder utallige gange om dagen. Det var nemlig en stor del af hendes hverdag, da hun arbejdede som social- og sundhedshjælper på et bosted for demente.
Egentlig startede det med tør hud på hænderne, men så begyndte der at være bittesmå blærer på hendes hænder. Jette Andersen havde dog ingen idé om, hvad det skulle udvikle sig til.
– Jeg håbede, at det ville blive bedre. Men inderst inde vidste jeg godt, at det var helt galt. Jeg ville bare ikke se det i øjnene, siger hun.
Jette Andersen er langt fra den eneste. For hvert år bliver der anmeldt omkring 2.100 tilfælde af arbejdsbetinget eksem. Heraf er håndeksem den hyppigste.
For Jette Andersen udviklede håndeksem sig så voldsomt, at hun måtte sygemeldes ad flere omgange og til sidst stoppe sit arbejde.
– Det var en kæmpe sorg, for jeg elskede virkelig mit arbejde, og jeg havde store planer med det, siger hun om den onde cirkel, som hun føler, startede dengang.
– Det er lidt ironisk, at min håndeksem begyndte med engangshandsker, og nu kan jeg slet ikke fungere uden dem.
I stedet for de gummiengangshandsker, der gav Jette Andersen eksem, bruger hun nu nitrilhandsker derhjemme for at skåne sine hænder.
– Og jeg har virkelig tænkt på, hvad jeg skulle gøre, hvis jeg pludselig heller ikke kunne tåle dem.
Nye kriterier til en tryggere og mere allergivenlig handske
For selvom engangshandsker er omfattet af forskellige lovgivningsmæssige regler, er der ingen af disse, der specifikt fokuserer på allergi.
Det betyder desværre, at engangshandsker lovligt kan indeholde kemiske stoffer, der fremkalder eller forværrer allergiske reaktioner. Eftersom handsker er i direkte kontakt med huden og ofte i længere tid ad gangen, kan gentagen brug øge risikoen for allergi.
– Med de nye kriterier ønsker vi at få produkter ud på markedet til de mange mennesker, der dagligt arbejder med engangshandsker, og dermed give dem et mere trygt arbejdsredskab, når det gælder kontaktallergi. Vi ønsker også at tage
Med de nye kriterier
ønsker vi at få produkter ud på markedet til de mange mennesker, der dagligt arbejder med engangshandsker, og dermed give dem et mere trygt arbejdsredskab, når det gælder kontaktallergi
ANNE HOLM HANSEN, ADM. DIREKTØR I ASTMA-ALLERGI DANMARK.
hånd om dem, der allerede har en kontaktallergi, siger Anne Holm Hansen, adm. direktør i Astma-Allergi Danmark. Derfor lancerer Asthma Allergy Nordic nye kriterier for engangshandsker af materialet nitril.
En jungle af produkter reddet af en blå krans Kriterierne kommer efter en stor efterspørgsel fra AstmaAllergi Danmarks medlemmer samt sundhedsprofessionelle i de brancher, der dagligt arbejder med kemikalier og produkter med allergifremkaldende stoffer.
HVORFOR HÅNDEKSEM?
Den ubehagelige sygdom håndeksem kan opstå, når huden i en kortere eller længere periode har været udsat for irritanter og/eller kontaktallergener.
Det kan være i arbejde, der involverer hyppig håndvask eller handskebrug. Det kan også være, hvis man er i kontakt med kemikalier eller fødevarer, der irriterer huden, eller stoffer, der er allergifremkaldende som hårfarver eller konserveringsmidler.
– Det er en jungle at finde rundt i hvilke engangshandsker, der kan bruges til at beskytte huden mod udefrakommende farer og ikke udsætte huden for ubehagelige reaktioner, siger Rikke Bille, der er chef for Astma-Allergi Danmarks Allergimærke, Asthma Allergy Nordic og tilføjer:
– Vi håber derfor, at producenter af nitrilhandsker vil søge om allergimærket, så vi sammen kan hjælpe dem, der gerne vil have et pejlemærke, når de vælger engangshandsker.
Engangshandsker kan nemlig føre til allergiske reaktioner på hænderne, og det kan få store konsekvenser i arbejdslivet. Noget, som Jette Andersen har oplevet på egen krop, og derfor håber hun, at kriterierne kan hjælpe både andre og hende selv til en tryg hverdag:
– Selvom man aldrig kan garantere, at noget er 100 procent fri for allergier, vil det være en stor hjælp at vide, at engangshandskerne er blevet vurderet, inden jeg bruger dem.
Få den rette diagnose:Besøglægen,ogfåvishedom, hvorvidteksemetskyldes allergiellerirritation.
1 5
4 3 2
VIL DU VIDE MERE OM HÅNDEKSEM?
Åbn kameraet på din smartphone, og hold det hen over QR-koden. Klik på det link, der vises, for at læse mere om håndeksem.
d s c r e m e : Smørhænderne regelmæssigt for at styrke hudbarrieren og undgå nye udbrud. Brugenallergivenligcreme med Asthma Allergy Nordics mærke.
h a n ds k e r: Brughandsker ved vådt arbejde. Og varme handsker, når det er koldt udenfor.
o g tør hænderne godt: Vask hænder i køligt vand, og sørg for at tørre dem grundigt.
rit: Hvis hænderne ikke er synligt snavsede, så brug håndsprit.
TAG HÅND OM DINE HÆNDER
Tør, kløende og øm hud, der sprækker ved selv de mindste bevægelser. Håndeksem er en ubehagelig tilstand. Heldigvis kan du tage sagen i egne hænder. Følg disse fem råd, så kan du effektivt passe godt på dine hænder og forebygge håndeksem.
ASTMA, AFSAVN OG SKILØB
11-årige Finn Johannessen rejser til Norge i 1958. Han skal tilbringe de næste fire måneder uden sine forældre på et astmahjem, hvor den friske fjeldluft forhåbentlig hjælper på hans astma. Tusindvis af danske børn med astma blev sendt til Norge i årene efter 2. verdenskrig.
På vej til astmahjemmet sidder busserne fast i sneen ved Saggrenda. Heldigvis har astmahjemmet en Land Rover, der kan køre Finn og de andre børn det sidste stykke.
På astmahjemmet var der en lærerinde ansat. Børnene gik i skole hver dag. De var delt i to hold, så der var en stor aldersspredning. Undervisningen bestod af skrivning, regning og geografi.
Børnene afleverer deres kufferter og går ombord på den splinternye færge, Prinsesse Margrethe, som skal sejle dem til Norge. På kajen står deres familier og vinker farvel. Nogle med et smil på læberne. Andre med tårer i øjnene. Blandt børnene, der netop er trådt ombord på færgen, er 11-årige Finn Johannessen, der har tykt, mørkt hår og briller. Finn skal tilbringe de næste fire måneder på et astmahjem i Kongsberg. Han har aldrig været væk fra sin familie så længe. Men speciallæger i Danmark har vurderet, at opholdet vil gavne hans astma.
Tusindvis af danske børn blev sendt på astmahjem i årene efter 2. verdenskrig. Børnene, der kom på astmahjem, var mellem tre og 15 år gamle. Børnene havde astma, og man mente, at den norske fjeldluft kunne
hjælpe på deres vejrtrækning. Den friske norske fjeldluft blev anset for at være særligt gavnlig for deres helbred.
6. januar 1958 sejler Finn og de andre børn mod Oslo. De skal overnatte ombord på færgen. Finn har aldrig overnattet på en færge før. Børnene bliver indkvarteret i kahytter, hvor de deler køjer to og to. Sejlturen er rolig, og Finn bemærker kun, at han er ombord på et skib, da han svajer lidt, når han går ned ad gangen til toilettet.
Ankomst til astmahjemmet Næste dag lægger færgen til kaj i Oslo. Børnene stiger af færgen og bliver mødt af et blødt, blegt morgenlys. Finn og resten af børnene bliver transporteret med busser fra Oslo til Kongsberg. På vejen ser Finn for første gang de norske fjelde, som er
dækket af nåleskov, der majestætisk strækker sig mod himlen. Sneen ligger tungt på vejen, og i Saggrenda, nær astmahjemmet, sidder busserne fast i sneen. Børnene bliver hentet og kørt det sidste stykke i astmahjemmets Land Rover.
60 børn ankommer til astmahjemmet i januar 1958. De bliver indkvarteret på værelser, hvor der er plads til seks personer på hvert værelse. Værelserne er opdelt efter køn og alder. Finn bor på stue seks sammen med fem andre drenge, der alle er omkring 11-12 år gamle. For at sikre at ingen får blandet deres tøj sammen, har hvert barn fået tildelt et nummer hjemmefra, som de skal mærke alt deres tøj med. Finn har fået tildelt nummer 15.
Finn har astmatisk bronkitis, allergisk astma og anstrengelsesastma. I
Her sidder stue seks. Flemming, Poul, Anders, Per, Jesper, Michael og ved nabobordet sidder Jørgen. Billedet er taget d 07.04.58.
Der er stor forskel på, hvordan børnene husker tiden på astmahjemmet. For nogle var tiden fyldt med nye venskaber og eventyr, mens andre oplevede opholdet som en tid præget af savn.
årene 1954 og 1955 tilbringer han meget tid på Svendborg Centralsygehus. I 1950’erne bliver astma opfattet som en sygdom, der både er psykisk og fysisk. Man mistænker, at stress og psykiske udfordringer forårsager astma.
Men i 1950’erne er videnskaben langsomt begyndt at forstå, at astma også er relateret til inflammation og allergier. Behandlingen er dog begrænset. Inhalatorer, som vi kender dem i dag, er hverken tilgængelige eller særligt udbredte. Noget af den medicin, som man bruger til at behandle astma, er adrenalin. Adrenalinen bliver brugt til at lindre anfald. Men adrenalin kan have store konsekvenser for hjertet, så medicinen bliver brugt varsomt.
Hjemve og skiløb
Finn har klistret et billede af sin mor op på indersiden af sit sengeskab. Han længes efter hverdagen derhjemme, sine venner og de trygge rutiner. Med en smule misundelse ser han, hvordan de yngre børn hurtigt tilpasser sig livet på astmahjemmet uden den samme hjemve, som han oplever. De små børn, der er på astmahjemmet, kan ikke skrive breve til deres forældre, men det kan Finn. Han er
taknemmelig for, at han kan holde kontakten med sin familie, mens han er væk. Det giver ham en følelse af nærhed, selvom afstanden mellem dem er stor.
Mens Finn er på astmahjemmet, får han også mange gode oplevelser. De smukke omgivelser indbyder til leg og udforskning, og det er her, Finn for alvor opdager glæden ved naturen. Især skiløbet stjæler hans hjerte. Han lærer hurtigt at mestre skiene uden stave og står næsten på ski hver dag, i de fire måneder han er der. Finn mærker ikke sin astma, mens han er på astmahjemmet, selvom han er meget fysisk aktiv. Han får ikke noget medicin, mens han er der, men han bliver smurt med noget creme, fordi han har eksem.
25 øre for et sprængt bundbræt Finn knytter flere venskaber under sit ophold på astmahjemmet. Især med drengene fra stue seks. Sammen finder de på sjove påfund, der tester de voksnes tålmodighed. De kvindelige ansatte på hjemmet kalder børnene for ”tanter”, mens forstanderen går under navnet ”plejemor”. Den eneste mandlige ansat er pedellen, Jon. Jon er nordmand og bliver kaldt ”onkel Jon”. Resten af personalet er danskere.
Drengene på stue seks morer sig ved at hoppe i sengene, så bundbrædderne springer op. Plejemor får til sidst nok og indfører en bøde: 25 øre for et sprængt bundbræt og en krone for et knækket. Selvom de andre drenge er lidt vildere end Finn, og han ikke altid deltager i narrestregerne, sætter han stor pris på de venskaber, han får.
29. april siger børnene farvel til astmahjemmet. Finn tager et sidste billede af sine venner med sit østtyske ALTIX IV 24 ×36 mm-kamera. Fotografering er noget, han altid har foretrukket frem for de vilde lege, som mange af de andre børn deltager i. Mens børnene udveksler adresser, er de fulde af håb om at bevare kontakten. Mange af børnene, der har været på astmahjemmet, kommer tilbage igen på et tidspunkt, men det gør Finn ikke. Det her er den eneste gang, at han er på astmahjem.
Når børnene senere fortæller om deres oplevelser, er der stor forskel på, hvordan de husker tiden på astmahjemmet. Nogle husker det som en tid fyldt med nye venskaber og eventyr, mens andre beskriver det som en svær tid præget af savn. Astmahjemmet i Kongsberg blev nedlagt i efteråret 1979.
FI NNS DA GBOG
Der er mange detaljer med i artiklen. De mange detaljer stammer fra Finns dagbog, som han skrev, da han var på astmahjemmet. Finns dagbog og de billeder, som han tog, giver et helt særligt indblik i, hvordan livet var på astmahjemmet i Kongsberg.
Astma kan gøre vejen til moderskab lidt længere
Ny dansk forskning viser, at kvinder med astma oftere har behov for fertilitetsbehandling. Og desværre også oftere mister et foster.
Heldigvis viser resultaterne også, at kvinder med astma i sidste ende får lige så levedygtige børn, som alle andre kvinder gør.
Forestil dig venteværelset på en fertilitetsklinik, hvor bløde, dæmpede farver på væggene skaber en følelse af ro og diskretion. Her sidder nervøse og spændte par, der søger hjælp til at starte en familie. I rummet er der stor sandsynlighed for, at der sidder en kvinde med astma. Ifølge ny forskning oplever kvinder med astma nemlig større udfordringer i forbindelse med graviditet.
Fertilitetsbehandling og fostertab Forsker og læge Anne Vejen Hansen fra Lungemedicinsk Forskningsenhed på Hvidovre Hospital har stået i spidsen for forskningen. Den viser, at 17 % af kvinder med astma har oplevet at miste et foster. Og det er kun 15,7 % af kvinder uden astma, der har tabt et foster. Kvinder med astma har også lidt oftere brug for fertilitetsbehandling. 5,6 % af kvinder med astma har søgt om hjælp til at starte en familie, hvorimod kun 5 % af kvinder uden astma har søgt om hjælp.
Anne Vejen Hansen forklarer, at resultaterne tyder på, at astma kan gøre en graviditet mere udfordrende for en kvinde. Men forskningen viser positivt nok også, at kvinder med astma ender med at få lige så mange børn, som kvinder uden astma gør. – Kvinder med astma får i sidste ende lige så mange levedygtige babyer, som andre kvinder gør. Det, som vores forskning viser, er, at der kan være lidt længere vej til moderrollen for de kvinder, der har astma, og det er en god ting at være opmærksom på, siger Anne Vejen Hansen.
Studiet inkluderer 769.880 danske kvinder, som er født mellem 1976 og 1999.
Svær astma øger risikoen for fertilitetsbehandling
Studiet viser, at svær astma desværre kan øge behovet for fertilitetsbehandling. Studiet viste nemlig, at kvinder med svær astma havde 62 % større risiko for at have modtaget fertilitetsbehandling i den undersøgte periode sammenlignet med kvinder uden astma. Kvinder, der tit ople -
Kvinder med astma får i sidste ende lige så mange levedygtige babyer, som andre kvinder gør. Det, som vores forskning viser, er, at der kan være lidt længere vej til moderrollen for de kvinder, der har astma, og det er en god ting at være opmærksom på.
ANNE VEJEN HANSEN, FORSKER OG LÆGE FRA LUNGEMEDICINSK FORSKNINGSENHED PÅ HVIDOVRE HOSPITAL
ver astmaforværringer, har også oftere brug for fertilitetsbehandling.
Selvom forskningen tyder på, at astma kan påvirke kvinders fertilitet, så påpeger Anne Vejen Hansen, at der også kan være andre faktorer på spil. Det kan for eksempel være BMI. Mennesker med astma har oftere et højere BMI, som kan påvirke fertilitetsevnen.
Anne Vejen Hansen understreger, at denne nye viden er vigtig for kvinder med astma, der ønsker at få børn. Det er særligt vigtigt, at kvinder, som ønsker at få børn, arbejder sammen med sundhedspersonale om at opnå god kontrol over deres astma. Når kvindernes astma er under kontrol, vil det være en fordel i bestræbelserne på at blive gravid.
62 %
Så meget større var behovet for fertilitetsbehandling for kvinder med svær astma sammenlignet med kvinder uden astma.
– Det er vigtigt, at kvinder med astma i den reproduktive alder får denne information, så de kan tage højde for det, når de planlægger at udvide deres familie. De skal vide, at det måske kan være lidt mere udfordrende for dem. Men der er også mange kvinder med astma, som ikke vil opleve problemer. Derfor skal vi give patienter information baseret på den forskning, vi har i dag, så de kan træffe informerede beslutninger om deres fremtidige familieliv, siger Anne Vejen Hansen.
ANNE VEJEN HANSEN Forsker
og læge fra Lungemedicinsk
Forskningsenhed på Hvidovre Hospital
RYTMER OG REFLEKSIONER:
Astma-Allergi Danmark danser i Roskilde
I en weekend i september afholdt Astma-Allergi
Danmark kurset ”Kunsten at danse med astma”.
Programmet bød på indsigtsfulde foredrag om astma. Og så var der også mulighed for at danse.
TEKST: KATRINA GILLIES RASMUSSEN / FOTOS: FLEMMING GERNYX
I ROSKILDE STÅR 42 medlemmer af Astma-Allergi Danmark klar til at danse. De er samlet i mindre grupper, hvor de taler, griner og udveksler forventningsfulde blikke. Flere har iført sig dansesko. De er klar til at tage de første trin. Den professionelle danser Thomas Evers Poulsen, som er kendt fra ”Vild med dans”, står allerede klar foran dem. Han har et stort smil på læberne. Han ser på de spændte dansere, der småsnakker og justerer deres sko.
– Vi starter med en engelsk vals, fordi den kender de fleste, indleder Thomas og slår ud med armene.
Han demonstrerer trinene til den klassiske dans. Deltagerne kopierer iv-
rigt Thomas’ bevægelser. Da grundtrinene er på plads, guider Thomas dem til at lave langsomme, svævende bevægelser, som valsen kræver. Han er imponeret over, hvor hurtigt de fanger trinene, og han bemærker især, hvor godt mændene klarer sig.
Med et smil på læberne minder han deltagerne om, at de skal huske at stritte med fingrene, for man ved jo aldrig, om fru Laxholm, dommer i ”Vild med dans”, pludselig skulle komme forbi.
De fleste af deltagerne har astma, hvilket kan gøre bevægelse til en udfordring. I rummet står der stole langs væggene. Alle har mulighed for at sætte sig ned og tage en pause, hvis behovet opstår.
Thomas Evers Poulsen introducerer deltagerne for en række forskellige dansegenrer. Fælles for dansene er, at de understøttes af klassisk musik. Den klassiske musik harmonerer perfekt med lokalet, Holger Drachmannsalonen, der har en herskabelig atmosfære med guldbelagte paneler på væggene. Fire elegante guldlysekroner hænger fra loftet og spreder et blødt lys i rummet.
Den sidste dans på programmet er en jive. Deltagerne kaster sig ud i de hurtige trin og de sprudlende bevægelser, mens latter og klapsalver fylder luften. Med et sidste energisk swing afslutter de på en festlig note. Kurset, ”Kunsten at danse med astma”, fandt sted over en hel weekend. Ved siden af dansen var der foredrag om astma ved lungelæge og seniorforsker Asger Sverrild, og bjergbestiger Mogens Kjæmpe Jensen inspirerede deltagerne til at sætte deres egne mål for at leve et aktivt liv.
Vil du med, næste gang AstmaAllergi Danmark udbyder et kursus eller et ophold? Sørg for at tilmelde dig foreningens kursusmail, så du kan se, hvilke kurser og ophold som udbydes:
LÆSERBREV FRA CECILIE:
Hvorfor er der ikke et større fokus på det hele menneske?
Så blev det efterår igen og halleluja, hvor jeg har glædet mig på forhånd. Børnene siger øv, manden siger: ”Nu er det snart jul,” og jeg? Nu kan jeg endelig træde ud fra mit skjul.
TEKST: CECILIE MARIE HEBY / FOTOS: PRIVAT
Men hvad handler dette skriv så om? Efter 34 år har jeg nu fået nok. Nok af et sundhedssystem, der konstant beder mig trække et nummer i en stander – frataget al form for individualitet end det tal og måske endda bogstav, jeg måtte være i rækken. Træt af lange ventetider, ubekvemme venteværelser med alt for skarpt lys og al for megen uro. Hensyn tages der ikke til de patienter, som Gud forbyde skulle ligge inde med en anden type af diagnose, og for hvem lysfølsomhed og ukendte lydgener kunne afstedkomme stress, nedsat fokus og overskud til den egentlige undersøgelse. Efter måske måneders ventetid og en times kørsel for derefter at have siddet i 15 forskellige ukomfortable stillinger, et skyhøjt angstniveau og yderligere en times venten bliver man endelig kaldt ind og sat i den næste ukomfortable stol i endnu et overbelyst rum foran endnu en læge. Men sandelig ikke den samme som ved de andre indkaldelser. Med så mange læger og så lange ventetider burde det kunne lykkes at sidde over for den samme bare én gang. Her kommer årsagen til hele. Første spørgsmål. “Nå, hvordan har du så haft det siden sidst?” Jeg vil allerede lige stoppe der. I det spørgsmål lægges der op til en række svar, men ifølge min erfaring kun ét korrekt. Lad os prøve igen med en mere præciseret mening: “Nå, hvordan er det så gået med din hud siden sidst?” Tænk sig. Alle andre svar er helt og aldeles ligegyldige. Jeg
har gennemtestet denne hypotese gennem et helt liv.
Tillad mig derfor at starte forfra. Hej. Jeg hedder Cecilie, og jeg er født med atopisk dermatitis, astma og multiallergi. Jeg har det virkeligt skidt. Siden fødsel har jeg gennemlevet indlæggelser, svingdørsbehandling, mobning, udfordringer ved at overkomme simple hverdagsscenarier og social angst. Alt sammen, fordi jeg har ondt i huden. Men der findes overhovedet intet fokus på det psykiske aspekt ved disse typer af lidelser. Når bare vi kan håndtere de fysiske symptomer, jamen så er lægerne tilfredse, og det er vel det vigtigste? HELL NO. Jeg er IKKE et nummer i en automat med et bogstav ved. Jeg er et menneske, der siden barnsben er blevet efterladt til selv at løse den lange række problematikker/ udfordringer som selvbillede, energiforvaltning og rolle i sociale sammenhænge, der medfølger ved disse typer af sygdomme, og ikke én gang er jeg blevet lyttet til, når jeg har forsøgt at tale med professionelle om, hvor meget det hele har og stadig fylder.
Om tre dage skal jeg til bryllup, og da det desværre ikke er et temabryllup, vil det at dukke op iklædt bandager nok ikke blive vel modtaget. En burka kunne være et andet bud, men da jeg desværre er et velopdragent menneske, må jeg hellere afholde mig fra nogen typer af blasfemiske fremtrædende. Ergo begynder den årelange kamp i mig med tanker som: Er det for sent at aflyse?
Kan jeg tillade mig at tage den valgte kjole på, jeg var så begejstret for, men som vil vise med al tydelighed, hvor slemt det står til med min hud disse dage? Hvor meget ubehag ønsker jeg at give mig selv ved at tage et ekstra lag på som leggins og en cardigan? Kan jeg tillade mig at lade være, hvis nu nogle af gæsterne synes, det er ulækkert eller smitter? Hvad nu hvis de andre børn bliver bange for at være i nærheden af mig? Jeg kunne blive ved.
Dette er blot ét eksempel ud af uendeligt mange forgangne episoder, og de stopper aldrig.
Der findes ikke en kasse hos lægen, der hedder ”Henvisning til psykolog på baggrund af hudlidelse”. Fedt, hvis der gjorde, men min pointe er: Hvorfor er der ikke mere fokus på det hele menneske i behandlingen af astma/allergi?
Blev jeg diagnosticeret med kræft, træder en hel pakkeløsning i gang og ikke kun til mig, men også mine pårørende. Hvem hjælper mig med at være et helt og komplet menneske, når jeg ikke længere kan holde masken af forstillet tolerance ved egen sygdom, når jeg ikke magter at træde ud over egen dørtærskel og hente mine børn i institution, fordi andre så vil se mig, og når jeg anses som uhøflig ved ikke at give hånd, fordi mine hænder gør vanvittigt ondt og måske endda får modparten til at føle sig frastødt ved deres udseende?
Værst af alt er rækken af medlidende blikke, for det må da unægteligt være svært at se ud og have det som mig.
En uventet forbindelse mellem astma og tarmsygdomme
Ny forskning viser, at lungesygdomme og tarmsygdomme er endnu tættere forbundet, end videnskaben tidligere har troet. Læger bør være opmærksomme på denne forbindelse for at sikre den bedst mulige behandling, forklarer forskeren bag.
TEKST:
KATRINA GILLIES RASMUSSEN
HVAD ER IBD?
IBD (kronisk inflammatorisk tarmsygdom) er en kronisk sygdom, hvor kroppens immunforsvar angriber tarmvævet. De to sygdomme, der hører under IBD, er Crohns sygdom og colitis ulcerosa. Symptomer på IBD kan være mavesmerter, vægttab og blodig diarré. Sygdommen kan ikke helbredes, men kan ofte bringes i ro med medicinsk behandling.
Du tænker måske, at lungerne og tarmen er et umage par. Men faktisk er lungerne og tarmen forbundet på flere overraskende måder. Tarmens indflydelse er en varm forskningskartoffel for tiden, og flere forskere er særdeles interesserede i emnet.
Senest har forskning fra Center for Molecular Prediction of Inflammatory Bowel Disease (PREDICT), Aalborg Universitet, vist, at mennesker med lungesygdomme har øget risiko for at udvikle inflammatoriske tarmsygdomme (IBD). Omvendt er der også større risiko for, at personer med IBD får en lungesygdom. Således påviser forskningen, at sammenhængen går begge veje. Derfor er det vigtigt, at de praktiserende læger er opmærksomme på, at patienter med astma kan have Crohns sygdom eller colitis ulcerosa. Og vice versa.
60 % større risiko for tarmsygdom ved astma Ifølge tarmforsker Henrik Albæk Jacobsen, der står bag studiet, viser forskningen, at der er en øget sandsynlighed på hele 60 % for at udvikle en tarmsygdom, hvis du har en lungesygdom som fx astma. Det er en overraskende opdagelse, som er vigtig at have i baghovedet som læge.
– Hvis en yngre patient, der har en lungesygdom, beskriver problemer med maven som fx diarré, vægttab og måske blod i afføringen, så skal lægen overveje, om vedkommende også har IBD. Læger bør med andre ord være klar over, at der er denne sammenhæng. Derfor skal tærsklen for at anbefale en udred ning måske være lidt lavere, og man bør som minimum være lydhør over for ast mapatienter, der har symptomer på fx IBD, da vi ser denne sammenhæng, fortæller Henrik Albæk Jacobsen.
Henrik Albæk Jacobsen forklarer yderli gere, at hvis et menneske får IBD, vil symp tomerne på et tidspunkt udvikle sig i sådan
en grad, at der ikke er tvivl om, at der er noget i maveregionen, der ikke er, som det skal være. Men symptomerne kan godt være milde i begyndelsen. Jo tidligere man får korrekt behandling, desto lettere er det at bringe sygdommen under kontrol.
Lægens rolle
Når et menneske med astma fortæller sin læge om maveproblemer, eller en IBD-patient rapporterer om åndenød, skal lægerne altså nu tænke i nye baner. Selvom tidligere studier har kigget på forbindelsen mellem tarm- og lungesygdomme – og selvom mave-tarm-kanalen, luftvejene og lungerne har nogle fællestræk, er forbindelsen mellem lungesygdomme og IBD ikke almen kendt.
– Det er især tre grupper, nemlig lungelægerne, tarmlægerne og i særdeleshed de praktiserende læger, som indimellem bliver tovholdere, når patienterne fejler flere ting. Det er især dem, der skal være opmærksomme på sammenhæng mellem lungesygdomme og IBD, forklarer Henrik Albæk Jacobsen og fortsætter: – Før vi gik i gang med undersøgelsen, var jeg ikke selv bekendt med denne sammenhæng mellem lungesygdomme og IBD, og derfor synes jeg, at sammenhængen i sig selv er interessant. I gastroenterologien (sygdomme i maven og fordøjelseskanalen, red.) har vi ikke anset lungesygdom som en problematik for vores patienter. Det er vigtigt, at vi som sundhedsprofessionelle har denne nye viden i baghovedet, så vi kan give patienten den bedst mulige behandling, siger Henrik Albæk Jacobsen.
HENRIK ALBÆK JACOBSEN TARMFORSKER
Spørg Rådgivningen
Vi er til for dig
Du kan ringe til os mandag: 9-12, tirsdag: 9-12 og 13-15, onsdag: 9-12 og 16-18, torsdag: 9-12 og 13-15, fredag: 9-12 på 43 43 42 99. Det er gratis og gælder for alle. Er du medlem, kan du også bruge vores medlemsrådgivning. Skriv til os via www.astma-allergi.dk/medlemsraadgivning – så svarer vi dig inden for få dage.
Allergi:
Findes dunallergi?
Hej rådgivere
Vi havde venner på besøg, og snakken faldt på ”dunallergi”. De hævdede begge, at de har allergi over for dun, men jeg har hørt, at den type allergi stort set ikke findes. Kan det være, at de i virkeligheden har allergi over for støv eller husstøvmider?
Hilsen Niels-Erik
Hej Niels-Erik
Tak for din henvendelse. Det er rigtigt, at allergi over for dun og fjer er meget sjælden og primært opstår hos personer, der arbejder industrielt med fjer.
Når nogen oplever allergilignende symptomer i forbindelse med fjer- eller dundyner, skyldes det ofte husstøvmider. Husstøvmider kan trives i alle typer dyner og er altså ikke specifikt tilknyttet dundyner. Det, der er vigtigt, hvis man har allergi over for husstøvmider, er, at dynen og puden kan vaskes ved 60 grader, da husstøvmiderne dør ved temperaturer over 55 grader.
Når det gælder symptomer på støv, er det en anden sag. Selvom man ikke har allergi over for støv, kan støv godt irritere slimhinderne og give symptomer. Især hvis man har følsomme luftveje. Støv kan nemlig indeholde partikler fra hud, hår og tekstiler, der kan genere.
Som du nok ved, så stammer dun fra fugle. Men allergi over for fugle er også sjælden. Fugle støver meget, og det kan genere mennesker med følsomme luftveje. Nogle mistænker, at de har allergi over for fugle, fordi deres luftveje bliver generet, men det er ikke altid tilfældet.
Jeg håber, dette kan give lidt klarhed.
Med venlig hilsen
Christine Højer Eriksen Rådgiver
Flåtbid:
Skal
jeg undgå kød resten af livet?
Hej Astma-Allergi Danmark
Kender I årsagen til kødallergi? Jeg fik et allergisk shock nytårsnat og er blevet testet på et allergicenter. Her fik jeg besked på, at jeg fremover kan reagere på kød fra firbenede dyr. Da jeg er jæger, spurgte jeg, om det kunne have sammenhæng med flåtbid, men det var lidt uklart, hvad lægen mente. Kan allergien kureres, eller skal jeg undgå kød resten af livet?
Hilsen Finn
Hej Finn
Tak for dit spørgsmål. Det lyder som en voldsom oplevelse, du har været igennem, og vi forstår godt din bekymring som jæger. Allergien over for kød fra firbenede dyr skyldes et kulhydrat kaldet alpha-gal, som både findes i kød fra pattedyr og i flåters mave-tarm-kanal. Hvis en flåt bider, kan alpha-gal overføres og sætte gang i en allergisk reaktion mod kød fra firbenede dyr som okse, svin og lam.
Der er desværre ikke en kur mod kødallergi, og for de fleste varer den hele livet. Det vil derfor være nødvendigt at undgå kød fra pattedyr. Vi anbefaler, at du taler med din læge, så du kan få klar vejledning omkring, hvordan du bedst passer på dig selv fremover og håndterer din allergi i forbindelse med jagt.
Du kan også læse mere om kødallergi på vores hjemmeside, hvor vi har samlet gode råd og vigtig viden om emnet.
Med venlig hilsen
Rikke Lystbæk Thygesen Rådgiver
Mathilde Kloster Biolog
Kæledyr:
Allergivenlige katteracer?
Kære Astma-Allergi Danmark
Vi vil gerne have kat, men har allergi i familien. Vi har læst, at nogle katteracer producerer mindre af allergenet Fel d 1 og måske er mere allergivenlige. Passer det?
Mange hilsner
Steffen
Kære Steffen
Tak for dit spørgsmål. Det er en stor beslutning at få kat, og vi forstår godt dine overvejelser med allergi i familien. Der er nogle katteracer, der muligvis producerer lidt mindre af allergenet Fel d 1, men allergi over for kat er kompliceret. Fel d 1, som findes i kattens spyt og spredes via pelsen, er blot én af flere allergifremkaldende komponenter hos katte.
De fleste med katteallergi er allergiske over for Fel d 1, men mange er også allergiske over for Fel d 4 og Fel d 7, som alle katte producerer. Fel d 4 og Fel d 7 giver øget risiko for astma. Da der i praksis ikke testes for de enkelte allergikomponenter, og det kun bruges i forskningsøjemed, er det ikke muligt at vide, hvilke komponenter man er allergisk over for. Og der er desværre ingen sikkerhed for, at en kat med lavere niveau af Fel d 1 vil mindske risikoen for allergi.
Vi hører desværre, at vores medlemmer med allergi over for kat reagerer på alle racer, men nogle kan opleve individuelle forskelle. Det bedste råd er at overveje grundigt, om I vil tage chancen, og at sørge for, at I har en plan, hvis der er nogen i familien, der ikke tåler katten. I kan eventuelt også tale med en allergilæge om risiko og muligheder.
Med venlig hilsen
Christine Munch Westergaard Rådgiver
Rikke Lystbæk Thygesen Sygeplejerske
Christine Højer Eriksen Sygeplejerske
Majbrit Høite Sygeplejerske
Christine Munch Westergaard Sygeplejerske
Juleæbleskiver, der gør nissen stolt
Julen er reddet. Her er de gluten- og mælkefri æbleskiver, der smager så godt, at selv nissen ikke vil opdage forskellen. Æbleskiverne har en klassisk smag af citron og kardemomme.
CA. 20 STK. KAN LAVES ÆGGEFRI.
Ingredienser:
5 dl ris- eller glutenfri havredrik
2 spsk. citronsaft
3 æg (find en æggefri løsning under tips)
100 g rismel
100 g hirsemel eller majsmel
50 g majsstivelse
1 spsk. sukker
½ tsk. johannesbrødkernemel
½ tsk. fintmalede loppefrøskaller
1 tsk. bagepulver
1 tsk. kardemomme
Reven skal af 1 lille økologisk citron
½ tsk. salt
1 spsk. smeltet kokosolie eller olivenolie
Kokosolie til bagning
> Sådan gør du:
• Bland væske og æg: Pisk ris- eller glutenfri havredrik og citronsaft sammen. Tilsæt æggene, og pisk godt.
• Tørre ingredienser: Bland rismel, hirsemel, majsstivelse, sukker, johannesbrødkernemel, loppefrøskaller, bagepulver, kardemomme, citronskal og salt i en skål.
• Saml dejen: Tilsæt de tørre ingredienser til væsken, og pisk, indtil dejen er ensartet. Rør den smeltede olie i.
• Hviletid: Lad dejen hvile i ca. 30 minutter, mens æbleskivejernet varmer op.
• Bagning: Smør æbleskivejernet med kokosolie. Fyld hullerne ¾ op med dej. Når dejen slipper siderne, vendes æbleskiverne med et træspyd.
• Servering: Når æbleskiverne er gyldne og gennembagte, holdes de lune, før de serveres med syltetøj og flormelis.
TIPS
Æggefri løsning: Brug 135 ml kikærtevand i stedet for æg.
Erstatning for johannesbrødkernemel: Brug 2 tsk. loppefrøskaller i stedet. Velbekomme!
Bliv en del af Tænketanken
- Dit direkte talerør som medlem
Dine behov, indspark og tanker som medlem er vigtige for os i Astma-Allergi Danmark. Derfor har vi oprettet
Astma-Allergi Danmarks Tænketank. Kom med ind i foreningens maskinrum, hvor vi vender alt fra foreningens mærkesager og kommende projekter til dine tanker og behov som medlem.
Tænketanken består af 3 årlige møder. Du modtager et gavekort på 200 kr. for hvert møde, du deltager i.
Lyder det som noget for dig?
Ansøg om en plads her
OVERVEJER DU AT
Give noget godt videre?
Vil du sikre dine arvinger en større arv med en særlig ”30% løsning”? Hvis dine arvinger arver 70% af din formue og du donerer 30% til os, betaler dine arvinger ikke bo- og tillægsboafgifter af deres andel. Løsningen kan være relevant for dig, hvis du vil betænke f.eks. søskende, niecer, fætre og kusiner eller en god ven. Samtidig får du 5.000 kr. inkl. moms i tilskud til oprettelse af testamente. Indskriver du Astma-Allergi Danmark i dit testamente, går din arv til forskning, oplysning og rådgivning til 1.5 mio. danskere med astma og allergi samt deres pårørende. Selv en lille del gør en stor forskel.
Vil du vide mere?
Kontakt Jesper Kloster Ansvarlig for fonde og arv.
E-mail: jek@astma-allergi.dk
Tlf: 43 22 16 93
DR. WARMING SAMARBEJDER MED
DR. WARMING BASISCREME
er en blødgørende og fugtbevarende fedtcreme med et fedtindhold på 92%.
Velegnet som hudpleje ved ekstrem tør og sart hud, meget tørre hænder og sprækkede hæle, psoriasis, børneeksem, atopisk eksem mm.
Den er et godt supplement ved aktiv hudbehandling med lægemidler, er langvarigt fugtighedsbevarende, og den efterlader huden blød, smidig og mindre sårbar. Virker kløestillende.
Cremen er testet på hudafdelingen på Bispebjerg Hospital.
Fås i 100 ml, 225 ml, 450 ml bøtte og 500 ml pumpe
PRODUCERET I DANMARK GENNEM MERE END 20 ÅR INDEHOLDER KUN 4 INGREDIENSER.
