BEHANDLINGSKRISEN
FORSKNING: Fremtidens sundhed: Derfor støtter vi astmaog allergiforskning
18 24
ALLERGIMÆRKNINGEN:
Lovgivningen halter: Du bør have ret til at vide, om der er parfume i dit produkt 26
SVAMPESPORER: Vilde græsplæner øger mængden af allergifremkaldende skimmelsvampesporer
Det er en daglig balancekunst at leve med astma og hverdagen kan være fuld af spørgsmål: Får jeg den rigtige medicin? Hvad skyldes min hoste? Kan jeg dyrke sport, som jeg plejer?
Til foredraget ’Kunsten at leve med astma’ får du viden, tips og redskaber til at mestre en dagligdag med astma i samarbejde med Astma-Allergi Danmark og astmaekspert Anna von Bülow.
MØD OS PÅ
ARoS i Aarhus 29. oktober kl 17.30-20.00
GL. Stand i København 31. oktober kl. 17.30-20.00
Kunstmusem Brandts i Odense 7. november kl. 17.30-20.00
Læs mere og tilmeld dig
Astma er en livslang sygdom. Den udfordrer vores evne til noget så livsnødvendigt som det at trække vejret, men påvirker i høj grad også vores sindstilstand, vores familie- og arbejdsliv og er på alle måder en uønsket følgesvend gennem
Vi ynder at fortælle hinanden, at Danmark er et land med et velfungerende sundhedssystem. Og langt hen ad vejen er det også rigtigt, men der er desværre nogle
mørke pletter, for eksempel når vi ser på behandlingen af de omkring 420.000 danskere med astma.
I foreningen oplever vi nemlig dagligt patienter berette, hvordan man både skal være tålmodig, vidende, opsøgende og ikke mindst vedholdende for at få en behandling, der virker. Og når man har fået den, at man ofte selv skal sørge for at få opfølgning, kontrol og tilpasning af medicin.
Som samfund kan vi ikke være det bekendt. Det kan og skal gøres bedre!
Vi har selvfølgelig gjort opmærksom på disse problemstillinger i vores høringssvar til udspillet fra Sundhedsstrukturkommissionen. Se eventuelt vores høringssvar på vores hjemmeside.
I den kommende sundhedsreform kommer vi til at kæmpe for en behandlingsmodel, der tilgodeser
De seneste 20 år er det blevet sværere at få udredning og behandling for allergi, især i udkantsdanmark, selvom patientgruppen vokser.
AstmaAllergi udgives af:
Astma-Allergi Danmark
Direktør Anne Holm Hansen
Universitetsparken 4
4000 Roskilde
Tlf. 43 43 59 11
Mail info@astma-allergi.dk
Web www.astma-allergi.dk
Ansvarshavende chefredaktør
Anne Holm Hansen
Redaktør Katrina Gillies Rasmussen
Mail blad@astma-allergi.dk
Tryk KLS Pure Print
Design KLS PurePrint A/S Korrektur Marie Lauritzen, Vision Editing
Annoncer
FrontMedia: Lone Gurlev
Mail lone@frontmedia.dk
sammenhængende patientforløb – altså en drejebog til både lægen og patienten for, hvornår og hvordan man skal udredes, behandles og have kontroller. Det er også afgørende, at modellen kan hjælpe danskere med astma, uanset hvor de bor og uanset deres ressourcer i hverdagen.
Det behøver ikke at koste mere eller nødvendigvis kræve store reformer af systemet, kun at vi tænker smartere og mere helhedsorienteret.
Vi er medlemmernes stemme. Vi arbejder målrettet for, at det bliver lettere og tryggere at have astma i Danmark.
Jesper Mortensen, formand
TEMA:
8 Behandlingskrisen: Vi skal have en god behandling
9 Kronik: Vi kan få en god behandling
12 Heidi kæmper for regelmæssige kontroller: Ventede to år på nødvendig opfølgning
16 Vidtstrakte ventelister: Allergiområdet mangler specialister
ARTIKLER:
18 Fremtidens sundhed: Derfor støtter foreningen astmaog allergiforskning
20 Legatmodtagerne 2024: Mød de fire forskere
Heidi Holmkvist får kun kontrol for sin astma, hvis hun selv insisterer, hvilket bekymrer hende
Tlf. 21 79 74 40
AstmaAllergi nr. 5
OKTOBER/NOVEMBER 2024
Oplag: 11.200
AstmaAllergi udkommer seks gange årligt.
Næste blad 6/2024
udkommer d. 11. december
Løssalgspris 40 kr. ISSN 1904-2027
Magasinet er trykt med vegetabilske farver i produktionen, der er certificeret ISO 14001. Licens til FSC og Svanemærke. CO₂-udledningen ved produktion af denne tryksag er neutraliseret ved at støtte klimaprojekter, der resulterer i en tilsvarende CO₂-reduktion.
22 Det handler ikke kun om adrenalininjektioner og overlevelse, når unge skal have hjælp til deres fødevareallergi
24 Lovgivningen halter: Du bør have ret til at vide, om der er parfume i dit produkt
26 Vilde græsplæner øger mængden af allergifremkaldende skimmelsvampesporer
FASTE SIDER:
4 Kort og godt
6 Siden sidst
30 Spørg Rådgivningen
32 Græskarfest – fyldt hokkaido med kødsovs til halloween
Redaktionen er afsluttet primo september 2024. Gengivelse af artikler og andet indhold må kun ske med tilladelse fra Astma-Allergi Danmark og med synlig kilde-angivelse jævnfør ophavsretslovens bestemmelser om citatret. Astma-Allergi Danmark kan ikke tage ansvar for virkning af annoncerede produkter.
Gelnegle er elsket for deres holdbarhed og glans, der giver et ekstra strejf af glamour i hverdagen. Men bag det farvestrålende udseende kan der skjule sig en sundhedsrisiko. De specielle klæbemidler, der anvendes, når man påfører gelnegle, indeholder ofte kemikalier som formaldehyd og akrylater, som kan irritere huden og forårsage allergiske reaktioner.
Især akrylater, som er hovedingrediensen i gellak, kan udgøre en risiko. Jo mere du bliver udsat for de uhærdede akrylater, jo større er risikoen for at udvikle allergi. Ifølge Videncenter for Allergi kan reaktionerne vise sig som eksem, rødme, hævelse og små blærer
Støtte og fællesskab for unge: Opdag, hvad initiativet Sygt Stærk kan tilbyde
Ingen skal føle sig alene med de tanker og følelser, sygdom og handicap bringer med sig. Derfor har Egmont Fonden valgt at starte SygtStærk. De laver events, paneldebatter, gruppeforløb og mentorordning. Alt sammen med fokus på at skabe et netværk for unge, som lever med fysisk sygdom eller handicap.
Er du ung, eller kender du en ung, der kunne have gavn af dette støttende fællesskab? Så besøg www.sygtstærk.dk for at finde ud af mere og se, om dette tilbud er noget for dig.
på fingerspidserne. I værre tilfælde kan neglene løsne sig delvist eller helt, og de kan endda blive permanent misdannede. Sympto merne kan også sprede sig til resten af hånden eller endda ansigtet.
Jeanne Duus, som er daglig leder af Videncenter for Allergi, obser verer en stigning i antallet af personer med akrylallergi.
– Vi ved ikke præcis, hvor stor risikoen er. Så skal vi vide, hvor mange der bruger det, samt have komplette tal for allergi. De tal, vi har, er toppen af isbjerget. Men vi ser flere mennesker med akryl allergi end tidligere, og det er et tiltagende problem i Europa.
Overvejer du at testamentere til Astma-Allergi Danmark?
Det kan måske lyde som noget, man kun gør, hvis man har en stor formue, men sandheden er, at alle bidrag gør en forskel. Hver krone kan hjælpe med at finansiere vigtig forskning, forbedre behandlingsmetoder og støtte dem, der lever med astma og allergi.
Så hvis du har en skilling eller to, som du gerne vil gøre noget godt med, kan du overveje at lade dem gå til en god sag. På den måde kan din arv gøre en konkret forskel og hjælpe med at sikre, at Astma-Allergi Danmark kan fortsætte det vigtige arbejde. Selv små bidrag kan skabe store forandringer.
Hvis du vil vide mere om, hvilke muligheder der er for at betænke Astma-Allergi Danmark i dit testamente, er du altid velkommen til at skrive til Jesper Kloster, som er ansvarlig for arv og testamente på jk@astma-allergi.dk eller ringe til ham på: 43 22 16 93.
mærker vi også kemiske
Allergimærket Asthma Allergy Nordic kan snart ses på dine kemiske byggematerialer. Ud over maling, som allerede kan bære vores mærke, kan produkter som lim, fugemasse og spartelmasse nu også få vores allergimærke.
Vi åbner op for denne udvidelse for at sikre, at dine byggeprojekter bliver så allergivenlige som muligt. Vi ved, at nogle byggematerialer kan indeholde stoffer, der kan være allergifremkaldende, og samtidig kan der være risiko for, at der afdampes kemiske stoffer, som kan genere, hvis man har følsomme luftveje. Derfor arbejder vi aktivt på at samarbejde med producenter, der ønsker at få deres produkter mærket af os.
Har du et byggeprodukt, du gerne vil have mærket? Så tag kontakt til din producent eller leverandør, og få dem til at kontakte os. Vi ser frem til at hjælpe dig med at gøre dine byggeprojekter mere allergivenlige.
Astma-Allergi Danmarks allergimærkning, Asthma Allergy Nordic og Den Blå Krans, godkender løbende nye produkter. Her kan du se, hvor mange ansøgninger, vi har haft igennem vores mærkningsordning, siden sidste blad udkom.
KROP:
Du har nok hørt, at Sundhedsstrukturkommissionen har fremlagt sine anbefalinger til, hvordan vores sundhedsvæsen skal udvikle sig i fremtiden. Vi har selvfølgelig haft vores egne holdninger til disse anbefalinger, og siden sidst har vi sendt vores høringssvar afsted til Sundhedsministeriet. Her er de vigtigste punkter fra vores svar.
Vi mener, at kommissionens anbefalinger tager fat på nogle vigtige problemer såsom manglen på speciallæger, manglende sammenhæng i behandlingen og de store forskelle i sundhedstilbud, afhængigt af hvor man bor. For eksempel har mennesker med astma, allergi og andre overfølsomhedssygdomme ofte svært ved at få adgang til speciallæger. Især uden for de større byer. Mange oplever lange ventetider. Det kan betyde, at sygdommen forværres, og livskvaliteten falder.
I høringssvaret argumenterer vi for, at praktiserende læger bør have mere viden og bedre udstyr til at behandle astma og allergi. Det er vigtigt, at lægerne tidligt kan opspore symptomer og give korrekt behandling. Desuden bør vi have et fælles, digitalt system,
så alle læger kan tilgå de samme oplysninger om patienternes sygdomsforløb.
Vi understreger også behovet for et tættere samarbejde mellem psykiatrien og resten af sundhedsvæsenet, da mange med overfølsomhedssygdomme også oplever psykiske udfordringer. Alvorlige sygdomme som astma og allergi kan føre til angst og depression, så det er essentielt at have en helhedsorienteret tilgang.
Forebyggelse er nøglen til et mere bære -
dygtigt sundhedsvæsen. Der skal gøres mere for at forhindre sygdomme, både gennem oplysning og ved fx at sikre en bedre organisering af allergispecialister. Desværre blev forebyggelse ikke nævnt i kommissionens rapport.
Vi mener, at tidlig opsporing og behandling af astma og allergi kan forhindre, at mange bliver alvorligt syge. Forebyggelse bør spille en central rolle i fremtidige sundhedsreformer.
Ved at investere i forebyggelse kan vi mindske symptomer og forbygge sygdomme.
Astma-Allergi Danmark deltog i et interessant og velbesøgt årsmøde i DSA (Dansk Selskab for Allergologi) d. 16. og 17. august på Hotel Koldingfjord. Astma-Allergi Danmark har fået masser af god viden med hjem i rygsækken til gavn for foreningens medlemmer. Til årsmødet offentliggjorde Astma-Allergi Danmark, hvilke projekter som har modtaget legater fra foreningens forskningsfond. Se side 20-21, hvis du er nysgerrig efter at læse mere om de fire projekter, der har modtaget penge.
Nemt & Grønt gør det nemmere end nogensinde at spise mere grønt. Med sæsonaktuelle grøntsager og vores lækre smagsgivere kan du helt enkelt lave grønnere og sundere aftensmad. Du kan med fordel bruge vores inspirerende opskrifter, som passer til 1-2 personer. Hver anden uge fremhæves nye grøntsager og smagsgivere i vores butikker og tilbudsavis. På den måde kan du nemt få idéer til nye retter med sæsonens grøntsager.
ASTMA OG ALLERGI ER FOLKESYGDOMME. Det betyder, at rigtig mange mennesker dagligt kæmper med symptomerne fra deres sygdom. Alligevel oplever mange at vente alt for længe på at få den rette behandling. Det kan forværre deres sygdom, nedsætte deres livskvalitet og føre til frustration over sundhedssystemet. Men det behøver ikke at være sådan. I Danmark har vi de nødvendige ressourcer til at forbedre situationen, og med de kommende reformer er der håb om væsentlige forbedringer.
I dette tema ser vi på de systematiske udfordringer, der er på astmaog allergiområdet. Mød eksperter, der forklarer problematikken, og hør Heidi Holmkvist fortælle, hvordan det pressede sundhedsvæsen påvirker hendes astma. Og læs, hvad vi mener, at der skal til for at løse udfordringerne.
Den kommende sundhedsreform kan bane vejen for sammenhængende og effektive behandlinger af astma og allergi. Det kræver ikke så meget og behøver ikke at være dyrt. Men vi skal tænke os om, inddrage patienterne og samarbejde med lægerne.
”MAN BLIVER EKSPERT i at gå til lægen”, ”Min læge vil ikke henvise mig til en specialist”, ”Ventelisten er meget, meget lang”, ”Jeg har opgivet at få hjælp”…
Det er en daglig kamp for mange af Astma-Allergi Danmarks medlemmer at leve med astma og allergi. I vores Rådgivning taler vi hver dag med medlemmer, der beder om råd til, hvordan de bedst kan få et behandlingsforløb, der forbedrer deres tilværelse.
Mange fortæller, at de ofte skal igennem et langt forløb hos egen læge med utilstrækkelig udredning og afprøvning af medicin uden effekt. Når eller hvis de bliver henvist, skal de igen vente i mange måneder for at få en speciallægekonsultation. Nogle steder i landet skal de vente længere end 1 år. Når de så – langt om længe - har fået en specialiseret behandling, bliver der ikke fulgt op med de nødvendige kontroller og deres medicin bliver ikke tilpasset.
Det er to skridt frem og tre tilbage, for den manglende behandling fører til forværring af sygdom, nedsat livskvalitet og udfordringer i både privat- og arbejdslivet. Og så er en ineffektiv behandling i øvrigt meget dyr, når det drejer sig om folkesygdomme med 1,5 millioner patienter.
Faktaboks: 33 procent af vores medlemmer har opgivet at få hjælp i sundhedssystemet.
Men det skal ikke være sådan. For i Danmark har vi forudsætningerne for at sikre, at patienter med astma og allergi bliver velbehandlede. Det er faktisk muligt for langt de fleste at leve uden alvorlige gener fra sin astma eller allergi. Der er mange dygtige læger.
Det viser patienttilfredshedsundersøgelser af behandlingen hos specialister. Og vi har råd til at give patienterne den bedste behandling og de bedste lægemidler. Vi skal blot tænke os godt om og organisere kompetencer, teknologi og ressourcerne lidt bedre. Det er langt fra en umulig opgave.
Heldigvis barsler beslutningstagerne med en sundhedsreform. Og Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger kan være løsningen. Astma-Allergi Danmark følger vågent med og har bidraget med høringssvar, løsningsforslag, og vi har haft mange tålmodige samtaler med politikere, regioner, læger og samarbejdspartnere.
Vi vil derfor lige benytte lejligheden til kort at fortælle, hvordan det skal gøres.
• Vi skal have flere specialister. Det gør sig især gældende på allergiområdet, hvor ventetiderne er meget lange i store dele af landet. Heldigvis tyder alt på, at foreningens mangeårige arbejde for at sikre flere fagområdeuddannede læger er ved at falde på
33
PROCENT AF VORES
MEDLEMMER HAR OPGIVET AT FÅ HJÆLP I SUNDHEDSSYSTEMET.
plads. De lange ventetider gælder desværre også for udredning og behandling af astma hos både voksne og børn.
• Patienterne skal udredes i tide. Jo længere tid man går med en ubehandlet astma, jo sværere kan det blive at opnå en god effekt af behandlingen. Vi skal derfor tidligere i gang. I flere tilfælde kan det endda give mening at tildele biologisk behandling, inden astmaen bliver for svær. Det kræver, at de praktiserende læger får et større kendskab til mulige behandlinger og har mere klare retningslinjer for, hvornår de skal henvise til en specialist.
• Vidensniveauet blandt læger skal højnes inden for astma og allergi. Det skal ske allerede på medicinstudiet, efteruddannelse og specialistuddannelse.
• Det gode patientforløb. Vi mangler en ”standardplan” for behandling af allergi og astma. Altså, en beskrivelse af de skridt som patienterne skal igennem fra opsporing til kontroller. Ellers er det kun de mest insisterende patienter, der bliver hørt.
• Patienterne har også et ansvar. Vi ved, at mange patienter finder det svært at tage deres medicin korrekt. De skal naturligvis have den nødvendige oplæring hos lægen, men det er vigtigt, at man tager kontakt til lægen, hvis medicinen ikke har den ønskede effekt og ved forværringer.
TEMA: BEHANDLINGSKRISEN
Jeg tror ikke på, at jeg var blevet kaldt ind, hvis jeg ikke selv havde kontaktet dem HEIDI HOLMKVIST
52-årige Heidi Holmkvist har astma. Og den astma kræver kontrol to gange om året. Men Heidi bliver ikke indkaldt til kontrol, hvis ikke hun selv presser på. Der endte med at gå to år, inden hun kom til en egentlig kontrol. Og det bekymrer hende.
– JEG MÆRKER MIN astma hver eneste dag. Min astma gør mit liv både tungere og sværere. Især i vintersæsonen. Min egen læge kan ikke håndtere min astma, så jeg er tilknyttet et ambulatorium, hvor jeg burde komme til kontrol to gange om året. Men jeg bliver ikke indkaldt til kontroller, forklarer Heidi Holmkvist og fortsætter:
– Der gik to år, inden jeg fik en rigtig kontrol, og det var kun, fordi jeg gentagende gange kontaktede dem, fordi jeg undrede mig over, at jeg ikke blev indkaldt. Jeg tror ikke på, at jeg var blevet kaldt ind, hvis jeg ikke selv havde kontaktet dem, men det ved jeg naturligvis ikke med sikkerhed.
Tekst: Katrina Gillies Rasmussen / Foto: Flemmig Gernyx
Ventelister og utilstrækkelig behandling
Der er mange mennesker med astma, der er trætte. De er trætte af lange ventetider. Og de er trætte af, at der ikke er nok specialister, som kan behandle deres astma. Flere oplever også, at egen læge mangler kompetencer til udredning og behandling. I Region Nordjylland har problemet vokset sig så stort, at mange ikke mener, at de kan få den nødvendige hjælp i sundhedssystemet. Og så er der mennesker som Heidi, der er sluppet igennem nåleøjet, men alligevel ikke får den behandling, som hun har brug for. – Speciallægerne og sygeplejerskerne er dygtige og enormt søde. Men de har rigtigt travlt. De kan bare ikke følge med. De fortæller også, at der er et efterslæb
Jeg tager min medicin, men kontrollen af mine lunger kan jeg ikke selv klare. Men det er pludselig blevet min opgave at løfte den opgave.
HEIDI HOLMKVIST
efter corona, som påvirker det hele. Det, som jeg er mest bange for, er jo, at det på sigt går ud over mine lunger. Jeg ved jo godt, at forværringer kan komme snigende, så det er vigtigt, at jeg løbende bliver kontrolleret. Jeg vil gerne være ordentligt behandlet, så jeg kan leve mit liv, fortæller Heidi Holmkvist.
Ventetiden på udredning og behandling af astma er flere steder i Danmark længere end seks måneder. Det står særligt slemt til i Jylland, hvor der i enkelte områder er omkring otte måneders ventetid på udredning og behandling.
Jeg føler mig besværlig
Heidi Holmkvist har haft astma, siden hun var helt lille. Hun har lært at leve med sin sygdom som sin faste følgesvend, selvom hun helst ville være fri for den. Og som hun selv siger, så har hun været hele astmamøllen igennem i løbet af sin tilværelse. Flere gange. Hun ken-
Der er ikke en overordnet regel, der dikterer, hvor ofte et menneske med astma skal gå til kontrol. Hyppigheden afhænger af sværhedsgraden af astma og graden af sygdomskontrol. Men alle astmapatienter skal som minimum tilbydes en årlig opfølgning. Nydiagnosticerede patienter, der sættes i behandling, skal gerne kontrolleres efter tre måneder og senest seks måneder efter behandlingsopstart for at sikre effekt og validere diagnosen.
Kilde: Lungemedicin.dk: Astma – Monitorering og behandling af mild til moderat astma.
der systemet, og hun kender sin astma. – Jeg har hele mit liv fået at vide, at jeg skal passe mine kontroller og tage min medicin. Jeg tager min medicin, men kontrollen af mine lunger kan jeg ikke selv klare. Men det er pludselig blevet min opgave at løfte den opgave. Jeg vil helst ikke være til besvær, så jeg forsøger at løse de udfordringer, som jeg nu en gang står med, selv. Jeg ender nogle gange med at gå med tingene for længe, fordi jeg føler mig besværlig, når jeg ringer og beder om hjælp, forklarer Heidi.
Hvad med din egen læge? Kan din egen læge hjælpe dig, når du har det skidt? – Min egen læge har alt for travlt, så
jeg kan jo ikke engang gøre noget andet. Jeg skal ses af en specialist. Jeg er blevet fulgt ret tæt det meste af mit liv. Der er en grund til, at jeg er tilknyttet ambulatoriet, så jeg vil gerne have mine kontroller. Min egen læge har bare ikke de faglige kompetencer til at hjælpe mig. Det er sindssygt skræmmende, at vi har et sundhedssystem, der er så presset. Det er vanvittigt for dårligt. Jeg føler mig svigtet af systemet. Og så må jeg da også indrømme, at jeg tænker på dem, der ikke har overskuddet eller ressourcerne til at insistere på at få den behandling, som de har brug for. Hvad sker der med dem? Ender de bare som et stykke papir i en kæmpestor bunke et sted?
Har du astma? Bliver du løbende kontrolleret? Husk, at du skal tilbydes kontrol mindst en gang om året, også selvom du ikke mærker symptomer. Går du hos egen læge, skal du selv bestille tid. Er du tilknyttet et sygehusambulatorium, skal de indkalde dig. Hvis du ikke bliver indkaldt til kontrol, er det en god idé at kontakte ambulatoriet selv. Ved kontrollen vil du formentlig få lavet en lungefunktionsundersøgelse, og lægen vil høre til din hverdag med astma, herunder eventuelle symptomer, begrænsninger og medicinforbrug. Sørg for, at lægen jævnligt kontrollerer din astma – også når du har det godt. Insistér på at blive ordentligt udredt. Udredningen er afgørende for, at du kan få den rette astmabehandling. Vil du have flere gode råd, så ring til Astma-Allergi Danmarks Rådgivning på tlf. 43434299.
De seneste 20 år har gjort det markant sværere at få udredning og behandling af allergi, alt imens patientgruppen fortsætter med at vokse. Det rammer især mennesker, der bor langt væk fra byerne.
Forestil dig, at din næse løber i månedsvis, og at du har røde, løbende øjne. Eller at du har haft en voldsom allergisk reaktion, fordi du har spist noget, du måske ikke kan tåle.
HeiseGarvey har et professorat i allergologi
Forestil dig så, at du skal vente i månedsvis på at få hjælp fra en speciallæge, og derfor bliver du måske nødt til at tage til en anden region.
Sådan ser hverdagen ud for mange mennesker med allergisymptomer i Danmark.
For i de seneste 20 år er det kun blevet sværere at få den nødvendige behandling og udredning, og imens flere og flere får allergi, bliver det stadig mere udfordrende for dem, der bor i udkantsdanmark at få den samme hjælp.
Sådan har det været, siden allergispecialet blev nedlagt i 2004, fortæller overlæge Lene Heise Garvey har et professorat i allergologi på klinikken for Allergisygdomme på Gentofte Hospital.
Hun ved præcis, hvor store konsekvenser det kan have for mennesker med allergi, at de skal vente meget længe på at få den hårdt tiltrængte hjælp:
– Hvis du har en livstruende allergi, så er ventelister en tikkende bombe.
Største og mest oversete folkesygdom
På allergiklinikken i Gentofte har de ikke længere lange ventelister, som de havde engang.
Lene Heise Garvey husker stadig, dengang patienterne nåede at få voldsomme reaktioner, som kunne føre til indlæggelse, mens de stod på venteliste. – Nogle af patienterne gik jo med en frygt for, at de kunne dø, før de fik den rette hjælp, siger hun.
Hvis du har en livstruende allergi, så er ventelister en tikkende bombe.
LENE HEISE GARVEY, professor i allergologi
Lige nu skal hospitalets afdelinger selv finde pengene, hvis de vil uddanne fagområdespecialister. Men det er en uoverkommelig opgave i lyset af gentagne besparelser på de offentlige hospitaler.
LENE HEISE GARVEY, professor i allergologi
Men rundt om i landet ser det ikke lige så optimistisk ud.
I Danmark er der en meget skæv fordeling af allergispecialister, idet der kun findes én allergiuddannet fagområdespecialist i Region Sjælland og ingen i Region Nordjylland. De to regioner har heller ikke allergicentre. Og det har selvfølgelig konsekvenser for patienterne, fortæller Lene Heise Garvey: – Det er selvfølgelig ikke alle, der har så slem en allergi, at de ligefrem frygter at dø. Men derfor bør de jo alligevel få en tilstrækkelig hjælp, understreger hun og kalder allergi for ”den største og mest oversete folkesygdom i Danmark”.
Siden 2004 er der uddannet mindre end én allergifagområdespecialist om året i hele Danmark, og mange af de
ASTMA-ALLERGI DANMARK ARBEJDER
FOR:
Styrkede uddannelser
Et øget fokus på fagområdeuddannelsen i allergologi skal sikre, at lægerne får de nødvendige kompetencer til at forebygge, opspore og behandle et bredt spektrum af allergi-sygdomme. Det samme skal gælde efteruddannelse i almen praksis.
Fokus på allergispecialister
Regionerne skal ind i kampen for at sikre et tilstrækkeligt antal allergispecialiststillinger.
Etablering af allergicentre i alle regioner
Tværfaglige allergicentre i Danmark skal være med til at udligne de store geografiske forskelle i behandlingsmuligheder, føre til mere effektive patientforløb samt fremme forskning og udvikling på området.
oprindelige allergispeciallæger er allerede godt på vej på pension. Derfor er der lige nu kun 17 fagspecialister til de omkring 1,2 millioner mennesker, der oplever allergisymptomer.
Et tal, som Lene Heise Garvey vurderer som bekymrende lavt i forhold til mængden af patienter, og hendes anbefaling er derfor, at der hurtigst muligt uddannes flere fagområdespecialister, så patienterne kan få en ordentlig behandling.
Behandling afhænger af din bopæl Selvom der generelt er sket et fald i allergispecialister over hele landet, er det især to regioner, der er særligt udsat: Nordjylland og Sjælland.
Siden 2005 er der uddannet 17 fagspecialister til voksne, men ingen af dem er endnu nået til Nordjylland. Også i Region Sjælland kæmper de med mangel på erfaring, hvor der kun er én fagområdeuddannet læge til regionens 850.000 borgere.
De to regioner har heller ikke allergicentre, hvilket de tre andre regioner i Danmark har.
Ifølge allergolog Lisbeth Venø Kruse, der tidligere har været tilknyttet Allergi og Lungesygdomme på Aalborg Universitetshospitals Afdeling for Børn og Unge, kan det manglende fokus på allergiområdet i nogle tilfælde stille borgere med astma og allergi i de to regioner dårligere.
De manglende tilbud inden for astma og allergi i regionen resulterer i, at flere skal til andre regioner for at modtage den korrekte udredning og behandling. Dette er særligt tilfældet inden for fødevareallergi, men også kompliceret astma og allergi.
Men behandling over regionsgrænserne er ikke uden risiko for patienten, fortæller Lisbeth Venø Kruse: – Hvis en patient udredes og behandles udelukkende uden for egen region, vil sygdomsforløbet og sygdommens sværhedsgrad ikke være kendt, der hvor patienten vil modtage behandling ved akut sygdom.
Ligesom Astma-Allergi Danmark håber begge læger på, at der vil komme en national indsats til gavn for landets mange mennesker med allergi.
Lene Kruse Venø er børnelæge med en ekspertuddannelse i allergologi.
I år har fire forskningsprojekter modtaget økonomisk støtte fra Astma-Allergi Danmarks forskningsfond. Men hvorfor støtter vi egentlig forskningen gennem forskningsfonden? Jo, det gør vi, fordi vi ønsker at fremme forskning og udvikling inden for astma og allergi. Og det er der mange gode årsager til.
Det er især vigtigt at forske i astma og allergi, fordi sygdommene påvirker 1,5 millioner danskere, altså en betydelig del af den danske befolkning. Astma og allergi er komplekse sygdomme. Forskning er afgørende for bedre at forstå disse sygdomme, deres årsager, og hvordan de bedst kan behandles og forebygges.
Astma kan for eksempel føre til alvorlige vejrtrækningsproblemer og i nogle tilfælde livstruende anfald, mens allergier kan medføre alt fra mild irritation til alvorlige reaktioner som anafylaktisk shock. Men det, der er fælles for sygdommene, er, at de påvirker mange menneskers hverdag betydeligt, hvad enten det er ved konstant at skulle tage medicin eller for eksempel at undgå visse fødevarer. Derfor er det vigtigt at forske i, hvordan vi kan forbedre behandlingsmulighederne, mindske symptomerne og øge livskvaliteten for dem, der lever med astma og allergi. Antallet af personer med astma og allergi er stigende på verdensplan, hvilket gør det endnu vigtigere at forstå, hvorfor disse sygdomme bliver mere udbredte, og hvordan vi bedst kan håndtere denne stigning.
– Vi har brug for flere midler til forskning inden for astma og allergi. Derfor er det vigtigt, at vi som forening arbejder for at støtte forskningen. Vi bidrager gerne til den
forskning, som ikke er støttet andre steder, fortæller Anne Holm Hansen, der er direktør i Astma-Allergi Danmark, og fortsætter:
– Men allervigtigst er det, at vi støtter den forskning, der gavner patienterne. Vi støtter bredt. Vi støtter alt fra den kliniske forskning til sygeplejeforskning. Vi vil gerne støtte den forskning, som har noget perspektiv i sig, som er til gavn for vores medlemmer.
Ved at have en forskningsfond kan Astma-Allergi Danmark målrettet bidrage til at opnå en bedre forståelse af astma og allergi, herunder udløsende faktorer og sygdomsmekanismer. Og det hjælper de medlemmer, som er berørt af sygdommene, med at håndtere deres tilstand bedre i hverdagen.
Samlet set er Astma-Allergi Danmarks forskningsfond en vigtig kilde til viden, som gavner foreningens medlemmer i fremtiden ved at tilbyde dem bedre behandling, større sygdomsforståelse – og i det hele taget bedre muligheder for at leve et sundt liv.
Vil du vide, hvilke forskningsprojekter foreningen har støttet i år? Så kig på de næste to sider, hvor du møder forskerne og får en beskrivelse af forskningsprojekterne.
Vi har talt med de fire legatmodtagere. Nu får du mulighed for at dykke ned i de fascinerende forskningsprojekter.
Læs med, og opdag, hvad der gør disse projekter unikke og lovende.
Vi er begejstret for at kunne fortælle, at vi igen i år har uddelt økonomisk støtte til banebrydende forskningsprojekter inden for vores kerneområder: astma, allergi, høfeber og eksem. Astma-Allergi Danmark har modtaget et væld af fremragende ansøgninger, og det er med stor glæde, at foreningen kan støtte forskning, der direkte kommer medlemmerne til gode.
Vi skal stille mere præcise astma
børn
– Min forskning sigter mod at præcisere astmadiagnosen hos børn i alderen tre til 12 år. Børn i denne aldersgruppe kan have svært ved at gennemføre lungefunktionsundersøgelser, hvilket ofte fører til, at diagnosen baseres på sygehistorie og behandlingseffekt. Og det kan resultere i over- eller underbehandling. Vi tester en brugervenlig lungefunktionsundersøgelse, impulsoscillometri, som kan anvendes fra treårsalderen, for at se, om den kan forudsige sygdomsforløb, behandlingsrespons og risiko for forværring over et år og under hospitalsindlæggelse. – Målet er at forbedre diagnosticeringen og tilpasse behandlingen, så vi undgår unødvendig behandling. Jeg håber, at denne metode kan hjælpe med at reducere astmaforværringer, forbedre børns livskvalitet og mindske behovet for indlæggelser.
FANNY KLARA KAROLINA KULLBERG, læge og ph.d.-studerende, Afdeling for Børn og Unge, Herlev Hospital.
– Jeg håber, at jeg med min forskning kan bremse den allergiske reaktion, inden den overhovedet finder sted. Jeg vil udvikle antistoffer, der kan binde sig til specifikke fødevareallergener og dermed forhindre en allergisk reaktion. Vi anvender de mindste kendte antigenbindende domæner, kaldet nanobodies, i udviklingen af antistofferne. Nanobodies kan binde til fødevareallergener, så allergenerne ikke binder til IgE, hvilket potentielt kan blokere den allergiske reaktion.
– Jeg forventer, at projektet kan bidrage med ny viden og nye perspektiver inden for allergenspecifik immunterapi. På længere sigt ser jeg projektet som et skridt mod nye behandlingsmuligheder for allergi og en dybere forståelse af allergiske reaktioner.
ANNE-SOFIE RAVN BALLEGAARD, postdoc (cand.polyt., ph.d.) ved Aarhus Universitet i forskningsgruppen for Immunologisk Bioteknologi.
Hvordan påvirker en atopisk eksem-diagnose
– Vi vil gerne undersøge, om en atopisk eksem-diagnose kan føre til udfordringer før og under en graviditet. Projektet skal se på eventuelle vanskeligheder med familieplanlægning, fertilitet og komplikationer under graviditet og fødsel for patienter med atopisk eksem. Det vil vi gøre gennem et spørgeskemaog registerstudie.
– Jeg håber, at vores studier kan kaste lys over de personlige og samfundsmæssige konsekvenser, som patienter med atopisk eksem kan opleve ved familieforøgelse. Målet er at øge opmærksomheden på området og bidrage til bedre støtte, rådgivning og behandling. Desuden håber jeg, at vores studier kan danne grundlag for fremtidig forskning i de mulige underliggende sygdomsmekanismer, der kan påvirke graviditeten hos patienter med atopisk eksem.
LINE BROK NØRRESLET, reservelæge på Hudafdeling I og Allergicentret på Odense Universitetshospital. Ph.d. fra Københavns Universitet og hudafdelingen på Bispebjerg Hospital.
Allergi må ikke bremse en kræftbehandling
– De fleste mennesker tåler kræftmedicin, men nogle patienter oplever desværre allergiske reaktioner, der kan få dem til at stoppe behandlingen. Vi har undersøgt, hvordan disse allergier påvirker kræftpatienter, og hvor mange der må opgive deres behandling på grund af allergi. Vores metode, toleransinduktion, gør det muligt for patienter at tåle den kræftmedicin, som de er allergiske over for, hvilket har givet dem mulighed for at fortsætte med behandlinger, der ellers ville være opgivet. – Støtten fra Astma-Allergi Danmarks forskningsfond har været essentiel for at forlænge projektet med tre måneder og sikre, at vi kan fortsætte med den specialiserede allergibehandling. Nu er toleransinduktion en fast del af vores behandlingstilbud på Allergicentret ved Odense Universitetshospital, og vi håber, at vi snart kan tilbyde denne behandling i hele Danmark.
TRINE HOLM RASMUSSEN, læge og ph.d.-studerende. Arbejder på Allergicentret på Odense Universitetshospital.
Astma-Allergi Danmarks forskningsfond støttede i 2022 en todagescamp for unge med fødevareallergi. Campen hjalp forskere med at forstå unges udfordringer med fødevareallergi, men bidrog også til, at de unge deltagere følte sig set og støttet af hinanden.
Forskning viser, at angst, spiseforstyrrelser og social isolation er noget af det, som fylder hos unge med fødevareallergi – mere end hos deres jævnaldrende.
Det var netop det, der affødte en nysgerrighed hos ph.d.-studerende Britt Egmose og hendes kolleger på Forskningsenhed for DermatoVenerologi og Allergi på Syddansk Universitet i Odense. De ville vide, hvad det egentlig var, der gjorde livet så svært for de unge med fødevareallergi.
Selvfølgelig i håbet om, at klinikken ville kunne hjælpe dem bedre i fremtiden.
– Vi vil rigtigt gerne have de unges perspektiver i spil, for vi har brug for at vide, hvad der egentlig foregår i dem, og hvilken betydning det har for deres behandling, lyder det fra Britt Egmose.
Camp med fokus på psyken
Når unge med fødevareallergi bliver behandlet i systemet, er fokus ofte mere på at undgå en anafylaktisk reaktion end på deres sociale og følelsesmæssige velbefindende, fortæller Britt Egmose.
Men de psykiske aspekter spiller en afgørende rolle, når det kommer til fødevareallergi.
Derfor besluttede hun sig for at afholde en todagescamp nær Odense med hjælp fra AstmaAllergi Danmarks forskningsfond, hvor 10 unge mellem 18 og 23 år mødtes for at dele deres erfaringer og viden om fødevareallergi med forskerne og hinanden.
En af dem er 22-årige Christian Hartvig Petersen, der har en livstruende nødde- og peanutallergi.
– På sygehuset får man en masse viden om allergener, men det er meget objektivt og fornuftigt. Lægerne har jo ikke selv svær allergi, så de kender ikke de psykiske og følelsesmæssige dele, siger han.
Campen var egentlig ikke noget, den 22-årige tandlægestuderende havde tænkt, han manglede. Men det endte med at blive en rigtigt god oplevelse, og selvom Christian Hartvig Petersen stadig kan blive nervøs i nye situationer, hvor der serveres mad, så har mødet med de andre unge givet ham ny indsigt.
– Jeg lærte, hvor vigtigt det er at udfordre grænsen – forsvarligt selvfølgelig – for ikke at ende i en situation, hvor min allergi bliver hæmmende for mine muligheder for at indgå i sociale relationer.
For ifølge Christian Hartvig Petersen kan det være grænseoverskridende at spise i uvante omgivelser, men det var positivt for ham at møde andre mennesker, der havde det ligesom ham selv. Han oplevede, at de kunne spejle sig i hinanden.
Det blev også en af hovedkonklusionerne på den rapport, Britt Egmose har skrevet efterfølgende:
– Det blev tydeligt for os, hvor meget det betød for dem, at de mødte andre, som de kunne spejle sig i, som de kunne lære af. For mange gik og følte sig helt alene med deres livstruende allergi.
Ny tilgang til unge i Odenseklinikken takket være Astma-Allergi Danmarks støtte Ifølge forskeren har Astma-Allergi Danmarks forskningspulje været med til at sikre projektets tilblivelse, og resultaterne herfra har bidraget til en forandring i klinikken i Odense: – De nye indsigter har gjort, at vi håndterer de unge på en ny måde. Vi er blevet bedre til at hjælpe dem med overgangen fra barn til voksen, og det store ansvar, som pludselig hviler på deres skuldre, siger hun.
Planen for Britt Egmose og klinikken i Odense er, at de fortsat vil imødekomme de unges hverdagsbehov – både det praktiske og følelsesmæssige – i klinikken, og derudover vil de på den lange bane prøve at arbejde på at lave støttegrupper for unge, hvor de kan få lov til at spejle sig i andre i lignende situationer.
AstmaAllergi Danmarks forskningsfond uddeler legater og økonomisk støtte til forskningsprojekter og videnskabelige initiativer inden for foreningens sygdomsområder. Fonden er en vigtig indsats for forskning i fremtidens behandling af astma og allergi.
Du står i Matas og kigger på en shampoo. Du vender shampooen om og kigger på deklarationen. Der står hverken ”parfum” eller ”aroma”. Det må betyde, at der ikke er parfume i produktet, ikke? Sådan forholder det sig desværre ikke. Der kan nemlig sagtens være parfume i et produkt, selvom det ikke står deklareret.
Producenterne skal nemlig kun angive ordet ”parfum” eller ”aroma” i deklarationen på hudpleje- og kosmetikprodukter, hvis den duftende ingrediens er tilsat for at tilføre produktet duft. Hvis parfumen er tilsat af en anden årsag, for eksempel som konserveringsmiddel eller som en del af en naturlig ingrediens, er det ikke et krav, at producenterne skriver hverken ”parfum” eller ”aroma” i deklarationen.
Produkter kan sagtens indeholde parfume, selvom det ikke står i deklarationen. Hvis du vil være sikker på at undgå parfume i dine produkter, så køb et produkt, der bærer allergimærket Asthma Allergy Nordic. →
Så hvorfor går vi ikke forrest? Det danske økologimærke stiller strengere krav, end det europæiske økologimærke gør. Vi kunne gøre det samme her.
VICTORIA VELÁSQUEZ, ENHEDSLISTEN
... alle duftstoffer – også fra naturlige kilder såsom æteriske olier eller blomster og planter – kan give allergi? Faktisk er den hyppigste årsag til parfumeallergi naturlige ekstrakter. Man kan godt være allergisk over for nogle parfumestoffer og ikke andre. Man regner med, at mindst fem procent af befolkningen har parfumeallergi.
Kilde: Videncenter for Allergi.
Den bedste måde at sikre dig, at du køber et produkt uden parfume, er at vælge et produkt, der bærer allergimærket Asthma Allergy Nordic. På den måde undgår du parfume, uanset hvilken rolle parfumen spiller i produktet.
Astma-Allergi Danmark tillader nemlig aldrig parfume.
Astma-Allergi Danmark mener, at alle bør have adgang til information om, hvorvidt et produkt indeholder parfume eller ej. Ingen skal være i tvivl om, hvad de køber, uanset hvorfor parfumestoffet er i produktet. Gennemsigtighed er en nødvendighed for at sikre, at vi alle sammen kan træffe informerede valg.
Enhedslisten:
Lovgivningen er ikke god nok Medlem af Folketinget Victoria Velásquez (EL) mener ikke, at lovgivningen på området er god nok. Hun så gerne, at man altid kunne se, om der var parfume i et produkt eller ej. Derfor spurgte hun miljøminister og minister for ligestilling Magnus Heunicke (S) om problematikken tidligere i år.
Victoria Velásquez stillede spørgsmålet til ministeren efter at have været i tæt dialog med Astma-Allergi Danmark om problemstillingen.
Hun spurgte, om miljøministeren vil tage initiativ til, at det bliver lovpligtigt for producenter af hudpleje- og kosmetikprodukter at deklarere parfumestoffer med ordet ”parfum” eller ”aroma”, uanset hvad baggrunden er for, at de er tilsat i et produkt.
– Jeg stillede spørgsmålet, fordi når folk handler, så kan der være meget andet, der fylder. Det er et stort ansvar at lægge på den enkelte, at de skal kunne gennemskue, om der er parfume i et produkt eller ej. Især
når du ikke engang kan se det på deklarationen. Der er i dag flere og flere mennesker, der er opmærksomme på, hvad produkter indeholder, så det skal bare være klart, hvad et produkt indeholder. Den eneste mulighed for at være sikker på, at man køber parfumefrit i dag, er jo at kigge efter allergimærket Asthma Allergy Nordic, fortæller Velásquez.
Hvorfor går vi ikke forrest?
Miljø- og ligestillingsminister Magnus Heunicke svarede Victoria Velásquez, at reglerne for kosmetiske produkter er totalharmoniserede i EU. Ændringer i lovgivningen på området sker derfor kun på EU-plan. Men han understregede, at man fra dansk side mener, at kosmetiske produkter, der indeholder parfumestoffer, bør mærkes med ordet ”parfum” eller ”aroma”, uagtet med hvilken hensigt stoffet er tilsat det kosmetiske produkt. Den forklaring har Velásquez det lidt blandet omkring. – Altså, jeg vil sige, at hvis jeg tager
den positive kasket på, så er der jo en dør, der bliver holdt åben her. Og så er det vigtigt, at vi arbejder i EU, så vi får ændret reglerne i mange lande. Men vi ved alle sammen godt, at når man forsøger at ændre noget i EU, så tager det rigtigt lang tid, forklarer Velásquez og fortsætter: – Så hvorfor går vi ikke forrest? Det danske økologimærke stiller strengere krav, end det europæiske økologimærke gør. Vi kunne gøre det samme her. Vi er nødt til at arbejde i begge spor. Jeg bliver ærgerlig, når jeg læser det her svar, fordi det europæiske arbejde ikke må blive en sovepude eller bremseklods. Det burde ikke være en undskyldning for ikke at gøre noget herhjemme. Det, som vi kan bruge svaret fra Miljø- og ligestillingsminister til nu, er, at vi kan tage det med til relevante forhandlinger og bruge det som en løftestang. Men jeg synes også godt, at man kan se det som en opfordring til samfundet og erhvervsdrivende om at skrive det på, hvis de tilsætter parfumestoffer.
HVAD ER PARFUMEALLERGI?
For nogle vil parfume udløse en parfumeallergi, som giver udslæt, rødme, hævelser eller sår. Andre vil ikke blive påvirket af produkter med parfume i. Udfordringen er, at vi ikke på forhånd ved, hvem der ender med at få parfumeallergi. Det ved vi først, når det er for sent. Og hvis du først har parfumeallergi, så er det for livet.
Et nyt studie viser, at græsplæner, der bliver overladt til selv, skaber grobund for skimmelsvampesporer. Det kan forårsage allergier hos mennesker, der lever i nærheden. Ifølge AstmaAllergi Danmark er det endnu en god grund til at fremme allergivenlig beplantning i landets by- og boligområder til gavn for landets en million danskere med pollenallergi.
Det er en udbredt trend i hele Danmark at lade græsset stå i par ker, vejsiderabatter og bo ligområder. Det er billigt at vedligeholde for kommuner og boligforeninger, og mange tror fejlagtigt, at det fremmer biodiversiteten.
Nu viser et nyt studie, at det høje græs ikke kun er et problem for personer med græspollenallergi, men også er en udfordring for dem med allergi over for skimmelsvampesporer.
Studiet viser nemlig, at når græsset får lov til at vokse frit uden at blive slået, kan det øge mængden af allergifremkaldende svampesporer fra blandt andet Alternaria.
– Det har været vigtigt at undersøge svampesporerne i uslåede græsområder, fordi vi derigennem bedre kan forstå deres udbredelse og i sidste ende de potentielle sundhedsrisici, det kan medføre, siger han.
Misforstået vildskab
I takt med at pollensæsonerne bliver længere og mere intense, stiger antallet af danskere, der udvikler pollenallergi. Det betyder flere symptomer og mere sygdom. Pollenallergi kan give høfeber og astma, der er alvorlige kroniske sygdomme. Samtidig koster det dyrt i statskassen på grund af udgifter til medicin og nedsat arbejdsevne..
– Når græsset får lov til at vokse og dø på naturlig vis, kan det skabe et miljø, hvor svampesporer har bedre betingelser for at blive frigivet og spredt i luften. Dette øger potentialet for eksponering for svampesporer i omgivelserne, siger Carsten Ambelas Skjøth.
Han er professor ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet og er sammen med forskere fra Worcester og Lakeside i England i gang med at undersøge dette til bunds. Deres mål er at finde ud af, hvad der egentlig sker, når man lader græsset gro ”vildt med vilje” – uden nogen indblanding fra hverken plæneklipper eller håndskubber.
– Vi bliver nødt til at tænke os bedre om, når vi indretter vores byer og boligområder. De besparelser, man opnår ved ikke at vedligeholde vores grønne områder, taber man med længder i sundhedsudgifter. Og det er vel kommunernes primære opgave at passe på borgerne, der hvor de bor, siger direktør i Astma-Allergi Danmark Anne Holm Hansen.
Hun bakkes op af Carsten Ambelas Skjøth, der foreslår, at man undgår at lade græsarealer stå uplejede. Han anbefaler, at hvis der endelig skal være uslåede græsarealer, så skal de placeres væk fra boligområder, da skimmelsvampesporer optræder lokalt, og det vil derfor kun øge risikoen for allergiske reaktioner hos beboerne, lyder det fra forskeren.
Hvis du har mistanke om, at du har allergi over for svampesporer, bør du kontakte din læge for udredning og behandling.
Symptomerne kan komme til udtryk med astmasymptomer som for eksempel åndenød, hoste og pibende vejrtrækning eller som høfeber med kløende, våde øjne, tilstoppet næse og nys.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Astma-Allergi Danmarks rådgivning på tlf. 43 43 42 99.
Vi er til for dig
Du kan ringe til os mandag: 9-12, tirsdag: 9-12 og 13-15, onsdag: 9-12 og 16-18, torsdag: 9-12 og 13-15, fredag: 9-12 på 43 43 42 99. Det er gratis og gælder for alle. Er du medlem, kan du også bruge vores medlemsrådgivning. Skriv til os via www.astma-allergi.dk/medlemsraadgivning – så svarer vi dig inden for få dage.
Indeklima:
Skal man lufte ud
hele dagen? Eller er gennemtræk bedre?
Hej med jer i Rådgivningen
Først og fremmest tak for en god brevkasse. Vi har en lille diskussion herhjemme om, hvad der mon er bedst for at holde indeklimaet og luften god i vores hus. Skal man lade et vindue stå på klem i mange timer, eller skal man hellere lufte ud med gennemtræk og lukke igen? Jeg tænker særligt på vores soveværelse. Kan I sige os, hvad der er det bedste?
Hilsen
Liselotte og Henrik
Kære Liselotte og Henrik
Tak for jeres gode spørgsmål om, hvordan I bedst får et godt indeklima i jeres hus. Her er nogle råd, der forhåbentlig kan hjælpe jer. Vi anbefaler at lufte ud med gennemtræk i 5-10 minutter tre gange dagligt. Denne metode sikrer, at luften i boligen hurtigt bliver skiftet ud, hvilket fjerner ophobede partikler og fugt. Og der er også nogle gode tidspunkter at lufte ud på.
Vi anbefaler:
• Om morgenen: Luft ud om morgenen for at fjerne CO2 og fugt, der har samlet sig om natten.
• Ved madlavning: Luft ud efter madlavning, da stegning og mados tilføjer partikler og vanddamp til luften.
• Inden sengetid: Luft ud inden sengetid for at starte natten med frisk luft.
Det er også en god idé at lufte ud efter bad og gulvvask for at reducere fugt i jeres hjem. Men hvorfor ikke lade vinduer stå åbne hele dagen? Jo, at lade et vindue stå åbent i mange timer kan medføre, at bygningsdele bliver afkølet, især om vinteren. Dette kan føre til faldende rumtemperaturer og højere luftfugtighed, som i sidste ende kan føre til skimmelsvamp og trivsel for husstøvmider.
Jeg håber, dette hjælper jer med at få en bedre forståelse af, hvordan I bedst holder indeklimaet sundt.
Mange hilsner
Rikke Lystbæk Thygesen
Rådgiver
Kære rådgivere
Jeg har en teenagesøn, som desværre har haft atopisk eksem, siden han var lille. Han er ikke vokset fra det. Han er hårdt ramt af eksem i både ansigtet og på halsen, og lægen siger, at det er skæleksem. Lige nu bruger han en hormonsalve, men den er ret fedtet. Findes der slet ikke andre muligheder? Lægen nævnte en shampoo, men er det mon effektivt?
På forhånd tak for hjælpen.
Hilsen Thomas
Kære Thomas
Atopisk eksem og biologisk medicin: Hvordan
Hej rådgivere
Jeg har et spørgsmål vedrørende atopisk eksem og biologisk medicin. Har I mon erfaring med biologisk medicin til atopisk eksem? Jeg får lige nu tabletbehandling, men den er ikke tilstrækkelig, og lægerne overvejer nu biologisk medicin.
Hvordan påvirker biologisk medicin immunforsvaret?
Er der større risiko for infektioner eller vira?
Hilsen Gitte
Kære Gitte
Tak for dit gode spørgsmål. Biologisk medicin til atopisk eksem virker ved at målrette og dæmpe en overaktiv del af immunforsvaret, hvilket kan reducere både eksem og kløe. Denne type medicin kan overvejes, hvis du har moderat til svær atopisk eksem, og andre behandlinger ikke har været tilstrækkelige eller har givet for mange bivirkninger. Det er en hudlæge på hospitalet, der beslutter, om du kan få tilbudt denne behandling.
De mest almindelige bivirkninger af biologisk medicin er tørre, røde og kløende øjne samt forkølelsessår på læber og hud. Selvom biologisk medicin kan øge risikoen for forkølelsessår, er der ikke registreret en generelt øget risiko for infektioner.
Det kan være en god ide at skrive alle de spørgsmål, som du har omkring eksem og behandling, ned. Det kan forhåbentlig hjælpe dig, så du får stillet alle relevante spørgsmål til din næste konsultation hos hudlægen.
Tak for din henvendelse til Astma-Allergi Danmark. Vi er kede af at høre, at din søn er hårdt ramt af eksem. Skæleksem skyldes ofte en reaktion på en naturligt forekommende svamp i hårbunden. En shampoo med svampemiddel kan ikke helbrede skæleksem, men den kan hjælpe med at holde eksemet i skak ved regelmæssig brug. For mere information om hudinfektioner, herunder svampeinfektioner, kan du læse her: De effektive svampeshampooer kræver ofte recept, så det kan være en god idé at tale med lægen om dette. Du kan også spørge lægen om alternative cremer, som måske er mindre fedtede end salver.
Ud over den behandling, lægen måtte ordinere, anbefaler vi, at din søn bruger en fugtighedscreme i ansigtet for at bevare hudbarrieren. Vælg produkter med Astma-Allergi Danmarks allergimærke for at minimere risikoen for hudallergi.
Jeg håber, dette hjælper.
Mange hilsner
Christine Munch Westergaard Rådgiver
Held og lykke med det hele.
Mange hilsner
Christine Højer Eriksen Rådgiver
Halloween er her, og græskarret er klar til at shine! Fyld dit hokkaidogræskar med lækker kødsovs, og rist kernerne til en sprød græskarsnack.
Hokkaidogræskarret – den lille, charmerende slægtning til det store halloweengræskar – er perfekt til denne ret.
FYLDT HOKKAIDOGRÆSKAR MED KØDSOVS
UDEN MÆLK, HVEDE, GLUTEN OG ÆG (OG SPØGELSER)
Ingredienser
1 hokkaidogræskar (den lille, søde type)
1 spsk. olivenolie
1 ½ tsk. paprika
2 tsk. tørret oregano
1 løg, hakket
3 fed hvidløg, hakket
400 g hakket oksekød eller kylling
4 gulerødder, revne
½ rød chili (valgfri)
1 dåse tomatpuré
1 tsk. salt
½ tsk. peber
½ terning grøntsagsbouillon
Til ris:
300 g fuldkornsris
7 dl vand
1 tsk. salt
> Fremgangsmåde:
• Forbered græskarret: Forvarm ovnen til 200 grader varmluft. Skær toppen af græskarret, og skrab kernerne ud. Bag i 30 minutter.
• Lav kødsovsen: Steg løg og hvidløg i olivenolie, tilsæt paprika, oregano og hakket kød. Når kødet er brunet, tilsættes gulerødder, chili, tomatpuré, salt, peber og bouillon. Simr i 10 minutter.
• Kog risene: Bring vandet i kog, tilsæt ris og salt, og kog efter pakkens anvisning. Lad dem trække i 10 minutter.
• Fyld græskarret: Tag græskarret ud af ovnen, fyld det med kødsovs, og sæt toppen på igen. Bag i yderligere 10-15 minutter, indtil græskarkødet er mørt.
• Server: Skær græskarret i portioner, og server med risene. Din halloweenfejring er nu både smagfuld og festlig!
RISTEDE GRÆSKARKERNER FRA HOKKAIDOGRÆSKAR
• Forvarm ovnen til 200 grader varmluft.
• Skrab kernerne ud af hokkaidogræskarret, og fjern græskarkødet. Du kan bruge en salatslynge til at hjælpe med at rense dem.
• Tør græskarkernerne grundigt med et rent viskestykke, og spred dem ud på en bageplade dækket med bagepapir.
• Vend kernerne med lidt olivenolie og et drys salt. For ekstra smag kan du tilsætte krydderier som paprika eller andre krydderier efter smag.
• Bag græskarkernerne i ovnen i cirka 20 minutter, eller indtil de er let gyldne, sprøde og dufter lækkert. Husk at vende dem et par gange undervejs for en jævn ristning.
• Lad kernerne køle af
Skal din arv gøre en konkret forskel for de 1.500.000 danskere, som lever med astma, ellergi og eksem?
SCAN QR-KODEN OG LÆS MERE
Allergivenlige dyner/puder
Husstøvmidebetræk, lagner og sengetøj
Madrasser, topmadrasser og rullemadrasser
Luftrensere og støvsugere med HEPA filter
Hårpleje, håndklæder og næsesprays
Affugtere, befugtere.
Bedre indeklima
Hej, jeg hedder Kristina og er stifter af Astma Allergi Shoppen. Min søn er multiallergiker, har astma og eksem. Vi har gjort os umage med at finde de bedste produkter til dig, så du kan minimere dine symptomer. Ring eller skriv til os - vi hjælper gerne med at finde det helt rigtige til dig.
kristina@astmaallergishoppen.dk
