GunAction #3, Mar. 2023

ACTION GUN

INDHOLD

MIDTBANE MAESTRO

På

GUN ACTION nr. 3 - Marts 2023

Redaktør: Thomas Ballegaard. Redaktionsgruppe: Lars Jacobsen, Peter Heller Lützen og Jakob Hassing Pedersen. Foto: Stuart McFarlane, David Price - Arsenal FC

Journalistik: Thomas Ballegaard, Lars Jacobsen, Peter Heller Lützen, Ole Olsson, Mette Munk Nielsen, Jakob Hassing Pedersen, Anders Højby Nielsen, Christian H. Stenrøjl, Martin Müller Nissen, Claus Heidemann, Tom James, Nikoline Dahl og Louise Lorz Iversen.

Design og layout: BUCHS.DK - Lars Jacobsen · Tryk: BUCHS.DK · Oplag: 2.800 stk. · Distribution: Porto Partner

Arsenal Denmark: Grundlagt 28/1 1991 · Website: www.arsenal.dk · Præsident: Tony Adams.

Æresmedlemmer: Thierry Henry, Sammy Nelson, John "Faxe" Jensen. Arsenal Denmark Bankkonto: 0996-0006221866

UNISPORT, VIMMELSKAFTET 42, KØBENHAVN K

10% rabat til alle medlemmer ved køb af Arsenal spillertøj. Gælder kun ved personligt fremmøde i butikken. Fremvis medlemskort.

MM SPORT, RANDERS

10% rabat til alle medlemmer ved køb af Arsenal merchandise på www.mmsport.dk. Oplys medlemsnummer.

BOSHOP, RISSKOV

20% rabat på alle ikke nedsatte varer. Ved henvendelse på mail eller i butik bedes medlemsnummer oplyst, så får man tildelt en rabatkode. Tilbuddet gælder ikke, hvis der vælges rentefri finansiering.

IRON & INK TATOO

25% på alle Arsenal relaterede tatoveringer. Kontakt Iron & Ink Tatoo i Vejle eller København eller brug kontaktformularen på www.ironinktatoo.dk.

LONDON PUB, BOULEVARDEN 7, AALBORG

20% rabat på alle øl til Arsenal fans fra en time før kampstart til en time efter kampens slutning.

BARRY’S PUB, MIDDELGADE 14, RANDERS

Som Arsenal Denmark medlem får du fadøl til kr. 20,-, når Arsenal er på skærmen. Barry’s Pub viser ALLE Arsenals kampe.

CAFÉ DAN TURÈLL, STORE REGNEGADE 3, KØBENHAVN

Medlemmer af Arsenal Denmark får 50 % på fadøl mandag-onsdag samt på kampdage ved fremvisning af medlemskort – eller hvis iført Arsenal trøje.

POOL-PUB, RENTEMESTERVEJ 67D, KØBENHAVN NV

Når Arsenal spiller, er den første fadøl gratis, og der gives et gratis shot, når Arsenal scorer. Dette gælder kun ved fremvisning af gyldigt medlemskort. Der tilbydes desuden gratis pool i 60 min. før og efter kampstart.

Målsætningen om en CL plads er allerede i hus, men hvor langt kan The Gunners trække den?

KAN ARSENAL FASTHOLDE MOMENTUM?

Selvom Arsenal fortsætter med at imponere i denne fantastiske sæson, har Arteta’s tropper fået armene ned og følt på deres kroppe, at alt kan ske, hvis man mister fokus og koncentration. Surprise…? Ikke rigtigt. Helt som forventet.

Formdyk og nedture i løbet af sæsonen er selvfølgelig ikke ukendt for en professionel fodboldspiller, men Arsenals mange unge spillere har aldrig gennemlevet den nuværende udvikling som hold og trup, og den er et naturlig skridt i deres modningsproces.

Alt dette er old news hos favoritterne fra Manchester City, som med deres stjernebesatte trup har befundet sig i verdenseliten i mange år. De ved, at der kommer sten på vejen i en lang sæson, men de ved også, hvornår spillerne og holdet skal kulminere – og klubbens stab ved, hvordan man får det til at ske. Hos Manchester City får man ikke gummiben, når den afgørende fase sætter ind, og det er lige nøjagtigt derfor, at undertegnede stadig betragter Abu Dhabi North som klare favoritter til atter at hjemtage Premier League titlen.

Alvorlige anklager mod Man. City

De nylige anklager fra det engelske fodboldforbund for urent finansielt trav mod Manchester City kan næppe få Guardiola & co. til at ryste på hænderne på den korte bane. Holder beskyldningerne vand, vil Manchester City sandsynligvis imødese en betydelig straf med pointfratagelse og muligvis tvangsnedrykning. Det sker dog næppe før til næste sæson – tidligst, for der er ingen tvivl om, at hær af verdens dygtigste advokater vil gøre, hvad de kan for at forhale sagen og tilbagevise anklagerne, men man lister næppe

over hundrede alvorlige anklager op, uden at der kommer noget ud af anstrengelserne.

Manchester United banker på

Mens Manchester City er den åbenlyse rival i kampen om Premier League titlen, så banker en ny trussel fra Manchester på døren. De Røde Djævle har genfundet melodien med Erik ten Hag ved roret, og efter Ronaldos exit i forbindelse med VM så har Marcus Rashford og resten af Manchester United været flyvende.

Udviklingen minder lidt om, hvad der skete, da Arteta kom til Arsenal i 2019. Dengang høstede The Gunners sølvtøj i Arteta’s første sæson, og det samme er allerede sket for ten Hag i Manchester United, der netop overvandt Newcastle i Carabao Cup finalen.

Vanviddet på Stamford Bridge

Mens vi holder godt øje med de to Manchester klubber, så behøver vi ikke spekulere dybere over Chelsea, som ellers var udpeget som Dark Horse i topstriden til denne sæson. Det kører ikke for Graham Potter & Co., og Chelsea er gået totalt i stå på en aktuel 10. plads. Potter er næppe kaptajn på Broen, når næste sæson går i gang, og dermed er klubben lige nøjagtigt nået ingen steder siden Abramovich æraen.

Chelsea investerede ellers svimlende 2.5 mia. kr. i vinterens transfervindue og nåede derpå op på over 4 mia. kr. i spillerindkøb i denne

„

Organisationen sprudler, og der er indført en lang række gode tiltag for at binde fans og klub tættere sammen. …

sæson. Det er jo vanvittige summer, og selvom klubbens nye amerikanske ejer Todd Boehly hævder, at han har indført finansiel nytænkning i sin investeringsstrategi, så vil det ikke forbløffe, hvis transferorgiet gemmer på flere hemmeligheder, end Chelsea har lyst til at dele.

Uanset hvad, så er det vanvid, og hvad der får talentfulde og ambitiøse spillere til at vælge den vogn, er uforståeligt. De når jo næppe at blive indspillet på holdet, før der er indkøbt en ny stjerne til deres plads.

Arteta fortsætter sin opbygning

Hos Arsenal er det tydeligt, hvad Arteta og resten af klubben

ønsker at bygge op. Hér råder anderledes fornuft. Spillestilen er klart inspireret af fodboldstilen hos Arteta’s spanske læremester Guardiola, og dét kan vi som Arsenal fans ikke være utilfredse med. Spillestilen er knapt så ideologisk og

blåøjet, som Arsene Wengers i hans seneste år i klubben. Der lægges mere vægt på målmand og forsvar, men underholdningsværdien og æstetikken er den samme.

I de seneste 15 år har stemningen på lægterne i Arsenal næppe været bedre end i øjeblikket, og klubbens direktør Vinai Venkatesham glædede sig på det seneste bestyrelsesmøde over, at den dybe skepsis og mistro fra Super League perioden er ryddet af vejen. Organisationen sprudler, og der er indført en lang række gode tiltag for at binde fans og klub tættere sammen.

Vi skal som Arsenal supportere være glade for, at vi støtter en klub med gode, sunde idealer. Vi skal også glæde os over, at vi har talentfulde og visionære ledere – både på sidelinjen og på direktionsgangen. Lad os se, hvor langt de kan bringe os i denne sæson… //

GYSER AFSLUTNING

GUARDIOLA VS ARTETA CITY VS ARSENAL

Kan den gode elev med sine unge væbnere overgå den rige overmagt? Har Pep Frankenstein i virkeligheden pustet liv i en Playmobil-figur, som nu kommer tilbage og hævner den vanvittige videnskabsmand? Der er i hvert fald stof til en god gang gys og gothic horror i forårets run in. Hæng på, så længe du tør!

PILEN PEGER OPAD

Stort set alle i GunActions panel har opgraderet deres forventninger siden september.

Optimismen blomstrer således og der er lagt op til en nervepirrende sæsonafslutning.

Vi er på en opadgående kurve, men ender det med en førsteplads? Hvis vi ser tilbage på panelets spådomme de seneste to år, er tendensen klar. Sidste sæson gik panelet fra en ottende- til en femteplads. Indeværende sæson åbnede de med en tredjeplads, som nu får endnu et nøk opad. Gennemsnittet siger nu 1,8, og den hyppigste placering er en andenplads.

Halvdelen af paneldeltagerne peger på en placering som nummer to. Så pilen peger opad, og hele fire paneldeltagere er parate til at gå hele vejen og spå mesterskabet til Nordlondon. Havde vi spurgt efter sejrene over Spurs og United, havde endnu flere nok delt den vurdering.

Uberettiget frygt

I september var der ingen i panelet, der troede på en førsteplads. Alle sagde to, tre eller fire. Nu ligger ni ud af ti på en førsteeller andenplads, mens ingen længere tror på tredjepladsen. Kun en enkelt spejder ikke efter medaljer i år.

I efteråret var mange nervøse for VM og udsigten til at få et godt flow slået i stykker. Den frygt viste sig helt uberettiget. Faktisk kom Arsenal meget stærkt tilbage i december, mens vi måske endnu ikke har set de langsigtede konsekvenser af VM. Det meget tætpakkede forårsprogram kan blive en stor mundfuld for Arsenals relativt tyndt besatte trup. Arteta har fundet en foretrukken start-11’er, som han ikke frivilligt piller for meget ved. Men det kan han komme til, når de europæiske kampe vender tilbage.

Stemning og erfaring i fokus

Derfor pegede vi også i efteråret på, at ikke-startere som Lokonga, Vieira, Mar-

quinhos, Nketiah og Smith-Rowe kunne vise sig at blive afgørende. Det gjorde de ikke rigtig, men vi ved i hvert i hvert fald nu, at Lokonga og Marquinhos ikke kommer til at spille en rolle, mens Nketiahs svagheder begynder at blive udstillet. Det kan komme til at koste.

Vieira gør det fint, men har ikke samme kvalitet som dem, han erstatter, mens Smith-Rowe stadig kan blive forårets positive overraskelse. Hans skadeshistorik begynder dog at være lidt bekymrende. Så vi satser på, at den forrygende stemning i og omkring truppen suppleret med et par erfarne herrer er nok til at sikre en topplacering. //

1. PLADS

Selvom sårene efter nederlaget til Manchester City stadig er friske, så er jeg ukuelig optimist. Målet med denne sæson har aldrig været at kæmpe med om mesterskabet – det ville man gemme til den næste sæson. Præstationerne har dog været så umådeligt gode i efteråret, at jeg tipper os som mestre. Uanset om vi vinder mesterskabet eller ej, så håber jeg bare, at den brede Arsenalfanbase vil acceptere denne sæson som en kæmpe succes; for det er det. Lad os bakke drengene op til det allersidste fløjt!

PETER HØST

1. PLADS

Jeg må indrømme, at jeg tog fejl. I optakten i GA1 skrev jeg ”Vi bliver nr. 3.” Jeg skød for lavt. Jeg tror simpelthen, vi bliver mestre i år. Det bliver ikke en tur uden bump på vejen, men vi har niveauet til det. Vores indkøb af Trossard og Jorginho har givet netop den bredde, truppen manglede. Og som mange troende så ser vi frem til Jesu genkomst. Når han er tilbage, løfter han vores spil. Venner, vi bliver mestre i år. Og skulle det ikke ske, så har optimisterne det alligevel sjovest undervejs.

4. PLADS

Mit bud er stadigvæk – meget optimistisk – en fjerdeplads. Der skal ganske vist ske mirakler, hvis det skal lykkes med CL-kvalifikation. Et mesterskab var aldrig i kortene, men på baggrund af første halvdel af sæsonen vil det være for bittert at tænke på endnu en sæson uden CL, og alene derfor fastholder jeg mit bud på fjerdepladsen: City, United og Newcastle ender som top-trio.

CHRISTIAN H. STENRØJL

LARS JACOBSEN

2. PLADS

Indtil februar havde Arsenal ikke smidt mange dumme point. Det ændrede sig imidlertid i årets - heldigvis - korteste måned. Et nederlag mod City er ikke overraskende, men fem tabte point mod Everton og Brentford er problematisk. Formkurven svinger, personlige fejl i forsvaret og manglende effektivitet i angrebet koster. Mesterskabet ser ud til at blive afgjort på marginaler og dagsform. En anden- eller tredieplads er mit bud. Jeg går med andenpladsen og glæder mig over, at Arsenal trods alt har overrasket positivt, hvis det holder.

1. PLADS

Jeg tror på mesterskabet. Februar har været et stort bump på vejen for spillerne, men der venter et overkommeligt program i marts, hvor holdet har mulighed for at komme tilbage på sporet igen. Spillerne lærer, mens de spiller, og det skal gerne gøre dem stærkere individuelt og kollektivt. Hvis holdet kan komme tilbage og ramme det høje præstationsniveau, mens Gabriel Jesus vender tilbage i storspillende form, så er Arsenal i år det bedste hold i PL.

2. PLADS

Til trods for en historisk fremragende start på sæsonen, tror jeg (desværre), at vi kommer til kort over for Manchester City. De har mesterskabsrutinen, en tand mere kvalitet i truppen og overhånden i de indbyrdes opgør, som bliver den afgørende forskel. Starten på 2023 har samtidig vist, at vi er sårbare over for både skader, formdyk og modstandere, der læser os bedre rent taktisk. Det tror jeg ikke, vi kan håndtere således, at vi kan få nok point til at blive mestre.

ANDERS HØJBY NIELSEN

2. PLADS

Mens sejrene væltede ind, var udfordringen en smal trup. Det er der delvis rådet bod på i januar. Men nederlaget til Man. C. d. 15/2, hvor de i 2. halvleg på pinsom vis splitter vores forsvar ad, er nok et varsel om, at troldmanden igen sætter lærlingen på plads. I skrivende stund kan vi stadig selv afgøre tingene, men vi er som hold på vej ind i ukendt terræn og et run-in, som ikke ser let ud. Man var begyndt at tro på det, men realistisk set skal vi nok koncentrere os om, hvem der nu ånder os i nakken.

2. PLADS

Buddet i august var en optimistisk tredjeplads. Nu er den en lidt pessimistisk andenplads, og det siger en del om den helt vilde første halvdel af sæsonen. Men februar viste, hvor hurtigt det kan gå. Upåagtede modstandere fik pointene, og det kommer til at ske igen. At hente 100 point på en sæson var nok aldrig realistisk, og City viser sig jo også glimtvis at være deres egen største fjende. Men de har større bredde, mere erfaring, bedre angribere og henter os før eller siden.

1. PLADS 2. PLADS

Igen er spørgsmålet, om mit bud er mere med hjertet end med hjernen –men jeg tror, vores sult efter trofæer og den elektriske Emirates-eufori med inspirerende hjemmepublikum kan tage os hele vejen i år. De to springende punkter er så, om vi kan begynde at vinde vores udekampe igen, og om Partey bliver hurtigt klar igen. Han er vores MVP – selvom vi selvfølgelig også gerne skal undgå skader til andre nøglespillere. Jeg er rimelig glad for vores januar-transfervindue: Trossard er på toppen af karrieren og har før vist sit værd i PL. Jorginho er formentlig over-the-top, men en god squad player, der er gennemtestet i PL og ved, hvad der skal til for at vinde ting. Ingen ændringer i min top fire: Arsenal, City, United, Newcastle.

Til sæsonstart tippede jeg en tredjeplads til Artetas unge trup, men på trods af Arsenals tidligere formdyk så vover jeg pelsen og hæver mit bud til en andenplads. Manchester City har været med i toppen i mange år, og holdets erfaring og brede stjernetrup bliver udslagsgivende. Arsenal kommer dog til at give Guardiola & Co. kamp til stregen om mesterskabet. Truslen mod andenpladsen kommer fra Old Trafford, hvor Manchester United har fået fin tur i den, efter at Ronaldo blev sendt på porten før VM.

Hvem løber med titlen - Haaland eller Saliba?

SLUTSPURTEN HISTORISK SET

Visse sæsonafslutninger har været mere spændende end andre. Bliver Arsenal mester? Et nervepirrende spørgsmål, der har optaget os mod slutningen af en sæson adskillige gange. Vi fortæller historien om slutspurten i forbindelse med alle Arsenals mesterskaber og 2. pladser gennem mere end fem årtier.

Et mesterskab bliver vundet over en hel sæson, men kan tabes på ganske få kampe. Afstanden mellem triumf og skuffelse er somme tider kort, men kan opleves som afgrundsdyb – især hvis titlen har været inden for rækkevidde.

Indeværende sæson har resultat- og placeringsmæssigt været fremragende. Arsenal lå på 1. pladsen fra 3. spillerunde, og en topplacering kan være inden for rækkevidde, som også Gun Actions karakterpanel i dette nummer er inde på. I hvert fald er der lagt op til en nervepirrende afslutning på Premier League i foråret.

Lad os derfor se tilbage på tidligere sæsoners slutspurter på vej mod mesterskabet – i hvert fald de sæsoner, hvor Arsenal enten vandt mesterskabet eller sluttede som nr. 2.

Mester på Tottenhams bane

I 1970/71 vandt Arsenal The Double – mesterskab og FA Cup i samme sæson – for første gang. Leeds United blev regnet blandt favoritterne til mesterskabet i modsætning til The Gunners, som dog præsterede stabilt gennem sæsonen og holdt sig inde i titelkampen, der endte med at blive et tæt opgør med netop Leeds. Med tre kampe tilbage var matchen på Elland Road en direkte duel mellem titelaspiranterne, som hjemmeholdet vandt 1-0.

Arsenal havde dog endnu et par skud tilbage i kanonen, fik en fuldtræffer med sejren over Stoke City på Highbury før opgøret på White Hart Lane i sidste spillerunde mod lokalrivalerne fra Tottenham, som ville blive afgørende. Det

krævede en sejr at gå forbi Leeds i tabellen, hvilket Arsenal indfriede – men det holdt hårdt. Først tre minutter før tid blev den arbejdsomme midtbanespiller Ray Kennedy matchvinder med et mål på hovedstød, og sejren var ekstra sød, eftersom mesterskabet kom i hus ved et North London Derby, endda på Tottenhams hjemmebane.

Dengang gav en sejr i den daværende 1. division 2 point, og Arsenal sluttede på førstepladsen med 65 point, ét point mere end Leeds. Få dage senere fejrede Arsenal endnu en triumf i kraft af sejren på Wembley over Liverpool i FA Cup-finalen. Arsenal var også med i titelræset to år senere, men sluttede på 2. pladsen tre point efter Liverpool. I de indbyrdes opgør mod konkurrenten fra Merseyside vandt Arsenal på udebane og spillede uafgjort hjemme, og Arsenal var særdeles godt med en stor del af sæsonen. Marts 1973 gav fire sejre, men april bød på tre uafgjorte, og dermed mistede holdet momentum. Liverpool opnåede otte sejre og to uafgjorte i de sidste 12 kampe – og indtog derfor førstepladsen i slutstillingen.

Dramaet der gik over i historien

Bortset fra en 3. plads i 1980/81 var holdet fra Highbury ikke i nærheden af mesterskabet i perioden fra begyndelsen af 1970’erne til slutningen af 80’erne. Ørkenvandringen sluttede efter 18 år i sæsonen 1988/89 – da mesterskabet blev erobret på sidste spilledag i en dramatisk sæsonafslutning, som kom til at gå over i historien.

Dokumentarfilmen ’89’ og spillefilmen ’Fever Pitch’ (baseret på Arsenaltilhængeren Nick Hornby’s roman af samme navn) skildrer denne slutspurt om mesterskabet og det berømte opgør på Anfield mellem Liverpool og Arsenal fredag den 26. maj 1989. Sjældent har man set en tilsvarende kulmination på en sæson – i øvrigt i 100-året for den engelske ligafodbolds premiere-sæson.

Arsenal skulle vinde med mindst to mål – alle andre resultater ville give Liverpool, som førte med tre point ned til London-klubben, titlen. The Gunners havde undervejs i sæsonen ført med op til 11 point i tabellen, men Liverpool-manager Kenny Dalglish’s mandskab nåede at indhente forspringet i en periode med dårlige resultater for Arsenal.

Oprindeligt skulle kampen have været spillet en måned før, men katastrofen på Hillsborough Stadium i forbindelse med FA Cup-semifinalen mellem Liver-

FAKTA

Arsenal har ikke tidligere været i direkte duel med Manchester City, som i Premier Leagues historie har vundet mesterskabet 6 gange: 2012, 1014, 2018, 2019, 2021 og 2022. I disse sæsoner opnåede Arsenal som bedste placering en 3. plads i 2012 – med en afstand på 19 point op til City (89 mod 70 point). Det blev til en 4. plads i 2014 og ellers 5. og 6. pladser. Dårligste placering var 8. pladsen i 2021.

pool og Nottingham Forest, hvor 97 Liverpool-fans blev dræbt, foranledigede fodboldens myndigheder til at udsætte ligamatchen til slutningen af maj. Liverpool kunne sikre sig The Double, eftersom klubben få dage forinden havde vundet FA Cup-finalen. Den nyere historie var ikke med The Gunners: Arsenal havde ikke vundet med to mål på Anfield i de forløbne 15 år – og Liverpool ikke tabt med to mål på hjemmebane gennem tre sæsoner.

Opgøret udviklede sig til det nervepirrende drama, der var lagt op til, og de der så den altafgørende kamp vil sent glemme den. Arsenals topscorer Alan Smith nettede til 1-0 otte minutter inde i 2. halvleg, hvilket var stillingen til det 90. minut. De fleste havde formentlig indstillet sig på, at hjemmeholdet ville genvinde mesterskabet, da midtbanespilleren Michael Thomas (som i øvrigt senere i sin karriere kom til at spille for

Legendarisk øjeblik for alle Arsenal fans - Michael Thomas tipper bolden ind over Grobbelaar i de sidste sekunder på Anfield 26. maj 1989.

Liverpool) i dommerens tillægstid fik bolden uden for feltet og stak i løb ned mod Liverpools mål – og koldblodigt og præcist scorede til de forløsende cifre: 2-0. Arsenal med manager George Graham i spidsen var mester med 76 point i kraft af flest scorede mål, á point med Liverpool og med samme målforskel!

Mange er af den opfattelse, at denne exceptionelt spændende og dramatiske kamp om mesterskabet – omgærdet af en kolossal tilskuer- og medieinteresse – var vendepunktet for engelsk fodbold, efter en lang periode i 80’erne med hooliganisme, katastrofer og svigtende tilskuertal, og dermed var med til at bane vejen for nytænkning i engelsk fodbold og etableringen af Premier League i 1992.

Kun ét nederlag i 1990/91

To år efter dramaet på Anfield vandt Arsenal og manager George Graham igen mesterskabet – også denne gang foran Liverpool, men med en margin på pæne syv point og efter en sæson, hvor The Gunners kun tabte én kamp – mod Chelsea – på vej mod titlen.

1990/91 sæsonen blev dog på flere måder alligevel dramatisk: Anfører Tony Adams blev idømt fire måneders

fængsel og afsonede 57 dage af dommen i vinteren 1990/91 efter i alkoholpåvirket tilstand at have været involveret i et trafikuheld.

Og matchen mod Manchester United på Old Trafford udviklede sig til slagsmål og ballade mellem de to holds spillere. Arsenal blev som konsekvens fratrukket to point og United ét point. Men London-klubben sluttede alligevel øverst i tabellen med 83 point, mens Liverpool opnåede 76. I sæsonens næstsidste kamp – på Highbury mod Manchester United – demonstrerede angriberen Alan Smith sin målfarlighed med et hattrick og nåede op på sæson-totalen 22 mål – nok til at blive ligaens topscorer. Sæsonens sidste kamp endte i opvisningsstil: 6-1 over Coventry City.

Det er værd at bemærke, at det stærke forsvar kun lukkede 18 mål ind over hele sæsonen. George Graham havde sat sit aftryk på Arsenal – og fået sammensat en effektiv forsvarskæde, som franskmanden Arsène Wenger senere i samme årti overtog og byggede videre på.

Wenger fik tildelt det sportslige ansvar i Arsenal i 1996. I hans 22-årige periode som manager opnåede klubben tre

Overtag på Old Trafford

Sæson 2001 - 2002 endte med The Double for Arsenal. Mesterskabet blev vundet foran Liverpool og FA Cuppen over Chelsea.

mesterskaber, seks 2. pladser og fem 3. pladser i Premier League, hvilket vidner om en imponerende stabilitet i toppen af engelsk fodbold.

Mesterskabet i 1997/98 var den første kulmination på Wenger’s turn around i Arsenal. Med nyerhvervelserne Marc Overmars og Emmanuel Petit som forstærkninger bestod holdet derudover af den engelske forsvarsgarde samt bl.a.

Patrick Vieira, Nicolas Anelka og Dennis Bergkamp – som fortjent blev kåret til Årets Spiller i Premier League. Arsenal landede på 78 point, ét mere end Manchester United.

Holdet fra London var i hælene på United i den første halvdel af sæsonen, men efter jul fik The Gunners overtaget og opnåede 45 ud af 51 point i en utrolig stime, hvor holdet alene fra marts til maj præsterede ti sejre i træk, hvilket var rekord for Premier League. Blandt sejrene var en 1-0 gevinst i marts på Old Trafford mod rivalerne fra United med Overmars som målscorer. En næsten symbolsk sejr – nu havde Arsenal fået det moralske overtag.

Titlen blev en kendsgerning på hjemmebane i maj mod Everton, hvor forsvarsgeneralen Tony Adams noget usædvanligt for ham var med helt fremme og scorede til slutresultatet 4-0 – hvorpå anføreren fejrede sit mål med lukkede

øjne og udstrakte arme: Piece of cake. Se hvad jeg kan! Fotografiet af den stolte anfører i selvironisk, behersket jubel er blevet ikonisk. Et par uger senere vandt Arsenal også FA Cup-finalen – med en sejr over Newcastle.

The Double - igen

Klubben erobrede også The Double i sæsonen 2001/02, hvilket i øvrigt blev Adams’ sidste i en 19 år lang karriere

FAKTA

Arsenals gyldne datoer. De datoer, hvor mesterskabet blev sikret – har for de seneste seks mesterskabers

vedkommende

været:

på førsteholdet, hvoraf han i langt de fleste af årene var en sand Captain Fantastic – den selvfølgelige leder på banen og managerens forlængede arm. Også denne gang blev det i en periode af sæsonen en duel mellem The Gunners og Manchester United, men Liverpool blandede sig i topstriden og sluttede som nr. 2 med 80 point, syv efter Arsenal.

Thierry Henry blev topscorer med 24 mål, og Robert Pires var øverst på listen over flest assists. Det blev dog en tredje franskmand, den vævre Sylvain Wiltord med målinstinktet i orden, der nettede det afgørende mål, som sikrede Arsenal titlen. Det skete i næstsidste runde og af alle steder på Old Trafford, hvor Manchester United blev besejret med 1-0. En sød revanche for et 1-6 nederlag sæsonen før på samme bane, og en match som United gerne ville have vundet, eftersom holdet i så fald stadig havde haft en realistisk chance for at genvinde mesterskabet.

Sejren var den 12. i træk for The Gunners, som foråret igennem viste en kompromisløs vindermentalitet. Og kort tid efter blev FA Cup’en også erobret – i finalen mod Chelsea.

The Invincibles

I slutstillingen for sæsonen 2003/04 kunne følgende noteres ud for Arsenals topplacering: 38 kampe – 26 vundne – 12 uafgjorte – 0 nederlag. En point-total på 90 (11 flere end nr. 2 Chelsea) og en målscore på 73-26, der for begge cifres vedkommende var bedre end alle andres. Arsenals spillere anno 2003/04 har for altid fået status som de legendariske The Invincibles, eftersom de udførte en bedrift, som kun Preston North End i den engelske ligas premiere-sæson 1888/89 før dem havde præsteret (og dengang kun over

22 kampe): At gå ubesejret gennem sæsonen. Og ikke nok med at The Gunners var uovervindelige – de spillede fejende flot fodbold. En magtdemonstration uden lige, som fik konkurrenterne til næsten at opgive ævred.

Chelsea var nærmeste konkurrent, men blev på Stamford Bridge besejret 2-1 af Arsenal. Nervøsiteten begyndte dog at melde sig hos Arsenal med nederlag i foråret i både FA Cup’en og i Champions League (i øvrigt til Chelsea), og i ligaen hjemme på Highbury kom The Gunners bagud 1-2 mod Liverpool, da Thierry Henry viste sine kvaliteter ved at score hattrick i 2. halvleg, bl.a. med et solomål i verdensklasse som tåler mange gensyn. Henry blev noteret for 30 sæsonmål, hvilket gjorde ham til liga-topscorer og var medvirkende til, at han blev kåret til Årets Spiller i engelsk fodbold. Han slog året efter Ian Wright’s rekord som alle tiders mest scorende Arsenal-spiller.

Det havde været en særlig glæde for Arsenal og klubbens mange fans at vinde mesterskabet i 2002 på Old Trafford, men glæden var ikke mindre, da Premier

FAKTA

I sæsoner, hvor Arsenal enten er blevet mester eller er sluttet som nr. 2 i Premier League har klubbens nærmeste duellanter (som tilsvarende er blevet mester eller er sluttet som nr. 2) været: Manchester United 5 gange, Chelsea 2 gange, Liverpool én gang og Leicester én gang.

League-trofæet i 2004 blev erobret på Tottenhams hjemmebane White Hart Lane – i kraft af 2-2 i fjerdesidste spillerunde. Iscenesættelsen af triumfen kunne næppe have været bedre end på lokalrivalernes græs.

United – den store rival

Men Tottenham var dog ikke den største konkurrent til titlen i Wenger’s bedste Arsenal-år. Det var derimod Sir Alex Ferguson’s Manchester United, og gennem adskillige sæsoner skiftedes Arsenal og United til at slutte som nr. 1 og nr. 2. I 1998/99 – sæson nr. 100 med ligafodbold i England – led United-spillerne ingen nederlag fra jul, men Arsenal var lige i hælene på dem gennem foråret og sluttede på 78 point, ét færre end konkurrenten.

I næstsidste spillerunde tabte The Gunners til Leeds United på udebane, mens Manchester United hjemtog mesterskabet med en sejr over Tottenham på 2-1 efter at have været bagud 0-1. Det var i samme forår, Arsenal led et ærgerligt nederlag til United i omkampen af FA Cup-semifinalen efter Dennis Berg -

Ingen over - ingen ved siden af. The Invincibles fra 03/04 sæsonen er ganske enkelt uovervindelige.

kamps brændte straffespark og en solotur af Ryan Giggs, som gjorde ham til matchvinder i den forlængede spilletid.

I 1999/00 kom der aldrig for alvor spænding om mesterskabet. Uniteds samlede sejr var langt mere overbevisende end sæsonen før med 18 point ned til Arsenal på 2. pladsen, hvilket på daværende tidspunkt var den hidtil største afstand mellem de to bedst placerede i en Premier Leagueslutstilling. Det var i øvrigt Thierry Henry’s debut-sæson som Arsenal-spiller, og med 17 mål viste han, at omskolingen fra kantspiller til frontangriber var ved at tage form.

2000/01 blev en gentagelse af slutplaceringerne for nr. 1 og 2 – denne gang med ti points afstand fra Manchester Uniteds 80 point til Arsenals 70. Arsenal havde om sommeren sagt farvel til Emmanuel Petit og Marc Overmars og Bon jour til Sylvain Wiltord og Robert Pires, som begge havde været med til at vinde Europamesterskabet med Frankrig inden den nye klubsæson gik i gang. The Gunners prøvede at holde trit med United, og en sejr mod rivalerne på hjemmebane på et mål af Henry gav en vis optimisme, men matchen på Old Trafford senere på sæsonen endte 6-1 til hjemmeholdet – på dette tidspunkt det største Premier League-nederlag til The Gunners.

85 mål var ikke nok

Efter The Double-triumfen i 2001/02 var der på Highbury håb om en gentagelse i 2002/03 – og der var da også skud i støvlerne og krudt i kanonerne, for Arsenals hold præsterede hele 85 mål, langt flere end nogen af konkurrenterne, men alligevel vendte Premier League-trofæet tilbage til Old Trafford. Arsenal var ellers i gang med en strålende sæson, da holdet efter 30 kampe i træk uden nederlag (kampe fra den foregående sæson inklusive) blev besejret af Everton på Goodison Park. Matchvinderen var den 16-årige Wayne Rooney, som derved blev den yngste målscorer i Premier League.

I marts var der stadig otte points forspring ned til Manchester United, men to nederlag kostede dyrt, hvorimod United samtidig fik et par storsejre. Som det havde været tilfældet ved tidligere indbyrdes kampe, kunne matchen mellem duellanterne sidst på sæsonen blive afgørende, men 2-2 på Highbury betød, at Arsenal ikke længere kunne tåle at tabe. Ligesom i 1998/99 blev matchen mod Leeds United

imidlertid skæbnesvanger – med et nederlag på Highbury til hjemmeholdet på 2-3 – og Sir Alex Ferguson’s Manchester kunne ikke længere indhentes. Fem Arsenal-spillere kom dog på Årets Hold: Sol Campbell, Ashley Cole, Patrick Vieira, Robert Pires og Thierry Henry.

49 kampe uden nederlag

Sæsonen 2004/05 medførte et tronskifte efter Arsenals forrygende uovervindelighed sæsonen forinden. Men det var et tronskifte til en helt ny mester – Chelsea – der med en russisk ejer og portugiseren José Mourinho som manager skabte et nybrud i toppen af engelsk fodbold. Nyrige Chelsea havde ikke vundet mesterskabet siden 1954/55, men nu skete det med rekordmange point, 95 – 12 flere end Arsenal på 2. pladsen og med blot ét nederlag og kun 15 mål imod sig. Arsenal kom op på 49 ligakampe i træk uden nederlag (som fortsættelse af den forrige, uovervindelige sæson) i kraft af resultaterne i de første ni kampe i 04/05, hvor Arsenal-spillerne scorede 29 mål. I den 10. gik det galt – mod de evige rivaler fra Manchester United på Old Trafford i oktober 2004. Hjemmeholdet vandt 2-0, men det var bataljerne efter kampen, som gav de store overskrifter.

Der var næsten tradition for ballade spillerne imellem fra de to klubber, og denne gang røg flere spillere i klammeri med hinanden – i spillertunnellen. Forholdet mellem Wenger og Ferguson var gennemgående også køligt i disse år. Men alle anstrengelser – på som uden for banen – var forgæves. Chelsea kunne ikke røres. Thierry Henry blev dog endnu engang liga-topscorer, denne gang med 25 mål.

To sejre over mestrene

Vi skal frem til 2015/16 for at finde endnu en 2. plads til Arsenal. Det var en sæson, hvor Arsenal ud fra en rimelig vurdering godt kunne være endt som mester. Men i stedet blev det Leicester City – den mest overraskende vinder af Premier League nogensinde, selv hvis man tager Blackburn Rovers’ mesterskab i 1994/95 i betragtning.

Arséne Wenger’s hold vandt 20 kampe i sæsonen, hvilket var nok til at blive nr. 2 med 71 point i en jævnbyrdig sæson, hvor de store hold tog point fra hinanden. Franskmanden havde igen fået sammensat et mandskab, der var velspil-

Manchester United tog mesterskabet i 02/03, men Campbell, Cole, Vieira, Pires og Henry kom på Årets Hold i Premier League.

lende og som kunne skabe resultater. Det beviste han og holdet med triumferne i FA Cup-finalerne i 2014 og ’15 (og igen i 2017). Og Arsenal blev generelt betragtet som én af forhåndsfavoritterne til en topplacering i sæsonen 2015/16. Men det var 11 år siden, klubben sidst var sluttet som nr. 2 i ligaen, og det var helt andre spillere end i det forrige årti, som nu skulle løfte favoritværdigheden.

Petr Cech, Hèctor Bellerin, Nacho Monreal, Laurent Koscielny, Aaron Ramsey, Mesut Özil, Alexis Sánchez og Olivier Giroud fik hver mindst 25 ligakampe fra start i løbet af sæsonen. Målmanden Cech var kommet til Arsenal fra Chelsea i sommerpausen, men ellers havde Wenger ikke forstærket sin trup, der havde opnået en glimrende indbyrdes forståelse.

Arsenal vandt begge sæsonens kampe mod de senere mestre Leicester – 2-5 ude i september og 2-1 hjemme i februar – hvilket ingen andre hold præsterede, men det var ikke nok til at hjemføre Premier League-trofæet til Emirates Stadium. De kommende mestre med Kasper Schmeichel på mål og Årets Spiller, Jamie Vardy, som forreste angriber var stabile og opnåede imponerende sejre undervejs, bl.a. 3-1 over Manchester City i et udbytterigt tidligt forår – og led kun tre nederlag over hele sæsonen.

St. Totteringham’s Day

Da Tottenham kun fik 2-2 mod Chelsea i

FAKTA

St. Totteringhams Day har været mere reglen end undtagelsen i Premier Leagueæraen. I sæsonen 2015/16 kunne Arsenal og klubbens fans fejre dagen for 21. sæson i træk, men for hidtil sidste gang, eftersom Tottenham siden sæsonen 2016/17 har fået den bedste slutplacering.

2016/17: Tottenham nr. 2, Arsenal nr. 5. 2017/18: Tottenham nr. 3, Arsenal nr. 6.

2018/19: Tottenham nr. 4, Arsenal nr. 5. 2019/20: Tottenham nr. 6, Arsenal nr. 8.

2020/21: Tottenham nr. 7, Arsenal nr. 8. 2021/22: Tottenham nr. 4, Arsenal nr. 5.

maj 2016 var Leicesters mesterskab en kendsgerning, og da Arsenal af de sidste fem kampe vandt de tre og spillede to andre uafgjort, strøg The Gunners forbi Tottenham og henviste lokalrivalerne til 3. pladsen. For 21. sæson i træk kunne Arsenal og alle tilhængerne fejre St. Totteringham’s Day – den dag, hvor det definitivt er udelukket, at Tottenham kan slutte bedre i tabellen end lokalrivalerne længere nede ad Seven Sisters Road. Leicester noterede sig for 81 point i slutregnskabet, og alle måtte tage hatten af for en lille klub, som formåede at overraske så positivt. Det var ikke blot uventet, men trods alt også glædeligt i en fodboldverden, hvor så meget efterhånden handler om big money, og visse klubber tror, at den eneste vej til succes er at købe sig – dyrt – til den. Det var imidlertid også en skuffelse for Arsenal og Wenger, som givetvis havde håbet på mere end 2. pladsen. På den positive side kunne det konstateres, at Mesut Özil, den tyske midtbane-virtuos, præsterede flere assists end nogen anden i Premier League i sæsonens løb – 19 i alt.

Historien har talt. 2. pladsen i 2015/16 er den bedste i ”nyere tid”. Men man har lov at håbe på, at den kan forbedres i denne sæson, hvor Arsenal er ved at tilføje et nyt kapitel til fortællingen om de spændende og nervepirrende afslutninger – uanset om The Gunners bliver mestre eller ej. //

To sejre over de senere mestre fra Leicester i 15/16, på mål af Sanchez (tv) og Welbeck var ikke nok - det blev kun til en skuffende 2. plads

Fuck VAR!

Absolut største samtaleemne i den røde del af Nordlondon i øjeblikket, er hvordan det kunne lade sig gøre, at godkende målet til 1-1 i kampen mod Brentford? Et mål, som kostede to vigtige point, som følge af en sløset fejl af en VAR dommer - to point, som måske i sidste ende kan resultere i, at mesterskabet ikke havner hos Arsenal men i Manchester, hvor nu også United er indenfor striking distance.

Rutine til forskel

Vel har spillet ikke kørt optimalt i de seneste kampe, men alle hold får et drop i niveau i løbet af en lang sæson, og når en modstander så får lov til at stjæle to point, som følge af en “menneskelig fejl”, som VAR undskyldte sig med, så frygter de lokale lidt, at de mange unge spillere på holdet, måske mangler rutinen i at overkomme modgang. Der var bestemt rutine til forskel i hjemmekampen mod City, men måske  netop dette forklarer spillernes ekstatiske stemning efter den vigtige sejr ude over Villa. En sejr, der kan vise sig uhyre vigtig i den fortsatte kamp om mesterskabet. Ingen tvivl om at den har givet et moralsk boost, når man efter at have været bagud to gange, på fantastisk vis til sidst afgør kampen i overtiden. Næststørste emne er om det lykkes at forlænge med Saka? De lokale har hørt, at Arsenal har modtaget flere mega bud fra diverse storklubber, men en insider har udtalt, at Saka ikke kunne forestille sig at spille for andre klubber end Arsenal. Der skal dog helt sikkert noget af en lønstigning til, for alle ved at det i sidste ende er et spørgsmål om, ikke kroner og ører - men om Pund.

Det kører helt af sporet Hvad blev der så lige af Arsene Wengers Financial Fair Play? Hvad er det nu for et smuthul Chelsea har udnyttet, hvem havde lige set den komme? The Football Association havde i hvert fald ikke, og har ingen modtræk - eller tør de ikke?

De Gooners vi kender i London er sikre på, at Chelsea måske kommer til at brænde nallerne på de lange kontrakter som de blå har indgået med spillere som Mudryk, Enzo Fernandez osv. Om de nævner Mudryk af ren og skær misundelse, det melder historien intet om, men hvad nu vis de nye spillere ikke slår an i Premier League og bare kan læne sig tilbage med deres otteårige kontrakter, og enten ikke kan - eller vil sælges til andre klubber med udsigt til ringere løn? “Remember Squillaci” siger vores venner i London, han var hos os i tre sæsoner, spillede næsten ingen kampe, men kostede Arsenal løn hver uge, og bare Mudryk og Fernandez koster vel Chelsea i omegnen af 6 millioner om ugen.

Nå - man skal ikke ønske ondt for sine modstandere, men “something rotten is going on”! Hvornår begynder Newcastle at bruge af alle Saudi kronprinsens milliarder? Har den kommende nye ejer af Tottenham også ubegrænsede midler, at købe spillere for?

Rent økonomisk kører det helt af sporet i Premier League i øjeblikket, og forståeligt nok er de andre store Europæiske ligaer begyndt, at lufte deres utilfredshed med tilstanden omkring PL klubbernes økonomiske formåen. Der må gøres noget! //

En skandaløs VAR kendelse, bekymringer om Saka's fremtid og Chelsea's vanvittige indkøbsrus i vinterens transfervinduer er emner, der optager de lokale i London.

ER PLAN B i virkeligheden PLAN BEDST?

Chelseas indkøbsvanvid fik heldigvis Arsenal til at trække håndbremsen. Alligevel fik

The Gunners et fint vindue med kvalificerede tilgange der, hvor det var mest påkrævet.

Januars transfervindue viste to ting. For det første, at engelsk fodbold igen er gået økonomisk amok. For det andet, at Arsenal nøjes med plan B. Og måske er det slet ikke så skidt. Vi gik efter Caicedo og Mudryk, men endte med Jorginho og Trossard. De to spillere, vi gik efter, har mangedoblet deres værdi på meget kort tid, og de viser, hvor meget engelsk topfodbold er kørt økonomisk af sporet. Helt kortsigtet har Mudryk betydet mindre for Chelsea, end Trossard har for Arsenal, så måske var januarvinduet ganske ok. De to spillere, vi fik, er naturligvis ikke langtidsinvesteringer, men her og nu kan deres erfaring være lige præcis det, der manglede.

Fortsætter med at trække toget af sporet Chelsea endte med at slå alle rekorder for et januarvindue og ligger i skrivende stund stadig nummer 10. Nettet flyder over med memes om Chelseas lange bænk og spillerbus, og de førte selv an for små 20 år siden, da penge for alvor begyndte at trække Premier League af sporet. Det var Chelseas oligarkpenge tilbage i 2000’erne, der for alvor indvarslede nye tider. Senere kom investorer fra det meste af verden til i de andre klubber, og i dag er det især arabiske penge, der flyder ind i transfer- og lønbudgetterne. Dem har vi også selv gennem Emirates-sponsoratet modtaget en del af, ligesom vores amerikanske ejer også har pumpet ret store midler i klubkassen gennem se seneste år. Så vi skal ikke føle os alt for hellige, men kan dog oven på dette vindue konstatere, at vi ikke hører til blandt de økonomisk allermest skruppelløse.

Når vi finder et kendt talent et sted i verden, bliver vi overmatchet og må finde andre veje, og måske er det ikke så dumt. Mange omkring Arsenal sad med en lidt skidt smag i munden, da de hørte om de absurde summer, Mudryk-lejren krævede. Chelsea endte i nærheden af de 90 mio. pund. Er et talent fra den ukrainske liga det sats værd? Åbenbart. Men han er ikke

ligefrem gået direkte ind på sit nye hold og har sat et aftryk. I modsætning til Trossard og Jorginho.

Kapitalindsprøjtninger i en anden skala

Med FA’s anklager mod Manchester City for over 100 brud på økonomiske regler blev situationen sat yderligere på spidsen. Den kreative bogføring af sponsormidler har jo trukket konkurrencen i toppen af ligaen ud af balance. City-fans ville formentlig ikke have undværet de mange titler i de seneste år, og de føler sig sikkert som uskyldigt forfulgte. Manchester City kom først op i Premier League i 2002 og har altså i denne omgang kun lige over 20 år i Premier League, mens Arsenal har over 100. Men ville fans af Manchester City foretrække at spille i Championship eller First Division på deres gamle stadion? Eller ville de bryde reglerne over 100 gange og slippe af sted med det?

Det er et dilemma, vi også selv er nødt til at forholde os til. Arsenal er heller ikke en rentabel forretning længere. Vi lever også af ejerens kapitalindsprøjtninger. Dog i en anden skala, og her kommer januarvinduet ind i billedet. Det er derfor, vi lever efter plan B.

Wengers store bedrift bestod i at skabe resultater med en blanding af egne talenter og gode indkøb. Den taktik er meget sværere i dag. Overvågningen af snart sagt enhver ungdomsspiller i hele verden gør det umuligt at finde ubeskrevne blade, sådan som Wenger nogle gange kunne gøre det. Men man skal stadig handle klogt, hvilket lige nu er at finde ikke alt for gode eller dyre spillere og så gøre dem gode i det system, man spiller. Ødegaard er det oplagte eksempel. De to nye gamle fra Brighton og Chelsea har andre kvaliteter, primært erfaring. Men de er også hentet, fordi de passer ind i systemet, og Edu og Arteta havde kigget på dem et stykke tid. Det var ikke panik før lukketid, så alt i alt et fornuftigt vindue. //

Men man skal stadig handle klogt, hvilket lige nu er at finde ikke alt for gode eller dyre spillere og så gøre dem gode i det system, man spiller. Ødegaard er det oplagte eksempel…

Regeringstiltag skal regulere engelsk fodbold

Fodbold er en af Englands helt store kulturelle eksportartikler. Resten af verden har i næsten 150 år kopieret engelske klubber og turneringer. Men tingene er ved at køre af sporet. Engelske fodboldklubber bliver i stigende grad overtaget af økonomiske interesser helt andre steder i verden og ofte med meget tætte bånd til stater. Ikke mindst i den arabiske verden. Samtidig har en række eliteklubber (haft) planer om helt at bryde ud af det engelske system og skabe en europæisk overbygning, mens rigtig mange klubber har langt højere lønudgifter end indtægter.

Derfor er der nu på regeringsniveau søsat et initiativ, som skal regulere engelsk fodbold. Målet er at beskytte kulturen og produktet på lang sigt, og blandt intentionerne er beskyttelse af klubber og fans mod overtagelser

imod deres interesser, øget indflydelse til fans, forbud med at tilslutte sig udbryderligaer samt et nyt licenssystem, hvor klubberne skal være økonomisk bæredygtige for at kunne være med.

Det er lutter gode tiltag, men der er stor tvivl om, hvor meget af det, der kan føres ud i livet. Initiativet rejser en lang række juridiske spørgsmål om, hvordan en regering kan gribe ind i en privat organisations interne regler. Premier Leagues reaktion har dog også været kølig. De vil helst klare tingene selv, men må så også begynde at bevise, at de faktisk kan det. Fx ved at følge anklagerne mod Manchester City til dørs.

Under alle omstændigheder er det positivt, at flere får øjnene op for de økonomiske skævheder. Også på allerhøjeste politiske niveau. //

Den brasiliansk fødte italiener er indbegrebet af en ”if you know ball" spiller…

JORGE LUIZ FRELLO FILHO

Født: 20-12-91 Imbituba, Brasilien

Trøje nr.: 20

Position: Midtbane

Højde: 180 cm

Tidligere klubber: Hellas Verona, Napoli, Chelsea

Landskampe: 46 for Italien, Europamester i 2020

FODBOLD SPILLERNES FODBOLD SPILLER

Af en eller anden grund er Jorginho en fodboldspiller, som fodboldfans aldrig har taget til sig. Selvom han har været en del af den absolutte fodboldtop i mange år, hvilket endda har kastet en tredjeplads i Ballon D’or af sig, så anses han ikke som en af verdens bedste spillere. Nogle gange skal man dog kigge en smule dybere, hvis man gerne vil lære noget om nogen. GunAction stiller skarpt på Arsenals nye signing.

”Han er en raffineret spiller og det er nok ikke alle, som forstår ham. Du er nødt til at holde øje med ham, og kun ham, i kampen. Han er så god og intelligent, at han får alt omkring ham til at se let ud, selvom intet ser spektakulært ud. Dét er hans storhed og styrke”.

Citatet kommer fra Maurizio Sarri, som var Jorginhos træner i både Napoli og Chelsea. På trods af deres nærmest komiske synergi, så er der ingen tvivl om, at Sarri var inde på noget rigtigt. De to fangede fodboldverdens opmærksomhed på samme tid, da Napoli sluttede som nummer to i 15/16-sæsonen. Siden dengang er roserne ikke blevet færre, da blandt andre Fabio Capello, Pep Guardiola og senest Mikel Arteta har udtalt sig med store gloser om Jorginho. Den brasilianskfødte italiener er indbegrebet af en ”if you know ball” spiller: et begreb fra Twitter, som fungerer som en slags test for, hvor meget du ved om fodbold. Hvis du synes Jorginho er en dygtig spiller, så ved du meget om fodbold.

Omskolet til Pirlo rolle Jorginho blev, som sagt, født i Brasilien og boede de første 15 år af sit liv der, inden han flyttede til Italien. Siden hans bedstefar var italiener, så kunne han få italiensk statsborgerskab. Han startede sin spillerkarriere i Hellas Verona, hvor han hans karriere næsten sluttede før den begyndte. Hans agent snød ham for penge igennem en længere periode, hvilket ødelagde hans lyst til at spille fodbold og bo i Italien. Et følelsesladet opkald til hans mor overbeviste ham dog om, at han skulle fortsætte med at opfylde sin drøm og den beslutning viste sig at være rigtig.

Efter tre år som førsteholdsspiller i Verona skiftede han til Napoli, hvor hans karriere for alvor tog fart. Han blev pokalmester i sit første halve år i syditalien, men den daværende træner Rafa Benitez tillod ham kun begrænset spilletid. Dette ændrede sig dog drastisk, da Sarri kom til Napoli og Jorginho var pludseligt omdrejningspunktet for et særdeles velspillende hold, som hele verden holdt øje med. Sarri omskolede Jorginho fra 10’er til en dybtliggende playmaker – meget alá det, som Juventus havde gjort med Andrea Pirlo. Her kunne Jorginho for alvor få lov til at bruge sin spilintelligens og store spænd af afleveringer.

sig europamester med Italien og efterfølgende fik en tredjeplads i Ballon D’or.

Hans transfer til Arsenal kom i kølvandet på et transfervindue, som mange fans vil kalde for skuffende. Efter at have mistet to separate offensive mål til netop Chelsea i Mudryk og Joao Felix var frustration i forvejen stor og da jagten på Moises Caicedo fra Brighton heller ikke bar frugt, så måtte Arsenal tænke i andre baner. Det er ingen hemmelighed, at Arteta har været fan af Jorginho i lang tid og Edu skulle efter sigende have forhørt sig hos Chelsea allerede under VM.

Arsenal var optimistiske omkring en eventuel handel og på transfervinduets sidste dag tog Jorginho turen på tværs af London for blot 12 millioner pund på en halvanden-årig aftale.

Hele tiden tilgængelig

Hvad er det så helt præcist at ”Il Professore” kan bidrage med?

SPILINTELLIGENT

DIRIGENT

I sæsonen 17-18 var Napoli snublende tæt på mesterskabet og Jorginho spillede en kolossal rolle. Da Sarri efterfølgende blev fyret af Napoli i kølvandet på den skuffelse, tog han sin tro væbner med sig til Chelsea. På dette tidspunkt var han dog tæt på at ende i det nordlige England, idet Manchester City var meget interesseret i ham. Interessen fra City var enorm og Pep Guardiola var blevet kraftigt anbefalet at hente netop Jorginho til at fuldende en i forvejen slagkraftig trup. Hvem havde givet ham denne anbefaling? Hans højtbetroede assistent: en vis Mikel Arteta.

Tallene taler for sig selv

Som Arsenal-tilhængere må det være os vel undt at skøjte let og elegant over Jorginhos tid i Chelsea, selvom tallene (desværre) taler for sig selv. 143 kampe med 21 mål til følge og vinder af Europa League, Champions League, Uefa Super Cup og verdensmesterskaberne for klubhold. Jorginho har været en indiskutabel leder for Chelsea i de seneste mange år og i 2021 kulminerede hans karriere, da han kunne kalde

Først og fremmest er Jorginho en enormt dygtig spiller, når det kommer til at aflevere og modtage bolden. Fodboldpurister vil slikke sig om munden, hvis de tager sig tid til at se hans kampe. Når det kommer til afleveringer, så er der få bedre i sporten – hvad enten det er over kort eller lang afstand, langt fremme eller tilbage på banen, lav eller høj fart; Jorginho finder altid en løsning. Til tider kritiseres han for at lave for få mål og assists, når man tænker på hans tårnhøje tekniske niveau, men den del af spillet ligger typisk uden for hans ansvarsområde.

Desuden er han, sin slanke krop til trods, en enormt dygtig spiller defensivt, fordi han netop flytter sig klogt efter bolden. Han har også et stort løbepensum - til europamesterskaberne som Italien vandt, var han ikke bare den spiller, der opfangede flest bolde fra modstanderen, men også den spiller, som løb mest i hele turneringen. I samme turnering fandt hans afleveringer en medspiller 497 ud af 529 gange – altså en 93% succesrate. Imponerende statistik for den italienske midtbanemaestro.

Køligt hoved med lederegenskaber

Hvis man læser ovenstående og stadigvæk ikke føler, at Jorginho er et godt fit for Arsenal lige nu, så skal vi nu tale om et andet aspekt – nemlig mennesket. Jorginho er notorisk i fodboldverdenen for hans taktiske forståelse og hans lederegenskaber. Han tager ansvar både på og udenfor banen

og har påtaget sig anførerbindet for klub- og landshold. I en sæson, hvor Arsenal med rette kan hylde sin ungdommelige trup, er der mere end rigeligt plads til et køligt hoved, som har prøvet det hele før. Vi har selv set i denne sæson, hvor stor en indflydelse Zinchenko og Jesus har haft på det mentale aspekt af dette hold og at tilføje Jorginho til den ligning er et mesterstykke, som uden tvivl vil hjælpe os på den front.

Den opmærksomme læser vil måske bemærke, at forfatteren til denne artikel er fan af ”Il Professore”. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at dette køb giver god mening på mange områder, selvom det for mange nok vil være svært at sluge, når man tænker på hans fortid i Chelsea. Hvorom alting er, så har Arteta og Edu bevist, at hvis de tror på en spiller, så fortjener han en chance. Jorginho kan blive en særdeles vigtig spiller for Arsenal i en sæson, som måske bliver mere mindeværdig end rigtig mange af de foregående. Benvenuto! //

Man må formode hierarkiet er på plads. Jorginho er hentet som Partey backup - eller…

MÅLSCORER

og allerede ALSIDIG ERFAREN

Arsenals første køb i januars transfersvindue blev den 28-årige

Leandro Trossard, som tidligere har haft succes i Premier League for Brighton. Den offensive belgier har allerede scoret sit første mål i Arsenal-trøjen, og så har han store forventninger til sit bidrag i klubben

Det var måske ikke Leandro Trossard, som de fleste havde regnet med, blev Arsenals første køb i januars transfersvindue. Men da købet af Mykhailo Mudryk glippede, reagerede Arsenal hurtigt og kom ind i kapløbet om Trossard. Brighton havde allerede fået et tilbud fra Tottenham, ganske vist meget lavt bud, men det var kendt, at Trossard ikke ville forlænge med Brighton. Hans kontrakt udløb i 2024, så hvis de skulle have penge for ham, var det ved at være.

Arsenal kom med flere penge end Tottenham, og samtidig var Trossard mest interesseret i at skifte til Arsenal, som også arbejdede hurtigt. På under 24 timer var aftalen underskrevet

- Det er godt arbejde af alle i klubben at få aftalen med Leandro, roste manager Mikel Arteta, da skiftet blev officielt.

Men man skal bestemt ikke tro, at Trossard var en nødløsning, selvom han måske ikke var første prioritet. Han passer godt ind i Arsenals strategi med at købe alsidige spillere, der kan dække flere pladser. Og samtidig var prisen cirka en tredjedel af, hvad Mudryk kostede Chelsea, og der ville derfor være plads til at købe flere spillere.

Mikel Arteta er heller ikke i tvivl om, at Trossard kommer til at styrke Arsenal væsentligt.

- Han er en alsidig spiller med høj teknisk formåen, han er intelligent, og så har han en hel del erfaring i Premier League og på internationalt niveau. Leandro styrker vores hold på et tidspunkt, hvor vi går ind i anden del af sæsonen, og vi glæder os alle til at arbejde sammen med ham, sagde Arteta til Arsenal.com, da skiftet blev annonceret.

Hattrick mod Liverpool

Arsenal får også en spiller, der har haft et virkeligt godt efterår. Leandro Trossard kalder det selv ”min bedste sæson i Premier League”, hvor han blandt andet har scoret hattrick mod Liverpool. Han nåede at spille 16 kampe i denne sæson og har scoret syv mål for Brighton, og så var han med det belgiske landshold ved VM i Qatar, som dog skuffende blev sendt ud efter gruppespillet. Den sidste kamp for Brighton var faktisk mod Arsenal 31. december, hvor Arsenal vandt 4-2. Nu gælder det så for Trossard om at udvikle sig endnu mere i London-klubben.

LEANDRO TROSSARD

Født: 4. december 1994

Fødested: Maasmechelen, Belgien

Højde: 172 cm

Nummer: 19

Tidligere klubber: Genk, Lommel United (udlejet), Westerlo (udlejet), Lommel United (udlejet), OH Leuven (udlejet) og

Brighton & Hove Albion

- Jeg glæder mig virkelig til at komme i gang. Det er en stor klub, og jeg er klar til at vise fansene, hvad jeg kan. Jeg er her for at indfri fansenes drømme – og mine egne, sagde han til Arsenal.com, da han skiftede til klubben.

Og opskriften på succes er egentlig simpel:

- Jeg vil tage dag for dag, arbejde hårdt og forsøge at hjælpe holdet med at opnå deres mål. Jeg vil også gerne udvikle mig. Jeg ved, at manageren er en fantastisk træner, og jeg håber at blive en del af at gøre fantastiske ting og blive bedre som spiller på alle måder, sagde Leandro Trossard.

Spilletid to dage efter skifte

Der gik heller ikke lang tid, før Trossard fik chance for at bi-

drage til holdet. For allerede to dage efter skiftet var han med på holdkortet mod Manchester United. Netop hans erfaring fra Premier League er en stor fordel og betyder, at han ikke skal bruge tid på at vænne sig til det engelske spil, og det har bare en særlig stor betydning, når man skifter midt i en sæson. Det gjorde det i hvert fald væsentligt nemmere for Trossard, når han blev kastet ud i sin debut efter få dage i klubben.

I kampen mod Manchester United kom Trossard på banen efter 81 minutter, hvor der stod 2-2, og han endte med at have en lille andel i det afgørende mål for Arsenal.

Det var ham, der fik sat gang i et løb mod feltet med bolden og sendt den ud til Oleksandr Zinchenko, der straks

Trossard var tæt på at blive matchvinder mod Brentford, men en skandaløs VAR kendelse stjal to point fra The Gunners.

sendte bolden ind til Martin Ødegaard, der skød på mål. Bolden blev afrettet af Eddie Nketiah, der blev noteret for målet, der sikrede Arsenal alle tre point. Og så fik han scoret sit debutmål i den uafgjorte 1-1-kamp 11. februar 2023 mod Brentford, og det var han godt tilfreds med.

- Det var helt perfekt at komme foran, og det var dejligt at score, men det er altid bedre, hvis man også får sejren. Så jeg er glad for mit mål, men ville gerne have vundet kampen også, sagde han efter kampen til Arsenal. com.

Opvokset i belgisk fodbold

Leandro Trossard har haft sin opvækst fodboldmæssigt i belgiske Genk. Han var fan af dem som barn, og det var en drøm, der gik i opfyldelse, da han som 16-årig skrev kontrakt med deres ungdomsakademi.

To år senere fik han debut for førsteholdet, men det blev kun til to kampe, inden han blev lejet ud for at få noget mere erfaring. Efter fire sæsoner med udlejning fik han endnu en chance på Genks førstehold, hvor han faktisk spillede under den nuværende assistenttræner i Arsenal, Albert Stuivenberg. I 27 kampe scorede han 11 gange, og det endte med en udtagelse til Belgiens landshold.

Sæsonen 2018-2019 må dog betegnes som hans gennembrudssæson. Her scorede han 14 gange og var medvirkende til, at Genk vandt deres første ligatitel i otte år, og af personlig hæder blev han udnævnt til anfører. Men det blev en kort fornøjelse med anførerbindet, for i sommeren 2019 havde Brighton den store pengepung oppe og købte Trossard for £18 millioner.

Også her var han med til at gøre en forskel fra start, hvor han første år sikrede Brighton endnu en sæson i Premier League. Herfra udviklede han sig mere og mere, og efter tre og en halv sæson i Brighton var lysten til mere. Han gjorde det klart, at han gerne ville skifte, og så endte han som sagt i Arsenal.

Alsidig, offensiv spiller

Leandro Trossard har gennem sin karriere spillet forskellige positioner, men mest i den venstre side som wing og oftere angriber. Han kommer altså med en stor fleksibilitet, og det mener han selv bliver brugbart i Arsenal. Han havde nemlig en snak med Arteta og sportsdirektør Edu om sin rolle på holdet, inden han skrev under.

- De sagde, at de virkelig gerne ville have mig som spiller, fordi jeg passede ind i systemet, og den måde de vil spille på. Det hjælper mig, at jeg er alsidig, og jeg kan spille på forskellige positioner. De ser frem til at arbejde sammen med mig, og det gør jeg også. Jeg er virkelig begejstret, og jeg ved, at Mikel er en dygtig træner, sagde Trossard.

Han kan selv bedst lide at være lige bag angriberen, og hvis han skal fremhæve en kvalitet, er det:

- Jeg synes, jeg er god en mod en. Jeg er fattet, når jeg er i feltet, så får jeg chancer, kan jeg afslutte. Jeg kan forhåbentligt hjælpe holdet med at vinde de svære kampe, for jeg har det godt på lidt plads. Og så har jeg også en del erfaring, som jeg håber at kunne bidrage med, sagde Leandro Trossard. //

Med sin store fleksibilitet passer Trossard perfekt til Artetas Arsenal.

Hans

JAKUB PIOTR KIWIOR

Født: 15. februar 2000

Fødested: Tycho, Polen

Højde: 190 cm

Nummer: 15

Tidligere klubber: Zilina, Spezia

Landskampe: 49 landskampe på diverse polske ungdomslandshold og 9 A-landskampe

POLSK POWERBANK

Vejen er gået fra bunden af den italienske serie A til toppen af Premier League for den unge forsvarsspiller, Jakub Kiwior, som skiftede til Arsenal i januars transfer-vindue.

”Boy, you didn’t just come to the national squad, you came here to play in the first team”. Sådan lyder det fra verdensstjernen Robert Lewandowski, der i en Nations League kamp tilbage i 2022 beskuer sin nu landsholdkammerat Jakub Kiwior i sin debut mod Holland.

Lewandowski viste sig at have ret i sin antagelse. Den 22-årige Jakub Kiwior, som på daværende tidspunkt spillede i den Italienske klub, Spezia, var sulten efter at vise, hvordan det hårde arbejde i bunden af den italienske Serie A har støbt ham som et boldspillende, defensivt anker. Fire kampe i Nations League var nok til at overbevise Polens landstræner om, at den unge polak skulle med til VM-slutrunden i Qatar, og han fik dermed chancen for at bevise sit værd overfor nogle af de største stjerner i verden.

Efter en flot slutrunde, hvor han spillede alle Polens tre indledende gruppekampe og 1/8 finalen mod Frankrig, stod det klart, at Kiwior var klar til at tage næste skridt i karrieren, og i januar-transfervinduet tidligere på sæsonen bød Arsenal 25 millioner euro for den 22-årige stopper, hvilket skulle vise sig at være nok til at bringe den unge polak til London.

Mere end en backup

Det er svært at træde direkte ind i Mikel Artetas velspillende forsvarskæde, som i skrivende stund kun har set tre nederlag siden sæsonens begyndelse, men Kiwior har potentialet til at gøre netop dette. Han er ikke bare købt som en reservespiller til Gabriels position, og har alle forudsætninger for at blive en vigtig spiller i Arsenals trup fremadrettet.

Lad os se lidt på hans profil:

Arsenal har været på jagt efter en venstrebenet midterforsvarer siden klubben sendte Pablo Mari ud på lån til italienske Udinese. Det er blevet gjort tydeligt, at Mikel Arteta foretrækker at spille med et par i midterforsvaret bestående af både en venstre og en højrebenet spiller. Edu Gaspar, Technical Director i Arsenal, og Mikel Arteta har haft succes med brasilianske Gabriel, der blev hentet til klubben efter en specifik scouting-profil. Hans fremtrædende fysik, boldstærke profil og store spilfor-

ståelse gør ham til en komplet spiller i Arsenals midterforsvar, og den unge polak viser mange af de samme kvaliteter. Den unge Kiwior beskriver selv sine evner i sit første interview med Arsenal Media således: ”I love passing the ball. I like teams that move the ball and try to create chances that way. So, I’m happy that I’ve come to a team like that”.

En alsidig spiller

I sin tidligere klub, Spezia, spillede Kiwior ofte i venstre side eller midten af en treback-kæde, hvor hans rolle i høj grad gav ham friheden til at vise sine evner på bolden. Han er også komfortabel på venstre back og som 6’er, hvor tidligere PSG-spiller og træner for Spezia, Thiago Motta, var glad for at spille ham.

Evnen til at kunne spille flere positioner naturligt skaber en forståelse for at kunne bevæge sig forskellige rum, og den kvalitet kan give Kiwior en fordel i Artetas system.

Hvis vi tager et kig på Oleksandr Zinchenkos rolle, bliver vi klogere på, hvorfor netop dét er vigtigt: Zinchenko bliver ofte instrueret i trække ind på midtbanen for at dække centrale områder på banen, hvilket betyder, at den venstre midterforsvarer ofte skal dække et større område defensivt. Det er en rolle, som kræver stor løbevillighed og positionsforståelse; begge evner som Kiwior besidder. Hans naturlige fysik kommer ikke kun til udtryk gennem hans vægt og højde, men han bliver også beskrevet som løbestærk med en topfart som eventuel kunne være blandt de bedste i Arsenals trup.

Fremtidens mand

Det er vist ret så tydeligt, at vi har fået os en talentfuld spiller med mange kvaliteter. Vi har dog i skrivende stund stadig ikke set, hvad Kiwior kan gøre i Arsenal-trøjen, og hvorvidt han kan være en direkte udfordrer til Gabriel, men én ting er sikkert: Vi har brug for stærk konkurrence og bredde i midterforsvaret. Der er stadig mange kampe tilbage i sæsonen blandt andet en Europa League-kampagne, som skydes i gang snart. Mon ikke vi ser den unge polak i den turnering. //

UDLÅN MED FORSKELLIGE AGENDAER

Arsenals transfervindue bestod af tre nyankomne transfers. Det betød, at der skulle frigøres noget plads i spillertruppen. Derfor måtte vi (for nu) sige farvel til Marquinhos, Sambi Lokonga og Cedric Soares som henholdsvis er endt hos Norwich, Crystal Palace og Fulham for den resterende del af sæsonen.

Her får du et kort skriv om Arsenals udlånte spillere fra førsteholdet. De ankommer hver især til deres respektive klubber med vidt forskellige udgangspunkter og poten -

tialer. Det bliver spændende at følge med i deres indsats på fremmed græs og her fra redaktionen ønsker vi alle tre held og lykke - og måske på gensyn i næste sæson.

Marquinhos: Det unge stjernefrø skal have hår på brystet Har du en spiller, som mangler hår på brystet? Så send ham på leje i Championship!

Vi så Marquinhos debutere i Arsenals første gruppespilskamp i Europa League mod FC Zürich, hvor han kvitterede med 1 mål og 1 assist. Den blot 19-årige brasilianer har efterfølgende haft 5 indhop i sæsonen og har hovedsageligt været at finde som en del af udskiftningsbænken. Det er derfor ikke blevet til mange minutter på førsteholdet, hvorfor det har været på u-21 holdet, han har kunne gøre væsen af sit talent.

Nu er der en gylden chance for at vise sit talent frem overfor The Canaries og resten af Championship, når han forhåbentlig får masser af mulighed for at tørne ud for Norwich City i den sidste halvdel af sæsonen. I Englands næstbedste række får Marquinhos nemlig anledning til at styrke sine kvaliteter, spille kampe kontinuerligt, samt arbejde på sin fysisk, hvilket er alfa og omega, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at få succes i verdens bedste liga.

Med en Golden Boy nominering fra den italienske avis, Tuttosport, hvor navne som Bellingham, Pedri, Haaland og Mbappe blandt andet nævnes, kommer der en masse forventninger – forventninger som Marquinhos ikke har haft mulighed for at indfri - endnu. //

Cedric Soares: En spiller på vej ud?

Soares, den 31-årig back som Arsenal signede på leje fra Southampton i januar 2020, har måske spillet sin sidste kamp i en Arsenaltrøje efter 59 kampe.

Der var nok en del fans, der rynkede på næsen, da Arteta og Edu valgte at leje Soares og derefter give ham en permanent kontrakt uden en eneste kamp for Arsenal, da en skade havde holdt ham ude størstedelen af sin lejekontrakt. Dog overraskede han alle positivt med et debutmål i 4-0 sejren over Norwich den 1. juli 2020, da han blev skiftet ind med 13 minutter tilbage af kampen. Cedric skulle kun bruge 229 sekunder, før han scorede med venstreskøjten – sikke en ankomst.

Nu er Arsenal et helt andet sted, end da Soares ankom til The Emirates. Portugiseren har givet, hvad han kunne til klubben i en tid, hvor vi famlede i mørket og havde brug for spillere, som kunne hjælpe til, når det virkelig gjaldt. Men der er kommet nye boller på suppen, og Fulham er nok sidste skud i bøssen for Soares, hvis han skal overbevise Arteta om, at han skal være en del af mandskabet næste sæson. Det er alt eller intet for Cedric, men med det niveau Arsenal har lagt for dagen i 22/23 sæsonen tyder meget på, at dette udlån nok snarere bliver et farvel end et på gensyn til portugiseren. //

Sambi Lokonga: Vil spilletid hos Crystal Palace sikre Lokongas’ fremtid hos Arsenal?

Forhåbentlig er denne lejeaftale en lejlighed for Lokonga til at komme back to basics, når han skal spille for ørnene i Sydlondon, hvor den tidligere Arsenalspiller, Patrick Vieira, tager Lokonga under sine vinger.

Dog skal Lokonga ikke forvente en omgående startplads til trods for de fine ord, han har fået med på vejen. Vieira pointerer nemlig, at en startplads i Crystal Palace langt fra er garanteret, og at belgieren skal arbejde hårdt for at gøre sig gældende på midtbanen, hvor han kæmper om pladsen mod rutinerede spillere som Hughes og Doucoure.

Lokonga gør derfor klogt i at give den 110 % og suge så meget viden som muligt til sig fra Arsenals tidligere midtbanegeneral. Belgieren står over for en gylden mulighed for at blive skarp i rollen som box-to-box spiller, idet han får en unik træneroplevelse hos Arsenallegenden.

Det er svært at vurdere, hvorvidt Lokonga har en fremtid i Nordlondon - meget står og falder med hans tid i Crystal Palace. Får han chancen for at vise, hvorfor han er en spiller, der burde have en fremtid i Arsenal, kan han spille sig varm til transfervinduet eller falder hans talent igennem? Det vil kun tiden vise. //

STORT ANSVAR PÅ ZINCHENKOS SKULDRE

Siden Oleksandr Zinchenkos ankomst til Nordlondon har den ukrainske Premier Leaguestjerne været stærkt medvirkende til Arsenals nuværende kandidatur til det engelske mesterskab. Han har fra første dag bidraget med et kæmpe kvalitetsløft på og uden for banen, hvor det ikke er gået manges øjne forbi, at han under ledelse af Pep Guardiola – og nu Mikel Arteta fortolker back-positionen markant anderledes end det, tilskuerne har været vant til at se på Emirates. GunAction dykker ned i Zinchenkos rolle på Arsenalholdet, og hvor den nye fortolkning af positionen har sat sine største aftryk på Arsenals positive spillemæssige udvikling.

De fleste vil formentlig associere den indvendige back til Pep Guardiolas Bayern Munchen, hvor Philip Lahm netop excellerede i denne rolle. Dernæst tog den spanske mestertræner sine tanker og filosofier med til den lyseblå del af Manchester. Her er de bedste eksempler på positionen den nu daværende spiller Joao Cancelo, nuværende Kyle Walker og purunge Rico Lewis.

Tråde fra Johan Cruyff og Marcelo Bielsa

Men selvom Pep Guardiola, i manges øjne, står som fortolkeren og opfinderen af denne position, har han selv fundet inspiration hos sin gamle læremester Johan Cruyff, som i tidernes morgen selv var med til at revolutionere fodboldspillet i sin tid i Ajax og FC Barcelona. Senere overførte den visionære argentinske træner, Marcelo Bielsa, det til sit hold i infernoet i Baskerlandet, Athletic Club.

Efter værdifulde år i mesterlære hos Pep Guardiola har Mikel Arteta nu fundet sin talismand – i netop Manchester City, som forsøger at videreudvikle på fortolkningen om den indvendige back.

Målet er at kontrollere positionsspillet og positionerne

Arsenals evne til at dominere fodboldkampe i alle spillets faser har været en stor faktor i holdet succes i Premier League, hvor der i de forgangne sæsoner har været flere kampe, som har været afgjort af tilfældigheder – og hvis der er en, som ikke kan lide tilfældigheder, så er det Mikel Arteta.

Men hvorfor har Arsenal været i stand til at rykke sig så markant? Spillerne er naturligvis blevet bedre og mere

trygge i en evigt udviklende spillestil, men svaret kan kortes ned til en spiller – Oleksandr Zinchenko.

Den ukrainske back er i sin natur en central midtbanespiller. Det er samtidig en position, han fortsat spiller på det ukrainske landshold. Han besidder stærke tekniske færdigheder med begge ben, han er adræt og bevægelig, mens han løser spillet exceptionelt godt – dette gør han både alene men også i relation med sine holdkammerater.

I spillets to første offensive faser, hvor holdet enten bygger op overfor højt pres eller er i kontrol, bringer han et tårnhøjt teknisk niveau, som gør, at holdet er i stand til at kontrollere spillet. Når Arsenal møder et hold, som forsøger med et højt pres, er han næsten resistent for alle typer af pres. Han er altid garant for, at når han slipper bolden igen, så er holdet i en bedre situation, end da han modtog den. Det vidner om en spilintelligent spiller med stærk beslutningstagen i presset situationer. De tekniske færdigheder og spilintelligens er netop spidskompetencer for den indvendige back.

Fra sin position som venstre back vil han ofte positionere sig mere centralt på bagsiden af modstanderens første pres. Her vil han være tæt på Arsenals 6’er, som giver holdet et lokalt overtal centralt på banen, hvilket giver holdet mulighed for at kontrollere spillet gennem korte afleveringer og spillere tæt på hinanden. Når han modtager bolden i denne position, skal han forsøge at kigge efter spillere i mere avancerede positioner for at skabe mulighed for gennembrud og i sidste ende komme til afslutning.

Her har han vist et stærkt repertoire af løsninger; flade hårde pasninger igennem modstanderen til holdets to 8’ere,

Alle tal er gennemsnitlig pr. 90 min.

Antal erobringer / 11,24

Erobringer efter genpres / 5,44

Afleveringer / 63,58

Gennemsnitlig afleveringslængde / 17,36 m

som nyder godt af Zinchenkos position, da de kan spille tættere på modstanderens mål i mellemrum. Han har også ved flere lejligheder driblet bolden forbi presset, mens han uden problemer kan sprede spillet med længere diagonalbolde til de to bredstående kanter, som vil blive sat op i en gunstig 1v1-situation.

Udover at skulle være definerende i spillet på bolden, er hans positionering lige så vigtig for Arsenals evne til at forsvare sig og kontrollere defensive omstillinger. Arsenal møder oftest modstandere, som står lavt, der gerne vil lukrere på omstillinger. Her kan han fra sit mere centrale udgangspunkt være en aktiv del af holdet genpres og evne til at generobre og etablere spillet igen. Her er det igen afgørende, at spilleren er i stand til at forudse og læse spillet, så han kan time sine defensive indgreb for at undgå farlige omstillinger imod.

Arsenals kontrol skygger for svaghedstegn

Det er svært at være god til det hele, og det er en krævende position at udfylde. Zinchenko er en habil forsvarsspiller, men har sine forcer i at være forudseende og fremadrettet. Det er noget, han kan være, når Arsenal er i kontrol og balance, mens han viser svaghedstegn i at skulle forsvare 1v1 mod Premier Leagues dygtige kantspillere, og når rummene

bliver for store, hvor han ikke har den fysiske motor til at kunne følge trop med de eksplosive offensiv-spillere.

Rettes blikket mod Kieran Tierney som i udgangspunkt spiller samme position, så giver han et mere defensivt udtryk, som i højere grad kan stå imod i svære og tunge perioder af kampene, hvor holdet er på hælene, men han mangler derimod kompetencer på bolden til at udfylde rollen som indvendig back.

Man kan ikke få det hele, men det overordnet billede i denne sæson er, at Arsenals kontrol og balance i højere grad får ukrainerens spidskompetencer i spil end hans svagheder. Dermed skal det tillægges, at Arsenals stoppere er komfortable i at forsvare store rum og lukker i høj grad af i venstre side.

Erfaring bliver afgørende

Der er ingen tvivl om at fra første dag, hvor han og Gabriel Jesus trådte ind i omklædningsrummet, har de været nogle af de helt store drivkræfter bag holdets udvikling qua deres kvalitet på banen men i lige så høj grad deres erfaring fra at være i en vinderkultur, hvor pokaler var kutyme.

Holdet har for første gang ramt et bump på vejen i bestræbelserne på det engelske mesterskab, og i fraværet af holdets ledestjerne, Gabriel Jesus, hænger der er stort ansvar på Zinchenkos skuldre. Han skal forsætte med at levere på tårnhøjt niveau og bidrage til Arsenals spil, mens han skal inspirere og være krævende udenfor banen, da han om nogen ved, hvad der skal til for at få holdet helt til tops. //

Fodboldintelligens og teknisk formåen på højeste niveau.

Zinchenko heatmap.

KANON STEMNING STÆRK 12. MAND

Siden skiftet fra Highbury har Emirates lidt kækt gået under navnet “Library” grundet den manglende stemning, men at dømme ud fra denne sæson, skal udebanefansene snart til at finde et andet navn.

Stemningen har nemlig måske aldrig været bedre. Det seneste eksempel kom i kampen mod United, hvor 3-2 målet blev godkendt af VAR, og både spillere og fans gik amok. Selvom målet kom i en vigtig kamp, er der dog langt fra tale om et engangstilfælde denne sæson. I hver kamp bliver hvert mål og nogle gange hver tackling fejret med samme entusiasme, uanset hvem modstanderen er, og efter kampen fremhæver både spillerne og Arteta stemningen på stadion.

Atmosfæren på Emirates er ikke kommet af sig selv, men sket i et tæt samarbejde mellem både trup, fans og klub, hvor der har været et fælles mål om at ændre kulturen på stadion gennem forskellige nye tiltag.

‘North London Forever’ og matchende trøjer

En af de tydeligste forandringer er stemningen blandt fan -

sene, hvor især fangruppen Ashburton Army har gjort sig bemærket. AA, som gruppen forkortes, holder til i Clock End, hvor de skaber en euforisk stemning gennem matchende trøjer, fællessang, tifoer og ikke mindst deres larmende tromme. Som et andet nyt tiltag har klubben fået den officielle sang “North London Forever”, som runger ud over stadion før kampen. Konceptet med en officiel sang kendes især fra Liverpool, og den er med til at skabe en følelse af fællesskab mellem fansene.

For nylig valgte klubben også at lave ny udsmykning på Emirates’ facade, hvor otte værker repræsenterer forskellige aspekter af klubbens historie. Her er fansene også i fokus, og udsmykningen og de andre nye tiltag er med til at skabe et endnu stærkere bånd mellem klubben, truppen og fansene, hvilket i sidste ende kan blive afgørende for de sportslige resultater i de kommende måneder.

Du kan læse mere om de nye kunstværker og baggrunden for dem på siderne 50-51. //

I denne sæson er det ikke kun spillet på banen, der har skabt opmærksomhed. Også uden for banen er der nye positive takter, der viser et større samspil mellem spillere, fans og klubben.

EUROPA PÅ 2.HYLDE - SKAL, SKAL IKKE?

Som forventet spillede vi os - med lidt hjælp - succesfuldt gennem gruppespillet og har i 8. delsfinalen trukket portugisiske Sporting CP. Ikke den værste lodtrækning med de andre hold in mente. Det burde betyde en plads i kvartfinalen selv med en vis rotation. Premier League er og skal være topprioritet, men hvorfor ikke gå efter en double med den meget bredere trup vi nu har? Skal, skal ikke? - det er spørgsmålet.

Nu er vi i knock fasen og modstanden bliver naturligvis af en anden kaliber. Vi kan vinde Europa League, men vi er også i toppen af PL, og der er næppe tvivl om, hvad Mikel Arteta, klubben og vi gooners prioriterer højest.

Overkommelig gruppe - tak til Bodø/Glimt Ikke alene kom vi videre fra gruppespillet, vi vandt også grup -

pen. Ganske fordelagtigt i det sammenpressede program efter VM i Qatar, at kunne gå direkte til en 8. dels-finale. Gruppen var overkommelig, som forudsagt i GA 1, men vi skylder alligevel Bodø/Glimt en kæmpe tak. Den norske klub tog ret sensationelt point fra PSV Eindhoven i gruppespillets første kamp - endda i Holland. Var det ikke sket, var vi alt andet lige endt på 2. pladsen og skulle have været

AF // ANDERS HØJBY NIELSEN //

En skadesfri og sulten Jesus kan blive en stor gevinst for Arsenal i EL.

i 2 play-off kampe før en eventuel 8. dels-finale. PSV havde nemlig så snuppet 1. pladsen, da de endte med en bedre målscore end os, og de var sågar også bedre end os indbyrdes. Men nu endte de med 13 point og vi med 15. Så tak og “kjempegreit” Bodø/Glimt!

Og PSV er nu helt væk efter nederlag i play-off kampene til de 6-foldige vindere fra Sevilla. Marginalerne i fodbold er fascinerende - og til visse tider skræmmende.

Den opdelte sæson

VM og den opdelte sæson har ikke været den hæmsko, som man kunne have frygtet. Vi kom stærkt i gang igen på Boxing Day. Men pausen i de hjemlige turneringer afstedkom et klart stort minus, nemlig Gabriel Jesus’ knæskade, som han pådrog sig netop i Qatar.

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget og

Jesus’ skade kan nu give os en ganske stor fordel i EL sammenhæng. Hans snarlige come-back imødeses af alle med spænding og en vis nervøs forventning. Han kan blive en helt afgørende faktor for sæsonen både i EL og forhåbentlig også i PL. Mere om det senere.

Knock-out fasen

Som bekendt er modstanderen i 8. dels-finalen Sporting. Som vinder af gruppespillet blev vi seedet og fik hjemmebane i returkampen, hvilket naturligvis er en fordel. Vi er favoritter til en plads i kvartfinalen stort set lige meget, hvordan MA stiller holdet. Men Sporting skal jo slås. Lodtrækning til kvartfinalen - hvis vi er videre - foretages d. 17. marts, og til den tid er vi ikke sikret hjemmebane i returkampen. Samtidig med denne lodtrækning bliver der trukket lod til semifinalerne. Vi har så en idé om, hvilke hold vi eventuelt skal møde, hvis en finaleplads skal komme på tale.

I skrivende stund kendes kun modstanderen i de næste to kampe, men i læsende stund er den første af disse kampe afviklet, og vi ved med rimelig stor sikkerhed, om kvartfinalen er en mulighed. Men mon ikke den er det (?).

Derefter er det et temmeligt stærkt felt at spurte imod. Man. U., Roma, Juventus, de tidligere mangfoldige vindere Sevilla nævnes i flæng. Det er en stor turnering værdig, og knock-out fasen bliver spændende, men har vi viljen og ressourcerne til at satse på denne vej til en pokal? Det skal vi da have, og mon ikke modstanderne betragter os som et af de hold, de ikke ønsker at trække i en kvartfinale.

Vi har både tabt til og slået Man. U. i denne sæson. Skal det dødvande sættes på plads i en finale?

Rotation

Indkøb i januar af belgiske Leandro Trossard og italienskebrasilianske Jorginho har allerede vist sit værd. Det har givet et par vigtige mål, mere bredde, og dermed flere rotationsmuligheder. Jakub Kiwior er kommet til i midterforsvaret, men polakken har endnu ikke fået sin debut. Den kommer måske i EL.

Rotation har ikke været MAs varemærke i denne sæson; en dyd af nødvendigheden, da der ikke har været mange muligheder endsige nødvendighed for det. Det første er der i højere grad nu, og det vil uden tvivl gavne vores indsats både i den hjemlige turnering og i Europa.

Men de nok bedste nyheder er, at spillere som Emile Smith Rowe - og især Jesus snart er tilbage efter skader. Det er en kliche, men det er næsten som to nye signings, og det gør naturligvis truppen endnu bredere.

Især for Jesus vedkommende kan EL være en perfekt lejlighed til at få et par vigtige kampe i benene, som et afsæt til en forhåbentlig afgørende rolle i det kommende PL runin. Han må være enormt sulten og top motiveret, da han jo også skal kæmpe for at få sin vante plads tilbage fra Eddie Nketiah. Det kan selvfølgelig blive lidt af en udfordring, når man kigger på sidstnævntes flotte meritter siden genstarten, men det er trods alt et positivt problem.

Smith Rowe har også i den grad brug for spilletid, og det kommer givetvis også i EL. At han har talentet, er man ikke i tvivl om, men passer han helt ind i MAs Arsenal? Hans rolle

For skadesplagede Smith Rowe kan EL blive vejen tilbage.

på holdet kan efterhånden virke noget usikker, for der er stor konkurrence på hans foretrukne 10’er position. Og anfører Martin Ødegaard er naturligvis ikke sådan lige til at vippe af pinden. Forhåbentlig kan Smith Rowe få afsat sit stempel i de kommende EL kampe, og måske kan han tilkæmpe sig en “ledig” plads lidt længere tilbage eller på en fløj. Konkurrencen her er imidlertid også stor.

Fremtiden for den sympatiske englænder er derfor desværre usikker i klubben, så det er ikke utænkeligt, da han næppe vil stille sig tilfreds med en sekundær rolle, at han må videre til sommer. Det ville være en skam for en talentfuld “homegrown”, men sådan er gamet, og måske er det bedst for ham. Succes i EL sammenhæng kan være hans sidste chance og bidrag.

Skal, skal ikke?

Der kan sættes mange scenarier op for resten af sæsonen. EFL cuppen og FA cuppen blev nedprioriteret, tidlige exists fulgte, og det var både forventeligt og ganske acceptabelt med udviklingen i PL for øje. Skal det samme ske med EL?

Vi kan efter det forventede avancement til kvartfinalen være et sted i PL, hvor EL bør nedprioriteres, og vi kan være et sted, hvor vi kan satse på to heste - eller gud forbyde det kun på EL.

CL kvalifikation er sikret. Hovedet på blokken; vi imploderer ikke, som vi så det i sidste sæson. CL kvalifikation blev

af mange inklusive undertegnede betragtet som sæsonens store mål. Tilbage, hvor vi hører til. Hak ved det. Men vi vil have mere, og CL kvalifikation i sig selv er denne gang ikke et trofæ. Sorry Monsieur le professeur.

Lige nu er vi i en situation, hvor vi rent faktisk kan vinde PL titlen for første gang siden the Invincibles i 2003/04. Det har selvklart topprioritet, omend der stadig er et betragteligt stykke vej til det forjættede land. Så hvor efterlader det vores engagement i EL? EL er nu i vind eller forsvind fasen, så jo nærmere vi kommer finalen jo mere vil og må vi vel investere, og med den nuværende trup burde vi kunne gøre det, også hvis vi leverer i PL.

Der er mange scenarier. Måske kommer Jesus ikke tilbage i form i tide til at kunne gøre en afgørende forskel i EL endsige PL, måske får Smith Rowe sit helt store gennembrud i både EL og PL, måske…Skal, skal ikke? - det er spørgsmålet i forhold til EL, men på intet tidspunkt i forhold til PL.

Herfra skal det imidlertid lyde, at vi skal gå efter begge trofæer. Det er dét, store hold gør og kan. Vi er i den liga igen. Vi har vundet det hjemlige mesterskab 13 gange gennem tiden, men vi har ikke stolte traditioner i Europa. Det kan der rådes lidt bod på d. 31. maj i Budapest.

Det er som bekendt svært at spå - især om fremtidenendnu en kliche - og alt det skrevne kan vise sig fuldstændig akademisk om føje tid. Vi er meget klogere før sæsonens sidste GA er på gaden. //

Herfra skal det imidlertid lyde, at vi skal gå efter begge trofæer. Det er dét, store hold gør og kan…

Der kan rettes op på blamagen i Baku i Budapest - men hvordan skal turneringen prioriteres?

Gunners Ale er et lille karakterstærk mesterværk fra Midtfyns Bryghus - brygget helt eksklusivt for Arsenal Denmark. Charmerer allerede fra starten med sin duft og skum, ved første smag er den rund og sød mens eftersmagen er let bitter.

Øllene er en „selvhenter“ og kan købes lokalt i følgende byer: Odense, København, Kruså, Randers, Viborg og Aarhus.

Bestil hos gunnersale@arsenal.dk

FØLELSER OVENPÅ HURTIG POKALEXIT

Arsenals pludselige kamp om mesterskabet har kastet en identitetskrise af sig. Skal en hurtig exit i pokalturneringerne begrædes, eller skal de betragtes som et fornuftigt offer i et spinkelt håb om guld?

Jeg befinder mig et besynderligt sted i mit forhold til Arsenal for tiden. Jeg føler ting, som jeg har svært ved at placere i de rigtige kasser. Den pludseligt opstået drøm om et overraskende mesterskab har skabt røre i mine følelsers andedam. Jeg kan banke min hånd i sofabordet over brændte chancer. Jeg kan forpurre mit humør over spildte point. Jeg kan simpelthen hvæse af fjernsynet, når det ikke går Arsenals vej. I slipstrømmen af den rus som jagten på et mesterskab har efterladt mig i, føles alle fejl som en katastrofe. Det føles ikke godt. Det føles galt. I de momenter tvinger jeg mig selv til at mindes den følelsesløshed, der bragte mig faretruende tæt på et brud med den klub, der har haft så stor indvirkning på mit liv.

Stormfuld forelskelse

Jeg tror, at man kan falde ind og ud af forelskelse med sit favorithold. Jeg var meget ung, dengang Arsenal gik ubesejret igennem ligaen og berettigede sin plads blandt de europæiske klubgiganter. Jeg har ganske enkelt ingen erindring om de følelser, som den eksistentialistiske sæson fasttømrede i hukommelsen på den nu ældre fanskare i min familie.

Men jeg husker tydeligt, da Arsenal flyttede ind på Emirates Stadium. Jeg forelskede mig i Arsenal i de år. Det monstrøse hvide ståltag lovede med sit futuristiske udtryk en verden af muligheder. En funklende vej mod stjernerne. Jeg husker den brusende optimisme, jeg fyldtes med, når jeg slugte avisartikler, internetklummer og direkte billeder af en på mange måder tårnhøj Arsene Wenger, der stolt stod i frontlinjen på kanten af græstæppet i det nye hjem, han havde bygget til Arsenal. Jeg blev optimist.

Franskmandens enestående karisma og urokkelige tro på det rene talent fascinerede mig. De sprængfarlige vidunderdrenge fra Spanien, Frankrig, Holland, Togo, England og Danmark fastholdte mig. Det var som om, alt skinnede. Trøjerne var ekstrem røde. Græsset var uvirkeligt grønt. Spillet var smukt. Ambitionerne var skyhøje. Mesterskabet var realistisk. Der var noget på spil.

Barske realiteter

Jeg husker, at det gjorde ondt, da Arsenal tabte mesterskabet i 2008. Det så jeg. Det følte jeg. Jeg synes, det var ufortjent. For Arsenal greb ideen om fodbold an på en sympatisk måde. Klubben kastede ikke om sig med astronomiske transferbeløb. Det var en dyd at gøre det modsatte. Troen på det rene spil og en purung vindermentalitet forankret i en uskyldig naivitet burde have sikret guldet. Burde. Den periode føltes som bitre hvedebrødsdage. Kærlige, men uforløste. Nedslående. Det tog lang tid for mig at indrømme, og ikke mindst erkende, at troen på det ægte spil ikke stod en chance overfor de klubber, der solgte deres sjæl til højest bydende. De vandt. Hele tiden. Med for hvilken pris? Jeg blev realist. Arsenal spillede ikke i samme liga som olieklubberne, og det ville jeg heller ikke have. Ikke for den pris. Jeg kastede idéen om et mesterskab grundfæstet i unge ambitioner hen som en naiv romantisk tanke. Jeg så ikke længere prioriteringer af pokalturneringerne som en ligegyldig distrahering fra det reelle mål om toppen af tabellen. Jeg så dem som et mål. Målet.

Med bølgen af sejre FA Cup’en fandt jeg en ny identitet som fan af Arsenal. Arsenal skulle defineres af deres jagt på pokalturneringer. Ikke mesterskaber. Modsat Liga Cup’en,

Overtager Guardiola vores trofæ?

der har for vane at skifte navn hver fjortende dag til højest bydende læskedrik, betyder FA Cup’en meget for Arsenal. Og for mig dengang. Det er verdens ældste pokalturnering. Traditionerne er stolte her. Og det ville jeg også være. FA Cup’en var en fair titel for en fair klub. Intet mere. Intet mindre.

Faretruende følelsesløst

Håbet hånes ofte i fodbold. Det er håbet, der slår dig ihjel, siges det. For mig er det håbet, der holder mig i live. Det var manglen på håb, der skabte en kløft i forholdet mellem mig og Arsenal i efterskælvene af Arsene Wengers afsked med klubben. Med franskmandens endeligt forsvandt de værdier, jeg forelskede mig i. Alt det, der adskilte Arsenal fra olieklubberne, forsvandt i manglen på sammenhæng i klubben.

Den interne tumult i klubbens bagland og den dertilskabte uro på banen og lægterne på Emirates Stadium dulmede mine følelser for klubben. Det var som om, at den røde farve var mørkere. Græsset var gulligt. Spillet var grimt. Ambitionerne var urealistiske. Mesterskabet var utopi. Der var intet på spil. Intet håb. Ingen følelser. Jeg blev ligeglad. Jeg kunne ikke identificere mig med klubbens ideologi og de spillere, der bar den falmede røde trøje. Selv pokalturneringerne var en titel, jeg følte, klubben var uværdig til at påtage sig. Det betød intet for mig, at Arsenal ikke vandt noget. At de end ikke jagtede noget. Jeg kunne ikke mærke min klub.

Gammel flamme

Jeg ser Mikel Arteta som en parterapeut sendt fra himlen. Han har skabt en gnist i mit forhold til Arsenal. Han har fornyet min tro på Arsenal. På idéen om, at fodbold kan være

smukt. Både i ånden og på banen. Det er ikke længere en naiv romantisk tankegang, at unge spillere med hjertet og hjernen på rette sted kan kravle ud af oliegiganternes skygge. Det er en realitet. Arsenal er ved at slå dem, der i al sin uværdighed har skabt sin egen guddommelige retskaffenhed til titlen.

Det er en pludselig virkelighed, der har fået mig til at se helt nye sider af mit forhold med Arsenal. Mikel Artetas enestående karisma og urokkelige tro på det rene spilkoncept fascinerer mig. De sprængfarlige vidunderdrenge fra England, Norge, Brasilien, Frankrig og Ukraine fastholder mig. Jeg er blevet forelsket. Igen. Jeg tror på alle de ord, Mikel Arteta fortæller mig. Jeg tror på, at Arsenal er en stor klub. En særlig klub. At Arsenal er berettiget til at vinde. At turde vinde. At turde vinde alt. For det gør vindere. Det gør klubber, der vil være noget.

Derfor skal vi som fans være skuffede, når holdet ryger ud af FA Cup’en. Det skal gøre ondt at se en anden klub løfte det trofæ, Arsenal har løftet flest gange af alle klubber i England. Selv Liga Cup’en, der for tiden ligger i med en thailandsk energidrik, skal prioriteres, hvis Arsenal skal berettige sin plads blandt de europæiske klubgiganter. Og kursen dertil er sat.

Derfor skal vi slå i sofabordet over brændte chancer. Vi skal have ødelagt vores humør over spildte point. Vi skal simpelthen hvæse af fjernsynet, når det ikke går Arsenals vej. Og vi skal omfavne de følelser. Sætte pris på dem. Og så skal vi videre. Bruge energien på noget positivt. På håbet. For der er håb. For det her hold. Den her klub. For mig er håbet og frustrationen et bevis på, at jeg er et godt sted i mit forhold til Arsenal. Det betyder noget. //

Det bliver ikke til den 15. FA Cup triumf i denne omgang - her fra den seneste i 2020.

SLØJT AFTRYK OG INGEN VERDENSMESTRE

Arsenal sendte ti spillere til VM slutrunden, som var imødeset med spænding og en del frustrationer. Spillemæssigt trak ingen de store overskrifter, men turneringen kom alligevel til at sætte sine spor i truppen.

Selvom det er længe siden at støvet har lagt sig ovenpå VM slutrunden i sandkassen i Qatar kaster GunAction for en kort stund blikket bagud på en turnering, hvor deltagerne fra den røde del af det nordlige London aldrig rigtigt markerede sig.

En enkelt undtagelse

Det nærmeste vi kommer en succes for en Arsenal spiller er Bukayo Saka. Højrekanten var fast mand på Southgates mandskab når kampene havde betydning og var med i samtlige engelske opgør med undtagelse af kampen mod Wales som var uden betydning for englænderne. De andre i den engelske trup kom aldrig i spil og White forlod allerede tidligt turneringen af personlige årsager.

Hvis der efter VM slutrunden skulle en VM fejring til på Emirates skulle den nok være kommet fra Brasilien. Sydamerikanerne var blandt forhåndsfavoritterne og leverede også i den indledende runde en række flotte præstationer - dog uden Arsenal spillere. Da sambaholdet var videre blev der spilletid til både Martinelli og Jesus - og desværre med det resultat alle frygtede. 81 minutters spilletid og fire måneders pause til den spiller, der om nogen har været med til at tegne Arsenals indtil videre flotte sæson.

Meldingerne fra lazarettet går på at Jesus skulle være på vej tilbage, og vi kan ånde lettet op over, at det trods alt ikke gik værre for både brasilianeren og for The Gunners, som har formået at holde sig inde i mesterskabskampen.

Fin

genstart og flere VM spillere

Resten af Arsenals VM-deltagere fik aldrig for alvor sat deres aftryk hos deres respektive nationer. Som forventet i GA2, var der pænt med spilletid til en række af spillerne uden at det dog gav anleding til

Saka - eneste lyspunkt.

Statistik på Arsenals VM spillere

den helst store eufori. Længst levende i turneringen blev William Saliba, som kun fik 27 minutters spilletid i gruppekampen mod Tunesien selvom han var på bænken i samtlige Frankrigs kampe. Andre fik fuld spilletid, men hos nationer, der aldrig rigtig kom til at spille nogen rolle selvom en række mindre nationer leverede gedigne overraskelser.

Tilbage er der kun at glæde sig over, at turneringen ikke blev mere kostbar for The Gunners. Arteta og den øvrige

trænerstab ser ud til at have brugt pausen optimalt og har formået at få integreret spillerne efterhånden som deres nationer tjekkede ud af sandkassen, og samtidig med, at yderligere to VM deltagere blev indlemmet i truppen idet både Jakub Kiwior (Polen) og Leandro Trossard (Belgien) nu er at finde i Arsenal. //

Vi viser alle Arsenals kampe, og tilbyder altid halv pris på fadøl under kampen, hvis du er medlem af Arsenal Danmark eller iført en Arsenal trøje — samme rabat gælder på mandage, tirsdage og onsdage indenfor normal åbningstid

Da sambaholdet var videre blev der spilletid til både Martinelli og Jesus - og desværre med det resultat alle frygtede…

WRIGHT LIGHT

Da Gabriel Jesus blev skadet ved VM i

et afgørende gennembrud med vigtige mål for Arsenal. Spørgsmålet er, om den unge angribers præstationer er gode nok til, at han kan beholde pladsen, når Jesus er klar igen.

Da Gabriel Jesus pådrog sig en ledbåndsskade i Brasiliens sidste gruppekamp mod Cameroun i VM-slutrunden i december – i en for årstiden usædvanlig pause midt i Premier League-sæsonen – fik mange Arsenal-fans deres værste bekymringer bekræftet: at VM kunne koste klubben dyrt, hvis én eller flere af de spillere, der var udtaget til turneringen i Qatar blev skadet.

Jesus var hvervet hos konkurrenten Manchester City for at udfylde det tomrum i Arsenals angreb, der til dels var opstået som følge af en fejlslagen indkøbspolitik i de foregående sæsoner. Franskmanden Alexandre Lacazette scorede ikke længere ret mange mål, og hvis det ikke stod klart før, så blev det indlysende i løbet af sæsonen 2021/22, at han ikke længere var løsningen som 9’er – uanset hvor værdifuld

Qatar, slog Eddie Nketiah til og fik

han end var i opbygningen af det offensive spil og som en bærende, erfaren kraft på holdet.

Lacazette skiftede i sommeren 2022 tilbage til Lyon, hvorfra han i sin tid var kommet til Arsenal, og blev erstattet af en forward, Gabriel Jesus, som havde vist sin gennemslagskraft i Premier League igennem fem år i Manchester City, hvor han – trods hård konkurrence om pladserne på holdet – havde scoret 58 mål i 159 kampe og i øvrigt med sine 25 år var langt yngre end sin franske forgænger i Arsenal.

Gabriel Jesus scorede ganske vist kun fem mål for Arsenal i perioden fra august og frem til VM-slutrunden, men han viste sig hurtigt at være en vigtig brik i manager Mikel Artetas fornyede og forfinede, dynamiske angrebsspil baseret på en stor indbyrdes forståelse, indarbejdede løbe- og spillemønstre, hurtige pasninger i små rum og en variation i spillet både i banens bredde og dybde. Så det var en alvorlig bet, at brasilianeren – med en passion for fodbold som han nærmest bærer uden på trøjen – blev ukampdygtig for en længere periode.

Vigtige mål mod Man United Med en smal trup til sin rådighed var Arteta tvunget til at satse på angrebsreserven Eddie Nketiah, som hidtil stort set kun var blevet anvendt som indskiftningsspiller. I realiteten havde Arteta ingen andre muligheder – medmindre han ville rykke én af de andre offensive spillere ind på den forreste position i angrebet.

Og Nketiah var prompte på pletten, da han omsider fik chancen i startopstillingen i Premier League. Han scorede et mål i 3-1 sejren over West Ham 2. juledag, han fulgte op med en scoring i 4-2 sejren over Brighton nytårsaften på udebane, og han lavede ikke mindst to værdifulde mål i 3-2 sejren over de evige rivaler fra Manchester United i januar – deriblandt det afgørende mål kort før dommerens slutfløjt. Pludselig viste den unge angriber, at han kunne slå til i afgørende situationer i vigtige kampe, og selv om Nketiah havde taget tilløb gennem noget tid, var der mange som nu mente, at han havde fået sit definitive gennembrud.

I efteråret var han med fra start i alle seks kampe i Europa League og blev noteret for to mål, og han scorede et enkelt mål, da Arsenal tabte til Brighton i Liga Cup’en.

Med mål her og der i Europa League og i de engelske cupturneringer gennem de sidste 2-3 år har Nketiah vist lovende takter, men det endelige gennembrud har ventet på sig –trods rekordmange mål på det engelske ungdomslandshold.

Da han gennem en del kampe i 2021/22 blev skiftet ind i stedet for Lacazette, var eksperterne ikke sikre på, at han kunne tage helt over som en fuldblods 9’er. Og Arteta tvivlede også, eftersom han hentede Gabriel Jesus med sigte på, at brasilianeren skulle have rollen som førsteangriber. Arteta havde dog fortsat Nketiah i baghånden, og derfor satte den spanske manager sin lid til ham, da brasilianeren blev sat ud af spillet.

England eller Ghana?

Edward Keddar Nketiah (født den 30. maj 1999) er alle tiders topscorer på det engelske U21-landshold med 14 mål i 12 kampe – en rekord, han overtog fra Alan Shearer i 2020. For denne præstation blev han hædret af The FA, det engelske fodboldforbund, med en gylden støvle i januar i år.

Eftersom begge hans forældre er af ghanesisk herkomst, har Eddie Nketiah mulighed for at vælge at spille på det ghanesiske A-landshold. Han har ikke udtalt sig entydigt om, hvilken landsholdsfremtid han ser for sig – tværtimod har han skfitevis ytret interesse for at spille for England og Ghana, men under alle omstændigheder fik han ikke mulighed for at tage stilling op til VM i Qatar, hvor Otto Addo, den daværende landstræner hos Ghana, valgte ikke at spørge ham med henblik på sammensætningen af sin trup.

Eddie Nketiah er stadig en ung spiller, og alligevel har han været på spring i adskillige sæsoner, siden han fik sin debut på Arsenals førstehold i 2017. Som 20-årig blev han i den første halvdel af sæsonen 2019/20 udlejet til Leeds United, hvor den daværende manager Marcelo Bielsa anså ham for at være en af de vigtigste unge spillere i engelsk fodbold. En skade spolerede delvist opholdet for Nketiah på Elland Road, men han opnåede en vis modenhed væk fra Emirates og London, som givetvis kom ham til gavn, da han vendte tilbage til Arsenal i januar 2020, hvor Mikel Arteta netop var tiltrådt som manager.

I august 2020 blev han skiftet ind mod slutningen af FA Cup-finalen mod Chelsea og var med til at sikre 2-1 sejren – og

Pludselig viste den unge angriber, at han kunne slå til i afgørende situationer i vigtige kampe…

Legenden!

• fik dermed andel i et trofæ, det første som seniorspiller hos The Gunners.

Ligheden med Ian Wright

Eddie Nketiah har evnen for at placere sig på det rette sted, når målchancen byder sig – hvilket er altafgørende for en forward – og han kan ramme målet fra alle tænkelige vinkler. I et splitsekund kan han ryste en modstander af sig, og spilforståelsen i samarbejdet med Gabriel Martinelli, Martin Ødegaard, Bakayo Saka og de andre Arsenal-spillere er særdeles veludviklet.

Nketiah’s bevægelser og spillestil minder en del om legenden Ian Wrights, som behandlede modstanderens målfelt som om han ejede det. Han foretog uberegnelige ryk overalt, hvor det passede ham, og han kunne score fra selv de mest umulige vinkler. Men endnu kan Nketiah finde på at brænde oplagte chancer, som Wright i storhedstiden i 1990’ernes Arsenal formentlig ville have scoret på, og som så ung en spiller han stadig er, er Nketiah også ukonstant i sine præstationer. Efter målene i december og januar fulgte en flere uger lang måltørke, og han har fået sat langt mindre aftryk på kampene. Så er Nketiah løsningen, når det kommer til stykket?

Der er i hvert fald endnu en lang vej, der skal tilbagelægges for den unge angriber, hvis han skal gøre sig håb om at blive sammenlignet fuldt ud med legenden Wright – den næstmest scorende Arsenal-spiller nogensinde efter Thierry Henry. Nketiah har kaldt Wright sin mentor.

Kontrakt til 2027

Spørgsmålet er, hvad der sker, når Jesus melder sig spilleklar igen – om Nketiah må tilbage på bænken igen? Noget kunne

tale for det. Der er næppe tvivl om, at han tørster efter at score flere mål, men han må sætte sig mere igennem og vise sin målfarlighed over en længere, stabil periode, hvis han vil gøre sig forhåbninger om en stamplads. Med det pres, Arsenal er under i toppen af Premier League – og med tanke på, hvem Manchester-klubberne har liggende i 9’erpositionen – er der på længere sigt næppe råd til at have en angriber, som ikke slår til mere regelmæssigt.

Eddie Nketiah forlængede sidste år sin kontrakt med Arsenal, så den gælder til sommeren 2027. Han har stadig fremtiden for sig. Men hvis han får en permanent plads på bænken igen – med status som indskiftningsspiller – kan det enten tænkes, at han ønsker at søge væk fra klubben lang tid før kontrakten udløber, eller at Arsenal sætter ham på salgslisten. //

Lærlingen har stadig et stykke vej…

TJEK DIT

ARSENAL DANMARKSKORT

Aldrig har Arsenal Denmark haft så stor søgning til vores lokalarrangementer, som vi oplever i øjeblikket. At vi har lokalafdelinger i Arsenal Denmark er slet ikke nyt. Vi har haft dem i årevis, men da Premier League kom hjem i stuerne, hvor alle fik adgang til TV3 og Viaplay, mistede bevægelsen momentum. Heldigvis fik den en revival, da corona afskar folk for at rejse til London. Vi fik hurtigt nok af at være buret inde. Vi skulle på pub og se fodbold sammen andre lokale Arsenal fans. Her finder du din lokale afdeling:

Aalborg: Lars Møller

Thisted:

Kenneth Saugstrup

Christensen

Randers:

Malte Gjandrup Møller (ansv.)

Emil Valdbjørn Christensen

Juelsminde:

Jesper Arnsbjerg

Knud Erik Vig Hansen

Aarhus:

Kim Kastor Bergkamp Hansen (ansv.)

Dennis D. Nielsen

Odense: Frederik Abildgaard Steffen Aagaard

København: Thomas Nielsen (ansv.)

Sakse Andersen

Esbjerg:

Finn Bjerrum Larsen

Se oversigten over de pubber, der giver rabat på side 3!

UVIRKELIG VIRKELIGHED

Det er svært at vende sig til den nye virkelighed i Premier League. The Gunners er med i toppen og har forstærket truppen, men alligevel er det svært at glemme tanken om en nedtur.

Der er løbet mange spande vand gennem åen siden den sidste Sidelinie, selvfølgelig ikke mindst pga. VMslutrunden. Én ting er dog stadig det samme: Arsenal indtager i skrivende stund førstepladsen i Premier League. Om end forspringet er skrumpet ind til 2 points og der var en enkelt tur ned på andenpladsen undervejs, så er det jo helt igennem fornøjeligt. Og Arsenal har endog en kamp i hånden ift. forfølgerne. Der har unægtelig været noget grus i maskineriet på det seneste med kun ét point i tre kampe, men sejren over Aston Villa har forhåbentlig bragt holdet tilbage på rette spor.

Tre realistiske bud

Jeg prøver stadig at vænne mig til fornemmelsen af, at Arsenal faktisk (knock-on-wood) spiller med helt i toppen. Det er noget ganske

nyt – eller rettere glemt – at der er noget på spil, hver gang holdet løber på banen; jeg har stadig ikke vænnet mig helt til det, og det tager lang til at rekuperere bagefter. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det bliver, når vi kommer til den virkelig afgørende del af sæsonen.

Som det ser ud nu, er der realistisk tre hold med i mesterskabskampen: Arsenal, Manchester City og Manchester United. Newcastle vinder for lidt og Tottenham er… ja, To**enham. City er ikke en overraskelse, men det er United – selvom jeg ikke har overblik over det antal points, de har fået foræret af VAR, der sjovt nok aldrig snyder United. Jeg tror faktisk på, at der i toppen af engelsk fodbold er et ønske om, at United skal tilbage i toppen (det er jo godt for finanserne i Premier League og FA), og at det ønske har farvet en del VAR-kendelser. Men lige nu ligger de godt til, de kan vinde 1-0 over hvem som helst, og når man har prima kontakt med VAR-guderne er det selvsagt farligt for konkurrenterne.

Mega irriterende tilgang

Siden sidst har der også været et transfervindue. Der er købt ind til alle tre kæder. Kiwior kender jeg intet til (jeg fulgte jo ikke med i VM-slutrunden), men han er jo en rigtig Arteta-signing, helt i tråd med mange andre signings er han ung og tilsyneladende fuld af potentiale; Kiwior udfylder den manglende gardering for Gabriel, der har spillet stort set alle sæsonens kampe, for han er jo den eneste venstrebenede centerforsvarer i klubben, og Arteta har jo sine principper – venstre centerforsvarer er venstrebenet. Basta. Og derfor har der manglet en erstatning for Gabriel, siden Mari forlod Arsenal.

I angrebet er Trossard kommet til. En fin all-round angriber, som jeg husker som mega-irriterende, når Brighton var Arsenals modstander selvom det skal være sagt, at jeg sjældent aner noget om, hvem modstanderne stiller med eller hvordan de enkelte spillere præsterer. Overblik har aldrig været min stærke side, når Arsenal spiller! Trossard dækker alle tre pladser i offensiven, og har allerede bidraget positivt og virker som den helt rigtige signing.

Endnu en forbandelse

Juryen – min jury i hvert fald – er så til gengæld stadig ude ift. midtbanesigningen. Som Sidelinie-læsere vil vide, så er jeg ikke nogen stor fan af Chelsea, og endnu mindre fan af at signe deres afdankende overskud. Cech, Luiz og Willian er tre særdeles ubehagelige eksempler på, hvad denne type transfer har ødelagt for Arsenal gennem de seneste år. Jeg troede - naivt skulle det vise sig - at lektien var lært, og at Arteta og Edu ville holde fingrene fra Chelsea-møddingen. Men nej,

ALSIDIG TILGANG TIL ANGREBET

uanset hvor meget jeg overbeviste mig selv om, at det blot var falske og særdeles ondartede rygter op til deadline day, så ganske rigtigt – Arsenal signede Jorginho. Eller skal vi kalde ham Jinxinho? – for signing af en +30-årig fra Chelsea plejer jo at kaste en forbandelse over Arsenal..! Indtil videre har han gjort det bedre, end jeg forventede, men jeg kan ikke helt undslippe følelsen af, at det endnu engang er lykkedes Chelsea at smugle en undercover destruktør ind på London Colney.

Jeg var ikke den store tilhænger af at signe en ung, uprøvet ukrainer for en kæmpe formue, så en signing til £12 mio. var oplagt en bedre ide. Og jeg er helt med på, at det var en god ide med en back-up til Party (der jo også fluks er blevet skadet igen), frem for (endnu) en gardering på kanten, men at det skulle behøve at være en Chelsea-spiller har jeg virkelig svært ved at forstå. Investering i dårlig karma er i min bog en dårlig investering; at handle med Chelsea i det hele taget er også dårligt. Principielt kan jeg kun være imod at handle med klubber som Chelsea, Manchester City og nu også Newcastle. Men særligt Chelsea helt igennem ulækre spending spree i denne sæson er totalt usmagelig (og i øvrigt også gennemført usundt for markedet) – og at være med til at finansiere det første år af deres Mudryk-indkøb er helt igennem frastødende. En fornøjelse i kølvandt på Jorginho-signingen har dog været at iagttage Chelsea. De har rundt regnet 318 spillere i førsteholdstruppen med en gennemsnitlig kontraktlængde på 16 år – og spiller som en pose l*rt!

Kan ikke bekæmpe frygten for sammenbrud

Inden længe begynder det for alvor at spidse til i Premier League, og Europa Leaguekampene er tilbage sammen med de evige overvejelser om, hvilken turnering, der skal satses på. For bekymringen er selvfølgelig stadig den – i hvert fald sammenlignet med visse andre klubber – relativt smalle trup. For at komme helt i mål, skal Arsenal helst ikke rammes af for mange skader, for det tynder hurtigt ud på bænken. Der er ikke meget tyngde ud over de bedste 16-17 spillere. Indtil videre har holdet været forskånet for mange skader, men med en ekstra workload i Europa League stiger risikoen selvfølgelig betragteligt. Jeg tænker, at de fleste af os gladeligt ville ofre Europa League for et mesterskab. Men jeg tror ikke, at Arteta ser på det på samme måde – og det er jo heller ikke nemt at smide alle æggene i én kurv. Hanken kan jo gå i stykker.

De næste par måneder bliver totalt nervepirrende; jeg har nok en del reflekstanker om Arsenals chancer, for vi plejer jo at smide det hele via en unævnelig stime af forsmædelige indsatser – og den tanke er svær at slippe. Den viste straks sit grime fjæs, da Arsenal ikke kunne vinde over middelmådige Everton og Brentford og indkasserede det halvsæsonlige nederlag til ørkenens stolte sønner.

Jeg kan ikke bekæmpe frygten for sammenbrud, og derfor føles hvert et mål, hver en sejr stadig som et enkeltstående mirakel, der snart vil blive fulgt op af det totale smmenbrud.

Men måske går det slet ikke sådan i denne sæson?

COME ON YOU REDS!!!!!!!!!!!!!!!!!!! //

Ny storslået kunst på Emirates

I januar gik Arsenal FC i gang med opsætningen af otte nye, store kunstværker rundt om uden på Emirates Stadium. Kunstværkerne er resultatet af en proces, som begyndte i april 2022, hvor klubben samlede billedkunstnerne Jeremy Deller og Reuben Dangoor, den grafiske designer David Rudnick, mere end 100 fans samt efterkommere og pårørende til afdøde klublegender – deriblandt David Rocastle’s familie og efterkommere af 1930’ernes store topscorer Ted Drake – for at indkredse hvilke motiver, værkerne skulle have.

Kunstværkerne afspejler Arsenals storslåede historie og betydning både sportsligt, samfundsmæssigt og kulturelt. De otte værker har hver fået et navn:

● Victoria Concordia Crescit fejrer legender på tværs af epoker og den ikoniske kanon i et visuelt udtryk, som minder om billeder fra den franske revolution.

● Remember Who You Are er en hyldest til det tidligere stadion Highbury og den fantastiske East Stand i art deco-stil. Rundt om i bygningen ses store personligheder, bl.a. de managers, som førte klubben til mesterskaber.

● Invicible fejrer både holdet, der gik ubesejret gennem Premier League i 2003/04 og kvinderne, som ligeledes ubesejret vandt Champions League i 2006/07.

● Come To See The Arsenal markerer, at klubben er rodfæstet i lokalsamfundet.

● 1886 (Året hvor Arsenal blev stiftet) peger på klubbens historie og fortsatte udvikling.

● We All Follow Arsenal består af bannere fra de mere end 150 officielle fanklubber, der findes rundt om i hele verden (og jo – Arsenal Denmarks banner står meget tydeligt frem i nederste højre hjørne med påskriften Copenhagen ’94, en henvisning til Arsenals finalesejr over Parma i Europa Cup-turneringen for pokalvindere i Parken dette år).

● Future Brilliance er en billedmæssig manifestation af klubbens evne og vilje til at udvikle talenter – inspireret af Arsène Wenger’s ord: ”Here you have the opportunity to get out the greatness that is in each of you”.

● Og endelig Found a Place Where We Belong , som er et panorama hen over en stor mængde glade Arsenal-fans. Værkets titel er hentet fra et citat af Dennis Bergkamp, hvis fulde ordlyd er: ”When you start supporting a football club, you don’t support it because of the trophies, or a player, or history, you support it because you found yourself somewhere there; found a place where you belong.”

NYT FRA FORENINGEN

AF // THOMAS BALLEGAARD //

Status på billetsituationen i Arsenal Denmark

I forrige udgave af GunAction blev der i denne spalte redegjort for de aktuelle udfordringer for Arsenal Denmarks Billetchef Flemming Christensen, der har fået reduceret sin billetkvote til de danske fans. Det er dybt kritisabelt, at fordelingen ændres midt i en sæson, hvor alle fanklubbens billetter allerede er fordelt, men en eksplosiv efterspørgsel efter billetter blandt de udenlandske fans er årsagen.

Indtil videre har Flemming udrettet mirakler, og ingen medlemmer af Arsenal Denmark har endnu mistet billetter til lovede kampe. Flemming udfører det umuliges kunst, og vi krydser fingre for at han kan fortsætte sine mirakler sæsonen ud. //

Bestyrelsesseminar i Aarhus

Tæt på dette blads udgivelsesdato, nærmere betegnet 10-11. marts, afholdes bestyrelsesseminar i Aarhus.

I løbet af et tætpakket døgn vil fanklubbens nuværende drift og fremtidige udfordringer blive endevendt, og blandt mange vigtige emner vil bestyrelsen bl.a. drøfte udvikling af et nyt billetsystem for medlemmerne. Vi vil også drøfte, hvordan vi fortsætter den øjeblikkelige og særdeles gunstige udvikling hos lokalafdelingerne, og hvordan vi belønner de frivillige for deres indsats i fanklubben.

Hovedpunkterne fra seminaret kan læses i det næste GunAction. //

Arsenal Advisory Board

Arsenals Advisory Board kører på sin anden sæson, og det er rimeligt at fastslå, at organet har fundet sine ben. Strukturen er faldet på plads, og møderne afholdes i en god tone og med betydelig fremdrift og aftryk. Denne sæson byder på mindst seks møder, hvoraf de tre er fysiske møder på bestyrelsesgangen i Highbury House i London. De andre afholdes som online møder.

Ultimo januar var Advisory Board samlet igen, og fordeling af billetter var det store tema. Det blev bl.a. aftalt, at Arsenal Denmarks formand Thomas Ballegaard bliver primus motor i udviklingen af den nye billetstrategi for de udenlandske fans, der har deres egen pulje af billetter til Arsenals hjemmekampe. Strategien skal træde i kraft til sæsonstart 2023/24. //

Arsenal Denmark medlemskab i udlandet

Vidste du, at Arsenal Denmark også tager imod medlemskaber fra danskere i udlandet?

Vi har indgået en aftale med en distributør, som tager sig af GunAction forsendelser til udlandet, og dermed er der åbnet op for mange nye indmeldelser fra Færøerne, Grønland og resten af verden. Hold jer ikke tilbage. //

Klubture i sæsonen

Der er allerede afholdt to klubture i denne sæson: En tur til udekampen mod Wolves og en traditionel klubtur til Tottenham hjemmekampen i London i oktober.

Der venter stadig en lækkerbisken til de heldige, der har sikret sig plads til Arsenal-Wolves i sidste spillerunde, men måske kan der komme flere ture til. Arsenal er nemlig fortsat med i Europe League, og en bustur til en overskuelig destination er stadig en mulighed. Afhængigt af lodtrækning til ottendedelsfinalen og frem, kan der således komme flere ture på programmet. Planlægningstiden bliver kort, så hold øje med hjemmesiden, hvis Arsenal skulle trække en modstander tæt på Danmark. //

Arsenal Lokalafdelinger

Fodbold er sjovest at se i selskab med andre fans. Allerhelst skal det foregå på stadion, men den lokale pub kan være et ganske udmærket alternativ, når du skal heppe på The Gunners.

Kig forbi din lokale pub og deltag i fællesskabet med de andre danske Arsenal fans. Der er allerede lokalafdelinger i otte danske byer. Du kan muligvis finde din nærmeste Arsenal-pub på landkortet på side 47.

Er din pub eller din by ikke på kortet, så giv lyd. Bestyrelsen har udpeget Nicolaj Andersen som Fanklub Koordinator for lokalafdelingerne, og han assisterer gerne, så vi får endnu flere Arsenal bastioner på Danmarkskortet. //

Næste GunAction

GunAction udgivelserne følger sædvanligvis en fast cyklus med udgivelser ultimo september, ultimo november, medio marts og medio juni.

Næste blad udkommer således i juni, og uanset hvordan Arsenal slutter sæsonen, så vil bladet være en god anledning til at hylde Arteta og hans unge trup, der for alvor igen er stemplet ind som et tophold i England efter flere år i skyggen af Liverpool og Manchester City. //

MATCHFACTS

ARSENAL 3 WEST HAM 1

Saka, 53, Martinelli, 58, Nketiah, 69

Benrahma ,27

Boxingday og første spilledag efter VM slutrunden var imødeset med spænding. Det starter ganske pænt for hjemmeholdet, men Saka's scoring i det 5. minut bliver annulleret efter VAR.

2. VAR tildeler West Ham et straffe efter 27 minutter som Benhrama udnytter. 3. VAR kendelse går også imod Arsenal da et straffe annulleres kort før pausen. VAR kendelserne slår dog ikke hjemmeholdet ud og de kommer stærkt igen i 2. halvleg. Imponerende - stimen fortsætter.

TILSKUERE: 60.125

FA CUP

Kassam Stadium · 09-01-23

Helt som forventet bliver der pause til en række stamspillere da Arsenal gæster Oxford. Det betyder bl.a. at Elneny er at finde i startopstillingen og egypteren krydrer en af sine sjældne starter med en scoring, som sætter kursen for gæsterne. Målfarlige Nketiah følger op med to kasser og Arsenal er som forventet videre i turneringen hvor holdet har så stolte traditioner. Næste gang bliver det markant sværere når holdet gæster Etihad og Manchester City.

TILSKUERE: 11.538 · DOMMER: D. COOTE

PREMIER LEAGUE

Tottenham Hotspur St. · 15-01-23

Midt i nytårsmiddagen serverer Arsenal et festfyrværkeri på udebane mod Brighton, som ellers har voldt flere hold store problemer i den igangværende sæson. Fyrværkeriet starter allerede i kampens 2. minut og i de følgende minutter er hjemmeholdet under voldsom beskydning. Næste scoring lader vente lidt på sig, men efterhånden som 2. halvleg skrider frem ligner det en ren afklapsning, men Brighton redder æren mod slutningen af kampen.

TILSKUERE: 31.647 · DOMMER: A. TAYLOR

Arsenal starter som lyn og torden og dominerer voldsomt i starten af kampen bl.a. med en stor chance til Nketiah. Presset giver resultat da Lloris fumler et indlæg fra Saka i eget net. Kort efter kunne Son have bragt balance i regnskabet, men Ramsdale redder flot. Kort efter et stolpeskud fra Partey øger Ødegaard til 2-0 med et flot langskud. 2. halvleg bliver mere lige, men Arsenal gør rent bord i lokalopgørerne og dominerer atter det nordlige London.

TILSKUERE: 61.870 · DOMMER: C. PAWSON

PREMIER LEAGUE

Emirates Stadium · 03-01-23

Emirates Stadium · 22-01-23 PREMIER LEAGUE

Hvis Arsenal overrasker i denne sæson, så gør Eddie Howes mandskab det også. Newcastle er som forvandlet fra tidligere sæsoner og enormt svære at spille imod. Det må hjemmeholdet også erfare, og trods massiv overvægt i både spil og chancer ender opgøret med en pointdeling. Det kan glæsterne være mest tilfredse med - navnlig set i lyset af, at Nketiah kort før tid må sin afslutning tæt inde under mål afværget med en fodparade af Nick Pope.

TILSKUERE: 60.319 · DOMMER: A. MADLEY

I en kamp, som af mange betegnes som sæsonens hidtil bedste, får Arsenal revanche for det ufortjente nederlag på Old Trafford. Bagud 0-1 rejser hjemmeholdet sig på forrygende vis og leverer angrebsfodbold på 1. klasse. Saka's klassemål i 2. halvleg sender The Gunners på sejrskurs, men med en udligning fra Uniteds argentinske midterforsvarer Martinez ligner det en uafgjort - men heldigvis svigter Nketiahs målnæse ikke inde i overtiden.

TILSKUERE: 60.325 · DOMMER: A TAYLOR

Saka, 2, Ødegaard, 39 Nketiah, 47, Martinelli, 71

Nketiah, 24, 90 Saka, 53

Elneny, 63, Nketiah, 70, 76

Lloris, 14 (sm) Ødegaard, 36

Rashford, 17 Martinez, 59

Mitoma, 65 Ferguson, 77

MATCHFACTS

Ake, 64

Et City mandskab i stærkeste opstilling mod et Arsenal mandskab i et mix mellem A og B kæden giver en lige kamp, som set i bakspejlet kunne være gået begge veje, og som ikke var en sindsoprivende oplevelse. City og Guardiola ville det nok mest og dermed var sejren ikke ufortjent selvom afgørelsen faldt på en lidt lusket afslutning fra Ake. Arsenals får således ikke noget langt forløb i den traditionsrige turnering som klubben har vundet 14 gange i alt.

Saka, 42 (st.)

De Bruyne 24, Grealish, 72, Haaland, 82

En forsinket mulighed for, for alvor at lægge afstand til mesterskabsfavoritterne eftersom kampen var et udsat opgør fra oktober 2022. Et par grimme personlige fejl bliver desværre afgørende selvom kampen reelt er meget lige. Et nederlag til City er nødt til at indgå i kalkulationen og en sejr kræver en 100% indsats af et hold i stærkeste opstilling. Det var ikke tilfældet denne aften på Emirates, men mesterskabskampen er stadig intakt.

Tarkowski, 60

Så gik den ikke længere for The Gunners. Top mod bund, fysisk og arytmisk og marginalerne på hjemmholdets side resulterede i et dumt pointtab. Ikke at nederlaget var decideret ufortjent for Arsenal fik aldrig rigtig gang i spillet bortset fra kampens første 10 - 15 min. Herefter lykkedes det hjemmholdet at gøre kampen til en rodet forestilling og på et hjørne "maste" Tarkovski Ødegaard og scorede med hovedet. Trist gensyn med Goodison for Arteta.

Watkins, 5 Coutinho, 31

Saka, 16, Zinchenko, 61 Jorginho, 90, Martinelli, 90

Langt inde i overtiden henter Arsenal en tiltrængt sejr på Villa Park. Forud er gået en opslidende og nervepirrende forestilling hvor Ødegaard burde have afgjort det hele på en kæmpechance - men hvor The Gunners også kunne have været bagud. Efter en 1. halvleg med manglende aggresivitet og tempo får Arsenal rettet op på tingene i 2. halvleg. Et drømmehud fra Jorginho baner vejen for de tre point. Flot fight og god moral trods alt.

Trossard, 62 Tony, 74

Det lykkedes ikke hjemmeholdet at rette skuden op efter det seneste nederlag mod Everton. Spillet kører ikke for The Gunners - forsvaret begynder at vakle, der skabes for få chancer og dommerkendelserne og VAR udgør et helt kapitel for sig. Et er at Arsenal ikke spiller godt, men gæsternes udligning burde aldrig være anerkendt. Frisparket, hvorpå bolden øses ind-over burde aldrig være dømt og herefter følger mindst en offside, som ikke dømmes - pinligt!!!

Martinelli, 46

Det bliver til en smal sejr til The Gunners, som dominrerer opgøret totalt. Trods massiv overvægt i spillet lykkedes det dog aldrig rigtigt gæsterne at lægge maksimalt pres på hjemmeholdet, som først i det 72. minut formår at spille sig til en afslutning. Det kunne måske være gået anderledes hvis ikke Trossards scoring i 1. halvleg var blevet annulleret af VAR. Det forløsende mål kommer på en flot detalje fra netop Trossard, som elegant spiller Martinelli i løb.

TILSKUERE: 51.694 · DOMMER: P. TIERNEY

TILSKUERE: 60.276 · DOMMER: A. TAYLOR

TILSKUERE: 39.314 · DOMMER: D. COOTE

TILSKUERE: 42.066 · DOMMER: S: HOOPER

TILSKUERE: 60.254 · DOMMER: P. BANKES

TILSKUERE: 32.227 · DOMMER: C. PAWSON

FOKUS I FOKUS

FOKUS

AF // LARS JACOBSEN //

FØRSTEHOLDSSTATISTIK 2022 - 2023

Barclays Premiership

5/8

Ramsdale, White, Saliba, Gabriel, Zinchenko (Tierney), Partey, Xhaka, Saka, Ødegaard (Lokonga), Martinelli, Jesus (Nketiah) Røde kort: Ingen

Zinchenko (Tierney), Gabriel, Saliba, White, Xhaka, Partey, Martinelli, Ødegaard, Saka (Smith Rowe), Jesus (Nketiah) Røde kort: Ingen

Ramsdale, White (Tomiyasu), Saliba, Gabriel, Zinchenko, Partey, Xhaka (Lokonga), Saka (Tierney), Ødegaard (Smith Rowe), Martinelli, Jesus Røde kort: Ingen

Ramsdale, White, Saliba, Gabriel, Tierney (Nketiah), Elneny, Xhaka, Saka, Ødegaard (Holding), Martinelli, Jesus (Tomiyasu) Røde kort: Ingen

Ramsdale, White (Tomiyasu), Saliba, Gabriel, Tierney, Lokonga, Xhaka, Saka (Holding), Ødegaard (Smith Rowe), Martinelli, Jesus Røde kort: Ingen

Ramsdale, White (Tomiyasu), Saliba, Gabriel, Zinchenko (Nketiah), Lokonga (Vieira), Xhaka, Saka, Ødegaard (Smith Rowe), Martinelli, Jesus Røde kort: Ingen

White (Tomiyasu), Saliba, Gabriel, Tierney, Partey (Lokonga), Xhaka, Saka (Marquinhos), Vieira (Nwaneri), Martinelli (Nketiah), Jesus Røde kort: Ingen

White (Tomiyasu), Saliba, Gabriel, Zinchenko (Tierney), Partey (Lokonga), Xhaka, Saka, Ødegaard (Vieira), Martinelli, Jesus (Nketiah) Røde kort: Ingen

White, Saliba, Gabriel, Tomiyasu, Partey, Xhaka, Saka (Vieira), Ødegaard (Tierney), Martinelli, Jesus (Nketiah)

White (Tierney), Saliba, Gabriel, Tomiyasu, Partey, Xhaka, Saka (Holding), Ødegaard (Vieira), Martinelli, Jesus

Tomiyasu (White), Saliba, Gabriel, Zinchenko, Ødegaard, Jorginho, Xhaka (Vieira), Saka, Nketiah,

White (Tierney), Saliba, Gabriel, Tomiyasu, Partey, Xhaka, Saka, Ødegaard (Vieira), Martinelli (Nketiah), Jesus

White, Saliba (Tierney), Gabriel, Tomiyasu (Vieira), Ødegaard, Partey, Xhaka (Nketiah), Saka (Nelson), Jesus,

White, Saliba, Gabriel, Zinchenko (Tierney), Ødegaard (Elneny), Partey, Zhaka, Saka, Jesus, Martinelli (Holding)

White, Saliba, Gabriel, Zinchenko (Soares), Ødegaard, Partey, Xhaka (Vieira), Saka (Nelson), Jesus, Martinelli

White, Saliba, Gabriel, Tierney (Zinchenko), Ødegaard, Partey (Elneny), Xhaka, Saka, Nketiah, Martinelli (Vieira)

White (Tomiyasu), Saliba, Gabriel, Zinchenko (Tierney), Ødegaard (Holding), Partey (Elneny), Xhaka, Saka, Nketiah, Martinelli

White (Tomiyasu), Saliba, Gabriel, Zinchenko, Ødegaard, Partey, Xhaka, Saka, Nketiah, Martinelli

White, Saliba, Gabriel, Zinchenko (Tomiyasu), Ødegaard (Vieira), Partey, Xhaka, Saka, Nketiah (Smith Rowe), Martinelli (Tierney)

kort: Ingen

kort: Ingen

White (Tomiyasu), Saliba, Gabriel, Zinchenko, Ødegaard (Holding), Partey, Xhaka, Saka, Nketiah, Martinelli (Trossard) Røde kort: Ingen

Ramsdale, White (Tomiyasu). Saliba, Gabriel, Zinchenko, Ødegaard (Vieira), Partey (Jorginho), Xhaka, Saka, Nketiah, Martinelli (Trossard) Røde kort: Ingen

White, Saliba, Gabriel, Zinchenko, Ødegaard, Partey, Xhaka (Vieira), Saka, Nketiah, Martinelli (Trossard)

White (Tomiyasu), Saliba, Gabriel, Zinchenko (Tierney), Saka, Ødegaard (Holding), Jorginho, Xhaka (Vieira),

kort: Ingen

Europa League

Tomiyasu, Holding, Gabriel, Marquinhos (Saka), Lokonga, Xhaka, Tierney (Zinchenko), Vieira (Ødegaard), Nketiah (Jesus), Martinelli Røde kort: Ingen

Tomiyasu (White), Holding, Gabriel, Tierney, Saka (Nelson), Lokonga (Partey), Xhaka, Vieira (Ødegaard), Nketiah, Jesus (Martinelli) Røde kort: Ingen

Tomiyasu, Holding, Gabriel, Marquinhos (Saka), Lokonga, Xhaka (Ødegaard), Tierney (White), Vieira, Nketiah (Nelson), Martinelli (Jesus) Røde kort: Ingen

White (Tomiyasu), Holding, Saliba, Nelson (Martinelli), Lokonga (Partey), Ødegaard (Marquinhos), Tierney, Vieira, Nketiah, Saka (Xhaka) Røde kort: Ingen

Tomiyasu (White), Holding (Jesus), Saliba, Tierney (Gabriel), Ødegaard (Saka), Lokonge (Partey), Xhaka, Vieira, Martinelli, Nketiah Røde kort: Ingen

White (Tomiyasu), Holding, Gabriel, Tierney, Vieira (Ødegaard), Elneny (Partey), Lokonga, Nelson, Jesus (Saka), Nketiah

Liga Cup (Carabao Cup)

FA Cup

Vieira (Jesus), Nelson, Nketiah Røde kort: Ingen

Barclays Premiership

Gule kort: White, Xhaka Bænken: Turner, Soares, Elneny, Holding, Lokonga, Nelson, Nketiah, Pepe, Tierney

Gule kort: Ingen Bænken: Turner, Elneny, Holding, Lokonga, Nketiah, Pepe, Smith Rowe, Tierney, Tomiyasu

Gule kort: Jesus Bænken: Turner, Elneny, Holding, Lokonga, Nketiah, Smith Rowe, Tierney, Tomiyasu, Vieira

Gule kort: White, Jesus Bænken: Turner, Soares, Holding, Lokonga, Marquinhos, Nketiah, Smith Rowe, Tomiyasu, Vieira

Gule kort: Saliba, Ødegaard Bænken: Turner, Soares, Holding, Marquinhos, Nketiah, Smith, Smith Rowe, Tomiyasu, Vieira

Gule kort: Jesus, Saliba, Saka Bænken: Turner, Soares, Holding, Marquinhos, Nketiah, Smith Rowe, Tierney, Tomiyasu, Vieira

Mål: Martinelli, Guehi (sm)

Mål: Jesus 2, Martinelli, Xhaka

Mål: Ødegaard 2, Saliba

Mål: Ødegaard, Gabriel

Mål: Jesus, Martinelli

Mål: Saka

Gule kort: Bænken: Mål:

Gule kort: Xhaka Bænken: Turner, Holding, Lokonga, Marquinhos, Nketiah, Nwaneri, Smith, Sousa, Tomiyasu

Gule kort: Saliba, Martinelli Bænken: Turner, Holding, Lokonga, Marquinhos, Nelson, Nketiah, Tierney, Tomiyasu, Vieira

Gule kort: Ødegaard Bænken: Turner, Cedric, Holding, Lokonga, Marquinhos, Nelson, Nketiah, Tierney, Vieira

Gule kort: Saliba, Gabriel Bænken: Turner, Cedric, Holding, Lokonga, Marquinhos, Nelson, Nketiah, Tierney, Vieira

Mål: Saliba, Jesus, Vieira

Mål: Partey, Jesus, Xhaka

Mål: Martinelli, Saka 2

Mål: Saka

Gule kort: Tomiyasu Bænken: Turner, Cozier-Duberry, Holding, Kiwior, Nelson, Tierney, Trossard, Vieira, White Mål: Saka (st)

Gule kort: Saka Bænken: Turner, Cedric, Holding, Lokonga, Marquinhos, Nelson, Nketiah, Tierney, Vieira Mål: Xhaka

Gule kort: Ingen Bænken: Hein, Soares, Holding, Lokonga, Marquinhos, Nelson, Nketiah, Tierney, Vieira

Gule kort: Saka, White Bænken: Turner, Soares, Elneny, Holding, Lokonga, Nelson, Nketiah, Tierney, Vieira

Gule kort: Gabriel, Partey Bænken: Turner, Soares, Elneny, Holding, Marquinhos, Nelson, Nketiah, Tierney, Vieira

Gule kort: Ingen Bænken: Turner, Cozier-Duberry, Elneny, Holding, Lokonga, Marquinhos, Soares, Vieira, Zinchenko

Gule kort: Gabriel, Partey, Saka Bænken: Turner, Elneny, Holding, Lokonga, Marquinhos, Soares, Tierney, Tomiyasu, Vieira

Gule kort: Zinchenko, Ødegaard, Xhaka, Nketiah Bænken: Turner, Butler-Oyedeji, Elneny, Holding, Lokonga, Marquinhos, Tierney, Tokiyasu, Vieira

Gule kort: Gabriel, Martinelli Bænken: Turner, Holding, Lokonga, Marquinhos, Smith, Smith Rowe, Tierney, Tomiyasu, Vieira

Gule kort: White Bænken: Turner, Holding, Lokonga, Marquinhos, Smith Rowe, Tierney, Tomiyasu, Trossard, Vieira

Mål: Nelson 2, Partey, Martinelli, Ødegaard

Gabriel

Ødegaard 2

Mål: Saka, Martinelli, Nketiah

Mål: Saka, Ødegaard, Martinelli, Nketiah

Mål: Ingen

Mål: Lloris (sm), Ødegaard

Mål: Nketiah 2, Saka

Gule kort: Zinchenko Bænken: Turner, Cozier-Duberry, Holding, Jorginho, Kiwior, Tierney, Tomiyasu, Trossard, Vieira Mål: Ingen

Gule kort: Ingen Bænken: Turner, Cozier-Duberry, Holding, Jorginho, Kiwior, Tierney, Tomiyasu, Trossard, Vieira

Gule kort: Saka Bænken: Turner, Holding, Kiwior, Martinelli, Nelson, Smith Rowe, Tierney, Tomiyasu, Vieira

Gule kort: Martinelli Bænken: Turner, Holding, Kiwior, Nketiah, Partey, Smith Rowe, Tierney, Tomiyasu, Vieira

Europa League

Gule kort: Ingen Bænken: Ramsdale, Hein, Cirjan, Duberry, Jesus, Saka, Saliba, Smith, White, Zinchenko, Ødegaard

Gule kort: Tierney, Xhaka

Gule kort: Xhaka

Gule kort: Saka

Hein, Ramsdale, Cedric, Cirjan, Edwards, Marquinhos, Martinelli, Nelson, Partey, Saliba, White, Ødegaard

Hein, Cedric, Cirjan, Jesus, Nelson, Partey, Ramsdale, Saka, Saliba, Smith, White, Ødegaard

Hein, Ramsdale, Cedric, Edwards, Gabriel, Ibrahim, Marquinhos, Martinelli, Partey, Smith, Tomiyasu, Xhaka

Gule kort: Tierney, Xhaka, Martinelli Bænken: Hein, Cedric, Cirjan, Gabriel, Ibrahim, Jesus, Nelson, Partey, Saka, Smith, White

Gule kort: Tierney

Liga Cup (Carabao Cup)

Hein, Soares, Hillson, Marquinhos, Martinelli, Partey, Saka, Saliba, Smith, Tomiyasu, Zinchenko, Ødegaard

Trossard

Saka, Zinchenko, Jorginho, Martinelli

Marquinhos, Nketiah

Nketiah, Holding, Vieira

Gule kort: Hein, Elneny Bænken: Turner, Gabriel, Jesus, Martinelli, Partey, White, Xhaka, Zinchenko, Ødegaard

FA Cup

Gule kort: Ingen

Hein, Butler-Oyedeji, Marquinhos, Partey, Smith Rowe, White, Xhaka, Zinchenko, Ødegaard

Elneny, Nketiah 2 Gule kort: Holding

Ramsdale, Kiwior, Lokonga, Marquinhos, Martinelli, Saliba, White, Zinchenko, Ødegaard

FØRSTEHOLDSTRUPPEN 2022/2023

ARSENAL FC

MESTERSKABER (13):

1931-1933-1934-1935-1938-1948-1953

1971-1989-1991-1998-2002-2004

FA-CUP SEJRE (14):

1930-1936-1950-1971-1979-1993-1998

2002-2003-2005-2014-2015-2017-2020

LEAGUE-CUP SEJRE (2):

1987-1993

CHARITY / COMMUNITY SHIELD (16):

1930-1931-1933-1934-1938-1948-1953

1991-1998-1999-2002-2004-2014-2015

2017-2020

EC FOR POKALVINDERE (1):

1994

FAIRS CUP (1):

1970

THE DOUBLE (3):

1971-1998-2002

CUP DOUBLER - FA OG LEAGUE CUP (1):

1993

FA CUP FINALER (21):

1927-1930-1932-1936-1950-1952-1971

1972-1978-1979-1980-1993-1998-2001

2002-2003-2005-2014-2015-2017-2020

FA CUP SEMI-FINALER (31):

1907-1927-1928-1930-1932-1936-1950

1952-1969-1971-1972-1973-1978-1979

1980-1983-1991-1993-1998-1999-2001

2002-2003-2004-2005-2009-2014-2015

2016-2017-2020

LEAGUE-CUP FINALER (8):

1968-1969-1987-1988-1993-2007-2011

2018

LEAGUE-CUP SEMIFINALER (15):

1968-1969-1978-1983-1987-1988-1993-1996

1998-2004-2007-2008-2011-2018-2020

FINALER I EC FOR POKALVINDERE (3):

1980-1994-1995

UEFA CUP FINALER(2):

1970-2000

CHAMPIONS LEAGUE FINALER (1):

2006

CHAMPIONS LEAGUE SEMI-FINALER (2):

2006-2009

EUROPA LEAGUE FINALER (1):

2019

HONOURS

ARSENAL DENMARK’s LEDELSE:

FORMAND OG CHEFREDAKTØR:

Thomas Ballegaard, Højgade 13, 8920 Randers NV tb@arsenal.dk · Telefon 4083 7725

NÆSTFORMAND:

Preben Fogh, Klosterbakken 8E 2. th., 5000 Odense C pf@arsenal.dk · Telefon 2244 4353

KASSERER:

Kenneth Neumann Sand, Banebrinken 91, 3, 14 2400 København NV · knj@arsenal.dk · Telefon 2084 9590

BESTYRELSESMEDLEM:

Flemming Christensen, Strandgårdshøj 43, 8400 Ebeltoft fc@arsenal.dk · Telefon 2360 8614

BESTYRELSESMEDLEM:

Peter Høst, Kongshusvej 146, 8300 Odder ph@arsenal.dk · Telefon 2047 9128

BESTYRELSESMEDLEM:

Rasmus Bernth Jensen, Østrevej 23, 8210 Aarhus V rbj@arsenal.dk · Telefon 2972 9796

BESTYRELSESMEDLEM:

Lasse Drews Mortensen, Obstruptoften 4, 8320 Mårslet ld@arsenal.dk · Telefon 3160 6004

NB: Husk at melde ny adresse til Preben Fogh (pf@arsenal.dk) hvis du flytter.

MERCHANDISE: Thomas Ballegaard · shopping@arsenal.dk

FODBOLDTURE: Michael Ginnerup · mg@arsenal.dk

MEDLEMSKONTAKT: Lasse Drews · ld@arsenal.dk

BILLETTER:

Flemming Christensen · fc@arsenal.dk

GUNNERS ALE OG VIN: Søren Knudsen · gunnersale@arsenal.dk

INSTAGRAM: Jakob Ballegaard · jakob@arsenal.dk

HOTELBESTILLING: Henrik Mondrup · hotel@arsenal.dk

JUNIOR GUNNERS: Henrik Pedersen · hp@arsenal.dk

GUNACTION MARTS 23 // 59

på Fanshoppen. Læg dine varer i kurven og betal online med Dankort. Varerne sendes i løbet af 4 - 7 dage og pengene trækkes ikke før forsendelse. Vi tager forbehold for trykfejl og udsolgte varer.