KOMMENTAR / SIDELINJEN

ER VI PÅ NÆSTE NIVEAU?

Mere intensitet, bedre spil og flere mål - Arsenal er komment fornemt fra start i den nye sæson, men er der reelt tale om et højere niveau og holder det hele vejen?

Der er altid noget særligt over starten på en ny sæson, nytår i august for folk som mig, der lever i sæsoner og ikke i år. Sæsonstart giver håb for de klubber, der lægger godt fra land, bange anelser og pessimisme for de klubber, der starter skidt. Sæsonen 2021/22 var som bekendt ikke god for Arsenal – og mange, mig selv inklusive, var med rette (?) bekymrede. Denne sæson har været ganske anderledes; for mange grobund for optimisme og drømme om hæder og ære og en glorværdig fremtid. 15 points i 5 kampe er da også en ganske anden historie end 0 points og 0-9 efter 3 kampe, som situationen var i fjor. En sommer med noget, der vel næsten kan karakteriseres som en udrensning i truppen; spillemæssigt fornuftige forstærkninger og en mærkbar ændring af hele stemningen omkring klubben: Der er tydeligt tættere besat på lægterne på Emirates, lydniveauet er ligeså tydeligt højere end i mange år (nogensinde?) med utvetydig opbakning til the lads. Også på banen sy- SALIBA - ÅBENBARING nes der at være mere optimisme, mere I FORSVARET intensitet, bedre spil og flere mål. What’s not to like? Det hele er næsten for godt til at være sandt, og der er da også i skrivende stund begyndt at dryppe lidt malurt i bægeret. Skader er kommet og tegn på fordums svagheder på Artetas mandskab lurer lige under overfladen. Der skabes helt klart flere chancer og farlige situationer, men selv med Jesus på vores side er der for lille udbytte af anstrengelserne, alt for få mål, hvilket allerede to gange har afstedkommet, at Rob Holding er kommet på banen i slutminutterne for at hjælpe en smal sejr i hus – i kampe, som Arsenal har domineret og skullet vinde klart. Og når vi taler om forsvaret – tre af de fire mål imod er indtil videre scoret efter eklatante forsvarsbommerter, det sidste resultatet af tvivlsomt målmandsspil. Uanset modstandernes kvalitet indtil videre er der selvfølgelig ingen diskussion om, Arsenal so far er markant bedre end for et år siden. Om det varer ved er en helt anden sag. Den sagnomspundne og hæderkronede Europa League er ikke startet endnu, og med det generelt meget komprimerede kampprogram frem til den meningsløse VM-slutrunde i slavestaten Qatar, er det virkelig bad news, at holdet allerede nu er ramt af skader på den centrale midtbane. Ikke fordi det er nogen overraskelse – Thomas Partey har vist sig at være konstrueret af det samme glasmateriale som Kieran Tierney, så han er igen-igen-igen udenfor. Det er så forudsigeligt, at den største fejltagelse i sommervinduet var, at der ikke blev signet et DM-gardering af højere kvalitet end Elneny og ikke mindst Sambi Lokonga – og i kampene frem mod VM kan det vise sig fatalt, at den centrale midtbane er besat med krykhusarer. Se blot på de problemer Liverpool har haft her i sæsonstarten! Gør en forskel Gabriel Jesus, Zinchenko og Saliba har været med til at gøre en forskel; Jesus er en klar opgradering fra Lacazette, Zinchenko et godt (bedre?) alternativ til Tierney som venstre back og Saliba har trods sit selvmål mod Leicester været en åbenbaring i bagkæden. Saliba har hele pakken, og hvis han kan fortsætte med at udvikle sig (og hvis han forlænger med Arsenal!!) har vi et rent monster i forsvaret langt ud i fremtiden. Selv om jeg altid er glad for spillere, der bidrager til gode resultater for Arsenal, så synes jeg til gengæld, at det er moralsk betænkeligt at købe spillere i Manchester City. Jeg ved godt, at det ikke er sådan det fungerer i fodboldens groteske pengeunivers, men jeg mener faktisk, at de øvrige klubber skulle undlade at handle med de kunstige klubber som Manchester City, PSG

og nu også Newcastle. Indirekte har Arsenal været med til at finansiere Manchester Citys indkøb af Haaland; hvis ingen klubber havde købt City-spillere havde der vel teoretisk været en sandsynlighed for, at FFP ville have forhindret dén transfer (ja, ja, jeg ved godt at FFP dybest set blot er et kosmetisk lag lak opfundet af ekstremt korrupte og pengegriske ”fodbold”folk).

Er der tale om et reelt holdbart niveau? Andetsteds i nærværende blad har jeg med rystende hånd forudsagt, at Arsenal ender i Top 4. Med rystende hånd fordi jeg af natur, når det kommer til Arsenals muligheder, er pessimist – men også fordi det i givet fald ikke vil være første gang, vi oplever et false dawn. Og jeg kan ikke helt finde ud af, om sæsonstarten virkelig er tegn på, at tingene har ændret sig til det bedre? – eller om Artetas svende pludselig ryger ned i et hul af Arsène Wenger’ske dimensioner. Afslutningen på sidste sæson sidder stadig i mig – ikke mindst det forsmædelige nederlag til To**enham – og for en skånselsløs kritiker af Arteta som mig skal der derfor mere til, før jeg tror på, at Arsenal bevæger sig i den rigtige retning og reelt har et holdbart niveau til at gøre sig gældende i den absolutte top.

Og så kom den første egentlige test: Manchester United på Old Trafford, traditionelt en svær kamp for Arsenal. Og denne sæson ingen undtagelse – hverken ift. resultat eller indsats. De gamle Arteta-svagheder poppede selvfølgelig op til overfladen – manglende evne til at forvandle spillemæssigt overtag til chancer og mål, håbløst forsvarsspil. Javist, ManUre red på en bølge af medgang – Arsenal burde have gjort det samme, men som så mange gange før, fejlede Artetas hold, da det virkelig gjaldt. Desværre et forvarsel om, hvordan sæsonen kan komme til at forløbe. Når det virkelig gælder – mod topholdene i PL eller i de vigtige kampe i pokalturneringerne skal Artetas mandskab nok vide at floppe.

Det var enormt skuffende at bevidne. At Arsenal så tillige blev svindlet med underkendelsen af Martinellis scoring er en anden sag – men det var jo oplagt at det ville blive mod 11 spillere og dommer og VAR, for sådan er det jo, når ManUre spiller. Et eklatant skud for boven, og selvom Arteta var hurtig til at bortforklare og proklamere, at det ikke vil få betydning for holdets selvtillid, så viser de seneste sæsoner desværre, at det hele kommer i serier for Arsenal: De gode resultater, nedturene. Så der er ikke andet at gøre, end at forvente det værste – og selvfølgelig håbe det bedste.

Og der er lang vej endnu og en VM mærkværdig sæson foran os. Manchester City virker stærke også i denne sæson; Liverpool har ikke været prangende, men mon ikke det kommer; Chelsea har udover signingen af Aubameyang virket skrøbelige, men Chelsea er jo Chelsea; alle journalisters darling To**enham skulle efter sigende have et virkelig stærkt hold (jeg undgår systematisk at se deres kampe); Manchester United er lidt af en ubekendt, men har lige nu tre sejre i træk og har købt dyrt ind (igen) – så alt i alt bliver kampen om Champions League-pladserne nok benhård, som den plejer.

Spørgsmålet er, som Arteta ville sige det, om Arsenal har bevæget sig op på næste niveau og for alvor og helt til enden kommer til at spille med? En forudsætning er i hvert fald, at holdet for alvor begynder at præstere også i de store kampe. // // OLE OLSSON // AF SIDE linjen

Gunners Ale er et lille karakterstærk mesterværk fra Midtfyns Bryghus - brygget helt eksklusivt for Arsenal Denmark. Charmerer allerede fra starten med sin duft og skum, ved første smag er den rund og sød mens eftersmagen er let bitter.

Øllene er en „selvhenter“ og kan købes lokalt i følgende byer: Odense, København, Kruså, Randers, Viborg og Aarhus.

Bestil hos gunnersale@arsenal.dk

Kasse m/12 stk. á 0,5 ltr. kr. Pr. stk. á 0,5 ltr. kr.

300,- 30,-